Udviklingsstrategi for Rødding

FĂŚ l l e s l a n d s k a b e r i fo r a n d r i n g

U d v i k l i n g s s t r a te g i fo r

Rødding

Udviklingsstrategi for Rødding 2010 Region Syddanmark Regional Udvikling Strategi og Analyse Damhaven 12 7100 Vejle

Vejen Kommune Udvikling & Plan Rådhuspassagen 3 6600 Vejen post@vejenkom.dk

NIRAS Planlægning Åboulevarden 80 Postboks 615 8100 Århus

Indholdsfortegnelse

Indledning

5

Udviklingsstrategi for Rødding Udviklingsstrategiens formål Sammenhæng med andre planer Udviklingsstrategiens udarbejdelse Udviklingsstrategiens opbygning

5 6 6 8 11

Situation

13

Den traditionsrige centerby – set fra byens side Det ydre centrum – set fra omgivelsernes side Set fra to sider

13 14 15

Strategi

16

Tilgang Fokus Indsatsområder

16 21 23

Organisation

31

Trekanterne Stjernen Polygonen Cirklen

31 31 31 31

Projekter

33

Projekter og projektideer

33

4

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Indledning

Udviklingsstrategi for Rødding Rødding har mange styrker. For bare at nævne nogle er det en stærk kulturby, en driftig handelsby og en by med mange engagerede medborgere.

Disse styrker er bragt i spil på en fremadrettet og inspirerende måde i denne ’Udviklingsstrategi for Rødding’.

Arbejdet med strategien har været konstruktivt, produktivt og med fokus på nye og spændende muligheder for byen. Det har fokuseret på værdier og ressourcer såvel som konkrete initiativer, der har kunnet bidrage til at realisere strategien. Initiativerne er fysiske, eller de handler om identitet og styrkelse af fællesskabet – og de fokuserer på alt fra kulturelle til erhvervsmæssige aktiviteter.

Udviklingsstrategien har fokus på byen Rødding – forstået på den måde, at den har til formål at definere byens fremtidige rolle i forhold til sine omgivelser. Hermed menes der omgivelser i helt bred forstand, både forstået som byens konkrete placering i en kontekst i forhold til Trekantområdet, Esbjerg, Odense og Århus; og i mindst lige så høj grad forstået som de ’mentale’ sammenhænge, som byen er en del af.

Udviklingsstrategien er finansieret af Region Syddanmark, som også har deltaget aktivt i arbejdet. Strategien skal ses som et pilotprojekt i forhold til regionens indsats for at udvikle nye måder at støtte kommuner og byer med at planlægge og udvikle sig.

Udviklingsstrategien beskriver en systematisk tilgang til byens fremtidige udvikling. Den beskriver en organisation, der kan sikre, at strategien fastholdes, og at flere nye initiativer udvikles løbende; og den beskriver en række gode ideer og initiativer formuleret som projekter, der kan realiseres af byens borgere i forlængelse af strategien.

5

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Udviklingsstrategiens formål Strategien fokuserer på, hvad der skal til for at leve ’det gode liv’ i Rødding. Det vil i praksis vil sige, at strategiens formål er at forbedre rammerne for det daglige liv – strategien er altså primært en strategi, der handler om at gøre byen attraktiv at leve i for nuværende og kommende beboere.

Det betyder imidlertid ikke, at erhvervs-, handels- og kulturliv ikke er behandlet som en del af strategien – tværtimod. Det kan være essentielle elementer i en udviklingsstrategi. Blot er disse emner inddraget med en overordnet vision om at realisere ’det gode liv’. Denne vision får en mere konkret udformning i afsnittet om strategi.

Sammenhæng med andre planer

6

Udviklingsstrategien for Rødding er udarbejdet i sammenhæng med en række andre planer – både planer for Vejen Kommune og planer, der er udarbejdet specifikt for byen. De væsentligste er beskrevet herunder.

MASTERPLAN Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst.

Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

Masterplan for Vejen Kommune Som forarbejde til den gældende kommuneplan 2009-2021 har Vejen Kommune i 2008 udarbejdet en ’Masterplan for Vejen Kommune’. Planens overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst.

I masterplanen er der beskrevet en model for kommunens byudvikling, hvor kommunens sydøstlige del udpeges som et område med et særligt potentiale for bosætning. Med sit udbud af handel og fritidstilbud udpeges Rødding som områdecenter med et særligt potentiale i forhold til bosætning, handel og fritid. Samtidig har Rødding en historie i forhold til bl.a. højskoletraditionerne, der bliver beskrevet som et godt udgangspunkt for bosætning.

Udviklingsstrategien for Rødding er udarbejdet inden for rammerne af masterplanen og dens udpegede potentialer for bosætning.

Projektkatalog Rødding Bymidte Borgermøde / workshop 30. januar 2010 Udarbejdet af Sarl Inger Callisen architecte m.a.a. i samarbejde med Vejen Kommune, Rødding Forum, Rødding Erhvervsforening og borgere.

Projektkatalog for Rødding Bymidte Arbejdet med ’Projektkatalog for Rødding Bymidte’ er igangsat af Vejen Kommune. Kataloget er udarbejdet i 2010 med fokus på forskønnelse af midtbyen. Kataloget udpeger 11 projekter, hvoraf de ni er fysiske forskønnelsesprojekter i bymidten. De sidste to projekter identificerer et behov for at samarbejde om Røddings profil og for at udarbejde en udviklingsstrategi for Rødding. Det er disse to projekter, der følges op på med nærværende strategi.

Projektkataloget handler først og fremmest om fysiske projekter, men udpeger som nævnt et behov for en udviklingsstrategi. I forhold til projektkataloget har strategien en mere overordnet karakter, der først i anden omgang er fysisk.

Forslag

Helhedsplan for Rødding by

April 2005

Helhedsplan for Rødding by I 2005 er der udarbejdet en ’Helhedsplan for Rødding by’ som en del af den daværende Rødding Kommunes planlægning. Helhedsplanen omfatter hele byen og anviser, hvordan bymiljøet ud fra en helhedsbetragtning kan forbedres, forskønnes og komme til hænge bedre sammen. Helhedsplanen indeholder en vision og forslag til fysiske tiltag inden for en række temaer, der omfatter bymidten, nye boligområder, skole-, fritids- og idrætsområder, grønne områder, erhvervsområder og infrastruktur.

Udviklingsstrategien bygger videre på dette arbejde. Hvor helhedsplanen har en fysisk og temabaseret tilgang, anlægger udviklingsstrategien en mere overordnet, strategisk tilgang til den fremtidige udvikling af byen.

7

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Udviklingsstrategiens udarbejdelse Udviklingsstrategien for Rødding er blevet til i løbet af 2010. Forløbet blev igangsat i umiddelbar forlængelse af det hidtidige arbejde med projektkataloget for Rødding Bymidte. Forløbet nød således godt af ikke at stå på bar bund, idet både styregruppe og borgere allerede havde gjort et stort stykke arbejde i den forbindelse.

I et samarbejde mellem Region Syddanmark, Vejen Kommune og Røddings borgere blev der afholdt tre workshops, hvor en bred kreds af interesserede borgere deltog. Workshopforløbet havde til formål at fastlægge en strategi, en række projekter og en organisation.

Processen var overordnet struktureret i en kombination af workshops, forberedelse og opsamling samt styregruppemøder. Processen havde således tre fora: et workshop-, et planlægnings- og et beslutningsforum, svarende til de forskellige typer af aktører.

8

Workshopforummet bestod af borgere, politikere, institutioner, foreninger og andre aktører med interesse i byens udvikling. Workhopnivauet forsyner de øvrige niveauer med input og ideudvikling til det videre arbejde.

Planlægningsforummet bestod af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Region Syddanmark, Vejen Kommune og konsulenter fra NIRAS. Planlægningsniveauet havde til opgave at bearbejde og videreudvikle materialet fra de enkelte workshops samt tilrettelægge en sammenhængende proces.

Beslutningsforummet bestod af en styregruppe med repræsentanter fra Vejen Byråd, Region Syddanmark, lokale repræsentanter fra Rødding og embedsmænd. De havde til opgave at træffe beslutninger om indhold og forløb på baggrund af det materiale, som planlægningsniveauet havde udarbejdet.

Det samlede forløb er kort beskrevet i det følgende.

Workshop 1 På den første workshop lå fokus på det, der gør det værdifuldt at bo i Rødding – nu og i fremtiden. Som resultat af workshoppen blev syv værdier for Rødding og et rammevilkår for byens udvikling udpeget. Alle er mere indgående behandlet i afsnittet om ’Strategi’.

Værdier, som er unikke for Rødding:  Historisk bevidsthed – med udgangspunkt i byens historiske rolle blev dette beskrevet som en unik værdi  Kulturliv – med udgangspunkt i byens mange kulturtilbud blev dette beskrevet som en unik værdi  Uddannelse – med udgangspunkt i byens fire skoler blev dette beskrevet som en unik værdi Værdier, der kan arbejdes videre med:  Natur – blev beskrevet som en værdi, der dog ikke fremtræder som unik for byen set i en regional og national sammenhæng  Engagement – blev beskrevet som en værdi, men blev samtidig problematiseret ved manglen på et fælles engagement omkring byens udvikling og identitet  Foreningsliv – blev beskrevet som en værdi, der er tæt forbundet med engagementet i byen  Erhvervsliv og detailhandel – blev beskrevet som en værdi, der er delvist presset af de nuværende omstændigheder Rammevilkår:  Beliggenhed – med omkring 250.000 arbejdspladser inden for en times kørsel blev dette beskrevet som det primære rammevilkår, der kommer til at præge fremtiden På baggrund af de udpegede værdier og rammevilkår blev der efterfølgende af arbejdsgruppen udarbejdet et forslag til strategi og en række projektideer, der blev godkendt af styregruppen.

9

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Workshop 2 På workshop 2 blev strategi og projektideer præsenteret. Workshoppen havde overskriften ’Fælles fremtid’, og fokus lå på at udvælge og udvikle projektideer i forlængelse af den præsenterede strategi og værdierne fra workshop 1. Resultatet blev en prioriteret liste med omkring 25 projektideer.

Disse projektideer blev af arbejdsgruppe og styregruppe videreudviklet, grupperet og prioriteret. De 25 projekter blev til fem større projekter, en række mindre potentielle projekter og enkelte projekter, der ikke kunne passes ind under strategiens fokus.

10

Workshop 3 Den tredje workshop havde til formål at videreudvikle og opstarte de første projekter samt fastlægge en organisation for det videre arbejde. På workshoppen blev der arbejdet med fire af de udpegede projekter, hvortil der blev udpeget projektgrupper og tovholdere. Organiseringen omkring de enkelte projekter blev samlet i et forslag til den lokale organisation, der skulle bære det videre arbejde med udviklingsstrategien.

Udviklingsstrategiens opbygning På den beskrevne baggrund er der udarbejdet en ’Udviklingsstrategi for Rødding’. Udviklingsstrategien er opbygget i fire hovedafsnit:

 Situation Her beskrives det historiske skift, som byen har oplevet de senere år

 Strategi Her beskrives den overordnede strategi, der forfølges i forlængelse af dette skift

 Organisation Her beskrives den organisation, der i fremtiden skal håndtere strategiens realisering

 Projekter Her beskrives en række projekter, der er blevet igangsat som det første konkrete resultat af strategien

11

12 Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Situation

For at kunne beslutte sig for, hvor man vil hen, er det vigtigt først at danne sig et overblik over, hvor man befinder sig – et overblik over byens identitet eller profil. Som beskrevet herunder kan dette overblik gives fra (mindst) to sider – med forskellige fortolkninger af byens rolle som resultat.

Den traditionsrige centerby – set fra byens side Rødding er unik.

Byen huser omkring 2.700 borgere, og i forhold til byens størrelse huser den en stor variation af aktiviteter.

Som en del af Sønderjylland og beliggende umiddelbart syd for Kongeåen har byen gennemlevet en turbulent historie, der stadig i dag trækker konkrete spor i byen med dens imponerende bygningskultur og med Rødding Højskole og en frimenighed, der udspringer af kampen for danskhed og demokrati i grænselandet.

Byen har hele fire skoler – en folkeskole, en friskole, en kost- og tekstilskole og en højskole. Den har et innovationshus, et utal af foreninger (nogle nævner så mange som 100) og et aktivt kultur- og fritidsliv, hvor Rødding Centret er omdrejningspunktet med svømmehal, idrætshal, biograf og bibliotek.

Som tidligere kommunecenter med et fortsat stort detailhandelsudbud har byen et opland, der strækker sig langt mod syd og vest. Kortet ovenfor viser, hvorfra kan byen nås inden for henholdsvis en halv og en hel times kørsel. Byen har kunnet tiltrække både små og store virksomheder – fra slagteri og håndværksvirksomhed til arkitekter og advokater.

Byen har således langt flere aktiviteter, end man ville forvente af en by af dens størrelse, og det skyldes blandt andet, at byen har haft en lang tradition for selvstændighed – begyndende med byens periode som dansk forpost i det tyske og kulminerende med den periode, hvor byen var det politiske centrum for Rødding Kommune. Byen har længe været et naturligt center – et kommunecenter for den tidligere Rødding Kommune, et erhvervscenter med en nettoindpendling samt et centrum for handel og kultur med de omkringliggende landområder og nabokommuner som opland og et overskud af udvalgsvarebutikker.

13

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER GENNEMSNIT 2004 MINDRE END 18.000 MELLEM 18.000 OG 31.000 MELLEM 31.000 OG 38.000 MELLEM 38.000 OG 50.000 MERE END 50.000

14 RØDDING

Røddings placering på det nye Danmarkskort (kilde: Landsplanredegørelse 2006)

Det ydre centrum – set fra omgivelsernes side Rødding er én blandt mange tilsvarende byer.

Som mange andre byer ligger Rødding i tilknytning til det, der med større og større tydelighed er ved at blive til og betegnes som ’Den Østjyske Millionby’. Den Østjyske Millionby er en del af det sammenhængende område, der har en andel af og en tilgængelighed til arbejdspladser, der er over gennemsnittet for hele landet. I løbet af de seneste 30 år har denne tendens været selvforstærkende.

Når Røddings befolkningstal er steget stort set hvert år i denne periode og uafhængigt af byens tab af status som kommunecenter, kan det forklares

med, at byens placering i den østjyske millionby har haft en konstant effekt på dens tiltrækningskraft af nye borgere.

I dag ligger byen mindre end en times kørsel fra godt 250.000 arbejdspladser, og dette har haft og vil komme til at have en dominerende indvirkning på Røddings handlemuligheder i fremtiden. Man kunne kalde byens placering ’det ydre centrum’.

Denne udvikling har og vil også i fremtiden have en betydning for byens befolkningssammensætning. Byen vil i højere grad blive hjem for børnefamilier og andre udflyttere fra de større omkringliggende byer og vil i mindre grad befolkes af borgere, der har kendt og opfatter byen som det naturlige centrum. For sidstnævnte vil størstedelen af deres daglige aktiviteter naturligt være rettet mod Rødding. For førstnævnte vil aktiviteter på både fritids- og arbejdsfronten lige så ofte blive sat i spil i forhold til andre sammenhænge. For dem er byen eksempelvis ikke længere et naturligt centrum for handel og erhverv. I løbet af arbejdet med strategien er denne udvikling af nogle Rødding-borgere blevet beskrevet som manglen på et fælles engagement omkring byens udvikling og identitet. I sidste instans handler det om følelsen af et fællesskab i byen og af byen som et fællesskab.

Udviklingen vil også have betydning for byens tiltrækningskraft på nye borgere. For de fleste vil byen ikke naturligt dukke op på nethinden, når man leder efter et nyt hjem; Rødding vil som nævnt blot være én af mange muligheder.

Set fra to sider I Rødding-borgernes historiske bevidsthed er Rødding stor. I sin nuværende og fremtidige rolle er den også lille. Dette er af en borger i Rødding blevet beskrevet sådan, at byen både er for stor – i forhold til det manglende fælles engagement – og for lille – idet byen ikke naturligt dukker op på potentielle tilflytteres nethinde.

Hvis den primære udfordring for Rødding er forbundet med byens forskellige roller og modsætningerne mellem dem, så ligger den primære mulighed i at kombinere disse roller. Byen må i fremtiden kunne fungere som en del af den østjyske millionby i kraft af at kunne tilbyde kvaliteterne ved at bo i en mindre, men driftig og stolt by, hvor man engagerer sig lokalt.

Denne tanke præger udformningen af strategien, der beskrives nærmere herunder – først i overordnede træk, dernæst i form af konkrete indsatsområder og projekter.

15

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Tilgang Strategien handler om, hvordan vi vil forholde os til og anvende de beskrevne roller – Rødding som den traditionsrige centerby versus Rødding som ’det ydre centrum’ – i den fremtidige udvikling af byen. Tanken om Røddings forskellige roller kan med fordel formuleres inden for en markedsorienteret tankegang. Hermed kan den strategiske tilgang beskrives som bestræbelsen på at kunne tilbyde det, der efterspørges af nye tilflyttere, uden at miste det, der er unikt ved Rødding. Herunder beskrives tilgangen og dens elementer nærmere.

16

Det er unikt I kraft af sin historiske rolle som centerby har Rødding som nævnt en stærk værdimæssig base. Byen er præget af en række værdier, der ikke normalt udøver en så markant påvirkning på en by af Røddings størrelse.

Det er unikt for byen.

De primære værdier er i den sammenhæng:

 Kulturliv  Historisk bevidsthed  Uddannelse Disse værdier er udpeget i arbejdet med strategien, og de er reelt set unikke for byen – og det er vigtigt at fastholde dem for ikke at udvande deres effekt.

Det efterspørges Der findes en mængde viden om, hvad der gør byer attraktive som bosted. Denne attraktion kan helt generelt defineres ved byernes evne til  dels at fastholde eksisterende borgere,  dels at tiltrække nye borgere.

Strategi

Fastholdelsen af de eksisterende borgere handler først og fremmest om at skabe en fornemmelse af tilknytning til det sted, man flytter til. Man kan få en forståelse af tilknytningen ved at stille fire enkle spørgsmål (Hans Skifter Andersen (2010), p. 62):  Hvem kender du? – Man har allerede relationer til familie og venner i lokalsamfundet, eller man involverer sig i lokale foreninger.

Kort sagt: Tilknytning er afhængig af social integration i lokalsamfundet.  Hvor længe har du boet her? – Tilknytningen er større, jo længere tid man har boet det pågældende sted. Der sker, dels fordi det tager tid at blive en del af de lokale netværk, dels fordi stedet med tiden bliver en del af den enkeltes egen historie og derfor opleves meningsfuldt.  Hvor gammel er du? – Tilknytningen til sted er afhængig af, hvor man befinder sig i sit livsforløb. På visse tidspunkter af sit liv er man mere mobil og derfor mindre tilknyttet til sit nuværende bosted.  Hvor mange penge tjener du? – Det tyder på, at højtlønnede karrierepersoner er mere mobile og derfor mindre knyttet til bostedet end ufaglærte lavtlønnede.

Alt peger på, at tilknytning til lokalområdet primært kan forstås ved hjælp af de to førstnævnte spørgsmål – hvem kender du, og hvor længe har du boet her? På disse to punkter kan Rødding også primært påvirke udviklingen. Desuden er der et potentiale i at fokusere særligt på personer i bestemte aldre, hvor tilknytningen etableres hurtigere. Det drejer sig primært om børnefamilier.

17

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

18

Tiltrækningen af nye borgere sker også af flere forskellige årsager, alt efter hvorfra og hvortil folk flytter. Den primære til flytning fra større til mindre byer er naturen, mens eksempelvis adgang til offentlig transport er af mindre betydning (Skifter Andersen, 2010, p. 57). Når folk nævner naturen, skyldes det primært ideen om livet i mindre byer som mere afslappet og med en bedre forståelse af det værdifulde i livet. I praksis er der ofte tale om nærhed til naturen, det vil sige adgang til grønne områder, der kan bruges hver dag eller hver weekend. Det, der efterspørges, er altså dels lokale, grønne områder i form af legepladser, parker eller andre rekreative områder og dels forbindelser til den omgivende natur i form af skove, søer, landskaber og frit udsyn. Der ligger desuden et potentiale i at tilføre betydning til disse grønne områder, da det efterspurgte ofte forbindes til en bestemt forståelse af, hvordan livet er i mindre byer – afslappende, afstressende og med begge fødder på jorden. Kort sagt: i god forbindelse til dig selv, dine behov og din historie.

Det unikke og det efterspurgte Som det ses af det foregående er der visse uoverensstemmelser mellem det, der er unikt ved Rødding og det, der efterspørges af nye tilflyttere.

Det ser dog ud til, at Røddings unikke historie særligt kan bringes i spil i forhold til den meningsfulde oplevelse af tilknytning, der etableres over tid. Hvis Røddings unikke historie og værdier kan flettes sammen med den enkelte borgers eller tilflytters egen historie, kan der bibringes værdi, mening og stedstilknytning.

Strategien bliver altså at tilvejebringe det, der efterspørges som centrale tiltræknings- og fastholdelsesfaktorer på en måde, der relaterer sig direkte til Røddings unikke identitet og værdier. Ved at kombinere efterspørgsel med værdier kan der tilbydes en attraktiv ramme om det daglige liv til byens nuværende og fremtidige borgere. Det gælder med andre ord om  på den ene side at kunne tilbyde det, der efterspørges af nye og eksisterende borgere, og  på den anden side at give det en profil, der gør det unikt ved hjælp af byens værdier.

De primære indsatsområder, der springer i øjnene, når man sammenholder det unikke ved Rødding med efterspørgslen, er:

 Fælles engagement Der ligger en udfordring i at ’integrere’ tilflyttere i forhold til Røddings kultur og identitet, hvilket i praksis vil sige at fastholde eller genskabe et fælles engagement omkring byens identitet og udvikling.

 Byens landskaber På trods af udpegningen som en værdi i arbejdet med strategien adskiller byen sig ikke fra øvrige tilsvarende byer af samme størrelse. Der findes selvfølgelig naturskabte herligheder i området, men det er ikke noget, der i dag bidrager væsentligt til byens profil. Her er der særligt tale om byens forbindelse til omgivelserne og det store landskab, men også om de lokale, grønne rum i byen.

 Røddings profil Til gengæld har byen med sine unikke værdier – historisk bevidsthed, kulturliv og uddannelse – mulighed for at tilbyde en original indfaldsvinkel på arbejdet med byens landskaber og et fælles engagement.

Hermed er strategiens handlingsrum opridset. I det følgende er strategien mere systematisk beskrevet i forhold til vision, indsatsområder og projekter.

19

Røddings pro fil

ga

andskaber

20 Udviklingsstrategi for Rødding 2010

NDSKABER I FORA A L S E L FÆL

Fæl les en

ANDRING

ent em ag Fokus Fælles landskaber i forandring Med udgangspunkt i den strategiske tilgang kan den overordnede vision fra indledningen omformuleres inden for strategiens rammer. Visionen for udviklingsstrategien lyder hermed ’fælles landskaber i forandring’. De fælles landskaber skal forstås som både mentale og fysiske landskaber. Strategien skal altså bidrage til både at forandre byens landskaber og engagere byens borgere.

Den primære tanke er, at forandring skaber forankring. En deltagelse i den fysiske forandring af byens grønne rum og omgivelser kan være med til at etablere ejerskab og tilhørsforhold til byen på tværs af generationer og tidligere tilknytning. Det vil også mere indirekte være med til at skabe en identitet, der fortsat kan understøtte byens kvaliteter i forhold til liberale erhverv og detailhandel.

De tre indsatsområder er som nævnt ovenfor:  Byens landskaber  Fælles engagement  Røddings profil I det følgende er de tre indsatsområder beskrevet nærmere.

21

ens By

22 Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Indsatsområder Byens landskaber En moderne by er ikke blot en samling huse, der ophører ved bygrænsen.

I den moderne by er det rekreative landskab en integreret del af byen – både forstået som nære landskaber (legepladser, grønne områder og parker) og i særlig grad forstået som det landskab, der omgiver byen og lader den hænge sammen med naturens store skala. Det er dette landskab og den omkringliggende natur, der er en del af attraktionen i første omgang – og det skal selvfølgelig udnyttes og forbedres for eksisterende og kommende borgere. Rødding er som så mange andre byer omgivet af et produktionslandskab, der gør det svært for byboere at bruge byens omgivelser.

Der er flere centrale aspekter ved at udvikle byens landskaber systematisk:  Tilgængelighed. Byens landskaber skal være bynære – de skal enten ligge meget tæt på den enkelte bolig til dagligdags brug, eller de skal være tilgængelige til weekendbrug via gode forbindelser. De skal kunne tilbyde oplevelser, der ikke normalt er tilgængelige – eksempelvis i overgangen fra by til land.  Attraktion. Byens landskaber skal være varierede, så de opfylder forskellige behov – fra naturoplevelser og fysisk aktivitet til fred og ro. De skal først og fremmest dække det basale behov, der gælder for alle grønne områder – at de skal danne en ramme om drømmen om det gode liv i en mindre by.  Fællesskab. De grønne områder er fælles, hvilket i praksis også betyder, at de skal være et fælles ansvar. Dette ansvar skal fremmes og udnyttes – fysiske projekter er synlige, de skaber energi blandt deltagere og iagttagere, og de tilbyder en anledning til at få mere luftige tanker omkring engagement og identitet gjort konkrete.

23

24 Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Fælles engagement Rødding har mange engagerede borgere og en lang tradition for lokalt demokrati. Denne tradition kan gøre det svært for tilflyttere at blive en del af fællesskabet. Der er helt bestemte måder at gøre tingene på i Rødding – opstået igennem en lang årrække og som et resultat af et stort engagement i byen. Dette engagement har defineret en lang række uudtalte spilleregler, der kan være svære for nye at afkode. Det er særdeles vigtigt for strategiens succes, at der gives plads til nye personer og deres ideer i den store sammenhæng. Det gælder både i forhold til strategiens realisering og inden for de enkelte projekter. Et projekt, der startes under strategien, kan enten have som specifikt sigte at øge fællesskabsfølelsen i Rødding – eller det kan tænkes ind i de fysiske omdannelsesprojekter, der vil være en del af det første indsatsområde.

Det fælles engagement kan spille en rolle på en række forskellige niveauer:  Projektrealisering. Når de enkelte projekter, der bliver et resultat af udviklingsstrategien, realiseres, er der et potentiale i at se et fælles engagement som en del af realiseringen. Især de projekter, der normalt ville anses for at være for små for en udviklingsstrategi, har dette potentiale – her kan realiseringen ligefrem være afhængig af borgerne som en ressource, da de økonomiske ressourcer kan være sparsomme.  Projektudvælgelse. Der vil løbende skulle udvikles nye projekter inden for rammerne af udviklingsstrategien. Engagementet hos den enkelte vil ofte være knyttet til disse projekter. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at en udvælgelse af projekter også i et eller andet omfang er en udvælgelse af engagerede borgere. Omvendt vil en mere inkluderende tilgang til projektudvælgelsen også kunne øge et fælles engagement omkring udviklingsstrategien.  Organisation. Organisationen omkring udviklingsstrategien kan i sig selv være med til at øge det fælles engagement – dels ved at være repræsentativ for Røddings borgere, dels ved at sikre afholdelsen af arrangementer, hvor projektudvikling og fælles engagement er på dagsordenen.

25

26 Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Røddings profil Rødding har en fordel – byen har en lang række værdier, der er en indgroet del af historien og selvforståelsen. Disse værdier er velkendte for byens borgere, men overraskende for udefrakommende. Rødding har altså en oplagt mulighed for at overraske nytilflyttere og besøgende positivt. Samtidig er værdier kun værdier, hvis de hele tiden bringes til live – ellers bliver de til historie.

Man bør udnytte både overraskelsesmomentet og anledningen til at holde værdierne i live i alle projekter, der realiseres under strategien – det kan være med til at øge livskvaliteten for både eksisterende og nye borgere.

Man bør kort sagt gøre ethvert projekt til en oplevelse af byens værdier. To enkle spilleregler kan udvikle projekter til oplevelser:  Bryd med det forventede. Bruddet med forventningerne er det, der skaber oplevelser – idet forventningen styrer vurderingen. Kun når noget afviger fra vores forventninger, bliver det hængende i hovedet og bliver til en oplevelse – god eller dårlig.  Iscenesæt. De fysiske rammer kan være særdeles virksomme, når projekter skal gøres til oplevelser. Rammerne kan være med til at etablere den rette stemning omkring oplevelsen. De kan afgrænse oplevelsen klart rumligt og tidsligt, så den kan lejre sig i hovedet som en sammenhæng. Og de kan gøre oplevelsen autentisk ved at knytte den til et sted.

Røddings profil og bestræbelsen på at anvende den til at gøre projekter til oplevelser bør være en integreret del af arbejdet med strategien. Der bør desuden løbende være fokus på at markedsføre nye projekter.

27

28 Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Hvordan anvendes indsatsområderne?

Indsatsområderne kan anvendes aktivt til at skærpe et projekt.

Et tænkt eksempel: Det er i forløbet med udviklingsstrategien blevet foreslået, at der etableres en bynær skov, som kan gøre det mere attraktivt at bevæge sig ud i byens omgivelser. Dette projekt er et oplagt projekt under indsatsområdet ’byens landskaber’.

Forestil dig nu, at hver borger i Rødding udvælger, planter og vedligeholder et af skovens træer. Borgerne mødes i den nyetablerede beplantning for at pleje deres træer og med jævne mellemrum afholdes der en ’pleje-fest’.

Projektet er nu blevet et projekt under indsatsområdet ’fælles engagement’ og befinder sig i et af bladene i den blomst, der illustrerer indsatsområdernes fællesmængde.

Forestil dig videre, at træerne plantes på en centralt beliggende grund i bymidten og ledsages af en fortælling om stednavnet Røddings udspring i ordet rydning, om videreførelsen i byens våbenskjold med de tre stubbe og om de nyplantede træer som en genetablering af den oprindeligt ryddede skov. Fortællingen kan høres i højtalere inde midt i skoven, hvor der også er tre stubbe til at hvile sig på. På denne måde introduceres både nytilflyttere og indfødte til en historie om deres by, som de ikke kender, eller som de mindes. Projektet er nu blevet et projekt under indsatsområdet ’Røddings profil’ og befinder sig i den centrale del af den blomst, der illustrerer indsatsområdernes fællesmængde.

Alle projekter kan i teorien undergå en sådan udvikling. Det vigtigste er dog, at alle projekter i et eller andet omfang forsøges udviklet ved som minimum at tænke dem som en del af indsatsområdet ’Røddings profil’.

Kun herved fastholdes fokus på kombinationen af det identitetsskabende og efterspurgte.

29

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

TX

PROJEKT X

EK T

EK OJ PR

PR OJ X DE

PROJEKTR RÅD DE TOVHOLDER

R

DE

OL

TO VH

R

OL

VH TO

R

OL

DE

VH TO

OL

TOVHOLDER

TO VH

PR OJ

TX

EK

EK

TX

OJ PR

30 PROJEKT X

RØDDING BY

alle borgere/aktører

Organisation

Udviklingsstrategien for Rødding er udarbejdet i samarbejde med Vejen Kommune og med støtte fra Region Syddanmark. Vejen Kommune bakker således op om arbejdet mod en fremtidig udviklingsretning, som den er udstukket i strategien. Udviklingsstrategien er dog først og fremmest byens strategi, og det er borgernes ansvar at få den til at leve og sikre en fortsat udvikling på byens præmisser. Organisationen omkring strategien er således lokal og projektbaseret.

Formålet med udviklingsstrategien er at udstikke en ønsket udviklingsretning og give redskaberne til realisering. Et af disse redskaber er en dynamisk organisation med projektudvikling og -realisering som omdrejningspunkt. Fornyelse i forhold til både projekter og personer er indbygget i organisationsprincipperne.

Trekanterne De enkelte projekter varetages af projektgrupper. De mødes efter behov, og deres rolle er at realisere de projekter, der udarbejdes som en følge af strategien. De er vist som trekanter i organisationsdiagrammet.

Stjernen Tovholderne for de enkelte projekter udgør tilsammen et projektråd, der varetager strategiens realisering og fortsatte udvikling. De arrangerer større møder og igangsætter projektudvikling, der også vil lede til inddragelse af nye personer i rådet. Det er vist som en stjerne i organisationsdiagrammet.

Polygonen Projektråd og projektgrupper udgør tilsammen et forum for sparring, videndeling samt ideudvikling på strategi og projekter. Antallet af projekter afgør antallet af kanter på polygonen. I organisationsdiagrammet er det vist som en 6-kant – selv om der på nuværende tidspunkt kun er fem projekter i støbeskeen.

Cirklen Omkring selve organisationen findes alle byens borgere, der tilsammen udgør en ressource for projekter og ideudvikling samt nye interesserede og engagerede borgere. De udgør også den personkreds, som strategien i sidste ende realiseres for, og her findes et potentiale for udvikling af de ’projektboblere’, der ikke i første omgang er blevet en del af handlingsplanen. De er vist som en cirkel i organisationsdiagrammet.

1 ÅR

31

32 Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Projekter

Projekter og projektideer Som det første konkrete resultat af strategien er der igangsat et arbejde med en række udvalgte projekter. De fem udvalgte projekter er:  Involverende natur(gen)skabelse – omdannelse af Mølleengen  Kulturelt samarbejde i det grønne – omdannelse af Højskoleengen  Byens fælles ansigt – detailhandel og tomme bygninger  Veje ind i fællesskabet – velkomst, profil og markedsføring  Et aktivt omdrejningspunkt – udvidelse af Rødding Centret Disse fem projekter er alle i varierende grad så komplekse, at de fordrer et samspil mellem byen og kommunen. Dog vil den primære drivkraft for strategiens realisering som nævnt ligge i lokalområdet.

Ud over de udvalgte projekter fremkom der en lang række projektideer i løbet af arbejdet med udviklingsstrategien. Disse projekter er endnu ikke igangsat, men fungerer som ’boblere’. I tilfælde af, at der kan skabes et engagement omkring et af projekterne, kan de udvikles og indgå som et udvalgt projekt under strategien.

Følgende projektideer fremkom under arbejdet med strategien:  Fællesspisning  Foreningernes dag  Skolernes dag  Rødding festival  Filmfestival  Rødding hjemmeside I det følgende er de fem projekter, der indtil videre realiseres under strategien, beskrevet.

33

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Involverende natur(gen)skabelse – Mølleengen Formål Formålet er at supplere Røddings bosætningsattraktivitet med mere omgivende natur, oplevelser og fortællinger samt muligheder for aktiv rekreation i et øget fælles samvær.

Beskrivelse Fra Slagteriet og sydover forbi Røddinggård og dernæst rundt om den gamle Møllesø til Sommerlystskoven etableres bynært rekreativt naturområde. Den gamle kleinbahn løber som en rygrad igennem dette område og skal binde områdets aktiviteter med oplevelser, fortællinger og natur sammen. Der er udvalgt tre indsatsområder for udviklingen af området.

34

 Stisystem rundt i naturen. Et udtalt behov i Rødding er et sammenhængende stisystem med aktiviteter og fortællinger om områdets historie og natur. Stisystemet foreslås som en udbygning af et aktuelt system, der bringer brugerne i en cirkel rundt i området. Systemet vil blive brugt til gå-/løbeture af familier med børn og motionister og vil blive Rødding-borgernes foretrukne udflugtsmål i nærmiljøet. Optimalt set bør stisystemet gøres handicapvenligt og oplyses, så det også kan benyttes eftermiddag/aften i vinterhalvåret.  Sydmarken – Røddings køkkenhave. Et tilstødende areal syd for Sommerlystskoven, der kunne udvikles som mindre jordstykker, hvor forskellige laug kunne samles om interessen for at dyrke og udvikle egne råvarer og om at nyde bordets glæder i fællesskab med andre af byens borgere. Som udgangspunkt foreslås aktiviteter som dyrkning af vin, humle, honning, frugt og grøntsager, eventuelt suppleret med græsningslav med kødkvæg og lignende.  Vandmiljø ved ’Æ Rasselbæk’. For at øge attraktiviteten af naturområdet foreslås, at der udvikles forskellige vandmiljøer i området. Mølledammen er blot en af mulighederne.

Målgruppe Byens borgere, sekundært besøgende i turismesegmentet ’visiting friends and relatives’. Det er ligeledes hensigten, at området skal være en central del af markedsføringen af Rødding som en god bosætningsby.

Tovholder Anker Ravn Knudsen.

Projektgruppe Forum Rødding m.fl.

Samarbejdspartnere Samarbejdet med de berørte lodsejere er essentielt.

Inspiration Folkeaktier som en del af finansieringen af ’Sydmarken’. Sponsorater fra lokale virksomheder til aktiviteter langs stisystem. Økonomi/ressourcer LAG-midler, Skov & Naturstyrelsen samt diverse fonde.

35

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Kulturelt samarbejde i det grønne – Højskoleengen Formål Formålet er at gøre byen mere interessant, levende, grøn og moderne. Formålet er at forbedre byens kulturelle brand ved at forstærke den stigende samhørighed mellem byen og højskolen og udbygge de eksisterende fællesskaber. Formålet er samtidig, at den omgivende natur kan danne rammen om kultur og samhørighed.

Beskrivelse Højskoleengen kan bruges som den konkrete ramme om et samarbejdsprojekt mellem byen og højskolen. Ideer til omdannelsen kan være:  Festplads til byfest/Sankt Hans/Grundlovsdag  Skøjtebane om vinteren

36

 Åben å med sø  Friluftsscene og overdækning til ophold  Levende udstillinger (fx kunstprojekter fra højskolen)  Stiknudepunkt (tilgængeligt også for gangbesværede)  Kobling til Rødding Centret  Naturlegeplads (mødested for dagplejemødre)  Overdækket bålplads/bålhus  Fodboldbane  Parkeringspladser  Rekreativt område for højskolens brugere + byens borgere og turister Det skal være naturligt for byens borgere at komme til højskolen, og området skal kunne aktivere både unge og ældre. Det skal fortælle en historie. Temaet kan være: Grænseland. To kirker. Højskole. Genforening. Wivel-stenen mm.

Højskoleengen kan danne rammen om en række forskellige samarbejder mellem by og højskole. Eksempler kan være foredrag med kendte kulturpersonligheder, workshops med instruktører (design, glas, mosaik, journalistisk læserbrevsskrivning, lokalpolitik), debatter og kulturelle arrangementer, opfinderkursus samt workshops om bæredygtig energi.

Centrale krav er  at der skal være mulighed for indkig fra Ribevej,  at området skal være indrettet, så det byder velkommen,  at der skal være en smuk æstetisk linje, som understreger mødet mellem KULTUR og NATUR, og  at skoven også skal inddrages i området – eventuelt ved at den udtyndes og aktiveres.

Centrale spørgsmål er, om Kirkekroen er bevaringsværdig eller nedrivningsmoden, og hvordan vandet håndteres?

Målgruppe Byens befolkning (børn og unge, ældre, 40+).

Tovholder Mads Rykind Eriksen.

Projektgruppe Tage Sørensen, Mette Geil, Kristina Arndal, Anne Finnerup, Leif Bolvig og Maria Petersen samt eventuelt Conja Jensen fra sognekirken og Jette Christensen fra Kost- og Tekstilskolen.

Samarbejdspartnere Højskolen, Kost- og Tekstilskolen og skolerne i øvrigt samt kirkerne og Vejen Kommune (kontaktperson Martin Kruse Nielsen).

Vejen Kommune kan påtage sig rollen som konkurrenceadministrator/-facilitator og være behjælpelig med at undersøge lokalplanforholdene for arealet.

Inspiration Inspiration fra Sandvig/Allinge, Bornholm. Økonomi/ressourcer Fondsmidler – kontakt Else Meier i Innovationshuset.

Tidsplan Første møde er afholdt.

37

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Byens fælles ansigt – Detailhandel og tomme bygninger Formål Formålet er at bevare og udbygge Rødding som en god handelsby.

Beskrivelse Der står relativt mange lejemål tomme i midtbyen. De tre centrale opgaver og spørgsmål er:  Fornyelse. Hvordan skabes fornyelsen i butikslivet, og hvordan er medlemmerne med til det?  Aktivt samarbejde. Hvordan etableres der et aktivt samarbejde – mellem de enkelte butikker og mellem butikker og udlejere?  Synergi. Hvordan etableres der synergi mellem detailhandlen, Rødding Centret og Højskolen?

38

Mulige løsninger er salgsmodning, gode råd for butiksoptimering, hjælp til generationsskifte, samarbejde med Rødding Centret (vi handler, mens I bowler), best practice-butikker, shop-guide. Øvrige stikord er specialisering, centralisering, andre anvendelser, opkøb, samarbejde, markedsføring, afgrænsede lejemål og formindskelse af husleje.

De væsentligste forhindringer er:  Generationsskifte. Der skal etableres et systematisk beredskab over for generationsskifter og tomme bygninger i midtbyen.  Tomme lejemål. Der bør lægges en strategi, der dels omdanner de uegnede erhvervslejemål i midtbyen til boliger, dels fokuserer på at holde liv i butikker i de bedst egnede lokaler. Strategien skal tænkes sammen med de aktiviteter, der blev beskrevet i projektkataloget.  Holdninger. En samlet tilgang til byens fælles ansigt kræver en holdningsbearbejdning blandt aktørerne.

Målgruppe Byens borgere, tilflyttere og besøgende.

Tovholder Torben Falkenberg.

Projektgruppe Rødding Erhvervsforening.

Tidsplan Første møde er afholdt.

Veje ind i fællesskabet – Velkomst, profil og markedsføring Formål Formålet er at få nye tilflyttere til at føle sig velkomne i byen.

Beskrivelse Der er beskrevet et konkret projektforslag – en velkomstpakke med en netbaseret introduktion. Pakken skal være at finde ved mæglere og advokater, hvor den kan følge med som bilag til salgsopstilinger.

Pakken kan inkludere invitation til gadefest, opfordringer til beboerinitiativer, liste over foreninger med gratis prøveperiode, billetter til biograf, svømmehal eller aktuelle arrangementer, håndværkerliste, kort over stier, historisk introduktion til byen.

Pakken skal fungere som en introduktion og kan suppleres med en mentor-/ følgeordning, hvor der systematisk tages personlig kontakt – man går ind og siger hej med en blomst og inviterer folk hjem eller med til arrangementer.

Velkomstpakken bør tænkes ind i en større diskussion om Røddings profil og værdier. Der bør tænkes en erhvervsvinkel ind i projektet – særligt oplagt som en erhvervs-velkomst.

Målgruppe Tilflyttere.

Tovholder Asbjørn Andersen.

Tidsplan Første møde er afholdt.

39

Udviklingsstrategi for Rødding 2010

Et aktivt omdrejningspunkt – udvidelse af Rødding Centret Formål Formålet er at opdatere Rødding Centrets funktionalitet, så det bliver mere tidssvarende, således at det fortsat vil være et fyrtårn i og for Vejen Kommune. Dertil skal Rødding Centret fortsat være en afgørende tiltrækningskraft for Rødding som bosætningsby.

Formålet er bl.a.  at blive regionens kraftcenter for genoptræning i vand,  at blive et attraktivt tilbud for familiernes fritid,  at tilgodese det individuelle og fleksible tilbud,  at blive et oplevelsescenter,

40

 at blive regionens gymnastik- og springcentrum og  at blive energieffektiv og CO2-besparende

Beskrivelse Renovering af haller og 1.500 m2 tilbygning Renovering af svømmehal og 300 m2 tilbygning Udbygningen skal bl.a. omfatte:  Nyt motionscenter med spinninglokale  Træningslokaler til holdaktivitet  Ny afdeling med miniwellness  Nyt varmtvandsbassin til baby-/handicapaktiviteter  Genoptræningsfaciliteter i vand  Renovering af hal 2 med springgravsmiljø og øget fleksibilitet  Udbygget ventilationsanlæg til store arrangementer  Ni nye omklædningsrum til fodbold, haller, motionscenter  Klublokaler

Målgruppe Borgere i Rødding, Vejen Kommune og resten af regionen.

Regionens fysioterapeuter og genoptræningsenheder.

Idræts- og fritidsklubberne i Rødding.

Skoletilbud i området (højskoler, efterskoler mv.).

Tovholder Centerleder Ole Østergaard.

Samarbejdspartnere Primært idrætsforeningerne, Rødding Højskole, Dansk Handicap Idræts-Forbund m.v. Økonomi/ressourcer Fundraising er igangsat.

Tidsplan Udbygningen forventes indviet ca. 2013/2014.

41

Udviklingsstrategi for Rødding 2010