Medlemsblad 1-2023

Formandens indlæg

Kære medlemmer

Endelig er den mørke vinter forbi og foråret er begyndt. Fuglene har travlt med at bygge bo. Og vi kan glæde os over stormen har lagt sig, hvilket for mange kan give migræne, sammen med den tåge vi også har haft rigeligt af.

Nu skal vi bare tage os i akt for pollen, birk, græs og andre allergier som også kan give migræne. Især når vi får tilstoppede næser. Brug næsespray og køb antihistaminer på apoteket kan også bruges forebyggende, hvis man har meget hovedpine i en vis periode. De virker lidt sløvende så pas på med bilkørsel, men hold jer til det antal, der står på pakningen.

Desværre må jeg meddele, at de privat praktiserende neurologer alligevel ikke er gået i gang med at behandle migrænepatienterne med CGRP-antistoffer. Det er meget ærgerligt for der er stadig lang ventetid på behandlingen på hovedpineklinikkerne. Der er opstået problemer med afregningen fra regionerne og de privat praktiserende neurologer.

Vi er gået sammen med Migræne Danmark og Danmarks patientforening for Hovedpine og sendt et brev til regionerne, som vi håber de vil tage til efterretning, så neurologerne kan komme i gang med at behandle de ventende migrænepatienter. Det koster samfundet rigtig mange penge i tabt arbejdsfor tjeneste for ikke at tale om de menneskelige omkostninger i form af at gå sygemeldt og den dårlige livskvalitet der følger. Kroniske smerter i længere tid går ud over hele familien og ikke mindst ens psyke. Det er så uretfærdigt, når der findes ny medicin, som rigtig mange kan have glæde af.

Der er kommet to nye præparater. Vyepti skal gives i en vene via et drop. Indtil videre er det kun hos Dansk Hovedpinecenter behandlingen foregår.

Vydura kan du få via en recept fra egen læge til akut migræne med eller uden aura. Den kan også bruges som forebyggende behandling af episodisk migræne. Her tages en tablet hver anden dag. Men ulempen indtil nu er prisen. Den koster pr. tablet kr. 207,-. Men spørg lægen, om han ikke vil søge enkelttilskud til dig. Den kan bruges, hvis du ikke har glæde af triptanerne, eller ikke tåler triptaner. Den tæller ikke med i de 9 migrænedage om måneden, hvor du må tage triptaner.

Glædeligt når der sker noget nyt indenfor migræne, bare så ærgerligt at vi stadig skal døje med for lidt personale, så ventelisterne bliver så lange på klinikkerne. Men ryg og be om en evt. afbestillingstid, eller forhør jer hos de forskellige hovedpineklinikker. På vores www.hovedpineforeningen.dk kan du finde navn og adresse på klinikkerne.

Er der nogen af jer der i disse stramme tider hvor alt stiger, har det ekstra svært og fx ikke har råd til at gå til træning, bustransport eller anden behandling så send os en mail på post@hovedpineforeningen.dk så vil vi se, hvad vi kan hjælpe med. Skriv lige jeres medlemsnr. På ansøgningen, står altid bag på bladet.

En ekstra bøn: Hvis I flytter eller ændrer mailadresse så gå lige ind på hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og brug jeres medlemsnr og logind, så kan I rette det direkte på jeres side. Vi har denne gang fået en del medlemsblade retur, fordi posten ikke kunne finde jer. Tidligere ændrede P&T adressen, men det gør de ikke mere.

Hanne Johannsen, Formand

Sekretariat:

Migræne & Hovedpineforeningen

Toftehøj 90, 6470 Sydals

Tlf. 70 22 00 52

Læserbreve sendes på: post@hovedpineforeningen.dk

Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve.

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

CVR-nr: 25277910

Layout/tryk:

Reklamehuset Sønderborg ApS, tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer august 2023. Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. juli 2023, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk. Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464

Husk at betale kontingent og ændre jeres adresse ved flytning

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen

Formand

Hanne Johannsen

Toftehøj 90, 6470 Sydals

Tlf. 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk

Næstformand

Maren Eriksen

Stengårds Alle 37 E, 2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 28 40 83 42 • mareneriksen@yahoo.dk

Bestyrelsesmedlemmer

Ulla Pedersen

Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg

Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com

Birgitte Skov Iversen

Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg

Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk

Lærke Thybo

Greenvej 12, Arnborg, 7400 Herning

Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com

Malene Boel

Fyrrestien 18, Birkelyst, 8800 Viborg

Tlf. 51 95 51 55 • malenebboel@gmail.com

Michelle Bønnelykke Dalgaard Klanghøj 48, 8670 Låsby

Tlf. 23 74 61 55 michelleboennelykked@hotmail.com

Suppleanter

Winnie Gudmand Jensen Slagelsevej 12, 4291 Ruds Vedby

Tlf. 30 27 76 60 winniegudmand@gmail.com

Revisor

Connie Nielson

Margretheparken 94, 6400 Sønderborg

Tlf. 25 85 37 54 • canplanet@gmail.com

Revisorsuppleant

Else Marie Sørensen

Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens

Tlf. 40 25 30 95 • troldfun@hotmail.com

Vi har en bøn til jer der ikke er tilmeldt PBS betaling Det koster foreningen mange penge at sende opkrævninger ud, de penge kan vi spare og bruge til andre gode formål, såfremt I tilmelder jer på PBS. Gå ind på jeres bank og tilmeld jer – på forhånd tak !

Arrangementer og generalforsamling

LIDER DU AF MIGRÆNE

Onsdag den 26. april kl. 18.30-20.30

i Frivillighedens Hus, Perlegade 50, 6400 Sønderborg.

Kl. 18.30: Sønderborg Osteopaterne fortæller om hvordan de hjælper hovedpinepatienterne.

Kl. 19.30: Kostvejleder Mette Brødsgård, der vil fortælle om hvor vigtigt det er at holde tarmen og dit blodsukker stabilt i og lidt om kostens betydning i forhold til migræne.

Tilmelding senest den 24. april 2023 på post@hovedpineforeningen.dk | GRATIS adgang

LIDER DU AF MENSTRUATIONSMIGRÆNE?

Søndag den 30. april kl. 15.00-16.00 på Odense Universitetshospital, Marie Krogh Stuen indg. 50, J.B. Windslews Vej 4, 5000 Odense.

Lider du af menstruationsmigræne, så kom og hør hvad forskningen har at byde på med forsker Mona Ameri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter.

Langt flere kvinder end mænd har migræne. For kvinder i den fødedygtige alder er forekomsten af migræne to til tre gange større end blandt mænd i samme alder, og der er mange interessante relationer til de kvindelige kønshormoner. Den markante forskel mellem kønnene har ansporet læge, ph.d. og forsker ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, Mona Ameri Chalmer, til at undersøge, hvad årsagerne kan være.

Særligt for kvinder med migræne er såkaldt menstruationsmigræne. Omkring 10% af alle kvindelige migrænepatienter har udelukkende anfald på menstruationstidspunktet – ren menstruationsmigræne – mens et større antal dels har anfald på menstruationstidspunktet, dels uden for – såkaldt menstruationsrelateret migræne. Menstruationsmigræne adskiller sig klinisk fra anden migræne ved blandt andet, at de menstruationsrelaterede migræneanfald er sværere, mere langvarige og sværere at behandle, sammenlignet med anfald uden for menstruationen.

Desværre foreligger der en misforståelse om, at der ikke er nogen behandling for menstruationsmigræne. Det er heldigvis ikke tilfældet. Selvom menstruationsmigræne kan være sværere at behandle end andre typer migræne, så kan det behandles. Mona Ameri Chalmer vil fortælle om bl.a. hendes forskning indenfor menstruationsmigræne, og hvordan menstruationsmigræne kan behandles. Derudover vil hun sætte fokus på den markante kønsforskel, der er i migræne.

Tilmelding senest den 24. april 2023 på post@hovedpineforeningen.dk Gratis for medlemmer af foreningen. Kr. 50,- for ikke medlemmer, som indbetales på mobilepay 65571 den 24. april 2023, skriv antal og Odense.

Søndag den 30. april kl. 16.30-17.30

på Odense Universitetshospital.

Vi fortsætter efter foredraget med Mona Ameri Chalmer.

Dagsorden til generalforsamlingen er følgende jfr. vedtægternes paragraf 11:

• Valg af dirigent

• Valg af referent

• Formandens beretning

• Forelæggelse af foreningens reviderede regnskab til godkendelse

• Forelæggelse af Foreningens budget og fastsættelse af kontingent, herunder også firmakontingent

• Valg af bestyrelsesmedlemmer

• Valg af suppleanter til bestyrelsen

• Valg af revisor og revisorsuppleant

• Indkomne foreslag (skal være bestyrelsen i hænde senest den 16. april 2023

• Fremlæggelse af bestyrelsens planer for det kommende år

• Eventuelt

På valg er:

• Hanne Johannsen (modtager genvalg)

• Lærke Thybo (modtager genvalg)

• Michelle Bønnelykke Dalgaard (modtager genvalg)

• Malene Boel modtager genvalg som suppleant

Suppleanter:

• Winnie Gudmand Jensen (modtager genvalg)

Revisor:

• Connie Nielson (modtager genvalg)

Revisorsuppleant:

• Else Marie Sørensen (modtager genvalg)

Er der nogen der har lyst til at hjælpe os i betyrelsen skal i være meget velkommen.

Mænd med migræne

Hvert fjerde år udgiver Sundhedsstyrelsen rapporten ”Den Nationale Sundhedsprofil”, som er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse af danskernes sundhed og trivsel. I rapporten fra 2021 opgøres migræne som den fjerde mest hyppige sygdom i Danmark, da i alt 17,9 % af befolkningen lider af sygdommen. Der er flest kvinder med migræne, men blandt mænd svarer i alt 11,3 % af de adspurgte, at de har migræne eller hyppig hovedpine.

Generelt opsøger mænd ikke praktiserende læge i lige så høj grad som kvinder. Dette nedsætter deres mulighed for at blive korrekt diagnosticeret og medicineret for deres migræne, og i sidste ende kan det have konsekvenser for mændenes livskvalitet.

I Syddanmark angiver flest mænd, at de har migræne eller hyppig hovedpine. Blandt førtidspensionister er det hele 25% af mændene, der lider af migræne eller hyppig hovedpine.

Indlagt med migræne

I akutte tilfælde kan migrænesymptomer være så voldsomme, at det forårsager pludselig synstab, dunkende smerter, kvalme, følelsesløshed med mere. På årlig bais indlægges flere tusinde personer på hospitalet grundet migræne. Tal fra Landspatientregistret viser, at der i 2021 var i alt 8664 sygehusophold grundet migræne.

Døjer du med migrænelignende symptomer, er det vigtigt at opsøge lægehjælp.

Kan du kende forskel på hovedpine og migræne?

Ifølge Maren Eriksen, sygeplejerske ved Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet, er rigtig mange mænd, der ikke er klar over, at deres hovedpine er migræne. Har du tendens til at kraftige hovedpiner, kan du være i risikogruppen for migræne.

Sådan behandles migræne Langt størstedelen af migrænetilfælde kan behandles hos den praktiserende læge. I lette tilfælde kan håndkøbsmedicin være nok til at lette smerterne, og er man hårdt ramt, kan lægen udskrive specifik migrænemedicin. Er migrænen så smertefuld eller atypisk, at den praktiserende læge ikke kan behandle den tilstrækkeligt, sendes man i

Skrevet af Katrine Kynde og Kirstine Grotkjær

første omgang videre til en neurolog eller en neurologisk afdeling. Er der herefter brug for yderlige undersøgelse og behandling, henvises til et af landets hovedpinecentre.

Simons historie

10-15 dage om måneden. Så ofte har 30 årige Simon Karlshøj migræne. Han har haft migræneanfald, siden han var 6 år gammel, men først som 27 årig opsøgte han lægehjælp og fik diagnosen migræne.

”jeg tænkte, at migræne var noget, jeg bare skulle lære at leve med. Derfor gjorde jeg ikke noget ved det før for et par år siden, da jeg begyndte at tænke, at det ikke kunne være rigtigt, at jeg skal leve mit liv på den måde,” fortæller Simons Karlshøj.

Simon beskriver migræneanfaldene som om, at han har lyst til at fjerne sit hoved fra sin krop. Han har migræne med aura, hvilket betyder, at han foruden hovedpinen får synsforstyrrelser og er meget lysfølsom. Indtil en neurolog diagnosticerede migrænen, havde Simon mest omtalt sin migræne som hovedpine.

”Jeg følte jeg tog andres sygdom på mig, og at det ikke var berettiget. Så jeg har ofte sagt, jeg har hovedpine, som egentlig var migræne.”

At søge lægehjælp føltes som et nederlag

På trods af de voldsomme smerter, var det først da Simon var 27 årig oplevede at få akutte migræneanfald, at han kontaktede sin læge. Anfaldene kunne blusse op på få sekunder og få det til at sortne for Simons øjne.

”Det var svært at gå til lægen og sige, jeg har ondt og på den måde indrømme, at man er sårbar – det føltes lidt som et nederlag,” siger Simon.

Denne tankegang tror Simon, at han deler med mange andre mænd. For ham var det overraskende at finde ud af, at mere end hver tiende mand i Danmark døjer med migræne eller hyppig hovedpine, fordi han ikke umiddelbart selv kender andre mænd med migræne. Men som han siger: ”Det gør jeg nok, de siger det bare ikke højt. Hvad jeg ved af, kender jeg kun kvinder, der har migræne. Så jeg har nogle gange følt mig lidt alene som mand med migræne.”

Simon selv siger det heller ikke nødvendigvis højt, når han har migræne. ”Når jeg snakker med andre, der har migræne, kan jeg mærke noget støtte. At det så tilfældigvis ikke lige har været mænd blandt dem, jeg har talt med, syntes jeg i virkeligheden bare er lidt spøjst” siger Simon.

Maren Eriksen hovedpinesygeplejerske ved Dansk Hovedpinecenter og næstformand hos Migræne & Hovedpineforeningen oplever via sit arbejde, at mænd sjældent selv opsøger hjælp. ”Mænd lider på mange måder lidt i stilhed. De er ikke de første til at gribe telefonen og søge hjælp. Det er faktisk ofte, at vi i foreningen oplever, at det er deres koner, der ringer på mændenes vegne,” siger Maren Eriksen. Samtidig oplever hun det generelle problem med manglende forståelse for alvoren af migræne. Vi har stadig det problem, at mange tror at migræne er det samme som hovedpine. Jeg har haft

patienter, der siger: Folk kan ikke forstå, at jeg ikke bare kan tage to Panodiler, og så er hovedpinen væk.

Maren Eriksen kan desuden nikke genkendende til, at mænd har sværere ved at acceptere deres migræne. Hun mener, at det er problematisk og kan føre til, at mange mænd undgår at søge hjælp med deres migrænelignende symptomer. ”Migræne har været set på som en lidelse, hvor der er noget psykisk galt med dig – at så er det fordi du ikke kan klare presset. Derfor tror jeg, at rigtig mange mænd lider i stilhed,” siger Maren Eriksen.

Så her fra foreningen kan vi kun opfordre mænd der lider af hovedpine/migræne at gå til lægen, der er hjælp at hente. Det er en sygdom der går så meget ud over livskvaliteten.

Test dig selv: Kan dine hovedpinesymptomer være migræne?

Er dine hovedsmerter moderate til intense?

Føles din hovedpine pulserende?

Sidder din hovedpine som regel i den ene side af hovedet?

Forværres din hovedpine ved fysisk aktivitet?

Kan du svare ja til 2 punkter og derover kan din hovedpine være migræne. Du bør søge læge for at blive under søgt og høre mere om behandlingsmulighederne.

MIGRÆNE OG HOVEDPINE HOS BØRN

Hovedpine hos børn og unge er et af de mest almindelige smertesymptomer, der findes. Det er også en af de mest almindelige årsager til sygefravær, både i skolen og fra sociale og sportslige arrangementer.

Det er almindeligt kendt og accepteret, at børn kan lide af flere forskellige typer hovedpine og at deres hovedpiner ikke nødvendigvis ligner voksnes. De er oftere af kortere varighed jo yngre barnet er, men kan sagtens være af høj intensitet. Nogle forældre kan måske undre sig over, at deres lille søn kan klage over hovedpine om morgenen, når han skal i skole, men godt kan komme til fodbold om eftermiddagen. Jo ældre barnet bliver jo mere begynder de dog at ligne voksne hvad hovedpinen angår.

Små børn med hovedpine

Selv helt små børn i 0-5 års-alderen kan lide af hovedpine eller migræne, og kan måske ikke selv formulere sig tydeligt. Nogle af symptomerne på dette kan være: irritabilitet, lys og lyd følsomhed, nedsat appetit pga. kvalme, måske småt-spisende, gråd, måske trækker de sig fra leg og sport i børnehave eller skole.

Der er en øget risiko for at forblive hovedpine og migræne patient som voksen, hvis man har det allerede i barndommen. Derfor er det vigtigt, at man tager børns hovedpine alvorligt, både som forælder og som behandler. Det kan variere fra familie til familie, hvordan man opfatter hovedpine. I nogle familier er de voksne måske selv vant til at have hovedpine og opfatter det som ”almindeligt”, i andre familier bliver forældrene overraskede og forskrækkede over, at bar-

net klager over hovedpine. Generelt vækker migrænesymptomer hos barnet som regel større bekymring hos forældre end symptomerne på spændingshovedpine.

Forskningsprojekt om kiropraktisk behandling

I den store randomiserede kliniske undersøgelse, som jeg har været projektleder for og behandler i undersøgte vi effekten af kiropraktisk behandling på 200 skolebørn med hovedpine eller migræne.

I undersøgelsen var der en gruppe som fik kiropraktisk behandling og en, som fik placebo -behandling. I begge grupper fik deltagerne gode råd om regelmæssige måltider, væske og søvn nok, og anbefalet at begrænse skærmtid så meget som muligt. Alle deltagere fik også samme undersøgelse og opmærksomhed, da de blev snakket med og undersøgt ens, ligesom de alle skulle besvare sms- hovedpinedagbøger. Men i den gruppe, der fik kiropraktisk behandling, var der dobbelt så mange, som fik en signifikant nedsættelse af deres antal af dage med hovedpine om ugen som i placebogruppen, og dette blev målt i 4 mdr.

Ryg og nakkeproblemer og skader Jeg synes, at det er meget spændende at arbejde med disse børn og se, hvad jeg som kiropraktor kan gøre for dem. Jeg mener, at mange børn har fået ryg eller nakkeproblemer efter fald, skader og uheld, og at disse tit overses, når man snakker om hovedpine. Hvis ikke barnet klager over ondt i nakken er det ikke så sandsynligt, at man som forælder tænker over en sammenhæng. Nogle børn nævner måske slet ikke, at de har ondt i ryg eller nakke, fordi de har haft det så længe, at

det er ”normalt” for dem. Jo ældre barnet bliver, jo flere stillesiddende timer i skolen og i hjemmet, de har, jo mere vil de så alligevel begynde at klage over ryg eller nakkesmerter, og her ser jeg dem så på klinikken for første gang. Så har de måske allerede haft både ryg/nakkeproblem og hovedpine i flere år. I hovedpineprojektet havde over 50% haft hovedpine i mere end 1 år.

Børns vaner foran skærm

For meget skærmtid med mobiltelefon, computer og IPad kan også have en negativ effekt på nakke og hovedpiner. Det er til gengæld noget de fleste forældre har fokus på og ofte giver udtryk for, at de diskuterer med barnet. Jeg mener, at det både er godt at have faste regler for hvor længe barnet må sidde med mobiltelefonen/IPad og hvordan barnet sidder. Nogle forældre fortæller, at barnet har en ”gamer-stol”, og det er vel bedre end at sidde i sengen, når de spiller computerspil- men ændrer ikke på, at de ikke bør sidde der for længe.

Et alternativ til skærmtiden er fysiske aktiviteter, hvor det nogle gange kan være nødvendigt, at forældrene deltager, feks. gå eller cykel-ture, en tur i svømmehallen eller i skoven. Måske har barnet en sport, et fritidsjob eller fast ”gå med hunden” tjans hjemme, alle aktiviteter tæller på den gode side. Hvis det er muligt, så bør man også lade barnet gå eller cykle i skole, det giver både frisk luft og bevægelse.

Besøg hos os her på klinikken Når vi her på klinikken får et barn ind, som lider af hovedpine eller migræne, så vil vi typisk bruge 1 time ved første besøg. Ved dette første besøg vil jeg gerne igennem:

En samtale

• hvor vi snakker om hovedpine hyppighed, styrke og karakter. Er der andre symptomer? Noget, der trigger hovedpinen? Noget der hjælper? Har barnet fået andre undersøgelser eller behandling for hovedpine? Er der hovedpine i familien? Medicinforbrug for hovedpine?

• vi skal også snakke om, hvorvidt barnet har andre sygdomme, feks. allergier, astma, tandproblemer, synsproblemer eller ryg/nakkeproblemer. Jeg vil gerne vide, om de er opereret for noget eller får medicin for noget

• har barnet oplevet traumer, fald, ulykker og hvilke? Måske også haft hjernerystelser?

• jeg vil også gerne høre om barnets livsstil, dvs. spisevaner, fordøjelse, søvn, sport, fritidsjob, skærmtid og vaner.

• trivsel i skole og hjem

En undersøgelse

• først en neurologisk undersøgelse, hvor jeg screener for, om barnet har nogle problemstillinger, som kræver, at jeg sender dem videre til lægelig vurdering med det samme

• kiropraktisk undersøgelse, hvor jeg undersøger hele barnets ryg, bækken og kæbeled. Jeg vil vurdere, om barnet har nedsat funktionsevne i et eller flere led, som kan være medvirkende til hovedpineproblemet, og som egner sig til kiropraktisk behandling

Information

• om hvad jeg kan tilbyde barnet i et behandlingsforløb

• hvad barn og forældre selv kan gøre i forløbet (gode råd)

• udlevering af simpel hovedpinedagbog, så både barn, forældre og jeg kan følg udviklingen i behandlingsforløbet

Kiropraktor Susanne Lynge

Arbejder til dagligt på Kiropraktisk Center og Børneklinik Brønderslev sammen med sin mand kiropraktor Jens Rosing. Hun er uddannet i USA i 1986 og arbejdet med børn i alderen 0-18 år fylder ca. 70% af hendes hverdag på klinikken. I 2012 tog hun en Masters of Science uddannelse i kiropraktisk pædiatri i Bournemouth.

Hun har været initiativtager, projektleder og behandler på Hovedpineprojektet, en randomiseret, kliniske undersøgelse, som undersøgte effekten af kiropraktisk behandling på hovedpine hos 200 børn i 7-14 års alderen. Dette projekt er lavet i samarbejde med 3 forskere fra Syddansk Universitet og en børnelæge i Aalborg.

Behandling

• den kiropraktiske behandling består hos os af korte præcise tryk på led med nedsat bevægelighed for at forbedre funktion og nedsætte den irritation et sådant problem generelt giver kroppen, både hvad angår smerte, funktion og irritation. Behandlingen kan give en klik-lyd, den gør som regel ikke ondt, og er selvfølgelig tilpasset barnets alder, størrelse og problemstilling. Jo yngre barn jo lettere behandling. Ved behandling af helt små børn vil behandlingen bestå af helt små lette tryk, og ikke nødvendigvis klik-lyd.

• Behandlingen gives kun på ganske få led, kan være i rygsøjle, bækken, nakke og/ eller kæbeled- alt efter hvad undersøgelsen har indikeret

Information om bivirkninger

• I Hovedpineprojektet blev data om bivirkninger indsamlet ved hvert besøg og de mest almindelige var træthed, hovedpine og ømhed af 0-2 timers varighed efter behandlingen

• Der var ingen alvorlige bivirkninger

Da der er en risiko for at børn med hovedpine og migræne bliver til voksne med hovedpine og migræne, så er det vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt både med behandling og rådgivning. Jeg mener, at kiropraktisk behandling bør overvejes i langt flere tilfælde, når behandlingsstrategi laves for disse børn. Kiropraktisk behandling er medicinfri og som regel med små forbigående bivirkninger.

Når hovedpine og synsforstyrrelser er en sjælden ulv i fåreklæder

En ung kvinde i starten af 20-års alderen er blevet indlagt på hospitalet. Hun har taget 14 kg på over det seneste års tid, så BMI’et har sneget sig op på 38, men hun er i øvrigt sund og rask. Indtil nu. Kvinden er igennem flere måneder dagligt vågnet med en ny slags hovedpine, der sidder i baghovedet og stråler om bag øjnene. Den er slem – og bliver værre, når hun er fysisk aktiv. Hun har kvalme, har enkelte gange kastet op og er lysfølsom. Hendes læge mener, det må være migræne. Indimellem kommer der anfaldsvis svimmelhed, hun kan høre sin egen puls i øret og når hun bukker sig forover, kan det sortne kortvarigt for øjnene. Da synet bliver tiltagende sløret, går hun til optiker – måske hun skal have justeret styrken i sine briller?

Optikeren tager et foto af kvindens øjenbaggrund. Noget er galt. Optikeren gør et opkald til en øjenlæge. Denne bekræfter mistanken: Synsnerverne er ’hævede’. Kvinden bliver indlagt på en neurologisk afdeling samme dag. En øjenlæge på hospitalet finder hendes synsfelt plettet af sorte plamager, hvor synet er forsvundet. I de følgende dage får hun taget blodprøver, scannet hjernen og lavet en lumbalpunktur. Her føres en tynd nål gennem lænderyggen ind i rummet, hvor hjernevæsken befinder sig. Derved fås et mål for væsketrykket i hjernen, da der er direkte forbindelse hertil. Undersøgelserne er normale – bortset fra hjernevæsketrykket, som er svært forhøjet.

Da der udtømmes hjernevæske, oplever kvinden øjeblikkelig lindring af hovedpinen og opklaring af både syn og tanker. Kvinden får diagnosen Idiopatisk Intrakraniel Hypertension, sættes i medicinsk behandling og starter et vægttabsforløb. Måneder senere har hun tabt 7 kg. Synsfunktionen er i bedring og medicinen kan forsigtigt trappes lidt ned. Hovedpinen generer stadig. Men det var ikke migræne.

Migræne er en særdeles hyppig hovedpineform, der rammer flere kvinder end mænd, og ofte debuterer i ungdommen. Hovedpinen kan forudgås eller ledsages af syns-

forstyrrelser. Overvægt er ligeledes blevet særdeles hyppig, også i Danmark, med en forekomst på godt 53% i den voksne befolkning, og hos knap hver femte i form af svær overvægt. Vi ved, at der er en forbindelse mellem overvægt og hovedpine; overvægt er fx en risikofaktor for at migræne bliver kronisk. I sjældne tilfælde er en migrænelignende hovedpine en forklædning af anden alvorlig sygdom. Dette gælder den relativt sjældne sygdom Idiopatisk Intrakraniel Hypertension (IIH), som populært sagt betyder ”for højt tryk i kraniet uden kendt årsag”. Denne mystiske sygdom rammer stort set udelukkende unge kvinder i 20-40-årsalderen som er overvægtige, ikke sjældent i slipstrømmen af en nylig vægtøgning. Der er således en klar sammenhæng mellem overvægt og IIH. Sygdommen indebærer en alvorlig risiko for varig synsnedsættelse, da det forhøjede tryk i kraniet trykker på synsnerverne og kan give ’hævelse’, såkaldt papilødem. Fordi synsskaderne oftest udvikler sig i periferien af synsfeltet og svarende til den fysiologiske ’blinde plet’, som vi alle har, kan det gå ubemærket hen i længere tid, inden det opdages. De øvrige diffuse symptomer fejltolkes ofte med god grund som anden mere hyppigt forekommende sygdom. Det er dog vigtigt at opdage og behandle sygdommen i tide, inden der sker varig skade på synsnerverne. Samtidigt er det vigtigt ikke at overdiagnosticere, hvorfor håndteringen bør foregå på højt specialiseret niveau, hvor øjenlæger og neurologer har et tæt samarbejde og har opbygget erfaring og kompetence.

Men hvorfor går det galt for lige netop denne minoritet af unge kvinder med overvægt, når så mange kvinder med overvægt aldrig udvikler sygdommen? Selvom forekomsten af IIH er i stigning parallelt med befolkningens BMI, er det fortsat en relativt sjælden sygdom. Vores forståelse af regulationen af væsketrykket i kraniet er endnu meget begrænset. Danner patienter med IIH for meget hjernevæske eller fjernes der for lidt? Skyldes det høje hjernevæske-tryk ændrin -

ger i hjernevævets eftergivelighed, måske fordi hjernevæskens flow er forstyrret? Et studie har antydet, at patienter med IIH har dys-fungerende fedtceller, der opfører sig anderledes end ved almindelig overvægt. Fedtvæv er en aktivt væv, inflammatorisk, immunologisk, metabolisk og hormonelt, og kan påvirke kroppens øvrige organer inklusive hjernen. Måske har fedtvævets placering i kroppen betydning – er det primært ophobet i underhuden eller omkring de indre organer i bughulen? Det tyder også på, at hormonprofilen er afvigende hos patienter med IIH, bl.a. er det mandlige kønshormon, testosteron, øget i både hjernevæsken og blodet. Der foregår formentlig en kompleks metabolisk og hormonel forstyrrelse, som influerer på hjernevæsketrykket, men hvad der er hønen og ægget, og hvordan det hele hænger sammen, vides endnu ikke. Vi forsker i mekanismerne på Dansk Hovedpinecenter, dels ved hjælp af en rottemodel, men også patienter med IIH hjælper os på vej ved at deltage i vores projekter.

Effekten af den aktuelle medicinske behandling er sparsomt efterprøvet og opleves for de fleste patienter at være ledsaget af generende bivirkninger. I svære tilfælde med akut synpåvirkning kan man være nødt til at operere. Det, som virkelig kan bringe kontrol over sygdommen, er et betydeligt vægttab, hvilket generelt er svært at opnå. Ved såkaldt bariatrisk kirurgi, hvor overvægtige patienter får opereret mavesækken med henblik på vægttab, skyldes effekten primært, at patienternes eget hormon-respons på fødeindtag ændres. Efter operationen sker allerede få dage senere automatisk en øget udskillelse af det naturlige tarm-hormon GLP1 (Glukagon-lignende peptid 1) ved fødeindtag. GLP1 har en række hensigtsmæssige effekter på bugspytkirtel, lever og blodsukker, men virker også i hjernen, bl.a. i centret hypothalamus, der regulerer hormoner, kropstemperatur, appetit og fødeindtag. Her dæmper GLP1 appetitten. Måske er der flere ukendte virkningsmekanismer; om det inkluderer regulation af hjernevæsken er endnu uklart.

Skrevet af Læge ph.d.-studerende v/Dansk Hovedpinecenter Nadja Skadkær Hansen - nadja.skadkaer.hansen@regionh.dk

Der er udviklet medicin, som ligner GLP1 og har samme effekter. På denne måde imiteres fedme-operationen på en skånsom ikke-invasiv måde – i form af ugentlige injektioner i underhuden. Medicinen er oprindeligt udviklet til at behandle sukkersyge, men viste sig også at medføre betydelige vægttab – større end hvad man kan opnå med livsstil-ændringer. Medicinen er derfor nyligt godkendt til behandling af overvægt og på hylderne på de danske apoteker.

Vi undersøger aktuelt på Dansk Hovedpinecenter, om behandling med denne GLP1medicin kandiderer som fremtidig behandlingsmulighed for patienter med IIH. Før vi kan ændre behandlingspraksis, må vi efterprøve, om GLP1 tolereres i den aktive fase af IIH-sygdommen i kombination med den tryksænkende behandling, og om det virker bedre, end vores aktuelle vægttabs-strategi. Denne består i vejledende samtaler med en diætist med henblik på livsstilsændringer. Det er helt afgørende at kunne sammenligne med en gruppe patienter, som ikke får GLP1. Halvdelen af projektdeltagerne behandles derfor efter helt gængs standard. Alle patienter følges tæt. Vi evaluerer på størrelsen af vægttab, hvor meget hjernevæske-trykket falder, fedtfordelingen på kroppen inklusiv i leveren samt en række øjenundersøgelser, hvis mål er at påvise for højt tryk i hjernen uden at lave en lumbalpunktur, som kan være en ubehagelig procedure. Vi gemmer også hjernevæske, blod og urin for at undersøge biomarkører for sygdommen. Helt nydiagnosticerede patienter med IIH tilbydes forløb i projektet. Vi modtager gerne patienter fra hele landet, når diagnosen stilles eller bekræftes på Dansk Hovedpinecenter eller Neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital. Der pågår aktuelt et lignende forskningsprojekt i udlandet.

Det bliver spændende og afgørende at evaluere, om GLP1 skal have en plads i behandlingen af IIH i fremtiden. Og om det lykkes at få IIH anerkendt som en sygdom afledt af overvægt, da dette vil have betydning for muligheden for tilskud til den aktuelt meget dyre vægttabsmedicin. IIH er desværre en sygdom, der savner effektiv, veltolereret og evidensbaseret behandling. Behandling, der kan redde synet, men også håndtere den invaliderende persisterende hovedpine, som halvdelen af patienterne oplever trods heling af synsnerverne. Dette efterstræber vi at ændre på.

Historien i begyndelsen er opdigtet, men inspireret af virkelige patientforløb.

Whiplash (piskesmældsskade) og hovedpine

Hvad er piskesmældsskade?

En piskesmældsskade er symptomer fra nakken og tilstødende områder, som skyldes en antaget skade i bløddelene. Bløddelene er betegnelse for muskler, sener, ledbånd og ledkapsler og discus mellem halshvirvlerne. Du har typisk smerter og stivhed i nakken, har eventuelt hovedpine og er svimmel. Piskesmældsskaderne forbindes typisk med skader efter påkørsel bagfra, hvor hovedet kastes voldsomt tilbage for derefter at blive kastet frem. Men lignende skader kan også forekomme ved påkørsel fra siden. Disse skader kan også ses ved fald på ski og ved andre fald.

Hvad er symptomerne på piskesmældsskade?

Smerter i nakkeområdet, stivhed af muskulaturen og hovedpine.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis du har føleforstyrrelser og besvær med at styre armene, så kan der være tale om nerveafklemning.

Hvad er årsagen til smerterne?

Når hovedet bliver kastet brat bagover, får halshvirvelsøjlen en tilsvarende kraftig bøjning bagover. Alle bløddelene på forsiden af halshvirvlerne får derved en pludselig overstrækning. Dette kan føre til stræk af sener eller muskelfibre, og der kan udvikles en lokal nerveirritation på grund af vævsskade. Når hovedet i næste øjeblik kastes fremover, kan du få tilsvarende vævsskader i bløddelene på bagsiden af halshvirvlerne. Pladsforholdene er trange i nakken, og området er også usædvanligt ømfindtligt. Derfor kan ganske små vævsskader i nogle tilfælde føre til relativt alvorlige gener. De skadede områder bliver ofte stive sammenlignet med perioden før uheldet.

Hvordan behandler man piskesmældsskade?

Undgå unødig belastning af nakken de første par dage. Du kan have behov for smertestillende såsom paracetamol eller ibumetin samt aktive øvelser. Får du smerter i længere tid kan en MR- eller CT-scanning komme på tale, men som oftest viser de intet.

Er piskesmældsskade farligt?

Der kan være risiko for langvarige smerter og gener. Ud fra statistikken er det beregnet, at alle dem, som udsættes for skader som kunne medføre piskesmældsgener, er det kun 3-5% af alle, som får gener. Af disse vil ca 90% blive raske i løbet af 6 måneder.

Kilder: Søren kold, klin.prof., overlæge ph.d. klinisk institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg universitetshospital. Bo Christensen prof. Ph.d. praktiserende læge, institut for folkesundhed – Almen Medicin, Aarhus Universitet. Jes Bruun Lauritzen, prof., overlæge, dr. Med., Ortopædkirugisk afd. Bispebjerg. Hans Chr. Kjeldsen, ph.d., praktiserende læge Grenå.

FAKTA

• Piskesmældsskade opstår, når man påkøres bagfra i bil, men andre typer uheld kan også medføre en whiplash

• Der er ikke knoglebrud eller over revne ledbånd

• Få procent af personer med piskesmæld får varige gener

• De fleste gener svinder af sig selv

RABAT gennem

Migræne & Hovedpineforeningen

Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på caspar@casparf.dk

Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullnessforløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations

Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk

Kynebogco v/kropsterapeut

Thaus Leopold Jensen

Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,-

Medlemspris kr. 450,-.

Sig I kommer fra vores forening.

Mail: thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43

Få en bedre livskvalitet med akupunktur mod hovedpine Alle medlemmer af foreningen Praktiserende Akupunktører, har gennemført en lang uddannelse. Find nærmeste PA-Akupunktør på www.aku-net.dk

Osteo-Nord

Sohngaardsholmsvej 2 1. sal, 9000 Aalborg www.osteo-nord.dk, info@osteo-nord.dk

Tlf. 42 44 45 28.

Gratis forundersøgelse varighed ca 20-25 min. Kun for foreningens medlemmer. Oplys medlemsnr.

Fysioterapi & Motion, Hvidovre Stamholmen 151,st, 2650 Hvidovre Tlf. 36491340, mail@fysogmotion.dk www.fysogmotion.dk

Rabat 10% på massage pr. behandling (Normalpris 249 kr)

Rabat 10 % på træning pr. måned (Normalpris 219 kr) Medlemmerne skal oplyse, at de er medlem ved booking.

Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%.

Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på poul@hjernecentrum.dk

Hypnose og NLP

v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf. 60 51 20 62 kontakt@christinepackness.dk Alle medlemmer får 10% på alle sessioner. Hypnose er et rigtig godt redskab til at afhjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til mig – det er gratis! Se mere på www.christinepackness.dk

Kinesisk læge Billy Huang

RAB godkendt har mere end 30 års erfaring i at behandlere migræne, piskesmæld, diskusprolaps og frossen skulder. Forundersøgelse er gratis. Er du medlem får du kr. 100,- i rabat til hver behandling. Klinik i KBH., Århus og Kolding. www.coclo-klinik.dk · Tlf. 22 32 34 56

Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.). Line Zhang giver kr. 50 rabat.

Artikel fra Dagens medicin 15.2.23

Hver anden patient med hovedpine bliver henvist til en neurolog, cirka 40 pct. får triptaner, mens hver tiende patient får udskrevet opioider til at håndtere smerterne.

Det viser et studie, som har kortlagt, hvordan 19 lægepraksisser i Vejle Kommune diagnosticerer, behandler og henviser patienter med hovedpine.

»Vi håber, at studiet kan sætte fokus på hovedpine. Tidligere har hovedpine ikke fyldt så meget under medicinstudiet, men det fylder meget i samfundet,« siger Louise Ninett Carlsen, der er førsteforfatter og reservelæge ved Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup.

»Samfundsmæssigt er det både dyrt og ressourcekrævende. For patienten påvirker det livskvalitet, uddannelse, job, familieliv og socialt samvær,« siger hun.

Alle medlemmer af Migræne & Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):

KlinikBoel

Ved sygeplejerske, massør, zoneterapeut og mindfulnesstræner Malene Boel. Trænger du til forkælelse og velvære. Jeg tilbyder:

• Zoneterapi

• Massage

• NADA behandlinger

Besøg min hjemmeside www.klinikboel.dk. Medlemsrabat: De første 5 NADA behandlinger til halv pris.

Gratis socialrådgiver og psykologhjælp 1. gang gratis. Derefter egen betaling. Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet. Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under information og medlemsfordele.

Terapeut og mentor i mental sundhed Michelle Bønnelykke

Jeg hjælper dig som føler dig overvældet af din hverdag, med at lytte til din krop og dit mentale jeg, ved at sænke kravene til dig selv, så du kan opnå en højere grad af frihed, livsglæde og indre ro. Alle medlemmer af Hovedpine- og migræneforeningen kan få 10% rabat på første 1:1 session. Kontakt mig for en gratis og uforpligtende afklaringssamtale.

Mental omsorg v. Michelle, Tlf. 23 74 61 55 michelleboennelykked@hotmail.com www.mentalomsorg.dk

BoostdinTarm

V/kostvejleder Mette Brødsgård Kongensgade 13, 2. sal, 6700 Esbjerg. Tlf.: 26 15 94 91, www.boostdintarm.dk

Medlemstilbud:

20% på vitamintest+kostvejledning

Kunsten at få ro på af Karen Pallisgaard

Kontaktpersoner

Støttegrupper og selvhjælpsgrupper

Birgitte Skov Iversen

Ravnekærlund 148

5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk

Else Marie Sørensen

Kærvangen 5, Turup

5610 Assens Tlf. 40 25 30 95 troldfun@hotmail.com

Winnie Gudmand Jensen

Slagelsevej 12, 4291 Ruds Vedby Tlf. 30 27 76 60 winniegudmand@gmail.com

Mary Sigurskjold Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com

Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Ditte Sørensen

Randers Tlf. 23 32 24 66 ditte_pigen1@hotmail.com

Grete Nielsen

fladehoej29@hotmail.com Grete

GAVER DER GAVNER

Vi har brug for din hjælp som gavegiver til §8 A de fleste kender en med migræne, svom er en invaliderende sygdom for rigtig mange og Danmarks 3. største sygdom og koster 700.000 tabte arbejdsdage pr. år. Det skal og må vi kunne gøre bedre.

Vil du være med til at sikre, at folk med migræne får den bedste behandling, kortere ventetider og bedre vilkår i deres hverdag. Bliv gavegiver støt med min. kr. 200 og du får skattefradrag.

Vi er §8A godkendt af staten og det betyder at vi skal have 100 gavegivere der hver giver kr. 200 pr. år. For disse kr. 200 får du til gengæld skattefradrag som vi opgiver

til skat hver år i december måned. Men vi savner ca. 10 personer for at vi kan opretholde vores ordning.

Ordningen betyder, at vi kan få del i momsrefusion på vores indkøbsfakturaen, og dem der vælger at oprette en del af deres testamente til os slipper også billigere i arveafgift.

Beløbet bruger vi bl.a. til den vigtige forskning, opråb til politikerne, arbejdsgivere og foredrag rundt i landet.

Såfremt I vil støtte os så kan I gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og donation. Her kan I udfylde med navn, adr. og CPR nr. Vi har et lukket system, så I skal ikke være bange for at oplyse jeres data. I kan betale de kr. 200 online og gerne oprette jer på PBS.

I kan også betale på mobilepay 65571 skriv navn og donation og oplys de sidste 4 cifre af jeres tlf. nr.

Vi takker på forhånd.

Migræne & Hovedpineforeningen

Låsby Tlf. 23 74 61 55 michelleboennelykked@hotmail.com

En lille del af dit testamente kan betyde meget for den vigtige forskning i migræne og hovedpine.

Vi er §8A godkendt og det er en stor fordel hvis du i dit testamente vil give en del til Migræne & Hovedpineforeningen og dermed hjælpe andre mennesker til et bedre liv og gøre en forskel.

Som humanitær organisation er vi fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, det beløb du vælger at testamentere til Migræne & Hovedpineforeningen går ubeskåret til foreningens arbejde.

Du vælger selv beløbets størrelse. Tag en snak med din advokat og vi betaler ½ delen af dine advokatomkostninger.

Betænk Migræne & Hovedpineforeningen i dit testamente §

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

Hovedpine? Hovedpine? 12 af

Rigshospitalet

Lider du af Post-Traumatisk Hovedpine?

Så kan du måske blive MR-skannet

Baggrund

Mail: rchr0144@regionh.dk

På Rigshospitalet er vi i gang med et forskningsprojekt, hvor vi skal MR-skanne 120 patienter med post-traumatisk hovedpine.

Lider Så

Lider Så

Hvem søger vi?

På Rigshospitalet med et forskningsprojekt, vi skal MR med post hovedpine.

På Rigshospitalet med et forskningsprojekt, vi skal MR med post hovedpine.

Forsøget

Som forsøgsdeltager skal man:

• Besvare et hovedpinespørgeskema.

• Afgive en blodprøve.

• Igennem en MR-skanning af hjernen uden kontrast.

Som forsøgsdeltager

• Personer mellem 18 og 65 år.

• Besvare hovedpinespørgeskema.

Som forsøgsdeltager

• Besvare hovedpinespørgeskema.

• Afgive

Forsøget afvikles over én forsøgsdag og tager ca. 2,5 time.

Projektet foregår på Rigshospitalet hver søndag. Der kompenseres med 150 DKK i timen samt transportgodtgørelse.

• Personer der lider af posttraumatisk hovedpine i > 12 måneder som følge af en hjernerystelse.

• Afgive

• Igennem hjernen Forsøget forsøgsdag

• Personer som ikke har lidt af migræne eller hyppig spændingshovedpine før hjernerystelsen.

• Igennem hjernen Forsøget forsøgsdag Projektet Rigshospitalet Der kompenseres i timen samt transportgodtgørelse.

Ved interesse kan du kontakte:

Rune H. Christensen, læge og Mail: rchr0144@regionh.dk