Delprojekt 3 kr%c3%86s projekt penge lyver aldrig de lyver de lugter kun lidt by Jonas Svane Jakobsen

KRÆS - kreativ æstetisk hf Projekt Penge lyver aldrig de lugter kun lidt Uge 34-35 2010

KRÆS PROJEKT 4, 2009 Anne-Marie Tyroll Beck. University College Syddanmark. Videncenter for Ledelse, Organisation og Kompetenceudvikling. 2011.

Side 2/24

1. INDLEDNING.......................................................................................................................................... 3 1.1 DET TEORETISKE GRUNDLAG....................................................................................................... 3 1.2 EVALUERINGENS FORMÅL, METODE OG DATAINDSAMLING.....................................................4 1.2.1 Dataindsamling............................................................................................................................ 4 2. PROJEKTBESKRIVELSE. BAGGRUND................................................................................................. 5 3. EVALUERINGSRESULTATER................................................................................................................ 7 3.1 AT UDVIKLE, AFPRØVE OG BESKRIVE LÆRINGSFORMER, DER INDDRAGER DEN ÆSTETISKE, KREATIVE DIMENSION (I FAG DER NORMALT IKKE OPFATTES SOM KREATIVE).....7 3.1.1 Opstart på projektperioden........................................................................................................... 7 3.1.2 Den æstetiske dimension: Arbejdet med de fem virksomhedsformer...........................................8 3.1.3 Kreativitet og innovation............................................................................................................. 10 3.1.4 At overføre de kreative kompetencer til andre fag......................................................................11 3.2 AT GENNEMFØRE TVÆRFAGLIGE FORLØB OG PROJEKTSAMARBEJDER MED DET PRIVATE ERHVERVSLIV...................................................................................................................................... 12 3.3 AT TILTRÆKKE, FASTHOLDE OG MOTIVERE DE UNGE.............................................................12 3.4 SNOGHØJ HØJSKOLES BETYDNING........................................................................................... 16 4. OPSAMLING......................................................................................................................................... 17 BILAG........................................................................................................................................................ 19 BILAG 1: SKEMA FOR PROJEKTUGERNE 34-35................................................................................19 BILAG 2: BREV TIL LÆRERNE............................................................................................................. 21 BILAG 3: BREV TIL DE STUDERENDE 1............................................................................................. 22 Bilag 4: Brev til de studerende 2............................................................................................................. 23

Side 3/24

1. INDLEDNING Det fjerde KRÆS projekt har titlen Penge lyver aldrig de lugter kun lidt og foregår i ugerne 34-35, 2010 på VUC i Fredericia med KRÆS elever fra første og anden årgang. 1.1 DET TEORETISKE GRUNDLAG Det teoretiske grundlag for det fjerde projektforløb bygger på de æstetiske læreprocesser og på begreberne kreativitet og innovation. Et teoretisk fundament for forståelsen af æstetiske læreprocesser blev præsenteret af Else Marie Okkels, Videncenter for Professionspædagogik, UCSyddanmark (2008) i forbindelse med det første projekt ”det perfekte menneske”. De fem virksomhedsformer1 og modellen for igangsættelse af æstetiske læreprocesser, udgør den begrebslige forståelsesramme for evalueringen. De fem virksomhedsformer 1. Oplevelsesmæssige virksomhed. Oplevelse beskrives som en aktiv proces, der er kropslig, sansende og følende. Derfor kræver oplevelse andre muligheder for bearbejdelse, dvs. andre formsprog. Den indeholder kvaliteter og sider, der ikke kan indfanges i analytisk rationelt sprog. 2. Færdighedsmæssige virksomhed. Der skal færdigheder til, for at kunne give indhold form. Eleven skal kunne vælge og bruge det ”sprog” – den form – der bedst muligt fremstiller det indhold, han/hun ønsker at udtrykke. 3. Udtryksmæssig virksomhed. Ved at udtrykke sig om egne forestillinger og følelser udvikler eleven sin personlighed. Det er helheden der skal overvejes dvs. sammenhængen mellem erfaringens personligt følelsesmæssige sider og dens udtryksmæssige muligheder. 4. Analytisk virksomhed. Denne virksomhedsform beskæftiger sig med sprog og begreber. På den ene side peger den på, hvordan eleven med sproget som redskab kan navngive og tilegne sig arbejdsgange, redskaber, materialer og udtryk. På den anden side peger denne virksomhedsform også på den kritiske refleksion. 5. Kommunikativ virksomhed. En vigtig del af praktisk musisk læring er at udvikle evne til og erfaringer med at henvende sig til andre, både for at fortælle undervejs i læreprocessen, men også for at fortælle om det færdige resultat. Den kommunikative virksomhed er et socialt aspekt, idet den informerer, skaber debat og diskuterer holdninger 2. Begreberne kreativitet og innovation er præsenteret ud fra Valdemar Duus materiale ”entreprennørskab i undervisningen”. Dorthe Christiane Iversen, videncenter for pædagogik & velfærdsinnovation, UCSyd har formidlet definitioner på kreativitet og innovation i forbindelse med et visionsseminar for lærerne og på en innocamp afholdt den 20. og 21. oktober 2009. 3 Kreativitet er jf. Valdemar Duus evnen til at kunne kombinere kendte ting, ord, begreber eller ny viden på en ny måde og bragt i anvendelse i en ny sammenhæng. Man kan også sige, at fokus på de kreative processer i undervisningen, styrker de lærendes evner til at tænke i associative baner og foretage tankespring. Den kreative proces kan trænes ved at: -

Den lærende formulerer nye spørgsmål Den lærende kan overføre det, de lærer, mellem forskellige kontekster Den lærende arbejder ud fra, at læring er en proces, som også indebærer, at man lærer af sine egne fejl Den lærende lader sig opsluge af en problemstilling, indtil der er nået et resultat.

Kreativitet er en iterativ proces og kreativiteten bevæger sig mellem forskellige stadier. Innovation kan derimod defineres som ”evnen til at bruge kreativiteten på en måde så ideen skaber værdi for andre end en selv”4. Det sociale element er vigtigt i den innovative proces. Ideer som ingen kan bruge har ingen nytteværdi for andre. Hvor kreativitet handler om at skabe noget nyt, handler innovation om at udvikle ideerne, så de giver værdi for andre i fx en lærings- eller en samfundsmæssig sammenhæng. 1

Carl Johan Schnedler. Praktisk eksperimentel undervisning Den praktisk musiske dimension i undervisningen side 142-147 (1997) Carl Johan Schnedler side 142-147 3 Dorthe Christiane Iversen har arbejdet ud fra den kreative platform, Ålborg Universitet: 2

http://people.plan.aau.dk/~sh/DKP/Udgivelser%20om%20Den%20Kreative%20Platform/Bogen%20om%20Den%20Kreative %20Platform%202.%20Udgave%202008.pdf. 4 Valdemar Duus red. (2007) Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden.

Side 4/24

1.2 EVALUERINGENS FORMÅL, METODE OG DATAINDSAMLING Evalueringen tager udgangspunkt i projektets mål og succeskriterier, og ud fra elev- og lærervurderinger, vurdere det i hvor høj grad disse mål er opnået. 1.2.1 Dataindsamling Dokumentanalyse Der er anvendt følgende dokumenter i forbindelse med beskrivelse af projektperioden:  Uge skemaer for uge 34 og 35  Brev til de studerende 1  Brev til de studerende 2  Brev til de studerende 3 Fokusinterviews I forbindelse med den fjerde projektperiode er der gennemført fokusinterviews udelukkende med eleverne. Den 6.9.2010 blev der gennemført fokusinterviews med elever fra henholdsvis Kræs 1 og Kræs 2. Eleverne er udvalgt ud fra spredning på køn, årgang, gruppeinddeling og elever der bor på Snoghøj Højskole. KRÆS 1: 8 elever (fire drenge og fire piger). 1. årgangs elever. 4 i dramagruppen og 4 i musikgruppen. KRÆS 2: 7 elever (tre drenge og fire piger). 2.årgangs elever. 3 i dramagruppen og 4 i musikgruppen. Analysen I forbindelse med gennemgangen af elevernes udtalelser anvendes matricer som struktureringsværktøj. Det angives i matricen i venstre side hvad der er temaet og i øverste kolonne er det angivet om det er Kræs 1 eller Kræs 2 elever der udtaler sig. Elevernes udtalelser er angivet med et nummer som svarer til respondentens nummer.

Side 5/24

2. PROJEKTBESKRIVELSE. BAGGRUND KRÆS projektet har titlen Penge lyver aldrig de lugter kun lidt og foregik i ugerne 34-35, 2010 på VUC i Fredericia med elever fra første og anden årgang. På tværs af de to Kræs klasser har eleverne i løbet af to uger arbejdet med en fælles opsætning af et musik- og teaterstykke. Formålet med projektet var, at give eleverne indsigt i, at arbejde med design dvs. design af roller. Projektforløbet bestod af en performancedel som indeholdt usynligt teater, dans, musik og et teaterstykke. Projektet skulle munde ud i en forestilling ved ”Campus in Concert” fredag d. 3. september 2010. Rollerne er alle handelsrejsende som er mødt op for at sælge ”noget”, det de skal sælge medbringes i en kuffert. Eleverne fra Kræs 1 og 2 blev delt ind i to grupper. Den ene gruppe skulle arbejde med musik og den anden gruppe skulle stå for opsætningen af et teaterstykke. Musikken skulle arbejde med 2-3 numre om emnet ”penge” og derudover skulle eleverne lave musiknumre, stemningsnumre som havde til hensigt at underbygge performance blandt publikum. Performancedelen skulle arbejde med forskellige scener. Én af de kreative lærere giver følgende billede af hvordan arbejdsgangen er i performancedelen. ”Scene 1. Der skal arbejdes med sanserne og rollerne skal lave en ”dans”, en række aftalte bevægelser / mønstre som handler om at skærpe publikums og spillernes egne sanser. Denne scene improviseres frem, og færdiggøres efter designtimerne i uge 35. I disse timer skal eleverne designe hvad deres rolle vil sælge og hvordan. Under dette spiller musikholdet stemningsbillede. Scene 2. Her opdager de handelsrejsende at de ikke er alene, de opserverer hinanden, nærmer sig hinanden og mødes i en cirkel. Langsomt og i slowmotion træder de ind i cirklen for at ”udslette” de andre handelsrejsende. Det handler om magtkamp og om at vinde territorium. Dyret i figuren bliver under dette slowmotion slagsmål mere og mere synligt. Under dette spiller musik stemningsbillede som ender i kaos. Tilbage på pladsen ligger alle rollerne ”døde” undtagen en lille forsagt figur, som bare har stået midt i alt kaos. Vedkommende har ikke deltaget i slagsmålet. Fra scenen lyder nu: "There can be only one”. Uge 34 Projektet startede mandag morgen i uge 34, 2010 på VUC. Som det fremgik af skemaet for både uge 34 og uge 355 skulle eleverne arbejde med fagene design, musik, dans og drama, men der var også ordinære fag på skemaet som fx naturfaglige fag, dansk og idræt. De ordinære fag var ikke en del af projektugen. Første projektdag var en opstartsdag med musik- og designfagene. Anden projektdag har alle drama og tredje projektdag var der først drama og sidenhen musik på skemaet. Fjerde dag var musik og drama integreret på skemaet og den sidste dag i uge 34 arbejdede eleverne i musikgruppen selv med musik og dramagruppen havde en faglærer koblet på. Som det blev beskrevet ovenfor, var det projektets formål, at give eleverne indsigt6 i at designe egne roller ud fra fastlagte kriterier og efterfølgende, at designe en rolle som skulle ligge langt fra deres eget design. Sidstnævnte rolle skulle indgå som led i Campus in Concert fredag den 3.september 2010. Opstarten Eleverne blev introduceret for projektugen ved, at modtage et brev 7. I brevet var der en beskrivelse af den første opgave og formålet med opgaven var, at eleverne skulle opbygge en rolle til performance og til ”campus in concert”. Rollen kunne udformes ud fra et dyr fx dyrets bevægelsesmønster, en plante fx figurens udseende, sminke eller tøj, et instrument fx figurens stemme og klang, et redskab som kunne være figurens væremåde overfor andre eller en farve som kunne indikere figurens psyke. Opgaven skulle løses individuelt og alle elever fik udbetalt et beløb så de havde mulighed for at købe ind og design deres rolle8. På tredjedagen skulle eleverne møde op i dramalokalet iført deres rolle og tilhørende kostume.

Bilag 1: Skema for projektugerne 34 og 35 2010. Bilag 2: Brev til de studerende 1. 2010 7 Bilag 3: Brev til de studerende 2. 2010. 8 Bilag 4: Brev til de studerende 3. 2010 6

Side 6/24

Uge 35 Uge 35 blev igangsat med en fælles opstartstime, hvorefter resten af dagen var fælles for fagene musik og design. Tirsdagen startede med ordinær undervisning og derefter var dagen delt mellem musik- og drama fagene. Onsdag og torsdag ”kørte” musik- og drama fagene parallelt og torsdag havde eleverne ordinær undervisning. Fredag i uge 35 var afslutningen på de to projektuger og eleverne skulle arbejde med, at sætte forestillingen sammen de første timer og musikgruppen skulle stille musik op de sidste timer. Denne sidste dag var fælles for alle de kreative lærere (musik, drama og design). Opgaver Eleverne fik en ny opgave i den anden projektuge. Eleverne arbejdede stadig med at opbygge deres rolle til Kræs performance og musik show (campus in concert), men skulle derudover deltage i skjult teater i Fredericia by. Den rolle eleverne havde skabt i den første uge skulle de ”tage på” og anvende i forbindelse med skjult teater i Fredericia by. Gruppeinddeling Eleverne fra første og anden årgang blev delt ind i to grupper i projektugerne– én gruppe der arbejdede med musik og én gruppe arbejdede med drama. Underviserressourcer Projektugerne er båret af de kreative fag dvs. drama-, musik- og designfagene.

Side 7/24

3. EVALUERINGSRESULTATER Dette afsnit bygger på de projektmål, som de er beskrevet i den samlede afrapportering for KRÆS projektet. Analysen nedenfor bygger udelukkende elevernes udtalelser fra de to fokusinterviews. 3.1 AT UDVIKLE, AFPRØVE OG BESKRIVE LÆRINGSFORMER, DER INDDRAGER DEN ÆSTETISKE, KREATIVE DIMENSION (I FAG DER NORMALT IKKE OPFATTES SOM KREATIVE). De fem virksomhedsformer er en teoretisk ramme om det konkrete arbejde med æstetiske læringsformer. Gennemgangen af de fem virksomhedsformer nedenfor vil være beskrevet ud fra hvordan eleverne oplever arbejdet med disse i projektperioden. Derefter gennemgås elevernes forståelse af hvad der er kreativitet og innovation og hvordan de har arbejdet med disse kompetencer. Analysen starter op med en kort beskrivelse af projektperioden som den opleves af eleverne. 3.1.1 Opstart på projektperioden Opstart på projektperioden

KRÆS 2

KRÆS 1

Et hemmeligt projekt

Hver gang de laver et KRÆS projekt, når man starter første dag, så ved vi ikke hvad der sker. Vi har fået skemaer og sådan noget, men man ved ikke hvad der sker, man ved ikke hvad det ender med om fredagen (R1).

Vi fik faktisk ikke særlig meget før uge 34 (R5).

Det har været et hemmeligt projekt, det har kun været lærerne der vidste hvad vi skulle. Så har vi fået noget nyt at vide hver dag (R2)

Vi fik ikke rigtigt meget at vide. Vi fik at vide, at vi skulle møde op og være positive. Vi fik ingenting at vide, før det faktisk skete. Det var sådan lidt mærkeligt (R1).

Det er det fede og samtidig det, der gør dig allermest forvirret. Man møder ind mandag morgen, og man ved vi skal lave show på fredag, og man synes måske ikke selv det lige går super godt. Det det ender med at blive et projekt man godt kan stå inde for (R2).

Jeg synes faktisk, det var lidt fedt, at altid først få det at vide, når det skete, for hvad sker der nu? Man møder jo altid op og det er sådan lidt spændende. (R6)

Vi har prøvet den før - sidste år. Men jeg har virkelig sagt mange gange til de nye KRÆS´ere, når de har været forvirret - sådan er KRÆS når de laver projekt (R1).

Mandag tror jeg, vi fik det at vide første gang. Jeg synes, det med at de holdte det hemmeligt, det var en god måde at bygge spænding op (R1)

Nogle gange synes jeg, de informerer os lidt for lidt. Jeg har hørt fra nogle af KRÆS 2, at det sker tit i projektugerne, at man ikke bliver informeret ordentligt (R2)

Sådan er det med KRÆS projekter generelt. Vi får at vide, at der er projekt, og så får vi ikke en bjælde mere at vide, før vi står midt i det hele. (R5) Designe sin egen rolle

Det har været et stort projekt, men hvor vi har været meget individuelle, fordi vi hver især skulle opbygge vores egen karakter, så på den måde har vi været sammen og opbygget projektet sammen (R1). Vi designede jo vores karakter, ligesom hvis vi havde designet en stol, men de karakter vi så designede lavede vi jo så drama ud fra. R4.)

Man skulle udvikle sin karakter (R1). Vi havde ikke drama den første dag. Vi havde design, hvor vi skulle prøve at finde ud af nogle ting om os selv. Vi fik ikke at vide, hvad vi skulle bruge det til. Vi skulle bare have det med dagen efter. Hvor vi fx skulle finde ud af, hvilket dyr vi var og hvilket instrument, sådan en helt masse mærkelige ting (R4).

Design er jo en måde at gribe det an på synes jeg. Vi brugte rigtig meget både design og drama, til at opbygge hele det her projekt (R6).

Side 8/24

Kræs 1 og 2 eleverne siger i fokusinterviewet, at der i ugerne op til projektet ikke bliver fortalt om indholdet i projektet, hvilket også skyldes, at projektet starter op lige efter sommerferien og skolestart. Det er et hemmeligt projekt siger én af eleverne, men også mere generelt en særlig arbejdsform som lærerteamet anvender i forbindelse med projektuger. Kræs 1 eleverne er dog mindre vant til arbejdsformen og får hjælp til processen af Kræs 2 eleverne. Der er generelt en god opbakning til projektperioden og eleverne siger på tværs af årgangene, at arbejdsformen er fed, forvirrende, mærkelig, spændende og at det er en god måde at bygge en spænding op på. Der er én af eleverne, der fremhæver, at der ikke bliver informeret ordentligt i projektugerne. Eleverne fortæller, at de ud fra fagene design og drama skal designe/opbygge sin karakter og derefter lave drama ud fra. Den første dag gik med design, hvor eleverne skal finde ud af noget om sig selv. De fik ikke at vide, hvad det skulle bruges til. De skulle arbejde med hvilket dyr, instrument, farve de var. Der er én af eleverne der sammenligner med, at det var ligesom at skulle design en stol. En anden elev fortæller, at de både har arbejdet individuelt men også har bygget projektet op sammen. 3.1.2 Den æstetiske dimension: Arbejdet med de fem virksomhedsformer KRÆS 2

KRÆS 1

Den

Vores lærer har arbejdet rigtig meget med

Kristine gik frem og tilbage og skreg. Så når man hør

oplevelsesmæssige virksomhed

sanserne. Den tilgang til dans og performance beskæftiger hun sig rigtig meget med. Det er alle sanser, altså høre, se, lugte, smage og føle (R6)

den lyd af pengene og bevægede sig ind i lydmuren, så blev man suget ind i den, og man skulle gå med hende og skrige eller råbe. Det handlede rigtig meget om kroppen. Det, syntes jeg, var ekstremt fedt!

Vi skulle have dans indover drama, og vores performance, det var lidt abstrakt. Vi skal gå fra den ene sans over i den anden. Pengene, var overskriften på projektet. Du har alle karaktererne, der går rundt imellem hinanden og forholder sig både til pengene og til hinanden og snuser til forskellige ting, smager, føler osv. men hele tiden ud fra den rolle du selv har og på den måde for du lavet et show. (R6)

Vi er gået rundt med lukkede øjne i blinde. Vi har kildet hinanden. Vi skulle holde papir op, og når vi så det her lys, så skar det os i øjnene (R1)

Gennem sangen, drama og design. Det er som en proces med at bygge det hele op. (R6)

Jeg synes ikke, vi har arbejdet så meget med udtryk. Det er mere reaktion, bevægelse og begær, det er vel en følelse. Temaet var penge, og det handlede om, hvordan vi gerne ville have fat i dem. Man kan beskrive det som en kollektiv psykose. Har man penge, så er man glad, har man ikke penge, så er man deprimeret. (R1) Jeg vil da mene, at I har arbejdet med udtryk idet, I skulle finde et dyr og ligne et værktøj (R6)

Den udtryksmæssige virksomhed

Vi har lugtet hinanden og vi lyttede til pengene ved at holde dem sammen (R6) Vi hørte CV Jørgensens ”Et satanisk mesterværk”. Den optrådte vi så også med (R5)

KRÆS 1 Den analytiske virksomhed

Prøve at analysere sig selv. (R6) Jeg synes, vi brugte analysen meget i Fredericia:” hvordan vi skulle reagere, når folk sagde noget personligt til vores rolle”. Vi måtte jo ikke reagere som os selv. Vi skulle reagere som vores rolle. Hvis der var nogen, der snakkede til mig, ville jeg være super snobbet. Det var sådan lidt mærkeligt, at skulle sige til folk, at jeg ikke gad at snakke med dem. Det var meget med udtryk med følelser og det hele. (R5)

Den kommunikative virksomhed

Vi har øvet drama, plus at vi formidlede den her karakter samtidig med vi stod og sang. (R1) Min lillesøster, det har i rykket hende sindsygt meget at stå på en scene og synge

Jeg tror, for mig er det vigtigt at blive udfordret til at gøre noget med min personlighed. Det er noget, der kan ændre sig. Det tror jeg, man kan gøre brug af på arbejdsmarkedet (R1). Jeg synes, det var lidt spændende og

Side 9/24

foran så mange mennesker..(..) det har virkelig styrket hendes selvtillid (R5).

grænseoverskridende. Jeg tror, jeg vil turde det mere nu. Det har været lidt grænseoverskridende.

Turde gøre det, og turde stille sig op og turde være en del, at lave skjult teater, der er helt klart også nogle grænser der rykkes der (R6).

Jeg synes, dit spørgsmål er meget til drama og ikke rigtigt til musik. Man formidler ikke i det her musik. (R5)

Jeg tror ikke vi har været så skriftlige i denne her projektuge. Jeg tror meget det man skulle gøre det med kroppen (R6)

Nu er jeg mest på musik. Jeg koncentrerede mig om, at vi fik lavet nogle gode numre (R2). Formidling.. det synes jeg ikke har været aktuelt i det her projekt. Jeg har jo bare været guitarist(R3) Formidler man ikke en tekst? Hvis du tænker på formidling som et redskab, man gør brug af, hvis man har en forretning... så tror jeg, når man laver musik, formidler man med sin stemme (R1) Vi er blevet udfordret med, at vi skulle lave lyd collager, som skulle passe til alt det, I lavede. Fx da der blev sagt "Hey, big spender", hvor I skal op og gøre det der. Vi skulle finde lyde og klippe i lyde (R8) Næ, jeg er egentlig ikke blevet bedre til det. Det der skjult teater gjorde måske en del. Det var lidt grænseoverskridende (R6) Jeg synes også, det var meget nice det teater ude blandt publikum. Det var lidt grænseoverskridende, fordi jeg havde sådan en skummel karakter, der kiggede mærkeligt på folk og sådan noget. Så blev jeg gjort opmærksom på af Karsten, vores dramalærer, brug kropssproget og sådan noget og vær markeret i jeres bevægelser, så det ikke bliver sådan noget fumlen rundt (R7)

Den første virksomhedsform, er den oplevelsesmæssige virksomhed. Oplevelse beskrives som en aktiv proces, der er kropslig, sansende og følende. Derfor kræver oplevelse andre muligheder for bearbejdelse, dvs. andre formsprog. Den indeholder kvaliteter og sider, der ikke kan indfanges i analytisk rationelt sprog. Det fremgår af elevernes udtalelser, at eleverne arbejder meget med den kropslige, sansende og følende proces fx ved, at de har kildet hinanden, lugtet til hinanden, lyttet til lyden af pengene, råbt osv. En anden elev fortæller, hvordan de gik fra den ene sans over i den anden sans gennem dans og drama samtidigt med, at de performede hver deres karakter. Oplevelserne er opstået på baggrund af de sansemæssige indtryk hvorefter eleverne har arbejdet med udtrykket i fagene drama og dans og performance. I musik startede undervisningen med et CV Jørgensen nummer ”et satanisk mesterværk”. Den færdighedsmæssige virksomhed. Der skal færdigheder til, for at kunne give indhold form. Eleven skal kunne vælge og bruge det ”sprog” – den form – der bedst muligt fremstiller det indhold, han/hun ønsker at udtrykke. De ”sprog” der er vægtet er indenfor fagene musik, dans, drama og design. Eleverne har ikke udtalt sig direkte om den færdighedsmæssige virksomhed, men det fremgår alligevel, at deres udtalelser under den oplevelsesmæssige virksomhed, at de har brugt stemmen, når de har læst en tekst op, brugt deres kropssprog når de skal iscenesætte sig selv osv. Den udtryksmæssige virksomhed. Ved at udtrykke sig om egne forestillinger og følelser udvikler eleven sin personlighed. Det er helheden der skal overvejes dvs. sammenhængen mellem erfaringens personligt følelsesmæssige sider og dens udtryksmæssige muligheder. En elev fra Kræs 2 siger, at de har arbejdet Side 10/24

med udtryk i sang, drama og design. Dette udsagn understøttes af en Kræs 1 elev, der siger, at de har arbejdet med udtryk idet de skulle finde en karakter. En Kræs 1 elev siger, at de ikke har arbejdet så meget med udtryk, men mere med reaktion, bevægelse og begær som følelser. Den analytiske virksomhed. Denne virksomhedsform beskæftiger sig med sprog og begreber. På den ene side peger den på, hvordan eleven med sproget som redskab kan navngive og tilegne sig arbejdsgange, redskaber, materialer og udtryk. På den anden side peger denne virksomhedsform også på den kritiske refleksion. Den analytiske virksomhed som den er gengivet af eleverne har fokus på analyse på det personlige niveau og en Kræs 1 elev fortæller om hvordan analysen anvendes i forbindelse med performance (skjult teater) i Fredericia. Den kommunikative virksomhed. En vigtig del af praktisk musisk læring er at udvikle evne til og erfaringer med at henvende sig til andre, både for at fortælle undervejs i læreprocessen, men også for at fortælle om det færdige resultat. Den kommunikative virksomhed er et socialt aspekt, idet den informerer, skaber debat og diskuterer holdninger. Kræs 2 eleverne fremhæver, at de formidlede deres karakter gennem drama, sang og krop. Der er to andre elever, der fremhæver effekter som styrket selvtillid og at det har rykket grænser. Kræs 1 eleverne har flere vinkler på den kommunikative virksomhed. Én elev fra dramagruppen siger, at projektet har udfordret vedkommendes personlighed hvilket kan anvendes på arbejdsmarkedet og der er en elev der siger, at de skulle formidle blandt publikum og bruge kropssproget og markeringen i deres bevægelser. Grænseoverskridende er der flere der fremhæver som en effekt Der er flere elever fra musikgruppen der siger, at de ikke formidler i musik. Dette modsiges af elever, der fremhæver, at man formidler tekster og ved at bruge stemmen og formidling gennem lyd collager som skulle afstemmes med drama. 3.1.3 Kreativitet og innovation

Kreativitet

KRÆS 2

KRÆS 1

Lyd collagen, det var meget kreativt. Det der med at man bare blander nogle lyde sammen, det er jo frygtelig kreativt. (R1 & R3)

Det synes jeg er et mærkeligt spørgsmål. Det vil jeg beskrive som noget, der er i en selv. Det synes jeg, vi er blevet fint præsenteret for med de fag, vi har (R1)

Da vi skulle ud og finde kostumet (R5)

Jeg synes, det styrker alt stort set, fordi alt hvad vi ser og gør er jo egentligt kreativt. Fx det at gå er en bevægelse, og ved at bruge den bevægelse kan du forestille dig noget nyt. Fx i design får vi lov til at prøve noget nyt; vi fik tre streger og et tema og så skulle vi tegne. Vi havde fem min. Det styrker en. Man har de her streger, og hvad skal du gøre med dem? (R4)

Opbygningen af rollerne og måden de skulle agere på. Også selve dansen og selve showet (R6)

Kreativitet som en færdighed. Jeg spillede bas til det her, og det har jeg ikke gjort i 1,5 år. Jeg kom rimelig hurtigt i gang igen. Det vedligeholder de ting, som man ikke arbejder med på et almindeligt gymnasium (R5)

Være med til at beslutte musiknumrene, beslutte ”hov” der mangler lige nogle bongotrommer på det her nummer, det sætter vi lige på (R2)

Hvordan man taler og hvordan man er i forhold til de andre skuespillere. Det har været kreativitet hele vejen igennem (R6)

Innocampen

Nytænkende. Ja, at der er nogle rammer for mulighederne. Det kan nogle gange være meget godt at sætte nogle regler op, så får man lyst til at bryde dem og sætte noget nyt op. Der er masser af personlig udvikling i det (R1)

Innocampen, det var en helt ny måde at gøre det på. For jeg har altid været så systematisk som overhovedet muligt. Innocamp var bare et stort kaos der så skulle samles til et eller andet. Og jeg tror aldrig jeg har været så irritabel og frustreret og forvirret på samme

Side 11/24

tid over at det her bare ikke kunne se ud til at fungere, men at de så gjorde det i sidste ende alligevel, det er så noget andet (R5). Jeg har i hvert fald brugt det med at være positiv. Det går simpelthen ikke at sige fra dag 1 af, det her det gider jeg ikke, og det er nok også derfor de ikke røber noget, for så ender det med der ikke kommer nogle fredag (R2)

Kræs 1 og 2 eleverne har udelukkende vurderinger på, hvad kreativitet er og hvordan de har arbejdet med denne kompetence. Kreativitet blev defineret som, evnen til at kunne kombinere kendte ting, ord, begreber eller ny viden på en ny måde og bragt i anvendelse i en ny sammenhæng. Kræs 2 eleverne siger, at kreativitet fx udfolder sig gennem skabelse af lyd collager, hvor man blander lyd sammen, ved at beslutte musiknumre, finde kostumer, ved opbygning af roller, i dansen og showet og gennem teater. Kræs 1 eleverne siger, at kreativitet fx er, at gå i en bevægelse, og ved at gå i den bevægelse kan man forestille sig nyt. Der er et eksempel på, at eleverne i design fik tre streger og et tema og skulle skabe noget ud af dette. En anden elev siger, at det er at være nytænkende, der skal være rammer og de skal brydes for at skabe nyt og der er en elev der siger, at kreativitet findes i en selv og det er præsenteret i fagene og der er en elev der siger, at kreativitet er en færdighed som skal vedligeholdes. Innovation kan derimod defineres som ”evnen til at bruge kreativiteten på en måde så ideen skaber værdi for andre end en selv”9. Der er ingen af eleverne der svarer på spørgsmålet om hvad innovation er og hvordan de har arbejdet med dette. Kræs 2 eleverne har deltaget i en Innocamp den 20. og den 21.oktober 200910 på Pædagogseminariet i Kolding og det er denne camp de refererer til. I fokusinterviewet fortæller den ene elev, at hun har brugt det med, at være positiv overfor nyt i projektperioderne og en anden elev fortæller, at Innocampen var en helt ny måde, at arbejde på, og at hun har lært at være i kaotiske processer. 3.1.4 At overføre de kreative kompetencer til andre fag

Fremlæggelser og formidling

KRÆS 2

KRÆS 1

Når vi kører fremlæggelser, så i stedet for at læse op som man altid gjorde i folkeskolen, laver vi et teaterstykke eller en film og der var nogen der på et tidspunkt bare begyndte at synge en sang (R1)

Jeg bruger meget dramadelen, når jeg fremlægger. Jeg er sjældent mig selv, når jeg skal fremlægge over for folk. Oftest finder jeg en rolle og tager på mig. Jeg bliver ikke så nervøs (R3)

Vores fremlæggelser er væsentlig mere interessante end normale gymnasiefremlæggelser (R4) Det gør vi rigtig meget (formidler kreativt), det synes jeg er en stor del af det (R6)

Det bliver mere spændende, hvis man laver en rolle til sin fremlæggelse. Det tror jeg også bliver spændende for de andre. Hvis det er et vildt gammelt projekt med 1800-tallet, så kan man snakke som sådan en (R6) Jeg bruger dansen til noget, for det er jeg er elendig til. Hvis man kan danse overfor folk, så kan man vel i princippet også gøre alt muligt andet. Når man ikke er god til det... Jeg tror ikke, jeg bliver bedre til dans på nogen måde. Jeg tror bare, jeg kommer til at kunne kontrollere min nervøsitet noget bedre, for så har jeg nået bunden af, hvad jeg kan. Så kan det

Valdemar Duus red. (2007) Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden. En Innocamp er en metode til at skabe ”nyt”. Nyt kan være nye arbejdsmetoder, nyt design, ny viden mv. Metoden har fokus på ideudvikling i tværfaglige teams. Campen kan med fordel anvendes ved vækstfremmende strategier, omlægning af eksisterende praksis og ikke mindst til at give en god indsigt i innovation. 10

Side 12/24

kun gå op ad. (R1) Det kan være, det fungerer for folk. Det er ikke den der ensformige skolefremlæggelse.(R2)

På tværs af KRÆS 1 og 2 bliver det fremhævet, at de overfører de kreative kompetencer til andre fag især i formidlingsdelen. De formidler på andre måder fx ved teater, dans, film og sang. Der er en elev, der påpeger, at de ikke er ensformige skolefremlæggelser hvilket gør formidlingen mere spændende og interessant og der er to elever, der siger, at anvendelsen af andre formidlingsformer dæmper nervøsiteten ved fremlæggelsen. 3.2 AT GENNEMFØRE TVÆRFAGLIGE FORLØB OG PROJEKTSAMARBEJDER MED DET PRIVATE ERHVERVSLIV Eleverne fremhæver, at de ikke i denne projektperiode har samarbejdet med private eller offentlige virksomheder. Én af eleverne fremhæver, at de havde et samarbejde med genbrugspladsen i forbindelse med Innocampen i 2009 og en anden elev siger, at de i drama har haft en opgave hvor de skulle spørge private virksomheder om de ville sponsere emner til dem i et projekt. I forbindelse med dette projekt har eleverne været inden i forskellige forretninger for at låne produkter til forestillingen fx en medaljon i en smykkeforretning, testprodukter fra Matas, lånt en paryk af sin frisør osv. 3.3 AT TILTRÆKKE, FASTHOLDE OG MOTIVERE DE UNGE Afsnittet er bygget op omkring begreberne tiltrække, fastholde og motivere de unge til HF-Kræs forløbet og hvorvidt de motiveres til at professionalisere de kreative kompetencer i en (elite eller videregående-) uddannelse. Første del har fokus på elevernes mål med Kræs, baggrunden for valg af Kræs og hvem der har anbefalet uddannelsen. Tiltrække unge KRÆS 2

Mål med KRÆS, tiltrække unge og hvorfra de kender KRÆS

Kobling mellem boglige og de kreative fag

Jeg har valgt KRÆS, fordi det var en god måde, at få alle de kreative fag ind og også fordi der er større fokus på det kreative her. Det er en smartere løsning synes jeg, det er blandet ind i undervisningen, og det er en rigtig god måde at blive undervist på.

Jeg har hørt om KRÆS på Vesterdal Efterskole. Det var rigtigt godt. Vi blev fanget med det samme. Skuespiller

Jeg har valgt KRÆS, fordi jeg drømmer om, at blive skuespiller, og så kan jeg godt lide at lege, så var det en mulighed for at være kreativ hele dagen.

Jeg har hørt om KRÆS på min efterskole. Jeg har gået på Langelands Efterskole, som også er en kreativ efterskole. Skuespiller

Jeg vil gerne være skuespiller.

Jeg har hørt om KRÆS på min efterskole i Hoptrup – der kom nogle KRÆS´ ere ud for at fortælle om det. Det var jo lige perfekt for mig. Havde jeg ikke hørt om det, havde jeg jo bare taget en almindelig HTX eller et eller andet. Jeg synes det var fint nok, for det var en mulighed for mig stadig, at holde mig indenfor det kreative og få en back up uddannelse. Filmproducer

Jeg vil gerne være filmproducer.

Jeg har hørt om KRÆS v/VUC i Vejle. Instruktør

Jeg er ved at prøve på at blive instruktør. Jeg er ved at få søgt legater, så jeg kan komme til USA eller England.

Side 13/24

Jeg har faktisk hørt om det igennem min lillesøster. Jeg har ikke været så heldig med uddannelser, det her er den 3. uddannelse jeg er i gang med. Og så.. ja, jeg var lige blevet fyret for elev i Bilka. Jeg har hørt fra rigtig mange, at jeg skulle ”vente lidt med det kreative”, ”du skal ha' noget at falde tilbage på”, fordi der er rigtig mange der vil være skuespiller eller instruktør. Universitetet

Jeg vil gerne læse videre på universitetet.

Jeg hørte om det på Vesterdal Efterskole. Jeg synes det var en rigtig, rigtig god måde, både at have de kreative og de boglige fag til at supplere hinanden. Men at du også skal lave større projekter. Det kan jeg rigtigt, rigtigt godt lide. Og jeg synes det er en god måde at være i skole på og få undervisning på. Designskolen

Det ved jeg ikke, efter at have gået her et år, har jeg lyst til at starte på Designskolen måske

Hovedparten af Kræs 2 eleverne har som mål, at Kræs skal føre til en uddannelse indenfor de kreative fag. 2 ønsker at blive skuespiller, 1 filmproducer, 1 instruktør, 1 vil på Designskolen og 1 på universitetet. Hovedparten har valgt KRÆS fordi de kreative og de boglige fag supplerer hinanden i uddannelsen. Der er 4 der har hørt om KRÆS gennem en efterskole, 1 via VUC og 1 gennem et familiemedlem.

KRÆS 1

Mål med KRÆS, tiltrække unge og hvorfra de kender KRÆS

Billedkunstner eller lave fim arbejde med mennesker

Jeg vil gerne være billedkunstner eller lave film, men jeg kan også godt lide at arbejde med mennesker.

Ikke sikker

Jeg er faktisk ikke helt sikker. Jeg synes, det er en god ting at have en HF. Hvad jeg vil bagefter, er jeg ikke sikker på.

Jeg har før gået på gymnasiet, og det var ikke så fedt. Så har jeg været lidt i aktivering og trængte til at komme i skole igen. Jeg har hørt om Kræs fra nogle venner, der har gået her, som blev færdige sidste år. Det lød meget fornuftigt, at der ligesom var et åndehul i alt boglige med sådan nogle kreative fag. R2

Grunden til at jeg valgte kræs er, at jeg synes, det lyder som en god ide, at det ikke kun er bogligt. Der er de der kreative fag, hvor du kan lære det på andre måder end ved kun at læse i en bog. Første gang hørte jeg om det fra en af mine kammerater. Senere hørte jeg om det fra min storebror, som er på kræs 2. Musik

Bagefter vil jeg noget musik, regner jeg med.

Jeg startede ude på Odense tekniske gymnasium sidste år, og det blev simpelthen for tørt, for bogligt. Så kom jeg i tanker om, at jeg havde hørt om det her på efterskole. Ved ikke

Jeg ved ikke, hvad jeg vil med det.

Jeg valgte kreds, fordi jeg synes en almindelig HF er for boglig til mig. Jeg kan godt lide at have noget kreativt ind i mellem. Jeg hørte om det fra min studievejleder i Vejle, fordi jeg snakkede om, at jeg gerne ville have en HF eller et eller andet, men jeg syntes en almindelig HF var for boglig. Noget med unge mennesker

Noget med unge mennesker.

Sidste år var jeg på 5-6 forskellige skoler. Det var ikke mig, jeg havde hørt om det med kræs fra Vesterdal Efterskole, og jeg kan jo godt lide kreative fag. Vedligeholde hobby

Det er jo sådan set det samme som alle de andre; en almindelig HF eller gymnasium er simpelthen for boglig for mig. Jeg vil gerne vedligeholde min hobby som fx er teater.

Jeg hørte det på efterskolen, som er Lunderskov. Også tog jeg et sabbatår, hvor jeg bare sparede op til det her. Lave film

Jeg var ude på højskolen sidste år og lave film, og det er også det, der er mit mål i det lange løb.

Ligesom de andre. Jeg gad ikke tage en almindelig HF. Det var for kedeligt og for bogligt. Jeg havde prøvet at starte på en før, men jeg var der én time, og så gik jeg.

Side 14/24

3D-animator

Det, jeg gerne vil med det, er at blive noget bedre til at tegne, fordi jeg gerne vil være 3D-animator. Jeg hørte om Kræs gennem min søster, fordi hun gik her. Jeg valgte kræs, fordi jeg godt kan lide de kreative fag. Jeg synes især design... og musik... dem alle sammen lyder ret spændende.

Kræs 1 eleverne er ikke i samme grad afklaret med hensyn til valg af uddannelse. Tre af eleverne ved endnu ikke hvad de ønsker af uddannelsen, 1 billedkunstner eller lave film, 1 musik, 1 lave film, 1 3D animator og en ønsker at arbejde med unge mennesker. Baggrunden for, at de har valgt KRÆS er, at de ikke ønsker en almindelig HF eller, at de har et ønske om, at kombinere de kreative fag med de boglige fag. Flere af eleverne har haft skoleskift bag sig. Én af eleverne har 5-6 skoleskift. Tre af eleverne har hørt om kræs på en efterskole, to af eleverne via familie og én via venner og den sidste har hørt om det gennem en studievejleder. Fastholde i uddannelse KRÆS 1 & 2 Blande kreative og boglige fag

Noget af det fede ved KRÆS – det er at den er ny. Så det er ikke sådan at vi ikke kan være med til at sige, der er noget der ikke fungere her. Fx var jeg inde og snakke med studievejlederen sidste år, det var noget med skemalægning, at det simpelthen er for tungt at have flere boglige fag lige i træk, og det bliver de glade for at høre, for det er noget de kan lave om, så de har lagt drama imellem (R2) Undertonen med det hele, at det er det kreative fag bliver blandet ind under de boglige fag, så det ikke bliver sådan helt vildt tørt. Men jeg må sige for mig selv, i visse tilfælde, der er mit engagement simpelthen så lavt pga. personlige ting (R3) Da jeg var inde og høre om Kræs, fik jeg at vide at fagene hele tiden blev blandet sammen, sådan så der var mulighed for at trække kreative paralleller ind over de almindelige fag. Fordi vi har haft sådan et projekt her, for der har været så meget kreativitet, så er man også mere oplagt til at have de andre fag (R6 & R1)

Det kreative

Jeg har altid været meget restløs anlagt, men jeg er ved at falde lidt til ro nu. Det er meget rart. Det er som at blive set og accepteret for, hvad man godt kan lide. I stedet for at man skal have dårlig samvittighed over at få lyst til at sidde og tegne i timerne. Her får vi sku lov til det (R6) Vi er også meget forskellige, hvis man ser i vores klasse. Det er ikke ligesom på handelsskolen, pop typer. Man kan meget generalisere de forskellige steder. Her kan man få lov til at være den, man er(R2) Jeg synes... jeg har haft det ligesom Kristoffer, at jeg har også været meget rastløs og har ikke kunnet sidde stille, men når nu man blander det, er det som om, man får roen til det, fordi du har allerede lavet noget kreativt (R4) Men stadigvæk så passer vi bare så utrolig godt sammen. Fordi vi er så kreative (R6)

Elever der ikke brænder for det kreative og valgfag

Men det er selvfølgelig lidt ærgerligt at ikke alle i klassen brænder for det kreative, men det gode ved 2. år er vi selv har valgt de kreative fag. Så jeg håber på at bliver meget mere seriøst og ja, at man kan få lært lidt mere. Så man kan også godt mærke det er en ny uddannelse, fordi der er nogle elever på uddannelsen der ikke tager det helt så seriøst som jeg synes man burde gøre, fordi du er i et land hvor vi får alt serveret på et sølvfad, så vis lidt engagement (R5)

Frafald

Man kan godt mærke det er en ny uddannelse. Jeg kan huske da jeg startede sidste år, der var vi 30 i klassen. Nu er vi så kun 19, så der er måske lige faldet lidt folk af i svinget (R2)

Eleverne fremhæver, at det er blandingen af de kreative og de boglige fag der er med til (både at tiltrække) men også at fastholde dem i uddannelsen. Det fremgår ikke om de boglige fag trækker paralleller til de kreative fag, men der tages ved skemalægning hensyn til en kombination af boglige og Side 15/24

kreative fag. Der er en elev, der siger at vedkommende er mere oplagt til de boglige fag efter en kreativ projektperiode. Eleverne nævner de elever, der ikke brænder for de kreative fag som en barriere for deres egen læring og at kunne vælge et kreativt valgfag på 2.år er et plus. Derudover er der en elev, der påpeger, at antallet af elever på Kræs 2 er faldet fra 30 til 19. Årsagen til dette frafald er ikke begrundet. Afklaret med uddannelse KRÆS 2 Øjnene op for andre muligheder

KRÆS 1

Jeg fik øjnene op for design sidste år. Jeg havde aldrig tænkt jeg skulle noget med design. Jeg har fået at vide, at det kan godt lade sig gøre. (R1) Jeg har altid hadet at tegne, men min designeksamen gik godt, så man kan jo godt sige at det også er en mulighed. Det er i hvert fald en mulighed, men det har jeg altid tænkt i baghovedet. Men hvis jeg sådan skal tænke på, hvad der gør mig allermest glad, så er det nok bare at spille en masse teater, og det er nok det det ender med (R2) Du arbejder med alle de kreative fag på mange måder. Så jeg har fået øjnene op for flere ting synes jeg. Men jeg synes det var fedt at finde ud af hvor mange ting man egentlig kan indenfor mange, mange forskellige områder, og det synes jeg KRÆS har været med til at gøre. (R6)

Lærerne og studievejlederne

Jeg snakkede med vores lærer i design, jeg bryder mig mere om billedkunst, men jeg synes, der er masser af fede ting i design, og jeg har fået lov til at tage nogle ting med, som han kan kigge på. På den måde tror jeg han kommer til at hjælpe med andre udviklinger. (R1) De kreative uddannelser de er så svære at komme ind på, og det er lige meget om det er design eller skuespil, det er stadigvæk rigtig svært, fordi der er så mange der brænder for det, men må jo bare gøre sit bedste. Lærerne her nok skal hjælpe dig på vej, også studievejlederen (R1)

Ja, hver gang vi mødte ind til et nyt fag, så spurgte jeg altid ind til lærerne hvilken uddannelse de har. Jeg synes, de lyder ret veluddannede, og de er interesseret i deres fag. Nu har vi godt nok haft projektuge her i en uges tid, og det har været rigtig inspirerende. Men jeg trænger til, der kommer noget modstand og noget kritik. Ikke sådan at blive banket på plads, men at få nogle gode udfordringer. Især med maleri og sådan noget. Det er nogle mennesker, jeg ser op til, fordi de er meget engageret i deres fag. Det synes jeg, er meget positivt, især i folkeskolen har jeg kun mødt undervisere, der ikke kunne finde ud af at undervise. Det synes jeg også, jeg har mødt på gymnasierne. Men de her folk, de elsker sku det, de laver (R1)

Vores danselærer nævnte, at der var en performancehøjskole man kunne gå på, og så tænkte jeg, at det kunne være meget sjovt efter KRÆS, men det ved jeg ikke.(R2) Lærerne her, er i sig selv meget gode, det er ikke det, men det de snakker om, det synes jeg ikke jeg kan bruge til ret meget. I forhold til videreuddannelse, er jeg nok den type, der

Side 16/24

gerne selv finder ud af det. Jeg er medlem af en hjemmeside der hedder statisten.dk. Og prøver at finde min vej den vej igennem og går her på KRÆS og får en almindelig HF (R3) Det kan jo være en god hjælp, at du prøver at komme til eksamen i de her kreative fag. Det kan måske være, at du kan komme ind på lige præcis den uddannelse, du vil, eller det stipendium i USA, du gerne vil have. Jeg tror, det er en god ide, at man har lavet det. (R2)

Eksamen

Jeg tror også det er meget godt. Så kan du lettere komme ind på fx musikakademiet, fordi du har en eksamen eller noget på Bniveau. Hvis nu man gerne vil musik, så skal man selvfølgelig tage musik på bniveau. Nej, C og B. Vi har det på C. Næste år er det B.

Eleverne nævner flere temaer i forbindelse med spørgsmålet, om de er blevet mere afklaret med hensyn til valg af uddannelse. Kræs har åbnet op for at kunne arbejde med de kreative fag på mange måder siger et par af Kræs 2 eleverne og der er to elever, der kommer med eksempler på, at de har fået øjnene op for design faget som en mulighed. Lærerne og studievejledernes rolle i afklaringsprocessen fremhæves af både Kræs 1 og 2 elever. Lærerne og studievejlederen kan hjælpe med afklaring af uddannelsesvalg siger eleverne, lærerne fremhæves generelt som inspirerede og engagerede i deres fag. Der er en elev, der ikke bruger lærerne men selv finder en uddannelsesvej og der er en elev der mangler udfordringer i de kreative fag. En anden understøttende faktor som to af eleverne på Kræs 1 fremhæver, er at en eksamen på B–niveau i de kreative fag, kan hjælpe videre med en uddannelse. 3.4 SNOGHØJ HØJSKOLES BETYDNING Kræs 2

Kræs 1

Antal elever på højskolen

7-9

Eksempler på samarbejde

I år skal vi også ud og lave forestilling derude, og de skal også tages ind i nogle af de projekter vi laver (r2)

Vi kommer til at lave en film om mad. Det jeg vil sige er, at jeg tror, der kommer til at være noget samarbejde der, hvis vi får lov til at låne noget af Snoghøjs udstyr... men de er fine derovre (R1)

Vurdering af samarbejdet

De arbejder på, at gøre det bedre i år (R2)

Jeg synes ikke rigtigt, at man lægger mærke til, at der er et samarbejde. Snakker de overhovedet sammen? (R2)

Også bare at vi er blevet en større del af højskolen. Sidste år og også forrige år kunne det godt virke sådan, der er ikke nogen der ved hvad vi laver, vi bor der bare. Og nu kommer vi ud og skal vise ting derude plus at vi har fået vores eget opholdsrum derude, lige som de andre højskole elever har. Og det synes jeg er fedt og det er et stort skridt at højskolen ligesom har gjort det (R3) Jeg synes det fede i år var vi havde mulighed for at være med til introdagene, det gjorde rigtig rigtig meget. Det var vi ikke sidste år. Men I går var vi med til den intro der var ude på højskolen, det havde vi fået fri til (R6)

Jeg synes, det er svært at svare på, for vi har ikke været her så lang tid. Vi har haft en introfest og en weekend, hvor der ikke var noget. Ellers har vi jo holdt weekendfest med campus i byen (r2) Nej, jeg synes faktisk at det er rigtig fint. Det er dejligt, at der er et sted, hvor man kan mødes med dem fra klassen og lave lektier sammen. Det har jeg haft meget svært ved, så det er dejligt (R2)

Plus det at møderne derude er blevet flyttet til om aften så vi kan være med til dem (r3) Om højskolen

Jeg skal prøve at gøre det så kort som muligt. Jeg

Side 17/24

understøtter de kreative ambitioner

har fået rigtig, rigtig meget input og rigtig mange gode ideer fra de andre højskole elever og også hjælp, fordi de har lidt nogle andre vinkler. Og sige du skal prøve at gøre det på den her måde, for det vil måske virke lidt bedre og sådan. (R3) Jeg har fået sangundervisning af nogle af højskoleeleverne, og jeg har hjulpet dem med noget teater, så vi har samarbejdet på den måde.

På kræs 2 holdet er der 7-9 elever der bor på Snoghøj og på Kræs 1 holdet er der i alt 7 elever. Eleverne nævner konkrete samarbejdsprojekter fx at lave forestilling på Snoghøj, inddrage elever fra Snoghøj i projekter og låne udstyr på Snoghøj. Samarbejdet er forbedret vurderer Kræs 2 eleverne, Kræs eleverne er blevet en del af højskolen med eget opholdsrum, de har fået fri fra Kræs til at deltage i introdagene og højskolens møder er flyttet til om aftenen, så Kræs elever kan deltage. Kræs 1 elever spørger til om der er et samarbejde og der er en elev der siger, at det er svært at svare på idet de kun har boet på højskolen i kort tid. Det vurderes dog som et plus, at de har eget opholdsrum som kan anvendes til fx at lave lektier i. På spørgsmålet om højskolen understøtter de kreative ambitioner, så er der fra to af Kræs 2 eleverne positive udsagn fx at de har fået mange input og gode ideer fx sangundervisning nævner en anden elev.

4. OPSAMLING At udvikle, afprøve og beskrive læringsformer, der inddrager den æstetiske, kreative dimension i fag der normalt ikke opfattes som kreative. Lærerne anvender en særlig arbejdsform i forbindelse med projektuger dvs. at projektet offentliggøres ved projektopstart. Der er generelt en positiv vurdering af projektperioden fra elevernes side. Indholdsmæssigt skulle eleverne i opstarten arbejde med at designe sin egen rolle eller karakter ud fra en række kriterier. De har arbejdet henholdsvis individuelt og som team. De æstetiske læreformer / de fem virksomhedsformer. Eleverne gengiver, at de har anvendt alle fem virksomhedsformer, om end nogle virksomhedsformer er eksemplificeret bedre end andre. Virksomhedsformerne kan ikke analytisk holdes skarpt adskilt, men glider ind i hinanden og der er sammenhæng mellem de æstetiske læreprocesser og de kreative og innovative processer. Den oplevelsesmæssige virksomhed ved at de har arbejdet med det kropslige, det sansende og det følende formsprog. Oplevelserne er opstået på baggrund af de følelsesmæssige indtryk fx i musik gennem CV Jørgensen nummer ”et satanisk mesterværk”. Den færdighedsmæssige virksomhed er ikke så dominerende i udtalelserne, men gennem de andre virksomhedsformer, er det tydeligt at de bruger ”sproget” fra de kreative fag fx stemmen, kropssproget osv. Den udtryksmæssige virksomhed er udtalt gennem de kreative fag og mere specifikt gennem opbygningen af deres karakter. Den analytiske virksomhed overlapper til dels den udtryksmæssige virksomhed hvor det er gengivet at de har analyseret deres karakter og forbedret denne i forbindelse med skjult teater. Der er mange nuancer på den formidlingsmæssige virksomhed fx formidlingen af deres karakter – bruge kropssproget i formidlingen og ved markeringen af deres bevægelser. Effekterne er styrket selvtillid og grænseoverskridende. Kreative kompetencer. Der er en del eksempler på, at eleverne har arbejdet med de kreative kompetencer i projektforløbet, men ingen eksempler på at de har arbejdet innovativt dvs. at de har produceret et emne som skaber værdi for andre end dem selv. Gadeteater og det afsluttende teaterstykke kunne være et udtryk for arbejdet med innovative kompetencer, men det er ikke ekspliciteret af eleverne. Overføre de kreative kompetencer til fag der normalt ikke er kreative. Det er de kreative formidlingsformer eleverne overfører til andre fag fx ved brug af dans, drama, sang i formidlingen hvilket gør formidlingen mere interessant. At gennemføre tværfaglige forløb og projektsamarbejder med det private erhvervsliv eller offentlige institutioner Side 18/24

Eleverne fremhæver, at de ikke i denne projektperiode har samarbejdet med private eller offentlige virksomheder. I forbindelse med dette projekt har eleverne været inden i forskellige forretninger for at låne produkter til forestillingen fx en medaljon i en smykkeforretning, testprodukter fra Matas, lånt en paryk af sin frisør osv. At tiltrække, fastholde og motivere de unge, der ønsker at professionalisere de kreative kompetencer i en eliteuddannelse indenfor de udøvende kunstarter eller kvalificere til en videregående uddannelse Hovedparten af Kræs 2 eleverne som mål, at Kræs skal føre til en uddannelse indenfor de kreative fag. 2 ønsker at blive skuespiller, 1 filmproducer, 1 instruktør, 1 vil på Designskolen og 1 på universitetet. Hovedparten har valgt KRÆS fordi de kreative og de boglige fag supplerer hinanden i uddannelsen. Der er 4 der har hørt om KRÆS gennem en efterskole, 1 via VUC og 1 gennem et familiemedlem. Kræs 1 eleverne er ikke i samme grad afklaret med hensyn til valg af uddannelse. Tre af eleverne ved endnu ikke hvad de ønsker af uddannelsen, 1 billedkunstner eller lave film, 1 musik, 1 lave film, 1 3D animator og en ønsker at arbejde med unge mennesker. Baggrunden for, at de har valgt KRÆS er, at de ikke ønsker en almindelig HF eller, at de har et ønske om, at kombinere de kreative fag med de boglige fag. Flere af eleverne har haft skoleskift bag sig. Én af eleverne har 5-6 skoleskift. Tre af eleverne har hørt om kræs på en efterskole, to af eleverne via familie og én via venner og den sidste har hørt om det gennem en studievejleder. Fastholde Det er kombinationen af de kreative og de boglige fag i uddannelsen, der er med til både, at tiltrække men også fastholde de unge i uddannelsen. Manglende motivation for de kreative blandt elevgrupper præger læringen og det er et plus med muligheden for, at vælge et kreativt valgfag på 2.år. Antallet af elever på Kræs 2 er faldet fra 30 til 19. Årsagen til dette frafald er ikke begrundet. Afklaret med hensyn til uddannelse Kræs har været med til, at åbne op for at kunne arbejde med de kreative fag på mange måder, lærerne og studievejlederen samt eksamen i de kreative fag har en understøttende betydning i forhold til at blive afklaret med hensyn til uddannelsesvalg. Snoghøj højskolens betydning På kræs 2 holdet er der 7-9 elever der går på Snoghøj og på Kræs 1 holdet er der 7 elever. Kræs 2 eleverne fremhæver, at samarbejdet mellem Kræs og højskolen er forbedret idet kræs eleverne er blevet en del af højskolen med eget opholdsrum, de har fået fri fra Kræs til at deltage i introdagene og højskolens møder er flyttet til om aftenen, så Kræs elever kan deltage. Der er eksempler på konkrete samarbejdsprojekter og på at ophold på højskolen understøtter elevernes kreative ambitioner

Side 19/24

BILAG BILAG 1: SKEMA FOR PROJEKTUGERNE 34-35 UGE 34 TID

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

8.20-9.05

Alle møder ind. Opstart Søren/Klavs/ Carsten

Kræs 1/ Kræs 2 Nat fag/ Dansk Alm. undervisning

Musik / Design Søren/ Klavs

Nat fag/ dansk Alm. undervisning

10.05-10.50

Musik/design Søren /Klavs

Nat fag/dansk Alm. undervisning

Dramagruppen med Carsten

10.55-11-40

Musik/design Søren/Klavs

Drama alle med Carsten

Dramagruppen med Carsten

Musikgruppen med Søren/ Dramagruppen med Carsten Musikgruppen med Søren/ Dramagruppen med Carsten Musikgruppen med Søren/ Dramagruppen med Carsten Musikgruppen med Søren/ Dramagruppen med Carsten

Musikgruppen selv/ Dramagruppen med Ingrid + Carsten

9.15-10.00

Dramagruppen med Carsten/ Musikgruppen møder ind 12.05 Dramagruppen med Carsten

12.05-12.50

Musik/ Design Selv / Klavs

Musikgruppen med Søren

Musik / Design Selv / Klavs

Drama alle med Carsten

Musikgruppen med Søren

13.50-14.35

Musik / Design Selv / Klavs

Drama alle med Carsten

Musikgruppen med Søren

14.40-15.25

Musikgruppen med Søren

15.30-16.15

Musikgruppen med Søren

Musikgruppen selv/ Dramagruppen med Ingrid Musikgruppen selv/ Dramagruppen med Ingrid Musikgruppen selv/ Dramagruppen med Ingrid

Drama alle med Carsten

12.55-13.40

Musikgruppen selv/ Dramagruppen med Ingrid + Carsten

Kræs 2 Idræt fra 13.30 Alm. undervisning Kræs 1/ Kræs 2 Mat / Idræt Alm. undervisning Mat / Idræt Slut 15.45 Alm. undervisning

Dramagruppen med Ingrid

Uge 35 TID

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

8.20-9.05

Alle møder ind. Søren/Klavs

Kræs 1/ Kræs 2 Nat fag/ Dansk Alm. undervisning

9.15-10.00

Musikgruppen med Søren/ Designgruppen med Klavs Musikgruppen med Søren/designgruppen med Klavs

Kræs 1/ Kræs 2 Nat fag/ Dansk Alm. undervisning

Dramagruppen med Carsten/ Musikgruppen møder ind 12.05 Dramagruppen med Carsten

Kræs 1/ Kræs 2 Nat fag/ Dansk Alm. undervisning

Dramagruppen med Carsten

10.55-11-40

Musikgruppen med Søren/designgruppen med Klavs

Musikgruppen selv/ Drama med Carsten

Dramagruppen med Carsten

Musikgruppen med Søren/ Dramagruppen med Carsten Musikgruppen med Søren/ Dramagruppen med Carsten Musikgruppen med Søren/ Dramagruppen med Carsten Musikgruppen med Søren/ Dramagruppen med Carsten

12.05-12.50

Musik/ Design Selv / Klavs

Musikgruppen selv/ Drama med Carsten

Musikgruppen med Søren

12.55-13.40

Musik/ Design Selv / Klavs

Musikgruppen selv/ Dramagruppen med Carsten

Musikgruppen med Søren

13.50-14.35

Musik/ Design Selv / Klavs

Musikgruppen med Søren

14.40-15.25

Musik/ Design Selv / Klavs

Musikgruppen med Søren

15.30-16.15

Musik/ Design Selv / Klavs

Musikgruppen med Søren

10.05-10.50

Fredag

”Forestilling sættes sammen” Søren/Klavs/Carsten ”Forestilling sættes sammen” Søren/Klavs/Carsten ”Forestilling sættes sammen” Søren/Klavs/Carsten

Kræs 2 Idræt fra 13.30 Alm. undervisning Kræs 1/ Kræs 2 Mat / Idræt Alm. undervisning Kræs 1/ Kræs 2 Mat / Idræt Slut 15.45 Alm. undervisning

”Forestilling sættes sammen” Søren/Klavs/Carsten Opstilling af musik Søren/Klavs/Carsten Opstilling af musik Søren/Klavs/Carsten

Opstart Campus Søren/Klavs/Carsten

Side 21/24

BILAG 2: BREV TIL LÆRERNE Campus projekt. KRÆS 1 og 2 skal deltage med band/dans og teater. Projektet hedder Penge lyver aldrig, de lugter kun lidt. Projektet skal give eleverne indsigt i at designe (eget design) sig selv ud fra de kriterier som nævnes senere (se afsnit om design). Efterfølgende skal de designe en rolle, som ligger ”langt” fra deres eget design. Dette nye design skal indgå som et led i Campus in Concert fredag d. 3. september. Rollerne er alle handelsrejsende som er mødt op for at sælge ”noget”, det de skal sælge medbringes i en kuffert. Performance delen bliver Usynligt teater/ dans/musik og teaterprojekt. Der spilles fra musik side på musikscene, musikken arbejder med 2 – 3 numre som handler om ”Penge”, derudover skal der laves 2 musiknumre / stemningsnumre, som skal underbygge 2 numre som dans og teater laver nede blandt publikum. Der optrædes på pladsen med en blanding af usynligt teater og ”gadeteater”. Gadeteater / moderne dans: Scene 1: Her arbejdes med sanserne, rollerne skal lave en ”dans”, en række aftalte bevægelser / mønstre som handler om at skærpe publikums og spillernes egne sanser. Denne scene improviseres frem, og kan først færdiggøres efter designtimerne i uge 35. I disse timer skal de designe hvad deres rolle vil sælge og hvordan. Under dette spiller musikholdet stemningsbillede. Scene 2: Her opdager de handelsrejsende at de ikke er alene, de opserverer hinanden, nærmer sig hinanden og mødes i en cirkel. Langsomt og i slowmotion træder de ind i cirklen for at ”udslette” de andre handelsrejsende. Det handler om magtkamp og om at vinde territorium. Dyret i figuren bliver under dette slowmotion slagsmål mere og mere synligt. Under dette spiller musik stemningsbillede som ender i kaos. Tilbage på pladsen ligger alle rollerne ”døde” undtagen en lille forsagt figur, som bare har stået midt i alt kaos. Vedkommende har ikke deltaget i slagsmålet. Fra scenen lyder nu: There can be only one. Alle elever får tirsdag d. 25 et brev, se vedhæftet brev 1. Efterfølgende arbejdes der i musik med musikdelen og i drama og dans med de 2 scener, samt med usynligt teater, se brev 2. Mandag d.30 møder alle ind efter skemaet, musik arbejder videre og skuespillerne møder ind i design og skal nu designe det som deres rolle skal sælge på Campus pladsen. Meningen er ikke at de skal sælge noget, gør de det, er det ok. Det de skal sælge, skal de selv skaffe, de må henvende sig i butikker / firmaer for at få produktet. Formålet med dette skulle gerne give eleverne indsigt i at henvende sig direkte til forretninger/ virksomheder og fortælle om deres projekt og hvorfor de henvender sig. Det vil give virksomhederne et kendskab til VUC og KRÆS og det vil give eleverne en indsigt i at gå til ”forhandling”. Og måske kunne det på sigt skabe kontakter til de virksomheder, som omgiver VUC og KRÆS.

BILAG 3: BREV TIL DE STUDERENDE 1 Det er i dag tirsdag d. 24. Du deltager i projekt ”Penge lyver aldrig, de lugter kun lidt”  Du har nu åbnet din konvolut, klokken er ca. 12.00. Du må ikke vise konvoluttens indhold til andre, du skal løse følgende opgave alene.  Du er nu i gang med at læse indholdet  Du har fundet de 75,- kr.  Du tænker, hvad skal de bruges til……  Du får svar på dit/dine spørgsmål her: Du er i gang med at opbygge en rolle til performance og musik show som skal foregå på pladsen ved Campus koncerten fredag d. 3. september. Du opbygger din rolle ud fra følgende: Et dyr = figurens bevægelsesmønster En plante/blomst = Figurens udseende, herunder sminke og tøj. Et instrument = figurens stemme/klang Et redskab = Figurens væremåde overfor andre En farve = Figurens psyke Du skal nu gå i en genbrugs/tøjbutik og købe kostume til din figur. Du har 75,- kr. til købet. Du SKAL have KVITTERING med tilbage til skolen for alle dine køb vedr. kostume. Det kan det være en fordel at starte med at prutte om prisen. De har nok noget de alligevel skal af med. Du skal til dit kostume have en ”rummelig” taske/kuffert eller lignede. Hvad den skal bruges til afsløres senere. I morgen d. 25 kl. 08.20 skal du møde i dramalokalet iført dit nye kostume, vi glæder os til at se jeres nye roller. Dog møder musikholdet først ind kl. 12.05 i musiklokalet iført kostume.

Side 23/24

BILAG 4: BREV TIL DE STUDERENDE 2 DET ER I DAG TIRSDAG D. 31. AUGUST, DU ER GODT I GANG MED PROJEKT ”Penge lyver aldrig de lugter kun lidt”.  Du har nu åbnet din konvolut kl. er ca.13.30  Du har nu fundet et kort. Du tænker, hvad skal de bruges til…..  Du får svar på dine spørgsmål her:  Du er stadig i gang med at opbygge en rolle til KRÆS performance og musik show til Campus koncerten fredag d. 3. september. I morgen onsdag d. 1. september har de lovet godt vejr, så din figur skal deltage i skjult teater i Fredericia. Det er dig der bestemmer hvor meget du kan klare at din figur ”spiller” skjult teater. Har du modet, så lad din figur kommunikere meget med publikum, der er mange ting man kan spørge om. HUSK Pas altid på dig selv, pas på dine ”tilskuere”. Her er planen for din tur, du vil komme til at møde de andre fra dit hold på turen, men undgå kontakt med dem. Undlad også kontakt til andre via mobil, så er du nemlig straks ude af din rolle. Husk brevet her og kortet. 1. 2.

3. 4. 5.

smør madpakke, en madpakke som din figur vil smøre den. Ifør dig kostume og kuffert og tag på tur. Tag ind til Fredericia, så du ankommer på pladsen ved Rådhuset(31 på kort) kl. 9.00 Når du hører en fløjte, så lad din figur ”fryse” indtil du igen hører fløjten. Herefter kan du gå dig en tur på gågaden, bliv i din rolle og se hvad der sker, hvordan møder folk dig. Sæt dig evt. på en bænk, nyd solen. Gå evt. i en butik og spørg om køb, måske i en tøjbutik. tatovør, sminke, (prøv tøj, prøv sminke, find figurens duft, kik på ideer til en tatoo hvis din figur kunne finde på det, få vejledning), gå på biblioteket eller et sted hvor du kan købe ting til figurens ”lejlighed”, eller gør noget som du ved vil interessere din figur. Kl. 10.00 Spørg en person om hvad kl. er og spørg om hvordan du finder vej til Skulpturparken på Volden (12 på kort), gå dertil og udforsk skulpturerne, når du hører en fløjte så lad din figur ”fryse” igen, indtil du hører fløjten igen. Du skal være tilbage ved rådhuset kl. 11.00, spis din medbragte mad. Kl. er. nu 11.30 begiv dig mod Fredericia teater (92 på kort), stil dig foran teatret og prøv at sælge/ vise/bortgive nogle af de produkter du har i din taske. Når du hører en fløjte, så lad din figur begynde at sige teksten. ”Penge lyver aldrig de lugter kun lidt”, højere og højere, få øje på de andre, lav jeres slowmotion slagsmål, slut af med ” there can be only one”. LAV herefter REKLAME FOR KRÆS OG CAMPUS Kl. ca. 12.00 afgang mod til dit eget hjem/du har fri når du er hjemme.

Håber du får en god og udfordrende oplevelse med din figur.

Side 24/24