KRÆS - kreativ æstetisk hf PROJEKT METAMORFOSER KRÆS PROJEKT 2 UGE 11-12, 2009
En evalueringsrapport udarbejdet af Anne-Marie Tyroll Beck. University College Syddanmark. Videncenter for Ledelse, Organisation og Kompetenceudvikling. 2011.
1. PROJEKT METAMORFOSER................................................................................................................ 3 2. DEFINITIONER....................................................................................................................................... 4 2.1 DE FEM VIRKSOMHEDSFORMER................................................................................................... 4 3. DATAINDSAMLING................................................................................................................................ 5 4. EVALUERINGSRESULTATER......................................................................................................... 6 4.1 INFORMATION OM PROJEKT METAMORFOSER..............................................................6 4.2 MÅL, AT UDVIKLE, AFPRØVE OG BESKRIVE KREATIVE LÆRINGSFORMER.........6 4.2.1 De fem virksomhedsformer....................................................................................................... 6 4.2.2 Mål: At det skal styrke læringsudbyttet...................................................................................8 4.2.3 Mål: At gennemføre tværfaglige forløb....................................................................................8 4.2.4 Mål: At tiltrække, fastholde og motivere de unge....................................................................9 4.2.5 en eliteuddannelse................................................................................................................... 10 BILAG...................................................................................................................................................... 12 BILAG 1: OPSAMLING PÅ METAMORFOSE PROJEKTFORLØBET.....................................12 BILAG 2: ARBEJDSPAPIR TIL PROJEKT METAMORFOSER............................................................14 BILAG 3: ARBEJDSPAPIR TIL LÆRERNE................................................................................15 BILAG 4: LOGBOG MED OBSERVATIONSSKEMA TIL ELEVERNE..................................................16 BILAG 5: LOGBOG MED OBSERVATIONSSKEMA TIL LÆRERNE...................................................19 BILAG 6: UGEPLANER........................................................................................................................ 22
Side 2/23
1. PROJEKT METAMORFOSER Projekt Metamorfoser1, der betyder forvandling foregår i uge 11 til uge 12, 2009. Der arbejdes med projektet i alle fag – med undtagelse af kult-faget, hvor der er almindelig undervisning. I ugen op til fokuserer de enkelte fag på eksempler på metamorfoser. De deltagende fag er alle fag, der har eksamen sommer, 2009, og det er matematik, naturfag, billedkunst, drama, dans og musik. Eleverne skal inddrage mindst et kreativt fag og et naturvidenskabeligt fag (dvs. både matematik og et naturfag) og dansk eller engelsk i projektet. Materialerne skal vælges på engelsk eller dansk og godkendes af lærer. Og pensum fra fagene og evt. nye materialer skal indgå. Lærerne har lavet følgende opgaver, som er rammen for gruppernes projekt. Der er nedsat fire grupper af hver fire elever og opgaverne er: Opgave Opgave Opgave Opgave
1: 2: 3: 4:
Fra Fra Fra Fra
normaltid til istid (Hovedvejleder 1) menneske til muld (Hovedvejleder 2) græs til grød (Hovedvejleder 3) stof til krystal (Hovedvejleder 4)
4 faser i projektet: 1. Idéfasen2, mandag-tirsdag og onsdag. Formålet er, at få gode idéer i fællesskab. Der er god tid til denne fase. 2. Problemformulering og skrivning af udkast til synopse varer en enkelt dag. Eleverne skal aflevere materialet til læreren. Overvejelser over de 5 virksomhedsformer skal indgå under punktet ”metode”. 3. Der arbejdes med produkt/udtryk og synopsen færdiggøres. 4. I slutningen af uge 12 er der fremvisning i tidsrummet kl. 8.10-10.30. Evaluering sammen med lærerne og UCSyddanmark fra kl. 10.30-12.00. Ad 1) Idefasen Formålet med denne fase er, at eleverne bliver lang tid i idefasen og afsøger så mange muligheder som muligt, og det er vigtigt, at eleverne kommer med ideudvikling over ideforbedring ved fælles hjælp. Eleverne bygger på hinanden ideer og de skal vælge tre-fire gode ideer ud som de arbejder videre med. De Bonos tænkehatte kan anvendes og der skal bruges tid på at idégenerere/brainstorme. Eleverne kan bruge gule post-it-sedler til at notere alle deres gode idéer på, hænge dem op og brug dem så senere til at sortere de bedste idéer fra. Ad 2) Problemformulering og synopse Eleverne introduceres til begrebet synopse. Her anvendes ”timeglasfiguren” fra samfundsfag. Eleverne arbejder med problemformulering, som skal være på plads, inden synopsen skrives. Synopsen evalueres af vejlederen på forløbet. Ad 3) Produkt og udtryk De studerende skal bruge én af de nedenfor nævnte udtryksformer ved fremlæggelsen: f.eks. arkitektur, bevægelsesseance, cabaret, collage, dans, debat, dukketeater, foto, horoskop, installation, kropsudtryk, maleri, mimespil, musical, reklamefilm, revy, rollespil, skulptur, spil, talkshow, tegnefilm. Ad 4) Fremlæggelse Eleverne udarbejder selv plakater som reklame for deres fremvisning den 20. marts, 2009. Ligeledes inviterer de selv en udvalgt klasse, UCSydanmark og Lene Thorborg, som er leder for VUC. 1 2
Arbejdspapir til lærere vedrørende projekt metamorfoser Se bilag projektskema for uge 11 og 12
Side 3/23
2. DEFINITIONER Æstetik ”Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser”3. Kreativitet er evnen til at kunne kombinere ”kendte ting, ord, begreber eller ny viden på en ny måde og bragt i anvendelse i en ny sammenhæng”. Man kan også definere begrebet ud fra den amerikanske kreativitetsforsker Mihaly Csikszentmihalyi´s definition, hvor han bruger begrebet domæne. Et domæne kan fx være et eller flere fag. For at kunne være kreativ er man nødt til at kunne træde ind i og beherske et domæne på egen hånd. Innovation defineres som ”evnen til at bruge kreativiteten på en måde så ideen skaber værdi for andre end en selv”. Det sociale element er vigtigt i den innovative proces. Ideer som ingen kan bruge har ingen nytteværdi for andre. Hvor kreativitet handler om at skabe noget nyt, handler innovation om at udvikle ideerne, så de giver værdi for andre i fx en lærings- eller en samfundsmæssig sammenhæng. 2.1 DE FEM VIRKSOMHEDSFORMER De 5 virksomhedsformer4er: 1. Oplevelsesmæssige virksomhed, hvor spørgsmålet er, hvorledes undervisningen kan være en kropslig sansende og følende proces, og hvorledes der kan arbejdes aktivt med oplevelsen. 2. Færdighedsmæssige virksomhed, hvor spørgsmålet er, hvilke færdigheder, eller ”sprog”, der er særligt relevante i sammenhæng med undervisningsemnet med henblik på varierede fremstillinger i klassens arbejde med det. 3. Udtryksmæssig virksomhed, hvor spørgsmålet er, hvorledes kursisternes fantasier og forestillinger kan få form og udtryk og dermed indgå i udviklingen af undervisningens indhold. 4. Analytisk virksomhed, hvor spørgsmålet er, hvordan undervisningen kan medvirke til at anvende og befæste væsentlige faglige begreber samt at udvikle undersøgende og vurderende kompetencer. 5. Kommunikativ virksomhed, hvor spørgsmålet er, hvordan arbejdet med undervisningens emne kan fremme kursisternes evne til at informere, skabe debat og indgå i diskussioner. Dokumentation gennem logbøger og vejledning Logbog skrives hver dag i første time og logbogen ligger i Fronter i studiebogsrum i mappen ”Metamorfoser”. Gruppen diskuterer den foregående dags arbejde i ca. 15 minutter. Der reflekteres over hvordan de fem virksomhedsformer er anvendt. Der er en lærer på i den første time der kan vejlede ved logbogsskrivningen. Der er i projektperioden lærere til stede i alle timerne for at sikre det faglige niveau, og det er muligt at sende en mail til de faglærere man ønsker at komme i kontakt med.
3. DATAINDSAMLING Der er benyttet flere forskellige dataindsamlingsmetoder i evalueringen. Der er gennemført fokusinterviews med lærergruppen, elevgruppen og der er anvendt logbøger. Der er gennemført følgende fokusinterviews: 3 4
Valdemar Duus red. (2007) Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden Den praktisk musiske dimension i undervisningen. Undervisningsministeriet 1998 s. 152-153.
Side 4/23
Fokusinterview med 7 elever fra KRÆS, den 20.marts 2009 Fokusinterview med undervisergruppen, 12 lærere på KRÆS, den 20.marts 2009 Klasseinterview med alle KRÆS eleverne, den 20.marts 2009 Logbog med observationsskema til eleverne, (vedlagt som bilag) til lærerne og til eleverne udarbejdet den 18. februar 2009 og anvendt i projektperioden
Side 5/23
4. EVALUERINGSRESULTATER 4.1 INFORMATION OM PROJEKT METAMORFOSER Lærergruppen udarbejdede to arbejdspapirer om projekt Metamorfoser, dels et til lærergruppen og dels et til elevgruppen. Én af lærerne fortæller, at de udarbejdede et arbejdspapir til eleverne, som de fik om mandagen, samme dag projektet startede. ”De (eleverne) vidste, at det handlede om metamorfoser. Ideelt set skulle de have haft materialet ugen før”. Elevernes vurdering af informationsniveauet i projekt Metamorfoser svarer til lærernes vurdering og eleverne siger endvidere ”Man skulle have sagt med det samme, at rammerne var fastlagt. Vi havde selv valgt grupper inden”. I projekt metamorfoser, er der i arbejdsnotatet beskrevet, at grupperne på forhånd er fastlagt af lærergruppen. Organiseringen i fast sammensatte grupper vurderer eleverne positivt ”det var positivt at vi blev sat sammen i random sammensatte grupper”. Som begrundelse for denne fremgangsmåde, fremhæver lærerne, at de skal lære at arbejde sammen. Og projektarbejdsformen giver eleverne, siger én af eleverne ”frihed til at fordybe os i det vi gerne vil arbejde med”. 4.2 MÅL, AT UDVIKLE, AFPRØVE OG BESKRIVE KREATIVE LÆRINGSFORMER De fem virksomhedsformer er ramme for arbejdet med de æstetiske læringsformer. Gennemgangen af de fem virksomhedsformer nedenfor har et elevperspektiv dvs. fokus er på, hvordan eleverne arbejder med de fem virksomhedsformer i projektperioden og et lærerperspektiv, med fokus på, hvordan lærerne anvender de fem virksomhedsformer, som et planlægnings-, gennemførsels- og evalueringsredskab i projektperioden.
4.2.1 De fem virksomhedsformer Den oplevelsesmæssige virksomhed De studerende der udgør fokusgruppen, fortæller hvordan de i grupperne arbejder med den oplevelsesmæssige virksomhed. Eleverne skaber selv grundlaget for oplevelsen og det er som en kropsligt sansende og følende proces, og eleverne arbejder aktivt med oplevelsen. De oplevelser eleverne refererer til er fx ”jeg har fået lov til at røre ved stofferne og opleve dem” (i fysik), ”vi har arbejdet med sne” men også ”vi satte os ned og tænkte over en oplevelse, fra da vi var små. Da det hele bare var en leg. De ting vi kunne huske derfra. Den fantasi. Det er oplevelser”. En lærer5 skriver i logbogen, at lærerne i et samarbejde med eleverne i idegenereringsfasen anvender De Bonos Tænkehatte og ”at de forskellige farver og former skulle virke inspirerende på kursisterne og kanalisere deres frustrationer i den rigtige retning, hvilket jeg faktisk også synes lykkedes” siger én af lærerne. Den færdighedsmæssige virksomhed Fokus er på hvilke færdigheder der aktiveres i forbindelse med projektemnet. I rammebeskrivelsen er det angivet, at eleverne skal inddrage fag, der har eksamen til sommer, dvs. matematik, naturfag, billedkunst, drama, dans, musik, og der skal inddrages mindst et kreativt fag og et naturvidenskabeligt fag (dvs. både matematik og et naturfag) og dansk eller engelsk i projektet. Eleverne er generelt tilfredse med den ramme de har i forbindelse med projektemnet ”det har været afgrænset og mere overskueligt, at få den ramme”. De interviewede elever er enige i, at denne form åbner op for nogle andre måder, at tænke kreativt på ”jeg syntes ikke det stopper for det kreative – det giver en udfordring 5
Engelsk: 9+ 16. 3 2009 Jeg fører kun for d. 9. Da kursisterne var fraværende – arbejdede hjemme (2 grupper) d. 16. Og kun 3 kursister mødte op da jeg var til stede.
Side 6/23
at kunne give det et kreativt udtryk”. Målet, om at inddrage den æstetiske dimension i fag der normalt ikke opleves som kreative, kommer til udtryk gennem dette citat. Eleverne vurderer det forskelligt om fagene kommer nok med i projekterne. Der er elever der fremhæver, at deres faglighed er styrket ”jeg tror vi har læst hele pensum igennem og det er ikke alt vi har læst, som vi har fået med”. Hvorimod en anden elev siger, at vedkommende ikke har ”sat sig ned og arbejdet det faglige stof igennem”. En anden elev fortæller, at fagligheden er styrket ved et større overblik over istiden ”hvis jeg skal være ærlig, jeg har fået et overblik over istiden, om strømme, om faser men jeg kan ikke i detaljer forklare det”. En af lærerne skriver om fagligheden i logbogen ”det er problematisk, at kursisterne ikke inddrager fagene engelsk og dansk som andet end sproglige discipliner”. Én lærer skriver i logbogen, i faget dans6 ”holdet arbejder rigtigt flot med deres ideer og udtryk, de udfordrer hinandens kreativitet og tekniske færdigheder i dans og teater, og har lavet en rigtig flot lydside til deres forestilling”. Der er en af eleverne der fortæller, at det er nemmere at huske når hun arbejder med emnet på denne måde, i projektperioden ”nu har jeg det i billeder og så kan jeg bedre huske det”. Den analytiske virksomhed Eleverne fremhæver, at det er vanskeligt, at se hvor i processen, de i særlig høj grad er analytiske ”på et plan har hele processen været analytisk”. Én elev siger ”vi har arbejdet med den analytiske vinkel i ”fra menneske til muld” særligt ved analysen af menneskets krop og hjerne”. I faget dans, skriver læreren, at eleverne har mange billede-ideer til deres forestilling, og at eleverne tænker meget over hvad det er, de vil udtrykke med deres produkt. De arbejder med klimaskift og det har de rigtig godt styr på. Den udtryksmæssige virksomhed Den elev der arbejder med emnet ”fra menneske til muld” fortæller, at de arbejder med utrykket ved, at opdele det fysiske rum i tre under rum ”det æstetiske, det kreative og det faglige, hvor vi ville skabe en oplevelse, en stemning og nogle tanker for folk – som vi gerne ville formidle”. En anden elev fortæller, at de ønsker at vise denne forvandling til publikum ”udtrykket skulle være dramatisk” og ”vi ville gerne udtrykke, at istiden kunne være dramatisk og flot men også stille og rolig. Det skulle vække nogle følelser indeni”. En lærer skriver i logbogen om udtrykkene ”de havde ikke reflekteret så meget over, hvorfor de havde valgt de udtryk, de havde, men vi havde en rigtig god snak om fortolkning, og de tog imod og gav gode svar. Deres udtryk blev meget klarere efterfølgende. Deres røde tråd blev også tydeligere”. En anden lærer fremhæver fraværet af analyse og at eleverne havde mere fokus på processen, gruppeinddelingen og det faste emne. Den formidlingsmæssige virksomhed Eleverne skal formulere sig i en synopse og formidle produktet i et udtryk. Den formidlingsmæssige virksomhed eller den kommunikative virksomhed har fokus på, hvordan arbejdet kan fremme elevernes evne til, at informere, skabe debat og indgå i diskussioner. Eleverne fortæller, at de ”tænkte formidling inden de tænkte udtryk” eller at ”formidling kom i forbindelse med udtrykket”. En anden gruppe fortæller, at de tænker en del over formidlingen, men at ikke alt er kommet til udtryk. Én af lærerne skriver i logbogen at det hun har set hidtil, er ”utrolig godt gennemarbejdet, og man kan se at gruppen inspirerer hinanden til at yde mere”. Fordele og ulemper ved de fem virksomhedsformer 6
Dans: Tirsdag d. 17 og onsdag d. 18 marts 2009
Side 7/23
Lærerne nævner, at det er en fordel, at rammen, som er de fem virksomhedsformer, kan anvendes som et godt planlægningsredskab, men samtidigt, bliver det også nævnt, at arbejdet med de fem er for komplekst og at det skal reduceres (fx til overskrifter) for at lærerne kan arbejde med dem. Lærerne siger, at de anvender for megen tid på om de er i et udtryk eller i en oplevelse. En anden gennemgående diskussion er sammenhængen mellem produkt og proces, om formuleringerne på skrift om de fem virksomhedsformer, fjerner sig fra den kreative proces ”jo mere jeg skal pensle det ud for eleverne jo mere slår jeg den kreative proces ihjel”. Proces og produktdiskussionen er central idet den meget skematiske tilgang til projektperioden, kan virke blokerende for den kreative proces. At bruge æstetiske metoder Der er en af lærerne der nævner, at eleverne skal igennem de her processer, så eleverne bliver bedre til at reflektere over hvad der er de gør. ”Det er en metode, de kan få ind under huden. Så vi til sidst gør det uden at vide hvad det er vi gør”. Tilsvarende siger en anden lærer, at hun syntes, at de fem kommer automatisk, når man forsøger, at lave andet end tavleundervisning. 4.2.2 Mål: At det skal styrke læringsudbyttet Der er forskellige poler. Der er én elev, der positivt bekræfter, at KRÆS har styrket læringsudbyttet ”lærerne betyder meget, at vi kan bruge lærerne som vejledere. Jeg tænker dansk, dans, drama, billedkunst og biologi”. Der er andre elever, der fortæller, at det er lidt ligesom en normal HF og at der er gået lidt dagligdag i det. Den ene jeg spørger siger, at ”jeg kunne lige så godt have taget noget almindeligt. Men jeg ville nok ikke have valgt det alligevel”. En af lærerne kobler målet med læringsudbyttet med målet om, at kunne motivere de unge i forhold til en eliteuddannelse ”hvis vi skal være konkurrencedygtige skal vi være bedre til planlægning og til at bruge de temaer vi har haft fx ved at koble engelsk med musik, matematik med dans og drama – så de kreative fag byder ind i forhold til de faglige fag”. 4.2.3 Mål: At gennemføre tværfaglige forløb Projekt metamorfoser, er et tværfagligt projekt. Underviserne vurderer, at der ikke er mere tværfagligt samarbejde i KRÆS endnu i forhold til andre samarbejder på VUC. En anden underviser siger ”jeg oplever ikke, at mit fag har været i spil sammen med ret mange andre fag. Jeg har været mere tværfaglig i andre fag”. Én elev siger, at der er plusser og minusser i det og ligegyldigt hvad, så kommer der mere end ét fag ind i det, matematik eller sprog. Tværfaglighed hele året Fra lærerinterviewet, er der et behov for, at være sammen som faglærere ”det ville være fint hvis vi kunne være sammen med andre faglærere, der havde lyst til samarbejde omkring emner i løbet af året, ikke kun i projektperioden”. En anden underviser fremhæver, at de lærer meget af, at have en opgave hvor de skulle lytte til hinanden og lære hinanden at kende. Forslag til emner Fra lærerside kommer der flere konkrete forslag til tværfaglige emner som fagene kan gå sammen om fx emnet ”amerikansk kultur”. Læreren siger, ”det kunne være noget med musik, dans, drama, engelsk og billedkunst også idræt. Det er så stort og bredt et emne”. Et andet forslag fra lærerside (musiklærer) er, at de arbejder sammen om fx Narnia i engelsk hvor de læser engelske tekster og laver tekster til dem i fx musik. Et andet forslag er, at de kan arbejde med Shakespeare og kombinere det med fagene engelsk og historie. ”Hvis jeg fx vidste, at du kørte eventyr, så kunne vi samarbejde. Det er mine tanker og så kunne vi mødes”. Mere planlægning Side 8/23
Mange af lærerne efterlyser mere planlægning af de tværfaglige forløb. Én af lærerne siger, at denne gruppe skal drage nytte af at være en samlet gruppe med et kreativt fokus. 4.2.4 Mål: At tiltrække, fastholde og motivere de unge På baggrund af et klasseinterview med klassens elever blev der tegnet en profil på en KRÆS elev7. I klasseinterviewet blev der spurgt ind til køn, alder, geografi, uddannelsesbaggrund men også hvordan de var blevet henvist til KRÆS og elevernes begrundelser for at vælge KRÆS. Baggrundsforhold Køn: Der er 7 drenge og 9 piger i klassen Alder: De er i gennemsnit 18 år Geografi: De bor typisk i nærområdet Uddannelse/baggrund: 6 fra højskole/efterskole 4 fra 10.klasse 2 fra Handelsskole/VUC 2 fra gymnasiet Eleverne har typisk hørt om KRÆS gennem: Lene Thorgaard, leder (4) Vejledere (4) Kammerater (2) Professionel danser (1) Eleverne har valgt KRÆS med følgende begrundelser: (5-7) noget kreativt (5) mulighed for videregående uddannelse (3) tidsfordriv På baggrund af gruppeinterviewet kan man tegne fire profiler: De ambitiøse elever som vil videre med en eliteuddannelse, Tvivlerne som ikke ved hvad de vil. Den kreative HF´er som gerne vil have en kreativ HF. Dagdriverne eller de skoletrætte, som ikke har noget mål. De fire profiler er tegnet ud fra kriteriet: Uddannelsesmål. De ambitiøse: Musicalakademiet (2), Skuespillerskolen (1), Danse skole, udlandet (1), Teaterskolen (1), Professionshøjskole, musiklærer (1). Én af eleverne siger selv ”musical akademiet. Ellers tager jeg musical base camp på Snoghøj – du kommer ind til en samtale på musical akademiet”. Tvivlerne: Måske moderne dans (1), multikunstner (1). Én af eleverne siger, ”jeg har det mål at få lidt kompetencegivende– hvis man ikke bliver noget kreativt – så kan man blive filosof, antropolog, multikunstner selv laver billedsider, teater og performance. Efter KRÆS vil jeg rejse jorden rundt og møde sjove mennesker”. Den kreative HF er: Mål at få en HF på den kreative måde (5). En af eleverne siger, ”mit mål at få en HF og musik og billedkunst. Jeg vil gerne være noget kreativt”. Dagdriverne: Tidsfordriv (1), uden mål (2). ”Jeg har overhovedet ikke noget mål – jeg skal bare have to år til at gå med et eller andet”. Typologierne er idealtyper og nogle af typerne er mere fremtrædende end andre. Én af underviserne siger det på denne måde ”vi er nød til, at tage de skoletrætte og til at tage eliten”. ”De skoletrætte kan jo godt blive kreative pølsefabrikanter”. Vores profil skal være klar”. Det er væsentligt at gøre sig klart hvad det er for en målgruppe KRÆS gerne vil tiltrække – eller om der er tale om flere målgrupper og hvordan skal det profileres?
7
Gruppeinterview med klassen den 9.10.2008
Side 9/23
De elever vi skal tiltrække, skal være dem, der skal ”tage KRÆS, hvis man vil arbejde med de skabende fag” og der skal være et tilbud på Snoghøj Højskole som skal ligge i forlængelse af KRÆS. Er KRÆS med til at fastholde jer i uddannelsesforløbet? Som én af kursisterne fremhæver, er det et vanskeligt spørgsmål – det er svært at svare på, når man ikke har prøvet andet. Fem elever er faldet fra uddannelsen, og det er vurderingen fra lærerne, at KRÆS er med til at fastholde de elever har. På baggrund af de fire elevprofiler, så er der en stor spredning på klassen - fra de unge der ellers ikke vil tage en ungdomsuddannelse, til de mere ambitiøse unge der vil tage en eliteuddannelse.
4.2.5 en eliteuddannelse Lærerne vurderer, at der er godt en håndfuld, der vil gå videre med en eliteuddannelse indenfor de udøvende kunstarter. Tallet stammer med antal elever, der ønsker, at gå videre med en kreativ uddannelse. Eleverne siger samstemmende, at uddannelsen ikke helt lever op til målet, om at man kan komme ind på de musiske uddannelser. Årsagerne er bl.a. ”at der ikke er tid til at forfine det kreative. ”Jeg kan ikke se forskellen til den almindelige uddannelse”. Nogle af de unge ville gerne videre på Musical Akademiet Fredericia-Middelfart. Den ambitiøse siger, at hun gerne vil videre med en danseuddannelse på et Danse Institut. Den kreative HF´ er derimod siger, at hun kun er her på grund af det kreative ”jeg ville ikke have taget gymnasiet”. En tredje siger, at ”jeg skulle til London og danse, men det skal jeg ikke. Mit niveau som danser er dalet”. Eleverne peger på to mulige strategier a) en mulig strategi i forhold til nye KRÆS hold er, at uddannelsen specialiseres mere. Fx siger én af eleverne ”musikteori, det siger mig ikke noget. ”Man skulle kunne vælge sig ind på fag ikke kun på andet år”. B) flere peger på, at de efter KRÆS tager på Snoghøj Højskole og derfra videre til Musical Akademiet. Én af lærerne siger, at for at dette mål, at elever vil gå videre med en eliteuddannelse, indenfor de udøvende kunstarter, kan opfyldes, så vil det kræve nogle ekstremt flotte faciliteter og kræve en større udvælgelse af de studerende. Men derudover kan en strategi være ”det særlige kunne være Snoghøj, at de bliver fastholdt, at de kan bo der, både i forhold til at motivere og fastholde dem. Den har et godt ry”. Denne strategi kobler to af målene sammen dvs. målet om, at tiltrække, fastholde og motivere de unge, der ønsker at professionalisere de kreative kompetencer og målet om, at Snoghøj har en understøttende betydning for KRÆS forløbet. Har Snoghøj Højskole en understøttende betydning for KRÆS? Eleverne har en mere positiv vurdering af Snoghøj Højskoles understøttende betydning end lærernes. På den positive side, nævner eleverne, at det er ”fedt at bo derude”, - der henvises til venskabet og fællesskabet og de mange jævnaldrende. ”Men det kræver energi at være en del af fællesskabet”. I forhold til KRÆS har det en understøttende betydning, at eleverne i projektperioderne kan få hjælp fra nøglepersoner derude ”vi fik hjælp fra speakeren til projektet”. En af lærerne siger, at det på b-niveau er almindeligt at lave en musikproduktion og at, ”det er oplagt at lave et samarbejde med os og Højskolen. De har et godt lydstudie og en lydtekniker der kunne indgå i projektet”. På negativsiden oplever én af eleverne, at der ikke er meget samarbejde med Snoghøj Højskole og, at der er langt til Snoghøj for tre timers dans ”vi sidder nede i danse salen og venter og vi er ikke en del af fællesskabet” dette billede bekræftes af flere lærere ”Snoghøj Side 10/23
lever sit eget liv som ikke har noget med os at gøre”. Danseundervisningen foregik på Snoghøj det første skoleår. En anden lærer siger, at det er en smuk vision med Snoghøj Højskole og samarbejdet mellem KRÆS og Højskolen, men ”den eneste der underviser derude, det er mig”. I fokusinterviewet er der fremhævet flere strategier for at komme videre med et eventuelt samarbejde med Snoghøj Højskole. Der nævnes en visionsdag og helt konkret forslag til samarbejdsproduktioner fx musikproduktion med lydteknikeren fra Snoghøj Højskole.
Side 11/23
BILAG BILAG 1: OPSAMLING PÅ METAMORFOSE PROJEKTFORLØBET Organisering Gruppesammensætning Projektarbejdsformen Vidensgrundlaget
Fordele
Ulemper
Fordel at blive sat sammen Frihed til fordybelse Fordel med arbejdspapir eller en ramme at arbejde i
Konflikter
Æstetiske læringsformer
Den oplevelsesmæssige virksomhed Færdighedsmæssig virksomhed Analytisk virksomhed Formidlingsmæssig virksomhed De fem – proces og produkt
Ikke præsenteret for de fem
De studerende har alle skabt oplevelser for sig selv
Det er overskueligt at få en ramme at arbejde i (hvilke fag osv.). Fagene åbner op for andre måder at tænke kreativt på
Vejlederne gør en forskel Udtryk og formidling hænger sammen
Det er forskelligt hvor meget fagligheden er styrket ved egen og andres præstationer
Strategi
Eleverne skulle ideelt set have haft arbejdspapiret ugen før Modeller, teorier og værktøjer skal præsenteres for eleverne så der ikke bruges til på dette i projektperioden Faglighed skal styrkes – der er forskel på fagfaglighed og kreativ faglighed. Hvordan understøtte hinanden.
Produktkrav slår processen ihjel Inddrage vejledere mere effektivt Hvordan skal de formidle – skal der være krav til formidlingen
Produktkrav skal være på plads inden processen går i gang
Side 12/23
Øget læringsudbytte
Lærernes kompetencer betyder meget
Tværfaglighed
Ønske om mere tværfaglighed og konkrete forslag til tværfaglige projekt Mere og bedre planlægning
Planlægning Tiltrække de unge
Snoghøj er understøttende
Fastholde de unge
Ikke mange faldet fra Restgruppe som ellers ikke ville have taget en ungdomsuddannelse?
Kompetencer til eliteuddannelse
Snoghøj
Understøttende betydning især kammeratskabet - bruge kompetencerne derude
Definere hvad et øget læringsudbytte er – det kan være kvalitativt og kvantitativt Tværfaglighed ikke kun i projektperioder
Mere planlægning Eliten og de skoletrætte – kan man nå begge grupper ? Snoghøj og det kreative?
Hvilken profil skal KRÆS have og hvem skal KRÆS tiltrække?
Ikke tid til at forfine det kreative Daler niveauet?
Skal der være plads til eliten Strategier for at fastholde eliten Specialisering Bruge Snoghøj mere Strategi for samarbejde med Snoghøj Flere workshops eller projektsamarbejde med kapaciteter derfra?
Det er dyrt for dem der bor der faciliteter bruges ikke heller ikke ekspertise
Fastholdelsesstrategier?
Side 13/23
BILAG 2: ARBEJDSPAPIR TIL PROJEKT METAMORFOSER
Arbejdspapir til eleverne vedr. projekt ”Metamorfoser” I uge 11 og 12 skal I arbejde med projektet ”Metamorfoser”, der betyder forvandling. I skal arbejde med projektet i alle fag – med undtagelse af kult-faget, hvor der er almindelig undervisning. I ugen op til fokuserer de enkelte fag på eksempler på metamorfoser, for at give jer eksempler på forvandlinger. Krav:
I skal inddrage mindst et kreativt fag + et naturvidenskabeligt fag (matematik, naturfag) i projektet. I skal skrive logbog hver dag i sidste time I skal aflevere en skriftlig synopse I skal fremføre jeres produkt I skal bruge en af de nævnte udtryksformer I skal inddrage pensum fra fagene + eventuelt finde nyt materiale
Ulla introducerer projektet og forløbet mandag den 9. marts. Der er 4 faser i projektet: 1.
2. 3. 4.
Idéfasen, som varer mandag-tirsdag og onsdag. Her skal I få alle de gode idéer i fællesskab – for senere at vælge de bedste ud. I skal give jer rigtig god tid i denne fase, for et godt forarbejde med indkredsning og afgrænsning af emnet letter jeres arbejde med synopse og produkt. Problemformulering og skrivning af synopse varer en enkelt dag (torsdag d. 12). Den afleveres i sidste time til læreren. I har selv en kopi hver. Fra fredag den 13. til torsdag den 19. marts arbejder I med jeres produkt/udtryk. Giv jer god tid. Fredag formiddag den 20. marts fremvisning i tidsrummet 8.10-11.00. Evaluering sammen med lærerne og UC-Syddanmark fra 11-12.00. Herefter skrives den sidste logbog. Der vil være en eller flere lærere til stede fra 8.10 til at hjælpe jer med de sidste forberedelser. FOKUS INTERVIEW FOR 8 ELEVER MED ANNE MARIE ER AFTALT TIL KL. 12.
Der vil være lærere til stede i alle timerne, så spørg endelig! Hvis I har behov for at købe rekvisitter, skal I skrive en argumenteret ansøgning til Niels. I skal møde hver morgen kl. 8.10 for at skrive logbog. I diskuterer i gruppen den foregående dags arbejde i ca. 15 minutter og herefter skriver en fra gruppen logbogen, som er elektronisk, Den oploades til Fronter i en mappe for projektet. Dette arbejde gør, at I hele tiden har styr på, hvor langt I er kommet. Den lærer, I har i første time, tjekker at det I skriver i logbogen er ok. I skal arbejde loyalt i de grupper, I er kommet i. I annoncerer selv jeres fremvisning via plakater eller hvad I måtte vælge. Rigtig god fornøjelse med projektet. Vi glæder os meget til at se jeres fremvisning, vi husker med stor glæde ”Det perfekte menneske”!
Side 14/23
BILAG 3: ARBEJDSPAPIR TIL LÆRERNE Arbejdspapir til lærerne vedr. ”Projekt Metamorfoser” Tidspunkt: uge 11 og uge 12. Deltagende fag: Der satses på fag, der har eksamen til sommer, dvs. matematik, naturfag, billedkunst, drama, dans, musik. Dansk og engelsk arbejder med i projektet. Krav: mindst et kreativt fag skal indgå sammen med et naturvidenskabeligt fag logbog skrives hver dag grupperne kan ikke brydes op alle skal arbejde loyalt med den idé, gruppen finder bedst
Forløb: se vedhæftede skemaer. Introduktion af forløbet mandag morgen. Eleverne skal her gøres bekendt med tidsrammen og kravene til dem. De Bonos Tænkehatte skal anvendes, især skal eleverne bruge lang tid på at idégenerere/brainstorme – uden at de tænker fordele og ulemper. De kan/skal bruge gule post-it sedler til at notere alle deres gode idéer på, hæng dem op og brug dem så senere til at sortere de bedste idéer fra. Det er vigtigt at de bliver lang tid i denne proces og at de får afsøgt så mange muligheder som de kan. Det er vigtigt, at de kommer med ideudvikling og kan komme over i idéforbedringer ved fælles hjælp. De skal se, at de kan bygge på hinandens idéer. Lad dem vælge 3-4 gode idéer ud, som de kan arbejde videre med. Denne proces strækker sig over mandag - tirsdag og onsdag. I disse dage arbejder eleverne med de sidste af tænkehattene. Hjælp eleverne til at se hvordan de kan undgå at ende i blindgyder med projektet (”Hvordan kan I undgå---”, hvordan tror I, I kan afhjælpe ----”) Der skal føres logbog over dagens arbejde, det sker den efterfølgende morgen ved, at grupperne diskuterer ca. 15 minutter, hvad de fik ud af dagen, og herefter bruges ca. 10 minutter til at skrive det ind i den elektroniske logbog, som Anne-Marie udarbejder til os. De skal kende kravet, at der i deres projekt skal indgå et naturvidenskabeligt fag (matematik/nat fag) og mindst 1 kreativt fag. De skal derfor bruge tid på at få det faglige indhold på plads. Her kommer virksomhedsformerne ”færdighed og analyse ind”. Den 12. marts: Hele dagen anvendes til synopseskrivning. Introduktion af begrebet synopse. Her anvendes ”timeglasfiguren” fra samfundsfag. Der arbejdes med problemformulering, som skal være på plads, inden synopsen skrives. Her skal det vise sig, om de første tre dage i projektforløbet har været anvendt godt nok. Fra fredag den 13. marts og frem til torsdag den 19. marts arbejder grupperne med deres selvvalgte produkt/udtryk. Hvis der skal indkøbes rekvisitter, skal der en argumenteret, skriftlig ansøgning. Eleverne udarbejder selv plakater som reklame for deres fremvisning den 20.. marts. Ligeledes inviterer de selv UC-Syddanmark og Lene Thorborg. De lærere, der har mulighed for at deltage om fredagen til fremvisning melder dette til projektleder. LÆRERNE FØRER LOGBOG OVER FORLØBET
Side 15/23
BILAG 4: LOGBOG MED OBSERVATIONSSKEMA TIL ELEVERNE
KRÆS / Metamorfose
Salvador Dali: Narkissos' forvandling - 1936 Læsevejledning Målgruppe: Logbog med observationsskema til eleverne Rammer: I skal møde hver morgen kl. 8.10 for at skrive logbog. I diskuterer i gruppen den foregående dags arbejde i ca. 15minutter og herefter skriver én fra gruppen logbogen. Logbogen er elektronisk. Den oploades i fronter i en mappe for projektet. Der er lærer på i den første time. Formål: Formålet er, at I tænker over og kvalificerer jeres arbejde med de fem virksomhedsformer i temaugerne. Vedhæftninger: Der må gerne vedhæftes produkter til logbogsskrivningen Logbogsopbygning: Første del af logbogen er kort at angive en dato, tema for forløbet og de fag I har haft. Anden del af logbogen er opdelt i de fem virksomhedsformer. I kommentar boksene kan gode citater, eksempler, beskrivelser skrives ind. Tredje del af logbogen er til udfordringer og løsninger på dette samt til jeres kommentarer
Med venlig hilsen Anne-Marie Tyroll Beck, UCSyddanmark.
Side 16/23
1. Faktuelt Tema Dag Fag
2. De fem virksomhedsformer 2.1 Oplevelse En oplevelse kan være at se på et billede, se et kemiforsøg, eller danse. I undervisningen arbejdes der med oplevelsen og de indtryk, den giver os f.eks. ved at se på kunst, lytte til musik, se et drama eller læse digte. Hvilke oplevelser har I arbejdet med? Hvilke indtryk har oplevelserne givet jer? Hvilke sanser er aktiveret? Hvad er jeres vurdering af oplevelserne? 2.2 Færdighed Forskellige undervisningsemner vægter forskellige færdigheder. F.eks. vil du først og fremmest bruge stemmen, talen, når du læser en tekst op, kropssprog når du danser, håndværksmæssige færdigheder, når du tegner etc. - hvilke færdigheder har I trænet? Hvilke fag er inddraget? Hvilken læring kan I udlede? 2.3 Udtryk Der skal arbejdes med at konkretisere fantasi og forestillinger – give dem form og udtryk i praksis. - Hvilke personlige/æstetiske udtryk har I anvendt i undervisningen? (skuespil, dans, digt, tekst), Hvilke udtryk er kvalificeret?
Side 17/23
2.4 Analyse/Fortolkning og refleksion I alle fag skal vi arbejde med at analysere. Du skal blive bedre til at undersøge og vurdere alt fra en tekst, et drama, en dans- til et kemisk stof. I analysen ser og registrerer du det, du undersøger. Du beskriver det med de fagudtryk, der er i de forskellige fag. Du splitter det ad i din undersøgelse. Du samler dine resultater i en konklusion til sidst, der kan indeholde en vurdering eller fortolkning. - Hvordan analyserer og fortolker I jeres egen proces og eget produkt ift de fem virksomhedsformer? 2.5 Formidling I skal blive bedre til at kommunikere, at fremlægge en analyse at argumentere, at diskutere og at deltage i debat. Hvilke erfaringer har I gjort jer med formidling? Hvordan har I formidlet? På hvilken måde har I formidlet?
3. Udfordringer og løsninger/muligheder Hvilke udfordringer er I stået i? Hvilke løsninger er opnået på disse? Andre kommentarer
Side 18/23
BILAG 5: LOGBOG MED OBSERVATIONSSKEMA TIL LÆRERNE
KRÆS / Metamorfose
Salvador Dali: Narkissos' forvandling - 1936 Læsevejledning Målgruppe: Logbog med observationsskema er til lærerne. Rammer: Logbogsskrivning hver dag. Logbogen er elektronisk Formål: Formålet er, at kvalificere arbejdet med de fem virksomhedsformer. Logbogen er primært tænkt som et internt selvevalueringsredskab og sekundært som dokumentationsmateriale, der også kvalificerer fokusinterviewene. Formalia: Logbogen ligger på Fronter under evaluering. Vedhæftninger: Der må gerne vedhæftes materialer Logbogsopbygning: Første del af logbogen er de faktuelle forhold: fag (faglærer), tema (er), dag. Anden del af logbogen er opdelt i de fem virksomhedsformer. I kommentar boksene kan gode citater, eksempler, beskrivelser skrives ind. Tredje del er en evaluering af det didaktiske grundlag dvs. planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af det tværfaglige udviklingsforløb i forhold til de fem virksomhedsformer.
Med venlig hilsen Anne-Marie Tyrol Beck, Professionshøjskolen Syd
Side 19/23
1. Faktuelt Fag/faglærer Tema Dato
2. De fem virksomhedsformer 2.1 Oplevelse - Hvilke oplevelser arbejdes der med? (fx naturoplevelser, mødet med et menneske, musikstykke mm)
2.2 Færdighed/ faglighed/ håndværk/ redskab - Hvilke færdigheder trænes? (fx sproglige, musiske eller tekniske færdigheder)
2.3 Udtryk - Hvilke personlige/æstetiske udtryk anvender de studerende (fx skuespil, sang, dans, digte, tekster, film?)
2.4 Analyse/Fortolkning og refleksion - Hvordan analyserer og fortolker de studerende deres egen proces og eget produkt ift. de fem virksomhedsformer? 2.5 Formidling - Hvordan formidler de studerende produktet til andre?
Side 20/23
3. Planlægning, gennemførsel og evaluering af forløbet 3.1 Planlægning - Hvordan er de fem virksomhedsformer inddraget i planlægningen af forløbet? - Oversigt over forløbet kan vedhæftes 3.2. Gennemførsel - Hvordan er de fem inddraget i gennemførslen af forløbet? - Udfordringer, muligheder og ændringer af det planlagte forløb 3.3 Evaluering - Hvordan er forløbet blevet evalueret? Hvilke erfaringer har anvendelsen af de fem virksomhedsformer bidraget med?
Side 21/23
BILAG 6: UGEPLANER Mandag 9. marts
Tid
8.05 – 8.50
9.00 – 9.45
10.00 – 10.45
Tirsdag 10. marts
Onsdag 11. marts
Torsdag 12. marts 8.10 logbog for dag 3 skrives. NIS tjekker, det er ok
Fredag 1. marts
UJ: projektet introduceres. Idégenerering med gule postit-sedler. De Bonus Tænkehatte.
8.10 Logbog skrives for dag 1. PBS tjekker, at det er ok Fortsat arbejde med emneafgrænsning
8.10. Logbog fra dag 2 skrives. GH tjekker det er ok. Fortsat arbejde med emneafgrænsning
Mål: eleverne får ejerskab til projektet.
-do-
-do-
NIS introducerer synopsis for eleverne Resten af dagen: skriv problemformulering og synopse
Hvad ved vi? Hvad skal vi vide? Find viden?
-do-
-do-
-do
NIS: introducerer logbog
RAN arbejder videre i dansk
NIS fortsætter arbejdet
RAN fortsætter arbejdet
-do-
Fortsat
do
-do
DSB overtager
IKR arbejder videre med udtryk/produkt
Kult-samf Alm. undervisning
CKB arbejder videre i drama
-do-
-do
-do
Kult-samf
–do-
-doDer afleveres et udkast til synopsen. Der tildeles vejledere til de 4 grupper.
-do Sørg for at der skrives logbog evt. på papir, så det kan skrives ind på pc hjemme.
Kult-samf
–do-
9.00: logbog skrives for dag 4. SST tjekker det er ok. Arbejde med produkt/udtryk Set i relation til synopsen og det videre arbejde
10.50 –11.35 arbejde
12.00 – 12.45
12.55 – 13.40
13.50 – 14.35
14.45 –15.30
Tid
Mandag 16. marts
Tirsdag 17. marts
Onsdag 18. marts
Torsdag 19. marts
Fredag 20. marts
8.05 – 8.50
8.10. Logbog er skrevet fredag eller i weekenden UJ tjekker. Arbejde med produkt/udtryk
8.10 Logbog skrives. PBS tjekker, at det er ok Fortsat arbejde med udtryk/produkt
8.10. Logbog skrives. GH tjekker det er ok. Fortsat arbejde med produkt/udtryk
-do-
-do-
-do-
8.10 logbog skrives. NIS tjekker, det er ok
Forberedelse til fremvisning
-do-
Fortsat arbejde med udtryk/produkt -do-
Fremvisning indtil kl. 11.00
-do-
-do-
-do
-d
-do-
I arbejder videre med udtryk/produkt i dansk. Rikke er til stede.
NIS fortsætter arbejdet
RAN fortsætter arbejdet
-do-
do
-do
DSB overtager
Evaluering med lærere, elever og UCSyddanmark. I skal fortælle Om/reflektere over jeres fremvisning. Der skrives en evaluerende logbog Anne Marie: FOKUSINTERVIEW med Jonathan, Danni, Fiola, Ina,Eva, Karoline, Annelie, Katrine
-do-
CKB arbejder videre i drama
-do-
-do
Kl. 14.00 afleveres synopsen til AG. I oploader den til Fronter
–do-
9.00 – 9.45
10.00 – 10.45
10.50 –11.35
12.00 – 12.45
12.55 – 13.40
13.50 – 14.35
-doHusk at skrive logbog inden eleverne går hjem!
–do14.45 –15.30
Side 23/23