Page 1

IN GE RL AQ AT IG IS IG UT

NUNARPUT NAMMINIILIVISSAAQ - SAPINNGILAGUT NUNARPUT – VI KAN OG SKAL VÆRE SELVSTÆNDIGE

INATSISARTUNUT QINERSINEQ 2018 / VALG TIL INATSISARTUT 2018


QINERSINEQ 2018 2013-imi Siumup siuttuuneq tigoqqippaa nunarput aningaasaqarnikkut aalisarnikkut, sanaartornikkut takornariaqarnikkut ilami allaat inuuniarnikkut ammuinnaq ingerlatinneqartoq. Ukiuni kingullerni sisamani siuttuunitsinni Siumumi ilungersorluta sulivugut Nunatta sutigut tamatigut siumut aallaqqinnissaa sukataarutigalugu. Isumaqarpugullu tamanna asuliinnaasimanngitsoq, ullumikkummi nunarput aningaasaqarnikkut siumut aallaqqippoq. Ukiut kingulliit sisamat ingerlaneranni nunarput mia.kr. sinnerlugit aningaasaqarnikkut siuariarpoq, aalisarneq siuariartoqqilerpoq, takornariaqarneq siuariartoqqilerpoq, sanaartorneq sinerissamut siammarterneqarpoq, suliffissaaleqineq appariartuinnarpoq innuttasut aningaasarsiornerannut iluaqutaaqisumik. Kommuninik iluarsaaqqinneq iluatsittumik ingerlateqqinneqarpoq innuttaasut oqartusaaqataanerat nukittorsarneqarluni.

• Illoqarfinni nunaqarfinnilu tunisassiorfeqarneq piorsaqqinneqassaaq • Inuussutissalerineq pillugu inatsit nunatsinnut naleqqussarneqassaaq • Oqaatsit pillugit inatsisissaq suliarineqassaaq • Inuiaqatigiinnut akuulersitsineq pillugu inatsiseqalissaagut • Sulisoqarneq pillugu inatsisitigut naleqqussaassaagut • Niuerneq niueqatigiinnerlu pillugit inatsisitigut naleqqussaanissaq • Akileraarutit, akitsuutit, iluanaarusiisarnerlu pillugit inatsisitigut naleqqussaanissaq • Qinersisarneq pillugu inatsit naleqqussarneqassaaq • Akisussaaffiit Naalagaaffimmiit tigusassavut pillugit suleqqissaagut • Tunngaviusumik inatsisissaq pillugu suliat ingerlateqqissavagut.

Nunatta oqaluttuarisaanerani Sanaartornerit annersassaat nutaanik mittarfinnik pilersitsinissaq naammassiniarlugu suleqqissaagut, aammalu tulliullugit erngup nukinganik nukissiorfissat nutaat sanaartorneqarnissaat anguniarlugu suleqqissalluta.

Nunatsinni innuttaasut atugarisaasa pitsanngorsarnissaat pingaarnerpaatillugu Siumut ingerlaqqinniarpoq. Meeqqat, ilaqutariit meerartallit, utoqqaat, innarluutillit, napparsimasut siusinaartumillu pensionisiallit atugarisaat pitsaanerulersinniarlugit aaqqissuusseqqinnerit Siumup sulissutiginiarpai.

Inatsisartunut qinersereerutta suliassat makku nalilersorluarlugit Siumup sulissutiginiarpai; • Atuartitaanikkut Ilinniartitaanikkullu aaqqissuusseqqinneq • Piorsarsimassutikkut nukittorsaanerput ingerlateqqissavarput • Inunnik isumaginninnikut sullissineq pitsanngorsarneqassaaq • Innarluutillit pillugit inatsisissaq naammassineqassaaq • Peqqinnissakkut sullissineq pitsanngorsarneqassaaq • Ineqarnikkut aaqqissuusseqqinneq suliarineqassaaq • Aalisarneq pillugu inatsit naammassillugu suliarineqassaaq • Aallaaniarneq Piniarnerlu pillugit inatsit nutarterneqassaaq

2 / www.siumut.gl

Nunarput tassaassaaq innuttaasut immikkoortinneqaratik toqqissisimallutik ataatsimoorlutik suleqataallutik angerlarsimaffigisinnaasaat, inuimmi nuannaartut naapittakkatta nukimmik piumassutsimillu tunisarpaatigut ingerlaqqinnissatsinnut nukissaqalersilluta. Suleqatigiilluarnissaq pingaartillugu Siumut ingerlaqqinniarpoq siumut ingerlaqatigiitta. Kim Kielsen Siulittaasoq


VALG 2018 Siumut overtog igen førertrøjen i 2013 på et tidspunkt hvor økonomien, fiskeriet, bygge- og anlægssektoren og turismen, ja sågar levevilkårene – var kommet under voldsomt pres og var for nedadgående. I de sidste 4 år hvor vi har haft førertrøjen på, har vi fra Siumut sat alle kræfter ind på og seriøst arbejdet med, at Vort Land på enhver tænkelig måde skal fremad igen – SIUMUT – hundeslæden kom igen på rette spor. Vi mener, at den indsats som Siumut har ydet, ikke har været forgæves, for Vort Lands økonomi har nu igen rettet sig op, og det går igen fremad. Indenfor de sidste fire år har Vort Lands økonomi oplevet en fremgang på over en milliard kroner, fiskeriet er igen i fremskridt, turismen går atter fremad, byggerierne spreder sig udover landet, og ledigheden falder mere og mere til stor glæde for borgernes indtjening. Kommunalreformen blev videreført og er lykkedes fuldt ud, mens borgernes demokratiske rettigheder er blevet styrket. De største anlægsopgaver i Vort Lands historie er iværksat i form af anlæg af nye lufthavne og vi vil fortsat arbejde videre på at fuldføre denne opgave. Vores næste mål er at anlægge nye vandkraftanlæg, hvilket vi vil arbejde henimod. Når valget til Inatsisartut er overstået, skal Siumut efter grundig overvejelse arbejde henimod: • At en reform af skolegangen og uddannelses mulighederne iværksættes • At fortsat ville styrke kulturen • At forbedre vores service indenfor socialområdet • At arbejdet med loven for handikappede gøres færdigt • At sundhedsservicen skal forbedres • At arbejdet med boligreformen fortsættes • At fiskeriloven færdiggøres

• At loven om jagt og fangst skal fornyes • At produktionsanlæggene i byer og bygder videreudvikles og fornyes • At fødevarelovgivningen skal tilpasses til Vort Land • At vores sproglov skal udarbejdes • At der udarbejdes en lov om samfundsdeltagelse • At vores arbejdsmarkedslovgivning skal tilpasses • At vores lovgivning om handel og samhandel skal tilpasses • At lovene om vore skatter, afgifter og udbyttebeskatning skal tilpasses • At valgloven skal tilpasses • At vi fortsætter arbejdet med at overtage de statslige ansvarsopgaver og anliggender • At vi fortsætter arbejdet med at skabe en ny grundlov Siumut fortsætter som noget af det vigtigste sit arbejde med forbedring af vores velfærd. Arbejdet med at forbedre forholdene for børn, familier med børn, de ældre, de handikappede, de syge og førtidspensionister, og de reformer der tilknyttes hertil, vil Siumut fortsat arbejde for. Vort Land skal være et fordomsfrit land, hvor der ikke udøves forskelsbehandling, hvor vi i fællesskab lever i tryghed, og hvor vi alle føler, vi hører hjemme, for det er nu engang sådan, at de mennesker vi møder, der er glade og fortrøstningsfulde – det er dem der giver os viljestyrken og kræfterne til, at vi kan gå videre med vort liv. Siumut sætter fortsat samarbejdet særdeles højt – lad os gå videre i fællesskab. Kim Kielsen Formand

/3


ILINNIARTITAANEQ Nunarsuarmi tamarmi sukkatsikkaluttuinnartumik ineriartorfiusumi nunatsinni innuttaasut ilinniarluarsimallutillu qaammaasaqarluartuunissaat Siumup pingaartilluinnarpaa. Tassami Naalakkersuinikkut, niuernikkut teknikikkullu ineriartornermi, nunattalu nunanik allanik suleqateqarnerani ilinniarluarsimassuseq pingaaruteqaleraluttuinnartumik inissisimammat. Taamaammat tuluit oqaasii takornartat oqaasiini ilinniarneqarsinnaasuni sallinngortinneqarnissaat suliarineqassaaq. Siumut isumaqarpoq meeqqat atuarfianni, atuarfinni ingerlaqqiffiusuni, inuussutissarsiutitigut ilinniarfinni sivisunerusumillu ilinniartitaanermi nunanut allanut unammillersinnaasumik ilinniarnissamut ilinniaqqinnissamullu pisortat periarfissaqartitsinissaat qulakkeersimajuarneqassasoq. Ilinniarnermut tunngatillugu Siumup makku ilanngullugit sulissutiginiarpai:

4 / www.siumut.gl

• Ilinniartunut praktikkerfissat eqqarsaatigalugit eqaannerusum ik aaqqissuussisoqartarnissaa anguniarneqassaaq. • Danmarkip avataani, nunani allani ilinniarniartunut oqaatsinil luunniit pikkorissarniartunut aningaasatigut tapiissuteqar toqartarnissaa periarfissanngortillugu aaqqissuussisoqassaaq. • Ilinniartunut praktikkerfissat ajornartut qaangerniarlugit inatsisitigut aaqqissuussisoqassaaq, tamatumani praktikkerf iusinnaasut amerlanerulernissaat qulakkeerumallugu. • Ilinniartitsisunut inissat pitsaanerit atugarisallu pitsaanerit ujartorneqassapput. • Nunatsinni ilinniarfinni tamani kalaallisut misilitsittoqarsinna anera anguniarneqassaaq. • Inuiattut pingaartitavut pillugit utoqqaat ilinniartitsinermi atorluarneqartarnissaat aqqutissiuunneqassaaq. Nunatsinni ilinniarfeqarfiit nukittuut ataatsimoorfiusut pilersittarnerat ingerlateqqissavarput. Nunatsinni teknikkikkut Sisimiuni


UDDANNELSE I hele verden kan man konstatere at udviklingen går så stærkt som aldrig før, hvorfor det kun er naturligt, at Siumuts målsætning er, at vort lands indbyggere er veluddannede og oplyste. Der skal ikke herske tvivl om, at vi på det politiske plan, det handelsmæssige og tekniske plan i vores udvikling står overfor at skulle samarbejde med udlandet, og at veluddannethed derfor i stigende grad bliver nøglen i det kommende samarbejde. På dette grundlag er det derfor også helt naturligt, at vi vil arbejde henimod, at det engelske sprog bliver vort første fremmesprog. Siumut er af den holdning at folkeskolen, de videregående uddannelser, erhvervsskolerne og de længerevarende højere uddannelser som sådan skal kunne konkurrere med udlandet, hvorfor det bør sikres, at det offentliges muligheder for at stille uddannelses- og videreuddannelsesmuligheder til rådighed er til stede. Med hensyn til uddannelsesområdet vil Siumut endvidere gerne arbejde med følgende: • At man med hensyn til fremskaffelse af egnede praktik pladser skal sætte som et politisk mål, at der skal være mere fleksibilitet i organiseringen heraf. • At der skal etableres støtteordninger for studerende, der opholder sig udenfor Danmark eller i udlandet, og eventuelt til de der vil til udlandet for at lære sprog. • At man for at komme ud af problemet med manglende praktikpladser skal lovgive herom således, at man kan garantere, at der skabes flere praktikpladser. •

At der skal ledes efter muligheder og løsninger på lærernes boligforhold således, at der stilles bedre boliger til rådighed og, at man ad denne vej forbedrer forholdene for lærerne.

• At det er målet, at man på alle uddannelsesinstitutioner kan tage sin eksamen på grønlandsk. ilinniarfik nukittorsaqqinneqassaaq teknikkikkut ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut ilinniarneqarsinnaasunngorlugit, soorlu maskinmesterimut ilinniartitaasarneq aallartinneqassaaq. Taamatullu inuusuttut tamarmik meeqqat atuarfianniit ingerlaqqittarnissaat qulakkeerniarlugu assassornikkut piginnaanillit teknikkikkut ilinniarnissamut periarfissinnissaat aqqutissiuunneqassaaq. Aammalu kilisaatinik aalisarnikkut fabrikkinilu aalisakkerinikkullu maskiinat ilinniartitsissutigineqartarnissaat aqqutissiuunneqassaaq. Sisimiuni teknikkikkut ilinniarfiup piorsaavigineqarnissaa ukiunut arlalinnut ingerlasussanngorlugu pilersaarusiorneqassaaq.

• At der skabes mulighed for, at vi i respekt for vore værdier som èt folk benytter os af de ældre i under visningsøjemed. Vi vil fortsat arbejde henimod at skabe stærke uddannelsesinstititioner og hvor fællesskabet bringes til veje. Den tekniske skole KTI i Sisimiut skal fortsat styrkes således, at der kan tilbydes videregående uddannelser, for eksempel skal maskinmesteruddannelsen opstartes. Desuden skal vi kunne sikre, at alle unge, der forlader folkeskolen, kan gå videre således, at de der er egnede til håndværkerfagene får tilbud om at tage de tekniske uddannelser. Der skal endvidere etableres en uddannelseslinie indenfor produktionsmaskiner til trawlere og fiskeindustrien således, at vi selv kan vedligeholde og reparere disse maskiner. Der skal foretages en langsigtet planlægning af KTI-skolen i Sisimiut således, at vi sikrer, at skolen fortsat udvikles.

/5


ATUARFITSIALAK Nunarsuarput allanngorartuartuummat, ineriartornerlu sumiluunniit sukkaqisumik ingerlammat, pisut sunulluunniit tunngasut allanngorartuartut malinnaaffigissagutsigit, suli unigata Meeqqat Atuarfiata ineriartortinneqartuarnissaa “atuarfitsialaajuarnissaa� SIUMUP sulissutigeqqissavaa.

anguniagaalu piviusumik ataavartumillu timitalersimassagaanni, pingaarluinnartoq ilinniarluarsimasunik ilinniartitsisussaaleqinerup sumi tamani aningornissaa, illoqarfinni nunaqarfinnilu inissaqarluartitsinikkut, minnerunngitsumillu ajunngitsorsiassat piffinni naleqquttut atuutsinnerisigut.

Meeqqat atuartitaanerminni angusarissaarnissaat, inuttullu pitsaasumik ineriartornissaat atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni suleqatigiilluarnerisigut anguneqarsinnaasoq SIUMUT isumaqarpoq.

Periarfissaq pitsaasoq maannamut atorneqareersoq, Ilinniarfissuaq Inerisaaviullu qanimut suleqatiginerat, suli pitsanngorsaqqillugu annertusartariaqarpoq. Atuartitaanerup tapertarisinnaasai TV-radiointernetilu atorluarnerisigut, tassuunakkut meeqqat nunaqarfimmiikkaluilluunniit atuartitaanermik pitsaasumik atugassaqartinnerat annertusarneqarluarsinnaammat.

Meeraaneq kingusinnerusukkut inersimasunngornissamut piareersarfiinnaanngilaq, imminili inuiaqatigiinnullu imaannaanngitsumik naleqarluni. Ajunngitsumik misigisaqarluarluni, eqeersagaalluni toqqissisimallunilu meeraasimaneq, inuup ineriartorneranut inersimasunngorneranullu tunngaviuvoq pingaarluinnartoq. Taamaattumik angerlarsimaffiup atuarfiullu suleqatigiinnissaat annertusarneqartuartariaqarpoq, minnerunngitsumik ilaqutariit pillugit erseqqissumik politikkeqarnissaq, angajoqqaanut pitsaasumik meeqqaminnut piffissaqarnissaannik, akisussaaffeqarnissaannillu aqqutissiuussisumik. Meerartavut atuartuunermik nuannarisaqarlutik, pikkorillutik, ilikkajallutillu alliartussappata, peroriartornerat toqqissisimanartunik atugassaqarfiusariaqarpoq. Taamaattumik SIUMUP sulissutigiuassavaa Meeqqat Atuarfiisa ullutsinnut sanaartornikkut naleqqussartuarnissaat, atuagarsornerinnaanngitsukkut aammali sammisassanik allanik periarfissaqarfiusunik inissaqartitsilluarnikkut, meeqqat innarluutillit puiornagit. Meeqqat atuarfianni angajullernut ilinniarfissanik siunnersuineq pitsanngorsartariaqarpoq, periarfissaannillu ujartuinerit annertusartariaqarlutik, kikkulluunniit meeqqat atuarfianiit anisut unittuunnginnissaat qulakkeerniarlugu. SIUMUT isumaqarpoq: Meerartavut pitsaanerpaamik ilinniartinneqassappata, atuarfitsialaallu anersaava

6 / www.siumut.gl

Tamatumunnga ilanngullugu ilinniartitsisut atuarfiillu pisortaasa atuarfitsialaap ingerlanneranut pikkorissarnikkut naleqqussartuarnissaat ilinniartitsisullu nunani allani ilinniaqqissinnaanerat periarfissaajuassasoq, najugarisamilu ilinniartitsisunngorniartarneq suli annertusarneqarluni periarfissaqartuarnissaa SIUMUP suliniutigiuassavaa. Siumup anguniarpaa Naalagaaffiit Peqatigiit meeqqat pisinnaatitaaffiinik oqariartuuteqarnerat atuarfimmi pinngitsoorani atuartitsissutigineqartariaqartoq. Nunarsuarmioqataanittalu annertusiartuinnartup oqaatsitigut eqaallisaasoqartariaqarneranik kinguneqartoq eqqarsaatigalugu, TULUIT oqaasii allamiut oqaasiinit salliutinneqarlutik, meeqqat atuarfiini ilinniarneqalernissaat SIUMUP anguniarpaa.


DEN GODE SKOLE Vores internationale verden er i konstant bevægelse og forandring og udviklingen må siges at gå meget stærkt overalt, hvorfor vi konstant må kunne følge med i denne hurtige udvikling, og at vi derfor må etablere den “gode skole” som et sted, der er under konstant udvikling, hvilket SIUMUT fortsat vil arbejde henimod. Børnenes uddannelsesniveau skal være højt, og SIUMUT tror fuldt og fast på, at børnenes personlige udvikling skabes i et godt og frugtbart samarbejde mellem skole og hjem. Barndommen er ikke udelukkende et sted der skal bruges til at forberede sig på at blive voksen, idet barndommen i sig selv også har sine egne værdier og som vi som samfund må passe godt på. Det at have haft en god barndom, hvor man dels vækkes, men også hvor man oplever den tryghed, som hører den gode barndom til; alt dette udgør det vigtigste grundlag for, at mennesket udvikler sig til, at kunne blive voksen. Derfor skal skole-hjem samarbejdet udbygges, og der skal ikke mindst etableres en klar familiepolitik, hvor man sikrer, at forældrene har god tid til børnene og hvorved vi kan sikre, at ansvaret kommer i sikre rammer. Vore børn skal være glade for at gå i skole, have mulighed for at udvise dygtighed, og deres lyst og især evner til at tilegne sig kundskaber skal blive større, hvorfor at deres vækst og udvikling skal foregå i et trygt miljø. På det foreliggende grundlag vil SIUMUT derfor altid arbejde henimod, at folkeskolerne bygningsmæssigt skal være moderne og tilpassede de moderne krav der stilles i dag, for det er ikke alene den boglige undervisning i sig selv, men også alle de andre samlede aktiviteter, der, stilles børnene i udsigt, der kræver, at der samlet set er plads til alle disse aktiviteter, for slet ikke at forglemme de handikappede børn. Rådgivning og vejledning som sådan på ældstetrinnet bør forbedres, og man bør udvide muligheden for at kunne skabe rammerne omkring endnu bedre forhold for børnene, især for at sikre, at alle børn uden undtagelse, der kommer ud af skolen, ikke bare går i stå.

Siumut mener følgende: Hvis børnene skal have den bedst mulige uddannelse, og hvis ellers man implementerer den gode skoles ånd og mål i praksis, således at den gode skole blot fortsætter udi fremtiden, så er det særdeles vigtigt, at vi må komme ud af vort store problem med, at der overalt er en fremherskende lærermangel hvorfor, at vi såvel i byerne som i bygderne må sørge for gode boligforhold for lærerne samt sikre, at der er personalegoder forbundet hermed, som er afpasset de fremherskende lokale forhold og derfor rimelige at indføre. Det at lærerseminariet Ilinniarfissuaq og udviklingscentralen Inerisaavik hidtil har haft et tæt og godt samarbejde, må fortsat udnyttes og gøres endnu bedre, således at Ilinniarfissuaq og Inerisaavik får et endnu tættere og endnu større samarbejde. Ikke mindst vil de uv-hjælpemidler, der findes i form af TV, radio og internet med fordel kunne udnyttes bedre, således at man ad denne vej uagtet om børnene befinder sig i bygderne, at de oplever, at de stilles en optimal undervisning til rådighed, som man endda med fordel kan højne standarden indenfor henover tid. Herunder vil det være vigtigt, at lærerne og skolens ledelse i forbindelse med udviklingen af den gode skole får de nødvendige kurser, at lærerne til stadighed får mulighed for at videreuddanne sig i udlandet, at SIUMUT til stadighed vil arbejde henimod, at den decentrale læreruddannelse udvides og altid skal være en alternativ mulighed. Det er endvidere Siumuts mål, at der bør undervises i folkeskolen i de Forenede Nationers børnekonvention omkring børnenes rettigheder. Nu hvor vi således er ved at blive en del af den internationale verden, er det kun naturligt, at skabe rammerne for, at vi lettere kan tilegne os det internationale sprog, således at engelsk bliver første fremmesprog, og det er derfor også SIUMUTS mål at engelsk skal undervises i og tilrettelægges som det første fremmedsprog.

/7


ATUARFITSIALAK ILINNIARTITAANERLU ATAQATIGIISSOQ Ullumikkut Atuarfitsialammi naammassisartut ikippallaarujussuarput malitsigisaanillu atuarfimmiik naammassillutik ilinniarfinnut ingerlaqqittartut aamma ikippallaarujussuarlutik. Taassuma takutippaa immikkut iliuuseqarnissaq avaqqunneqarsinnaanngitsoq. Siumup anguniarpaa, atuarfitsialak ilinniartitaanerlu ataqatigiissoq pilersissallugu. Siunissami atuartut sapinngisamik tamarmik campusit aqqutigalugit GUX’ertalissapput Inuussutissarsiutinullu Ilinniafinnut qinnuteqaqqaaratik ingerlaqqittalissallutik. Aaqqissuusseqqinnerup malitsigissavaa, atuartut tamarmik siunnersorneqarluarsimallutik nukittuffimminnillu tapersersorneqarluarsimallutik naammassisalissasut ilinniagaqarlutik suliffinni allagartaqarlutik atorsinnaasaminnik. Siumup anguniarpaa, atuartut kalaallisut, qallunaatut tuluttullu angusaasa qaffassarnissaat tamanna anguneqassaaq ilisimatuussutsikkut misissuinerit maanna ingerlanneqartut iluaqutigalugit. Ullumikkut Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngorniarlutik aallartittartut amerlassusaat ilinniartitsisussaaleqinerlu eqqarsaatigalugit ilinnialerlutik aallartittartut ikippallaaqaat. Taamaammat Ilinniarfissuarmi aaqqissuusseqqinneq iluatsillugu Siumup anguniarpaa, Ilinniarfissuarmi amerlanerusut ilinniarlutik aallartittarnissaat qulakkeerneqassasoq tassunga atatillugu nunaqarfippassuarni

8 / www.siumut.gl

illoqarfinnilu timelĂŚrit pikkorissaannarnagit taakkununnga tulluartumik ilinniartitaanermik aallartittalernissaat aamma anguniarneqassaaq. Atuartut tiiminik ilikkagassaminnillu annaasaqartanerat piaartumik iliuuseqarfigineqartariaqarpoq, taamaammat Siumup anguniarpaa atuartut vikaareqartillugit faagini atuartumut pissarsiaqarfiusumik atuartinneqartarnissaat. Ullumikkut atuarfinni ilinniusiortut sisamaannaapput pisariartitsinitsinnut sanilliullugu ikippallaarujussuarput, taamaammat Siumup anguniarpaa atuarfinni ilinniarfinnilu atorneqartussanik kalaallisut oqaasertalinnik ilinniusiortut malunnaatilimmik amerlineqassasut. Atuarfimmi ilinniarfinnilu atuartut ilinniartullu immikkut pisariaqartitsisut aallunneqarnissaat pisariaqartitaannillu immikkut ilinniarsimasunik ikiorneqarnerunissaat Siumup anguniarpaa. Atuarfitsialammi atuakkat tamarmik digitalisererneqarput aammattaaq Siumup anguniarpaa ilinniarfinni ilinniutit digitalisererneqarnissaat, taamaaliornikkut anguneqassaaq sumiiffigisaq nunaqarfinni illoqarfinnilu qimanngikkaluarlugit ilinniarsinnaalernissaq.


DEN GODE SKOLE OG UDDANNELSESSYSTEMET SKAL HÆNGE SAMMEN dag færdiggør Den Gode Skole med tilfredsstillende resultat, er alt for få, hvilket derfor også er årsagen til, at der er alt for få, der færdiggør folkeskolen og derfor ikke kommer videre i uddannelsessystemerne. Vi kan heraf udlede, at vi må og skal gøre en ekstraordinær indsats. Det er således Siumuts mål, at der skal etableres bedre sammenhæng mellem folkeskolen og de videregående uddannelser som helhed. I fremtiden skal så mange elever som overhovedet muligt igennem Campus forløb og tage en GUX uddannelse og endda derfra kunne gå videre på de videregående uddannelser uden at søge herom. Uddannelsesreformen vil indebære, at alle elever vil opleve en seriøs og grundig vejledning, og at de vil blive støttet indenfor deres styrkeområder og dermed kunne opnå at få de nødvendige eksamenspapirer, de skal bruge for, at kunne komme til at arbejde i virksomhederne. Det er Siumuts mål, at elevernes opnåede resultater indenfor grønlandsk, dansk og engelsk skal højnes, og dette mål vil blive nået ved hjælp af den forskning, der pågår lige nu. I betragtning af den store lærermangel er det alt for få, der starter på lærerstudiet. Derfor vil Siumut i forbindelse med en reform af læreruddannelsen sætte som mål, at der kommer en garanti for, at der kan starte flere lærerstuderende op, og at man i denne forbindelse går bort fra kun at sætte timelærerne på kurser og i stedet opstarter uddannelsesforløb op, som passer til dem.

I dag taber eleverne på det rent faglige niveau såvel timer som læring, hvorfor Siumuts mål er, at eleverne, når de har vikarer, skal kunne modtage en kvalificeret undervisning. I dag er der kun fire forfattere, der skriver lærebøger, og det er alt for få i forhold til det behov, som der vitterligt er. Derfor vil Siumut sætte sig som mål, at der skal udgives mange flere grønlandsksprogede undervisningsmaterialer end tilfældet er i dag. Det er Siumuts mål, at de elever og studerende, der i folkeskolerne og på uddannelserne har særlige behov, skal have mulighed for at få indfriet deres behov af specialuddannede undervisere. I Den Gode Skole bliver alle bøger nu digitaliserede, og det er ligeledes Siumuts mål, at uddannelsesstederne skal digitalisere deres lærebøger, hvorved man vil kunne opnå, at man vil kunne tage sin uddannelse uden nødvendigvis at rejse fra sin bygd eller by.

/9


ISUMAGINNINNEQ

DET SOCIALE OMRÅDE

Isumaginninnikkut innuttaasut pisortanit ikiorserneqarnissamut periarfissaat pitsaanerulersinniarlugit ukiuni tulliuttuni sakkortusisamik Siumut suliniuteqarniarpoq kommunit nunaqarfinnilu aqutsisut susassaqartullu tamaasa qanimut suleqatigalugit.

Indenfor det sociale område er målet, at de borgere, der har et behov for hjælp fra det offentlige, skal tilbydes bedre muligheder, hvorfor at Siumut vil øge arbejdsindsatsen i de kommende år i et nært samarbejde med interessenterne, der dels omfatter kommunerne, bygderådene og andre.

Inuiaqatigiit ineriartoqqinnissaannut siuariartornermullu atugarissaarnissaq tunngaviusariaqarpoq. Inuiaqatigiit atugarissaarnikkut nukittuumik inissisimasut ilaqutariit tunngavissaraat ikiorneqarnissamillu pisariaqartitsisut ikiorneqarnissaat qulakkeertariaqarluni. Inuiaqatigiit atugarissaarnerat pitsaasoq tassaavoq peqqinnissamut ilinniarnissamut suliffeqarnissamullu periarfissaqarneq atugarisatigut sumi inissisimaneq apeqqutaatinnagu.

Samfundets udvikling skal tage udgangspunkt i udvikling og velfærd. Et samfund der velfærdsmæssigt er godt funderet, er familiernes fundament, og der skal være en garanti for, at de der har brug for hjælp de kan få den. Et velfungerende velfærdssamfund kendetegnes ved, at sundhedsområdet, uddannelsesområdet, og arbejdsmarkedsområdet alle giver den enkelte de bedste muligheder, og er tilgængelige og velfungerende for alle uanset deres indkomst.

Innuttaaqataasoq kinaluunniit pisussaavoq ilaquttaminut, qanigisaminut nunaqqatiminullu inooqatigiinnerup timikkut tarnikkullu atoruminarsartuarnissaat suleqataaffigissallugu.

Det er enhver borgers pligt at tage sig af sin familie, sine nærmeste og sine landsmænd og bidrage til at skabe det gode liv såvel fysisk som psykisk.

Siumup sulissutiginiarpaa inunnik isumaginninnikkut sullissinerit ikiorsiisarnerillu tamarmik, naatsorsueriaatsit naleqassutsimik aallaaveqartut saaffiginninnermilu atugarisat tunngavigalugit nalilersuisoqartarnissaa pilersinneqassasoq ikiorsiinermi aallaaviusunngorlugu, taamaaliornikkut Nunatsinni sullinneqartunut tamanut sullissineq pitsaanerpaaq naligiinnerusorlu anguneqassammat.

Siumut vil arbejde for, at alle serviceydelser og alle former for social hjælp tilrettelægges værdigt, at man ved henvendelse til det sociale system skal iværksætte en vurdering omkring den sociale hjælp baseret på ønsket om, at alle borgere i Vort Land har adgang til den samme gode service.

Inunnik sullissinermi sulisorisat tamarmik ataavartumik pikkorissartinneqartarnissaat periarfissaajuassaaq. Taamatuttaaq sullissinermi ilisimasanik eqiteriffik kommunini sullissiniarnermi iluaqutaasussaq naleqqussakkamik pilersinneqassaaq.

10 / www.siumut.gl

Alle der arbejder indenfor det sociale område, skal modtage vedvarende tilbud om kurser. Endvidere vil man kunne drage betydelig fordel af at etablere et videnscenter til gavn for serviceapparatet i kommunen, idet det etableres med henblik på de behov der forefindes i det lokale samfund.


ILAQUTARIIT

FAMILIERNE

Ilaqutariit inuiaqatigiinni qitiupput. Ilaqutariit susassareqatigiinnerlu pillugit politikkissamik nutaamik pilersitsisoqassaaq. Tamatumani aamma nunani sanilerisatsinni misilittakkat iluatsilluartumik kinguneqarsimasut isumassarsiorfigineqassapput.

Familierne udgør samfundets støttepille. Der skal udarbejdes en ny politik for familierne og kollektivismen. I den forbindelse kan man med fordel få inspiration fra de positive erfaringer, som vore nabolande har erhvervet sig.

Ilaqutariit tunngavissinneqassapput meeqqat inuunerminni aallartilluarsinnaaqqullugit, tamanna piviusunngortinneqassaaq Inatsisartut, Naalakkersuisut, kommunit, kattuffiit, angajoqqaat susassaqartullu allat tamaasa suleqatigiinnerisigut.

Familiernes fundament skal være således indrettet, at børnene får en god start på deres liv, og dette realiseres ved, at Inatsisartut, Naalakkersuisut, kommunerne, forbundene, forældrene og andre interessenter skal samarbejde herom.

Angajoqqaat meeqqami atugarisaannut akisussaanerpaapput. Meeqqat angajoqqaaminnit sumiginnarneqartut pillugit suliniuteqarnermi innuttaasut peqatisserinissaat Siumup pingaartippaa pisariaqartillugulu. Peqatigisaanik ilaqutariinnik ataatsimoortitsilluni sullissineq nukittorsarneqassaaq, ilaatigut ilaqutariinnut højskolertitsisarnerit ingerlatiinnarneqarnerisigut piorsaaffiginerisigullu.

Forældrene har det største ansvar for deres børns velfærd. I forbindelse med forældrenes omsorgssvigt af børnene og den indsats, der skal ske i forbindelse hermed, inviterer Siumut hermed borgerne til at samarbejde herom, hvilket vi finder vigtigt og nødvendigt. I kølvandet heraf skal familierne styrkes omkring indsatsen for at få dem rystet sammen, hvilket blandt andet også kan ske ved at fortsætte med og at udvikle familiehøjskolerne.

Ilaqutariit siunnersorneqarnissamik pisariaqartitsisut piaartumik ikiorneqartarnissaat Siumup aqqutissiuutissavaa, taamaasiornikkut meeqqanik angerlarsimaffiup avataanut inissiisarneq aamma annikillisarneqarsinnaaqqullugu.

De familier der har et behov for vejledning, skal hurtigst muligt have den fornødne hjælp hertil, hvilket Siumut vil arbejde for. Dermed vil man samtidig kunne mindske antallet af børn anbragt udenfor hjemmet.

Ilaqutariit siunnersorneqartarnerat pitsaanerusunngorlugu ingerlaqqittariaqarpoq, tamatumunnga naammattunik ukiut tamaasa aningaasaliisoqartarnissaa qulakkeersimajuartariaqarpoq.

Familievejledningen bør fortsætte og blive endnu bedre og i forbindelse hermed skal det sikres, at der hvert år afsættes de nødvendige økonomiske midler hertil.

/ 11


MEEQQAT INUUSUTTULLU Siumup anguniarpaa meeqqanik inuusuttunillu qiimasumik toqqissisimasumillu peroriartortitsinissaq. Isumassuineq susassareqatigiinnerlu inuiaqatigiinni toqqammavittut inisseqqinneqarnissaannut innuttaasugut tamatta peqataanissarput Siumup kaammattuutigaa. Meeraaneq kingusinnerusukkut inersimasunngornissamut piareersarfiinnaanngilaq, imminili naleqarluni. Misigisaqarluarluni, eqeersagaalluni toqqissisimallunilu meeraasimaneq inuup ineriartorneranut tunngaviuvoq pingaaruteqarluinnartoq. Meeqqat pisariaqartitaat ilaatigut isumagineqarsinnaapput ilaqutariinnut politikkeqarnikkut, meeqqat ineriartornerannut angajoqqaat piffissaqartillugit akisussaaffimmillu tigummiarnissamut periarfissillugit. Siumup anguniarpaa meeqqat, inuusuttullu toqqissisimasut, peqqissut, tarnikkut timikkullu nukittuut kinaassutsiminnillu ilisarisimannittut pilersinnissaat. Siumup anguniartuarpaa ernereernerup kingorna sulinngiffeqartarnerup sivitsornissaa, angajoqqaanngortut sivisunerpaamik meeqqatik angerlarsimaffimmi toqqissillutik najorsinnaaniassammatigit. Angajoqqaanngortut sivikinnerusumik sulisinnaanissamut qinigassaqartariaqarput. Siumup aamma anguniarpaa pisortat suliffeqarfiini tamani

akissaatitigut annaasaqaataanngitsumik sulinngiffeqartarnerup ingerlanneqartarnissaa, taamatullu ilaqutariinnut politikkip pilersinnissaa. Ilaqutariiussuseq suliffeqarnerlu oqimaaqatigiittariaqarput. Meeqqat tamarmik ilinniarsimasunik perorsaasulimmi meeqqerivimmiinnissamik neqeroorfigineqartariaqarput. Meeqqerivinni sulisut ilinniarsimanngitsut ilinniartinneqartarnissaat isumannaartariaqarpoq. Ilaqutariit meerartallit pitsaanerpaamik sullinneqarnissaat anguniarlugu, meeqqerivinni meeqqanik sullissisut siunnersorteqalernissaat periarfissinneqassaaq, angajoqqaat qanimut suleqatigalugit. Meeqqerivinni, meeqqat atuarfianni, ilinniarfinnilu ilaqutariinnermut meeraqarnermullu tunngasut atuarfiup peqqinnissaqarfiullu akornanni aaqqissuussaasumik aalajangersimasumillu siunertaqartumik ingerlanneqartalernissaat anguniagassatut siunniunneqarpoq. Meeqqanik sumiginnaasarneq akuerineqarsinnaanngitsoq akiorniarlugu pisortanit suliniutit ersarissut ilungersuullugit ingerlateqqinneqassapput, angajoqqaat, meeqqeriviit atuarfiillu suleqatigalugit. Meeqqat inuusuttuaqqallu tarnikkut innarligaasimasut immikkut sullinneqarlutik ataqatigiissumik isumagineqartarnissaat piaartumik pitsanngorsarneqassaaq, taamatullu immikkut ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisut


sullinneqarnerat pitsanngorsarneqassalluni susassaqartut tamaasa suleqatigalugit. Meeqqanik inuusuttunillu sullissivinnut tamanut taakkunanilu sulisunut piumasaqaatitigut aaliangersakkat pisariaqartitamut naleqqussarnissaasa suliarineqarnissaallu siunniunneqarpoq. Meeqqat inuusuttullu angajoqqaaminnut utoqqartaminnullu attaveqarnerulernissaat anguniarlugu angajoqqaat peqqinnartumik inuuneqarnissamik qaammarsarneqarnikkut piumaffigineqarnerulissapput. Tapersersorneqarnerup immersorneqarnerullu ingerlaavartuunissaat kaammattuutaajuassaaq. Meeqqanut akisussaaffeqartunut, angajoqqaajusunut inatsisitigut piumaffiginninneq ersarissarneqassaaq, angajoqqaajusugullu tamatta meeqqatta pitsaanerpaamik atugaqarnissaat siunertaralugu sulinissatsinnut immitsinnut piumaffiginerunissarput tamatta isumagissagipput Siumup kaammattuutigaa. Meeqqat inuusuttuaqqallu pisinnaatitaaffiisa illersorneqarnissaat timitalikkamik isumagineqartoq ingerlaannassaaq, inatsisitigullu nutarterinerni meeqqat inuusuttuaqqallu qitiutinneqarlutik pisariaqartitaallu salliutinneqarlutik allannguinerit suliarineqartassapput. Siumup qulakkeerniarpaa meeqqat pisinnaatitaaffiisa ersarissumik inuiaqatigiinnut

paasititsiniutigineqartarnerisa ingerlaannarnissaat. Siumup Inatsisartut, Naalakkersuisut kommunillu peqatigalugit sulissutiginiarpaa ukiuni aalajangersimasuni meeqqat inuusuttullu atugarisaasa tamakkiisumik pitsanngorsarneqarnissaat, ima ilusilikkamik: • Inatsisartut, Naalakkersuisut kommuunillu piffissami 2018-2021 meeqqat inuusuttullu atugarisaannik pitsanngor saaniarlutik tunngavissanik immikkut suliaqassapput. •

Inatsisartut, Naalakkersuisut kommuunillu ukiuni taakkunani suliniutissat piviusunngortinnissaannut suleriaasissaminnut pilersaarusiussapput, siunertanullu aningaasaliissute qartoqarnissaa qulakkeerneqassalluni.

Suliassaannut ilanngullugit makku pingaartinneqassapput: •

Meeqqat oqaaseqartartuata meeqqat pillugit misissuiner minni saqqummiuttagaasa malitseqartittarnissaat Siumup eqqumaffiginiarpaa. Taamatullu Inuit innarluutillit Illersui suata inassuteqaatigisartagassaasa suliareqqissaarneqa rtarnissaat aqqutissiuunneqassaaq.

/ 13


BØRNENE OG DE UNGE Det er Siumuts målsætning, at børnene og de unge mennesker oplever en opvækst, som er præget af glæde, optimisme og tryghed. Omsorg og vores indbyrdes omsorg eller kollektivisme som sådan er en af samfundets grundpiller, som vi alle har et medansvar for at deltage i arbejdet med, hvilket Siumut opfordrer til. Barndommen er ikke blot en forberedelse til senere at blive voksen, derimod har barndommen i sig selv en stor værdi for barnet. De bedste oplevelser som barnet kan opleve, samtidig med at barnet vækkes, og bliver bevidst, og samtidig opleve tryghed i barndommen, hvilket allesammen er ingredienser, som indgår i menneskets udvikling og er særdeles vigtigt for det enkelte menneske. Børns behov kan delvist indfries gennem en fornuftig familiepolitik for at sikre, at forældrene har tid til at varetage barnets udvikling og give dem mulighed for at påtage sig ansvaret for barnet. Det er Siumuts mål, at børnene og de unge oplever tryghed, at de er sunde og at de er stærke såvel fysisk som psykisk og at de bliver bevidste om deres identitet i deres opvækst. Siumut har altid stået for en målsætning om, at forældre kan få forlænget barselsorlov efter fødsel, således at de nybagte forældre i fuld tryghed kan være sammen med barnet i så lang tid som muligt. De nybagte forældre bør kunne vælge at arbejde

14 / www.siumut.gl

mindre efter barnets fødsel. Det er ligeledes Siumuts målsætning, at barselsorloven skal kunne gennemføres uden tab af indkomst og ligeledes at få etableret en familiepolitik. Familielivet og arbejdsmarkedet bør veje lige tungt. Alle børn bør få ligestillede tilbud om at kunne blive passet af uddannede pædagoger i daginstitutionerne. Der tages hånd om, at de ufaglærte i institutionerne skal kunne uddannes. I forbindelse med målet om, at familier med børn får den bedst mulige service, skal der etableres vejledere på institutionerne, som arbejder for børnene i tæt samarbejde med forældrene. På daginstitutionerne, folkeskolerne og på uddannelsesinstitutionerne skal alle forhold vedrørende familiemæssige spørgsmål og andragender, der vedrører børnene, samordnes imellem skolen og sundhedsvæsenet, således at området organiseres udfra faste strukturer og mål, hvilket er den fremtidige vision. Omsorgssvigt af børn kan under ingen omstændigheder accepteres og i kampen herimod skal de forskellige klare tiltag fra det offentlige seriøst videreføres i samarbejde med forældrene, daginstitutionerne og folkeskolerne. De børn og unge der er psykisk traumatiserede, skal ydes en særlig hjælp, der koordineres og som hurtigst muligt må forbedres ligesom at den service, der skal gives til de der har behov


for særlig hjælp, skal forbedres i samarbejde med samtlige interessenter.

Siumut vil garantere, at børnenes rettigheder meldes klart ud til samfundet i form af oplysningskampagner.

Det er visionen, at alle de steder der i dag har med børn og unge at gøre samt kan forbindes med de krav, der stilles til personalet de pågældende steder, skal tilpasses og bearbejdes til de eksakte behov.

Siumut vil i samarbejde med Inatsisartut, Naalakkersuisut og kommunerne arbejde henimod, at man med en fast indarbejdet deadline færdiggør arbejdet med udviklingen af børnenes og de unges velfærd, hvilket kan ske på følgende måde:

I målet om at forbedre den nære kontakt imellem børnene, de unge, forældrene og de ældre indenfor familien, skal der stilles større krav om et sundere liv, hvilket vil ske i forbindelse med oplysningskampagner. Der vil til stadighed opfordres til at støtte sådanne tiltag, der gavner børnenes og de unges tarv.

• •

Overfor børnenes myndighedshavere, forældrene m.fl. skal de lovgivningsmæssige krav klargøres, og alle os forældre skal med det formål at yde børnene den bedst mulige service, ja, vi må kræve mere af os selv og den arbejdsindsats vi i dag yder – hvilket er en opgave for alle og enhver og som Siumut hermed opfordrer til at vi alle deltager i. Beskyttelsen af børnenes og de unges rettigheder, som i dag varetages ganske konkret skal fortsætte. I forbindelse med lovreformer og nytænkning i det hele taget, skal børn og unge være i centrum, ligesom deres forskellige behov skal have en førsteprioritet.

Inatsisartut, Naalakkersuisut og Kommunerne skal i perioden 2018-2021 konkret arbejde for at forbedre børnenes velfærd og skal herigennem finde et nyt grundlag for dette arbejde. Inatsisartut, Naalakkersuisut og kommunerne skal i disse år planlægge de forskellige indsatsområder og sørge for, at disse kan realiseres, ligesom man må sikre sig, at de forskellige målsætninger og hensigter får tildelt de nødvendige

I forbindelse med arbejdsopgaverne skal følgende prioriteres højt: • •

Børnetalsmandens forskellige undersøgelser, som løbende offentliggøres, skal der hele tiden følges op på, hvilket Siumut er opmærksom på. Herunder skal der banes vej for de indstillinger, som handikaptalsmanden indstiller til, således at det videre arbejde kan blive stillet rimelige rammebetingelser.

/ 15


INNARLUUTILLIT Innarluutillit pisinnaatitaaffii illersorlugit sulinerup ingerlanneqarnissaa qulakkeerumallugu innarluutillit oqaaseqartartuat Siumup siuttuuffigisaanik pilersinneqarpoq. Nunatsinni innarluutillit ikiorserneqartarfii isumagineqartarfiilu pitsanngorsarneqassapput atukkanut naleqqussarlugit, taamatullu Nunatsinni innarluutilinnut najugaqarfiit pisariaqartitsinermut naapertuuttut sulisoqarnikkullu naleqqussaaffiusut sapinngisamik pitsaanerpaamik ingerlanneqassapput. Innarluutillit sulisinnaasut sulerusuttullu isumagineqartassapput taakkununnga suliffiit naleqquttut atorluarnerisigut. Innarluutilinnut suliffissat nunaqarfinni illoqarfinnilu pisariaqartitsineq naapertorlugu piorsarneqassapput. Inuiaqatigiit avatangiisillu piareersarneqassapput innarluutillit akuusinnaanngortillugit, soorlu qamutinik assakaasulinnik atuisut suliffeqarfinnut, pisortat kommunillu allaffeqarfiinut, aningaaserivinnut allanullu isersinnaanngortillugit. Innarluutillit tarnimikkullu nappaatillit isumagineqarnerat pitsaanerpaaq angujumallugu sullissinissamik ilinniagallit amerlisarneqassapput, ullumikkullu sulisorineqartut pikkorissartuarnissaminnut periarfissaqartinneqartassallutik. Timikkut tarnikkullu innarluutillit inissaqarnertigut, atuarfeqarnertigut, sulisoqarnertigullu piorsaaffigineqassapput, pisariaqartitaallu naapertuuttumik Namminersorlutik Oqartussanit Kommuninillu aningaasalersorneqarlutik. Nunatsinni tarnikkut nappaatillit isumagineqarnerat pitsanngorsarneqartuassaaq atornerluisunullu katsorsaasarneq piorsarneqartuassalluni.

16 / www.siumut.gl

Timikkut innarluutillit inissaqartinniarnerat piorsarneqassaaq, ininik naleqquttunik sanasoqarneratigut, nammineersinnaanngitsullu eqqarsaatigalugit najugaqarfinnik pilersitsiortornikkut. Innarluutilinnik meerallit pitsaanerusumik kiffartuunneqassapput. Innarluutilinnut sullissisut ataasiakkaat aalajangersimasumik innarluutilinnik sullissisutut sungiussisimalluartut amerlisarnissaat sulissutigineqassaaq. Innarluutillit illoqarfimmut allamut inissinneqarsimasut pisariinnerusumik sullinneqartarnissaat aamma pisariaqarpoq. Innarluutillit ajunnginnerusumik atungaqassappata pisariaqarpoq angajoqaat attavigilluarneqartarnissaat. Innarluutillit ilaquttaminnut tikeraartinneqartarnerat aaqqissuussaanerusumik tamanullu naammaginartumik ingerlanneqartariaqarpoq. Timikkut tarnikkullu innarluutilinnik sullissisut ataavartumik pikkorissartinneqartarnissaat pisariaqarpoq. Sullissinerisalu nakkutiginerat aaqqissuulluagaasumik tamanullu isumannaatsumik ingerlanneqarsinnaasunngorlugu aaqqissuunneqassaaq. Ersinngitsumik innarluutillit paasineqajaarnerusalernissaannut iliuusissat pilersinneqassapput, sullinneqartarnerisalu pitsanngorsarnissaat Siumup sulissutigissavaa. Angajoqqaat ersinngitsumik innarluutilinnik meerallit ulluinnarni oqilisaaffigineqartarnissaasa aqqutissiuunneqarnissaa nalilersorneqassaaq.


DE HANDIKAPPEDE I arbejdet med at beskytte de handikappedes rettigheder er der nedsat en handikaptalsmandsordning, som er etableret under Siumuts ledelse.

Omsorgen for de psykisk sygdomsramte patienter herhjemme, skal til stadighed forbedres, ligesom at der til misbrugere skal tilbydes mulighed for behandling.

Forholdende omkring de handikappede skal forbedres, således at de steder der i dag yder hjælp og støtte til de handikappede skal forbedres og tilpasses de faktuelle forhold, som der hersker på området, ligesom at de forskellige boenheder og boligformer, der tilbydes handikappede, skal være overensstemmende med det faktuelle behov iblandt de handikappede, og ligesom forholdene for de ansatte - så vidt det er muligt - skal være de bedst mulige.

De fysisk handikappedes boliger skal udvikles, hvilket kan virkeliggøres ved at bygge passende handikap egnede boliger, ligesom der skal etableres boenheder for de, der ikke kan sørge for sig selv.

Handikappede skal have bedre mulighed for at arbejde, hvis de kan og vil. Derfor skal virksomhederne i byer og bygder, som passer til de handikappedes behov, have støtte til at indrette arbejdspladser, der kan drage nytte af de handikappedes evner. Samfundet og nærmiljøet skal forberede sig på, at de handikappede kommer til at deltage aktivt i det pulveriserende liv, hvilket kan ske ved at rullestolsbrugerne får adgang til virksomhederne, det offentlige og kommunekontorerne, bankerne m.m., ved, at der etableres ramper som kørestolsbrugerne kan benytte. For at kunne forbedre forholdende for de fysisk og psykisk handikappede bedst muligt skal antallet af serviceuddannede medarbejdere øges, ligesom at de, der i dag er ansatte, skal have mulighed for altid at kunne tage efteruddannelse og kurser. De fysisk og psykisk handikappedes boligmuligheder, deres skolegang og de medarbejdere, der er knyttet til de handikappede, skal set under èt udvikles og de forskellige behov, som de handikappedes vilkår afstedkommer, skal finansieres fra Selvstyret og Kommunerne.

Forældre med handikappede børn skal ydes en bedre service. Der skal arbejdes henimod at de faste medarbejdere, der arbejder enkeltvis for de handikappede og som er vant til og kender den handikappede, skal øges i antal. De handikappede der er anbragt i andre byer, har et behov for at få ydet den mest optimale og mest enkle service. Såfremt forholdene for de handikappede skal forbedres, er det vigtigt, at oppebære en effektiv kontakt med forældrene. De handikappedes besøgsrejser til deres familier eller pårørende som sådan skal organiseres efter mere faste strukturer og være så tilfredsstillende som muligt for alle parter. Det er vigtigt at personalet for de fysisk og psykisk handikappede skal have stående tilbud om kursusmuligheder. Desuden skal der føres den nødvendige kontrol med den service, der ydes de handikappede og sikkerheden skal være i top og organiseres, så den er bedst mulig for alle parter. Der skal etableres mulighed for, at de handikappede, der har usynlige handikaps, bliver opdaget tidligere, således at man kan etablere de nødvendige hjælpeforantaltninger, og Siumut vil arbejde for at få forbedret den service, som de handikappede med usynlige handikaps har ret til at få. For forældre med handikappede børn med usynlige handikaps, skal det vurderes, om der eventuelt er mulighed for at etablere en lettere dagligdag.

/ 17


UTOQQAAT

DE ÆLDRE

Utoqqaat pillugit politikkitsinni inuup naleqassusia aallaaviuvoq tamatumalu siunertaasa ilagaat toqqissisimaneq pitsaassuserlu.

Med hensyn til de ældre så er vores politik, at menneskets selvværd må være udgangspunktet – og at formålet hermed er at få skabt tryghed og kvalitet.

Nunatsinni utoqqanngorluni inooqataaneq nuannersuusariaqarpoq. Utoqqaat illoqarnikkut susassareqatigiinnikkut aningaasaqarniarnikkullu atugarissaartut inuiaqatigiinni suleqataajuarnissamut piumassuseqassapput, taamaattumik utoqqaat ajunngitsunik atugaqarnissaat periarfissaqartitaanissaallu Siumup sulissutigiuarpaa. Innuttaasut utoqqalisut suliffeqareernermiit utoqqalinersiuteqalernissamut pitsaasunik atugassaqarnissaat qulakkeerneqassaaq, suliffeqarfiillu tamatumani akisussaaqataanerat pissusissamisoorpoq. Utoqqaat imminnut ikiorsinnaanngitsut nammineq angerlarsimaffimminni sapinngisamik sivisunerpaamik najugaqarnissaat qulakkeerneqassaaq, angerlarsimaffimmi ikiorteqarnikkut. Utoqqaat ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisut angerlarsimaffinni, paaqqinnittarfinni ininilu illersugaasuni pitsaasunik naammattunillu inissaqartinneqassapput.

Det bør være en glæde at blive ældre i Vort Land og fortsat deltage i dagligdagslivet. De ældre der bor i bofællesskaber og som økonomisk er velfunderede, skal have mulighed for at deltage i samfundet og arbejdsmarkedet, hvis ellers de selv har viljestyrke hertil. Derfor er det vigtigt at sørge for, at de ældre lever under gode kår og oplever en god velfærd med en følelse af, at de har reelle muligheder, hvilket Siumut altid vil arbejde for. De borgere der bliver ældre og som er stoppet på arbejdsmarkedet, skal sikres de bedst mulige forhold, og det er derfor helt naturligt, at virksomhederne har et medansvar herfor. De ældre der ikke kan klare sig selv, skal sikres således, at de kan blive boende hjemme længst muligt eventuelt ved etablering af hjemmehjælp. De ældre, som har et behov for hjælp derhjemme, i boenhederne eller de beskyttede boliger, skal have gode og tilstrækkelige boligforhold.

Siumut isigaluni utoqqalinissamut toqqorterisarneq annertusiartorpoq taamaaliornikkut utoqqaat aningaasaqarnikkut pitsaasunik atugaqarnissaat qulakkeerneqassaaq. Pisortaniit utoqqalinersiuteqalersinnaasarnerup qassinik ukioqalernermiit aallartittarnissaa inuiaqatigiinni agguaqatigiissillugu inuuneqqortussutsip peqqissutsikkullu inissisimanerit aallaavigalugit nalilersorneqartassaaq. Siumumiilli isumaqarpugut inunnut ukiorpassuarni suleruloorsimasunut utoqqalinersiuteqalersinnaaneq 65-iniik periarfissaajuartariaqartoq.

Der bliver flere og flere der lægger penge til side til deres ældre dage, og på den måde sikrer de ældre sig at have gode økonomiske vilkår. Spørgsmålet om fra hvornår man kan modtage aldersrente er et spørgsmål om den gennemsnitlige levealder, som samfundet oppebærer, og samtidig er de ældres sundhed meget afgørende herfor, hvorfor at man må vurdere spørgsmålet herfra. Vi i Siumut mener dog, at det bør være en mulighed altid at kunne modtage aldersrente fra det fyldte 65. År

Utoqqaat utoqqalinersiutiminnik ilanngaaffigineqaratik sulinermikkut isertitaqarsinnaanerat pitsanngorsaavigineqassaaq. Utoqqaat tamarmik naligiimmik utoqqalinersiuteqassapput, katissimaneq, aappariinneq najungaqatigiinnerluunniit apeqqutaatinnagit.

De ældre bør kunne arbejde uden at blive trukket i deres aldersrente, og man bør derfor arbejde henimod forbedringer for de ældres indtjeningsloft på denne måde. Alle ældre har ret til på lige fod at modtage aldersrente, uagtet om man er gift, om man er samlevende, eller om man bare bor sammen.

18 / www.siumut.gl


/ 19


PEQQINNISSAQ Siumup suliniutigiuassavaa innuttaasut peqqinnissakkut inooqatigiinnikkullu pitsaanerpaamik sullinneqarnissaat atugaqarnissaallu.

ingerlanneqarsinnaanissaat siunertaralugu periarfissat pilersinniarneqassapput. Peqqinnissakkut Siumup anguniagai:

Innuttaasut tamatta peqqinnartumik inuuneqarnissarput nammineq akisussaaffigaarput. Innuttaasut tamatta pisussaaffigaarput inoqatitta peqqinnartumik inuunissaannut aqqutissiuusseqataassalluta.

• • • • • • •

Peqqinnissatta sulissutiginerani inuiattut naleqartitavut makkua tunngavigineqassapput: • Peqqissuuneq • Torersuuneq • Qiimasuuneq • Akisussaaffeqarneq Peqqinnissarput eqqarsaatigalugu taakkua inuiattut naleqartitatsinnut ilaasutut aalajangiutissavagut. Nunatsinni innuttaasut najugaqarfinni tamani sapinngisamik assigiiaartumik sullinneqassapput. Innuttaasut nunaqarfinni isorliunerusunilu sullinneqarnerat pitsanngorsarneqartuartariaqarpoq eqaallisaavigineqartuartariaqarlunilu. Nunatsinni nakorsiat tamarmik pitsaanerusumik sullinneqartarnissaat Siumup anguniartuassavaa. Illoqarfinni nakorsiartarneq nutaamik aaqqissuunneqartariaqarpoq, innuttaasut amerlassusaat naapertorlugu sullissisoqalersillugu. Peqqinnissaqarfimmi ingerlalluartumi pinaveersaartitsinermik aallaaveqartumik kikkut tamarmik sullinneqarnissaat pingaaruteqarpoq. Atornerluisuusarneq inuiaqatigiit atugarissaarnissaannut ulorianartorsiortitsisarpoq. Tarnikkut inuttullu ajornartorsiuteqarnermik tunngavilimmik katsorsartariaqartut tamarmik akeqanngitsumik, eqaannerusumik sukkanerusumillu katsorsarneqarsinnaanissaat ammaanneqartariaqarpoq. Kræftimik nappaateqalersimasut tamarmik immikkut peqqissarneqarnerminnut pilersaarusiuunneqartarnissaat pingaartorujussuuvoq. Kræftimik nappaateqalersimasut katsorsarneqartarnerat Danmarkimi ingerlanneqartartoq aamma nunani allani, soorlu nunani avannarlerni, ingerlanneqartarsinnaanissaa periarfissarsiuunneqassaaq, tamatumunngalu ilanngullugu ilaqutaasut qaninnerit angalaqataatinneqartarnissaat ineqartitaasarnissaallu aqqutissiuunneqassaaq. Kalaallit Danmarkimut peqqissariartarnerat Nunatsinnut nuunneqartariaqarpoq. Danmarkimi ullumikkut suliaritittarnerit eqqarsaatigalugit minnerpaamik pitsaaqataanik Nunatsinni

20 / www.siumut.gl

Meeqqat toqusartut ikinnerulernissaat. Naartuersittartut ikinnerulernissaat. Ajoqusernerit ajunaarnerillu ikinnerulernissaat. Pujortartartut ikiliartuinnarnissaat. Ikiaroorniutit atugaanerisa annikillisartuarnissaat. Imigassamik atuinerup annikillisartuarnissaa. Nerisassat peqqinnarnerusut nerineqarnerulernissaat.

Nunaqarfinni, isorliunerusuni illoqarfinnilu inukinnerusuni peqqinnissakkut sullissineq naammaginanngilluinnarpoq – sulisut ilinniarsimasut sulinngiffeqaraangata nunaqarfinni aqutsisut ilaatigut sulisunngortinneqartarnerat akuersaarneqarsinnaanngilaq qaangerneqartariaqarlunilu. Nunaqarfinni ilinniarsimanngitsunik nakorsaatinik paarsisussanik sulisoqartarneq pissusissamisuunngilluinnarpoq. Nappaatit suulluunniit tunillaattarnerat annikillisinniarneqassaaq. HIV-p inuiaqatigiinni siaruaqqissinnaanera pimoorussinikkut pinngitsoortinniarneqassaaq. Aalaatsitigut nappaateqalersarnerup pinaveersaarneqarnera annertusarneqassaaq, nappaatigineqalereersimatillugulu katsorsaaneq pitsanngorsarneqassalluni. Nunatsinni timmisartunik ambulancetut atugassanik peqalertariaqarpugut, nunami immikkoortukkaartumik inissisimasussanik. Taamaaliornikkut aamma timmisartut atorlugit innuttaasut minnerpaamik qaammammut ataasiarlutik nakorsiarsinnaanissaat periarfissinneqassaaq. Ambulanceflyt nakorsamik, peqqissaasumik, tarnip pissusaanik ilisimasalimmik kigutilerisumillu inuttaqartinneqassapput, taakkualu Nunatsinni Danmarkimiilluunniit pissarsiarineqarsinnaanngippata nunanit allanit sulisussat pissarsiarinissaat piareersimaffigineqassaaq. Tassa peqqinnissaqarfiup rejseholdiatut sulissapput. ”Pipaluk” – alimasissumik nakorsiartarneq (telemedicin) ullumikkut pioreersoq atorluarnerussaaq. Peqqinnissaq eqqarsaatigalugu inuiannik sullissineq pitsanngorsaavigigutsigu, sinerissamilu sumiluunniit peqqinnissamik sullissineq annertusarutsigu, qularinngilarput 1,4 mia.. koruunit sinnerlugit ullumikkut peqqinnissaqarfimmut atorneqartartut siunissami atorluarneqarsinnaalissasut, taamaalillunilu rejseholdinut ambulanceflynullu aningaasartuuteqarnerulernissaq allatigut sipaaruteqarsinnaalernermik kinguneqarsinnaassalluni.


SUNDHEDSHEDSOMRÅDET Siumut vil arbejde for at borgerne sundhedsmæssigt og på det levevilkårsmæssige område får den bedst mulige service og oplever en god velfærd. Det er vores allesammens ansvar, at vi har et sundt og godt liv. Det er vores allesammens ansvar, at medvirke til og bane vejen for vore medborgeres sunde liv. Følgende værdier er grundlæggende i vort arbejde på, at etablere et sundt samfund: • • • •

At være rask At have orden i sit liv At være glad At tage sit ansvar

Når tanken falder på vor sundhed, så må vi som samfund beslutte, at det at være sund er en blivende og vigtig værdi. Borgerne i Vort Land skal så vidt muligt meget gerne kunne opleve en ensartet standard i den service, der ydes. Indbyggerne i bygder og yderdistrikter skal opleve, at den service som de modtager konstant forbedres og konstant må smiddiggøres. I det hele taget skal alle, der frekventerer sundhedsvæsenet, opleve en bedre service, hvilket Siumut til enhver tid vil arbejde henimod. I byerne skal lægekonsultationen reoorganiseres og fornyes, idet det må være antallet af borgere, der er afgørende for den service, man yder. I det gode sundhedsdistrikt er det vigtigt, at arbejdet med forebyggelse er udgangspunktet for, at alle oplever en ensartet og god service. At være misbruger sætter velfærdssamfundet i fare. Alle der på en eller anden måde har brug for behandling for enten psykiske eller menneskelige problemer, skal have gratis tilbud herom, og der skal åbnes op for at behandlingen kan iværksættes hurtigere og mere smidigt. De borgere der er ramt af kræft, skal have udarbejdet en individuel sygdomsplan, hvilket er særdeles vigtigt. Kræftpatienter, der må til Danmark eller eventuelt til andre steder i udlandet for at komme i behandling, bør have mulighed for, at en af patientens nærmeste kan rejse med og blive ved patienten. Behandling som i dag foregår i Danmark, bør flyttes hjem hertil Vort Land. Man bør derfor arbejde henimod at kunne tilbyde behandling herhjemme, der som minimum er på samme niveau som i Danmark.

Siumuts målsætninger indenfor sundhedssektoren er følgende: • • • • • • •

At mindske antallet af børnedødsfald. At mindske antallet af aborter. At nedbringe antallet af skader og ulykker. At nedbringe antallet af rygere. At nedbringe misbruget af euforiserende stoffer. At mindske forbruget af alkohol. At der spises mere sund mad

I bygder og yderdistrikter og i de mindre byer, hvor der bor færre mennesker, er vores sundhedsservice under al kritik. Når sundhedspersonalet har tjenstefrihed, må de folkevalgte i bygderådene påtage sig arbejdet som sundhedsarbejdere, hvilket under ingen omstændigheder kan godkendes og som må stoppes. Det at der forefindes ikke uddannede medicinforvaltere, er ikke i orden. Alle smitsomme sygdomme skal minimeres. Der skal gøres et seriøst arbejde for at antallet af HIV-smittede ikke spreder sig yderligere. Der skal i større udstrækning arbejdes med forebyggelse af bevægelseshæmmelse, idet det er for dyrt, når først man skal til at skride ind med behandling Vi bør indføre ambulancefly herhjemme, som er placeret udfra regionale hensyn. På denne måde vil man samtidig kunne opnå, at befolkningen i yderkantsområderne som minimum en gang om måneden vil kunne komme i lægekonsultation. Ambulanceflyene skal være bemandet med en læge, en sundhedsplejerske, en autoriseret psykolog og en tandlæge og såfremt disse ikke kan skaffes herhjemmefra eller fra Danmark, så må vi være klar til at kunne frekventere udlandet. Dette flyvende team bliver således et rejsehold. ”Pipaluk” – telemedicin – skal bruges meget mere end tilfældet er i dag. Hvis vi forbedrer servicen indenfor sundhedsområdet med henblik på at højne den almene sundhed i befolkningen, og hvis vi overalt på kysten forbedrer vores service indenfor sundhedsområdet, så er vi ikke i tvivl om at de lidt over 1,4 milliard kr., der i dag benyttes til sundhedsvæsenet, vil blive brugt mere formålstjenstligt i fremtiden, hvorved der samtidig vil kunne frigøres midler til at etablere rejsehold og ambulancefly, og man vil samtidig kunne spare andre steder indenfor sundhedsvæsenet.

/ 21


PINAVEERSAARTITSINEQ KATSORSAANERLU Pinaveersaartitsineq aqqutigalugu inuiaat peqqinnarnerusumik inuuneqarnissaannut aqqutissiuussineq isumaginniffiit tamarmik suleqataaffigisaannik ingerlanneqartariaqarpoq. Pinaveersaartitsinermik suliaqarneq nukittorsartuassaaq - qitiusumi najugaqarfinnilu ataasiakkaani. Suliniarnermi innuttaasut suleqatigineqassapput. Pinaveersaartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit nuna tamakkerlugu atuuttut ataavartumik anguniakkanik periusissanillu naleqqussaallutik siunnersuusiortassapput, inuiaqatigiit naleqartitaat pingaartitaallu aallaavigalugit. PAARISA tassaassaaq pinaveersaartitsinermi suliniarnermi aamma peqqissutsimik siuarsaanermi Naalakkersuisoqarfinni kiisalu kommunini suliniutinut attaveqaataallunilu ataqatigiissumik suliniarnissamut siuarsaasoq. PAARISAP suliaasa pitsaasut innuttaasut akornanni suli sunniuteqarnerusumik atuutsinneqalernissaat siunertaralugu Naalakkersuisut kommunini aaqqissuusseqatigiinnissaat Siumup sulissutigissavaa.

22 / www.siumut.gl

Ullumikkut aningaasarpassuit pinaveersaartitsinermut PAARISA INUUNERITTA-lu aqqutigalugit atorneqartarput, aningaasallu taakku atorneqartartut kommunini atorneqartarneri naleqqussartariaqarpoq. Pinaveersaartitsinermik suliat annertusineqassapput, aamma kinguaassiuutitigut atornerluisut atornerlugaasimasullu sullinneqalerneri nanginneqassapput. Imerajuttunik, ikiaroorajuttunik aningaasanoorajuttunillu katsorsaanerit tamarmik peqqinnissaqarfiup iluaniilersinneqassapput. Katsorsaasut peqqinnissaqarfimmi atorfeqartuussapput, innuttaasullu peqqissarnissamik pisariaqartitsisut akeqanngitsumik katsorsartissinnaalernissaat isumagineqassalluni. Isumaginninnermut ukiut tamaasa aningaasartuuterpassuaqartarneq eqqarsaatigalugu pinaveersaartitsinermut aningaasaliissuteqarluartarnikkut siunnersuisarnerit pitsaanerulernerisigut isumaginninnermut aningaasartuutaasartut apparsarneqarsinnaassapput.


FOREBYGGELSE OG BEHANDLING Forebyggelse er forudsætningen for, at vi som samfund samlet kan leve et sundere liv. Derfor skal samtlige sagsområder, der kan tænkes at have indflydelse på forebyggelse, samarbejde herom. Forebyggelsesindsatsen skal således til stadighed styrkes – såvel fra centralt hold som ude på de lokale steder. Borgerne skal inddrages i dette arbejde. Forebyggelsesrådet skal fremkomme med forebyggelsestiltag, der løbende kan bruges i hele landet, og der opstilles målsætninger og handlingsplaner, der tilpasses de faktuelle forhold, således at den rådgivning, som der foretages, bliver så konkret og så farbar som mulig, men med samfundets værdier og interesser som udgangspunkt. PAARISA skal være udviklingsènhed for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme, ligesom Departementerne og Kommunerne i de forskellige sagsområder er kontaktenhed i arbejdet hermed og samtidig er koordinerende for at sikre kontinuitet og ensartethed. Siumut vil arbejde for, at vi på PAARISA´s arbejdsområder, som hidtil er lykkedes godt og som stadig virker ude i befolkningen, skal indsatsen forstærkes i samarbej-

de mellem Naalakkersuisut og kommunerne. I dag bruges der masser af penge til forebyggelse, dels igennem PAARISA´S og INUUNERITTA´s arbejde, og de penge, der herigennem bruges i kommunerne, må tilpasses yderligere. Det forebyggelsesmæssige arbejde skal øges, ligesom det forebyggende arbejde omkring seksuelle overgreb mod børn skal fortsætte. Alt arbejde omkring alkoholmisbrug og stofmisbrugere og ludomaners behandling skal høre ind under sundhedsområdet. Behandlerne skal være ansat i sundhedsvæsenet, og de indbyggere, der har behov for behandling, skal tilbydes gratis behandling. Med tanke på de store økonomiske midler, der hvert år benyttes på det sociale område, vil det få stor betydning, at der afsættes økonomiske midler nok til forebyggelse, således at rådgivningen kan forbedres, og således at de samlede omkostninger til det sociale område kan mindskes.

/ 23


AALISARNEQ Aalisarnikkut inuussutissarsiorneq nunatta nappatigaa, taamaattumillu ineriartortittuarnissaa naleq­qussartuarnissaalu pisariaqarluni. Taamaattumik inatsisartunut qinersereerutta Aalisarneq pillugu inatsisissap sivisuumik attanneqarsinnaasup Siumup susassaqartut peqatigalugit naammassillugu suliariniarpaa. Ilanngullugu inuusuttut aalisartut periarfissaat pitsaanerulersinniarlugit sinaakkusersorneqassapput. Aalisarneq ingerlanneqassaaq aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut nunaqavissut salliutillugit. Tapertaralugu aalisartut tunitsivissaqarniarnikkut periarfissaqarluartillugu tunisinissamut periarfissaqartinneqartassapput. Aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiutigalugu allagartaqartarneq siumup nutarterniarpaa, siunissami allagartaq ataasiinnaanerusoq atorlugu aalisagartassatigut pisassinneqartarneq, piniagassatigullu pisassinneqartarneq pisinnaanngorlugit. Aalisarnermut piniarnermullu ilinniartarneq ineriartortinneqassaaq siunissami aalisartutut piniartutullu inuussutissarsiuteqarnerup sutigut tamatigut inuttut ineriartorfiunissaa anguniarlugu. Aalisakkanik piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu aalisarnermi atortorissaarutit akuerineqarsimasut atorlugit aalisarneq ingerlanneqassaaq tamannalu nakkutigineqassalluni. Aalisagartassiissutit annertussusilerneqartussaatillugit aalisagaqassutsimik misissuisunit, aalisartut kattuffiinit, piniarnermut aalisarnermullu siunnersuisooqatiginnit inassuteqaatit aallaaviusassapput.

24 / www.siumut.gl

Aalisagartassiissutit annertussusilerneqartussaatillugit, avammut tunisassiorsinnaanermut akuersissuteqartut (eksporttilladelse) pisuussutinik atuinissamut akileraartassapput. Tassani pineqanngillat Kalaallit Nunaannut tulaassisussaatitaasut (eksporttilladelseqanngitsut). Kalaallit Nunatta sineriaani aalisarsinnaanermut killeqarfiup (Basis linie), aalisariutit angissusai naapertorlugit aalisarsinnaanissamut periarfissiissut misissuilluarnikkut nalilersuilluarnikkullu nutaamik aaqqissuussiffigineqarnissaa Siumup anguniarpaa. Aalisakkat akiinut tunngatillugu avammut niuernikkut attuumassuteqanngitsunik immikkut misissuisussanik Siumut pilersitsissaaq, inuiaqatigiit pissarsiassaasa annerpaanngortinnissaat tassuunakkut anguniarlugu. Taamaammat aalisarnerup iluani aaqqissuusseqqinneq Siumup suliarissavaa, imartatsinni aalisagartassiissutit amerlanerusut atorluarnerunissaat aqqutissiuullugu, ukiunut arlariinnut pisassiisoqartalernissaanik periarfissiilluni, inuussutissarsiummi tassani kattuffiit aningaaseriviillu suleqatigalugit aningaasalersueriaatsinik nutaanik pilersitsisoqarsinnaanera ilanngullugu suliarineqassaaq. Aalisarnermut siunnersuisarfiup aamma Pinngortitaleriffiup Avannaani immikkoortortaqarfeqalernissaat Siumup sulissutiginiarpai.


FISKERIET Fiskerierhvervet er Grønlands primære erhverv. Derfor er det vigtigt, at fiskeriet konstant udvikles og tilpasses. Derfor er det også på sin plads, at det første vi skal i gang med når valget til Inatsisartut er overstået, består i igen at tage fat på arbejdet med fiskeriloven, som nu snart har været længe undervejs, hvorfor Siumut i samarbejde med interessenterne vil færdiggøre arbejdet med fiskeriloven. I forbindelse hermed skal de unges muligheder for at blive fiskere forbedres og de nødvendige rammebetingelser herfor skal være i orden. Fiskeriet skal drives med de hjemmehørende erhvervsfiskere som vigtigste part. Fiskere der har fiskeriet som bierhverv, skal, når der er gode muligheder for indhandling, kunne have mulighed for indhandling af fisk. Siumut vil forny fiskeri- og fangstbeviset således, at man udsteder et kort, der dækker over mere end det gør i dag, og således at det også bliver et fiskerilicenskort og et fangstlicenskort. Uddannelserne indenfor fiskeri og fangst skal videreudvikles for at sikre, at de kommende generationers fiskere og fangere på det erhvervsmæssige plan kan leve heraf, og at de også personligt kan udvikle sig derigennem. Med henblik på at fiskeriet skal være bæredygtigt, skal det fiskeudstyr, som fiskerne anvender, være godkendt, såfremt man vil drive fiskeri og det skal foregå under kontrol. Når fangstmængderne skal fastsættes, er det først og fremmest de fiskerimæssige undersøgelser, fiskernes forbund, samt fangst- og fiskerirådets indstillinger, der lægges til vægt for en fastsættelse heraf.

Når således at fangstkvoterne skal fastsættes, så skal de, der har eksporttilladelse til vore levende ressourcer, betale afgift heraf. Her er ikke tænkt på de, der har pligt til at lande fisken i Kalaallit Nunaat, altså dem der ingen eksporttilladelse har. Det er Siumuts mål, at den basislinie, der i dag er gældende ved Kalaallit Nunaata kyststrækning, skal være gældende for, at fiskeskibene udfra deres størrelser og udfra eksakte undersøgelser af deres muligheder for at fiske reorganiseres således, at vi får gennemtænkt og vurderet hvilke konsekvenser, det vil få for fiskerne og ressourcegrundlaget. Med hensyn til fiskepriserne så vil Siumut få etableret undersøgelser, der er uafhængige af eksport og udenrigshandel, hvilket sker for at samfundets samlede udbytte heraf kan blive så stort, som overhovedet muligt. Det er derfor på det foreliggende grundlag, at Siumut ønsker, at fiskerireformen skal foregå således, at vi kan sikre os, at så mange af de tildelte fiskerikvoter som muligt bliver udnyttet bedst muligt, og således at der åbnes op for at der kan gives mulighed for flerårige licenskvoter, ligesom vi vil benytte anledningen til, at vi indenfor dette erhverv i samarbejde med forbundene og bankerne kan arbejde på at få skabt nye finansieringsformer til fiskeriet. Siumut vil arbejde for, at Fiskeri Rådgivningen og Naturinstituttet får afdelinger i Nordgrønland.

/ 25


PINIARNEQ

FANGST

Aallaaniarneq piniarnerlu pillugit inatsisitigut nutarterineq ukiuni tulliuttuni Siumup suliarissavaa, inuiaqatigiit ineriartorneranni aallaaniarnikkut piniarnikkullu ingerlatsisartut allanngoriarnerisa silaannaallu allanngoriartornerata kingunerisaanik pissutsinut atugaalersunut naleqqussartuarnissarput pisariaqarmat.

Siumut vil arbejde for at forny Jagt og Fangst Loven Det er blevet nødvendigt, dels fordi samfundet udvikler sig, dels fordi der er sket en ændring i, hvem der driver jagt og fiskeri, samtidig med at de verdensomspændende klimatiske forandringer også er medvirkende til, at ændre på de naturgivne forhold.

Piniakkanik atuineq piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni ingerlanneqassaaq, kinguaariit piniagassaqartuarnissaat qulakkeerniarlugu siunissamilu piniartutut inuuniuteqarnerup ingerlaqqissinnaanera tassuunakkuttaaq qularnaarniarlugu. Tamannalu anguniarneqassaaq pisuussutit uumassusillit nerisareqatigiiaat aallaavigalugit illersuinikkut.

Selve brugen af fangst som erhverv skal grundlæggende drives udfra et ønske om bæredygtighed. Dels skal vi sikre de kommende generationer, så der bliver ved at være fangstdyr samtidig med, at vi som helhed skal sikre, at fangererhvervet som sådan kan fortsætte, som noget man kan leve af. Disse mål kan kun nås ved at forsvare de levende ressourcer og fødekæden, som opretholder hele fangst systemet.

Arferit puisillu neqaasa, orsuisa, puisillu amiisa sapinngisamik tamakkiisumik atorluarneqarlutik nioqqutissiarisalernissaat anguniarlugu piniariaatsinik nioqqutissioriaatsinillu nutaanik iluarsartuussisoqartariaqarpoq pisortat kattufiillu suleqatigiinnerisigut. Tuttut umimmaallu neqaasa sapinngisamik tamakkiisumik atorluarneqarlutik nioqqutissiarineqartalernissaat siunertaralugu imminut akilersinnaassuseq aallaavigalugu pilersitsinissamut aqqutissiuussisoqassaaq piniarnermik inuussutissarsiuteqartut nioqqutissiortullu suleqatigalugit. Kalaaliminernik tunisassiortarnerup ineriartortittuarnissaa Siumup sulissutigiuassavaa, nunatsinni immitsinnut inuussutissatigut pilersornerunissarput piviusunngortitsiviusumik ingerlanneqarnissaa. Taamaammat Siumup pingaartippaa kalaaliminernik tunisassiornerup ineriartortittuarnissaa kiisalu tuniniaaveqarnerup piorsarnissaanut pisortaniit aningaasaliissuteqartarnerup ingerlaannarnissaa. Piniarnermik nakkutilliineq pitsanngorsarneqassaaq, Nunatsinni nunap immikkoortuini tamakkiinerusumik ingerlanneqartussanngorlugu. Piniartut piniarfii mianerilluinnarlugit akiliisitsilluni takornarianik piniartsitsisarnerit ingerlanneqassasut Siumup qulakkeeqqajuassavaa.

26 / www.siumut.gl

Med hensyn til hvalkød, sælkød, spæk og sælskind skal man så vidt muligt udnytte alt på den mest optimale måde, for at få flest mulige fødevarer ud til forbrugerne, hvorfor vi må foretage regulering af fangst- og produktionsmetoder, således at vi kan forny området, hvilket skal ske i samarbejde med det offentlige og forbundene. Med det formål at udnytte rensdyr og moskusokse-kødet på den mest optimale måde, således at kødet produceres som fødevarer, så kommer rentabiliteten ind i billedet, hvorfor at en optimering af fødevarer kun kan ske i samarbejde med de fangere, der lever af deres erhverv og fødevareproducenterne. Siumut vil til enhver tid arbejde henimod en udvikling af grønlandske råvarer til fødevarer, således at vi kan realisere vore ønsker om en højere grad af selvforsyning af egne fødevarer. Derfor finder Siumut det vigtigt, at produktionen af fødevarer fra grønlandske råvarer hele tiden skal udvikles og endelig, at salgsenhederne skal udvikles med tilskud fra det offentlige. Udøvelsen af kontrol med fangst skal udvikles, således at kontrollen bedre kan fungere med udgangspunkt i Vort Lands regioner. Siumut vil endvidere i stor respekt for fangernes fangstområder gennemføre safariturisme, hvor man betaler for at nedlægge et bytte.


IMMINUT PILERSORNEQ Siumup anguniarpaa nunatsinni annertunerusumik sutigut tamatigut (nukissiuuteqarnikkut, nerisaqarnikkut, imeqarnikkut, uumasuuteqarnikkut, naatitanik pilersorsinnaanikkut il.il.) imminut pilersorsinnaanerup annertusartuarnissaa.

SELVFORSYNING Det er Siumuts ufravigelige mål, at Vort Land i langt højere udstrækning skal kunne være selvforsynende, hvilket er gældende for energiforsyningen, fødevareområdet, vandforsyning, husdyrhold, landbrug og grøntsagsproduktion m.m.

/ 27


NUNALERINEQ UUMASUUTEQARNERLU Nunalerinerup uumassuteqarnerillu inuutissarsiutaanerisa annertusarnissaat Siumup sulissutigiuassavaa aamma ineriartortitsinermut aningaasalersueriaatsit ilanngullugit. Taamaammat tamatumani ineriartortitsineq pilersaarusiorluakkamik savaatillit peqatigiiffiat suleqataatilluarlugu ingerlanneqassaaq.

Atortussanik nerisassanillu immitsinnut pilersornissarput annerpaaffissaminiittuassaaq. Tamanna nunat allat unammillernerisigut nunallu iluani assartueriaatsit pitsaasut atorlugit pissaaq. Avammut unammillersinnaaneq qulakkeerniarlugu tunisassiornermi aningaasartuutit akitsuutillu minnerpaaffissaminiissapput.

Siumup anguniarpaa Nunatsinni nunalerinerup uumasuuteqarnerlu imminnut naapertuuttumik ineriartortinneqarnissaat nunatta neqissaqarnikkut naatitatigullu sapinngisamik annertunerpaamik imminut pilersulersinnaanissaa siunertaralugu aamma nunanut allanut unammillersinnaasumik nioqqutissiornerup tuniniaanerullu annertusarnissaat ilanngullugu. Neqinik nioqqutissanik immitsinnut annertunerpaamik pilersorsinnaanerput siunertaassaaq piviusunngortinneqarlunilu. Tamanna qulakkeerniarlugu neqinik nioqqutissiornermi ineriartortitsivimmik ingerlatsivimmillu pilersitsisoqassaaq.

Nunatta naasuinik, paarnaanik, naatitanillu allanik nioqqutissiornerit nutaat aallartisarneqassapput ineriartortinneqarlutillu, tamatumani minguissuseq pitsaassuserlu qitiutilluinnarlugit ingerlatsisoqassaaq, taakkunannga nioqqutissiornernik aallartitsiniartut tamarmik ilinniartinneqartassapput aaqqissuussaasumik akuerisaasumillu. Ilinniartitsinerit ingerlanneqassapput INUILI Narsami inuussutissalerinermik ilinniarfik atorluarlugu.

28 / www.siumut.gl


LANDBRUG OG HUSDYRHOLD Landbrugs- og husdyrholdserhvervet skal udbygges, hvilket Siumut konstant vil arbejde henimod, ligesom der skal udvikles støtteformer hertil. Derfor vil en udvikling af dette område ske i et nært samarbejde med Fåreholderforeningen. Det er Siumuts mål, at Vort Lands landbrug og husdyrhold skal ske i et fornuftigt udviklingstempo, således at vores mulighed for i så høj grad som muligt at blive selvforsynende med kød og grøntsager opdyrkes og realiseres, og for at vi bliver konkurrencedygtige i handelsøjemed og får optimeret vore salgsmuligheder i forhold til udlandet. Formålet her er klart, at vi såvidt det overhovedet er muligt skal blive så selvforsynende som muligt med kød og fødevarer hvilket skal realiseres. For at kunne garantere en sådan udvikling, skal der etableres en enhed, der kan håndtere udvikling af fødevareproduktion af kødvarer. I det hele taget skal vores selvforsyningsgrad af råvarer og fødevarer altid være så høj som overhovedet muligt. Dette kan dels ske ved at udøve konkurrence med udlandet samt ved, at vi internt i landet benytter os af hensigtsmæssige fragtsystemer. For at sikre konkurrenceevnen bedst muligt skal produktionsomkostningerne og udgiftsniveauet være så lavt som muligt. Der kan startes helt ny produktion af vort lands blomster, bær, grøntsager samt andre varer, som optimeres fra bunden af og udvikles, hvor det er produktets renhed og kvalitet, der må være essensen af det samlede produkts rentabilitet, og de iværksættere, der vil opstarte en sådan produktion, skal derfor alle uddannes hertil, hvilket skal organiseres og godkendes. Uddannelserne skal høre hjemme i INUILI i Narsaq på Levnedsmiddelskolen.

NAATITAT

GRØNTSAGER

Illoqarfiit annerit eqqakkanik ikuallaaviisa kiak pilersittagaat aammalu erngup nukinga atorlugu nukissiorfiit seqernullu nukingata atorluarnerisigut naatitsivinnik kiassakkanik illoqarfinni annerni pilersitsisoqartariaqarpoq, taamaalilluta assartuinermut akit sipaarneqassagaluarmata, aammalumi illoqarfinni ukioq kaajallallugu sikusartuni naatitanik asiujasunik pilersorneqarsinnaaneq anguneqassagaluarmat kikkunnut tamanut peqqinnarnerusunik nerisaqalersinnaaneq aamma anguneqassammat, minnerunngitsumillu nunatsinni suliffissat pinngorlutillu aningaasat nunatsinniiginnalissammata.

I de større byer hvor forbrændingsanlæg producerer varme, og hvor man benytter sig af vandkraft til elproduktion, eller hvor man udnytter solenergi, bør man med fordel anlægge opvarmede drivhuse. Derved vil vi spare de dyre fragtomkostninger, samtidig med at de steder, hvor der er fast vinteris, kan etablere en forsyning af grøntsager, der ikke hurtigt bliver uspiselige. Det vil betyde, at alle og enhver vil kunne opleve sundere spisevaner, og ikke mindst vil der skabes nye arbejdspladser, mens pengene vil blive herhjemme.

/ 29


INEQARNEQ Siumup anguniarpaa kikkut tamarmik pitsaasunik inissaqarnissaat. Ukiuni kingullerni ineqarnikkut pissutsit aaqqiillattaanerit atorlugit ingerlanneqarput, taamaattumik tamakkiisumik ineqarnikkut aaqqissuusseqqinnissaq qinersereernerup kingorna Siumup ingerlanniarpaa, susassaqartut tamaasa suleqataatillugit.

lluliortiternermi inissialiortiternermilu innarluutillit periarfissaat isumannaarneqartassapput.

Siumup anguniagaraa ineqariaatsit assigiinngitsut eqqarsaatigalugit aningaasaqarniarnikkut oqimaaqatigiisitsisoqarnissaa, ineqariaatsit qanoq ittuugaluarpataluunniit najugaqarfinni atugarisat toqqissisimanartuussammata.

Inoqarfinni tamani ineqarnermikkut atugarissaarneq qaffatsinniarlugu, uffarfilinnik, kissarsuussualinnik, illunik peqqinnartunik tamatigut najugaqarnissaq anguniarneqassaaq, skibsovninik atuineq atorunnaarsinneqarluni. Nunaqarfinni illuliornermut iluarsaassinermullu aningaasaliisarnerit naapertuunnerusumik ingerlanneqartarnissaat anguniarneqassaaq. Sanaqateqarluni illuliortarneq Nunatsinni tamarmut atuuttusanngorlugu aningaasaliiffigeqqittariaqarpoq.

Pingaaruteqarluinnarpoq ineqarfiliortiternermi aningaasalersueriaatsit nutaat pilersinneqarnissaat. Siumup anguniartuarpaa Nunatsinni amerlanerujartortut nammineq initaartarnissaat illutaartarnissaalluunniit, tamannalu ilaatigut nammineq illussanut piginneqatigiilluniluunniit inissianik sanaartornissanut aningaasaateqarfimmik pilersitsinikkut anguneqarnissaa siunniunneqassaaq. Piginneqatigiilluni illulioriaatsit piorsarneqartuassapput ineriartortinneqartuarlutillu. Illoqarfinni mikinerni piginneqatigiilluni illulioriaatsip atuutilivinnissaa Siumup sulissutigissavaa, aamma utoqqalisunut naleqquttunik aaqqissuussisoqarnissaa ilanngullugu sulissutigineqassaaq.

30 / www.siumut.gl

Issittumi illulioriaatsinut Sisimiuni Arktisk Teknologi allallu suleqatigalugit piorsaaviliortoqartariaqarpoq, ilinniartitaanikkut aningaasalersuinikkullu.

Ilinniartut illoqarfinnut nunaqarfinnulluunniit allanut nuullutik suliffimmi sungiusariartartut ineqarfigisartagassaannik pilersitsiortornissaq Siumup sulissutigissavaa. Sanaartorsinnaanermut aningaasatigut attartorsinnaaneq tamanut ammaanneqassaaq, sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu. Akilersueriaaseq 20-20-60 atorlugu innuttaasut illuliornissamut periarfissaat ingerlaannassaaq. Nammineq illuliortarnerup atorluarneqaqisup naleqqussaavigineqarluni ingerlaannarnissaa Siumup sulissutigeqqissavaa.


Nunatsinni nammineq illoqarneq qujanartumik annertusiartorpoq, taamaattumillu illuutigisanik aserfallatsaaliinissamut pitsanngorsaanissanullu aningaasatigut periarfissat nutaamik nalilersoqqissaarneqassapput, pitsanngorsarneqarlutillu. Minnerunngitsumik utoqqalinersiutillit illuminnik aserfallatsaaliinermut namminneq periarfissaqanngitsut ikiorsiiffigineqarnissamut periarfissaat pitsanngorsarneqassapput. Ineqarnermut tunngatillugu Siumup makku ilanngullugit sulissutiginiarpai: • Ineqarnermut tapiissutit aningaasartuutinut malinnaatittarnissaat, tapiissuteqartarneq inger laavartuutillugu qummut killiliussat akit qaffakkiartornerannut malinnaatinneqartassapput. • Illut akimikkut naligiissaarneqartariaqarput, illut assigiit atortumikkullu assigiit assigiimmik akeqartariaqarput. • Illut assigiikkaluarlutik atortumikkut assigiinngissuteqartut, soorlu ilaat skibsovninik kiassartut, uffarfeqanngitsut, imeqanngitsut, eqqakkanut kuuffeqanngitsut il.il. akikinnerusumik najugarineqartariaqarput. • Inissianut attartortakkanut akiliutaasartut ilaat qaffasippallaaqaat, taamaattumik aningaasartuutit pisariaqannginnerusut soorlu allaffissornerujussuarmut assigisaannullu atorneqartartut piiarneqartariaqarput. • Innissianik sanaartornermi akit aqunneqartariaqarput, sanaartorneq akisuallaaraagat ineqarnermut akigitinneqartut ima qaffasitsigisarput allaat akunnattumik isertitalinnit

najugaqarfigineqarsinnaasaratik akissaqartinneqannginnamik. • Inissiat ajoquteqanngikkaluarlutik inoqanngitsut piaartumik inuttalerneqartassapput. • Suliffiit inuttassaqanngitsut inuttalerumallugit nunaqqatitsinnut inissamik neqeroortarneq eqqunneqassaaq. Aamma taamatut Kalaallit Danmarkimi ilinnartut naammassinerminni nunatsinnut uterlutik suliffissarsiornerini inissaqarnissaat isumagineqartassaaq. • BSUmik illuutit kingornunneqartarnerat aaqqissuulluarlugu suliarineqassaaq, kinguaanut ilaatigut kinguaanut akiligassiisarnerit pinngitsoortinniarlugit. • Sanaartornermi ilinniartut inissaqartinneqarsinnaanerisa (lærlingehjem) eqqunneqarsinnaanerat misissorneqassaaq. • Inissiat illuutillu atortorissaarutitigut oqummut illersuuserneqartarnissaat atuutilersinneqassaaq. • Ineqarnikkut aaqqissuuseqqinnissamut atasumik Nunarput tamakkerlugu ineqarnikkut attartortuniit attartortitsisuniillu ajornartorsiutaalersartut tamarmik qulaajaaffigineqarnissaat Siumup sulissutigissavaa. Ineqarnermut akiligassaqarpallaalersartut siunnersorneqarnikkut akilersuinissamut pitsaasumik isumaqatigiissuteqarfigineqartalernissaasa aqqutissiuunneqarnissaa Siumup sulissutigissavaa, soorlu kujaata kommuniani taamaaliortareersugut.

/ 31


BOLIGOMRÅDET Det er Siumuts målsætning, at alle og enhver skal have ret til en god bolig. I de senere år er der sket enkeltstående forbedringer indenfor boligområdet. Derfor er tiden inde til, at vi efter valget iværksætter en boligreform, der omfatter det samlede boligområdes revision, hvilket Siumut vil gennemføre, og hvilket skal ske i samarbejde med alle de, der er i berøring med boligområdet.

Ved husbyggerier og etagehusbyggerier skal der tages hensyn til, at der er handikapegnede eller handikapvenlige boliger.

Det er Siumuts mål, at de forskellige boligformer skal opvejes i forhold til hverandre, for at tage hensyn til økonomien. Dog er det vigtigste, at uanset hvilken boligform man nu hører til og bruger, så er det de fremherskende forhold i dit boligområde, der er afgørende for, om du føler dig tryg hermed.

For at højne den generelle boligstandard skal der være badeværelse, oliefyr eller opvarmingsmulighed, ja i det hele taget skal man arbejde henimod, at boligen skal være sund at bo i og brugen af skibsovne til opvarmning skal standses.

Det har utrolig stor betydning, at der indføres nye finansieringsformer omkring anlæg af nye boliger. Siumut har til stadighed som målsætning, at der skal være flere og flere, der får deres egen bolig eller sågar deres eget hus, og at dette blandt andet kan opnås ved, at man selv bygger for egen regning, eller ved at man benytter sig af andelsboliger og at der etableres en bygge- og anlægsfond for bedre at kunne nå disse mål. Andelsboligtanken skal styrkes og udvikles. I de mindre byer vil Siumut arbejde henimod at andelsboligformen fastforankres, samtidig med at der skal arbejdes for at der bygges hensigtsmæssige ældreboliger.

32 / www.siumut.gl

Bygge- og Anlægsområdet i det Arktiske miljø skal ske i samarbejde med Arktisk Teknologi center i Sisimiut, der udvikler disse byggerier såvel på det uddannelsesmæssige som på det finansieringsmæssige plan.

I bygderne skal der iværksættes mål om, at der i forbindelse med nybyggeri og istandsættelse skal etableres finansieringsformer, som er mere optimale. Det er ønskeligt, at man med virkning for hele landet igen kan iværksætte byggerier sammen med andre. Uddannelsessøgende som er nødsaget til at flytte til andre byer eller bygder i forbindelse med praktikafholdelse, skal sikres en bolig, hvorfor der skal arbejdes for, at der etableres boliger til studerende under praktik, hvilket Siumut vil arbejde for. Muligheden for at kunne få finansieret byggeri af egen bolig skal være åben for alle uafhængigt af hvor man bor. Finansieringsformen 20-20-60 skal stadig være en mulighed for de borgere, der ønsker at få deres egen bolig.


Siumut vil arbejde for, at denne ordning omkring selvbyg, som er så velbenyttet skal moderniseres. Heldigvis ser vi, at flere og flere får deres egen bolig. Derfor vil det også være nødvendigt, at der afsættes finansieringsmuligheder til boligejere, som har brug for hjælp til renovering eller istandsættelse, som så udvikles og forbedres. Ikke mindst skal borgere med aldersrente, ikke har mulighed for at få finansieret istandsættelse af egne husekunne få et tilbud om hjælp hertil, således at de får flere muligheder end i dag. I forbindelse med boligområdet vil Siumut endvidere arbejde for: • • • •

At boligsikringsydelserne følger med det faktuelle udgiftsniveau, således at den øvre grænse for boligsikring følger med den øvrige prisudvikling i samfundet. Boligydelserne bør principielt være ensartede, således at ensartede huse med samme udstyr bør koste det samme. Huse der er ens, men som på udstyrssiden er forskelligt indrettet. For eksempel er der huse der opvarmes med skibsovn, huse uden badeværelse, huse uden helårsvand, som ikke er tilsluttet kloak m.m., og som derfor må være billigere at bo i. Huslejeniveauet i udlejningsejendomme er for nogles vedkommende for høje. Derfor må man forsøge at reducere unødige omkostninger som for eksempel høje administrations-omkostninger og lignende.

• • • • • • •

Priserne på nye anlægsbyggerier bør holdes nede, fordi dyre byggeomkostninger betyder at huslejen bliver så høj, at selv familier med mellemindkomster ikke får råd til at bo i sådanne byggerier. Ubeboede boliger, der ellers ikke fejler noget, skal hurtigst muligt beboes. Hvis virksomheder ikke kan skaffe medarbejdere og derfor ikke udnytter deres bolignumre, skal disse boliger kunne tilbydes til almindelige borgere. Desuden skal de grønlandske studerende i Danmark ved færdiggørelsen af uddannelse stilles bolig til rådighed, når de vender hjem for at arbejde. BSU-huse som nedarves skal organiseres bedre end i dag, således at den gæld, der eventuelt opstår, ikke kommer til at belaste de yngre generationer. Muligheden for at genindføre lærlingehjemslignende ordninger for håndværkerlærlinge skal undersøges. Der skal iværksættes tekniske forbedringer af etage ejendomme og huse for at beskytte imod skimmelsvamp. I forbindelse med iværksættelse af boligreformen skal der på landsplan etableres undersøgelser af såvel lejernes som udlejernes problemstillinger, hvilket Siumut vil arbejde for.

De lejere der er kommet i for store restancer, skal igennem rådgivning herom, gives mulighed for på bedste vis at afbetale deres gæld, hvilket Siumut vil arbejde for. Projektet er allerede realiseret i Kommune Kujalleq.

/ 33


ANINGAASAQARNEQ

ØKONOMIEN

Siumup Anguniarpaa Kalaallit Nunaat aningaasaqarnikkut imminut napatittoq. Nunatsinni Inatsisartut aningaasaqarnikkut (finanspolitik) oqimaaqatigiissumik isumatuumillu siunnerfeqarlutik politikkeqarnissaat Siumup pingaartitaraa.

Det er Siumuts målsætning, at Kalaallit Nunaat rent økonomisk er selvbårent. Siumut finder det vigtigt, at Inatsisartut fører en balanceret finanspolitik, som udspringer af fornuftige dispositioner, der bunder i visioner og målsætninger.

Nunatta pisuussutai suugaluartulluunniit inuiaqatigiit pigaavut. Pisuussutitta iluaqutigineqarnerat tunngaviussaaq aningaasarsiornikkut ineriartornitsinnut. Nunatsinni inuussutissarsiutit isumannaatsut arlariissillugit ineriartortissavagut.

Samtlige af Vort Lands ressourcer ejes i fællesskab af os allesammen her i samfundet. Udnyttelsen af vore ressourcer danner således grundlag for vores økonomiske udvikling. Vore erhverv skal udvikles på baggrund af et flerstrenget erhverssystem.

Nunatsinni aningaasarsiornikkut ingerlatsinermi anguniarneqassaaq nunatta aningaasatigut kiffaanngissuseqalernissaa. Tamanna anguniarneqassaaq nunap iluani avammullu tunisassiornerup pimoorullugu ineriartortittuarneratigut. Aningaasarsiornikkut ingerlatsinermi innuttaasut inuuniarnikkut atugarisaasa isumannaatsuunissaat pitsanngorsartuarnissaallu anguniassavarput. Siumup sulissutigeqqinniarpaa Nunatsinni najugallit tamarmik aningaasarsiornikkut naligiinnerusumik periarfissaqartitaanissaat. Nunatsinni tunisassiorneq inuussutissarsiornerlu nunat tamalaat akornanni unammillersinnaasariaqarpoq aammalu sapinngisaq naapertorlugu aningaasartuutitigut unammillersinnaasunik atugassaqartitsisariaqarluni. Nunatta immikkoortui tamarmik aningaasarsiornikkut ineriartornissamut periarfissaqartittariaqarpavut, nalilinnik pilersitsiviusut salliutillugit aammalu kommunit aningaasarsiornikkut ineriartortitsinissamut periarfissaat annertusarlugit.

34 / www.siumut.gl

I den økonomiske drift af Vort Land er målet økonomisk frihed. Dette skal opnås ved, at produktionen internt i landet optimeres og ved på det mest mulige seriøse grundlag konstant at optimere eksporten. I forbindelse med den finansielle drift af landet er målet, at borgernes levevikår er sikret og konstant forbedres. Siumut vil igen arbejde for, at hele den hjemmehørende befolkning oplever mere ligeværdige indtjeningsvilkår og lige muligheder for alle. Produktionen herhjemme og vores erhvervsmæssige situation skal være præget af, at vi kan konkurrere med udlandet, og at vi i den forbindelse - såvidt det er muligt - holder udgiftsniveauet så lavt som overhovedet muligt for at bevare vores konkurrenceevne. Vi må sørge for, at alle regioner herhjemme får stillet ligeværdige vilkår for at kunne foretage en positiv økonomisk udvikling, hvilket kan ske ved, at alle former for aktiviteter, der fremmer en økonomisk udvikling, får første prioritet ligesom at kommunernes mulighed for, at udvikle deres økonomiske situation skal øges.


AKILERAARUTIT AKITSUUTILLU Akileraartitsinermi ingerlatseriaaseq eqaannerpaaq akikinnerpaarlu atorneqassaaq, aningaasallu nunatsinniit annissorneqarnerat pakkersimaneqassalluni. Inummut ilanngaat pissutsinut atuuttunut sanilliullugu nalilersortuartariaqarpoq. Akileraartarnermi ilanngaasiisarneq, soorlu suliffiutitaarnissaq illutaarnissarlu siunertaralugit, ileqqaagaqarnermi atortinneqassaaq. Inuiaqatigiit akornanni aningaasaqarniarnikkut nikingassutaasut nalilersoqqissaarneqassapput, aningaasarsiornikkut naligiinnerunissaq – aamma kommunit akornanni – nammaqatigiinnissarlu qulakkeerniarlugit. Kommunimit kommunimut akileraarutit annertussutaasa nikingassutigilersagaat annerpaaffissalerlugu aaliangersarneqartassaaq. Kommunit isertitaqarnerusut isertitakinnerusullu akornanni naligiissaarisarneq naleqqussakkamik ingerlaannassaaq, isertitakissuseq isertitsiviusinnaasunik amigaateqarnermik patsiseqartillugu. Kommunit ataasiakkaat nammineq akisussaaffigaat kommunimut

akileraarutip annertussusilerneqarnissaa. Suliffeqarfinnut namminersortunut akileraarut annertussusilerneqartassaaq nunatsinni suliffinnik pilersitsinissap orniginartuunissaa eqqarsaatigalugu, nunattalu nunanut sanilerisatsinnut suleqatigisatsinnullu unammillersinnaassuseqartuarnissaa anguniarlugu. Nunatsinni imartatsinnilu pisuussutit tamarmik nunatsinnut aningaasarsiornikut iluaqutissanngortillugit tunisassiassatut atorneqartassapput. Nunatsinni inuttaasut aningaasarsiornissaannut iluaqutaanerpaamik angusaqarfiusarnissaat siunertaralugu. Nunatta nammineq isertittagaasa qaffakkiartornerat ilutigalugu nioqqutissanut akitsuutit aningaasaqarniarnitsinnut isumalluutaanerat annikilliartortinneqartassaaq, aammalu atortut nioqqutissiallu inuussutissarsiornermi inuuniarnermilu pisariaqartitat salliutillugit akitsuutit inissinneqartassallutik. Nioqqutissanut, pigisanut nalilinnut assigisaannullu akitsuusersuisarnermi innuttaasut atugarisaat aallaaviusassapput.

SKATTER OG AFGIFTER Skatteordningen skal i sin driftsform være så smidig og billig som mulig, ligesom at man skal tackle de situationer, hvor der åbenlyst føres penge ud af landet. Det personlige fradrag skal konstant vurderes i relation til de reelle forhold. Skattemæssige afskrivninger, for eksempel i forbindelse med det formål at foretage opsparing til eget firma eller eget hus, skal vurderes som opsparing. De økonomiske uligheder der er befolkningen imellem, skal vurderes nøje for, at kunne sikre os en mere ligeværdig indtjening – også kommunerne imellem –men også for at sikre, at vi bærer vore byrder i fællesskab. Der skal fastsættes et loft for en maksimal skatteprocentudskrivning således at den højest mulige forskel bestemmes. Forskellen imellem de kommuner, der har større indtægter eller som har færre indtægter for den sags skyld, skal udlignes udfra rimelige og veltilpassede standarder, når der altså er tale om, at de lave indtægter skyldes, at der ikke forefindes mulighed for at finde indtægter. De enkelte kommuner er selv ansvarlige for fastsættelsen af skatteprocentens størrelse.

For så vidt det gælder de private virksomheder, skal skatten fastsættes således, at det bliver attraktivt at være iværksætter og opstarte nye virksomheder, men samtidig er målet, at Vort Land er konkurrencedygtigt i forhold til vore nabolande og samarbejdspartnere. Alle vore ressourcer i Vort Land og vore havområder skal komme landet økonomisk til gode, og råvarerne skal bearbejdes til færdigvarer. Målet er, at borgerne herhjemme opnår den mest optimale indtjeningsgrad og dermed, at vi får det størst mulige udbytte. I takt med at Vort Lands egne indtægter stiger, så skal afgifterne på disse varer tilsvarende falde, ligesom at afgifterne på brugsgenstande og varer, som der er behov for i erhvervslivet og til at opretholde livet, skal sættes herefter. I forbindelse med afgift fastsættelser samt forbrugsgenstande af en vis formueværdi vil borgernes velfærd være afgørende herfor.

/ 35


AATSITASSARSIORNEQ UULIASIORNERLU Nunatta pisuussutaanut tamanut oqartussaanerput Namminersorneq pillugu inatsisikkut naqissuserneqarpoq, taamaalilluta nunatta pisuussutaasa qanoq atorneqarnissaat pillugu tamakkiisumik oqartussaanerput qulakkeerneqarluni. Pisuussutivut uumaatsut, aatsitassat, ikummatissat ujaqqallu illernartut niuernikkut iluaqutiginissaat siunertaralugu misissuinerit ingerlaannassapput, tamatumani erngup, seqernup anorillu nukinginik atuinikkut tunisassiorsinnaaneq ilanngullugu. Aatsitassarsiortut unammilleqatigiiffiusumik pitsaasumik atugaqartinneqassapput, aatsitassarsiornerillu ingerlanneqassapput avatangiisit mianeralugit. Siumup pingaartippaa nunatta nunatut aatsitassaqarfiusutut nunanut allanut aatsitassaqarfiusunut unammillersinnaanissaa. Aatsitassarsiornermi uuliasiornermilu avatangiisimik mingutsitsineq Siumup naaggaarluinnarpaa, taamaattumik tamatuma pisarsinnaaneranut upalungaarsimanermut atortussat tamarmik nunatsinni pigineqarnissat qularnaarneqassaaq. Nunatsinni aatsitassanik piiaanerit atuinerillu nunatsinnut inuinullu aningaasarsiornikkut iluaqutaanerpaasunngorlugit ingerlanneqartassapput. Aatsitassat piiarneqarneranni, uuliap qallorneqarnerani ujaqqallu illernartut piiarnerini nunatsinni nakkutilliinermik ingerlatsineq nukittorsarneqassaaq (Aalisarnermik Nakkutilliisoqarfimmut assingusumik), taamaaliornikkut pisuussutinik uumaatsunik atuineq niueruteqarnerlu eqqortumik nalunaarsorneqarlunilu ingerlanneqassammat. Piianermi unioqqutitsisunut sakkortunerusumik pillaatissiisinnaaneq misissorneqassaq. Aatsitassarsiornemi pinngoqqaatit qaqutigoortut piiarneqarnerini piiarneqartut uranitaat biproduktitut tunisassiarineqarnissaat periarfissaassaaq. Piiaanermi nunarsuarmi malitassat atuuttut isumannaallisaanermut tunngasut malinneqassapput, soorlu IAEA-p malittarisassai. Aatsitassarsiorfiit uuliasiorfiillu ingerlanneqartussaatillugit tamatigut kommunit qanimut peqataatinneqartassapput, tamatumani isumaqatiginninniarnerni IBA-mik taaneqartartuni aatsitassarsiorfiusup qanigisaani inoqarfiit sapinngisamik annertunerpaamik peqataatinneqarlutillu iluanaaqataatinneqarnissaat qulakkeerneqartassaaq.

36 / www.siumut.gl

RÅSTOFOMRÅDET OG OLIEUDVINDING Vores ret til alt hvad der er i undergrunden og retten til alle vore ressourcer i øvrigt er fastsat i selvstyreloven, hvorefter man kan konstatere, at vi er garanteret, at vi har den fulde selvbestemmelse over alt, hvad der befinder sig i undergrunden. Vore ikke-levende ressourcer, råstofferne, olien, vore ædelsten skal allesammen undersøges for at få vurderet, om der er mulighed for at udnytte disse ressourcer. Herunder er vandenergi, sol- og vindenergi alternative muligheder, som alle kan danne basis for produktion af energi. Råstofområdet skal have gode og konkurrenceegnede vilkår, og minedriften skal drives i respekt for miljøet. Siumut finder det i denne forbindelse vigtigt at understrege, at Vort Land som råstofområde og kommende minedriftsområde skal kunne konkurrere med andre lande, som har tilsvarende råstoffer og minedrift. Siumut siger absolut nej til forurening af miljøet i forbindelse med råstofudvinding, minedrift og olieudvinding. Derfor skal vi også have et effektivt beredskab, der råder over alt det, der skal til, for at kunne rykke ud i forbindelse med en større forurening. Råstofudvinding og minedrift skal tilrettelægges således, at det kommer Vort Land og dets befolkning økonomisk bedst muligt til gode. I forbindelse med udvindelse af råstofferne, olieudvinding eller i forbindelse med udvinding af ædelstene skal vi have styrket vores kontrolfunktion ( i stil med fiskerikontrollen), hvorved man vil kunne sikre størst mulig kontrol med udvinding af de ikke-levende ressourcer samt få kontrol over og kunne få registreret handelen med vore ressourcer. Det skal i den forbindelse undersøges hvilke former for straf, der kan udøves, hvis selskaberne overtræder de gældende regler. I forbindelse med udvinding af sjældne jordarter gives der mulighed for, at det udvundne produkt -hvis det indeholder uranholdige bi-produkter - kan produceres af disse råstoffer. I forbindelse med udvindingen heraf skal de internationale regler herfor gøres gældende, og alle de gældende former for sikkerhedspåbud overholdes herunder for eksempel IAEA´s regler. Når minedrift og olieudvinding iværksættes, skal kommunen til enhver tid være den nærmeste til at deltage, og de såkaldte IBA- foreskrifter i og omkring minedriftområdet, hvor der bor mennesker, skal så vidt det muligt inddrages, og ligeledes skal man sikre sig, at den lokale befolkning får mest muligt ud af minedriften.


NUKISSIUUTIT

ENERGIOMRÅDET

Siumup nukissiornermut politikkimini anguniarpaa inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut naleqqunnerpaamik avatangiisinullu ajoqusiinngitsumik nukissiuutinik pilersugaanissaq kiisalu uuliamik isumalluuteqarnerup annikillisarnissaa.

Siumut vil med sine målsætninger på energiområdet sikre sig, at samfundets finansielle ressourcer bruges på den mest hensigtsmæssige måde, og at vi skader miljøet mindst muligt ved at anvende alternative energikilder, som helst ikke forbruger fossile brændstoffer, og at vi dermed kan mindske forbruget heraf.

Erngup, anorip, seqernullu nukingi atorlugit kiisalu brintimik nukissiorneq atorlugu nukissiorneq annertusiartortinneqassaaq, nunatsinni inuussutissarsiornermut aningaasaqarniarnermullu oqilisaataasumik, tamannalu aamma CO2-mik aniatitsinerup annikillisarneranik kinguneqassaaq. Nunatsinni nukissiornerup imermillu atuinerup ukiuni tulliuttunut 100-nut ingerlaasissaata pilersaarusiornissaa Siumup sulissutigissavaa, inuiaqatigiit siunissami toqqissisimasumik nukissiuuteqarnissaat eqqarsaatigalugu. Avataaniit aningaasaleeqataanikkut nukissiorfinnik sanaartortarnerit ingerlaannassapput. Siunissami inissiat sanaartukkat nukissiuutit mingutsitsinngitsut atorlugit innaallagiaqarnissaat anguniarneqassaaq annertusarneqarlunilu, tassani aamma nukissiuutinut atortorissaarutit sanaartornermi aningaasartuutinut ilanngullugit matussuserneqartarnissaannut anguniarneqassalluni. Innaallagiaq nammineq katersorneqartoq tamakkiisumik tunineqarsinnaanissaa aqqutissiuunneqassaaq.

Anvendelse af vandkraft, vindenergi, solenergi optimeres, og endelig skal brintforbruget også gradvist optimeres således, at Vort Lands erhvervsmæssige og økonomiske situation påvirkes mindst muligt, ligesom CO2- udslippet vil mindskes betydeligt som følge heraf. Vort Lands energimæssige situation og vandforbrug de næste 100 år – det er lige præcis hvad Siumut ønsker at arbejde henimod at få planlagt, hvilket vil give samfundet ro på i forhold til vores energimæssige situation. De anlægsmæssige investeringer, der i dag foregår med udenlandske investorer i anlægsfasen, fortsætter. De fremtidige boliger, der skal bygges, skal anlægges med energi, der ikke forurener, og målet er ligeledes, at boligerne forsynes med energivenlig el, der udbygges henover årene. Samtidig vil man ved at anvende energivenligt udstyr i anlægsfasen kunne dække anlægsomkostningerne ind. Den el-energi der ikke anvendes, kan med fordel sælges fuldt ud.

Taaneqartut aallaavigalugit Siumup makku ilanngullugit sulissutiginiarpai: • Erngup anorip, seqernup brint teknologillu nukingat atorlugit nukissiuuteeqqat misiligarneqarnissaat aallartisarneqassaaq aamma savaateqarfinni, nunaqarfinni illoqarfinnilu tamani atorneqarnissaat siunertaralugu. • Siumup anguniarpaa 2030-imi nunarput tamakkerluni nukissiuutit mingutsitsinngitsut atorlugit nukimmik pilersorneqarsinnaalersimassasoq.

Udfra de ovennævnte bemærkninger vil Siumut endvidere arbejde henimod: • •

Vandkraft, vindenergi, solenergi og brint teknologi skal på forsøgsbasis indføres ved, at man afprøver disse alternative energiformer på small-scale basis, hvorfor man kan afprøve disse energiformer hos fåreholderne, i de mindre bygder og byer. Det er Siumuts mål, at hele Vort Land i 2030 er forsynet med ikke forurenende alternative energiformer.

/ 37


NIUERNEQ Nunanik allanik niueqateqarnerup annertusarneqarnissaa Siumup pingaartippaa. Canadap, USA-p Islandillu suleqatiginerat annertunerusariaqarpoq, niuernermi aningaasartuutit appasissuutinnissaat siunertaralugu. Ilinniarluarsimasortavut atorluarlugit USA-mi Islandimilu aallartitaqarfeqalersimanitsituut tullinnguuttutut Canadami Kinamilu aallartitaqarfeqalernissarput anguniassavarput. Niuerneq, tunisassiorneq, aatsitassarsiorneq, takornariaqarneq il.il. eqqarsaatigalugit nunat suleqatigisatta nunattalu akornanni sulisoqarnikkut paarlaasseqatigiittarsinnaaneq anguniarlugu Siumut sulissuteqassaaq, taamaaliornikkut ineriartorneq paaseqatigiiffiusoq pilersinneqassammat. Nunatta EU-llu aalisarnikkut niuernikkullu isumaqatigiissuteqartarnerat nutarterneqartuassaaq, aamma allatigut nunatta EU-mik suleqateqarnera ineriartortinneqartuassaaq. Aasiami nunat aalisakkanik nunatsinnit pisiortortut Japan, Kina, Koria suli annertunerusumik niueqatigiinnikkut suleqatigineqassapput.

38 / www.siumut.gl

Ukiorpassuanngortuni Tuluit Nunaat EU-miit anilersoq niueqatigiinnikkut suleqatigilluarparput, taamaattumik Siumup pingaartippaa, suleqatigiinnerup ingerlalluaannarnissaa pillugu Tuluit Nunaat nutaamik isumaqatigiissuteqarfigineqassasoq. Nunatsinniit Avammut niuernerup ineriartortittuarnissaa iluanaarutaanerunissaa isumannaattuunissalu anguniarlugu Avammut Niuernermut Siunnersuisooqatigiit immikkut ilisimasalinnik inuttalersugaq Siumup pilersinniarpaa. Nuummi talittarfissuaq atorluarlugu Nunatta avammut niuernera piaartumik nukittorsarneqassaaq, nunanik allanik niueqateqarneq toqqaannarnerusumik ingerlaartussanngorlugu. Taamatullu avammut niuernermi nunatsinni mittarfiit anginerusut aamma nutaassat atorluarneqarnissaat Siumup aqqutissiuunniarpaa. Kalaallit kulturitta avammut tuniniarnerunissaa nittarsaannerunissaalu siunertaralugu qanoq iliuusissatut tunaartassat pilersinneqarnissaat Siumup peqqissaartumik sulissutigissavaa, tamatumunnga ilaatillugu nunatsinni nammineerluta filmiliortarnitta annertusarneqarnissaa.


NUNATSINNI NIUEQATIGIINNEQ Pisortat namminersortullu suliffeqarfiisa akornanni niuernikkut periarfissat oqilisaavigineqartuassapput, soorlu assartuinermi akit, akitsuutit, akileraarutillu tungaasigut aaqqissuussinerit naleqqussartuarnerisigut. Iluanaarutissiissutinik akitsuusiisarneq pillugu inatsisissaq suliarineqassaaq piviusunngortinneqarlunilu. Nioqqutissanik pilersorneqarnermi sumiiffinni assigiinngitsuni pilersuineq isumannaallisarneqassaaq, kiisalu akit sumiiffinni aamma sikusartuni inuuniarnermi nammakkuminarnerunissaat siunertaralugu nutaamik aaqqissuussisoqassaaq. NIOQQUTISSAT PEQQINNARTUT Siumup anguniarpaa nerisassat peqqinnartut ajornannginnerusumik akikinnerusumillu pisisartunut annguttalernissaat. Peqqinnissamik suliaqartut niuertarfiillu suleqatigiinnerisigut innuttaasut peqqinnerulernissaat anguniarneqassaaq, taamaasilluni nappaatit inooriaatsimik aallaaveqartut annikillisarniarneqassallutik.

KALAALIMERNGIT NIOQQUTIGINERI Siumup anguniarpaa nunatta pissarititaanik, kalaaliminernik innuttaasunut sapinngisamik naammanginartumillu pissaqartitsinissaq tamakkulu pitsaassutsimikkut qaffasittunik akitigullu appasinnerpaaffilernissaat. Kalaalimernit annertunerusumik nioqqutigineqarnissaat anguneqassaaq ineriartortitsineq nutaaliornerlu aqqutigalugit. Nutaaliorlutik sulissuteqarniartut tapersersorneqassapput, nutaaliornermilu nunatta avataaniit suleqatissarsiorneq isumassarsiornerlu sulissutigineqassaaq. Minnerunngitsumillu nunaqarfiit pisuussutaasa atorluarneqarnissaat Siumup aqqutissiuutissavaa. NIUERNIKKUT ILINNIARTITAANEQ Inuiaqatigiinnut namminersortunut pisariaqarluinnarpoq innuttaasut namminersortut niuernermullu paasisimasaqarluartut. Siumup anguniarpaa meeqqat atuarfiani niuernerup silarsuaanik ilinniartitsisoqarnerunissaa. Niuerneq atuartut minnerniit aallartillugu ilinniartitsissutigineqarnissaat sulissutigineqassaaq.

/ 39


HANDEL Siumut finder det vigtigt, at vi øger vores samhandel med andre lande. Samarbejdet med Canada, USA og Island skal være større for derigennem, at opnå, at vore handelsmæssige omkostninger kan nedbringes. Ved at gøre god brug af vore veluddannede folk, kan vi i lighed med repræsentationerne i USA og på Island satse på, at de næste repræsentationer kommer til at ligge i Canada og i Kina, hvilket er vores mål. Siumut vil arbejde henimod, at vi indenfor handel, produktion, minedrift, turisme m.m., i samarbejde med de lande, vi allerede har samarbejde med, kan udveksle medarbejdere, fordi man i en sådan udviklingsfase vil kunne etablere en gensidig forståelse. Vort Land og EU`s fiskeri- og handelsaftaler skal til stadighed fornys, ligesom vort samarbejde med EU hele tiden skal udvikles. Det handelsmæssige samarbejde skal udvides med de asiatiske hovedeksportmarkeder, Japan, Kina og Sydkorea. Storbritannien der i årevis har været vores handelsmæssige samarbejdspartner, er nu ude af EU. Derfor finder Siumut det vigtigt, at samarbejdet skal forløbe problemfrit, og at man må indgå nye aftaler med Storbritannien

40 / www.siumut.gl

Siumut vil etablere et eksportråd, som er sammensat af specialister med indgående kendskab til eksportområdet, der skal medvirke til at sikre os et større udbytte ved at videreudvikle vort handelsmæssige stadie. Ved at udnytte vores nye store atlanthavn i Nuuk skal vi hurtigst muligt have styrket vores eksport på det handelsmæssige plan, således at vi kommer til at handle meget mere direkte med andre lande, end tilfældet er i dag. Samtidig med at vi intensiverer brugen af vores atlanthavn i Nuuk, vil en satsning på større lufthavne tilføre nye muligheder, som kan udnyttes meget bedre i fremtiden, hvilket Siumut vil arbejde henimod. Udbredelsen af Vort Lands kultur ved simpelthen at sælge den i udlandet og samtidig reklamere for kulturen - ja her mener Siumut, at der foreligger nye muligheder, der blot kræver et detaljeret og seriøst forarbejde, hvilket Siumut vil arbejde på, og herunder er der allerede tænkt på vores egen mulighed for at udvide mulighederne for at producere vore egne film. HANDELEN I VORT LAND Samspillet mellem det offentlige herhjemme og det private vil i de


kommende år på det handelsmæssige plan konstant blive bedre. For eksempel vil fragtpriserne ændre sig; afgifter og skat vil tilpasse sig. Der vil komme en lov om udbytteskat, som på et tidspunkt vil blive gældende. Vareforsyningen de forskellige steder rundt omkring i landet vil blive mere stabil, herunder vil priserne blive mere ensartede end i dag, hvilket også gælder områder med vinteris, idet man vil reoorganisere hele dette område. SUNDE FØDEVARER Det er Siumuts mål, at sunde fødevarer meget lettere og billigere end i dag vil nå ud til forbrugerne. Således vil et samarbejde mellem sundhedsfolk og fødevarebutikkerne føre til, at man kan sætte sig mål op om, at borgerne bliver sundere, hvorved man vil opnå, at livsstilssygdommene vil blive færre.

produkter ud i butikkerne, og at udviklingen af fødevareprodukterne intensiveres især henimod nyere og mere tidssvarende fødevareprodukter, der udspringer af vore egne råvarer. De der vil foretage innovative tiltag i forbindelse med vore egne råvarer, vil blive bakket op og støttet fuldt ud, og man vil arbejde på, at denne udvikling også vil ske i samarbejde med udefrakommende samarbejdspartnere, der vil hjælpe med innovative tiltag. Siumut vil samtidig bane vejen for, at ikke mindst bygdernes ressourcer skal udnyttes på den bedst mulige måde. UDDANNELSERNE INDENFOR HANDELSOMRÅDET Det er særdeles vigtigt for et samfund, der bevæger sig henimod selvstændighed, at indbyggerne har stor forståelse for det private erhvervsliv og de handelsmæssige betingelser. Det er Siumuts mål, at man i folkeskolen skal undervise i handelens fagre verden. Der skal arbejdes henimod, at undervise i handel allerede fra de mindste trin.

HANDEL MED GRØNLANDSK PROVIANT Siumut arbejder henimod, at vort lands egne ressourcer, de grønlandske råvarer, vil nå ud til forbrugerne i passende mængder samtidig med, at kvaliteten bliver højere og priserne falder. Man vil dermed opnå, at der kommer mange flere grønlandske

/ 41


INUUSSUTISSARSIORNEQ Siumup siunertaraa inuussutissarsiorneq arlalinnik tunngavilik nunanullu allanut unammillersinnaasoq piorsassallugu. Inuussutissarsiutitigut assigiinngiiaartumik aningaasarsiornikkut toqqammaveqarnissaq anguniarlugu suliffeqarfinnut atugassarititaasut ataavartumik eqaannerulersillugillu pitsanngorsarneqartassapput. Innuttaasoq kinaluunniit inuussutissarsiutinik nammineerluni ingerlataqarnissamut piumassuseqartoq namminersorluni ingerlataqalernissamut periarfissaqartinneqartariaqarpoq. Inuussutissarsiutitigut tapiissutaasartut aningaasarpassuit pitsaanerusumik kinguneqarnerusumillu atorneqartalernissaat siunertaralugu aaqqissuusseqqittoqassaaq, nunami sullivinnik nutaanik nioqqutissiorfiusunik pilersitsiortornissaq siunertaralugu. Piorsaanissami suliffeqarfinnillu amerlanerusunik pilersitsiniarnermi namminersorlutik suliffeqarfinnik pilersitsiniartut pisortaniit tapersersorneqartarnerat siunertaqarluartumik piorsarneqassaaq. Pisortat inuutissarsiutinik ingerlatsisinnaapput, taamaaliornermili niuernermut unammilleqatigiinnermilu periaatsit atuuttut malinneqassapput. Ingerlatseqatigiiffiit pisortanit pigineqartut siulersorneqarneri eqqarsaatigalugu nunatsinni nunaqavissut atorluarneqartassapput salliutinneqartassallutillu, taamaaliornikkut aamma suliassaqarfinni assigiinngitsuni ilisimasatigut pingineqalersartut annertusiartussammata. Nunatsinni tunisassiornerup illersornissaa Siumup pingaartippaa, taamaaliornikkut akilersinnaasumik unammillersinnaassuseqartumillu ingerlatsiuarnissaq qularnaarneqarsinnaammat. Inuussutissalerinermut oqartussaanerup nakkutilliinerullu Danmarkimiit Nunatsinnut nuunneqarnissaa Siumup sulissutigaa, soorlu Namminersorneq pillugu inatsisip taamaaliornissaq periarfissereeraa. Aalisakkat Suliareqqinneri Nunatsinni avammut tunisassiornitta saniatigut nunatta iluani immitsinnut pilersorsinnaanerput annertusartariaqarparput, soorlu nukissiuuteqarnikkut inuussutissaqarnikkut tamannami Siumumit periarfissaqarluartutut isigaarput. Aalisakkanik tulaassuiffiusuni tunisassiap suliareqqinneratigut qullukkanik, aalisakkanik panertunik allatullu suliareqqitanik amigaateqarneq qaangerneqarsinnaavoq sumiiffinnilu aningaasarsiornikkut annertuumik iluaqutaalluni. Aalisakkerisunik ilitsersuinissaq, niuerfissanik attaveqaasersornissaq isumassarsiorfeqarnissarlu amigaatigineqartoq pilersinniarlugu aqqutissiuisoqassaaq. Siumup siuttuuffigissava aalisakkat, qaleruallit, suaat il.il. amerlanerit inereerlugit nunatsinni tunisassiarineqartarnissaat.

42 / www.siumut.gl

Taamaattumik Aalisakkerinermik Ilinniarfissap piviusunngortinnissaa Siumup naammasssillugu suliariniarpaa, piaartumik aallartinnissaa siunertaralugu. Teknikkikkut ilinniarfiup inerisarneranut ilaatillugu aalisakkanik Nunami umiarsuarnilu tunisassiornermi teknikkikkut atortorissaarutit ilanngullugit ilinniartitsissutigineqartarnissaat piviusunngortinneqassaaq. Imermik tunisassiorneq Nunarsuatsinni imissameertoqarnera, nunani allani imermik tunisassiorfissuarnit nukittuunit arajutsimaneqaqqajanngilaq, unammillernermillu sakkortuumik pilersitsiviulluni. Tamanna pissutigalugu Nunatta ernganik minguitsumik avammut nioqquteqarnissaq siunertaralugu tunissasiorfiliorniarnermi, nunani allamiunik aningaasaliisinnaasunik suleqatissarsiornissaq sanioqqunneqarsinnaanngilaq. Taamaattumik, Nunatsinni aningaasanik amerlanerusunik kaaviaartitaqalernissaq, minnerunngitsumillu, suliffissanik ataavartunik amerlanerpaanik pilersitsisinnaaneq siunertaralugit, Siumup anguniarpaa nunanit allanit nunatsinnut aningaasaliiniartut, Nunatsinnut saaffiginnissuteqarnerminni sapinngisamik eqaannerpaamik sullinneqartarnissaat. Siumup ilisimaaraa, imermik tunisassiornissamut akuersissummik pigisaqartut, aallarnisarnermi aningaasarpassuarnik aningaasartuuteqartariaqarnerat, tamannalu tunngavigalugu Siumup sulissutigissavaa, akuersissummik pigisallit ukiuni aallartilluarnissaat qulakkeerinniffigineqarnissaat, nunani allani imermik tunisassiortunit nukittuunit ipitinneqarsinnaanerat pinngitsoortinniarlugu. Siumup anguniarpaa, Nunatta, nunarsuatta sinnerani imermik minguitsumik tunisassiortutut, nukittuutut inissinnissaa.


ERHVERV Siumuts mål er at skabe et flerstrenget erhvervsliv, der har vidt forskellige grundlag og som kan udvikles til at kunne konkurrere med andre lande. På det erhvervsmæssige plan vil det økonomiske grundlag være vidt forskelligt baseret, og målet vil derfor være, at smiddigøre de forhold hvorunder virksomhederne fungerer og derigennem udvikle disse. Enhver borger der skulle ønske at blive selvstændig erhvervsdrivende, skal have mulighed for at blive privat. Det vil derfor være helt naturligt, at de mange penge, der i dag gives til iværksættere, kan gives udfra bedre forudsætninger og med bedre resultater til følge, hvorfor det er målet, at området skal reorganiseres med det formål, at man kan skabe nye landbaserede virksomheder. I denne udviklingsproces hvor man skaber flere nye virksomheder, vil det være en fordel, at det offentlige støtter de private iværksættere udfra en hensigtsmæssig målsætning herom. Der er ikke noget i vejen for, at det offentlige driver erhvervsmæssig virksomhed. Dog skal man iagttage, at man på det handelsmæssige og det konkurrencemæssige plan følger gældende regler. Med hensyn til de selskaber, der er offentligt ejede, skal man omkring ledelsen sørge for at gøre god brug af hjemmehørende og sørge for, at de stilles i første række. Dermed vil man også forøge vores vidensmasse, som vil vokse her i landet i takt med, at vi bruger vore egne folk. Siumut finder det vigtigt at forsvare vor egenproduktion. Dermed vil man til stadighed kunne sikre at kunne øge graden af rentabilitet og konkurrenceevne i et fremadrettet perspektiv. Fødevarestyrelsen og fødevarekontrollen, der i dag er placeret i Danmark, bør flyttes hjem til os, hvilket Siumut arbejder hen imod og hvilket allerede er lovformeliggjort i selvstyreloven. Forarbejdningen af fisk Udover at intensivere eksporten er vores selvforsyning af fødevarer og andre produkter noget vi må arbejde på at øge, hvilket allerede kan lade sig gøre indenfor energiforsyningen og erhverslivet, og de mange muligheder, som Siumut allerede ser her, vil vi gøre gavn af ved at igangsætte politiske mål herom.

Der skal arbejdes for at få skabt vejledning af medarbejdere i fiskeindustrien, kontakt og ideudveksling med nye handelspartnere. Siumut vil stå i spidsen for at få øget produktionen af fisk, skaldyr, rogn m.fl. til fødevareproduktion herhjemme. Derfor vil Siumut da også medvirke til, at Fiskeri Skolen realiseres med det formål hurtigst muligt at kunne starte den nye skole op. I forbindelse med den tekniske skoles udvikling kan man i forbindelse med den tekniske udvikling af fiskeproduktionsapparatet undervise mere målrettet herindenfor. Produktion af drikkevand Der er stor mangel på rent drikkevand i resten af verden, og det er der allerede flere større drikkevandsproducenter, der også er fuldt ud klar overhvorfor konkurrencen om det rene drikkevand er hård. Som følge heraf kan man se sig nødsaget til at alliere sig med udenlandske investorer, såfremt man vil etablere drikkevandproduktion i større omfang. Under alle omstændigheder kommer vi ikke udenom, at der skal findes udenlandske investorer. Det er på dette grundlag, at vi rent faktisk skal have øget omsætningen herhjemme, ikke mindst også for at få så mange vedvarende nye arbejdspladser sat i gang, som overhovedet muligt, hvorfor det er Siumuts mål, at udenlandske investorer, der skulle være interesserede i at investere herhjemme, skal kunne betjenes på den mest smidige måde. Siumut er klar over, at de, der i dag allerede har godkendelse til produktion af drikkevand, i opstartsfasen nødvendigvis må bruge rigtig mange penge, og det er på dette grundlag, at Siumut vil arbejde henimod, at de, der allerede har godkendelsen til drikkevandsproduktion, må sikres i disse år for at kunne starte en større produktion op således, at man ikke risikerer, at de allerede i opstartsfasen bliver kvalt af de multinationale drikkevandsproducenter. Det er Siumuts mål, at vi herhjemme skal blive leverandører af verdens reneste drikkevand, og at vi kommer til at stå som de stærkeste indenfor dette felt.

I dag er der stor mangel på hjemmemarkedsprodukter, og der er en stor forædlingsgrad for eksempel omkring ræklingeproduktionen, tørring af fisk og andre produkter, der skal tilvirkes i en fødevaremæssig sammenhæng, hvorved man vil kunne skabe mange flere arbejdspladser og større økonomisk omsætning og udbytte ved at udnytte dette område fuldt ud.

/ 43


44 / www.siumut.gl


QARASAASIAQARFISSUAQ Nunarsuarmi sumiiffinni arlalinni qarasaasiaqarferujussuit eqiteruffiinik peqarpoq. Taakku innaallagissamik annertoorujussuarmik pisariaqartitsipput. Innaallagissallu pilersinnissaa tamatigut avatangiisinut innarlitsaaliuisuuneq ajorpoq, taamaattumillu Nunatsinni erngup nukinganik peqqumaateqarnitsigut periarfissavut atorluartariaqarpagut. Nunarput qarasaasiaqarfissuit eqiteruffiannik ataatsimik arlalinnilluunniit inissiiffigissallugu maanna periarfissaqalereerpoq, tassami ukioq manna immap naqqatigut qarasaasiatigut attaveqaat Nunatta, USA-p Europallu akornanni pilersinneqareerpoq. Erngup nukinganik innaallagissiorfiliornikkut qarasaasiaqarfissuit eqiteruffiannik nillusaanermut atortussamik pilersitsinermi CO2-mik silaannarmut aniatitsineq pinngitsoorneqarsinnaavoq, taamaalillunilu avatangiisit innarlitsaalineqarnissaata tungaanit isigalugu tamanna suliffeqarferujussuarnut pilerinarsinnaalluni.

DATACENTRALER Ude i den store verden findes der flere steder kæmpe datacentraler. Disse trækker på enorme mængder af el. I denne forbindelse er der slet ingen grund til skulle forurene miljøet i forbindelse med levering af de af el, og derfor er vi herhjemme et alternativ til andre landes kæmpe datacentraler, fordi vi har uanede mængder af el på lager, som kan udnyttes. Derfor er det i sig selv en enestående mulighed for os herhjemme at kunne etablere en eller flere datacentraler, og vi har jo allerede via undersøiske kabler forbindelse herhjemmfra til USA og Europa. Ved at anvende vores ikke-forurenende vandkraftproduktion vil selve nedkølingen af disse kæmpe dataanlæg kunne leveres uden nogen som helst CO2 udslip, hvorfor at vi i den sammenhæng vil udgøre et meget spændende alternativ til disse store virksomheder, der driver disse kæmpe dataanlæg.

/ 45


TAKORNARIAQARNEQ Takornariarqarneq inuussutissarsiutaassaaq aningaasarsiornikkut imminut napatittoq Nunattalu aningaasarsiornerani toqqammaviit ilaattut inissisimasoq. Aningaasarsiorfittut suliffissanillu nutaanik pilersitsiffittut piorsarneqarnera ingerlaannassaaq siammasissumillu tunngaveqarluni ineriartortinneqassalluni, avatangiisinut mianerinnittumik ataqqinnittumillu.

Nunatsinni aningaasarsiornermi kulturitta aningaasatigut iluaqutaanerulersinnissaa tapiissuteqartarfittuinnaq isigineqarnera mumitillugu, nunap nittarsaanneqarnerani niuerneranilu atorluaaneq anguneqartariaqarpoq. Kulturitta immikkuullarissup, nutaaliaasup soqutiginartullu atornissaa atorluagassatut isigisariaqalerparput. Taamaaliornitsigut imminut pilersorsinnaassuseq tulluusimaarnerlu annertusissavarput.

Takornariaqarneq Nunatsinni pissutsit tunngavigalugit aaqqissuussaassaaq takornarissallu Nunatsinni pilersitanik misigisassaqarnerunissaat anguniarneqassaaq. Taamaaliornikkut siunertaavoq kalaallit amerlanerpaat takornariaqarnermi sulisorineqartarnissaat.

Taamaattumik Siumup sulissutiginiarpaa kulturikkut inuussutissarsiuteqarsinnaasut atuakkiortut, filmiliortartut, eqqumiitsuliortut, nipilersortartut allanillu ingerlataqartut akileraartarnikkut aaqqissuulluakkamik oqilisaaffigineqarnissaat.

Nunaqarfinni takornariaqarnermik inuutissarsiuteqarluni ingerlatsineq annertusarneqassaaq nukittorsarneqarlunilu. Nunaqarfinni unnuisarfeqarnikkut periarfissat annertusarneqassapput, soorluttaaq pikkorissaasarnikkut ingerlatsisarnikkut nunaqarfimmiut amerlanerusut takornarialerinermi peqataanissaannut periarfissinneqarnissaat suliarineqartariaqartoq. Takornariaqarnermi suliaqartut suliaminnut qaffassaataasumik ilinniarfissaqartariaqarput. Takornariaqarnermull siunnersuineq nukittorsarneqassaaq. Nunatsinni takornarissanik sullissisut, takornariartitsisarnikkut suliffeqarfinnik ingerlatsisut aammalu kikkulluunniit takornariartitsisarnermik aningaasarsiuteqartut Nunatsinni najugaqavissuusarnissaat qulakkeerniarneqartassaaq. Takornariaqarneq eqqarsaatigalugu nunat qanitatta suleqatigilluarnissaat aqqutissiuunneqartuassaaq. Kulturip atorluarneratigut aningaasarsiorfiit amerlisarnissaat

46 / www.siumut.gl

Kulturikkut peqaqaagut. Pigisavut ilisimasavullu ulluinnarnilu ileqqutsinnik tunngaviliisuusut nunarsuarmioqatigiinni assigineqanngitsut tulluusimaarutigalugit nittarsaannerisigut atorluarnerisigullu siuarsaassaagut. Nunat allat nipilersortartunik, erinarsortartunik, eqqumiitsuliortunik assigisaannillu nittarsaassinermikkut atorluaanermikkullu annertuumik aningaasaqarniarnikkut isaatitsissutigisarpaat. Nunatsinni pikkorissorpassuit tapiissutissaannaq aallaaviginagu siunnerfeqarluartumik inuussutissarsiutitigut aqqutissiuunneqarnissartik pisariaqartippaat. Siumumiit aqqutissiuunniarparput kulturip inuussutissarsiutitut allatuulli pingaartinneqarluni inuussutissarsiutaalernissaa.


TURISMEN Turismen skal være et erhverv, som hviler i sig selv rent økonomisk og som er selvdrevent, og samtidig skal det være en af vort lands støttepiller, der skaffer den økonomi, som vi har så hårdt brug for. Når således turismen skal være drivhjulet, der skaffer os flere arbejdspladser og dermed øger indtjeningen iblandt befolkningen, så er det nødvendigt at sprede den så meget ud over hele landet som muligt og udvikle turismen derfra samtidig med, at det er en selvfølge, at man skal være varsom overfor miljøet og have den nødvendige respekt for naturen.

rat, og den situation må vi se at få vendt. Og det kan man passende tage højde for, når der alligevel gøres reklame for landet i andre sammenhænge, herunder i handelsmæssige sammenhænge, hvor man med fordel kunne gøre reklame for de kulturbaserede aktiviteter. Vores kultur har en særegenhed, der ikke ses noget andet sted i verden, dermed er kulturen noget nyt og unikt, som må være særdeles spændende i udlandet, og som vi må udnytte og bruge. Vi vil på den måde samtidig øge vore chancer for at blive selvhjulpne og kunne øge vores selvværd ad denne vej.

Målet med turismen er, at vi herhjemme grundlæggende organiserer turismen således, at målet er, at selve oplevelsesdelen her i landet forstærkes og intensiveres. Dermed vil man kunne opnå, at få mange flere hjemmehørende ind i turismen som medarbejdere.

Derfor vil Siumut arbejde på, at de, der i dag lever af vores kultur og dets kulturelementer for eksempel forfatterne herhjemme, filmskaberne, kunstnerne, musikerne og andre, der udøver andre kunstbaserede job, med fordel kan tilføres skattelempelser.

I bygderne skal turisterhvervet udbygges og styrkes. Overnatningsmulighederne ude i bygderne skal øges ligesåvel som at man via effektiveringen af kursustilbud for bygdeborgerne vil kunne få flere i gang indenfor turismeerhvervet, hvilket vi bør arbejde henimod.

Vi har et alsidigt kulturliv. Alt det der således knytter sig til det, vi kalder for vores kultur og vore traditioner, finder ikke sin lighed noget sted i verden, hvilket vi bør være stolte af og gøre mere reklame for og dermed udnytte meget bedre og endda udvikle disse elementer.

Turismeudøverne skal have et fagligt løft, og det løses bedst igennem uddannelse. Desuden skal vejledningen indenfor turismen styrkes.

I andre lande er der musikere, sangere, ja andre kunstnere, som via en effektiv markedsføring faktisk skaber en stor indtjening, der bidrager til en god økonomi. Der er rigtig mange dygtige mennesker herhjemme, som alene virker på grundlag af den smule støtte de i dag får. Hvis de får et tiltrængt løft, kan det potentielt gøre deres kunst til et erhverv. Fra Siumut vil vi gerne medvirke til at bane vej herfor og skabe rammerne for, at kulturen bliver et erhvervsområde fuldt ud på højde med andre erhverv.

De turismeudøvere der arbejder indenfor faget herhjemme, og de der driver turismevirksomhederne og alle andre, der mere eller mindre lever af turismen, bør man principielt sikre, at de er hjemmehørende. Desuden kan man med fordel satse på, at etablere et samarbejde med turismeudøverne i vore nabolande. Bedre udnyttelse af kulturen giver flere indtjeningsmuligheder I Vort Land anses kulturen ikke som andet end et tilskudsappa-

/ 47


SULIFFEQARNEQ Kikkut tamarmik naleqquttumik suliffeqarnissaat Siumup anguniartuarpaa. Kommunini tamani inuttaasut suliffeqarnermi piginnaasamikkut qaffassartuarnissaat sulissutigineqartuassaaq. Siumup anguniartuarpaa sulisussarsiortarnermi Kalaallit Nunatsinni nunaqavissut suliffissarsiortut salliutinneqartuarnissaat, pissusissamisuunngimmammi nunatsinni suliffissaaleqisoqaraluartoq avataaniit sulissussanik tikerartitsiuarneq, taamaattumik sulisussarsiortarnermi kommunini suliffissarsiorluni qinnuteqaatinik sullissisarnerup pitsaanerusunngortinnissaa Siumup sulissutigeqqinniarpaa. Kikkulluunniit suliffissaarunnermik eqqugaasut piaarnerpaamik ilinniaqqinnissamik imaluunniit suliffissamik innersuunneqartassapput, piumasaat sapinngisaallu naapertorlugit. Piaarnerpaamik suliffeqaqqilernissaq anguniarlugu pisariaqarluinnarpoq suliffissaaleqisut pikkorissarnissaat suliffissanullu allanut nutaanut nuussinnaannermut piukkunnarsarneqarnissaat. Assersuutigalugu illoqarfimmi suliffissaaleqiffiusumiit sulisussaaleqiffiusumut sukkanerusumik nuussinnaaneq sulissutiginiarparput. Suliffeqarfiit ilisimasanut teknikkikkut atortorissaarnermut sulisunillu pikkorissunik pissarsisinnaanermut periarfissagissaartariaqarput. Tamanna nutaaliornissamut ineriartornermullu suliffeqarfiillu nunarsuarmioqatigiinnut unammillersinnaanissaannut aqqutissaavoq. Suliffeqarfiit nutaaliorsinnaanerat, naleqqussallaqqissusaat piginnaasanillu qaffassaanerat isiginiarneqartariaqarpoq, kiisalu teknikkikkut atortorissaarutit nutaanik nioqqutissiornermi nunarsuarmioqatinullu attaveqarnermi atorluarneqarlutik.

48 / www.siumut.gl

Nunatsinni sulissussatigut pisariaqartinneqartunut naapertuuttumik sulisussaqartuarnissaq qulakkeersimaniarlugu susassaqartut tamaasa suleqatigiisillugit siunertat anguniarneqartassapput, inuussutissarsiutit pioreersut nutaallu aallartinneqartartut tamaasa eqqarsaatigalugit. Inuussutissarsiutinik pitsanngorsaasoqartillugu nutaaliortoqartillugulu sulilersussatigut naleqqussaasoqartuartassaaq nunatsinni najugaqavissut atorluarneqarsinnaaqqullugit, soorlu aatsitassarsiornermi, uuliasiornermi, aatsitassanut akuiaaviliornermi aluminiumillu aatsiterivinnik pilersitsinerni il.il. Suliffeqarfiit avataaniik suliartortussanik tikisitsiniarlutik qinnutigineqaraangamik ullunik 14-inik akissutisinissamut periarfissinneqartarnerat sapaatip akunnerinut sisamanut sivitsorneqassaaq. Tikisitamut suliassatut allanneqarsimasoq naammassigaangat tikisitaq aallaqqittassaaq. Nunatsinni suliffeqarnikkut aaqqissuusseqqinnissaq Siumup sulissutiginiarpaa, sulisartut sulisitsisullu kattuffii suleqatigalugit.


ARBEJDSMARKED Det har altid været en af Siumuts større mærkesager, at alle bør have et meningsfuldt arbejde. Derfor er det også nødvendigt, at man i alle kommuner arbejder for, at borgernes evner konstant højnes. Siumut har derfor altid haft som sit mål, at man når der søges arbejdskraft først og fremmest prioriterer den hjemmehørende arbejdskraft, for det kan ikke være rigtigt, at der, mens der er ledighed herhjemme, uafbrudt tilkalder arbejdskraft udefra. Derfor har det stor betydning, at de, der leder efter arbejdskraft, skal kunne serviceres lokalt, hvorfor at serviceringen omkring de ledige i kommunen som service betragtet må forbedres, hvilket Siumut vil arbejde henimod. Alle der umiddelbart bliver ramt af ledighed, skal hurtigst muligt have tilbud om uddannelse eller anvises et arbejde, som helst er overensstemmende med de krav, der stilles, og de evner som den enkelte har. Målet med at få den ledige i arbejde igen så hurtigt som muligt er særdeles vigtigt, og de ledige skal have kursustilbud og klargøres til at kunne arbejde indenfor andre og nye arbejdspladser. Som eksempel herpå vil vi arbejde henimod, at man fra de byer, hvor der er stor ledighed, meget hurtigere må kunne sende den ledige til de steder, hvor der mangler arbejdskraft. Virksomhederne må have de bedst mulige betingelser stillet til rådighed, således at de kan få løst deres forskelligartede og specialiserede behov; om det så er teknisk udstyr eller bare dygtige medarbejdere, de skal have fundet, så bør de have de bedst mulige betingelser stillet til rådighed for at kunne skaffe den nødvendige arbejdskraft. Dette tiltag er lige præcis nøglen til nytænkning og udvikling, og virksomhederne vil ad denne

vej hurtigere kunne deltage i denne udfordring og dermed blive mere konkurrencedygtige. Virksomhedernes mulighed for at forny sig, deres tilpasningsevne og deres evne til at højne den faglige standard må vi være mere opmærksomme på, ligesom at vi indenfor det tekniske område må følge med i udviklingen, så vi kan deltage i produktionen på lige vilkår og dermed bevare vores nødvendige kontakt med resten af verden. For at få puslespillet til at gå op, må alle interessenter samarbejde om, at vi herhjemme kan skaffe den nødvendig arbejdskraft, og i øvrigt til enhver tid skal kunne skaffe den arbejdskraft, vi har behov for, således at alle eksisterende erhverv og nye erhverv under opstart vil få glæde heraf. Når erhvervslivet står overfor at forbedre virksomheden eller skal forny sig, så vil det altid få følgevirkninger for de jobs, der er i virksomheden, og det er her vigtigt, at vi benytter os af den herboende hjemmehørende arbejdskraft, hvilket også gælder for mineindustrien, olieudvinding, smelteanlæg og aluminiumsproduktion m.m. Virksomhederne har i dag krav på svar inden 14 dage, når de søger udefrakommende arbejdskraft. Det skal nu forlænges til 4 uger. Når den tilkaldte arbejdskraft har overstået det, som pågældende er kaldt op til at udføre, er der ikke længere brug for vedkommende, og den tilkaldte må rejse. Siumut vil arbejde for, at vi herhjemme får opstartet en arbejdsmarkedsreform, hvilket skal ske i samarbejde med arbejdernes og arbejdsgivernes organisationer.

/ 49


SANAARTORNEQ NUNATSINNI INUUTISSARSIUTINUT QULARNAVEEQQUSIISARNERMUT ANINGAASAATEQARFIK (GRØNLANDS ERHVERVSGARANTIFOND) Kalaallit namminersorlutik inuutissarsiuteqartut inuutissarsiutitaarniartullu aningaasalersuinissanut unammillersinnaassutsikkullu periarfissaat pitsaanerulersinniarlugit, massakkut periarfissaasut Siumup pisariinnerulersillugit pitsanngorsaqqinniarpai.

minnerunngitsumik aningaasatigut patajaallisarneqarnissaat angujumallugu.

Aningaasaateqarfik Namminersorlutik oqartussanit pilersinneqassaaq ingerlanneqarlunilu, aningaasaateqarfik namminersortunut ataasiakkaanut ingerlatseqatigiiffinnullu periarfissiilluartumik aaqqinneqassaaq. Aningaasaateqarfiup aningaasalersornissaa Namminersorlutik oqartussat aningaaseriviit suleqatigalugit aaqqissuutissavaat.

Nunatsinni sanaartornermi maleruaqqusat nakkutilliinerlu nutarterneqassapput, massakkut pissutsinut nunatsinni atuuttunut naleqqussarnerullugit ataqatigiissinnerullugillu aaqqiiviginissaat anguniarneqassaaq.

Aningaasaateqarfik makkununnga qularnaveeqqusiisassaaq: • Suliffeqarfimmik annertusaanernut • Suliassanik tigusiniarnernut • Nioqqutissiassanik tunisassiassanillu pisiortornernut. UKIOQ KAAJALLALLUGU SANAARTORNEQ: Siumup anguniarpaa Nunatsinni sumiikkaluaraanniluunniit ataavartumik ukioq kaajallallugu sanaartornerup ingerlanissaa. Tamannalu aamma pisinnaavoq aningaasanut inatsisikkut aalajangersaasarnerit eqaallisarnerisigut naleqqussarnerisigullu. Tamanna pisariaqarpoq suliffeqarfiit nunatsinniittut ataavartumik inerisarnissaat aammalu aningaasat tungaatigut patajaallisarnissaat angujumallugu. Aammalu suliassat nunatsinni suliffeqarfiit angissusaannut naapertuuttumik annertussuseqartassapput tamatumuuna suliffeqarfiit nunatsinniittut suliassaqartuaannarnissaat angujumallugu. Sanaartornermi minnerpaamik ukiunut marlunnut piviusorsiortumik inissinneqartassapput tamanna suliffeqarfiit sutigut tamatigut pilersaarusiortanerannut iluaqutaassammat

50 / www.siumut.gl

Siumut isumaqarpoq pisortat annertuunik sanaartortussaatillugit imaluunniit inissianik sivisunerusumik aserfallatsaaliinermik isumaqatigiissuteqartoqartussaatillugu suliffeqarfiit ilinniartuuteqarnissaat piumasaqaatinut ilaasariaqartoq. Tamanna pissaaq inatsisitigut iluarsiinikkut.

Namminersorlutik oqartussat kommunillu akornanni sanaartugassatigut aningaasalersuinikkut ingerlatsinikkullu suleqatigiittarnerat pitsanngorsarneqassaaq, aningaasanik sanaartugassanullu atortussanik atorluaanerusarnissaq ilanngullugu siunertaralugu. NUNATTA PISSARITITAANIK SANAARTORNERMI ATORTUSSANIK TUNISASSIORNEQ Nunatta pissarititaanik sanaartornermi atortussanik sanaartorneq oqaluuseriinnarnagu aallartinneqarnissaa Siumup ilungersuutigeqqissavaa, tassa naammalerpoq nunatsinni uagut nammineq pilersissinnaasatta aningaasarsiutigisinnaasatta pinaveersaartinneqartutut ittumik akornusersorneqarnerat. Siumumiit innuttaasut piumassusillit ineriartorusuttullu qanoq iliuuseqarsinnaajunnaartutut misigitinneqartarnerat akiorniarlugu sulinerput sakkortusissavarput. Nunatta siorai marraalu atorlugit qarmasissialiornerit sanaartornissaat pimoorullugu sulissutigine-qassaaq. Nunatsinni pappiliakorpassuit eqqakkat atorlugit sanaartornermi oqorsaatissanik sanaartor-neq aallartinneqassaaq.


BYGGE- OG ANLÆGSOMRÅDET GRØNLANDS ERHVERVS-GARANTIFOND. De grønlændere, der allerede har opstartet private virksomheder, eller som vil starte op som iværksættere, skal have mulighed for at kunne få økonomisk tilskud eller støtte hertil, ikke mindst for at forbedre deres muligheder for overhovedet at kunne indgå i de konkurrencemæssige vilkår, der forefindes på markedet i dag. Det er derfor Siumuts vision at smidiggøre og udvikle dette område. Grønlands Erhvervs-garantifond skal etableres og drives af Selvstyret, og fonden skal overfor enkeltestående private erhvervsdrivende og selskaber kunne give behørig støtte. Fondens midler tilvejebringes fra Selvstyret og bankerne i fællesskab. Bygge- og Anlægsfonden skal garantere for følgende områder • Udvidelse af virksomheden • Ved tilbud på større opgaver • Til varekøb og tilvejebringelse af råvarer BYGGERI ÅRET RUNDT Det er Siumuts mål at bygge- og anlægsopgaverne skal kunne iværksættes og køre, uagtet hvor vi befinder os i landet, og uagtet hvilken årstid vi befinder os i. Dette vil vi kunne bane vej for, ved at finansloven gøres smidigere og tilpasses de faktuelle forhold. Dette er faktisk nødvendigt for, at vort lands virksomheder løbende skal kunne udvikle sig, og for at der i virksomheden kan etableres økonomisk stabilitet. Endvidere skal de opgaver, der skal løses, være overenssvarende med virksomhedernes størrelse og formåen, hvilket er et must for, at vi skal kunne sikre vore hjemlige virksomheders overlevelse, således at de altid er sikret at have noget at lave. Indenfor Bygge-og Anlægsområdet skal anlægsopgaverne realistisk set sprede sig udover to år, således at virksomhederne på alle måder kan foretage den nødvendige realistiske planlægning, hvilket vil være en ekstraordinær god

hjælp til virksomhederne, og samtidig vil vi kunne opnå at medvirke til at give virksomheden økonomisk stabilitet. Siumut mener, at når vi står overfor større bygge- og anlægsopgaver eller der skal foretages større vedligeholdelsesopgaver over en længere tidsramme, så kan man passende sørge for at stille krav om, at virksomhederne, der får opgaverne skal tage lærlinge. Dette løses ved, at der på det lovgivningsmæssige plan tages højde herfor. Tiden er inde til, at reglerne for bygge- og anlægsområdet og kontrollen hermed fornys, hvilket kan ske ved, at vi tilpasser reglerne til de nugældende forhold herhjemme, og dette kan tildels klares igennem koordination og tilpasning. Samarbejdet Selvstyret og kommunerne imellem omkring bygge- og anlægsopgaver og finansieringen og driften heraf skal forbedres, samtidig med at man kan optimere økonomien og materialeforbruget til anlægsopgaverne. VORT LANDS EGNE RESSOURCER OG BYGGE-ANLÆGSPRODUKTIONEN Siumut ser det som en hjertesag, at vi i byggeriet skal benytte os af materialer, som stammer fra vort lands egne ressourcer, for nu er det ved at være nok. Vi har herhjemme mulighed for selv at kunne skabe vore egne byggematerialer, men umiddelbart ser det ud som om, at nogen forhindrer disse ting i at udvikle sig i den rigtige retning ved bevidst at sætte en stopper herfor. I Siumut vil vi ikke længere finde os i, at borgere der har lyst og vilje til at være med i udviklingen af Vort Land, gang på gang bliver gjort magtesløse overfor systemet. Vort lands egne lerressourcer skal bruges til murstensproduktion, og der skal arbejdes seriøst med det. Derudover skal papiraffald udnyttes til isoleringsmaterialer, og der skal opstarte en produktion heraf.

/ 51


ANGALLANNEQ ASSARTUINERLU Angallannerup aaqqissuussaanerata pitsaasuullunilu isumannaatsuunissaa Siumup sulissutigiuarpaa. Nunatta sananeqaataanut tulluartumik eqaatsumillu angallanneq assartuinerlu aaqqissuunneqassaaq. Nunatta iluani ilaasunik angallassinerup annertunerpaamik silaannakkut ineriartortinneqarnera ingerlaannassaaq, ilaatigut sinerissami suluusalinnut mittarfiliortiternerup ingerlatiinnarneqarneratigut. Imaatigut silaannakkullu angallannerup ataqatigiittumik aaqqissuunneqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngilaq. Pisariaqartitsineq naapertorlugu umiarsuakkut ilaasunik angallassineq ingerlaannassaaq. Innuttaasut inoqarfiillu pisariaqartitaat naapertorlugit angallanneq assartuinerlu aaqqissuunneqassapput. Sumiiffiit tamarmik angallannikkut periarfissaqarnissaat qulakkeerneqassaaq. Inoqarfiit sapinngisamik amerlanerpaat timmisartunut suluusalinnut sioqqanik mittarfeqalernissaat anguniarneqassaaq. Silaannakkut angallassinermi ajornanngikkaangat timmisartut mikinerusut atorlugit angallanneq aaqqissuunneqartassaaq. Silaannakkut angallassinerup tungaatigut niuernikkut akilersinnaassuseqarneq naapertorlugu, mittarfiliassat tullinnguuttut pioreersullu piumasaqaataalersussanut naleqqussarneqartuassapput. Nunatta kimmut nunamut sanilitsinnut angallannikkut assartuinikkullu attaveqalernissaa Siumup sulissutigeqqinniarpaa. Kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnermi pitsaassutsip minnerpaaffissaa qulakkeerneqartassaaq, apeqqutaatinnagu silaannakkut imaatigullu angallassinerunersoq. Kommunit kommuneqarfimminni inunnik angallassinikkut nammineq oqartussaalernissaat Siumup sulissutiginiarpaa. Nunatta iluani nunanullu allanut angallassineq assartuinerlu eqaatsoq nunatsinni aningaasatigut atugarissaarnerunermut aqqutissaavoq. Nunatta nunanik allanik niueqateqarnera annertusarniarlugu nunanik allanik imaatigut angallannikkut assartuinikkullu suleqateqarnissaa anguniarneqassaaq. Assartuinikkut ingerlatseqatigiiffiit kisermaassisussaatitaanerat nalilersoqqissaarneqassaaq, tunisassiorfiit toqqorsiveqarnikkut ulikkaartoornerminni assartuigasuartarsinnaanerat eqqqarsaatigalugu. Nioqqutisanilli assartuinerit il.il. isumannaatsuujuarnissaat qulakkeersimajuarneqassaaq. Silaannakkut angallannermi nakkutilliisoqarfiup silasiornikkullu upalungaarsimanermut nakkutilliinerup nunatsinnit akisussaaffigineqalernissaa Siumup anguniarpaa.

52 / www.siumut.gl

Siumut periarfissaatillugu pingaartippaa inoqarfiit akornanni ilaatigut inuussutissarsiornermi inerisaanissaq siunertaralugu aqquserniorsinnaanerup aqqutissiuunnissaa. Taamattumik Siumup anguniarpaa nunatsinni aqqusernit pillugit inoqarfiillu akornanni aqqusinniornissat pillugit ingerlatsivimmik pisortaqarfeqalernissaa. Angallanneq assartuinerlu pillugu inassuteqaatit: • Angallannermi akit tamanit nammanneqarsinnaassapput. • Utoqqaat timersortartullu angallannikkut akikillisaaffigineqartassapput. • Qaqortup Narsallu akornanni piaarnerpaamik mittarfissaq sananeqassaaq. • Tasiilami mittarfiliortoqassaq. • Ilulissani mittarfik tallineqassaaq. • Nuummi mittarfik tallineqassaaq. • Uummannami, Qeqertarsuarmi, Qasigiannguani, Kangaatsiami, Narsami, Nanortalimmi Ittoqqortoormiinilu suluusalinnut mikinerusunik mittarfiliortoqarnissaanut periarfissat misissoqqissaarneqassapput inuussutissarsiornikkut siuarsaanermut aningaasaliissutit aammalu suliffissaqartitsiniarnermut aningaasaliissutit kiisalu allat suleqatigineqarsinnaasut suleqatigalugit mittarfiit pilersinniarneqassapput. • Kangerlussuup Narsarsuullu siunissaat pillugit kommunit peqatigalugit aalajangiisoqassaaq, tassungalu atatillugu namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut suliassanik tigusisinnaanerat ammaffigineqassalluni. • Sisimiuniit Kangerlussuarmut aqqusiniliortoqarnissaa ukiorpassuanngortuni pilersaarutaasup piviusunngortinneqarnissaa pimoorullugu sulissutigineqassaaq. SIUNISSAQ UNGASINNERUSOQ EQQARSAATIGALUGU NUNATTA SULLUALUMMUT ATATILLUGU INISSISIMANERA: Nunarsuarmioqatitta annertusiartuinnartumik Sullualummut soqutiginninnerat annertusiartuinnarpoq aammalu umiarsuaatileqatigiit misiliiniarlutik nalunaartalersut ikiliartornavianngillat taamaattumik Sullualummut atatillugu piareersaanissat maannagaaq aallartinnissaat Siumup sulissutiginiarpaa, periarfissanillu misissuilluni talittarfissuit aqqusaartarfissaat (transit ports) upalungaarsimanissamut tunngasut allarpassuillu pilersaarusiornermi eqqarsaatigilluaannarnagit aamma inuiaqatigiit niueqatigiinnikkut iluanaarutigisinnaasaat ilanngullugit.


TRAFIK OG FRAGT Siumut har altid arbejdet for, at trafiksystemet skal være godt organiseret og sikkert. Derfor skal trafik og fragt området da også tilpasses og smidiggøres. Udbygningen af Vort Lands passagersystem skal overvejende udvikles til flytrafikken, hvilket allerede sker ved, at der fortsat ude på kysten udbygges lufthavne til fastvingede fly. Vi kommer dog ikke udenom, at søvejstrafikken og lufttrafikken skal koordineres og organiseres. Skibspassagertrafikken fortsætter derfor udfra de eksisterende behov, der forefindes. For at sikre at en fair befordring af passagerer og fragt, skal vi indføre et behovsstyret trafikssytem. Så vidt det er muligt, er det målet, at alle beboede steder skal have gruslandingsbaner. Når muligheden er til det, skal flypassagertrafikken gennemføres med mindre flytyper. Ved tilrettelæggelsen af flypassagertrafikken skal det tilrettelægges udfra rentable hensyn. Ved anlæg af nye lufthavne og istandsættelsen af de allerede eksisterende lufthavne skal disse til stadighed opdateres til de nye krav, der vil være til enhver tid. Siumut vil arbejde henimod, at vi får etableret såvel flypassager ruter som flyfragt ruter til vore vestlige nabolande. Ved indgåelse af servicekontrakter skal der tages hensyn til mindstekravene til kvalitetsydelserne, hvilket er gældende for al slags trafik til luft og til havs. Siumut vil arbejde for, at kommunerne indenfor deres egne kommunegrænser selv overtager ansvaret for passagertrafikken. For så vidt det gælder vores indlands og udlands trafik og fragt, skal disse tilrettelægges så smidigt, at de baner vejen for en øget velfærd. Vort Lands samhandel med andre lande skal udbygges ved at etablere et samarbejde omkring trafik og fragtsystemerne. Monopolet på fragtsystemet skal revurderes meget nøje, ikke mindst af hensyn til fiskefabrikkernes fryselagerkapacitet, der er meget begrænsede og derfor skal tømmes med jævne mellemrum. Dog skal man sørge for, at fragten af varer altid er sikker nok. Siumut har sat sig som mål, at man i forbindelse med kontrol af lufttrafikken og vejrmeldinger og beredskabet som sådan selv vil overtage ansvaret for disse områder, der i dag varetages af staten.

Så længe muligheden er der, finder Siumut det vigtigt, at man visse steder imellem de beboede steder udfra ønsket om at udvikle erhvervsmulighederne baner vejen for, at der kan anlægges vejnet. Derfor er det da også Siumuts mål at der etableres et vejdirektorat. Indstillinger omkring trafik- og fragtsystemerne: • • • • • • • • •

Trafikpriserne skal kunne bæres af alle i fællesskab. De ældre og idrætsudøverne skal have rabatter når de rejser. Der bygges hurtigst muligt en lufthavn imellem Qaqortoq og Narsaq. Der bygges en lufthavn i Tasiilaq. Lufthavnen i Ilulissat skal forlænges. Lufthavnen i Nuuk skal forlænges. I Uummannaq, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit skal muligheden for at anlægge mindre lufthavne nøje undersøges, og finansieringen heraf skal ske fra erhvervsfremmende udviklingsmidler og fra arbejdsmarkedstiltagsfremmende midler og endelig i et samarbejde med andre interessenter. Med hensyn til Kangerlussuaq og Narsarsuaqs fremtid, skal disse afgøres sammen med kommunerne, ligesom man bør være åben overfor, at lufthavnene måske kan overtages af private næringsdrivende. Anlæg af en vej imellem Sisimiut og Kangerlussuaq har nu været planlagt i mange år og skal derfor realiseres hvil ket Siumut vil arbejde for.

VORT LANDS PLACERING I FORHOLD TIL NORDVESTPASSAGEN SET I ET FREMADRETTET PERSPEKTIV Interessen for Nordvestpassagen ser ud til at blive større og større fra resten af verden, ligesom at de store skibsrederier er begyndt at meddele at ville foretage forsøg, som man nok ikke kan forvente vil blive færre, tværtimod. Derfor mener Siumut at tiden er inde til at pågynde arbejdet omkring at få undersøgt de muligheder, der ligger i at etablere kæmpe anløbshavne (transit ports), ligesom der mangler beredskab og en masse andre afledte ting i forbindelse med åbningen af passagen, som ikke bare er planlægningsbaserede, men som vi som samfund også på det rent samhandelsmæssige plan vil kunne få udbytte af.

/ 53


ATTAVEQAATIT Inuiaqatigiinni tamat oqartussaaqataanerannik tunngaveqartumi innuttaasut paasissutissanik aallersinnaanerat tunngaviuvoq. Siumumi isumarput malillugu internet pingaarutilerujussuuvoq siunissami Nunatta tamarmi naligiimmik ineriartortinnissaanut. Nunatsinni sumiluunniit najugaqaraluaraanni internetikkut sukkasuumik akikitsumillu attaveqartoqarsinnaasariaqarpoq. Nunatsinni attaveqaateqarnermut qarasaasianillu atuinermut ilinniarfiit annertusakkat nunanullu allanut unammillersinnaasut pilersinneqassapput. Paasissutissiisarnikkut teknologi tamanut periarfissiivoq inunnut ataasiakkaanut suliffeqarfinnullu. Suliffeqarfiit nutaat paasissutissiisarnermut teknologimik tunngaveqarlutik suliaqartut sumiluunniit pilersinneqarsinnaapput - aamma sumiiffinni inukitsunnguugaluani. Siumup makku ilanngullugit sulissutiginiarpai: • Nunatsinni attaveqaatitigut atugassarititaasut nunarsuarmi nutaanngorsaarnermut malinnaatittuarneqassapput. • Attaveqaatitigut akigititat appariartortinneqassapput. • Flatrate inuiaqatigiinnut tamanut atugassiissutigineqassaaq. • Internetikkut assigiinngitsumik akeqartitsineq nalimmassarneqassaaq (radiokæde, kabelersuit aamma satellit atorlugit). • Immakkut kabelersuup piginnaasaa tamakkersortinneqassaaq, aningaasaliissutit inuiaqatigiinnut iluaqutaaqqullugit, taamaattumik kabelersuup Canadamut ikaartinneqarsinnaanera misissorneqassaaq. • Kabelersuup piginnaasaata avammut tuniniarsinnaanera ammaanneqassaaq. • Ilinniarfiit tamarmik akeqanngitsumik internetteqartuarnissaat isumagineqassaaq aningaasaliinerummat ilinniarsimassutsimut.

54 / www.siumut.gl

KOMMUNIKATIONSOMRÅDET I et demokratisk samfund er borgernes muligheder for at kunne indhente data og oplysning altafgørende for deres demokratiske rettigheder. I henhold til Siumuts mening er internettet af meget stor betydning i fremtiden for, at alle i Vort Land skal udvikle sig på lige vilkår. Uanset hvor i landet vi nu bor, skal enhver kunne komme billigt og hurtigt på internettet. Der skal etableres uddannelser indenfor kommunikation og brug af IT, som kan konkurrere med udlandet. Informationsteknologien giver alle muligheder for at følge med – både for enkeltpersoner og virksomheder. Der skal overalt etableres nye virksomheder, som arbejder med IT-informationsteknologi platforme – også ude i de mindre samfund. Siumut vil arbejde for følgende: • • • • • • •

At vore internetbaserede kommunikationsformer og den afledte teknologi konstant skal følge med den internationale udvikling Priserne indenfor tele og kommunikation skal gøres billigere Flatrate skal stilles til rådighed for alle i hele samfundet De forskelligartede priser på internettet, som er afhængig af hvor i landet, man befinder sig og om der er radiokæde, undersøiske kabler eller satellitter, skal udlignes Det undersøiske kabelnet skal op og køre på fuld kapacitet, således at samfundet får det fulde udbytte heraf. Derfor skal det undersøges hvorvidt det undersøiske kabel kan forbindes med Canada Der åbnes op for salg til udlandet af det undersøiske kabels muligheder Alle uddannelser skal vedvarende have gratis internet, da det er en investering i uddannelse


PIORSARSIMASSUSEQ

KULTUREN

Nunarput namminersorluni kulturikkut pitsaasunik atugassaqartitaasoq Siumup anguniagaraa, tamannalu “Kulturip ulluanik” pilersitsineq atorluarlugu annertusarneqartuassaaq!

Det er Siumuts mål, at Vort Lands selvstændighed på det kulturelle plan skal have gode vilkår. Derfor skal der indføres en “Kulturens dag”, som skal bruges fuldt ud og udbygges i fremtiden!

Inuiaqatigiit atugarissaartut ilisarnaatigilluinnartarpaat kulturikkut sunngiffimmilu innuttaasut tamarmik uummaarissumik peqataalluarnerat. Inuiaqatigiit suliassaraat innuttaasut kulturikkut sunngiffimmilu peqataanissaannut pitsaanerusunik tunngavissiornissaq kiisalu innuttaasunik qaammarsaanissaq. Piorsarsimassutsikkut ineriartortitsineq tassaassaaq inuiaqatigiinnit aallaavilik inuiaqatigiit kissaataat pisariaqartitaallu aallaavigalugit. Siumumi isumaqarpugut piorsarsimassutsimut pisortaniit aningaasaliissutaasartut naalakkersuinikkut siunertarineqartunut naapertuutsinneqartassasut. Tusagassiuinermut tunngatillugu siammasissumik aallakaatitassiornerup nukittorsartuarnissaa pingaaruteqarpoq. Tusagassiornermi pitsaassuseq annerpaaq anguniarlugu TV-qarfinni radioqarfinnilu tamani tusagassiuisut teknikerillu ilinniarsimasut atorneqarnissaat anguniarneqassaaq. Piorsarsimassutsikkut inuusaatsikkullu kalaallit oqaluttuarisaaneranni eriagisassat pingaaruteqartut najukkani ataasiakkaani katersugaasiviit aamma Nunatta Katersugaasivissua Allagaateqarfialu atuagaateqarfiillu allat aqqutigalugit tammatsaalineqassapput. Eqqumiitsuliortut, sanaluttartut, atuakkiortut nipilersortartullu suliaminnut atatillugu pikkorissartinneqartarnissaat suliaminnillu ingerlatsiffissaat ineriartortinneqassaaq. Katuamut kulturikkullu illorsuarnut allanut tapeeqataaneq aqqutigalugu periarfissiisoqassaaq kulturimut attuumassuteqartunik siammarterinissamut, kiisalu Nunat Avannarliit naggueqativullu akititsinniittut suleqatiginissaannut. Siumup anguniarpaa kalaaleq timikkut tarnikkullu nukittooq.

Et velfærdsbaseret samfund er kendetegnet ved de forskelligartede kulturelle tilbud og fritidsaktiviteter, som borgerne bliver tilbudt, og som de deltager levende i. Det er samfundets opgave, at borgerne deltager i kulturelle og fritidsbaserede aktiviteter, hvorfor der skal være gode platforme for, at kunne håndtere disse, ligesom at folkeoplysning er vigtigt. Udviklingen af det kulturelle område skal tage udgangspunkt i samfundet og borgernes ønsker og behov. Vi mener i Siumut, at pengene fra det offentlige til kulturen skal være passende og formålstjenestlige. Med hensyn til medierne er det vigtigt at dette foregår udfra en decentral og bred platform ved at styrke broadcast mulighederne. For at opnå de bedste muligheder indenfor medierne skal det tilstræbes, at målet er, at der ude i lokalsamfundende forefindes uddannede journalister og teknikere. Den grønlandske kulturelle og livsbaserede historie er bevaringsværdig og af stor betydning for os, hvorfor de lokale museer, National Museet og Grønlands Arkiv alle indgår i dette store arbejde. Kunstnerne, husflidskunstnerne, forfatterne, musikerne skal alle kunne modtage kurser indenfor deres felt, og deres område skal fortsat kunne udvikle sig. Igennem støtte til Katuaq og andre kulturcentre skal man kunne sprede de aktiviteter, der har med kunst at gøre som sådan, ligesom at de Nordiske Lande og vore stammefrænder ovre på den anden side desangående er vore samarbejdspartnere. Det er Siumuts mål, at grønlænderen er stærk såvel fysisk som psykisk.

/ 55


AKUULERSITSINEQ

ALLE SKAL VÆRE MED

Kalaallit ataatsimoornitsinni kinaassuserput, kulturerput oqaatsivullu qitiulluinnarput. Naalagaaffinngornissarput eqqarsaatigalugu ilinniartitaaneq ineriartornerlu qitiupput pingaaruteqarluinnarlutillu.

For grønlænderne er vores identitet, det der skaber os og vores kultur, og vort sprog er ligeledes særdeles centralt for vores selvopfattelse.

Inuit nunanit allaneersut inuiaqatigiinni inooqataalersimasut akuulersinniarlugit immikkut iliuuseqartoqartarnissaa pisariaqarpoq: • Kalaallit oqaasiinik, danskit oqaasiinik tuluilluunniit oqaasiinik ilinniarnissamik pisariaqartitsisut eqqarsaatigalugit. • Kalaallit kulturiannik, oqaluttuarisaanerannik inuiaqatigiinnilu pissutsinik paasisaqarnissamik pisariaqartitsisut eqqarsaatigalugit. Taamaammat oqaatsitigut inuiaqatigiinni akuunerulersitsiniarnermut inatsimmik Siumut pilersitsiniarpoq – kinaluunniit Kalaallit Nunaanni najugalik kalaallit, danskit tuluillu oqaasiinik, kalaallilu kulturiannik inooriaasiannillu ilinniagaqarsinnaaleqqullugu. Akuuneruneq oqaatsitiguinnaanngitsoq aamma sulisoqarnikkut allatigullu timitalerneqassaaq. Nunat allamiut nunatsinnut nuuttarsinnaanerat, najugaqarallartarsinnaanerat nakkutigineqarnissaallu pillugit nunatsinni nammineerluta inatsisiliornissarput Siumup anguniassavaa.

56 / www.siumut.gl

I skabelsen af vores nye stat er uddannelse og udvikling nøglen til og har stor værdi for os. De mennesker der kommer fra fremmede steder, men som er begyndt at leve sammen med os, skal vi gøre en særlig indsats for at integrere i vores samfund: • •

Der tænkes specielt på behovet for at lære det grønlandske sprog, det danske sprog eller engelsk. For dem der har behov for det, skal der være mulighed for, at de kan lære den grønlandske kultur, vor historie og de samfundsbaserede værdier og opfattelse som sådan at kende.

Derfor vil Siumut etablere en lov om sprogets betydning for integrationen, således at enhver der bor herhjemme - om det er grønlændere, dansk eller engelsksprogede, får mulighed for at lære den grønlandske kultur og livsstil at kende. Integration er ikke kun sprogbaseret, idet der er arbejdsmarkedsmæssige aspekter og andre ting, der skal tages højde for. Fremmede landes borgeres mulighed for tilflytning, midlertidigt ophold og kontrollen hermed skal vi selv kunne lovgive om, hvilket er Siumuts mål.


KOMMUUNIT

KOMMUNERNE

Kommunit namminersortuunerat Siumup aallartinnerminiilli ataqqisaraa taamaaginnarnissaalu sulissutigiuassallugu. Siumup anguniarpaa kommunit aningaasaqarnikkut suliassatigullu namminersortuunerisa ineriartortinnissaat, kommuninik aaqqissuusseqqinnermi pilersaarusiaasimasut isumaqatigiissutillu nutaat naapertorlugit.

Kommunernes selvbestemmelse har Siumut, siden det blev indført, haft meget respekt overfor, og det er derfor også ønskeligt, at dette fortsætter, og at vi fortsat skal arbejde derudfra. Siumuts målsætning er, at kommunerne, forsåvidt det angår økonomien og opgaverne, fortsat skal udvikles som selvstyrende enheder udfra kommunalereformens præmisser, planerne og de nyere aftaler herom.

Kommuninut politikkimi Siumup siunertatut anguniagarai: • Nunatsinni najugaqarfiit ineriartortitsinissamut naligiimmik periarfissaqartitaanissaat. • Nunatsinni tamatta pitsaasunik atugaqassaagut. • Kommunini Illoqarfik pingaarneq, illoqarfiit allat immikkoortortallu tamarmik ilisarnaateqarput, nukittuffeqarlutik ineriartornermullu periarfissaqarlutik. • Kommunini kiffartuussineq, suliffissaqarneq aningaasatigullu atuagassarititaasut naligiinnerunissaat anguniarlugu ineriartortitsineq ingerlanneqassaaq. • Kommunit ineriartornissaannut suliniuteqarnermi kommunip aningaasatigut, isumaginninnikkut avatangiisitigullu nammineq napatissinnaanissaa anguniarneqartassaaq. • Kommunit nukittuffii ineriartornissamullu periarfissai aallaavigalugit ineriartortitsineq ingerlanneqartassaaq. • Ineriartornermut arlalippassuartigut Kommunit akisussaapput, taamaattumik kommunit suliassat akisussaaffiillu annertuut isumaqatigiissutit tunngavigalugit ingerlattassavaat. • Nunaqarfiit pillugit Nuummi 2017 ataatsimeersuarnermi anguniakkat ingerlariaqqinnissamut tunaartassatut innersuunneqarput. Kommunit akisussaaffilersorneqarnerat nalilersuilluarnikkut kommuninik artukkiinngitsumik ingerlanneqartarnissaa Siumup pingaartippaa. Kommunit tamarmik nuannersumik toqqissisimanartumillu najugaqarfigissallugit kajungernartuussapput.

Siumuts politiske målsætninger omkring kommunerne er følgende: • • • • • • • •

Bostederne herhjemme skal alle have lige muligheder for udvikling. Alle i landet skal have gode livsvilkår. Hovedstaden i kommunen, andre byer og afdelinger som sådan har alle deres kendetegn, deres styrker og deres behov for udvikling. Den kommunale service, arbejdsmarkedet og de økonomiske forhold og de almengældende forhold skal alle udvikles. I arbejdet med udviklingen af kommunerne skal kommunens selvstyre på det økonomiske plan, indenfor det sociale apparat og miljøet være udgangspunktet for den målsætning, vi sætter os. Kommunernes stærke sider og deres udviklingspotentiale er udgangspunktet i den udvikling, der skal foregå. Kommunerne er på mange måder ansvarlige for en stor del af udviklingen. Derfor skal de kommunale opgaver indgå i konkrete aftaler. Der henvises også i denne forbindelse til Bygdekonferencen i Nuuk 2017, hvor der blev opstillet en lang række målsætninger for, hvordan man kan komme videre.

Siumut finder det vigtigt, at de kommunale ansvarsområder skal vurderes grundigt og gennemgribende for at sikre, at kommunerne ikke lider overlast og kan klare deres opgaver. Alle kommuner skal set under et være et sted, man er glad for at bo i, og hvor man oplever tryghed og tilfredshed.

/ 57


TUSAGASSIUUTEQARNEQ Nunatsinni isorartoqisumi inuiaqatigiit katersuuffigaat nunatta Radioa TV-lu, taamatullu Internettikkut attaveqaateqalernerup inuiaqatigiit ataatsimoornerulersippai. Attaveqaateqarnermi inoqarfiit amerlanersaat avammut attaveqarsinnaanngorput avataaniillu nutaarsiassat killeqanngiusattumik pissarsiarisinnaalerlugit. Ullumikkut nunarsuatsinnut sumulluunniit attaveqarsinnaanngorpugut paasissutissallu ingerlaavartumik ingerlaannartumillu pissarsiarisinnaanngorlugit siaruartersinnaalerlugillu. Innuttaasunut tamanut tusagassiisinnaanerup ingerlatiinnarnissaa pingaaruteqarluinnarpoq (tusagassiisarfiup inuiaqatigiinnut paasissutissiisussaatitaanera public service naapertorlugu), ineriartortinneqarluni pitsanngorsarneqarlunilu. Siumup anguniartuarpaa inuiaqatigiit akooqataalluarnissaat, tamannalu anguneqarsinnaavoq radiot, tvllu peqatigiiffii Kalaallit Nunaata Radioalu suleqatigalugit ineriartortitseqqinnikkut. Nunatsinni nutaarsiassaqartitsineq kiffartuussiviusariaqarpoq killilersuiffiunngitsoq, tamannalu pisussaaffiliivoq uppernassusilimmik ingerlatsinissamik. Nutaarsiassaqartitsineq inuiaqatigiinnut tamanut sammitinneqartoq paasissutissiisuulluartariaqarpoq, eqqortumik pissuserissaartumillu paasissutissiisarnissat pingaartillugit. Tusagassiortut ilinniartitaaneranni tunngaviulluinnarpoq inuiaqatigiit illuinnaasiunngitsumik tusagassaqartinneqartarnissaat. AVIISEERAQARNEQ Nunatsinni Kommunerujussuarnut aaqqissuussisimaneq ilutigalugu nunap immikkoortuini innuttaasut imminerminnut paasissutisseeqatigiittarfissaannik pisariitsumik siammarterneqarsinnaasumik aviiseqarnissaq anguniarneqassaaq. Nunap immikkoortuini aviiseeraqartiternerup qulakkiissavaa paasissutissiisarneq eqqortoq nunap immikkoortuini ingerlanneqartoq, tusagassiorfiimmi angisuut ajoraluartumik ileqquliutiinnalerpaat illuatugaannarsiortumik

58 / www.siumut.gl

nutaarsiassaqartitsisarneq aammalu inuiaqatigiinni pilersinneqartartut nuannaarutissaasut tusarliunneqassanatik. Aviiseeraqarneq pissusiviusunik paasissutissiivittut atorneqartartoq siuarsarneqassaaq. KNR – KALAALLIT NUNAATA RADIOA Siumumit pingaartipparput KNR-ip tamatigoortumik nukittorsarneqarnissaa, taamaalilluni aamma kiffartuussisussaatitaanermi pisussaaffiit digitaliseriinermi inissisimanerat qulakkeerniarlugu. Kanaalit arlariit aallakaatinneqartalernissaanni pisussaaffilersuinissaq pingaartinneqassaaq, soorlu inuiaqatigiinni soqutigisatigut tamatigoortumik sammivilinnik kalaallisut aallakaatitassiat amerlanerusut pilersinneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Nunap immikkoortuini aallakaatitassiornernik annertusaaneq Siumumi isumaqarpugut tusagassiisarneq tamatigoornerusoq anguneqassappat tusagassiorfinnik ingerlatseriaaseq nutarteriffiusariaqartoq. Nutaarsiassanik aallanillu tusagassiisarneq eqaannerusoq nunattalu immikkoortuiniit tamakkiinerusumik ingerlanneqartoq ineriartorteqqinneqassaaq kommunerujussuit aaqqissuunneqarsimanerat naapertorlugu nunap immikkoortuini TV-qarfiit Radioqarfiillu peqatigiiffii suleqatigalugit piorsaanikkut. TUSAGASSIUUTEQARNIKKUT SIUARSAAVIK Tusagassiuuteqarnikkut siuarsaavimmik pilersitsinissaq siunertaralugu Siumut ilungersorluni sulissuteqarniarpoq. Siuarsaavik attaveqaqatigeeriaatsit nutaajusut tamaasa IT-teknologimik tunngavillit siuarsarneqarnissaannut aallaaviussaaq. Siuarsaavimmi ilisimasat issittumut tunngassuteqartut immikkooruteqarluinnartut katersorneqassapput. Siuarsaavimmi suliassamut pikkorissusillit aallerfigineqarsinnaassapput immikkut attaveqaqatigiinnikkut inuussutissarsiutitigut aningaasarsiorfiusinnaasunik ilisimasallit. Siuarsaavik soqutigisalinnut naapiffigiutigissaaq IT-teknologiimik assigisaanillu ilisimatusartunut, ilinniartitsisunut inuussutissarsiuteqartunullu, tamakkunatigullu suleriarnissanut aallaaviit toqqammavilerlugit. Siuarsaavik pitsaanerpaanik sinaakkusiissaaq IT-teknologiip periarfissiissutaasa nunatsinni qanoq atorneqarnissaannik nutaajusumillu siuarsaanissamik.


MEDIEOMRÅDET I Vort Land, der er så stort og hvor befolkningen er spredt udover det ganske land, samles alle omkring KNR, ligesom internettet også binder os sammen. På telekommunikationsområdet kan de fleste bosteder i dag have kontakt med omverdenen, ligesom de kan hente alverdens nyheder ned udefra uden nogen som helst begrænsninger. I dag kan vi stort set have kontakt med enhver afkrog af verden, ligesom informationsstrømmen er flydende og lynhurtigt popper op på vore forskellige skærme og kan lige så hurtigt videresendes. Det at medieverdenen og nyhederne kan fortsætte, har utrolig stor betydning som public service, hvorfor medierne konstant skal udvikles og forbedres. Det er Siumuts målsætning, at borgerne er aktive deltagere i samfundet, og en af måderne hertil er via radioen, TV-foreningerne og vores allesammens Public Servicestation, KNR, som vi alle i samarbejde skal videreudvikle. Nyhedstjenesten herhjemme skal være en serviceenhed, der er uafhængig, og det giver et stort ansvar for, at der kan være tillid til sådanne institutioner. Nyhedstjenesten har et stort ansvar overfor at betjene alle i hele samfundet og give de nødvendige oplysninger, som skal være korrekte og samtidig udvise en adfærd som er acceptabel. Journalistuddannelsen skal være uafhængig og ikke kun varetage ensporede samfundsinteresser. LOKALAVISER I forbindelse med etableringen af storkommunerne vil det være passende og ganske formålstjenstligt, at der på regional basis etableres lokalaviser, som let og hurtigt kan sprede de lokale nyheder, som kommunerne har behov for. Lokalaviserne der er regionalt baserede, skal sikre os, at der kommer korrekt oplysning ud til borgerne, og desværre kan det være således, at de større nyhedsbureauer nærmest har gjort det til en tradition at levere meget ensidige nyheder, ligesom der savnes nyheder omkring de ting, vi alle kan være glade for som nyheder. Lokalaviserne der skal indeholde konkrete oplysninger om det, der foregår derude, skal udvikles.

KNR – GRØNLANDS RADIO Siumut finder det vigtigt, at KNR skal styrkes på alle niveauer. Ikke mindst er det vigtigt, at KNR som public service station digitaliserer sine data. Det er ligeledes vigtigt, at muligheden for at kunne sende over flere kanaler kan blive et vigtigt krav, ikke mindst udfra den betragtning, at der foreligger et stort behov for, at kunne sende flere samfundsinteressante udsendelser på grønlandsk. Udbygning af de regionale muligheder for broadcasting I Siumut er vi af den overbevisning, at hvis det skal lykkes at gennemføre public service i sin yderste konsekvens og få en mere alsidig baseret nyhedstjeneste, så trænger medierne til at blive moderniseret. Nyhedstjenesten og andre former for medier skal være mere fleksible, og de regionale enheder skal udvikles også i relation til de nye kommuner, der er opstået i de senere år, således at man i samarbejde med de lokale TV-stationer og lokalradioforeninger sammen kan udvikle disse. UDVIKLINGSCENTRAL FOR MEDIEOMRÅDET Med det formål at fremme medieområdet vil Siumut arbejde indtrængende for, at dette kan indfries. Udviklingscentralen skal som udgangspunkt være udstyret med den nyeste IT-teknologi. Der skal indsamles viden omkring de særlige arktiske forhold i denne udviklingscentral. De dygtige medarbejdere i udviklingscentralen skal være specialister indenfor kommunikation og være specialiserede indenfor de erhvervsgrene, hvor man kan tjene penge. Udviklingscentralen skal ligeledes være mødestedet omkring IT-teknologi og lignende forskningsprojekter, for lærere og erhvervsudøvere, og arbejdet i centralen skal som udgangspunkt tage hensyn dertil. Udviklingscentralen skal have de bedste rammer for IT-teknologiens muligheder og kunne vise Vort Land, hvordan vi kan udvikle os og forny os indenfor dette felt.

/ 59


NUNAQARFIIT NUKITTUUT NAMMINERLU INGERLATSIFFIIT Nunaqarfinni inuussutissarsiornikkut suliffeqarnikkullu ineriartortitsinissamut ataatsimoortumik periusissaliortoqassaaq, nunaqarfimmiut, kommunit susassaqartullu tamaasa suleqataatillugit. Nunaqarfiit siuarsarumallugit Siumup sulissutigissavaa ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffiit eqeersimaartumik nunaqarfinni aningaasalersuisinnaasut pilersiortornissaat. Ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffiit Naalakkersuisunit, kommuninit namminersortuniillu aningaasalersorneqassapput. Siumup ineriartortinniarpai nunaqarfiit inuussutissarsiornikkut nutaaliorfiullutik suliffissaqarfiulluartut: • Aalisakkanik tunisassiornermi nioqqutissiornermilu • Kalaaliminernik assigiinngitsunik tunisassiornermi nioqqutissiornermilu • Angallannikkut, pilersuinikkut pisiniarfeqarnikkullu ingerlatsinerni • Takornarianik aalisartitsisarnikkut, piniartitsisarnikkut, illusisarfiuteqarnikkut aliikkutassaqartitsisarnikkullu. • Nunaqarfigisami kiffartuussinertigut namminersortutut sullissisarnerni. • Allaffissornikkut ilisimasaqassutsimullu tunngasutigut sullissinerni. • Sanaartornikkut teknikkikkullu namminersortutut ingerlatsinertigut. Siumup ineriartortinniarpai nunaqarfiit kulturikkut, ilinniartitaanikkut sunngiffimmilu sammisassatigut ingerlatsilluartut: • Meeqqerivitsialak nunaqarfinnut naleqquttoq ingerlanneqassaaq. • Atuarfitsialaap ingerlalluarnissaa qulakkeersimaneqassaaq. • Ungasianiit ilinniartitsisarnerit siuarsarneqassapput.

60 / www.siumut.gl

• Inersimasunik ilinniartitseqqiisarnerit ingerlanneqartassapput. • Qarasaasianik atuisinnaanermut ilinniartitsisarnerit ingerlanneqartassapput. • Timersortarfeeraqarneq katersortarfeqarnerlu siuarsarneqassapput. • Timersornikkut, timigissartarnikkut, kulturikkut ingerlatsinertigut sunngiffimmilu sammisassatigut neqeroorutit ingerlaavartuussapput. Siumup ineriartortinniarpai nunaqarfiit isumaginninnikkut peqqinnissakkullu ingerlatsilluartut: • Nakorsiartarfeqarneq pitsanngorsarneqassaaq. • Ungasianiit nakorsiartitsisarneq ineriartortinneqassaaq. • Nunaqarfinni peqqinnissakkut ilinniarsimasunik sullissisoqarneq siuarsarneqassaaq. • Pinaveersaartitsinikkut suliniutit siuarsarneqassapput. • Utoqqarnik isumaginninneq sullissisarnerlu siuarsarneqassaaq. • Innarluutilinnik innarluuteqalersimasunillu isumaginninneq siuarsarneqassaaq. • Nunaqarfinni peqqinnissakkut isumaginninnikkullu pissutsinik paasissutissiisarneq qaammarsaanerlu siuarsarneqassapput. Namminersorlutik Oqartussat kommunillu akornanni nutaamik akisussaaffilersuinerit pisussaaffilersuinerillu ilutigalugit nunaqarfinnut aningaasaliissutitigut aaqqissuussinerit siunissami nutaamik tunngavissinneqassapput, nunaqarfimmiut suleqataatillugit. Nunaqarfiit ineriartorfiusut tassaasariaqarput innuttaasut nunassiffigilluarsinnaasaat, aamma nuttarsinnaanermut aningaasaateqarfiup aaqqissuuteqqinneqarluni atorluarneratigut.


STÆRKE BYGDER OG SELVSTYRENDE ENHEDER Med hensyn til bygdernes udvikling skal der udarbejdes en fælles procedure, hvorefter man på det erhvervsmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og udviklingsmæssige plan kan få en drejebog, der udarbejdes i samarbejde med bygdeborgerne, kommunerne og andre interessenter i fællesskab. For at sikre udviklingen af bygderne vil Siumut arbejde for, at der etableres udviklingsselskaber, der er bevidste omkring muligheden for at kunne investere i bygderne som et udviklingspotentiale. Udviklingsselskaberne skal finansieres fra Naalakkersuisut, kommunerne og de private næringsdrivende. Siumut vil udvikle bygderne henimod erhvervsmæssige nyskabelser, der giver gode arbejdspladser: • Fiskeindustrielle produktionsenheder og fødevareindustri • Grønlandsk proviant, som produceres under forskellige former • Det trafikale område, forsyningsområdet og indenfor butiksområdet • Fisketure for turister, fangstsafari for turister, overnatnings faciliteter og underholdning • Tjenesteydelser i sin egen bygd og privat virksomhed i forbindelse hermed • Administrativt og service på det vidensmæssige plan • Privat virksomhed indenfor Bygge- og anlæg samt tekniske arbejder Siumut vil udvikle bygderne på det kulturelle plan, det uddannelsesmæssige plan og fritidsområdet, således at disse bliver velfungerende: • • • •

• • •

Der skal undervises i brugen af computere Der skal udvikles mindre idrætsanlæg og forsamlingshuse Der skal vedvarende være tilbud indenfor idræt, fitness, kulturbaserede aktiviteter og fritidaktiviteter

Siumut vil udvikle bygderne, så de bliver velfungerende indenfor det sociale område og sundhedsområdet: • • • • • • •

Lægekonsultation skal forbedres Fjernbaseret konsultation skal udvikles Der skal være uddannet sundhedspersonale i bygderne hvilket skal fremmes De forebyggende tiltag skal fremmes Ældreplejen og omsorg for de ældre og denne service i det hele taget skal fremmes Omsorgen for de medfødt handikappede og for andre, der har fået et handikap, skal udvikles Oplysning omkring sundhedsmæssige og sociale forhold skal fremmes

I takt med at Selvstyret og kommunerne indbyrdes udbygger nye ansvarsområder og opgaver, skal man samtidig revurdere tilskud til bygderne, så disse moderniseres i samarbejde med bygdeborgerne. Bygder i udvkling skal være kendetegnet ved, at borgerne har lyst til at bosætte sig i bygderne, og ikke mindst bør man benytte sig af mobilitetsfonden, som kan revurderes og moderniseres.

Den gode børnehave, som er tilpasset bygderne Vi skal garantere, at den gode skole er velfungerende Fjernundervisning skal fremmes Videreuddannelser for de voksne

/ 61


TIMERSORNEQ

IDRÆT

Inuiaqatigiit timikkut anersaakkullu peqqissut pilersinneqassapput, ilaatigut timersornikkut periarfissat annertusarneqarnerisigut. Nunatsinni timersorneq tamatigoortumik ingerlanneqassaaq.

Samfundet skal have basis i fysisk og åndelig sundhed, hvilket kræver, at vi udvider mulighederne for at kunne have mulighed for at udøve idræt. Idrætten herhjemme skal have sit udgangspunkt i almendannelse.

Nunaqarfinni timersornikkut kulturikkullu ineriartortitsinerup nukittorsaavigiuarnissaa ilutigalugu timersortarfeeqqanik/ katersuuffigisinnaasanik nunaqarfinnut naleqquttunik sanaartornerup ingerlaqqinnissaa Siumup pingaartippaa. Nunaqarfinni sunngiffimmi sammisassaqartitsivinnik, ukioq tamaat atorneqarsinnaasunik pilersitsisarnissaq Siumup anguniagaraa.

Siumut finder det vigtigt at der i takt med, at idrætten og kulturen udvikles i bygderne, skal udbygges mindre idrætsanlæg og forsamlingshuse, som man kan samles om og som er tilpasset de stedlige forhold, således at byggeriet er tilpasset de stedlige forhold. Siumut har endvidere som målsætning, at der er fritidsaktiviter i bygderne, som kan foregå hele året.

Timersornermut Højskolimik nunatsinni pilersitsioqarnissaa suliniutaavoq, pilersitsisoqareeraluarpalluunniilli nunani allani timersornerup tungaatigut ilinniarfiit suleqatigalugillu atorluarneqartuarnissaat periarfissaajuaannartariaqarpoq. Qimusserneq kulturitoqqamik tammatsaaliuineruvoq, taamaattumik Siumup pigaartippaa qimussertartut kattuffiat suleqatigalugu qimussertarnerup tammatsaaliorneqarnerata sulissutigineqartuarnissaa. Meeqqanik inuusuttunillu sungiusaasut aqutsisullu pitsaanerusunik atugassaqarnissaat Siumup aqqutissiuutissavaa. Meeqqat inuusuttullu sunngiffimminni peqqinnartunik sammisaqarsinnaassapput timersorneruppat, kulturikkut sulineruppat, inuusuttunulluunniit sammisaqartitsineruppat, soorlu nipilersornerit assigisaallu. Sunngiffimmi ilinniartitsinerit nukittorsarneqartariaqarput. Nunatta erfalasua atorlugu OL-mi nunarsuarmioqatillu unammiuaarnerini allani peqataasoqarsinnaalernissaa Siumup anguniarpaa. Arsaattarfiit ivigaasat sinerissami amerlisartuaartinneqassapput Illoqarfiit Nunaqarfiillu anginerit tamarmik peqalersillugit. Timersortarfissuit aserfallattaalineqarlutillu nutarterneqartassapput. Nunaqarfiit anginerit atuisartoqarluartullu timersortarfeeqqanik pilersitsivigineqartassapput.

62 / www.siumut.gl

Der arbejdes på at etablere en Idrætshøjskole herhjemme, og selvom dette skulle ske, vil det stadig være muligt at gøre god brug af og samarbejde med idrætshøjskoler i andre lande. Hundeslædekørsel er en form for bevarelse af vore ældgamle kultur. Derfor finder Siumut det vigtigt, at man i samarbejde med hundeslædeforbundet kan arbejde for en bevarelse heraf. Siumut vil arbejde henimod, at der bliver bedre forhold for trænere og ledere indenfor børne og ungeidrætten. Børnene og de unge skal kunne opretholde sunde aktiviteter, uagtet om de er idrætsbaserede, om det er kulturelt baserede aktiviteter, om det er ungdomsaktiviteter, for eksempel musikarrangementer og lignende. Fritidsundervisningen skal styrkes. Vort Lands flag skal benyttes, når vi deltager i OL eller andre lignende internationale arrangementer, hvilket er Siumuts mål. Kunstgræsbanerne til fodbold ude på kysten skal hele tiden øges i antal, og de større byer og bygder skal alle have kunstgræsbaner til fodbold. Idrætshallerne skal vedligeholdes og moderniseres. De større bygder og på steder, hvor der er mange udøvere, kan man med fordel udbygge med mindre idrætsanlæg.


ILAGEEQARNEQ Siumup anguniarpaa kalaaleq timikkut peqqissoq tarnikkullu toqqissisimasoq suleqataasorlu! Ilukkut inuuneq nukittooq ingerlalluartorlu Siumup pingaartitariuassavaa. Nunatsinni pisortatigoortumik oqaluffeqarnermi Ilagiit Kalaallit Lutherikkuusut tunngaviupput.

KIRKEN OG MENIGHEDERNE Siumuts mål er, at Grønlænderen er fysisk sund og psykisk tryg og kan samarbejde! Siumut vil til enhver tid finde det vigtigt, at menneskets indre liv er stærkt og velfungerende. Vort Lands officielle kirke er Den Grønlandsk Lutherske Kirke.

Upperisarsiorneq inunnut ataasiakkaanut misigissutsinullu tunngalluinnartuuvoq, taamaattumik nunatsinni upperisarsiornermi sammiviit assigiinngitsut ingerlanneqarsinnaasariaqarput. Siumup ataqqivai ilagiit lutherikkuusut ilagiit danskit (folkekirken) ingerlanermini tunngavii assigalugit ingerlatitaanerat nangissasoq. Nunatsinnilu ilagiit nammineq siulersuissasut ilagiinni qullersaqarfik sinniisullu peqatigalugit. Nunatsinni Ilagiinni aaqqissugaanikkut naleqqussaanissaq Siumup suleqataaffigerusuppaa, soorunami ilagiit qullersaallu peqatigalugit. Ilagiinnik sullissiviit oqaluffiit palasit illui il.il. ullutsinnut naleqquttumik nutarterneqanissaat ingerlaavartumillu aserfallataalineqartarnissaat isumannaarniarlugu sanaartornissamut pilersaarut naammassineqassaaq. Siumup anguniarpaa nunatsinni palasinngorniat nunarput qimanngikkaluarlugu ilinniarnerminnik naammassinnittarnissaat, taamatuttaaq pisariaqartitsinerput naapertorlugu pattattunngorniat ilinniartitaanerisa aaqqissuuteqqinnissaat Siumup anguniarpaa. Ullumikkut ajoqinut allanullu ilageeqarnermi sullissisunut soorlu ilagiit sinniisaannut atugassarititaasut nalilersorneqaqqinnissaat Siumup aqqutissiuukkusuppaa. Ilinniarnissamut qinnuteqarfissaq nalleraangat allanillu pingaarutilinnik pisoqassatillugu ilagiinni sulisunut piffissamik annertuumik tigusisarpoq, kuisinnermut allagartat innuttaasuniik piniarneqartarnerat. Taamaammat Siumup ilanngullugu anguniarpaa, siunissami kuisinnermut allagartat ajornanngitsumik digitaliusumik pissarsiarineqarsinnaalernissaat. Ilagiinni sulisooreersut sulisussallu pikkorissartinneqartarnerat ilinniartinneqartarnerallu aaqqissuulluagaasumik aaliangersimasumillu ingerlanneqartalissaaq. Siumup anguniarpaa Ilagiit kalaallit namminneq ingerlatsisut ilagiit sinniisaat palasit ajoqit sulisullu tamaasa peqatigalugit.

Religion er en yderst personlig sag, derfor er der religionsfrihed i Vort Land. Siumut respekterer, at den lutherske menighed følger den danske folkekirkes principper. Menighederne i Vort Land styrer via menighedsrådene selv menighederne sammen med menighedernes ledelse og repræsentanter. Organisationen af menighederne i Vort Land skal tilpasses, hvilket Siumut vil samarbejde om, sammen med menighederne og ledelsen. Arbejdspladserne indenfor menighederne inklusive kirkerne, præsterne, husene m.m. skal moderniseres, ligesom der løbende skal foretages vedigeholdelse, og der skal udarbejdes planer for bygge- og anlægsopgaver. Det er Siumuts mål, at præstestuderende uden at forlade landet skal kunne færdiggøre deres uddannelse. Desuden skal der i forhold til det aktuelle behov herfor uddannes organister. Siumut vil bane vejen for, at kateketernes og andre medarbejderes forhold i menighederne, som for eksempel de forhold som medlemmerne af menighedrådene oplever, også skal revurderes. Når fristen for ansøgning til uddannelser generelt er ved at være inde, eller når der sker andre vigtige ting, så får medarbejderne i menighederne altid særlig travlt, hvor det især er dåbsattester, der efterspørges. Siumut vil på den baggrund arbejde henimod, at man i fremtiden digitaliserer og dermed uden større anstrengelser kan indhente dåbsattesterne. Kurser og uddannelser for allerede ansatte og kommende ansatte i menighederne skal planlægges og systematiseres bedre. Det er Siumuts mål, at de grønlandske Menigheder er selvstyrende i samarbejde med menigheds-rådene, præsterne, kateketerne og alle øvrige medarbejdere.

/ 63


QATSERISARTOQARNEQ

BRANDVÆSENET

Nunarput tamakkerlugu innuttaasut tamarmik Nunaqarfimminni Illoqarfimminnilu toqqissisimallutik ulluinnarni inuunerminnik ingerlatsinissaat qulakkeersimaniarlugu Nunatsinni qatserisartoqarnerup inatsisitigut ersarissumik tunngaveqartumik aammalu qatserisartutut inissisimanerup apersuuserneqarsinnaajunnaarlugu aaqqiiviginissaa Siumup sulissutigeqqinniarpaa, taamaattumik:

Brandvæsnet er afgørende for alle indbyggere kan leve et trygt liv. Siumut vil derfor fortsat arbejde for, at brandvæsenet udbygges efter klare lovgivningsmæssige principper, og at brandfolkene arbejder i velorganiserede enheder, derfor:

• Siumumit pingaartipparput qatserisartut pitsaasumik ilinniartittuarnissaat, ilinniaqqittuarnissaallu.

• Skal der være brandudstyr, som er moderne og tidssvarende i alle bygder som byer.

• Sinerissami qatserutitigut atortorissaarutit ullutsinnut naleqquttut Nunaqarfinni Illoqarfinnilu tamani pigineqarnissaat.

• Såvel på land som til havs skal brandmændende hele tiden opdateres og uddannes til at kunne varetage bekæmpelse af forurening og varetage beredskabet.

• Nunami imaanilu mingutsitsinermi sillimaniarnermut pikkorissartuarnissaat, atortorissaarutitigullu malinnaajuarnissaat.

• De der arbejder med beredskab, skal have trygge ansættelsesvilkår, passende lønninger, og man må satse på, at der fastansættes personale, der varetager beredskabet.

• Upalungaarsimanermi suliaqartut toqqissisimanartumik, akissaatitigullu naleqquttumik suliffeqartutut inissisimasoqalernissaa anguniarneqassaaq. • Takornariaqarnerup annertusiartornera malillugu takornarissat upalungaarsimanikut annaassiniarsinnaanikkullu pitsaasumik sullinneqartuarnissaat ineriartortinneqassaaq. • Innuttaasut qaammarsaaffigineqartuarnissaat imaani nunamilu ajutoornaveersaartitsinermut tunngatillugu ingerlaavartunngortinneqassaaq. • Meeqqat atuarfiini ilinniarfinnilu tamani ikiueqqaarnermut, annikitsunillu qatserinermut tunngasunik paasisitsiniaanerit ilinniartitsisarnerillu ingerlanneqartassapput.

64 / www.siumut.gl

• Finder Siumut det vigtigt, at brandmændene modtager gode uddannelser, og at de fortsat har mulighed derfor.

I forbindelse med optimeringen af turismeområdet kommer der flere turister, og beredskabet og redningstjenesten skal derfor kunne yde en god service, der til stadighed skal udvikles.

• Der skal indføres varige oplysningskampagner til i ndbyggerne omkring forebyggelse af ulykker til havs og til lands. • Der skal gennemføres mindre førstehjælpskurser i skolerne og på uddannelsstederne, ligesom der kan oplyses og undervises lidt i brandbekæmpelse og forebyggelse


AVATANGIISEQ

MILJØET

Siumup anguniarpaa sulissutigiuassallugulu Nunatta avatangiisittalu mingutsitsinernut suusunulluunniit illersorneqarnissaa, tamannalu anguniartuarneqassaq ataani allassimasut tunngavigalugit: Silaannaap allanngoriartornerata issittumut sunniutai malinnaaffigeqqissaarneqassapput, qanorlu iliuusissat nunat allat suleqatigalugit suliarineqassallutik.

Siumut vil til enhver tid kæmpe for et rent miljø herhjemme, og dette mål skal nås igennem følgende som skrevet nedenfor: De klimatiske forandringer, der har fået stor indflydelse på det artiske miljø, skal følges nøje, og de tiltag, der skal tages i brug for at bekæmpe disse, sker i samarbejde med andre lande.

Siumut sunniuteqartumik suleqataaniarpoq, nunap avatangiisittalu tamarmiusup paarilluarneqarnissaanut, taamaaliornikkut inuiaqatigiit ineriartornerat, inuit inuunerminni atugaat ataqqillugit, imminut nammassinaasumik tunngaveqarluni pisinnaaqqullugu, aammalu Kalaallit Nunatsinni uumasut nunallu naatitaqarsinnaassusia piujuaannaqqullugit.

Siumut vil deltage i dette arbejde for at sikre en forandring. Samtidig vil vi tage initiativ til vort lands miljø overalt bliver passet nøje på, idet man derved vil sikre samfundsudviklingen på en god måde. Man vil udvise respekt overfor folks velfærd, således at man benytter sig af bæredygtighedsprincippet, og endelig ved at man skaber rum for, at husdyrhold og landbrug også kan fungere udfra bæredygtigheds principper.

Siumut nunarsuarmi sunniuteqartumik suleqataassaaq, issittumi inuit peqqissuunissamut ulorianartorsiortitaannginnissaat illersorniarlugu. Siumut suleqataassaaq, suliniaqatigiiffiit naleqquttut suleqatigalugit, qanoq iliuusaasinnaasutigut nunarsuarmi nunarsuullu immikkoortuani avatangiisitigut ajornartorsiutaasut annertoorsuit issittumi uumassusilinnut sunniuteqapilussinnaasut anigorniarnerini.

Siumut vil deltage på internationalt plan for at gøre en forandring og for at beskytte de arktiske folk og sikre deres fortsatte sundhed. Siumut vil derfor deltage i samarbejdet blandt andet igennem et samarbejde med passende organisationer for derigennem at lede efter alternative løsninger i kampen for at beskytte det arktiske miljø, som især påvirkes af klimaforandringerne.

Nunatsinni qitiusumik eqqakkanut ikuallaasarfissuaqalersinnaaneq misissorneqassaaq, ikuallaasarfissuaq nukimmik annertuumik pilersuisoqarsinnaasumiittussaammat.

Det skal undersøges, om der eventuelt er mulighed for at etablere et centralt affaldshånderingsanlæg, også fordi et sådant anlæg vil kunne producere betydelige energimængder.

/ 65


ILISIMATUSARNEQ

FORSKNING

Nunarsuarmi ilisimatusarnerup iluani nunarput pingaarutilerujussuarmik inissisimavoq. Ullumikkut nunatsinni ilisimatusarfiit arfineq marluupput nunattalu ilisimatusarnikkut soqutigineqarnera pingaaruteqarneralu nunarsuarmioqataanitsinni annertusigaluttuinnarpoq.

Vort Land har i international forskningsmæssig sammenhæng en meget vigtig placering. Der er i dag syv institutioner, der udøver forskning herhjemme, og interessen for Vort Land og dets forskning bliver efterhånden større.

Nunanit allaniik nunatsinnut ilisimatusariartortartut nunarsuatsinni pingaaruteqartumik iluaqutaapput nunatsinnullu aamma ilisimalikkat iluaqutaanissaat pingaaruteqartorujussuuvoq taamaattumik Siumup pingaartippaa, ilisimasanik katersuivissap piaartumik naammassineqarnissaa aningaasallu Ilisimatusarnermi pisariaqartinneqartut qulakkeerneqarnissaat. Ilisimatusarnerup iluani nunatsinnut soqutiginnittut amerliartuinnarnerisa kinguneraat ilisimatusartunut inissat suli amerlanerusut pisariaqartinneqarnerat tamannalu Siumup suli annertusaaffigeqqinniarpaa, aammattaaq Siumup ilisimavaa Ilisimatusarfiup allilerneqarnissaa pisariaqartinneqartoq tamannalu anguniarlugu Siumut sulissaaq. Piniartut, aalisartut aammalu siulitta ilisimasaat ilisimatusarnermi pingaartinneqarlutik pissuserissaartumillu akuutinneqartuarnissaat Siumup pingaartippaa. Nunatsinni ilisimatusartut soraarummeerutaasa aammalu ilisimatuut ilisimatusaataasa angusimasaasalu inuiaqatigiinnut tusagassiuutit aqqutigalugit saqqumilaartinneqarnerunissaat Siumup anguniarpaa.

66 / www.siumut.gl

De forskere der kommer fra udlandet for at forske herhjemme, er en stor hjælp på verdensplan, ligesom den indhentede viden kan udnyttes af Vort Land. Derfor finder Siumut det vigtigt, at datacentralen snarest muligt bliver realiseret, og at vi derfor må sikre os, at der afsættes de nødvendige midler til forskningen. Interessen for Vort Land i forskningsmæssige sammenhæng øges, og det medfører, at kapaciteten er mangelfuld i forhold til interessen, og Siumut vil derfor endnu engang øge denne kapacitet. Desuden er Siumut klar over, at tiden er inde til en udvidelse af Ilisimatusarfik, da behovet for at kunne tage højeregående uddannelser er tiltagende, og Siumut vil på denne baggrund arbejde for denne sag. Fiskernes, fangernes og vore forfædres viden skal i højere grad inddrages i forskningen, og det vil derfor være etisk på sin plads. at der også tages højde for denne viden, hvilket Siumut finder vigtigt. Det er Siumuts mål, at de højeregående studerendes afhandlinger og forskernes forskningsresultater i højere grad end i dag skal nå ud til befolkningen via medierne.


SILAP PISSUSAATA ALLANNGORIARTORNERA SIUMUP silaannaap pissusaata allanngoriartornerata Nunatsinni inuunermut assigiinngitsorpassuartigut sunniuteqariartuinnarnera eqqumaffigilluinnarpaa. Avaqqunneqarsinnaanngitsumik kultuurikkut, inuussutissarsiornikkut, sanaartornikkut angallannikkullu pissutsit sukkasuumik allanngoriartorput. Aatsaat taama pilersaarusiorluakkamik ingerlatsinissaq sutigut tamatigut pingaartigilerpoq. SANAARTORNERMI SUNNIUTISSAT Sanaartornermut pitsaaqutaasutut taaneqarsinnaavoq silami sivisunerusumik sanaartortoqarsinnaalernissaa. Nunalli qeriuaannartup aakkiartornerata nassataanik sanaartukkat pioreersut innarleriartorsinnaanerat malittareqqissaarneqassaaq innarlitsaaliuinermilu iliuusissanik ineriartortitsisoqarluni. Sisimiuni Sanaartornermi ilinniarfimmi issittumi sanaartornikkut unammilligassat nutaat eqqumaffigilluarneqarput malittarineqarluarlutillu. Inuussutissarsiornermi sunniutissat Naatsorsuutigisariaqarparput piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarneq ilungersunarsiartussasoq, akerlianilli nunalerinermik uumasuuteqarnermillu inuussutissarsiorneq nutaanik periarfissaqalissasoq. Taamaattumik allanik inuussutissarsiutitaarniarluni ilinniartitaanerit allamullu nuussinnaanermut periarfissat piareersarluakkamik pilersaarusiorluartariaqarput. Aalisarnermut iluaquteqarlunilu ajoquteqarnissaa naatsorsuutigneqassaaq. Aalisakkat ilaat tammarartut allat nutaat takunnissaat naatsorsuutigisassatta ilagaat. Taamaattumik tunisassiorfiit tunisassiassanut assigiinngitsunut naleqqussarsinnaasut siunissami sananeqartarnissaat pingaaruteqarpoq.

DE KLIMATISKE ÆNDRINGER Siumut er helt opmærksom på, hvorledes de verdensomspændende klimatiske ændringer på en masse forskellige måder får større og større indflydelse på vort liv herhjemme. Vi kommer ikke udenom, at de klimatiske ændringer påvirker kulturen, erhvervsgrundlaget, bygge- og anlægssektoren samt de trafikale forhold – og det går hurtigt. Aldrig har det været vigtigere, at vi nu må gribe til minutiøs planlægning for at komme dette onde til livs. FØLGEVIRKNINGERNE FOR BYGGEOG ANLÆGSOMRÅDET Hvis vi skal starte med det positive, så har de klimatiske forandringer den glædelige fordel, at man nu kan bygge udenfor i det fri i flere af årets måneder. Desværre medfører det varmere klima også en afsmeltning af tundrajorden, således at permafrosten, der har eksisteret i tusinder af, år nu smelter, hvilket påvirker byggerierne fra gamle dage, hvor man ikke kendte til dette fænomen, og man er derfor nødsaget til at følge denne udvikling på nærmeste hold, fordi det kan få fatale konsekvenser for de boliger og bygningsværker, der er bygget i områder med permafrost. På Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut følger man nøje det artiske klima og følgevirkningerne af klimaforandringerne, for at spotte de nye udfordringer, der begynder at opstå i forbindelse med byggerier Følgevirkningerne for erhvervsområdet Vi må påregne, at det vil blive sværere og sværere at opretholde livet som fanger. Fangererhvervet er i fare. Omvendt kunne det tyde på, at landbrug og husdyrhold oplever, at klimaforandringerne skaber nye og uanede muligheder. På det foreliggende grundlag vil det derfor få utrolig stor betydning, at erhvervsuddannelsessystemet kan hjælpe med til at omskole folk, der ønsker at finde nye erhvervsmuligheder, hvilket dog skal planlægges nøje. Man må nok påregne, at klimaforandringerne får såvel positive som negative følger. Nogle fiskearter forsvinder, og vi kan regne med, at der kommer andre arter. Dette vil således også afstedkomme, at vore nuværende produktionsanlæg skal gøres mere fleksible og gøres klar til de nye tider.

/ 67


NUNAT ALLAT Nunarput ukiuni aggersuni annertuunik ilungersuutissaqarpoq. Nunarsuarmioqatigiit sukkaqisumik imminnut akuliukkiartuinnarnerisa tikikkiartuinnarpaatigut nunarsuarmilu aningaasaqarneq niuernikkut sukkasuumik allanngoriartorpoq. Nunarput ilungersuutissanut tamakkununnga piareersartariaqarpoq nunarsuarmioqatigiit niueqatigiinnikut ilisimasaqassutsikkullu unammilleqatigiinneranni peqataalluarnissani aqqutissiuunniarlugu. Nunarsuatsinni eqqissineq, atugarissaarneq pisuussuteqarnerlu aqqutissiuunneqartuarput nunarsuarmioqatigiit imminnut pisussaaffeqatigiillutik suleqatigiikkiartornerisigut. Siumup naggueqatitta suleqatiginerat attatiinnarlugulu nukittorsarniarpaa ilaatigut ICC aaqqissugaalluartoq nunarsuatsinnilu nukittuumik inissisimasoq aqqutigalugu. Siumup ICC-p anguniagai makkua pingaarnerit illersugarai: • Nunani issittumiittuni Inuit suleqatigiinnerat nukittorsassallugu. • Nunani issittumiittuni avatangiisit illersussallugit. • Nunarsuarmioqatigiit katersuuffiini Inuit pisinnaatitaaffii soqutigisaallu saqqummiuttassallugit. • Nunani issittumiittuni naalakkersuinikkut inuillu atugarisaasigut politikkimi tamakkiisumik peqataassalluni. Siumup Issittumi Siunnersuisoqatigiinni suleqatigiinneq pingaartippaa. Siumut isumaqarpoq Issittumi Siunnersuisoqatigiinni suleqatigiinnermi, avatangiisit pillugit tunngaviusumik oqallisigisat saniatigut, nunani issitumiittuni najugallit ajornartorsiutit naapittagaat aamma oqaluuserinissaat. Siumup kissaatigaa nunatta EUmik suleqateqarnerata annertusarneqarnissaa, nunatta EU-mut ilaasortanngornissaa siunertarinngikkaluarlugu. Siumup kissaatigaattaaq EUp

68 / www.siumut.gl

nunattalu naligiissumik suleqatigiilernissaat. Siumup kissaatigaa Nunarput Avannaarsuani pingaaruteqartumik inissisimalluarnini patsisigalugu nunarsuarmioqatigiit ineriartoqatigiinneranni sunniuteqarnerulissasoq. Taamaattumik Siumup kissaatigaa Nunarput nammineq FN-imi sinniisoqalissasoq. Nunatta namminersulivinnissaata tungaanut Danmarkimi Naalakkersuisut suleqatigalugit oqartussaaqataanerup annertusiartuaartinneqarnissaa sulissutigineqartuassaaq. Nunatta Namminersorluni Oqartussaanera tunngavigalugu nunatsinni oqartussaasut nunatta namminerisaminik tunngaviusumik inatsiseqalernissaa ukiuni tulliuttuni suliarissavaat. Nunatta tunngaviusumik inatsisitaassaani ilanngullugu aalajangersarneqassaaq nunatta nunanut allanut tunngasutigut illersornissamullu tunngasutigut aqunneqarnerata Naalakkersuisunit akisussaaffigineqalernissaa. Siumup anguniarpaa nunatta nunani sanilerisatsinni niuernikkullu annertuumik suleqatigisaani immikkut aallartitaqarfeqalernissaa. Tamanna isumaqarpoq siunissami minnerpaamik nunani sanilitsinni nunanilu niuernikkut, inuussutissarsiornikkut ilinniartitaanikkut il.il. suleqatigisatsinni nunarput aallartitaqarfeqassasoq. Siumut isumaqarpoq Kalaallit Nunaata nunanit allanit tutsuiginartutut, isumannaatsutut suleqatigineqarluarsinnaasutullu isigineqarnera nukittorsartariaqartoq ineriartortinneqartariaqartorlu.


UDENRIGSOMRÅDET Vort Land står overfor ikke ubetydelige udfordringer i de kommende år. Det internationale samfund rykker tættere og tættere på os, og der foretages betydelige indblandinger landene indbyrdes, hvorfor vi må påregne, at disse forhold kommer helt ind på livet af os, om vi vil eller ikke vil. For eksempel ændrer verdensøkonomien og verdenshandlen sig hastigt i disse år. Vi kan ikke bare sidde og vente på, at de banker på vores dør. Vi må tage os sammen og forberede og planlægge os ud af den stilstand og i stedet bevæge os ud på det internationale plan og derfra vurdere, hvordan vi som internationale borgere skal deltage i konkurrencen på det handelsmæssige og forskningsmæssige plan. Det sikres hele tiden, at der er verdensomspændende fred, velfærd og rigdom i det internationale samfund, hvor man i større udstrækning begynder at deles om ansvar og pligter og langsomt begynder at samarbejde. Siumut vil bevare samarbejdet med vore frænder og styrke det blandt andet igennem ICC, der er velorganiseret og som fremstår som en i internationalt sammenhæng stærk organisation. Siumut bakker blandt andet op omkring følgende af ICC´s målsætninger: • • • •

At Inuit i de arktiske områder skal styrke samarbejdet. At forsvare det arktiske miljø. At man på de steder hvor det internationale samfund mødes, gør opmærksom på Inuit´s rettigheder og interesser. At deltage fuldt ud i de arktiske samfunds politiske arbejde, befolkningernes velfærd og den samlede arktiske politik i det hele taget.

Siumut finder arbejdet i ICC og andre arktiske fora meget vigtigt. Siumut mener, at man igennem samarbejdet med ICC ved siden af de grundlæggende diskussioner af de miljømæssige proble-

mer, samtidig vil kunne italesætte de problemer, som de arktiske indbyggere møder. Siumut ønsker at udvide samarbejdet med EU. Dog er hensigten her ikke at blive medlem af EU. Det er endvidere Siumuts ønske, at EU og Vort Land har et ligeværdigt samarbejde. Siumut ønsker, at Vort Land som følge af sin strategiske placering tæt på Nordpolen skal kunne deltage i det internationale samarbejde og dermed gøre sin indflydelse gældende. Siumut ønsker derfor, at Vort Land får sit eget sæde i FN. På vejen henimod den ultimative selvstændighed skal vi i samarbejde med den danske regering arbejde på større og større medbestemmelse. Da vi i dag er et selvstyre, må man påregne, at arbejdet med forfatningskommisionen vil medføre, at vi får egen grundlov i de kommende år. I forbindelse med stadfæstelsen af vor egen forfatning skal vi endvidere tage stilling til, hvorvidt vi selv skal overtage det udenrigspoltiske område og forsvarspolitikken, således at Naalakkersuisut selv bliver ansvarlige herfor. Det er Siumuts mål, at vi etablerer repræsentationer i vore nabolande, og som vi allerede har et større handelsmæssigt samarbejde med. Dette vil betyde, at vi allerede i de kommende år, som minimum vil have fået etableret repræsentationer i vore nabolande således, at vi på det handelsmæssige plan, erhvervsmæssigt og på uddannelsesområdet m.m. vil kunne indlede et egentligt samarbejde. Siumut er af den overbevisning, at Kalaallit Nunaat set i udenrigspolitisk optik, er et land, man kan stole på, et sikkert sted at være, og som er let at etablere samarbejde med, hvorved vi vil kunne styrke vort internationale omdømme og udvikle det derfra.

/ 69


SILLIMANIARNEQ ILLERSORNISSARLU

FORSVARSOMRÅDET OG BEREDSKABET

Siumup ilisimaaraa nunatta nunarsuarmi inissisimanera naapertorlugu illersornissakkut pingaaruteqarluinnarnera.

Siumut er klar over, at vor geopolitiske placering på verdenskortet betyder, at vi på det forsvarsmæssige plan har en utrolig vigtig betydning.

USA-mut 2004-mi illersornissaq pillugu isumaqatigiissutip naalagaaffinngornissatsinnut sulissutiginninnitsinnut naapertuuttumik ineriartortittuarnissaa Siumup sulissutiginiarpaa. Nunatta killeqarfiata iluani nakkutilliisoqarnikkut ingerlatsinermi tamakkiisumik oqartussaalernissarput tikitserlugu Siumumi sulissaagut. Nunatta naalagaaffittut NATO-mut ilaasortaanissaa Siumup aalajangiusimavaa. Amerikkarmiut nunatsinni sakkutooqarfeqarnerat pillugu nunatta toqqaannartumik USAmut isumaqatigiissuteqartalernissaa Siumup anguniarpaa. Ukiuni kingullerni Pituffimmi kiffartuussinermut isumaqatigiissummut tunngassuteqartut, kingullertigullu aamma Pituffimmi sakkutooqarfiup pilersorneqarneranut tunngassuteqartut eqqarsaatigalugit, Siumut nunatta suliassaqarfinni pineqartuni pissarseqataanerusalernissaata qulaqqeerneqarnissaanut Naalakkersuisut USAmut nutaamik paaseqatigiiffiusumik isumaqatigiissueqarnissaat kissaatigaa. Nunatta innuttaminit illersorneqartarnissaa pillugu suliavut ingerlateqqissavagut, nammineq erfalasutta ataani ingerlanneqartunngorlugu. Kalaallit inuusuttut inersimasullu nunatta illersornissaanik suliaqarusuttut sapinngitsullu atorluarneqarnerusariaqarput, aalisarnermik nakkutilliinermi Sirius Patruljellu suliaata assinganik suliaqalersillugit. Taamaammat killeqarfitsinni nakkutilliisussatut ilinniartitaasarnerit aaqqissuulluagaasut pilersinnissaat Siumup sulissutiginiarpaa. Siumup anguniarniarpaa nunatta aalisarnikkut killeqarfiinik nakkutilliinermi tamatigut umiarsuit minnerpaamik marluk ataatsikkut nakkutilliisinneqartarnissaat, tassa nunatta kangiani aammalu nunatta kitaani. Tamatumalu piumasaqaatip Danmarkip naalakkersuisuinut piaartumik isumaqatigiissutigineqarnissaa sulissutigineqassaaq.

70 / www.siumut.gl

Vores forsvarsaftale med USA, som blev indgået i 2004, kan stadig blive udviklet henimod, at vi bliver en selvstændig stat, hvilket Siumut vil arbejde for. Overherredømmet over Vort Lands egne grænser, vil Siumut kæmpe for, at vi selv overtager, således at vi selv begynder at udøve den nødvendige kontrol hermed. Siumut står fast ved, at vi skal have selvstændig medlemsskab af NATO som stat. Siumut har som målsætning, at vi selv overtager forhandlingsretten i forbindelse med USA´s tilstedeværelse, og derigennem at vi selv laver vore egne aftaler. I de senere år har Siumut i forbindelse med indgåelse af servicekontrakten vedrørende Pituffik, og ikke mindst ligeledes i forbindelse med millitærbasens tilstedeværelse og forsyning heraf ønsket, at vi får mere ud amerikanernes ophold i Vort Land, hvorfor det vil være naturligt, at Naalakkersuisut indgår deres egne aftaler med USA i en ny forståelsesramme. Arbejdet med at vore egne borgere selv skal forvare os fortsætter, således at dette foregår under vores eget flag. Der skal arbejdes for, at vi fastboende bliver mere inddraget i landets forsvar, under eget flag. Vi skal benytte os mere af de unge og voksne, som frivilligt ønsker, at være med i vort eget forsvar, i fiskerikontrollen og i Sirius patruljelignende opgaver. Siumut vil på denne bagrund ligeledes iværksætte uddannelser, der sigter henimod kontrol af vore egne grænselinier. Siumuts mål er, at man i forbindelse med fiskerikontrollen herhjemme altid sikrer, at der er to skibe, der sammen foretager den nødvendige inspektion. Dette vil i så fald ske på Østgrønland og på Vestkysten. I forbindelse med dette krav vil dette snarest muligt blive taget op med den danske regering.


PAARNAARUSSIVEQARNEQ Kalaallit Nunaanni paarnaarussivimmik matoqqasumik sanasoqarnera Siumup sulissutigaa angullugulu, tamakkualu annertuumik ullumikkut pissutsinut sunniuteqartussaapput. Taamaattumik Siumup pingaartippaa ataani taaneqartut suliassat peqqissaartumik suliarineqarlutik ingerlanneqarnissaat qulakkeerneqassasoq: • Pineqaatissinneqarsimasunut ilinniartitaaneq pikkorissaasarnissarlu.

KRIMINALFORSORGEN Vi er stolte af at vores arbejde for at få bygget en lukket anstalt etableret herhjemme nu er indfriet, og det vil få meget stor indflydelse på en lang række områder. Derfor finder Siumut det vigtigt at sikre sig, at nedenstående opgaver skal forberedes grundigt: • Etablering af uddannelser til de domfældte og kurser • At sikre at de domfældte kan begynde at leve godt liv i samfundet, hvilket sker igennem vejledere og kursus virksomhed

• Pineqaatissinneqarsimasut inuiaqatigiinni pitsaasumik inooqataalernissaannut siunnersuisarnikkut pikkorissaasarnikkullu aqqutissiuussinissaq.

NUNARSUARMIOQATAANEQ

AT VÆRE INTERNATIONAL BORGER

Nunarsuarmioqataanerup sorlaa tassaavoq – niuernikkut, sulisoqarnikkut, ilinniartitaanikkut, kulturikkut aningaasanillu paarlagiiaaqatigiinneq nunat assigiinngitsut akornanni aningaasaqarnikkut eqaatsumik ataatsimoorussiartuinnarneq ilutigalugu. Taamaammat tamatuma siunissami tunngaviujartuinnarnissaa pingaaruteqaleriartuinnarnissaalu naatsorsuutigisariaqarparput.

Man kan sige, at rødderne til at blive en international borger består i, at man på det handelsmæssige, arbejdsmarkedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og på det økonomiske plan begynder at udveksle og bytte valuta på en smidig måde, hvor fællesskabet bliver tydeligere og tydeligere. Vi må under alle omstændighder regne med, at dette i fremtiden vil få større og større betydning.

Tassa imaappoq nunarsuarmioqataanerup unamminartuujuarnissaa aningaasaqarnikkullu assigiinngitsutigut eqquisinnaanera allanngornavianngilaq. Taamaammat aqqutissat pingaartut makku, tassalu sulisut piginnaanngorsartuarnissaat suliffeqarfiillu annerusumik aningaasanik kaaviiaartitsisinnaanissaat nukittorsartuartariaqarpagut. Taamaammat Siumut isumaqarpoq nunarsuarmioqataaneq pillugu suleriaasissamik pilersaarusiortariaqartugut taamatut iliornikkut nunatta soqutigisai aallaavigalugit aqqutissat pilersinneqassammata.

Under alle omstændigheder er det et faktum, at det at være en del af den internationale verden altid vil være en udfordring, og at vi til enhver tid vil kunne rammes på vores økonomi – det vil aldrig ændre sig. Der er derfor en lang række vigtige områder, vi kan regne med at skulle igennem. For eksempel skal personalet konstant uddanne sig, samtidig med at virksomhedernes mulighed for at få del i omsætningen skal styrkes. På det foreliggende grundlag mener Siumut derfor, at det at være en international borger kræver, at vi seriøst forbereder os på det og planlægger os ud af det, for derigennem bedre at kunne bane vejen for Vort Lands interesser.

/ 71


SIS – SIUMUP INUUSUUTTUNUT SULEQATIGIIFFIA ILINNIARNERTUUNNGORNIARFIK Siumup anguniarpaa nunatsinni najungaqavissut kikkulluunniit ilinniakkamikkut angusaasa qaffassarnissaat. Qaffasissumik atualissangaanni ilinniarnertuunngorniarfimmi atuarsimanissaq piumasaqaatinut ilaakkajuppoq, taamaattumik ilinniarsimassuseq qaffassarneqassappaat ilinniarnertuunngorniarfiit kalaallisut oqaatsigut ingerlanneqartut pilersittariaqarpagut. Ullumikkut ilinniarnertuunngorniarfinni atuassangaanni qallunaat oqaasiinik piginnaasaqarluarnissaq pingaarnertut inissisimavoq atuartitsissutit ilinniartitsisullu amerlanerit qallunaajusarmata, tamannalu ilinniarnertuunngorniap angusaanut sunniuttarpoq. Nunani allani atuartut oqaatsitik namminneq atorlugit ilinniakkaminnik ingerlatsisut angusaarissaarnerusarput, nunatsinnilu ilinniarnertuunngorniarneq nammineq oqaatsigut atorlugit ingerlanneqartalertuuppat ilinniakkamik angusarineqartartut qaffasinnerulernissaat Siumumit upperaarput. Tamannalu anguniarlugu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisut kalaallit amerlisinneqartariaqarput, minnerunngitsumillu ilinniarnertuunngorniarfimmik naammassinninnerup kingorna aammalu meeqqat atuarfiani naammassinninnerup kingorna nunatsinni ilinniarfiit ingerlaqqiffiusinnaasut amerlanerit pilersinneqartariaqarput. MEEQQAT ATUARFIAT NUNAQARFIILLU Nunaqarfinni meeqqat atuarfianni atuartut najugartik

72 / www.siumut.gl

qimallugu naammassiartortariaqartarnerat nalilersoqqinneqartariaqarpoq. Inuusuttuaqqat najugartik qimallugu atuariartortariaqartartut angerlarsimaffitsik qimattariaqartarnerat siusippallaartutut Siumumit isingaarput, taamaattumillu meeqqat atuarfianni atuartut najugartik qimanngikkaluarlugu naammassinnissinnaalernissaannut periarfissat allat misissorneqarnissaannik suliniuteqarpugut. Tassunga tunngavilersuutitsinnut ilaavoq inuusuttuaqqat pisariaqartitsileruttorfimminni najugarisaq qimallugu atuariartortinneqartarnerat toqqissisimananngitsutut isigingatsigu. Nunaqarfinnilu teknologi atorlugu atuartitsiffiulereersimasuni kiisalu atuartitsiffiulersussani atuartitsisussat pikkorissarneqartuarnissaat pisariaqarpoq atuartitsineq nunap sinneranut atuartitsissutaasunut naapertuuttumik naammaginartumillu ingerlassappat. Meeqqerivitsialammi Atuarfitsialammilu massakkut CREDE inerisarneqarpoq, tassa meeqqap kulturia tunngavigalugu atuartitsineq, taamatut inerisaaneq nunatsinnut tulluartutut oqaatigineqarsinnaasoq naleqqussarneqarluni inerisarneqartuarnissaa Siumup aamma pingaartippaa. Angajoqqaat meeqqamik atuartinneqarnerannut pingaaruteqarluinnartutut inissisimapput. Taamaammallu angajoqqaat meeqqat atuarfianni atuartuutillit


NUNANUT ALLANUT ATUARIARTORTARNEQ Ukiuni makkunani inuusuttut amerligaluttuinnartut nunarput qimallugu atuariartortartut Siumup maluginiarsimavaa. Nunatta Danmarkillu avataanut atuariartortartut amerligaluttuinnartillugit peqatigiiffiliuunnissaat anguniarneqassaaq Avalak Ili Ililu suleqatigalugit. Ullumikkut angajoqqaat pissaqarnerusut meerartaat kisimik nunanut allanut AFSeriartartut ilisimavagut, taamaammat Siumup isumaqarpoq nunatsinni meerartagut kikkulluunniit tapiiffigineqarlutik nunanut allanut ilinniariartorsinnaasariaqartut. Efterskoolertitsisarnerup iluani siuarsaanermut atatillugu nunatsinni internationalefterskolemik aammalu timersornermut efterskolimik pilersitsinissaq Siumup anguniarpaa.

atuarfiit atuartitseriaatsillu ineriartortinneqarnerini akuutinneqarnerunissaat pingaaruteqarluinnartutut isingaarput. KULTURI Siumup pingaartitaraa nunatsinni kulturikkut nukittuumik inissisimanissaq, minnerunngitsumillu kulturikkut politikkissap piaartumik naammassineqarnissaata sulissutigineqarnissaa. Nunatsinni eqqumiitsuliornermik, isiginnaartitsinermik, nipilersornermik kalaallillu kulturitoqatsinnik aallussaqartut pitsaasumik toqqissisimallutillu suliaminnik aallussisinnaanissaat Siumup anguniarpaa. Ilaatigut Siumumit ilisimavarput eqqumiitsuliornerup iluani suliaqartunut periarfissaatinneqartut sumiiffimmiik sumiiffimmut assigiinnginnerat, tamannalu iliuuseqarfigerusupparput. Siumup nunatsinni oqaatsigut atorlugit atuakkiortarnerup soqutiginarsarneqarnissaa aallunneqarnerulernissaalu pingaartitaraa, upperingatsigu atuakkiorneq oqaatsitsinnut nukitsorsaaqataasoq. Taamaammallu atuakkamik saqqummersitsinissamik soqutiginnittunut aqqutissat sumiinnerinik ersarissaasoqarnissaa suliniutitsinnut ilaavoq. Ullumikkut meeqqat inuusuttullu atugassarititaat pillugit suliniutit annertusiartuinnarput, suliniutinilu taakkunani kulturitta pingaartitattalu akuutinneqarnerulernissaat angorusupparput.

INUUSUTTUNUT INISSIAT Nunatsinni inissaaleqineq annertusiartuinnarpoq, ilatigullu inuusuttut inissaaleqinermik eqqungaanerpaanut ilaanerat Siumumit maluginiarsimavarput, taamaattumillu inuusuttut inaannik sanaartortoqarnissaa sukumiisumik anguniarparput. Siumumit upperaarput inuusuttunut inissaqartitsineq eqqumaffigineqarnerulernerata malitsigissagaa inuusuttut nunatta avataanut atuariartortartut amerlanerit nunatsinnut uternissamik kajuminnerulernerat. Tassami Siumumit ilisimavarput ullumikkut illoqarfinni anginerni inissaaleqineq annertusigaluttuinnarnerata malitsigisaanik inissiat akii qaffakkaluttuinnarnerat, inuusuttumullu ilinniakkamik naammasserlaamut akisuallaarujussuarlutik. Illoqarfiit mikinerni nunaqarfinnilu inuusuttunut illut tunniunneqartartut pisoqalivallaarsimasarput, ilaatigullu akiminnut naleqqunneq ajorlutik. Tamakku ilanngullugit nalilersoqqinneqartariaqarput inuusuttagut toqqissisimanartumik inissaqarnissaat anguniarlugu. INUUSUTTUNUT OQALOQATIGINNITTARFIIT Ullutsinni inuusuttunut inuttut ajornartorsiornermi saaffissat naammanngitsut isumaqarpugut. Pissutsit ullumikkut aaqqissuussaanerat qiviaraanni ilinniartut kisimik ajornartorsiutiminnik oqaloqateqarnissaannik pisariaqartitsisut atuarfitsik aqqutigalugu akiliunneqarlutik tarnip pissusaanik ilisimasalimmik siunnersuisartumilluunniit (coaching) oqaloqateqarsinnaapput, uanilu inuusuttut suli ilinniakkaminnik aallartitsisimanngitsut inuiaqatigiinni eqqungaanerpaasarput. Ullumikkut inuusuttut meeqqat atuarfiannik naammassinninnermik kingorna ingerlaqqinngitsoortartorpassuit amerlapput, Siumumiillu upperaarput nunarput tamaat oqaloqatiginnittarfinnik inuusuttunit saaffigineqarsinnaasunik pilersitsinikkut inuusuttut nukissallit, eqeersimaartut nunamilu maani suleqataanissamut kajumissusillit pilersinneqassasut.

/ 73


SIS – SIUMUTS UNGDOMSORGANISATION DEN GYMNASIALE UDDANNELSE Det er Siumuts mål, at alle hjemmehørende i Vort Land skal have højnet deres uddannelsesniveau. For at begynder på en længere videregående uddannelse, er det et krav at man skal have en studentereksamen. Hvis man skal højne uddannelsesniveauet, vil det derfor kunne gavne at indføre en grønlandsksproget gymnasiel uddannelse. Hvis man i dag skal gå på GU, kræves det, at man har gode danskkundskaber, og det er faktisk det vigtigste krav, der stilles for at gå på GU, idet de fleste undervisningsmaterialer og lærere alle er dansksproglige, og vi kommer ikke udenom at dette påvirker den, der går på GU. I alle andre lande rundt omkring i verden er det elevernes eget sprog, der benyttes, hvorfor, at man selvsagt får meget bedre karakterer til eksamen, og hvis det således blev indført, at vi kunne bruge vores eget sprog, ville det få det resultat, at eleverne ville få meget bedre resultater, end tilfældet er i dag, hvilket vi i Siumut er ganske overbevist om er rigtigt. For at arbejde henimod dette mål, må vi ansætte flere grønlandsksprogede lærere på GU, og ikke mindst vil det derfor være nødvendigt, at man efter endt GU og efter endt

74 / www.siumut.gl

folkeskole må konstatere, at der i så tilfælde må etableres flere uddannelsesinstitutioner. FOLKESKOLEN OG BYGDERNE I bygderne må eleverne forlade deres folkeskole, for at komme ud og færdiggøre den, hvilket vi mener, vi må revurdere. De ganske unge må i den forbindelse forlade deres vante omgivelser og forlade deres hjem, hvilket vi fra Siumut finder er for tidligt. Derfor arbejder vi fra Siumut på, at finde alternative løsninger til at skulle sende de helt unge hjemmefra i så tidlig en alder. I vores begrundelse herfor finder vi, at det er forkert, at sende de unge afsted i en så tidlig alder, netop på et tidspunkt hvor de har mest brug for deres vante omgivelser. I de bygder hvor man allerede er startet medat udnytte teknologien til fjernundervisning, kan man med fordel udnytte dette, og desuden kan man med fordel dygtiggøre underviserne, således at de kommer op på samme niveau som resten af landet. I den gode børnehave og i den gode skole er man i gang med at udvikle CREDE. Hermed underviser man børnene udfra deres kulturelle forudsætninger, og denne udvikling må siges at være passende til vort lands behov. Siumut finder det vigtigt at tilpasse denne undervisningsform og videreudvikle den.


SKOLEGANG I UDLANDET I disse år er det mærkbart, at flere og flere unge rejser bort fra Vort Land for at gå i skole. I takt med at der bliver flere og flere, der tager til udlandet, kunne det være en god ide at der etableres en forening i samarbejde med de eksisterende elevforeninger Avalak og ILI og ILI. I dag er vi klar over, at det mest er de velstilledes børn, der kommer ud og gå i skole i udlandet med AFS. Derfor mener Siumut også, at alle børn i princippet bør kunne komme til udlandet og gå i skole ved at opnå økonomisk støtte hertil. I forbindelse med at udvikle hele efterskoletanken, er det Siumuts mål, at der etableres en international efterskole her i landet, og at der ligeledes etableres en idrætsefterskole. UNGDOMSBOLIGER Boligmanglen herhjemme bliver mere og mere udtalt, og vi ved fra Siumut godt, at det især er de unge, der rammes rigtig hårdt i denne forbindelse. Derfor vil vi seriøst arbejde henimod at etablere ungdomsboliger. I Siumut tror vi på, at hvis vi kunne åbne øjnene op for det reelle problem, som boligmanglen udgør for de unge mennesker, så vil det medføre, at mange af de unge, der i dag forlader landet, vil få mere lyst til at vende hjem. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Siumut udmærket er klar over, at det især i de større byer er ved at være et uoverskueligt stort problem, at der er så stor en boligmangel, samtidig med at lejen stiger, og for de unge der færdiggør deres uddannelser er huslejen mange steder alt for høj. Forældrene er nøglen til, at barnet får så meget ud af sin skolegang som muligt. Derfor skal de også deltage i de processer, som barnet gennemgår hvilket, vi ser som meget vigtigt. KULTUREN Siumut finder det vigtigt, at kulturen herhjemme som udgangspunkt skal have en stærk position, og ikke mindst at der arbejdes hurtigt henimod at få færdiggjort en kulturpolitik. Det er Siumuts mål, at kunsten i Vort Land, teatervirksomhed, musikere samt andre kunstnere, som arbejder med vore forfædres oldgamle kultur, alle skal have gode vilkår at arbejde under, herunder fred og ro til at gøre deres arbejde. Vi er i Siumut til dels godt klar over, at de udøvende kunstneres vilkår er meget forskellige fra sted til sted, og det vil vi gerne gøre noget ved. Siumut finder det vigtigt, at vi ved brug af vort sprog skal gøre forfatterkunsten mere spændende, idet vi tror på, at forfatterkunsten er medvirkende til at styrke vort sprog. Det er også derfor vi går meget op i, at de der er interesserede i at udgive bøger, skal kunne få vejledning til hvilke veje, der er farbare i denne forbindelse. Der sker i dag en masse tiltag, som kommer børn og unge til gode, men vi ser gerne, at man implementerer vor kultur og vore værdier noget mere.

I de mindre byer og bygder er mange af de boliger, der gives til de unge, alt for forældede, og huslejen svarer slet ikke til den ringe standard. Alle disse forhold må set under et indgå i en samlet vurdering, hvis man ønsker, at de unge skal bo under trygge forhold. SAMTALERUM TIL DE UNGE I dag mener vi ikke, at der er tilstrækkeligt med muligheder for, at de unge der har personlige problemer, får hjælp. Kigger man de faktuelle forhold igennem, så er systemet sådan indrettet, så det udelukkende er igennem uddannelsesinstitutionen, at de unge får mulighed for at komme i samtale betalt af uddannelsesinstitutionen, og her bliver de unge så henvist til autoriserede psykologer eller coach. Men vi peger her på de unge, der endnu ikke er gået i gang med deres uddannelser, og de har ingen muligheder for at komme i samtale. I dag er der rigtig mange unge, der ikke går videre efter endt folkeskole, og vi i Siumut tror på, at såfremt man kunne oprette samtale muligheder for de unge, der i dag ikke har en henvisningsmulighed, så vil det betyde, at vi får nogle helt andre glade unge, der er friske og parate til at samarbejde omkring deres land.

/ 75


IN

IN

IN

IN

IN

IN

IN

GE

GE

GE

GE

GE

GE

GE

RL

RL

RL

RL

RL

RL

RL

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AT

AT

AT

AT

AT

AT

AT

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

UT

UT

UT

UT

UT

UT

UT

ANDERS

JOSEF

MARI

KARL-FREDERIK

MARIE

TIMOOQ MØLGAARD

KRISTIANSEN

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

OLSEN

PETERSEN

DANIELSEN

S. ABELSEN

LYBERTH

KNUD

IN

IN

IN

IN

IN

GE

GE

GE

GE

GE

RL

RL

RL

RL

RL

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AT

AT

AT

AT

AT

IG

IG

IG

IG

IG

IS

IS

IS

IS

IS

IG

IG

IG

IG

IG

UT

UT

UT

UT

UT

UT

UT

UT

IG

IG

IG

IS

IS

IS

IG

IG

IG

AT

AT

AT

AQ

AQ

AQ

RL

RL

RL

GE

GE

GE

IN

IN

IN

VIVIAN

INEQI

ULRIKKA

SIMON

PETER DAVIDSEN

JAKOBSEN JENSEN

DORIS

PITSI

OLE

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

MOTZFELDT

KIELSEN

SIMONSEN

HOLM

HØEGH

DORPH

IN

IN

IN

IN

IN

IN

IN

IN

GE

GE

GE

GE

GE

GE

GE

GE

RL

RL

RL

RL

RL

RL

RL

RL

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AT

AT

AT

AT

AT

AT

AT

AT

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

UT

UT

UT

UT

UT

UT

UT

UT

MALA

ERIK JENSEN

FLEISCHER JOHANSEN

SUINNI

NICOLAI

ROLF

PAUL

LAURA

LARS KARL

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

KÚKO

J. NISSEN

PIKE

TÁUNÂJIK

DJURHUUS

JENSEN

IN

IN

IN

IN

IN

IN

IN

IN

GE

GE

GE

GE

GE

GE

GE

GE

RL

RL

RL

RL

RL

RL

RL

RL

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AT

AT

AT

AT

AT

AT

AT

AT

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

UT

UT

UT

UT

UT

UT

UT

UT

LASARUS

LARS

NIELS

ILATSIAQ

KIRSTINE

MIKKEL

HERMANN BERTHELSEN

KIELSEN FLEISCHER

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

MIKAELSEN

POULSEN

BOASSEN

MARKUSSEN

KNUDSEN

BOASSEN

INUK

IN

IN

IN

IN

IN

IN

IN

IN

GE

GE

GE

GE

GE

GE

GE

GE

RL

RL

RL

RL

RL

RL

RL

RL

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AQ

AT

AT

AT

AT

AT

AT

AT

AT

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IS

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

IG

RASMUS

DINES

MARKUS

ALBRECTH

NIKKULAAT JEREMIASSEN

JEREMIASSEN

ABELSEN-PETERSEN

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

FREDERIKSEN

MIKAELSEN

E. OLSEN

KREUTZMANN

OTTO

UT

UT

UT

UT

UT

UT

UT

UT

EVELYN

FREDERIKSEN

JUAANNA

IN IS IG

IG

UT

UT

UT

KRUSE

IMMANUELSEN

SI UM U T

SI UM U T

JENS

IN GE RL AQ AT IG IS IG UT

UT

UT

UT

IG

IG

IG

IS

IS

IS

IG

IG

IG

AT

AT

AT

AQ

AQ

AQ

RL

RL

RL

GE

GE

GE

IN

IN

IN

UT

UT

IG

IG

IS

IS

IG

IG

AT

AT

AQ

AQ

RL

RL

GE

GE

IN

IN Siumut_A2_Plakat.indd 1

IS

IG

UT

UT

UT

UT

KARL-KRISTIAN

SI UM U T

MADS

SUSANNE

ARNANNGUAQ KIM

PANINNGUAQ KIM

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

KRISTENSEN

SI UM U T

SI UM U T

STEVE SANDGREEN

SI UM U T

PETERSEN

M. ANDERSEN

IG

IG

IS

UT

IG

IG

IG

IG

PETERSEN

TIMOTHEUS

KAALEERAQ

AT

AT

IG

IG

IS

IS

IS

IS

SI UM U T

AQ

AQ

AT

IS

IG

IG

IG

IG

QVIST

SI UM U T

RL

RL

AQ

IG

AT

AT

AT

AT

I. FREDERIKSEN

SI UM U T

GE

GE

RL

AT

AQ

AQ

AQ

AQ

LOUIS

BO

VETTERLAIN

SI UM U T

IN

IN

GE

AQ

RL

RL

RL

RL

OLE

SVANE

K. ELIASSEN

K OLSEN IELSEN

TARRAK-PETRUSSEN KIELSEN

22/03/2018 15.21

IN GE

GE

GE

RL

RL

RL

AQ

AQ

AQ

AT

AT

AT

IG

IG

IG

IS

IS

IS

IG

IG

IG

KIM

UT

UT

UT

SI UM U T

THERKELSEN

IN

IN

JENS-KRISTIAN

SI UM U T

UT

UT

UT

IG

IG

IG

IS

IS

IS

IG

IG

IG

AT

AT

AT

AQ

AQ

AQ

RL

RL

RL

GE

GE

GE

IN

IN

IN

MEQO J. JENSEN

IN

RL

GE

GE

GE

GE

JENS

GE

IN

IN

IN

IN

JESS

KIM

PAULINE

JENS DANIELSEN

KIELSEN

KIELSEN

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

SI UM U T

JENSEN

SIUMUT

INGERLAQATIGISIGUT INATSISARTUNUT QINERSINEQ 2018 / VALG TIL INATSISARTUT 2018 / WWW.SIUMUT.GL

Siumut valgavis 2018  
Siumut valgavis 2018