Delprojekt 1 kr%c3%86s projekt den b%c3%a6redygtige forbruger by Jonas Svane Jakobsen

KRÆS - kreativ æstetisk hf Projekt Generation bæredygtige forbrugere

KRÆS PROJEKT 3, 2009 Anne-Marie Tyroll Beck. University College Syddanmark. Videncenter for Ledelse, Organisation og Kompetenceudvikling.

2011.

1. BAGGRUND........................................................................................................................................... 3 1.1 INNOCAMPEN................................................................................................................................. 3 1.2 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTUGERNE 43-45........................................................................4 2. DEFINITIONER OG MODELLER......................................................................................................... 5 2.1 KIE MODELLEN............................................................................................................................... 5 3. DATAINDSAMLING................................................................................................................................. 6 4. ANALYSE AF RESULTATERNE.............................................................................................................. 7 4.1 MÅLGRUPPEBESKRIVELSE............................................................................................................ 7 4.2 INNOCAMPEN................................................................................................................................. 9 4.3 GENERATION BÆREDYGTIGE FORBRUGERE............................................................................15 BILAG BILAG BILAG BILAG

1: 2: 3: 4:

SKEMA FOR PROJEKTUGERNE: 43-45..........................................................................24 LÆRERBREV....................................................................................................................... 27 GRUPPERNES IDEER......................................................................................................... 29 INTERVIEWGUIDE............................................................................................................. 30

Side 2/31

1. BAGGRUND Det tredje KRÆS projekt har titlen Generation bæredygtige forbrugere, og skydes i gang med en Innocamp, en arbejdslejr hvor KRÆS elever og lærere i fællesskab arbejder med de kreative og faglige kompetencer, på en innovativ måde. Innocampen skal danne overgang til det længerevarende projekt: Generation bæredygtige forbrugere som foregår i ugerne 43-45, 2009. 1.1 INNOCAMPEN Tidspunktet for innocampen er den 20. til den 21.oktober, 2009 og foregår på Kolding Pædagogseminarium. Formålet med innocampen er, at lære at udvikle idéer, at sætte innovation og kommunikation i centrum, at øge den enkeltes og gruppens originalitet og at udvikle innovative kompetencer. En Innocamp er en metode til at skabe ”nyt”. Nyt kan være nye arbejdsmetoder, nyt design, ny viden mv. Metoden har fokus på ideudvikling i tværfaglige teams. En vigtig forudsætning for at campen lykkedes er, at deltagerne sammensættes i tværfaglige grupper, her tænkes unge, lærere og administrativt personale. Antal deltagerne på 20-40 i alt. På campen arbejdes der intensivt med innovation af den pædagogiske praksis i 48 timer. Deltagerne konkurrerer i grupper om, at udarbejde de bedste ideer indenfor området. Resultatet af en camp er ofte helt konkrete ideer. Herunder er der fokus på teambuilding, samt at deltagerne får indsigt i innovation, og værktøjer hertil som vil kunne anvendes i eksisterende praksis. Program Programmet for innocampen1 er delt op i forskellige faser. Kick off. Dag 1. Efter ankomst og indkvartering, er der kick off hvor ure og mobiltelefoner indsamles. Innocamp program og ide præsenteres og elever og undervisere laver en ballon hat og en cykel af modellervoks. Dette efterfølges af morgengymnastik hvor der arbejdes med at kunne erkende og anerkende, at ”ja, jeg har lavet en fejl”. Idegenerering. Temaet præsenteres og det er Den bevidste forbruger. Derefter starter ide generering og der arbejdes med forskellige øvelser fx at skulle lære at sige ja til hinandens ideer, rolleperspektiv øvelser og der udarbejdes hjernekort med mere. Der er mulighed for it hjælp undervejs i forløbet. Innocamp lederen faciliterer gruppernes arbejde med ide genereringen. Formidling. Dag 2, arbejder grupperne med at gøre ideen klar til præsentation. I dette tilfælde arbejder grupperne med power point præsentation af deres ideer. Samarbejde på tværs Som en del af arbejdsformen på innocampen, inddeles lærere og elever i grupper. Der er i alt 59 personer tilmeldt Innocampen. 10 lærere fra kult-fagene, - de naturvidenskabelige fag og de musiske fag. Der er 27 elever fra KRÆS 1 og 20 elever fra KRÆS 2.I alt 10 grupper hvor der i hver gruppe er én lærer repræsenteret.

Program for Innocamp KRÆS, 2009 udarbejdet af Dorthe Christiane Iversen. Videncenter for Velfærdsinnovation.

Side 3/31

1.2 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTUGERNE 43-45 Uge 43 Kick-off på resten af projektforløbet: Generation Bæredygtige Forbrugere. Umiddelbart efter Innocampen er der kick off på klimatopmødet ”Generation bæredygtige forbrugere” på Fredericia Teater2, det er den 22.oktober, 2009. I programmet er der visning af film og debat: ”kloden på hovedet” – med Michael Goodsite fra Århus Universitet. Projektforløbet afsluttes med en konference den 5.november, hvor alle deltagerne præsenterer deres projekter. Dommerpanelet består af: Peder Agger (formand for Etisk Råd), Jens Galschiøt (kunstner), professor Ellen Margrethe Basse (Århus Universitet, klimapanel), Søren Neckelmann (R&D Area Manager, Vattenfall og Rikke Vesterlund (lærer). Målgrupperne er elever fra folkeskoler, ungdomsuddannelser som arbejder med lokale og internationale klimaudfordringer i samspil med energivirksomheder i Fredericia og forskere fra SDU. De tilmeldte skoler er: Fredericia Gymnasium, VUC, EUC Lillebælt, SOSU -Fredericia og syv folkeskoler. I alt er 11 skoler tilmeldt. Fra folkeskolerne er det elever fra overbygningen, der er tilmeldt. Fredag den 23.oktober skydes projektet i gang på VUC. Ud fra vinder ideen fra Innocampen brainstormes der på nye ideer og tilgange. Uge 44 & uge 45 Skemaet3 er inddelt således, at grupperne arbejder med deres opgaver. Det er muligt at træffe vejledere hver dag. Fredage er milepælsdag hvor gruppernes arbejde koordineres og der lægges planer for den kommende uge. I uge 45 er der mandag den 2.11 ”tæt-sammendag” og tirsdag den 3.11 er det ”Design dag”. Torsdag den 5.11 er der afslutningskonference i ”Garagen” på EUC-Lillebælt. Projektet vises for publikum fra kl. 10.45 til 12.15. Gruppeinddeling: Der dannes i alt dannet seks grupper, som er: Teater, musik, dans, medie, film og kostumer. Underviserressourcer De kreative lærere4 tager teten i projektet. Naturfagslærerne er trukket ud af skemaet i projekt ugerne. Øvrige ”boglærere” er på skemaet i uge 43-45 i deres sædvanlige timer. Alle KRÆS lærere står til rådighed for KRÆS elevernes spørgsmål i projektperioden, eleverne kan sende en mail eller ringe. Didaktiske overvejelser Efter projektet skal alle lærerne undervise KRÆS-klasserne i klima og bæredygtighed, således at eleverne denne gang først arbejder kreativt med et emne, og efterfølgende er motiverede for at lære i fagene.

Klimaet kommer til Fredericia.2009. Udarbejdet og arrangeret af Fredericia kommune og Fredericia Uddannelsesråd. Bilag 1: Skema for projektugerne udarbejdet af Lone Lundorff Mailandt. 2009 4 Bilag 2: Informationsbrev til lærerne, uge 43, udarbejdet af Lone Lundorff Maillandt, 2009 3

Side 4/31

2. DEFINITIONER OG MODELLER I det følgende arbejdes der ud fra følgende definitioner på kreativitet, innovation og entreprenørskab. Definitionerne er hentet fra Valdemar Duus materiale ”entreprennørskab i undervisningen”. Kreativitet er evnen til at kunne kombinere: Kendte ting, ord, begreber eller ny viden på en ny måde og bragt i anvendelse i en ny sammenhæng. Man kan også definere begrebet ud fra den amerikanske kreativitetsforsker Mihaly Csikszentmihalyi´s definition, hvor han bruger begrebet domæne. Et domæne kan fx være et eller flere fag. For at kunne være kreativ er man nødt til at kunne træde ind i og beherske et domæne på egen hånd. Man kan også sige, ifølge hæftet Entreprenørskab i undervisningen5 at: ”Fokus på kreative processer i undervisningen styrker de lærendes evner til at tænke i associative baner og foretage tankespring”. Den kreative proces kan trænes ved at: - Den lærende formulerer nye spørgsmål - Den lærende kan overføre det, de lærer, mellem forskellige kontekster - Den lærende arbejder ud fra, at læring er en proces, som også indebærer, at man lærer af sine egne fejl - Den lærende lade sig opsluge af en problemstilling, indtil der er nået et resultat. Kreativitet er en iterativ proces og kreativiteten bevæger sig mellem forskellige stadier. Innovation kan derimod defineres som ”evnen til at bruge kreativiteten på en måde, så ideen skaber værdi for andre end en selv”6. Det sociale element er vigtigt i den innovative proces. Ideer som ingen kan bruge har ingen nytteværdi for andre. Hvor kreativitet handler om at skabe noget nyt, handler innovation om at udvikle ideerne, så de giver værdi for andre i fx en lærings- eller en samfundsmæssig sammenhæng. Entreprenørskab defineres som kombinationen af kreativitet, innovation og lysten til at sætte i værk og samles i begrebet entreprenørskab7. Entrepreneuskab vil dog i denne evalueringsrapport blive defineret jf. KIE-modellen som præsenteres efterfølgende.

2.1 KIE MODELLEN KIE modellen står for det Kreative, det Innovative og det Entreprenante læringsrum8. Modellen er udarbejdet af Irmelin Jensen og Ebbe Kromann til brug på Rungsted Gymnasium og modellen er anvendt som den begrebsmæssige ramme til spørgeguiden. Modellens tre læringsrum Det kreative læringsrum, hvor de traditionelle elev- og lærerroller udfordres. At skabe nye ideer kræver gå-på-mod og vovemod. Det kræver åbenhed og indlevelsesevne. Det kræver, at eleven går med på andres ideer og selv spiller ind med nye ideer. Det innovative lærings rum trækker på det logiske og analytiske. Det vanskeligste for eleverne er, at prioritere og systematisere de mange ideer og finde den endelige ide, som de vil gå videre med. I det entreprenante læringsrum skal eleverne realisere og sprede deres produkt. Det stiller krav om udadvendthed, iscenesættelse, organisatorisk evne og loyalitet over for gruppen og dens ide. Som fag professionelle må vi træne eleverne til at kunne dette gennem praksis. KIE Modellen præsenteres nedenfor9:

Valdemar Duus red. (2007) Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden. Valdemar Duus red. (2007) Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden. 7 Valdemar Duus red. (2007) Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden. 8 Funch Jensen, Irmelin og Kromann, Ebbe (2006) ”Innovativ pædagogik i praksis”. Pionermagasinet 02. 9 Funch Jensen, Irmelin og Kromann, Ebbe (2006) ”Innovativ pædagogik i praksis”. Pionermagasinet 02. 6

Side 5/31

3. DATAINDSAMLING Der er benyttet flere forskellige dataindsamlingsmetoder i evalueringen. I forbindelse med innocampen blev der dels gennemført ikke deltagende og åben observation. Den 29.10.9 blev der gennemført gruppeinterviews med elever fra henholdsvis KRÆS 1 og 2:  Gruppe 7, 6 (2drenge)  Gruppe 7, 8 (3piger)  Gruppe 2, 6 (2piger) I forbindelse med hele projektperioden blev der gennemført et fokusinterviews med elevgruppen den 06.11.09 og det var med både KRÆS 1 og 2 elever (8 elever i alt). Ud af de seks grupper, er filmgruppen, kostumer og scenografi, dramagruppen, mediegruppen og musikgruppen repræsenteret. Den 19.11.09 blev der gennemført et fokusinterview med undervisergruppen i forbindelse med et U-møde.

Side 6/31

4. ANALYSE AF RESULTATERNE 4.1 MÅLGRUPPEBESKRIVELSE 8 elever på KRÆS 2 ophørte på 1. og 2.år (indtil jul). Ophørte: Én elev er ophørt efter kort tid, én er ophørt efter efterårsferien. To er ophørt efter ½ år og tre elever er ophørt efter et år. De tre elever er overflyttet til HF2 og STX. Én elev har fået en voldsdom og er derfor ophørt. Tilmeldte: Seks elever er i perioden tilmeldt KRÆS 2. De er overflyttet fra henholdsvis Århus Akademi, Kolding Gymnasium og fra et sjællandsk gymnasium. To elever er delvist tilmeldte KRÆS 2 og har samfundsfag og matematik B som valgfag i stedet for de kreative fag. Der er 23 elever den 8.12.9 på KRÆS 2 Uddannelsesprofiler Værnepligt

Jeg er uvidende. Jeg er startet forfra i år. Jeg har valgt den fordi den er anderledes. Jeg skal ind og tjene min værnepligt bagefter. Via studievejleder hørt om KRÆS.

Kunsthistorie

Jeg tager et fri år. Jeg vil læse kunsthistorie. I Århus. Den arbejdsmåde vi har her kan jeg brug. Jeg har fået lov til at få billedkunst på C niveau. Jeg har fundet ud af her, at jeg ville læse kunsthistorie. Det er på grund af KRÆS. Sidste år gik jeg på en almindelig HF og jeg har brug for en ny start. På nettet.

Musical Akademi

Jeg skal på Musical Akademiet. Valget har ikke noget med KRÆS at gøre, jeg lærer teater her, jeg bliver mindre genert her. Nu er jeg fuldstændig ligeglad. Jeg er nød til at tage timer udenfor også, på så højt et niveau som muligt: dansk og solosang. Teater undervisning kan jeg bruge. Det gør en forskel at jeg går her: dem der vælger KRÆS er jo nogle der gerne vil noget kreativt. Jeg har valgt den på grund af det kreative. At andre er åbne gør også at man selv bliver åben.

Statskundskab

Jeg skal læse statskundskab. Jeg valgte KRÆS bevidst for at have en kreativ tilgang til de boglige fag og af personlige grunde. De kreative fag er med til at understøtte læringen i de faglige fag. Via efterskolenetværk. Men jeg overvejer om jeg skal noget andet fx dans.

Noget kreativt

Jeg ved det ikke, noget kreativt: teater og musik. Jeg har hørt om KRÆS via en veninde. Jeg har valgt det fordi det lå i Fredericia og fordi det var kreativt.

Tømrer

Jeg kom herind via studievejleder på efterskolen. Jeg er skoletræt. Jeg vil hellere være tømrer. Jeg vil gerne have en HF – komme igennem det. Jeg vil gerne danse bagefter. Jeg har fået øjnene op for dans. Jeg skal trække mig igennem det her. Det hjælper mig til at komme igennem.

Musik

Jeg brækkede benet og kom på sygedagpenge og via sagsbehandler fik jeg kontakt til KRÆS. Jeg vil gå videre med musik og jeg er kommet tættere på målet. Mit netværk er blevet større ift. musik. En god basis på de kreative fag

Noget kreativt

Jeg skulle starte på gymnasiet, jeg gik i 10.ende og der kom en og fortalte om KRÆS. Jeg var desperat efter at være kreativ. Jeg skulle design men der var ikke design her. Jeg tager nogle ekstra fag bagefter også fordi jeg ikke fik så gode karakterer sidste år.

Side 7/31

Hvordan er den typiske KRÆS elev? På baggrund af fokusinterviewet, blev eleverne bedt om, at beskrive hvordan den typiske KRÆS var. Følgende udsagn er fra eleverne, og tegner et billede af en KRÆS elev, som er: Larmende Syngende og glad Ligeglad med hvad andre syntes Man tør være sin egen Udadvendt Respektere hinanden

Side 8/31

4.2 INNOCAMPEN Data Der er gennemført tre gruppeinterviews10 den 29.10.9 med i alt 7 KRÆS 1 og 2 elever. Grupperne 2,6,7 og 8 er repræsenteret i interviewet. Afsnittet bygger også på et fokusinterview fra den 19.11.9 med undervisergruppen. Underviserne har kommentarer til den første og den sidste del af analysen i dette afsnit. Der vil gennemgående blive arbejdet med displays dvs. at elevernes citater fremhæves under temaerne i displays og i venstre side er emnet angivet i højre side er respondent nummer angivet. Fordele og udfordringer ved Innocampen Fordele/ Emner

Elever

Hyggen

Hyggen. Hyggen tror jeg, hyggen med de andre.

R1,2

Undervisere

R1,1

Samarbejde og organisering

Mobiltelefon

Jeg synes, det var rigtig hyggeligt, at være samlet med alle de andre og lære alle de andre at kende.

R1,1

Jeg synes, det var rigtig hyggeligt. Noget af det, jeg godt kunne lide, var, da det blev så sent, [..] fx vores gruppe valgte klokken tolv om natten, at male os røde, gule og grønne i ansigtet og tage billeder til fremlæggelsen. At man arbejder på en anden måde.

R2,2

Man kunne ikke ringe til nogen udenfor fra klokken otte til elleve. Vores mobiltelefoner blev snuppet og taget.

Det der var godt, at vi var samlet på Innocampen og tvunget til at være sammen i 24 timer. Og at grupperne var bestemt af Dorthe på forhånd, det fungerede fantastisk godt.

R1,1

R2,2 Det gør meget, det der med, at man ikke har sin mobil. At man ikke kan kontakte for så bliver man mere tvunget til at være til stede. Så kommer man også tættere ind på hinanden. Udfordringerne Mere innovativt

Og så måtte det godt have væretmere innovativt fra min side af.

R2,2 R2,2

Og nogle af de ting, vi lavede fx sådan nogle cykler ud af ler. Det var meget sjovt, og så skulle vi gemme dem, og vi skulle ikke rigtigt bruge dem til noget. Bagefter lavede vi nogle hatte for vores grupper, som vi heller ikke skulle bruge til noget.

Se bilag 3: Guide til gruppeinterview den 29.10.09. VUC Side 9/31

Samarbejde og organisering

Som udgangspunkt er det godt. Der var mange i min gruppe der slet ikke kunne ha den form vi arbejdede i: At de skulle komme med ideer og komme med ideer. Der manglede simpelthen nogle kompetencer. Jeg havde to i gruppen - når de talte, der var ingen der kunne følge dem. Og der var to andre der havde behov for struktur.

Af fordele nævner eleverne samstemmende hyggen som det første. Hyggen forbindes med at lære hinanden at kende på tværs af KRÆS 1 og 2. Derudover bliver det nævnt, at arbejdsformen og organisering har en betydning for idegenerering. Både elever og lærere fremhæver dette som positivt, - at de er tvunget til at være sammen i 24 timer og at grupperne er defineret på forhånd. At man ikke må have sin mobiltelefon med fremhæves også som en fordel af eleverne. Udfordringerne er ifølge én af eleverne, at det gerne måtte være mere innovativt. Én af underviserne fremhæver, at samarbejde og organisering også kan have en slagside, idet formen med at arbejde ide generende og uden fast struktur skabte problemer for nogle af eleverne. Det kreative lærings rum Faserne Kick off Vi startede med at lave alle mulige forskellige øvelser og lave det der med cykler og ballon dyr. Det startede vi med for at tænke nyt. Og så kom det så, at vi fik det her emne. Klima og global opvarmning. Opvarmning og emnepræsentation

Øvelser

Vi skulle lave et koncept af et stykke, det skulle spilles den 15. Vi fik at vide, hvad scenen var, hvor det var henne, så vi vidste, hvad vi havde at gøre med. Så fik vi at vide, at vi bare skulle gå i gang. Så havde vi ligesom frie tøjler. Det var sådan noget med, at vi skulle lære at tænke som andre. Hvordan ville Paris Hilton for eksempel tænke over en cykel, eller Madonna? Så var vi tit ude på gulvet, og så lavede vi øvelser. Sådan nogle øvelser, som hvis man kommer ind i en ny klasse, og man skal lære hinanden at kende.

R1,2

Og hvis man lavede en fejl. Det, jeg synes, var godt, var, at man skulle lære at sige ja til ideer. Vi lavede en øvelse med nogle kort. Men jeg syntes mere, det var sådan noget, man kan sige ja, man kan sige nej, og så kan man bygge videre på ideen.

R4,2

Jeg synes, det var fint nok, at vi havde sådan en 34 lege, men hun blev ved med at sætte os i gang med et eller andet og så pludselig "op, op, op!". Så var man lige begyndt at få ideer inde i hovedet, og så skulle man pludselig til at tænke på en helt masse andet igen. Nåå... det gik godt, det gik rigtig godt. Der blev diskuteret rigtig meget.

R1,1

R3,2 R4,2 Side

10/31

R2,2

R2,2 R4,2

Så havde alle lidt mere at sige. Så blev alle ligesom hørt.

2. At finde en ide

R R4,2

Vi snakkede rigtig meget om, hvad det var, vi skulle lave. Det gik vildt godt. ... sige ja, og arbejde på det man havde. Der var lidt modstand. Men alligevel; man måtte jo ikke rigtigt give modstand. Ved os kom det meget sådan løbende. Der kom flere og flere ideer ind, og det var jo netop på grund af, at vi ikke måtte sige nej. Ja, man gik hele tiden videre, synes jeg. Jeg synes, det passede rimeligt godt. For man skulle finde ud af, hvilke ideer der skulle bruges, og hvilke der ikke skulle bruges.

R3,2 R2,2 R1,1

Det kom meget flydende, sådan ind i hinanden. Jeg tror, jeg var i en af de heldige grupper, for det gik helt vild nemt, og vi havde slet ingen diskussioner. Men jeg tror også, der var mange, som var åbne og kreative i min gruppe. Det dominerede rigtig meget, i løbet af fem minutter havde vi allerede en million ideer.

R3,1

Det var fint nok. Der var tre fra 2. fra 2.årgang og 2 fra 1. årgang. Os fra 1. årgang var ikke så meget inde i det, man turde ikke rigtigt sige noget. De andre faldt lidt af, og mig og min klassekammerat sad sådan lidt.. Jeg tror, det var, fordi det var KRÆS 2.

Emnepræsentation I den første del af forløbet beskriver eleverne, at de fik et emne som var - Klima og opvarmning. Desuden fik eleverne også viden om, at de skulle lave et koncept til et teaterstykke, der skulle spilles den 5.november på Fredericia Teater. Eleverne fortæller om de forskellige øvelser, de skulle arbejde med fx perspektivering, at lære at sige ja til ideer fx via øvelser med kort. I den første del af forløbet skulle eleverne lave øvelser og arbejde med ballon dyr og lave cykler af modellervoks. Øvelserne foregår også meget ude på gulvet. Det kreative lærings rum skal være medvirkende til, at eleverne får nye ideer, er åbne og indlevende. En af de vigtige pointer fra den første del af innocampen siger eleverne er, at de skal lære at sige ja til ideer. Eleverne fortæller at de kom godt ind i de første fase og at de diskuterede og snakkede rigtigt meget. De fortæller også, at der var lidt modstand i grupperne. Der er én af eleverne der fortæller, at det især var KRÆS 2 som dominerede i hendes gruppe og at det lagde en dæmper på processen.

Side 11/31

Det innovative lærings rum At arbejde videre med ideen

I vores gruppe havde vi en ide, så holdte vi pause, og så på nogle postkort. På det ene var der nogle jordbær, så valgte vi at gå ud fra det i stedet for. Det, vi havde lavet før, blev skubbet lidt til side, fordi alle var bare meget mere på det der jordbær. Vi lavede en jordbærsang. Da vi var oppe og skulle fremlægge, kom der pludselig også nye ideer, så sad vi sådan og improviserede lidt. Ideen kom sådan lidt Plum! Jeg tror, det var en time før, vi skulle aflevere, der havde vi egentlig grundideen. Men det var meget godt, fordi alle var enige om alt ting. Ja, man gik hele tiden videre, synes jeg. Man skulle finde ud af, hvilke ideer der skulle bruges, og hvilke der ikke skulle bruges.

R2,1

R3,1 R3,1

Vi brugte rigtig lang tid på ide fasen, helt indtil om aftenen, med at få den helt konkret ind. Det var først efter aftensmaden og vores møde, at vi fik sådan: "Nu gør vi sådan her". Ved titiden gjorde vi ideen færdig, og var først færdige klokken tolv.

At være loyale overfor grundideen

R2,2

Det er ikke alle, der er vågne på det tidspunkt, så man kan ikke gå hen og lave nye ideer. Vi havde fundamentet for vores ide, for det er først her, vi bygger videre på detaljerne

R1,2 Vi var tro overfor grundideen, men vi fik jo nye ideer hen ad vejen.

I den innovative fase arbejder eleverne med at systematisere og prioritere ideerne. I den ene gruppe havde de grundideen meget sent og i den anden ide er de loyal overfor grundideen men får nye ideer hen ad vejen. Ideerne I den ene gruppe arbejdede de med et tema ud fra Noahs Ark, hvor Arken er symbol på jordkloden. Noah og hans familie var symbol på menneskeheden i den vestlige verden. Dyrene er skiftet ud med mennesker fra ulandene. Det var et meget karikeret stykke hvor den vestlige verden var forbrugerorienteret og ulandene var modstykket. I en anden gruppe arbejder de med blå mænd og en isterning der skulle smelte. Det vurderes til at være et kompliceret stykke. I den tredje gruppe er der en gruppe mennesker der leger med en stor badebold som repræsenterer jordkloden. Den eksploderer til sidst og der kommer en masse små tennisbolde frem11. Det entreprenante lærings rum

Innovation

Jeg synes [ideen] var innovativ. Jeg synes, den [ideen] skaber værdi for publikum, for de kommer hjem og kan tænke, at de var inde og se stykket. De havde jorden i deres hænder, og de valgte den grønne energi

R4,1 R3,1

Jeg synes, {ideen] var meget innovativ…[..]. Vi prøvede at forklare, hvordan det vil gå ud over verden. Det er, at tiden snart løber ud, at vi skal til at tænke os om, ellers så går det helt galt, og jorden vil gå under.

Formidling

Vi havde tænkt os, at formidle ved at låne et lokale og lave samme stemning, men det kunne vi ikke, så vi gik bare op på scenen og lavede en power point og spillede musik til sidst. Det blev egentlig til en fremlægning.

Se bilag 4: Tre gruppers ideer er repræsenteret. Side

12/31

R4, 1

R3,1 Vi lavede en power point. Den måde, vi fortalte det på, var ikke særlig kreativ. Hvis man skulle danse det frem eller lave et skuespil over det, så ville ideen bare ikke komme klart frem. Så vi var nødt til at lave power point.

R2,2 Votering

Vi havde billeder med på power point fremlæggelsen. Vi ville have lavet stump, men det kunne vi ikke nå. Hmmm...de sagde, at deres måde at fremlægge på var meget innovativ. Det havde vi ikke fået at vide. Vi havde fået at vide, at de gik mere efter ideen. Det var en misforståelse. Vi skulle have mere information om, hvad dommerne de ledte efter, så vi kunne give dem det.

R2,1

I det entreprenante læringsrum skal eleverne realisere og sprede deres produkt. Innovation handler bl.a. om hvordan produktet skaber værdi for andre og det giver eleverne forskellige bud på bl.a. ved at publikum skal tænke over stykket og at de valgte den grønne energi (ideen med jordkloden). Grupperne vurderer, at formidlingsformen er hæmmende for deres kreativitet, nogle grupper ville gerne præsentere deres ide via musik, dans eller teater. Samtidigt vurderer, en anden gruppe at deres ide formidles tydeligere via denne præsentationsform idet de bedre kan få de væsentlige kunstneriske ideer formidlet. Understøttende strukturer De understøttende strukturer er lærerrollen, gruppearbejdet, innocamp ledelsen og rammerne om campen. Understøttende strukturer Lærerrollen

Gruppearbejdet

Det var som på efterskoler. Vi kommer fra Lunderskov Efterskole. Der lærte man også lærerne at kende på en lidt anden måde. Det er ikke kun som lærer også som en slags ven. Lærerne havde lige så meget at sige, som vi havde at sige. Nogle gange sagde de sådan lidt "Nu er jeg jo uddannet lærer...", så de havde på nogle punkter lidt mere baggrundsviden. De spurgte også; "Må jeg godt komme med det her?", og så sagde vi for det meste selvfølgelig ja. Vi havde vores gamle billedkunstlærer med, som vi faktisk slet ikke har som lærer mere, så hun var bare mere sådan en veninde, der var med på samme plan som alle andre. Hun var overhovedet ikke sådan læreragtig. Det var fedt at opleve hende på den måde. Vi snakkede om alt muligt, som man ikke snakker med sine lærere om overhovedet. Det syntes jeg. Selvfølgelig der er jo altid nogen, som hænger lidt bagved. Når der ikke var nogen autoritet til at pege.

R2,2

R3,1

R2,2

Innocamp leder

Hun styrede ikke så meget. Det var hende der fik os til at tænke innovativt. Så kunne vi gå ud i de grupper her og gøre det, vi ville gøre.

R2,2

Rammerne

Det var sjovt, fordi det var en stor skole, og folk var dårlige til at låse døren. Vi var rundt og kigge lidt.

R4,2 R1,2

Det var stort og dejligt og behageligt. Jeg synes, innocampen var god. Det var hyggeligt og sjovt. Jeg vil gerne gøre det igen. Den får en høj score.

Eleverne vurderer, at lærerne på innocampen i højere grad fungerer som venner, hvilket Side 13/31

skyldes den måde campen er organiseret på og de rammesættende forhold. Grupperne har gennemgående været velfungerende. Der er én af eleverne, der fortæller, at KRÆS 1 følte sig domineret af KRÆS 2. Det er vanskeligt at vurdere om det skyldtes usikkerhed eller en speciel gruppesammensætning og gruppekemi. Vurdering af gruppedynamikken er også et tema én af lærerne refererer til, indledningsvist. Innocamp leder har haft en faciliterende rolle i forhold til at tænke innovativt. Rammerne får en høj score – skolen var stor, sjov og behagelig. Overførselsværdi Eleverne fremhæver især teknikken: ”at de ikke må sige nej til en ide”. Lærerne er generelt positive overfor, at der er metoder og teknikker fra Innocampen der kan anvendes i den almindelige undervisning: ”Jeg syntes, at jeg kan bruge det til en hel masse. Jeg kan bruge det til engelsk: fx til sprogproduktion, sprogformulering og strukturering af et emne. Jeg vil bruge øvelserne til at indsnævre et emne og til at få ideer til nye emner”. Der er en anden lærer, der fremhæver, at hun har haft brobygning med folkeskoleelever og i forbindelse med emnet ”magisk realisme” om folkeeventyr har anvendt post-it-sedler i forhold til de etiske love, i eventyrerne. Der er en tredje lærer, der syntes det er vanskeligt, at se overførselsværdien til faget historie og der er en lærer, der ikke syntes det er oplagt at trække de kreative metoder ind i undervisningen. Lærerne vurderer, at metoderne har en generel overførselsværdi til andre forløb på VUC: ”Vi koncentrerer os ikke kun om KRÆS hvis der er noget vi syntes er sjovt så prøver vi det også af på de andre hold”.

Opsamling Af fordele nævner eleverne samstemmende hyggen som det første. Hyggen forbindes med at lære hinanden at kende på tværs af KRÆS 1 og 2, at det er afslappende, socialt og sjovt. Derudover bliver det nævnt, at arbejdsform og organisering har en betydning. Både elever og lærere fremhæver, at det er positivt, at de er tvunget til at være sammen i 24 timer og at grupperne er defineret på forhånd. At man ikke må have sin mobiltelefon med fremhæves som en fordel af eleverne. Udfordringerne er ifølge én af eleverne, at det gerne måtte være mere innovativt uden at dette uddybes. Én af lærerne fremhæver, at samarbejde og organisering også kan have en slagside, idet formen med at arbejde ide generende og uden fast struktur skabte problemer for nogle af eleverne. I det kreative lærings rum fortæller eleverne om de forskellige øvelser de skulle arbejde med fx perspektivering, at lære at sige ja til ideer fx via øvelser med kort. Det er især at man lærer at sige ja til ideer som har god gennemslagskraft. Der er generelt god energi i den kreative fase, de fortæller at de diskuterer meget og, at det går godt med at finde ideer. I det innovative lærings rum arbejder eleverne med at systematisere og prioritere ideerne. I den ene gruppe havde de grundideen meget sent og i den anden ide er de loyal overfor grundideen men får nye ideer hen ad vejen. I det entreprenante lærings rum skal eleverne realisere og sprede deres produkt. Innovation handler bl.a. om hvordan produktet skaber værdi for andre og det giver eleverne forskellige bud på. De ønsker, at publikum skal reflektere over deres handlinger i forhold til miljø: De havde jordkloden i deres hænder og den valgte den grønne løsning. Formidlingsformen vurderes positivt idet den kan kondensere deres mange ideer, samtidigt er det er en mindre kreativ måde at formidle på. Eleverne vurderer, at lærerne i højere grad fungerer som venner dvs. som ligeværdige medspillere hvilket de rammesættende forhold lægger op til. Grupperne har generelt set, fungeret godt. Der er grupper hvor gruppe dynamikken har været mindre god på grund af gruppesammensætning og udfordringen i at arbejde på en anden måde. Innocamp ledereren har faciliteret den innovative proces og rammerne får en høj score – skolen var stor, sjov og behagelig. De kreative metoder, især teknikken med ikke at måtte sige nej til ideer, har Side 14/31

overførselsværdi. Lærerne er delte, der er en gruppe der fremhæver at teknikkerne kan anvendes i den almindelige undervisning fx i engelsk og i dansk, men der er også lærere, der ikke syntes, at det er oplagt, at anvende de kreative metoder i undervisningen. Metoderne har generel overførselsværdi også til undervisning udenfor KRÆS klasserne. 4.3 GENERATION BÆREDYGTIGE FORBRUGERE Data I forbindelse med evaluering af ugerne 43-45 blev der gennemført et fokusinterviews med elevgruppen den 06.11.09 og det var med både KRÆS 1 og 2 elever (8 elever i alt). Ud af de seks grupper, er filmgruppen, kostume- og scenografigruppen, dramagruppen, mediegruppen og musikgruppen repræsenteret. Den 19.11.09 blev der gennemført et fokusinterview med undervisergruppen i forbindelse med et U-møde. Generation bæredygtige forbrugere Projektet startede op med, at alle elever og underviserne deltog i et kick off møde på Fredericia Teater. I slutningen af uge 43 startede projektet op mere formelt. Eleverne siger, at projektperioden tog udgangspunkt i vinder ideen: ”Vi låste fast på vinder ideen. Den blev låst fast i en ramme. Vi har udviklet på den ide helt til sidst”. Én af de andre elever supplerer: ”Vi ville ikke bare være håndværkere, men vi ville også gerne udvikle på det”. Eleverne fortæller, at innocampen lægger grundstenen for den efterfølgende projektperiode. Det hjalp dem til at kunne tænke ud af boksen og komme op i et andet gear. Generel vurdering af projektperioden Elever

Undervisere

Generel vurdering af projektperiode

Positivt

Udfordringern e

Det gode har været´, at blive blandet med den anden klasse (mange nikker og siger ja) For mit vedkommende, sidste år, hvor vi var de eneste der var her, er det rart at der er kommet nogle nye Kræs elever. Fed måde at arbejde på, så havde vi hver en del af forestillingen og en rolle. Og få det til at fungere i sådant et stort projekt. Og at vi selv har fået lov til selv at organisere det meste.

R 3 R 6

Nogle gange har vi manglet en instruktør, det skulle være en elev eller et par elever som havde overblikket – men det er

R 8

R 3 R 8

Alle grupperne fungerede godt, nogle var meget engagerede og der var nogle der hang. Innocampen var guld værd. Det sidste projekt var meget flyvsk, og der var store problemer i grupperne.

R 2

Det var halvdelen af folk der bar projekterne. At vi mødes morgenen og eftermiddag, og at vi brugte flip-over tavlen til husketing.

R 8

Der var rigtigt mange der var med. Pressegruppen var rigtigt godt med.

R 5

På et tidspunkt tog vi mere og mere styring. Det er en model at arbejde videre med.

R 3

Side 15/31

R 1

svært at sætte sig i respekt overfor andre elever.

3 R 2

Det syntes jeg ikke var slemt for det fik vi fremlagt mandag (overblikket). Det har fungeret på en god måde Jeg syntes det har varet for lang tid.

Der er generelt en meget positiv vurdering af projektperioden fra elever og lærere. Der er positive tilbagemeldinger på organiseringen, at der givende, at arbejde sammen KRÆS 1 & 2, at alle grupper havde en del af forestillingen og at formen var selvorganiserende. Lærerne fremhæver, at selvom der var et stort engagement, var det halvdelen der bar projekterne. Udfordringerne er, siger eleverne, at bevare overblikket over projektet. Der er forslag til, at der er en elev som er instruktør. En model at arbejde i, er at lærerne overtager en større del af styringen i forløbene. Kreativitet og innovation Hvad forstår I ved kreativitet og innovation? Tænke ud af boksen

At tænke ud af boksen. Think out of the box. Der er altid grænser og man er bange for, at overskride grænser. Man skal tænke stort og så får man altid noget stort. Man skal gå ud af tankemønstre

At lade fantasien løbe

At lade fantasien løbe og at lære hinanden at kende, at vi var på Innocamp - at være vild og tosset og komme med tossede ideer.

Side 16/31

Nytænkende

Jeg spurgte min far, han sagde at det (innovation) betød nytænkende. At man tænker så kreativt når man snakker om noget så seriøst som klima. Vi kom ind under huden på folk og jeg tror de vil huske vores forestilling. Det vigtige for os var at publikum sad med det her spørgsmålstegn til sidst. Vi er blevet mere miljøbevidste selv.

Kreativitet forstås som, at tænke ud af boksen, at overskride grænser og tænke stort. En anden elev fortæller, at det handler om at lade fantasien løbe, og at forudsætningen for dette er, at de har tillid til hinanden. Innovation forstås som nytænkende. Eleverne kobler kreativitet med innovation: at man tænker kreativt når man snakker om noget så seriøst som klima. De mener, at ideen har skabt værdi ved at forestillingen er kommet ind under huden på publikum. Hvordan I fandt frem til en mere konkret ide i grupperne? Hvordan I fandt frem til en mere konkret ide i grupperne? Film

Vi startede med at brainstorme. Det lykkedes ikke særligt godt, der var en del tekniske problemer. Vi brainstormene for at gøre det mere konkret.

Kostume

Vi brainstormene i forhold til hvad vi ville bruge tid på. Vi vidste ikke hvor mange penge vi havde eller hvor mange der var. Fordi vi ikke havde en rolleliste. Det var en smule kaotisk. Så delte vi os ud og vi lavede et tremandshold. Vi havde 300 kr. til rådighed. Efter et par dage gik det godt. Nogle er bedre til noget end andet, nogle er gode til at få ideer og andre er gode til at udføre det.

Drama

Vi startede med at lave fortællernes replikker fordi de skulle filmes tirsdag og så skrev vi de andre replikker.. Det meste var skrevet i løbet af de første par dage. Så øvede vi. Vi havde kun cykel- og skraldescenen til først. Det var fedt den måde vi udviklede manus på, vi fik ideer ved at spille det igennem. Når vi så tingene i virkeligheden. Vi havde det godt.

R3 & R4

Medie

Vi skulle lave en avis. Det gik godt. Vi skændtes i starten og så uddelte vi opgaver og lavede en avis om onsdagen. Men lavede derefter plancher fordi det var billigere og vi gik rundt og interviewede.

Musik

Det startede godt. Der var en god arbejdsmoral. Vi fandt ud af hvordan det skulle bygges op og vi øvede og øvede og øvede. Til sidst var vi presset. (én siger, at musikken lød godt).

Grupperne fremhæver, at de brainstormede på vinder ideen for at gøre ideen mere konkret. Side 17/31

Det er den generelle vurdering, at grupperne fungerede godt, der var en god arbejdsmoral og et godt arbejdsmiljø. I nogle af grupperne var opstarten kaotisk, men i fx kostumegruppen blev problemet løst ved at lave tremandshold. I en anden gruppe var udfordringen at få opgaven koordineret med drama. I dramagruppen fandt de frem til en god måde at udvikle manus på. I mediegruppen endte de med at lave plancher for at reducere omkostningerne. I musikgruppen var der en god arbejdsmoral. Læringsudbyttet i forhold til kreativitet Læringsudbytte Kreativitet Få nye ideer

Forskellige måder at gribe ting an på, nogle gange improviserede vi bare og spillede det igennem og fik nye ideer undervejs. Så begyndte vi at overspille scenen og karikere den, og sige, at den her energi eller den her bevægelse kan du tage med ind i stykket.

R4 R8

Jeg blev overrasket over at man kan skabe så meget ud af ingenting, vi skulle sy kostumer uden en symaskine. Der er virkelig nogle, der sparker røv.

Slippe tøjlerne

Jeg er blevet bedre til at slippe tøjlerne – før tænkte jeg, det tør jeg ikke. Det der med, hvorfor ikke og ”yes, jeg har lavet en fejl”. Der var en bog der stillede en masse spørgsmål, at skrue op og ned, det satte en masse tanker i gang. Vi brugte også billederne, nytænkningen i det hele taget.

R3 R8

Visualisere

Jeg er blevet bedre til at forestille mig det visuelt før jeg laver det, og få det ud til andre, så de forstår min ide. At gå fra noget – en forestilling til at udføre det i praksis, vi har lavet de her dragter med sølv for neden, der skal være balance og så lavede vi sløjfer til håret og så var der balance. Helt klar det der med at forestille sig det visuelt og så gennemføre det i praksis

Faglighed og samarbejde

Faglighed, så lærer man også om samarbejde, gruppearbejde og brainstorme. Bare samarbejde, hive op i hinanden på en positiv måde, hvis jeg siger sådan så reagerer de positivt og hvis jeg siger sådan så reagerer de negativt. At få det formuleret rigtigt.

Læringsudbyttet i forhold til de kreative kompetencer er ifølge eleverne, at få nye ideer ved fx at improvisere og overspille rollerne eller som i kostumegruppen ”at kunne få så meget ud af ingenting”. At de tør slippe tøjlerne, og kan sige ”yes, jeg har lavet en fejl”. De er blevet bedre til at visualisere en ide og gennemføre det i praksis. Der er en elev der fremhæver fagligheden og samarbejdet især det med, at ”hive op i hinanden på en positiv måde”. Har det styrket jeres faglige kompetencer Eleverne fortæller, at de kreative fag er repræsenteret og at de i forhold til temaet ”global opvarmning” har fået mere viden om emnet: ”Selvom vi ikke har haft så meget geografi og kemi og de her fag, så har vi forstået hvad det er der ødelægger klimaet. Hvis vi skulle have haft fagene inde så ville det have ødelagt det kreative”. De understøttende strukturer De understøttende strukturer i forhold til projektperioden er her gruppearbejde, lærerrollen Side 18/31

og rammerne. Gruppeorganisering, Lærerrolle og rammer Grupper

Det var godt, at det er de samme mennesker. Det er bedre at få ideer i grupper. Jeg har ikke fået det helt store ud af det her projekt. Jeg ved ikke hvad vi skulle have fået ud af det. Jeg syntes mere, at der har været udbytte på det sociale.

R1 R3 R8

Lærerrollen

Lærerne har ikke været styrende. Det har 100 % været vores stykke, - vi har styret det meste selv. De var der når vi skulle bruge dem. Det er godt at der i forhold til tidslinjen har været styring. Lærerrollen var meget bedre, de kunne bedre støtte op omkring med de sidste finesser, og at man kan gøre sådan og sådan i stedet for. Innocampen gjorde meget. Det var helt vildt fedt, at lærerne ikke skulle være lærere men at de skulle være elever, at man var venner med sine lærere. Nu da vi skal i gang med de boglige fag så kender jeg dem bedre. Det fungerer bedre generelt, når man kommer op i den her alder, at de ikke har den her styrende rolle.

R3 R8 R7 R3 R4

Rammerne

Vi startede ud i samme lokale, men vi havde i grupperne vore egne lokaler. Kostume havde hovedbase i lokalet og det var hyggeligt, at de kom forbi. Vi havde mest brug for bordplads. Vi passede alle vores eget. Der kom en runde på grupperne og vi kunne stille spørgsmål til grupperne Morgen havde vi fællesmøde og vi sluttede med et fællesmøde. Det var fedt at Ingrid tog styringen i mandags.

R5 R4 R8 R4 R5

Det vurderes positivt af eleverne at projektperioden var gruppeorganiseret og det er gennemgående, at der har været et socialt udbytte. Lærerrollen vurderes positivt idet de ikke har været styrende, at de var til rådighed og at de styrede i forhold til tidslinjen ligesom det vurderes positivt at de har lært lærergruppen bedre at kende. Rammeforholdene var gode, at der var hovedbase i et lokale og at der var statusmøder eller milepælsmøder morgen og eftermiddag. Projektperiodens overførselsværdi Projektets overførselsværdi til den almindelige undervisning? Drama Dansk

I drama, hvis du skal have nye ideer, at være mere åben for at slippe tøjlerne.

I stil, - at forestille sig noget abstrakt og få det konkret ned.

R3 Side

19/31

Samfundsfag og religion

I samfundsfag og religion. Der lærer man at diskutere, at se tingene fra forskellige perspektiver, at kunne sætte sig i en andens sted. Politikere eller andet. Det er sjovere at spille den her politiker.

Generelt

En lettere tilgang til de fagfaglige fag. Hvis du bliver sat til en opgave, så kan du bruge det til at få en ny tilgang til at løse opgaverne, at gøre løsningen mere kreativt også i grupperne. Og det med at tale positivt og hvordan kan man motivere hinanden, og at vi arbejder forskelligt, det kan man føre videre

Eleverne vurderer, at de kreative metoder har overførselsværdi til undervisningen. I drama, at de i højere grad via metoderne kan få nye ideer. I dansk, at de kan visualisere og konkretisere, i samfundsfag og religion, at de kan perspektivere en problemstilling og i det hele taget en lettere tilgang til de fagfaglige fag samt en mere motiverende tilgang til opgaveløsning. At starte op med en innocamp i kommende forløb Innocampen Todages innocamp Innocamp i et af projekterne Innocamp hvor alle fag kommer med Komprimere forløbet

Lærerne Jeg har foreslået, at vi skal lave introforløb på 14 dage. Hvor vi starter med en todages innocamp. Jeg syntes også, der er en ressource betragtning i det. Jeg syntes fint, at en innocamp kan bruges i et af projekterne. Forskellige modeller på forskellige projekter. Jeg syntes ikke, at det skal være 14 dage. Der er nogle værktøjsmæssige ting de ikke får, de kan få værkstedsundervisning på tværs af alle fag. Ellers kan vi ikke nå de faglige mål Hvis vi skal holde fast i noget med det anderledes intro. Vi kan godt starte op med innocamp men arbejder med fx eventyr, og at alle fag skal ind og så bliver de faglige mål dækket der.

Jeg kan huske, at vi skulle sige, at ”Yes vi kan”. Den syntes jeg ikke vi arbejder i. Jeg syntes det var guld værd, at de lærte hinanden at kende på tværs på innocampen. Vi kan godt sige, at de starter op med innocamp og at der skal være en forestilling fredag. Vi har prøvet det med brobyggerne og i løbet af tre klokketimer laver de en forestilling for andre. Der ville ikke ske noget ved at KRÆS 1 fik det hele én gang ting.

Lærerne er generelt positivt stemt overfor, at innocampen bliver en del af kommende forløb. Der er forslag til, at det bliver et todages forløb. Innocampen kunne indeholde værkstedsundervisning på tværs af fag, innocampen kan indeholde et tema som eventyr hvor alle fag kan komme med og de faglige mål dækkes ind og det foreslås at innocampen kan komprimeres i tid. Læringsudbyttet generelt Lærerne Fagligheden

Noget af det der lider meget på uddannelsen, er fagligheden. Det er især KRÆS 2. Der er flere skoletrætte. Vi prøver jo at ”pakke fagligheden ind” på mange spændende måder – måske gør vi for meget. (Der er enighed om dette). Kreativiteten skal lægges over i de kreative fag.

Side 20/31

Detaljen

Når dommedag kommer så ….det kan sikkert være en god måde at lære på, men til eksamen er der nogle detaljer som de skal have styr på. Ved den kreative form er der nogle detaljer der går tabt.

De kreative metoder i de boglige fag

Jeg tror, det er en rigtig god ide at lægge de kreative ind i de boglige fag, fordi det er en speciel gruppe unge mennesker og de vil gerne arbejde kreativt. Jeg har prøvet at give dem forskellige roller, det vil de gerne, men de har ikke tid til at gå til bunds i teksterne. Og når der kommer én af de her hårde censorer, så dumper de, fordi de ikke har den her rygrad. Jeg ville ønske, at den der fortællerform kommer ind og at vi var mere kreative, så det sad på deres nethinde.

Faglig fordybelse

Problemet med at få dem til at anerkende den faglige fordybelse. Det bliver først alvor lige der hvor vi har trukket eksamensspørgsmålet. Og det er ikke godt nok. Jeg syntes det er spændende at være med, fordi man får nogle ideer til undervisningen generelt og vi arbejder med det faglige på en anden måde.

Holdning til undervisning og forandringsvillig undervisning

Jeg syntes ikke at faglig fordybelse har noget at gøre med om undervisningen er kreativ eller firkantet, men det har noget at gøre med holdningen til undervisning. Men det er noget der virker i den kreative form. Jeg er ked af at det bliver kaldt kreativ undervisning. Det skal hedde forandringsvillig undervisning. Eleverne skal selv gide den faglige fordybelse, så kan det være ligegyldigt hvilken type undervisning der er tale om. Den her type undervisning kræver en enorm selvdisciplin.

Lærerne vurderer generelt på elevernes læringsudbytte på KRÆS 1 og 2. Det er vurderingen, at fagligheden skal styrkes. Der er en diskussion af, om de kreative metoder skal lægges over i de kreative fag eller være en del af alle fag. Som en ulempe fremhæves, at detaljen går tabt. Det nævnes som en fordel, fordi det er en speciel gruppe unge mennesker der har meldt sig til Kræs. Der er to sammenhængende udfordringer, den ene handler om, at de unge skal anerkende den faglige fordybelse og den anden handler om lærerrollen og forandringsvillig undervisning. At skabe en fælles kultur omkring forandringsvillig undervisning Lærerrollen: Lærerne hvad kræver det? Selvdisciplinering og lærerstyring

Styre kreativt

Formål med

Tid. Tid til at se hvordan de andre underviser. Og forandringsvillig undervisning. Villigheden skal vi have. Vi skal gribe i egen barm. Jeg er selv blevet mere disciplineret i min undervisning. Mere lærerstyret Det handler om en kombination af, at de får den der med, at de får den der med at ”vi er ligeglade med andre” det er ok, hvis de lærer at de tager hensyn til andre. Det gør de ikke. Hvis vi tog de bedste KRÆS 1 og 2 så ville de villige til alt det bedste og alle metoderne. Men hvis vi tog alt rosset, og netop er ligeglade med andre så er det ligegyldigt om det er kæft trit og retning eller noget andet. Ved innocampen kunne jeg se, at Dorthe var ekstremt kreativ men meget styrende. Man skal være meget styrende indenfor en kreativ ramme. Hvis de får en hel time skal der ikke nogle, men hvis de får mindre tid så er det bedre. Netop, når hun satte en øvelse i gang så var der et helt bestemt mål

Side 21/31

Bekendtgørelse og udviklingsprojekt

med den øvelse. De der benspænd der kommer, når der er noget i gang, så skal der være et formål med det. Der vil jeg gerne være en smule lyseslukker. Jeg kan blive en smule stresset fordi vi har den her bekendtgørelse som vi skal nå. Jeg mangler fire uger her. Vi skal stadig nå det samme. Det er et udviklingsprojekt. Kunne man ikke få dispensation fra undervisningsministeriet?

Lærerne vurderer på, hvad der skal til, for at skabe en forandringsvillig undervisning for kræs holdene. Det fremhæves, at undervisningen skal være mere disciplineret og lærerstyret. Det nævnes som eksempel, at innocamp lederen var ekstremt kreativ på en meget styrende måde og at det er vigtigt at få formål med. Der er to forudsætninger som skal medtænkes i den forandringsvillige undervisning, elevgruppen, i hvor høj grad eleverne tager hensyn til andre end sig selv og at kræs forløbene også skal opfylde bekendtgørelseskravene samt om muligheden for dispensation at søge dispensation for dette på kræs 1 og 2. Opsamling på projektperioden Der er generelt en meget positiv vurdering af projektperioden fra elever og lærere. Der er positive tilbagemeldinger på organiseringen, at der givende, at arbejde sammen KRÆS 1 & 2, at alle grupper havde en del af forestillingen og at formen var selvorganiserende. Lærerne fremhæver, at selvom der var et stort engagement, var det halvdelen der bar projekterne. Udfordringerne er, siger eleverne, at bevare overblikket over projektet. Der er forslag til, at der er en elev som er instruktør. En model at arbejde i, er at lærerne overtager en større del af styringen i forløbene. Kreativitet forstås som, at tænke ud af boksen, at overskride grænser og tænke stort. Forudsætningen for dette er, at de har tillid til hinanden. Innovation forstås som nytænkning. Eleverne kobler kreativitet med innovation: at man tænker kreativt når man snakker om noget så seriøst som klima. Forestillingen har skabt værdi, idet emnet er kommet ind under huden på publikum. Opstart: Grupperne fremhæver, at de brainstormede på vinder ideen for at gøre den konkret. Det er den generelle vurdering, at grupperne fungerede godt, der var en god arbejdsmoral og et godt miljø. I nogle af grupperne var opstarten kaotisk, men i fx kostumegruppen blev problemet løst ved at lave tremandshold. Læringsudbyttet i forhold til de kreative kompetencer er ifølge eleverne, at få nye ideer ved fx at improvisere og overspille roller. At de tør slippe tøjlerne, og kan sige ”yes, jeg har lavet en fejl”. De er blevet bedre til at visualisere en ide og gennemføre det i praksis. Eleverne fortæller, at de kreative fag er repræsenteret og at de i forhold til temaet ”global opvarmning” har fået mere viden med. ”Selv om vi ikke har haft så meget geografi og kemi og de her fag, så har vi forstået hvad det er der ødelægger klimaet”. Det er især de kreative metoder der har overførselsværdi. Der henvises til drama, at de i højere grad via metoderne kan få nye ideer. I dansk, at de kan visualisere og konkretisere, i samfundsfag og religion, at de kan perspektivere en problemstilling. I forhold til de understøttende strukturer, så vurderes gruppeorganiseringen, lærerrollen og rammeforholdene positivt. Perspektiv på Kræs forløb Lærerne vurderer generelt på elevernes læringsudbytte på KRÆS 1 og 2. Det er vurderingen, at fagligheden skal styrkes. Der er en diskussion af, om de kreative metoder skal lægges over i de kreative fag eller være en del af alle fag. Som en ulempe fremhæves, Side 22/31

at detaljen går tabt. Det nævnes som en fordel at de kreative metoder er i spil, fordi det er en speciel gruppe unge mennesker der har meldt sig til Kræs. Der er to sammenhængende udfordringer, den ene handler om, at de unge skal anerkende den faglige fordybelse og den anden handler om lærerrollen og forandringsvillig undervisning. Lærerne er generelt positivt stemt for at innocampen bliver en del af kommende forløb. Der er forslag til at det bliver et todages forløb. Innocampen kunne indeholde værkstedsundervisning på tværs af fag, innocampen kan indeholde et tema som eventyr hvor alle fag kan komme med og de faglige mål dækkes ind og det foreslås at innocampen kan komprimeres i tid. Lærerne vurderer på, hvad der skal til, for at skabe en forandringsvillig undervisning for kræs holdene. Det fremhæves, at undervisningen skal være mere disciplineret og lærerstyret. Det nævnes som eksempel, at innocamp lederen var ekstremt kreativ på en meget styrende måde og at det er vigtigt at få formål med. Der er to forudsætninger som skal medtænkes i den forandringsvillige undervisning, elevgruppen, i hvor høj grad eleverne tager hensyn til andre end sig selv og at kræs forløbene også skal opfylde bekendtgørelseskravene samt om muligheden for dispensation at søge dispensation for dette på kræs 1 og 2. Anbefalinger  Innocamp konceptet kan anvendes ved studiestart som en underligger til at skabe socialt netværk på tværs af klasser og mellem lærer og elever fx som todages forløb eller kortere tid, at alle fagene er repræsenteret så målene dækkes ind.  Innocamp konceptet befordrer arbejdet med kreative metoder og teknikker og der er overførselsværdi på de kreative teknikker til den generelle undervisning.  Innocamp er en god brobygger til længere projektperioder  Projektperioden var velorganiseret og det fungerede godt med gruppeinddeling på tværs, lokaler, at der er faste undervisere tilknyttet og milepælsmøder flere gange dagligt  Kan faglighed og projektperioder kombineres tydeligere jf. Mihaly Csikszentmihalyi´s definition, hvor han bruger begrebet domæne. Et domæne kan fx være et eller flere fag. For at kunne være kreativ er man nødt til at kunne træde ind i og beherske et domæne på egen hånd.  Skal de kreative metoder kun understøtte kreativitet i de kreative fag eller skal det være en generel tilgang i alle fag? Hvad fordrer det af lærerrollen? Forandringsvillig undervisning fx mere lærerstyret og disciplineret undervisning

Side 23/31

BILAG 1: SKEMA FOR PROJEKTUGERNE: 43-45 Uge 43: 19.-23. Oktober: Dagens ”formål”

8.20-9.05

Mandag d. 19.10 Almindelig dag

Tirsdag d. 20.10 Innocamp

Onsdag d. 21.10 Innocamp

Torsdag d. 22.10 Kick-off

Almindelig undervisning i begge klasser hele dagen

Innocamp for alle KRÆS 1+2 lærere og elever på Kolding Seminarium fra kl. 9.00. En folder med information er udleveret til lærere og elever.

Innocamp fortsat indtil kl. 11. Herefter fri resten af dagen.

Kick-off på Klimatopmødet ”Generation Bæredygtige forbrugere” kl.8.15. Fredericia Teater. Slut ca kl. 11. Særskilt information om arrangementet er uddelt.

9.15-10.00

-samme-

Margit, Birte, Søren, Ulrik, Lone deltager. Alle lærere er velkomne. samme

10.05-10.50

-samme-

samme

10.55-11.40

-samme-

12.05-12.50

-samme-

FRI resten af dagen

Samme – hvis det trækker ud. FRI resten af dagen.

12.55-13.40

-samme-

13.50-14.35 14.40-15.25

-samme-samme-

Fredag d. 23.10 PROJEKTET SKYDES I GANG: Brainstorm - ideer ud fra vinderidé. Gruppeinddeling. Gruppekontrakter. Brainstorm - ideer i grupperne Ulrik Ingrid Birte

Ulrik Ingrid Birte Ulrik Ingrid Birte Ingrid Birte Ingrid Birte Ingrid Birte

Side 24/31

Uge 44 26.-30. Oktober Mandag d. 26.10 Dagens ”formål” 8.20-9.05

Sætte gang i gruppernes arbejde Søren, Ingrid, Carsten, Rikke

Tirsdag d. 27.10

Onsdag d. 28.10

Torsdag d. 29.10

Fredag d. 30.10

Grupperne arbejder

Milepælsdag

Margit

Carsten

Søren, Ingrid, Carsten

Ingrid, Carsten, Ulrik

Margit

Birte (standby – sidder på sit kontor) Carsten

Søren, Ingrid, Carsten

Ingrid, Carsten, Ulrik

Rikke

Birte (standby – sidder på sit kontor) Carsten, Lone

Søren, Ingrid, Carsten

Ingrid, Carsten, Ulrik

Rikke, Ellen

Lone

Søren, Ingrid, Carsten

Ingrid, Carsten

Ellen

Rikke

Søren, Ingrid, Carsten

Ingrid, Carsten

Evt. også Ellen fra kl. 12 hvis behov. Afgøres tirsdag d. 27. 10. Rikke

Birte (standby – sidder på sit kontor) 9.15-10.00

Søren, Ingrid, Carsten, Rikke Birte (standby – sidder på sit kontor)

10.05-10.50

10.55-11.40

12.05-12.50

Søren, Ingrid, Carsten Birte (standby – sidder på sit kontor) Søren, Ingrid, Carsten, Rikke Birte (standby – sidder på sit kontor) Søren, Ingrid, Carsten, Rikke

12.55-13.40

Søren, Ingrid, Carsten, Lone

Ellen, Ulrik

13.50-14.35

Søren, Ingrid, Carsten, Lone

Ellen, Ulrik

14.40-15.25

Søren, Ingrid, Carsten, Lone

15.30-16.15

Søren, Ingrid, Carsten

Søren, Ingrid, Carsten Søren, Ingrid, Carsten, Rikke Søren, Ingrid, Carsten, Rikke

Side 25/31

Uge 45 2. – 5. november Mandag d. 2.11

Tirsdag d. 3.11

Onsdag d. 4.11

Torsdag d. 5.11

Fredag d. 6.11

Dagens ”formål”

”sæt-sammendag”

Design-dag

AFSLUTNING

Normal undervisning i begge klasser

8.20-9.05

Ellen, Søren, Carsten, Rikke

Ellen Margit

SIDSTE MILEPÆL – alt skal være klar! GENERALPRØVE Ingrid, Carsten, Birte

Birte (standby på sit kontor)

8.00-14.00: EUC. Projektet vises for publikum fra kl. 10.45-12.15. Se særskilt program Ellen, Ingrid, Søren, Carsten …………………….

9.15-10.00

10.05-10.50

10.55-11.40

12.05-12.50

12.55-13.40

13.50-14.35 14.40-15.25 15.30-16.15

OG SÅ MANGE AF OS ANDRE SOM MULIGT FRA KL. 9.30 -

Ellen, Søren, Carsten, Rikke

Ellen Margit

Ingrid, Carsten, Birte

Birte (standby på sit kontor) Ellen, Søren, Ingrid, Carsten

Ellen Rikke

Ingrid, Carsten, Lone

Ellen Rikke

Ingrid, Lone GERNE -GENERALPRØV E FOR HF2 Ingrid, Rikke

Birte (standby på sit kontor) Ellen, Søren, Ingrid, Carsten, Rikke

9.30-11.00: 7-8 KRÆS2 elever skal til fokusinterview med Anne Marie

Ellen, Søren, Ingrid, Carsten, Rikke

Ellen

Ellen, Søren, Ingrid, Carsten, Lone

Ellen, Ulrik

Ingrid, Rikke

Ellen, Søren, Ingrid, Carsten, Lone Ellen, Søren, Ingrid, Carsten, Lone Ellen, Søren, Ingrid, Carsten

Ellen, Ulrik

Herefter fri, hvis de er klar til torsdag. Hvis ikke, så fortsætter de. Evt. Ingrid

FRI KL.14.00

Rikke

Evt. Ingrid

Side 26/31

BILAG 2: LÆRERBREV Kære KRÆS-lærere. Nu står efterårsferien lige pludselig for døren – dejligt. Og når den er slut, er det, at det går løs i KRÆS med innocamp og efterfølgende projekt. Jeg har lavet dette det ”lille” infobrev til jer, så I er med på, hvordan det hele i store træk kommer til at foregå – og hvad der forventes af jer ud fra de ting, vi har planlagt. Sammen med dette brev får I følgende:  Det infobrev, der er uddelt/sendt til eleverne, så I kan se hvad de har fået at vide.  Skemaer for uge 43-45 i KRÆS  Telefonliste over lærere i KRÆS Uge 43: Mandag underviser vi som normalt. Tirsdag fra kl. 9.00 til onsdag kl. 11 tager alle KRÆS lærere på innocamp. I har alle fået information om denne. Hvis I skulle have forlagt den udleverede folder, kan I genfinde den på Fronter i KRÆS Teamrummet. I får selvfølgelig timer for at deltage i innocamp, og denne er en del af udviklingsprojektet, som skal gøre os gode til at arbejde innovativt, som jo er det vi skal i indeværende skoleår på KRÆS. Hvis I af den ene eller anden grund må melde afbud til campen, vil jeg gerne have besked llma@vuc-fredericia.dk eller på tlf. nr. 60918084. Birte har sendt mail ud – jeg gentager: husk at aflyse undervisning de dage! Torsdag fra kl. 8.00 til ca. 11 (eller måske 12) er der kick-off på Klimaprojektet på Fredericia Teater. Folderen til dette arrangement har I ligeledes fået udleveret – og den ligger også på Fronter. Jeg håber rigtig mange af jer kan deltage her, så vi har et fælles udgangspunkt for KRÆS-klassens projektarbejde. Fredag er en vigtig dag. Eleverne møder på skolen kl. 8.20. Den dag vil den vindende idé fra innocampen blive konkretiseret, da eleverne skal finde ud af, hvordan den skal omsættes til virkelighed – så det vil sige, at der skal dannes grupper og brainstormes etc. Faktisk så ved vi jo ikke nu hvordan det hele vil forme sig – da det afhænger af innocampen, men det er det der er det sjove ved at arbejde innovativt – man skal være indstillede på at arbejde i kaos i perioder. Og det er vi – eller det bliver vi! Uge 44: Eleverne arbejder med projektet. Uge 45: Også i denne uge arbejdes der med projektet. Torsdag d. 5. november er der afslutningskonference på EUC om formiddagen. Programmet for denne dag er i samme folder som programmet for Kick-off på Fredericia Teater – og ligger også i Fronter. Jeg håber rigtig mange af jer kan deltage – det er her eleverne fremviser resultatet af deres arbejde. Og fra fredag d. 6.november er der igen normal skolegang. Vi har i fællesskab og af flere omgange truffet følgende beslutninger i forbindelse med projektet: 1.

Efter projektet skal alle lærerne undervise KRÆS-klasserne i klima – bæredygtighed, således at eleverne denne gang først har arbejdet kreativt med et emne, og forhåbentlig efterfølgende er motiverede for at lære mere i fagene!

Kreative lærere (Ellen, Ingrid, Carsten, Søren) tager derfor teten i dette projekt. I har ekstra timer i KRÆS i projektperioden hvilket I kan se på skemaerne for uge 43-45.

Naturfagslærerne (Niels, Gitte, Pernille) er trukket ud af skemaet i disse uger. I sparer jeres timer til foråret, hvor KRÆS 1 igen skal lave projekt - og her vil det så være nat.fag der dominerer. Det er tæt på eksamen, og derfor ret smart at nat.fag er centralt her.

Side 27/31

Øvrige ”boglærere” er sat på skemaet i uge 43-45 i jeres sædvanlige timer. Måske vil den efterfølgende konklusion være, at det var spild af f.eks. engelsk eller kult-timer, men på den anden side kan det jo være at de kreative lærere har brug for noget praktisk assistance og det kan boglærerne jo godt yde. Hvis ikke der er noget at lave for lærerne i forbindelse med projektet, kan lærerne gå på lærerværelset, sætte sig i det rum hvor gardinerne kan trækkes fra ud til gangen, og så kan eleverne finde os her. Eleverne får at vide, at de kan finde os her.

Ved sidste U-møde (24. Sep.) forestillede vi os, at der kommer til at være en gruppe af elever, der hellere vil skrive noget om projektet end at optræde. Derfor regner vi med at også dansklæreren (Rikke) kommer til at spille en central rolle. Ulrik er også dansklærer, og kan i sine timer være til stor hjælp.

Alle KRÆS lærere står til rådighed for KRÆS elevernes spørgsmål i projektperioden, så eleverne kan sende en mail eller ringe på det/de telefonnumre I har opgivet til mig. På denne måde sikrer vi, at de føler de har en livline til os, og ikke skal vente mange dage på at få den rigtige lærer i tale (en frustration vi har lært af fra sidste år). Opfordring: vær venlig at tjekke mail ofte, og svare dem hurtigst muligt i denne periode.

Side 28/31

BILAG 3: GRUPPERNES IDEER Gruppernes ideer Vi fandt frem til, at stykket det var på Noahs Ark. Arken var så symbol for jordkloden. De der dyr, der var på, var skiftet ud med mennesker fra Udlandene. De skulle så prøve at passe på den her jordklode, så viste det sig, at det var Noah og hans familie, som var de allerværste ved båden. Noah og hans familie var symbol på os i den vestlige verden, for det er os, der er allerværst ved miljøet. Så skulle de prøve at rede båden. Det ender... oversvømmet. Vi har, hvor det ender på to forskellige måder. Vi startede med at vise den dårlige og så det gode, hvad der kunne ske. Ved os var det meget sådan karikeret drama. Dem i den vestlige verden, de var MEGET i den vestlige verden - de spiste McDonald’s, spillede computer, så fjernsyn, hørte høj musik, havde alle lysene tændt, radiatoren højt oppe og åbne vinduer på samme tid. Dem i Ulandene, de var MEGET i Ulandene. Sådan de kæmpede om et æble eller et eller andet og slå hinanden ihjel om det. [..] at først var der sådan nogle folk, der legede med sådan en stor jordklode, en badebold. Der var noget harmonisk musik, de dansede. Så kom der flere og flere mennesker til og den blev kastet hårdere og hårdere. Så springer den i luften, og vi får fat i en masse små bordtennisbolde, som vi kaster ud til publikum, hvor der var malet jord på. Så skulle der så stå røg ud i hovedet på publikum, sprøjte vand i hovedet på dem. Der er hele tiden musik i baggrunden og sådan noget kraftigt lys, og der kører billeder bag på skærmen. Så kommer der en eskimo i en kajak og siger "Vi er alle sammen i samme kajak". Så er det meningen, at han skal holde en tale. Publikum skal så tage hver deres bordtennisbold og smide den i en spand, hvorpå der står forurening, overbefolkning og alle de ting der og en anden spand, der står for grøn energi. Så skal de så vælge, hvor de vil putte deres jord i. Så bliver der selvfølgelig flest i den grønne. Der er så tvivl om, vi stadig kan overleve, hvis vi alle bruger grøn energi. Det viser sig så, at det kan man, for der er en mand, der siger: Jordbærsæsonen har aldrig været så god som i år. Det skal så symbolisere, at det virkede. Så er der en rigtig barnlig jordbærdans. Og publikum får en magnet med en bold, som de kan hænge op på deres køleskab. Vi forsøgte ved os ikke at tage en negativ drejning på det. Noget af det, man gerne vil bevare, det var måske jordbær. Derfor gik vi så ud fra, at hvis du forurener, så er jordbærerne væk. Så vi forsøgte at lægge vægt på det, der skulle bevares. Det, som var trist at miste. Og det ender selvfølgelig med, at jordbærsæsonen er den bedste nogensinde. Vores ide var sådan noget med blå mænd og en isterning midt i det hele, som skulle smelte. Så var der nogen, der skulle stå med brand på den og smelte den, mens der var noget... Det var virkelig kompliceret. Og engle ned fra himlen. Det var en meget fed ide, men det var bare meget kompliceret.

Side 29/31

BILAG 4: INTERVIEWGUIDE Guide til fokusgruppeinterviews KRÆS 2009 Innovation

Fokusgruppe guide Introduktion

Præsentationsrunde: deltagerne præsenterer sig med navn og funktion ift. Innocamp og projekt

At udvikle, afprøve og beskrive læringsformer, der inddrager den æstetiske, kreative dimension også i fag der normalt ikke normalt opfattes som kreative. At gennemføre tværfaglige forløb og projektsamarbejder med det private erhvervsliv At styrke kursisternes læringsudbytte gennem æstetiske og kreative læreprocesser At tiltrække, fastholde og motivere unge, der ønsker at professionalisere de kreative kompetencer i en eliteuddannelse indenfor de udøvende kunstarter eller kvalificere til en videregående uddannelse At projektet har overførselsværdi til andre fag på VUC og gennem markedsføring bliver kendt i regionen. At det har en betydning at eleverne har en mulighed for at bo på Snoghøj Højskole

Innocamp

Indikatorer: får ideer, kombinerer kendte og ukendte ting, lader sig opsluge, indlevelse, ejerskab Udbytte Organisering Rammer Overførselsværdi

1.Hvad har været fremmende og hæmmende i forbindelse med Innocampen? 2. Hvilket udbytte har I fået af Innocampen i forhold til de kreative processer/kompetencer/metoder? 3. Hvilket udbytte har I fået på innovationsdelen? 4. Hvilken betydning har organiseringen af Innocampen haft? ( lærerroller, samarbejde med de studerende i grupper, være en del af processen) 5. Hvilken betydning har rammerne haft? (Innocamp leder, flyttet lokation, mad, samvær) 6 Hvad har Innocampen betydet for den efterfølgende projektproces? 7. Er det en måde at arbejde på i kommende projekter?

Projektet Drivkræfter og barrierer

Hvad der har understøttet processen og produktet og

Hvilke drivkræfter har der været i forbindelse med gennemførelse af dette projekt? Hvilke barrierer har der været i forbindelse med gennemførelse af dette projekt? Side

30/31

hvilke udfordringer har der været i processen Det kreative læringsrum

Konkrete eksempler på at KRÆS projektet har styrket elevernes kreative kompetencer (indikatorer: får ideer, kombinerer kendte og ukendte ting, lader sig opsluge, indlevelse, ejerskab)? Har det været med til at øge deres læringsudbytte? På hvilken måde

Det innovative læringsrum

Trækker på det logiske og analytiske

Konkrete eksempler på at KRÆS har styrket deres innovative kompetencer (indikatorer: udvikler ideer, går i dybden, forankring i kernestof, prioriterer og systematiserer)? Har det været med til at øge jeres læringsudbytte? På hvilken måde Havde det innovativ værdi?

Overførselsværdi

Understøttende aktiviteter

Hvilke elementer (metoder/processer/teknikker) har overførselsværdi til jeres daglige undervisning eller andre projekter? Eksempler Betydningen af det tværfaglige samarbejde if. gennemførsel af temaforløb? (i højere grad, hvor er det tværfaglige samarbejde – særlige fag? Er det her KRÆS særligt kommer til udtryk) De fagprofessionelles rolle – hvilken underviserrolle har I arbejdet med – konsulent, facilitator, mindre styring Organisering af processen – store og mindre grupper – hvilken betydning har organiseringen haft? Fællesmøder, gruppeorganisering

Kultur

Hvilken kultur ser I gerne omkring KRÆS i forhold til organisering, indhold (design) fag, lærerroller, rammer og kreative metoder Hvordan kan I på den lange bane forankre nogle af disse KRÆS tiltag?

Side 31/31