Syddanmark NU Nr. 05

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

FOKUS: FRA INDUSTRI- TIL SERVICEREGION

NO.05 04 / Undskyld, men hvor er Bus-Harry?

06 / Fra industri- til serviceregion 15 / Syddanmark I TAL 23 / Fra fisk til olie 24 / Et løft mod fremtiden 28 / Blank for bakterier 32 / Ren jord under neglene 34 / Lalandia lokker

WIRET TIL FREMTIDEN PETER HARBO A/S I ESBJERG HAR ÆNDRET LØFTEGREJET FRA FISKERIET TIL OLIEN OG ER ALLEREDE GANG MED AT FORBEREDE SIG PÅ NÆSTE EVENTYR

/ 24

UDGIVELSE Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTION Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Thomas Laursen (redaktør) Benjamin Hjort Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

SKRIBENTER Sune Falther Ole Sønnichsen Kirsten Hansen Thomas Laursen

DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen Reklamebureau as

FOTO Lasse Hyldager

/ 04

/ 28

/ 32

/ 34

PAPIR SYDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk, SYDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OPLAG 10.000 stk.

I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION Post Danmark

FORSIDE Palle S. Ankersen, direktør for Peter Harbo A/S

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: Fra industri- til serviceregion

NO.05 04 /

Undskyld, men hvor er Bus-Harry?

06 /

Fra industri- til serviceregion

15 /

Syddanmark I TAL

23 /

Fra fisk til olie

24 /

Et løft mod fremtiden

28 /

Blank for bakterier

32 /

Ren jord under neglene

34 /

Lalandia lokker

NO.05 / DECEMBER 2009 WIRET TIL FREmTIdEN PETER HARBO A/S I ESBjERg HAR æNdRET LøFTEgREjET FRA FISkERIET TIL OLIEN Og ER ALLEREdE gANg mEd AT FORBEREdE SIg På NæSTE EvENTyR

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

/ 24

LÆS MERE PÅ WWW.REGIONSYDDANMARK.DK/UDVIKLING ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | December 2009

DETTE NUMMER 04 / Glemmer DSB at sætte Harry på bussen? Vi hører i højtalerne om mulighederne for at komme videre på rejsen med tog. Men intet sted får vi fortalt om forbindelser med bustrafikken.

FOKUS:

06 / HER FORSVINDER JOB OG HER SKABES NYE Alene i Vejle er der forsvundet 5.000 industriarbejdspladser de seneste fem år. Til gengæld er der skabt mindst det samme antal inden for service- og videnerhvervene.

06 / FOKUS:

FRA INDUSTRITIL SERVICEREGION

14 / Kort nyt 15 / SYDDANMARK

I TAL: VIDERE AD VIDEN-VEJEN

23/ Flere praktikpladser på vej Med underskrifter fra regionen, kommunerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og undervisningsministeriet er Syddansk Uddannelsesaftale nu en realitet. Målet er, at 15 % flere unge skal få sig en uddannelse.

24/ Et eventyr ved havet Peter Harbo A/S i Esbjerg har formået at følge med tiden. Virksomheden begyndte med at servicere fiskerierhvervet. Siden olieplatformene til søs og allerede nu forbereder man sig på det næste offshoreeventyr.

28 / Ny teknologi kan redde job - og liv Et treårigt udviklingsarbejde på PAJ Systemteknik i Sønderborg skal ende med en selvrensende aluminiumsoverflade. Potentialet er enormt.

31/ Forureningens fjende nr. 1 Oprydning efter jordforurening kræver både tålmodighed og mod.

/ 06

"Det er min påstand, at der ikke findes en eneste virksomhed, der ikke har en ide, som kan forfølges."

Professor John Erland Østergaard, institutleder for SENSE-instituttet på Syddansk Universitet

32 / Turisterne blev IKKE væk Syddanmark holdt skansen med et fald på kun 1 % i antal overnatninger.

IDEER, RIS OG ROS Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

SYDDANMARK I TAL:

15 / VIDERE AD VIDEN-VEJEN Fremtidens arbejdspladser bliver skabt inden for viden-, service-, design- og væksterhvervene. Derfor er der ingen grund til at begræde de mange tusinde tab af arbejdspladser inden for industrien. Det mener Jens Albertsen, erhvervspolitisk konsulent ved Vejle Kommune.

December 2009 | Syddanmark NU | Side 3

"DSB ser ikke den kollektive trafik som noget, der består af bus og tog, men kun af tog. Busserne bliver betragtet som en sekundær vare."

Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark

Side 4 | Syddanmark NU | December 2009

Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Lasse Hyldager

UNDSKYLD – MEN HVOR ER

BUSHARRY? DSB GØR ALT FOR LIDT FOR AT UNDERSTØTTE DEN SAMLEDE KOLLEKTIVE TRAFIK OG TÆNKER I STEDET EGOISTISK PÅ TOGDRIFTEN. SÅDAN LYDER

KRITIKKEN FRA REGION SYDDANMARK, DER VIL TVINGE DSB TIL AT TAGE ET STØRRE ANSVAR FOR SAMMENHÆNGEN MELLEM BUS OG TOG. De kunne sige det, når folk sidder i toget og skal til at stå af.

De kunne skilte meget mere med det på togstationerne.

Og de kunne gøre det til en del af deres markedsføring.

M

en folkene i DSB gør ingenting for at understøtte den samlede kollektive trafik og skabe bedre sammenhæng mellem bus- og togdriften. Det mener i hvert fald Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark.

Han kræver nu, at DSB enten selv gør den samlede kollektive trafik til en del af deres markedsføring, eller at landspolitikerne på Christiansborg banker dem på plads og forlanger sammenhæng i markedsføringen.

– DSB ser ikke den kollektive trafik som noget, der består af bus og tog, men kun af tog. Busserne bliver betragtet som en sekundær vare – noget, som ikke rigtigt er

fint nok – selvom rigtig mange af dem, der kører med tog, er afhængige af at komme frem til stationen med bus, mener Mikkel Hemmingsen.

– Jeg ved ikke, om det er uvidenhed eller ond vilje, men jeg kan bare konstatere, at der ikke bliver gjort noget for det.

DSB markedsfører deres tog for millioner af kroner, og det er mærkeligt, at de ikke også gør sig til fortalere for den kollektive trafik. I stedet viser de folk, der kører i bil til toget, tilføjer han.

Mikkel Hemmingsen påpeger samtidig, at der lokalt og regionalt bliver lavet mange tiltag, der understøtter DSB’s togaktivi­ teter. Derfor ønsker han også, at DSB mere aktivt sælger busserne som en vare til passagererne om bord på togene.

– Alle vores trafikselskaber i regionen er ved at indføre det såkaldte rejsekort, en ny elektronisk billet, der skal gøre det nemmere at skifte mellem de forskellige transportformer. Vi betaler en stor del af den samlede regning for det nye system, men

det vil hjælpe DSB meget mere, end det vil hjælpe busserne. Derfor er det svært ikke at sidde tilbage med følelsen af, at det meste kun går den ene vej, nemlig i retning af DSB, siger Mikkel Hemmingsen.

DSB står uforstående over for kritikken fra Region Syddanmark. Til gengæld åbner Ove Dahl Kristensen, underdirektør i DSB, op for en dialog, hvis regionen ønsker det.

– DSB er alene ansvarlig for tog, men vi har et meget stærkt samarbejde i Bus-Tog Samarbejdet, som vi i sin tid tog initiativ til, og som siden har skabt basis for mange stærke samarbejder som rejseplan og rejsekort, takster osv. Og vi er altid parate til at udvide dialogen og vil således gerne drøfte, hvad der konkret kunne styrkes, siger Ove Dahl Kristensen til Syddanmark NU.

December 2009 | Syddanmark NU | Side 5

FOKUS: FRA INDUSTRI- TIL SERVICEREGION

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

NÅR SVENSKNØGLEN ER

KINESIS INGEN EFTERSPØRGER EN DANSK INDUSTRIARBEJDER I DISSE ÅR. SÅ HVAD STILLER VI OP? HVORDAN OMSTILLER VI OS FRA INDUSTRI TIL SERVICE OG VIDEN? KAN VI OVERHOVEDET – OG SKAL VI?

H

vis man skal forklare med en sætning, hvorfor mængden af industriarbejdspladser i Danmark falder, så har fremtidsforskeren Marianne Levinsen et helt godt bud: – Som ren arbejdskraft koster vi 270 kroner i timen i snit, kun Norge er dyrere. I

verden, af Danmark og af Region Syddanmark. Og af området omkring Sønderborg i særdeleshed.

Fyringerne på Danfoss og Sauer-Danfoss har ramt regionen så hårdt og så markant, at man har begrundet håb om at få hele 110 mio. kr. fra EU's Globaliserings-

"Opstartskontorer til iværksættere er ofte af typen hurtig internetforbindelse og lav husleje. Og det er da fint til dem, der vil være konsulenter. Men for olie-påfingrene-folket er der ikke meget hjælp at hente."

foss, Danfoss og Linak. Og så er der alle underleverandørerne, hvor der også er afskedigelser, siger Anne Kirk: – Det er ganske få, men meget, meget store og bærende virksomheder, som nu er pressede. Og når de afskediger mange medarbejdere, så er det svært. De arbejdspladser, der er globaliseringsramte, kommer ikke igen. Det er en del af vores udfordring, siger hun.

Kompetencegabet skal lukkes Det er ikke kun i Sønderborg, den udfordring er markant. Det er den også på eksempelvis Odense Staalskibsværft, hvor ejerkredsen har besluttet at lukke for Lindø Skibsværft med udgangen af 2012 – men med løbende fratrædelser fra nu af.

Mette Præst Knudsen, professor, Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet

Vietnam får de 50 dollars (ca. 250 kr., red.) om måneden.

Punktum slut – globaliseringen forklaret, så alle kan være med. Vi vender tilbage til Marianne Levinsen senere. Først til den virkelighed, globaliseringen har skabt lige nu i store dele af den vestlige

Side 6 | Syddanmark NU | December 2009

fonden (EGF) til et projekt, som skal omskole de mennesker, der er blevet ledige som konsekvens af globaliseringen.

Også andre steder i regionen fyres der folk – nogle steder få, andre steder mange.

Fælles for de fleste fyringer er, at det er udtryk for en forandring i vores erhvervsliv herhjemme.

Anne Kirk er jobcenterchef i Sønderborg.

Hun har krisen lige foran næsen hver dag.

– Ca. 2.000 personer er blevet afskediget fra oktober 2008 og til nu på Sauer-Dan-

Mikkel Hemmingsen er direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark. Det er med andre ord ham, der skal finde en vej væk fra tristesse og fyresedler.

"Fik man som arbejdsløs lov til at arbejde frivilligt eller gratis i en iværksættervirksomhed, kunne man måske skabe de muligheder, der skal til, for at man også kan skabe sig et job i den virksomhed efterfølgende. Det giver i hvert fald lige så meget mening som at sende fire-fem ansøgninger til mere eller mindre tilfældigt udvalgte virksomheder."

Professor John Erland Østergaard, institutleder for SENSE-instituttet på Syddansk Universitet

December 2009 | Syddanmark NU | Side 7

– På kort sigt skal vi støtte de medarbejdere, der mister deres arbejde her og nu.

På lang sigt skal vi sikre nye indu­strier, der kan skabe fremtidens job, siger han.

Udfordringen er ifølge Mikkel Hemmingsen at håndtere perioden mellem de to punkter. Blandt andet på at få indhentet det kompetencegab, der er mellem et kortsigtet job og fremtidens arbejdsplads.

– Problemet er, at fremtidens job ikke retter sig mod dem, der er ledige lige nu.

Skaber vi eksempelvis arbejdspladser inden for solenergi, hvor vi får brug for ingeniører, så er det altså ikke de folk, der er ledige nu. Så vi skal for det første skabe nye arbejdspladser. Dernæst skal vi sikre, at de ledige, vi har nu, kan komme ind på de arbejdspladser. Og det er ikke så ligetil. At nogle er ledige, og at andre mangler folk, udligner kun hinanden, når den ledige har de kompetencer, der efterspørges, siger Mikkel Hemmingsen.

Konkurrencen øges Altså skal der nye kompetencer til – og det plejer man at hente gennem efteruddannelse og et generelt højere uddannelsesniveau.

På Syddansk Universitet arbejder professor John Erland Østergaard som institutleder for SENSE-instituttet blandt andet med efteruddannelse og opkvalificering.

Han ser et stort behov for at få regionens hoveder tilbage på skolebænken, men også for et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne på alle niveauer.

– Erhvervsstrukturerne ændrer sig i disse år, og det, vi skal tjene penge på i Danmark i fremtiden, er ikke det, vi har tjent penge på indtil nu. Så der skal omskoling og efteruddannelse til. Og der savner jeg en mere sammenhængende regional uddannelsesstrategi for efteruddannelse.

At efteruddannelse også blev en del af regionens uddannelsesarbejde. At eksempelvis Syddansk Universitet og AMU Fyn og erhvervsskolerne kan arbejde sammen om det, siger John Erland Østergaard og fortsætter: – Syddansk Universitet tilbyder at efteruddanne folk med en mellemlang uddannelse til bachelorniveau med en teknisk diplomuddannelse, som sidestiller medarbejderne med ingeniører. Sådanne kort-

Side 8 | Syddanmark NU | December 2009

varige, dedikerede forløb kan gøre folk bedre. Og så er det målrettet de områder, hvor der er vækst og efterspørgsel på nye medarbejdere. Det er uddannelsestilbud målrettet konkrete behov, siger han.

Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, er ligeledes overbevist om, at vi skal uddanne os til fremtidens vækst.

Fremover er det nemlig ikke kun de lavtuddannede job, der får konkurrence, mener hun: – Der satses massivt på uddannelse i andre lande. I Bangalore uddanner man 29.000 softwareingeniører årligt. I Danmark uddanner vi 1.200. Vi er begyndt at miste de veluddannede job også, og problemet er, at vi i Danmark ikke er særligt veluddannede i forhold til resten af verden. Cirka 30 procent af os har en kort, lang eller mellemlang uddannelse. I USA er det 36, i Japan er det 56 procent. Så et er, at de ufaglærte går en usikker fremtid i møde.

Men de faglærte gør også, hvis de ikke gør mere ved det, siger Marianne Levinsen.

Hun slår også et slag for et øget uddannelsesniveau i det syddanske.

– Der er for mange, der ikke kommer i gang med en uddannelse. Der er grund til at få stampet de unge igennem uddannelsessystemet i Syddanmark, siger hun.

Vi må ikke droppe det hele Vi skal altså uddanne os til de nye processer og nye arbejdsgange, som følger fremtidens erhvervsudvikling. Men vi skal samtidig være varsomme med ikke at smide alt det, vi har været gode til regionalt og nationalt ind til nu, væk.

Det synspunkt deler Mette Præst Knudsen, professor på Institut for Marketing & Management ved Syddansk Universitet.

– Udviklingen fra industriarbejdspladser i retning af videns- og servicearbejdspladser vil fortsætte. Det er der, der efterspørges arbejdskraft nu og et godt stykke tid fremover, siger hun: – Man har en tendens til at sige, at viden og service er den eneste farbare vej. Men det er forkert at satse entydigt på service og viden. I Syddanmark vil det være ensbetydende med turisme, frisører og konsulentjob – og det holder ikke i længden.

Vi kan ikke leve af at klippe hinanden og

lave hjemmesider. Vi er nødt til at finde noget, der har et indhold, som understøtter vores lønniveau, siger Mette Præst Knudsen.

Hun er særligt bekymret for, at vi ved at sende alle industriarbejdspladser ud af landet også sender en masse god viden samme vej: – Hvis vi ikke fastholder de kompetencer, vi har inden for produktion i dag, er vi ikke i stand til at udvikle nye produkter eller finde på nye fremstillingsprocesser.

Det er desværre en udbredt misforståelse, at bare vi har ingeniører nok, så går det.

Det gør det ikke, siger hun.

Er vi ved at smide vores industrielle arv ud med badevandet?

– Ja, det er jeg bange for, vi er. Fra politisk side er der et meget ensidigt fokus på højteknologi og service. Og der er jeg mere skeptisk. Vi kan ikke bare uddanne os til det hele. Hvis vi tænker det helt ekstreme scenarie, at vi ingen produktion har herhjemme mere, og vi er blevet en nation af musikterapeuter og ingeniører – hvad skal vi så bruges til?, spørger Mette Præst Knudsen

FAKTA:

Indsatsen for at få folk i arbejde på Als og ved Lindø er i gang allerede.

– På Als ser vi på energieffektiviserings­­­ området, turisme og oplevelser. På Fyn satser man mere på velfærdsindustri samt på kort sigt at tiltrække et testcenter, siger Mikkel Hemmingsen: – Vi taler programmer til flere hundrede mio. kr. Det er meget i forhold til de 4-5.000 ledige, det på den korte bane drejer sig om, men det er ikke meget i forhold til at løse problemet. For problemet er ikke isoleret til at være et jobproblem – det er et strukturelt problem, siger direktøren for regional udvikling i Region Syddanmark, Mikkel Hemmingsen.

"Problemet er, at fremtidens job ikke retter sig mod dem, der er ledige lige nu."

Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark

December 2009 | Syddanmark NU | Side 9

FOKUS: FRA INDUSTRI- TIL SERVICEREGION

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

2.700

2.700 ARBEJDSPLADSER FORSVINDER, NÅR LINDØ SKIBSVÆRFT LUKKER. DE FØRSTE 600 ER ALLEREDE RØGET. HVAD SKAL MAN GØRE SOM SVEJSER I ET OMRÅDE, HVOR INGEN EFTERSPØRGER SVEJSERE?

M

eldingen var tør, men konsekvenserne var en spand koldt vand i hovedet: Odense Staalskibsværft opdeler organisationen i to dele, Lindø Industripark og Lindø Skibsværft. Lindø Industripark skal udvikles, mens Lindø Skibsværft lukkes.

Sådan indledtes den pressemeddelelse, som i september satte en endelig dato på, hvornår Lindøværftets årelange dødskamp var slut.

Beskeden satte punktum for en virksomhed, som skibsreder A. P. Møller grundlagde i årene 1917-18. Og spørgsmålstegn ud for 2.700 medarbejderes fremtidige virke.

På jobcentret i Kerteminde skal chef for job, erhverv og integration Finn Udsen prøve at besvare det spørgsmål. Nemt bliver det ikke: – Lindø er en meget stor arbejdsplads på Fyn – og i en by af Kertemindes størrelse er det en kæmpestor arbejdsplads, siger Finn Udsen.

Det må siges. I januar var der 2.700 medarbejdere, i oktober var der 2.100 medarbejdere på Lindø. De første store afskedigelser har primært været faggrupper som planlæggere, ingeniører, økonomer, HR-folk og en del mestre, værkførere og

Side 10 | Syddanmark NU | December 2009

andre ledere fra produktionen. De har ifølge Finn Udsen været forholdsvis enkle at genplacere.

dere, som mister deres arbejde, og dels et udviklingsspor, som skal sikre den fremtidige vækst, siger Birger Christensen:

Men mellem marts og august 2010 vil der forsvinde yderligere 1.400 mand. Det vil i høj grad være de timelønnede – kranførere, svejsere og bygningsmalere; faglærte og ufaglærte – som fyres. Her bliver opgaven anderledes svær:

– Kortsigtet kan vi understøtte det, der sker lige nu. Værftet har for eksempel etableret en industripark på Lindøområdet. Myndighederne kan bakke op om de aktuelle udviklingsinitiativer og blandt andet skabe rammerne for, at alle de virksomheder, der måtte have brug for folk, også kan få det.

Men på længere sigt er der brug for en langt større omstilling, og der skal vi pege på, hvilken retning vi skal bevæge os i for at få nye erhverv med nye job, siger han.

– Udfordringen i vores område er, at den type arbejdspladser – industriproduktion – i forvejen er ramt af store problemer.

Så når vi taler om de timelønnede, har vi store problemer med at finde alternativ beskæftigelse til dem, siger Finn Udsen.

Fra højteknologi til arbejdsløshed Birger Christensen er chefkonsulent i Region Syddanmark og med i Lindø-arbejdsgruppen, der er nedsat for at afbøde de samfundsmæssige konsekvenser af værftets lukning. Gruppen består af Region Syddanmark, Kerteminde og Odense kommuner.

– Da værftets ejere den 10. august meddelte, at værftet ville lukke med udgangen af den nuværende ordrebog, var vi allerede i gang med at forberede indsatsen.

Vi arbejder målrettet ad to spor. Dels et arbejdsmarkedsspor, som skal tage sig af beskæftigelsen og de mange medarbej-

Udfordringen på Lindø er, at omstillingen nu sker meget brat.

– Man går fra en højteknologisk produktion til ingen produktion, fra job til arbejdsløshed, siger Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling, Region Syddanmark: – Traditionelt ville de skulle omskoles i kortere eller længere tid og så over i anden beskæftigelse. Scenariet på Lindø er bare det, at der ikke er noget sted, hvor man står og mangler 500 skibsbyggere. Det er Lindøs dobbelte udfordring af konjunkturen: Dels er industriarbejdspladserne ramt, dels er det nedgangstider, siger han.

"Kortsigtet kan vi understøtte det, der sker lige nu, eksempelvis etableringen af en industripark på Lindøområdet, som Lindøværftets ejere har foreslået."

Birger Christensen chefkonsulent i Region Syddanmark

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 11

FOKUS: FRA INDUSTRI- TIL SERVICEREGION

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

ASFALTEN ER EN GRØNTSAG DEN FYNSKE VIRKSOMHED DANSK OVERFLADEBEHANDLING GØR ASFALT MEGET MERE MILJØVENLIGT MED ET NY GENNEMSIGTIGT BINDEMIDDEL.

D

et er med asfalt, som det er med lynlåse og vaniljekranse: Det er de færreste af os, der går op i, hvorfor det ser sådan ud eller er udformet på den måde. Vi bruger det, og det virker.

Helt vegetabilsk Bitumen er et biprodukt fra verdens olieproduktion. Bitumen er det sorte klisterstads, man lægger ud, hvorefter man fordeler granitskærver, så man får en stabil og holdbar vej at køre på.

Men hos Dansk Overfladebehandling i Brenderup på Fyn går man faktisk op i, hvordan asfalt ser ud og udformes.

– Den ene type bindemidler, der førhen blev anvendt en del til overfladebehandling, er tilsat opløsningsmidler, som hverken er gode at arbejde med eller gode at få ud i naturen. Derfor har vi de seneste fem år arbejdet med et biobindemiddel, der bruger rapsolie i stedet for opløsningsmidler. Erfaringerne viser, at det produkt virker lige så godt, siger Charlotte Nyeng.

DOB, som virksomheden kaldes i det daglige, har siden 1981 sørget for, at trafikken på en stor del af de danske landeveje, biveje, P-pladser og motorveje kan afvikles uden risiko for at køre i store huller.

Og inden for de seneste fem år har man fundet nye, mere miljøvenlige metoder at gøre det på, siger Charlotte Nyeng, salgsog marketingschef i DOB: – En vej består typisk af stabilgrus fulgt af et bærelag og enten et slidlag eller en overfladebehandling. Vores opgave er at stå for de øverste centimeter vej, og her har vi fundet ud af, at man med fordel kan bruge andre stoffer end den bitumen, der benyttes i den typiske belægning i dag, siger hun.

Side 12 | Syddanmark NU | December 2009

Det mere miljøvenlige produkt har så småt vundet indpas, selv om det er en smule dyrere end det gængse binde­middel – i omegnen af en krone mere per kvadratmeter. Men kunderne er allerede ved at skulle vænne sig til endnu en produktudviklet version af asfalten.

– Det er udvundet af planter, og meget tyder på, det fungerer lige så godt, siger Charlotte Nyeng om den klistrede, transparente og 100 procent vegetabilske

masse Vegecol, som DOB nu har med i sit udvalg af bindemidler: – Vi har lagt den ud fire steder her i landet for at se, hvordan den virker i vores klima.

Den er dyrere end det gængse bindemiddel, men den har andre egenskaber, der gør den attraktiv. For det første er den gennemsigtig, så den kan bruges arkitektonisk på en anden måde end den sorte bitumen. Og så er den en god historie om et miljøvenligt produkt. Det spiller bestemt også ind, når kunderne skal vælge, siger Charlotte Nyeng.

FAKTA:

Dansk Overfladebehandling tester lige nu det nye bindemiddel på fire forskellige steder i Danmark. Det er Østre Mole i Bogense Havn, Vestfyns Elanlæg i Nr. Åby, stien mellem hul 5 og 6 på Sydsløjfen hos Odense Eventyr Golf Center samt P-areal hos DOB selv i Brenderup.

OM DANSK OVERFLADEBEHANDLING A/S: DOB er ejet af asfaltproducenterne Colas og Pankas. Colas er verdens største asfaltproducent, og det er her, man gennem flere år har arbejdet med at finde et alternativ til den råolie, der i dag udgør hovedparten af bindemidlet.

December 2009 | Syddanmark NU | Side 13

FOKUS: FRA INDUSTRI- TIL SERVICEREGION

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

FRA FISK TIL OLIE FOR 30 ÅR SIDEN VAR ESBJERG DAMARKS FISKERIBY. I DAG ER DET ERHVERV STORT SET FORSVUNDET FRA HAVNEN, HVOR OFFSHOREINDUSTRIEN TIL GENGÆLD BRAGER DERUDAF.

D

er lugter af fisk i Esbjerg, lyder en klassisk fordom. Og til ishockey råber modstanderholdets fans trofast: Kutter med lys på, der står en kutter med lys på… Jo, Esbjergs status som Danmarks fiskerby er intakt. Men virkelighedens Esbjerg er noget ganske andet.

– Fiskeindustrien fylder intet her i dag, siger direktør Tom L. Nielsen, Esbjerg Erhvervsudvikling.

– Her er da stadig lidt røgerier og nogle fis­ ke­eksportører – men det er fisk, de handler ved skrivebordet. Det er utroligt småt, hvad der kommer over kaj i Esbjerg. Havde jeg sagt det for 30 år side, så ville folk have troet, at jeg havde mistet forstanden, siger Tom L. Nielsen med et grin.

Og den vurdering er nok ikke helt gal.

Da fiskeindustrien toppede i Esbjerg, havde byen en fiskeflåde på 600 fartøjer. Selv med en meget konservativ prisfastsættelse er det tydeligt, at fiskeriet, alene ud fra antallet af skibe, var en milliardforretning for byen. I dag er den industri, der skabte byen ved havet for 150 år siden, stort set væk. Men det er stadig havet, man lever af mod vest. I dag er det bare ikke tobis og sperling, men energi fra olie, gas og vind, der udgør råstofferne.

Gamle dyder - ny identitet – Vi har formået at skifte identitet, siger Peter Blach, direktør i det lokale Offshore Center Danmark: – I dag identificerer cirka 200 virksomheder inden for Esbjerg Kommune sig som tilhørende offshorebranchen. Det er en fordobling inden for de seneste 10 år, og det er en bred vifte af firmaer, der har fokus på offshoremarkedet. Det skaber identitet, siger Peter Blach og fortsætter: – Vi havde det held, at nogle af byens store mænd gik forrest og viste vejen. Det betød, at mange andre virksomheder hurtigt fulgte med.

Tom L. Nielsen er særligt glad for, at den industri, der præger byen i dag, stadig er bygget på egnens klassiske dyder: – For det første er der jo de fysiske ting: Vedligehold af elektronik, motorer, spil.

Dernæst – og måske vigtigst – er, at man har bevaret fokus på at servicere og stå til rådighed. Det ligger måske dybere i os, at tingene skal være klar, når de skal bruges.

Vi var vant til, at fisken kom ind, når fisken kom ind. Det var letfordærveligt, så der skulle ske noget her og nu. Det kan man fint overføre til olieindustrien, hvor et produktionsstop koster enorme summer, siger Tom L. Nielsen.

Stor eksport I dag er der 13.500 arbejdspladser i Danmark, der relaterer sig til offshore. I Sydvestjylland er der 6.500 direkte arbejds-

pladser og 2.500 indirekte i branchen.

Offshoreindustrien fra Esbjerg er vidtforgrenet. Flere af de lokale virksomheder, som blev sporet ind på industrien ved et tilfælde, er i dag fuldtidsbeskæftiget både inden- og udenlands med offshoreproduktion.

– Vi vil gerne sprede vores netværk ud og blive kendt verden over som leverandør af kvalitet til offshoreindustrien. Og det har vi været gode til, siger Peter Blach.

Undersøgelser fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg dokumenterer netop det. I 1999 var det 20 procent af de esbjergensiske offshorevirksomheder, der arbejdede udenlands – og 20 procent af omsætningen, der kom fra udlandet. I 2008 var det 60 procent, der eksporterede deres ekspertise ud af landet, og 50 procent af omsætningen kom fra eksporten: – Perspektivet i eksporteventyret er stort, siger Peter Blach.

– Vi ved jo, at 99,5 procent af verdens olieproduktion finder sted uden for Danmarks grænser. Så der er rigtig meget eksport at få del i for os her i Esbjerg, siger han.

Og Tom L. Nielsen føjer til: – Vi er en havneby, vi er tæt på den dansktyske grænse, og vi er i brancher, der er inter­nationale. Det giver os en international puls her. Det er så også derfor, vi er lige­ glade med, at københavnerne synes, der er langt til Esbjerg, siger Tom L. Nielsen.

OFFSHORE I OFFENSIVEN: Offshoreindustrien i Danmark ventes at omsætte for 11-12 mia. kr. i 2009.

Den underliggende værdi af produktion er på mellem 45 og 55 mia. kr. Offshoreindustrien i og omkring Esbjerg står for hovedparten af omsætningen.

Side 14 | Syddanmark NU | December 2009

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

FÆLLES FODSLAG FOR UNGES UDDANNELSE EN FEMTEDEL AF OMRÅDETS UNGE GENNEMFØRER IKKE EN UNGDOMSUDDANNELSE. MEN DET HÅBER REGIONEN NU AT RETTE OP PÅ MED EN NÆRMEST HISTORISK UDDANNELSESAFTALE. FOR FØRSTE GANG ER DET LYKKEDES AT SAMLE ALLE AKTØRER TIL FÆLLES FODSLAG MED UNDERSKRIFTEN AF SYDDANSK UDDANNELSESAFTALE.

S

om den første i landet har Region Syddanmark hevet en uddannel­ ses­aftale hjem, hvor alle relevante aktører har sat deres underskrifter på, at de i fællesskab skal have 15% flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er et faktum, at en femtedel af de unge i regionen ikke får en uddannelse. Og nu har man så sat alle sejl til for at finde ud af, hvorfor så mange unge tabes på gulvet.

Spillere lige fra folkeskoler og produktionsskoler over SOSU-skoler, VUC, tekniske skoler, handelsskoler og gymnasier til samtlige 22 kommuner, erhvervslivet og selv Undervisningsministeriet har sat sit stempel på aftalen.

– Alle led er med fra grundskolen og op.

Det er vigtigt, at alle arbejder sammen om dette, for det er typisk i overgangene, at eleverne falder fra, siger Merete Woltmann, chefkonsulent i Regional Udvikling i Region Syddanmark.

Hun er overbevist om, at det kan gøre en forskel, at alle instanser arbejder i samme retning og deler viden. Ofte begynder problemerne nemlig allerede, inden de unge starter på uddannelsen.

– Mange har sociale ting med i bagagen, som gør det svært for dem. Derfor er det godt, at vi har fået alle kommunerne med, så vi også kan få fokus på de bløde værdier, forklarer Merete Woltmann.

Det kan være det sociale liv på uddannelsesstedet, der ikke fungerer, manglende opbakning fra forældrene eller omverdenen, der ikke synes, der er prestige nok i den uddannelse, eleven har valgt. Derfor lyder et af de mange konkrete forslag på et centralt regionalt støttecenter for eleverne, så både de og skolen altid ved, hvor de kan henvende sig for at få hjælp.

Ungdomsuddannelserne peger også samstemmende på, at reglerne er alt for stive i dag, og blandt andet dialogen mellem skolerne og ungdomsuddannelserne halter, siger chefkonsulenten. Derfor ser Merete Woltmann også allermest positivt på Undervisningsministeriets deltagelse i aftalen: – Undervisningsministeriets underskrift er en garanti for, at vi er på vej i den rigtige retning, og at vores initiativer også vil blive bakket op i praksis.

AFTALEN KORT: Syddansk Uddannelsesaftale løber fra september 2009 til september 2013, hvorefter den kan genforhandles. Aftalen består af en række del-aftaler målrettet de enkelte uddannelsesinstitutioner. Delaftalerne kan revideres årligt. Der nedsættes en styregruppe, hvor alle aftalepartnere er repræsenteret. Det er styregruppens opgave at sætte konkrete aktiviteter i søen.

AFTALEN ER UNDERSKREVET AF: Kommunerne, Erhvervsakademierne, Professionshøjskolerne, Syddansk Universitet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, DS Dansk Håndværk & Industri, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg, Produktionsskolerne, De frie kostskoler, SOSU, Handelsskolerne, VUC’erne, De Tekniske Skoler, Gymnasierne, Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark og Undervisningsministeriet.

December 2009 | Syddanmark NU | Side 23

DET HANDLER OM AT SE MULIGHEDERNE Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

ESBJERG HAR PÅ FÅ ÅR SKIFTET HAM FRA FISKERBY TIL OLIEBY. PALLE S. ANKERSEN, DIREKTØR FOR PETER HARBO A/S, HAR GENNEMFØRT DET SAMME SKIFTE OG BEVÆGET SIG FRA EN BRANCHE TIL EN GANSKE ANDEN – MED STOR SUCCES.

Side 24 | Syddanmark NU | December 2009

December 2009 | Syddanmark NU | Side 25

N

år man går rundt på de godt 8.300 kvadratmeter, som udgør arealet hos virksomheden Peter Harbo A/S ved havnen i Esbjerg, er virksomhedens dna hele tiden tydelig.

De lange, slanke haller og ubrudte linjer vidner om fordelene ved at kunne arbejde i længden på den store skala, når der skulle arbejdes med tovværk og net til fiskeindustrien. Og det var det, stifteren Peter Harbo slog sig op på, da han i 1973 sammen med sin hustru etablerede firma i eget navn.

Peter Harbo A/S blev endnu en esbjergensisk virksomhed, som specialiserede sig i byens erhverv, fiskeriet. Fiskeriet var Esbjergs kendetegn. Fiskeriet var byens image, puls og hjerteblod. Og – når vinden kom fra vest – umiskendelige lugt. Fra havnens

vist offshoreindustrien, at vi havde noget at bidrage med, siger Palle S. Ankersen.

Der var stadig rigtig gode penge i fiskeriet, men så småt begyndte olieindustrien også at vise sig fra sin økonomisk fordelagtige side.

– Vi var vant til, at der var god økonomi i fiskeriet. Med olieindustrien snakkede vi endnu større summer – men også store krav. Efterhånden begyndte vi at satse mere i den retning, og det var der flere andre, der også gjorde, forklarer Palle S. Ankersen.

Overgangen fra at være en fiskerirelateret virksomhed til en mere olie- og gasrelateret virksomhed skete glidende: – Det var helt naturligt. Antallet af kuttere dalede, og dermed dalede også mængden

"Vi havde det held i Esbjerg at ligge det rigtige sted, og vi har en havn, som er isfri. Men det handler også om at kunne se og gribe muligheden."

Palle S. Ankersen, direktør for Peter Harbo A/S

smedevirksomheder, vodbindere og proviantører til midtbyens hoteller og værtshuse, var det fiskeriet og havet, man levede af i Esbjerg. Og det var også det, Peter Harbo A/S ville leve af som leverandør af tov, kæder, trosser og jernvarer til fiskeindustrien. For i begyndelsen af 1970’erne var det stadig fiskeriet, der fyldte alt i Esbjerg.

– Jeg husker, da jeg gik med min morfar nede ved havnen. Der var saftsuseme mange kuttere, siger Palle S. Ankersen, som i dag er direktør i Peter Harbo A/S. Fiskerbyen er død Året før Peter Harbo A/S blev stiftet, var den danske olieproduktion fra Nordsøen netop gået i gang.

200 kilometer fra Esbjerg var man i Dan­ feltet i gang med at hente olie op. Feltet var opdaget i 1971 og skulle siden vise sig at blive grundpillen i den danske olieindustri. Mod slutningen af 1970’erne begyndte olieeventyret også at blive interessant set fra Esbjerg: – Det begyndte med mindre leverancer, ikke egentlige offshorerelaterede produkter. Vi skulle lave nogle wiresling (en wire med en løkke i enden, red.), og vi fik da

Side 26 | Syddanmark NU | December 2009

af arbejde, vi kunne udføre for dem. Det var ikke en bevidst ændring men en ændring over tid, siger Palle S. Ankersen: – Vi laver stadig en del for fiskeindustrien, som udgør 20 procent af vores omsætning.

Vi sælger udstyr til fiskerivirksomheder herhjemme, på Færøerne, i Grønland, Norge, Canada og Skotland. Men fiskeriet i Esbjerg fylder ikke meget. Som fiskerby er Esbjerg død. Vi har, mig bekendt, ikke mere end en håndfuld skibe tilbage i Esbjerg Havn i dag, og de lander alle deres fisk i Thyborøn, konstaterer Palle S. Ankersen.

En offshorevirksomhed Spørger man direktøren i Peter Harbo A/S om, hvilken branche han arbejder inden for i dag, svarer han offshore: – Vi er først og fremmest en offshore­ virksomhed. Vi er også aktive inden for det maritime – færgedrift og shipping eksempelvis. Og fiskeriet udgør som nævnt stadig en væsentlig del af vores omsætning. Men det er offshore, det gælder, siger Palle S. Ankersen.

Man kan blandt andet se det på typen af medarbejdere på kontoret, som meget pas-

sende ligger på Olievej. Før var det vigtigt, at folk forstod, hvad fiskeskipperen talte om, når han ringede og skulle have hjælp.

De kompetencer er stadigvæk vigtige – men det er offshoreekspertisen, der batter noget.

At det er blevet sådan handler om tilfældigheder, held og muligheder. Men også om at kunne se mulighederne, udnytte tilfældet og opsøge heldet: – Vi havde det held i Esbjerg at ligge det rigtige sted, og vi har en havn, som er isfri. Men det handler også om at kunne se og gribe muligheden. Ingen vidste, at off­ shore ville blive så stort, som det er blevet i dag. Så man skal satse, og satse på det rigtige tidspunkt, siger Palle S. Ankersen og fortsætter: – I Esbjerg var vi vant til, at man skulle arbejde, når fisken kom ind. Eller når en skipper kom i land og sagde, at han skulle af sted igen om ti timer. Det er en del af vores kultur at klare opgaven her og nu; at løse problemet, når det er der. Det var vigtigt i fiskeriet, og det er mindst lige så vigtigt i offshoreindustrien, hvor der er meget store penge på spil, når en rig ligger stille, siger Palle S. Ankersen.

Når olien er væk De fleste har givetvis bemærket, at olie og gasindustrien ikke har nogen evig fremtid.

De fossile brændslers status som klassens slemme dreng i en klimabevidst verden er en af årsagerne. En anden er den naturlige knaphed på råstofferne. Den er der på verdensplan og i særdeleshed i Nordsøen.

Men for Peter Harbo A/S peger fremtiden – også på den anden side af den danske olie- og gasproduktion – stadig på off­shore: – For det første er der stadig olie og gas nok i Nordsøen til en del års produktion.

Om det er 20 eller 40 år ved jeg ikke. Der er sikkert også en del politik i de forskellige udmeldinger, der kommer. Men der vil i hvert fald gå en rum tid. Og når olieproduktionen i Nordsøen er slut, skal platformene til Esbjerg og strippes og hugges om. Det bliver der også arbejde i til os.

Desuden er offshoreproduktion af vindkraft noget, der optager mange her lokalt, og vi vil også gerne være en del af det. Og så er der muligheden for at eksportere det, vi kan, ved at vi åbner kontorer i andre lande. Vi skal nok finde på noget, siger Palle S. Ankersen.

"Ingen vidste, at offshore ville blive så stort, som det er blevet i dag."

Palle S. Ankersen, direktør for Peter Harbo A/S - om at turde tage en chance, når muligheden byder sig

OM PETER HARBO A/S: Peter Harbo A/S i Esbjerg har 48 medarbejdere og omsætter for cirka 100 mio. kr. årligt. Virksomheden var familiedrevet frem til udgangen af 2007, hvor 2. generation solgte virksomheden til Certex Danmark med base i Vojens.

December 2009 | Syddanmark NU | Side 27

PAJ Systemteknik arbejder blandt andet pĂĽ at lave en bakteriedrĂŚbende aluminiumsoverflade, der kan blive en sand blockbuster.

Side 28 | Syddanmark NU | December 2009

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

BLANK FOR BAKTERIER PAJ SYSTEMTEKNIK I SØNDERBORG ER I GANG MED AT UDVIKLE EN ALUMINIUMSOVERFLADE, SOM KAN BLIVE ET VENDEPUNKT FOR FØDEVAREINDUSTRIEN OG HOSPITALSVÆSENET. OVERFLADEN RENSER SIG SELV OG NEDSÆTTER DERMED SMITTERISIKO OG SPARER DYRE RENGØRINGSKRONER.

E

ngang imellem er det forhindringerne i et projekt, der giver de bedste ideer. Sådan var det i Sønderborg, da virksomheden PAJ Systemteknik stod for at udvikle en sensor, der på stedet kan måle selv meget små koncentrationer af olie i trykluft. Sensoren i sig selv var ikke det største problem, for netop sensorer er én af virksomhedens kernekompetencer.

– Men hvad er der ved at kunne måle så små koncentrationer af forurening, hvis man alligevel ikke formår at rengøre luften til et acceptabelt niveau?, spørger Tim Flintholm Fink, forsknings- og udviklingschef hos PAJ Systemteknik retorisk.

Den udfordring fik virksomheden i gang med at udvikle en selvrensende aluminiumsoverflade, som meget vel kan blive et gennembrud på sundhedsområdet. I daglig tale går udviklingsprojektet under navnet AMAS (Anti-Microbial Aluminium Surfaces).

– Vi ser masser af muligheder for produktet. Det kan anvendes alle steder, hvor der skal være rent. Især for fødevareindustrien og hospitalerne vil aluminiumsoverfladen kunne blive en stor gevinst. Tænk bare, hvis man kunne slippe for at spritte hele operationsstuer af, fordi partiklerne på overfladerne nedbryder sig selv, siger PoulHenning Nielsen, Key Account Manager.

– En simpel ting som selvrensende dørhåndtag ville – ikke bare på hospitaler, men på alle offentlige steder – kunne nedsætte den generelle smitterisiko ganske betydeligt, siger Poul-Henning Nielsen.

På Sønderborg-firmaets hjemmeside kan man læse, at virksomheden arbejder med højteknologisk forskning, udvikling og produktion af sikkerhedskritisk udstyr til sensorteknologien, trafik-, hospitalsog tandlægeindustrierne. Med personalets egne ord bliver det til: ”Vi sikrer liv.”

Og det kan i praksis være lige fra kommunikationsanlægget som styrker sikkerheden i DSB-togene til det håndholdte EKG-apparat, der sikrer, at behandling

"En simpel ting som selvrensende dørhåndtag ville – ikke bare på hospitaler, men på alle offentlige steder – kunne nedsætte den generelle smitterisiko ganske betydeligt."

Poul-Henning Nielsen, Key Account Manager hos PAJ Systemteknik

December 2009 | Syddanmark NU | Side 29

af hjertepatienter kan begynde allerede i hjemmet.

– Vi har en kæmpefordel af at have Syddansk Universitet, herunder Mads Clausen Instituttet i byen, siger Tim Flintholm Fink.

Sønderborg er da også blevet et mekatronisk klyngeområde med over 30 mekatroniske virksomheder. PAJ Systemteknik har fundet sin egen niche, og virksomheden skiller sig ud ved at have eget forskerteam bestående af fem doktorer og civilingeniører.

"Vi vil være de innovative i branchen."

Poul-Henning Nielsen

Og det får de så lov til. I øjeblikket arbejder PAJ Systemteknik på tre projekter,

Side 30 | Syddanmark NU | December 2009

som er finansieret af Højteknologifonden.

Sensoren, der skal måle mikroskopiske olieforureninger i trykluft, er det ene. En af grundene til, at fonden valgte at finansiere projektet, er, at der alene i EU vurderes at være omkring 80.000 potentielle brugere.

– Hvor man i fødevareindustrien skal vente én til to dage på at få et testresultat, måler vi her og nu. Det betyder, at man ikke risikerer at skulle destruere flere dages produktion, siger Poul-Henning Nielsen.

Efter beregningerne svarer efterspørgslen til et potentielt marked på over én milliard euro. Og det for sensoren alene.

Efterspørgslen på den selvrensende aluminiumsoverflade er der endnu ikke regnet på.

OM PAJ SYSTEMTEKNIK: PAJ Systemteknik er en del af et konsortium bestående af Danmarks Teknologiske Institut, Danmarks Tekniske Universitet, IPU og Alucluster, og på kundelisten finder man navne som Siemens, Danfoss og DSB. Virksomheden giver Sønderborgs videncentre en stor del af æren for deres succes.

MEKATRONIK: Mekatronik er produkter opbygget ved at integrere mekanik, software og hardware/elektronik.

HAR DU TILMELDT DIG SYDDANSK VÆKSTFORUMS NYHEDSBREV? Syddansk Vækstforums nyhedsbrev udkommer 4-5 gange årligt og giver dig mulighed for at følge med i Vækstforums aktiviteter. Her kan du bl.a. læse om Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, handlingsplan, igangsatte projekter, muligheder for at søge finansiering mv.

Du tilmelder dig online, hvorefter du modtager nyhedsbrevet på mail ca. 1 gang i kvartalet.

Du kan se de tidligere og tilmelde dig de kommende nyhedsbreve på: vaekstforum.regionsyddanmark.dk/ nyhedsbrev

SKAL DU VÆRE TOTALRÅDGIVER PÅ REGIONENS STØRSTE BYGGERI? 26. oktober udskrev Region Syddanmark konkurrencen om, hvem der skal være totaltrådgiver på det nye universitetshospital i Odense. Totalrådgiveren skal blandt andet være med til at sørge for, at byggeriet bliver både bæredygtigt og fremtidssikret.

Til foråret vælger regionsrådet, hvilke bidrag der arbejdes videre med, og i foråret 2011 afgøres det så endeligt, hvem der bliver totalrådgiver på projektet.

Det ny OUH skal stå klar om ti år. Hospitalet bliver 212.000 m2 og ventes at koste ca. 6,3 mia. kr.

NY MILLIARDINDUSTRI PÅ VEJ I REGIONEN I løbet af de kommende tre år vil der skyde 50 nye virksomheder med tilsammen 500 arbejdspladser op inden for velfærdsteknologi. Det forventer Syddansk Vækstforum, som er med til at give de alt 77 mio. kr. til projektet, der får navnet ”Welfare Tech Region”.

– Med ”Welfare Tech Region” kan vi støbe fundamentet til fremtidens erhvervseventyr. Vi er allerede i front – også internationalt. Den førerposition skal vi udbygge, og derfor skal vi have mod til at handle nu, siger regionsrådsformand Carl Holst, der også er formand for Syddansk Vækstforum.

350.000 … kroner er der netop blevet afsat til at fremtidssikre sydfynske job i jern,- metal- og mekatronikbranchen.

Beløbet skal bruges til at afdække udfordringer og innovationsbarrierer i branchen og give nogle bud på, hvordan man bedst forbereder virksomhederne til at konkurrere på vidensindhold frem for pris og traditionel industri.

Vidste du, at... ... de 1.641 fyrede medarbejdere fra virksomhederne Sauer-Danfoss, Danfoss, Danfoss Drives og Linak inden jul ventes at få svar på en ansøgning til EU på i alt 116 mio. kr. til blandt andet coaching, efteruddannelse og kompetenceudvikling. Så der er måske en store julegave i vente, hvis altså EU's Globaliseringsfond siger ja.

December 2009 | Syddanmark NU | Side 31

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

FORSKNING ER FORURENINGENS FJENDE

1 NR

DE FLESTE JORDFORURENINGER ER KOMPLICEREDE, OG DET KRÆVER MANGE RESSOURCER AT FJERNE DEM. DERFOR FORSKES DER KONSTANT FOR AT UDVIKLE NYE METODER, SOM KAN SPARE TID OG PENGE SAMT SKÅNE MILJØET. OG SKAL DET RYKKE, MÅ MAN TURDE SATSE OG PRØVE NOGET NYT.

D

er er mange måder at fjerne jordforureninger på. De kan for eksempel dampes væk eller spises – godt nok ikke af mennesker, men af superbakterier. Eller de kan graves væk.

Det er omstændighederne, der afgør, hvilken mulighed der er bedst, og der forskes konstant i nye metoder til at løse de komplicerede forureninger.

– Der er hele tiden behov for at udforske nye metoder for at effektivisere oprensningerne. Både af økonomiske og miljømæssige årsager, siger Mette Christophersen,

Så for første gang i verdenshistorien forsøgte man sig med at kombinere to metoder: Det nederste sandlag blev varmet op ved at pumpe damp ned og dermed opvarme forureningen til dampform, så den kunne suges op. Metoden var effektiv i sand, men duede til gengæld ikke i lerjorden. Her måtte man i stedet bruge varmelegemer til at få forureningen i dampform. Resultatet oversteg alle forventninger ved både at være hurtigere og mere effektiv end forventet med en oprensningsgrad på 99 procent, For bare få år siden ville man have været nødsaget til at fjerne alle bygninger på grunden og

"Der er hele tiden behov for at udforske nye metoder for at effektivisere oprensningerne. Både af økonomiske og miljømæssige årsager."

Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark

projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark.

På Knullen i Odense har man netop afsluttet oprensningen af en gammel renserigrund, hvor fire tons klorerede opløsningsmidler truede grundvandet. Forureningen var så kompleks, at man ikke kunne opnå et tilfredsstillende resultat ved blot at anvende én af de kendte metoder.

Side 32 | Syddanmark NU | December 2009

grave jord væk i 14 meters dybde for at opnå et ikke nær så tilfredsstillende resultat. Det innovative projekt på Knullen har da også siden modtaget den amerikanske Environmental Business Journals oprensningspris.

– At forbedre metoderne er en evig proces, og derfor søger vi konstant inspiration fra vores partnere, siger Mette Christophersen.

Et af de områder, der forskers særligt intensivt i, er udviklingen af de biologiske metoder, altså bakterier, som så at sige æder forureningen op.

– Det er et område, vi gerne vil udvikle meget mere, fordi vi tror på, at metoden er fordelagtig for både miljøet og økonomien. Og så er den særlig anvendelig i byerne, hvor der ofte står bygninger på grundene.

Meget inspiration hentes i USA, hvor man har flere penge mellem hænderne, men der hentes også rigtigt meget viden fra danske entreprenører og rådgivere – og så spiller universiteterne en væsentlig rolle: – Vi hopper gerne med på deres forskningsprojekter. De har ideerne, og vi har grundene, hvor tingene kan prøves af i praksis. Den dialog er uvurderlig, siger Mette Christophersen og forklarer, at man starter i laboratorierne og derefter i lille skala på den forurenede grund. Viser metoden sig at være effektiv, skalerer man op.

– Nogle gange er man nødt til at satse. Kun på den måde skaber man ny viden. Det er oprensningen af Knullen et godt eksempel på, konstaterer Mette Christophersen.

SÅDAN STÅR DET TIL I REGION SYDDANMARK ANNO 2009 Ca. 3.100 grunde er forurenede, 2.700 lokaliteter er under mistanke for at være det og omkring 10.000 områder mangler endnu at blive opsporet og vurderet.

På 44 grunde vurderes forureningen at være særligt omfattende, og udgifterne til undersøgelser og oprydning vurderes at løb op i næsten én mia. kr.

Oprydning prioriteres højest på 29 af de 44 grunde, hvor sundhed eller grundvand er truet.

Der er i 2009 afsat 38 mio. kr. til oprensning af forurenet jord. Pengene forvaltes efter princippet ”størst risiko – først indsats.”

December 2009 | Syddanmark NU | Side 33

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

VANDRUTSJEBANER VARMER I FERIESTATISTIKKERNE TURISTSÆSON 2009 BLEV SOM VENTET RINGERE END SIDSTE ÅR, MEN

REGION SYDDANMARK KLAREDE SIG PÆNT I DET SAMLEDE BILLEDE. ET AF DE STORE TRÆKPLASTRE VAR LALANDIA I BILLUND.

S

elvom sommeren var våd og ramt af finanskrise, faldt der alligevel adskillige solstråler på turistsæsonen 2009. Overordnet set faldt antallet af overnatninger i regionen i de tre sommermåneder med lidt under én procent, men til sammenligning var faldet på landsplan hele seks procent.

I juni og august skinnede solen – om ikke i bogstaveligste forstand, så dog i overført betydning – særligt på regionen. I begge måneder var der nemlig flere turister, der valgte at putte sig under dynerne i denne del af landet, end der var i samme periode sidste år. Og tallene levner ingen tvivl om, hvor de ekstra turister valgte at slå deres folder: – Det er helt klart Billund med det nyåbnede Lalandia, der trækker regionen i

plus. De første syv måneder steg antallet af overnattende gæster i kommunens hoteller og feriecentre med over 93 procent.

Det blev til hele 355.869 overnatninger i årets første syv måneder, siger Mikkel Lars Nikolajsen, informationschef i Syddansk Turisme.

Men det er ikke kun Lalandia, der har trukket læsset ifølge turismekonsulent Ane Andersen fra Billund Erhvervsfremme: – Lalandia har selvfølgelig en nyhedsværdi, men jeg tror ikke, det gør det alene.

Vi har Legoland som vores fyrtårn, og jeg tror, at mange familier, der tidligere tog en endagstur hertil, nu vælger at blive ikke bare én nat ekstra, men tager op til flere overnatninger.

"Det er helt klart Billund med det nyåbnede Lalandia, der trækker regionen i plus."

Mikkel Lars Nikolajsen, informationschef i Syddansk Turisme

Side 34 | Syddanmark NU | December 2009

Ane Andersen forklarer, at både antallet af udenlandske og danske turister i kategorien hoteller og feriecentre er steget i de forgangne tolv måneder, og hun glæder sig over, at der med Lalandia er skabt grobund for at udvide turistsæsonen fra Legolands åbningsperiode til nu hele året.

Det var dog ikke kun feriecentrene, der formåede at varme i statistikkerne. Også på campingpladserne i Aabenraa, Fanø, Middelfart, Sønderborg og Varde kommuner var himlen blå. Alle kunne de nemlig tælle flere overnatninger i perioden januar til august i forhold til samme periode sidste år.

93 %

De første syv müneder steg antallet af overnattende gÌster i Billund Kommunes hoteller og feriecentre med over 93 procent.

December 2009 | Syddanmark NU | Side 35

VIL DU GERNE MODTAGE SYDDANMARK NU? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.