Issuu on Google+

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: VÆKST VIA VELFÆRD

NO.01 04 / Tomme tallerkner 06 / Vækst via velfærd 15 / Syddanmark I TAL 23 / Fra indkøb til hundepension 24 / Vækst i dårlige tider 28 / Succes-opskrift 30 / Alt Om Syddanmark 32 / Jordforurening? 34 / Lykkelig i syd

Der er intet bakgear på en jetjager Jørgen Nielsen og Cimber Sterling skruer op for blusset i krisetider


Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Benjamin Hjort Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 06

skribenter Sune Falther Søren Flott Jesper Gaarskjær Kirsten Hansen

layout & produktion Mediegruppen Reklamebureau as

Foto Lasse Hyldager

TRYK Schweitzer A/S

/ 04

/ 23

/ 28

/ 34

Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk

oplag 10.000 stk. I 2009 udkommer Syddanmark NU i april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Direktøren for Cimber Sterling, Jørgen Nielsen

Mennesker og Muligheder Mødes

FOkUS: VÆksT ViA VelFÆrd

NO.01 04 /

Tomme tallerkner

06 /

Vækst via velfærd

15 /

Syddanmark I TAL

23 /

Fra indkøb til hundepension

24 /

Vækst i dårlige tider

28 /

Succes-opskrift

30 /

Alt Om Syddanmark

32 /

Jordforurening?

34 /

Lykkelig i syd

Der er intet bakgear på en jetjager JørgeN NIeLSeN Og CImber STerLINg Skruer Op FOr bLuSSeT I krISeTIder

NO.01 / APRIL 2009 Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen. Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/udvikling

ISSN 1903-7473

Side 2 | Syddanmark NU | April 2009


DETTE NUMMER 04 / Tomme tallerkner Nicolaj Andersen frygter en periode med mere beskedne bestillinger på restauranten.

SYDDANMARK I TAL

15 / Pendling i hastig vækst

 rbejdsgiverne skal i fremtiden være endnu mere A fleksible, fordi flere og flere medarbejdere vil pendle til og fra arbejde. Sådan lyder et af ekspertrådene på baggrund af nye analysetal om pendling.

FOKUS: VÆKST VIA VELFÆRD

06 / Der skal rykkes nu, hvis man vil være med til at få velfærd og teknologi til at gå hånd i hånd. 14 / Kort nyt

I TAL: PENDLING I HASTIG VÆKST

15 / SYDDANMARK

Tekst: Jesper Gaarskjær Foto: Lasse Hyldager

Tid til tanker

23 / Fra indkøb til hundepension Annette Høyer Bendtsen har gjort sin interesse for hunde til sit levebrød. 24 / Vækst i dårlige tider Jørgen Nielsen fra Cimber Sterling tror på vækst selv i dårlige tider. 28 / Succes-opskrift Passion, troværdighed og design. Sådan får man succes med økologisk mel. 30 / Alt Om Syddanmark Oplevelser i Syddanmark er snart samlet på en portal – www.aos.dk 32 / Jordforurening? Få klar besked om evt. jordforurening på din grund. 33 / Kort nyt 32 / Lykkelig i syd Syddanske borgere er lykkelige. Læs hvad man kan bruge det til.

Ideer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen. syddanmarknu@regionsyddanmark.dk lyder adressen til redaktionen bag magasinet. Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

Klaus Majgaard pendler 100 kilometer om dagen, og så længe det er nemt og praktisk, bliver han gerne ved.

D

er kan føles langt fra arbejdet i Odense til hjemmet i Fredericia for Klaus Majgaard, der er direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. – Jo, jeg har stået sene aftener på Odense banegård og bandet over at være pendler – når der er 40 minutter til næste tog, Baresso er lukket, og man sidder der og glor, fortæller han. Skæve arbejdstider og ændringer i togafgangene hører blandt de væsentligste, men dog få ulemper, som 42-årige Klaus Majgaard har i forhold til at pendle. Han bor i midtbyen i Fredericia, cykler til stationen på ti minutter og sætter sig ind i toget med en kop kaffe. En halv time senere går han gennem Kongens Have i Odense og op på kontoret godt 50 kilometer fra sit hjem.

– Det er nemt, og togturen er faktisk en meget behagelig sluse, hvor jeg kan læse lidt, snakke med nogen eller tænke mig om, forklarer Klaus Majgaard. Derudover vælger han toget for at undgå bilkøer på motorvejen og være mere ”fri”. – Jeg har en halv time, hvor jeg kan lave nogle forberedelser til mit arbejde – eller bearbejde, hvad der skete en dag, og hvad jeg skal samle op på. Inden længe flyttes kontoret i Odense lidt længere væk fra centrum. Klaus Majgaard har planer om at have en cykel stående i Odense og fortsætte med toget, så længe det er nemt. – Men hvis det ikke går, overvejer jeg at bruge bil i stedet, siger han.

April 2009 | Syddanmark NU | Side 3


Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

Restauranter og konferencecentre er under pres Finanskrisen sætter sit tydelige spor på de brancher, der lever godt af

fester – restauranter og konferencehoteller i regionen mærker krisen.

Side 4 | Syddanmark NU | April 2009


”Man kan da godt være nervøs for, at de skifter de to retter mad og vin ud med kaffe og kringle” Nicolaj Andersen, regionsformand for DRC – Danmarks Restauranter & Caféer om den krise, der får flere virksomheder til at skrue ned for blusset, når de har konference

D

e vil ikke selv sige det højt, og det forstår man sådan set godt – men den finansielle krise har altså også ramt regionens konferencecentre, restauranter og hoteller. – Landet over er aktivitetsniveauet faldet med fem-syv procent, og det gælder givet også for Syddanmark, siger Leif Christiansen, direktør i brancheorganisationen Danske Konferencecentre. Han baserer sin vurdering på indikationer fra godt halvdelen af medlemmerne i branchefællesskabet, og det aktuelle billede kan sagtens ændre sig til det værre om tre-fire måneder:

– Det falder til alt held fra et højt niveau, så der er meget at lave fortsat. Men lige nu er det uhyre vigtigt at holde for øje, at folks forventninger til kvalitet ikke falder, bare fordi det er nedgangstider. Man skal holde fast i sine kvalitetsstandarder, hvis man vil hænge på i konkurrencen, pointerer Leif Christiansen. Nicolaj Andersen driver sammen med sin bror Martin Nørre Aaby Kro & Hotel og Restaurant Bryggen i Middelfart – og er desuden regionsformand for DRC – Danmarks Restauranter & Caféer. Han mærker selv krisen kradse, og det gør hans medlemmer også: – De siger det ikke højt, men de piber i baglokalet, siger han.

For det er både fra de private kunder og firmakunderne, man mærker nedgangen: – De private skal nok holde deres 60-års fødselsdagsfest, men der er klart skruet ned for blusset, når det handler om at gå ud til hverdag. Fyringer og fald i huspriserne – det giver lidt mere forsigtighed, siger Nicolaj Andersen. Og virksomhederne graduerer måske deres festivitas lidt ned: – Folk, der tidligere bookede konferencer og kunne sige god for tingene, skal nu have hele arrangementets budget forbi hovedkontoret. Det har vi ikke set før, siger Nicolaj Andersen.

samarbejde for 41 konferencesteder under Syddansk Turisme, siger konferencechef Tina Bonde Spejlsgaard, at man godt kan mærke nedgangen: – Der er lidt tilbageholdenhed, og nogle arrangementer aflyses. Men det er hverken gået i stå eller ramt af panik, siger hun. Ifølge hende er det meget kundebestemt, om man er ramt hårdt eller ej – eksempelvis er konferencecentre med skoler og boligselskaber som faste kunder noget mindre ramt end dem, der primært har haft fat i bygge- og anlægsindustrien.

Ifølge ham er der ikke mange aflysninger. Men der er en ny tilbageholdenhed: – Man går ned i niveau. Man kan da godt være nervøs for, at de skifter de to retter mad og vin ud med kaffe og kringle, siger Nicolaj Andersen. Ifølge ham er krisen hårdest ved restauranter i den eksklusive ende og blandt de nystartede: – De veletablerede med brede faste kundekredse klarer sig, og det gør nicherestauranterne også. Men det gør ondt på os alle, siger han. Fra C Network, som er det regionale

2008 bød på fremgang Opgørelsen over aktivitet hos regionens hoteller og restauranter viste ellers fremgang fra 2007 til 2008. Tal for 2008 (og 2007): • Det samlede antal overnatninger 3.159.515 (3.148.453) • Antal udlejede værelser 1.725.102 (1.678.219) • Kapacitetsudnyttelsen for senge 33,2 (34,5) og værelser 48,5 (47,5)

April 2009 | Syddanmark NU | Side 5


fokus: vækst via velfærd

”Vi har chancen for et nyt vindmølleeventyr i velfærdsteknologien – endda med et bedre udgangspunkt.” Alice Støvring, viceprojektdirektør for det nye universitetshospital i Odense

Robotter sørger for at transportere mad, linned og andre forsyninger på Norges nyeste sygehus, Ahuset i Oslo.

Side 6 | Syddanmark NU | April 2009


Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

velfærdsteknologi:

I Skal på banen nu Talende pilleæsker, intelligente plastre og blodprøverobotter – velfærds-

teknologien er her, og den kan blive en guldgrube for Danmark, hvis private virksomheder og offentlige myndigheder undgår faldgruberne.

M

ed en summen triller en vogn, der mest af alt ligner et rullende arkivskab, ned gennem en korridor under Ahuset, et splinternyt sygehus i Oslo.

Et orange lys blinker, og vognen kører til højre. ”Automatisk transport. Vær venlig at gå til side!” advarer en metallisk stemme fra ro-

bottens indre, hvorefter den fortsætter turen med beskidte tallerkner, glas og bestik.

der kroner til nye hospitaler i Aabenraa og Odense skal bruges til.

Vognen, der selv har taget turen med elevator ned i kælderen, er blot en af de mange højteknologiske hjælpere, der gør Ahuset i Oslo til et af verdens mest moderne hospitaler. I november, da sygehuset tog de første patienter ind, var en delegation fra Region Syddanmark på besøg for at finde inspiration til, hvad de 11 milliar-

Alice Støvring er viceprojektdirektør for det nye universitetshospital i Odense og en af dem, som har set fremtiden i Oslo. – Der er ganske vist ti år, til vi kan rykke ind i de nye bygninger, men vi må allerede nu tænke over, hvilken form for ny teknologi, vi vil satse på, siger hun.

April 2009 | Syddanmark NU | Side 7


Indtil videre koncentrerer Alice Støvring og hendes kolleger sig om mulighederne for automatisering af transport, medicinering og laboratorier, telemedicin – både for patienter, som behandles hjemme, internt på det enkelte sygehus og hospitalerne imellem – og bedre patientvelfærd gennem øget digitalisering.

Det er en faldgrube, som Troels Vilms Pedersen fra Teknologisk Institut også advarer imod. Han mener, at en af de vigtigste opgaver for det offentlige – hvad enten der er tale om en af regionerne, et sygehus eller en kommune – er at sikre, at de klogeste hoveder får mulighed for at tænke sammen.

Et nyt vindmølleeventyr Alice Støvring er langt fra den eneste, der tænker i de baner. På Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut i

– Det handler om at samle de stærkeste kompetencer i snævre grupper, hvis primære opgave er at få forståelse for det offentliges egne velfærdsydelser, brugernes

”Vi har evnerne til at blive førende på velfærdsteknologi, men er viljen der til at se fremad frem for at investere kortsigtet i de sikre løsninger?” Jørn Guldberg, formand for Ingeniørforeningens Teknologi- og Innovationsudvalg

Odense følger projektleder Troels Vilms Pedersen udviklingen tæt, og han er ikke i tvivl om, at velfærdsteknologi vil få stor betydning – ikke blot for patienterne på Region Syddanmarks nye hospitaler. – Vi har chancen for et nyt vindmølleeventyr i velfærdsteknologien – endda med et bedre udgangspunkt, fordi vi allerede har et meget professionelt velfærdssystem med et højt uddannelsesniveau og stor viden om f.eks. aldringsproblemer, forklarer han. Det betyder bl.a., at et land som Japan, hvor en stor del af de nye teknologier bliver til, sender delegationer til Danmark for at se, hvordan opfindelserne bliver brugt af plejehjemsbeboere, sundhedsassistenter, patienter og sygeplejersker. – Japanerne laver mange ting, men de har ikke den store erfaringsopsamling, fordi de private firmaer mister kontakten til produktet, når det kommer ud i velfærdssystemet, siger Jørn Guldberg, som er formand for Ingeniørforeningens Teknologiog Innovationsudvalg. Vigtig viden Netop erfaringer og viden er helt afgørende, hvis Danmark skal gøre sig håb om at blive førende på markedet for velfærdsteknologi. – I øjeblikket ser vi en masse ting blive sat i gang på kommunalt og regionalt niveau, men erfaringer går sjældent på tværs af områderne. Der mangler en vidensbase, så vi undgår at opfinde den dybe tallerken igen og igen, tilføjer Jørn Guldberg.

Side 8 | Syddanmark NU | April 2009

behov, teknologiens muligheder og de forudsætninger, de private virksomheder arbejder under, forklarer han. Eventyret kræver realitetssans En anden forhindring på vejen frem mod det nye vindmølleeventyr gælder både det offentlige og erhvervslivet. Ligesom det tog tid – og bl.a. offentlig støtte – før vindmøllerne blæste milliarder af eksportkroner i Danmarks retning, må der også tålmodighed til, når det gælder velfærdsteknologien. – Begge parter må være villige til at indgå i udviklingsforløb, hvor man afprøver de nye teknologier. En af de største udfordringer er, at man ikke prioriterer de rette kompetencer højt nok og dermed ikke når fra skåltalerne

til at smøge ærmerne op og komme i gang, mener Troels Vilms Pedersen. Samtidig kan det være fristende for de politikere, der sidder på pengekassen, at være for hurtige på aftrækkeren. Det mener Jørn Guldberg fra Ingeniørforeningen i hvert fald. – Mange politikere vil helst have en løsning her og nu, og det er da også nemt blot at sende en check ud til de ældre, siger han. Men i stedet opfordrer han til investeringer i innovation og udvikling, som både kommer de ældre og resten af samfundet til gavn – også selv om nogle projekter kan slå fejl, og det kan tage tid, før der kommer resultater. – Vi har evnerne til at blive førende på velfærdsteknologi, men er viljen der til at se fremad frem for at investere kortsigtet i de sikre løsninger? spørger han. Region Syddanmark Da Region Syddanmark besluttede at sende en delegation til Norge i november sidste år, handlede det ikke kun om de nye hospitaler, der skal bygges. Det var også et led i den strategi, der skal give regionen den gule førertrøje i kapløbet om at stå øverst på skamlen, når der uddeles medaljer for velfærdsteknologi. – Region Syddanmark gør rigtig meget allerede, og regionens udviklingsafdeling er i den grad gearet til opgaven, mener Troels Vilms Pedersen, der opfordrer

Ahuset fra A til Z • Ahuset, som er Oslos nye store hospital, er blandt de mest moderne sygehuse i verden • Hospitalet åbnede i november 2008 • Ahuset har plads til 615 patienter • På grund af højteknologiske hjælpemidler er hospitalet 150 millioner kroner billigere i drift om året end det sygehus, det har afløst • Besparelsen svarer til 300 fuldtidsstillinger • Ahuset er på 137.000 kvadratmeter og har kostet i omegnen af 8 milliarder norske kroner • Man kan læse meget mere om hospitaler og se film derfra på www.nyeahus.no


Ahuset i Oslo er et af verdens mest moderne hospitaler med automatiserede funktioner mange steder, hvor menneskehænder tidligere var påkrævet. Her ses en robot, der tømmer rørpostpatroner.

April 2009 | Syddanmark NU | Side 9


Selvom robotter har overtaget nogle arbejdsfunktioner, er der naturligvis stadig brug for menneskehænder.

alle regioner til arbejde på tværs af faglige og geografiske grænser. Teknologi med et menneskeligt ansigt Robotter og velfærd lyder måske som hinandens modsætninger, og mange vil nok også betakke sig for at blive holdt i hånden af en maskine – men sådan er velfærdsteknologien heller ikke tænkt. – Den personlige butler-robot, der kan det hele, er langt ude i fremtiden – og måske slet ikke nogen god løsning. Forel��big drejer det sig om specifikke opgaver som støvsugning og gulvvask. Udfordringen til politikerne er at give teknologien et menneskeligt ansigt, at bevare den menneskelige omsorg, siger Troels Vilms Pedersen. Jørn Guldberg fra Ingeniørforeningen er enig. Ahuset i Oslo har sparet 300 stillinger som følge af de teknologiske fremskridt, men udtrykket ”arbejdskraftbesparende initiativer” bryder Jørn Guldberg sig ikke om. – Man skal gøre kolde hænder varme, så mennesker gør det, de er bedst til: Omsorg, siger han. Han nævner de nye blodprøvemaskiner som et godt eksempel. At tage blodprøver

Side 10 | Syddanmark NU | April 2009

er et simpelt, manuelt arbejde, som tager meget tid fra sygeplejerskerne, som ellers kunne være brugt på andre opgaver. Teknikken, erfaringen og idérigdommen er her, så nu er der faktisk kun én ting at tænke over, mener Troels Vilms Pedersen: – Vil I være fremtidens Vestas, skal I på banen nu. 4,5 kilometer rør Tilbage på Ahuset i Oslo sætter en sygeplejerske en blodprøve ned i et cylinderformet rør. Så går hun over til et apparat, der mest af alt minder om en kaffeautomat, hvor hun placerer cylinderen i en åbning.

sneboldeffekt

Sygeplejerskens fingre trykker lynhurtigt en kode, og med et sug forsvinder blodprøven ud i hospitalets 4,5 kilometer lange rørpostsystem. Kort efter når blodprøven frem til laboratoriet. Her står en orange robotarm, som man kender dem fra japanske bilfabrikker. Med stive bevægelser samler den blodprøve efter blodprøve op og skanner stregkoder, så hver prøve havner det rigtige sted. Velkommen til fremtiden – den er her allerede nu.

 år eksperter spår, at velfærdteknologien kan blive det næste store eksporteventyr for Danmark, N skyldes det også, at teknologien kan gavne flere virksomheder end blot dem, der arbejder inden for sundheds- og plejesektoren. Velfærdsteknologien har nemlig en høj grad af transfer af viden til andre brancher. Et godt eksempel er lommy’en, som man kan læse om her i magasinet. Lommy’en er en sporingsenhed, der oprindeligt blev lavet for hurtigt at kunne finde demente, der havde forvildet sig væk fra deres plejehjem. Teknikken er senere blevet brugt i både og biler, så de kan opspores, hvis de bliver stjålet. Nattevagter, distriktssygeplejersker og andre, der arbejder alene, bruger dem som overfaldsalarmer. Senest er teknologien brugt til et road pricing-system i et af de arabiske lande.


fokus: vækst via velfærd

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

En win-win-winsituation Samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder er den vigtigste opgave, hvis Regions Syddanmark skal have velfærdsteknologiens gule førertrøje, mener Carl Holst (V).

T

raditionelt har der været langt mellem erhvervslivet på den ene side og ældre, syge og handicappede på den anden – profit og velfærd skulle ikke blandes sammen. Men i dag udelukker det ene ikke det andet. – Vi har en enestående mulighed for et nyt industrieventyr, og hvis vi udnytter chancen for at skabe et godt samarbejde mellem det offentlige og det private, kommer det også sundheds- og plejesektoren til gavn, siger formanden for Region Syddanmark, Carl Holst (V).

Regionen er allerede kendt for flere velfærdsteknologiske initiativer – f.eks. inden for telemedicin, hvor KOL-patienter ved hjælp af en kuffert med udstyr og et webcam kan blive tjekket af lægen, uden de behøver en anstrengende tur på hospitalet. Men det er kun begyndelsen, der skal føre til, at Region Syddanmark bliver centrum for den velfærdsteknologiske udvikling i Danmark. – Det bliver regionens fornemmeste opgave at skabe rammerne for samarbejdet og sørge for, at det bliver udbredt, siger Carl Holst. Det har bl.a. udmøntet sig i et initiativ, hvor Odense er gjort til et regionalt fyrtårn på området. I samarbejdet deltager både uddannelsesinstitutioner, forskel-

lige udviklingsfora, kommunen, regionen og mange andre. Carl Holst er klar over, det kan blive noget af en udfordring at få de meget forskellige aktører fra både det private og det offentlige til at arbejde sammen, men han ser ikke noget alternativ, hvis fremtidens altoverskyggende problem skal løses: Manglen på arbejdskraft, når de store generationer går på pension i de kommende år. Regionsformanden er imidlertid optimist. – Udfordringerne i fremtiden gælder jo for os alle sammen. Vi har alle interesse i, at der skabes fælles fodslag, mener han. Og han mener også, han har noget at have optimismen i. Regionen har nemlig gode forudsætninger for at komme godt fra start. –Vi har et godt udgangspunkt i vores eget sundhedsvæsen, og i kombination med viden om f.eks. hydraulik og robotteknologi i vores region er kompetencerne allerede tilstede, påpeger han. Lykkes det for Region Syddanmark at blive førende på området for velfærdsteknologi, er Carl Holst ikke i tvivl om, at det vil gavne alle parter. Borgerne får bedre kvalitet, personalet får bedre arbejdsbetingelser, det offentlige kan spare penge, og virksomhederne kan skabe flere arbejdspladser. – Man kan jo sige, at det faktisk bliver en win-win-win-situation, siger Carl Holst.

Velfærdsteknologi.NU 20. april samles alle med interesse for velfærdsteknologi til en kick-off konference på Bramstrup Gods ved Odense. Det er Region Syddanmark, Odense Kommune, Syddansk Universitet og Servicestyrelsen, der inviterer til konferencen, hvor bl.a. finansminister Lars Løkke Rasmussen er blandt talerne. Du kan læse meget mere om konferencen på www.velfærdsteknologi.nu

April 2009 | Syddanmark NU | Side 11


fokus: vækst via velfærd

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

mission Odense i front Odense Kommune vil være Danmarks centrum for velfærdsteknologi. Det kræver først og fremmest et tæt samarbejde mellem det offentlige, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

G

amle fru Nielsen går over til den computer, hun har fået med hjem fra sygehuset. Den ældre dame faldt for noget tid siden og brækkede sit ben, og nu skal hun i gang med dagens træning. Hun tænder for computeren, og kort efter dukker hendes fysioterapeut op på skærmen. »Nå, fru Nielsen, er De klar?« Sådan kan genoptræningen måske komme til at foregå i fremtiden i Odense Kommune. I hvert fald er et projekt sat i søen, som skal vise, om genoptræning via internettet kan bruges som supplement til hjemmebesøg.

– Vi ved jo, at genoptræning helst skal ske dagligt, men som det er nu, får de ældre i gennemsnit besøg af en fysioterapeut to gange om ugen, forklarer Morten Bierbaum, som er ansvarlig for det velfærdsteknologiske område i Udviklingsforum Odense. Målet er, at Odense skal være synonymt med velfærdsteknologi, og ifølge Morten Bierbaum har den fynske hovedstad allerede et godt forspring. – Vi har Odense Universitetshospital og kommunen, som ikke bare udgør et marked for teknologien, men som også er villige til at afprøve og investere i nye produkter, og så har vi vidensinstitutioner som SDU, Center for Robotteknologi og Maersk McKinney Møller Instituttet, forklarer Morten Bierbaum. Dertil kommer, at Fyn er det sted i Region Syddanmark, hvor der findes flest virksomheder, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med teknologi og velfærd. Den store udfordring for Udviklingsforum Odense er derfor at få erhvervsfolk, forskere og det offentlige til at tale sammen om

Side 12 | Syddanmark NU | April 2009

ideer, behov, udvikling, afprøvning og salg. – Der er et kæmpestort marked både i Danmark og udlandet, men man skal også turde være first mover, selv om man betræder en sti, hvor andre ikke har gået før, siger Morten Bierbaum. Når ideerne opstår, kan Morten Bierbaum gå til næste opgave – nemlig at skaffe penge til projekterne, så man kan finde ud af, om ideerne også kan føres ud i livet. Udviklingsforum Odense har netop sat et paraplyprojekt, ”Sund vækst”, i værk, hvor syv ideer nu skal afprøves – blandt andet telemedicinsk sårbehandling af diabetespatienter og en ny patientløfter. – Vi lægger stor vægt på, at ideerne er så konkrete som muligt, så de kan blive til noget og sælges. Målet er jo at skabe vækst i Odense – det er det, vi er her for, forklarer Morten Bierbaum. Og derfor fortsætter han med at opfordre virksomheder til at tænke i velfærdsteknologiske baner og sætte dem i forbindelse med forskere, læger, plejehjemsforstandere og alle de andre, der har brug for de hjælpemidler, erhvervslivet kan være med til at producere. – Danmark er langt fra det eneste land, der får flere og flere ældre, så når jeg tænker på potentialet for virksomhederne i den her branche, får jeg helt svedige hænder. The sky is the limit, siger Morten Bierbaum.

på med robotten Et af de projekter, som Udviklingsforum Odense har fået støtte til, er afprøvning af en japansk robotdragt til visse kørestolsbrugere. Dragten kan gøre de handicappede i stand til at klare en række daglige gøremål uden hjælp. Ifølge Morten Bierbaum er håbet, at den japanske opfindelse kan få andre virksomheder til at skyde op. F.eks. kunne man forestille sig en stol med oplader, så robotdragten er klar, når kørestolsbrugeren er færdig med arbejdet ved skrivebordet. Robotdragten er også et godt eksempel på en niche, som Danmark kan udfylde på det velfærdsteknologiske område. Den offentlige sektor her er effektiv og har en stor viden om de mennesker, der bruger velfærden, og det giver håb om, at f.eks, japanske firmaer vil lægge den sidste del af deres produktudvikling i Danmark, hvor det vil være en fordel at afprøve de nye opfindelser.


fokus: vækst via velfærd

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

Hvor er fru Jensen…? Det begyndte med en artikel i den lokale avis, men nu er virksomheden care4all i Esbjerg blandt de førende inden for mobil- og gps-teknologi i ældreplejen.

O ”

g vi bringer en efterlysning…” Sådan begynder utallige indslag i Radioavisen, når en gammel mand eller kvinde har forladt deres plejehjem og farer vild. – Jeg læste en artikel om en gammel dame, der var forsvundet, og så tænkte jeg: Vi må da kunne lave en dims, der kan hjælpe, fortæller Jan Nørskov, ejer af firmaet care4all i Esbjerg. Virksomhedens første produkt blev en gadget lidt større end en tændstiksæske – en såkaldt lommy, som konstant udsender et signal, så man ved hjælp af gps-teknologi altid kan find den. I dag finder man lommy’en mange steder. F.eks. bruger vognmænd dem for at kunne følge deres lastbiler rundt om i Europa, mens nattevagter har dem i lommen, så de kan fungere som alarm, hvis de skulle blive overfaldet. Men det begyndte på plejehjemmene i Århus Kommune. – At komme ind i kommunerne var faktisk det sværeste, forklarer Jan Nørskov. – De spurgte hele tiden: Hvem skal passe teknikken? Vil det give ekstra arbejde for personalet? Er der ikke tale om overvågning? I Århus var holdningen imidlertid anderledes, og man satte jurister til at undersøge lovgivningen. Da de fandt ud af, det

var okay at finde den ældres position, så længe man ikke snusede i, hvor han eller hun havde været før, gav de grønt lys. Lommy’en kom på plejehjem. Hver morgen sørger personalet således for, at de gamle, som har brug for det, får en lommy i deres lomme, taske eller rollator, så de hurtigt kan komme hjem, hvis de forvilder sig væk. Siden lommy’en kom ud på plejehjemmene, er antallet af demente ældre, der forvilder sig væk, faldet med to tredjedele. – Vi har danset tæt sammen med Århus Kommune for at finde ud af, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre for de ældre, siger Jan Nørskov. Så selv om der indtil nu ikke har været den store økonomi for care4all i projektet, har Jan Nørskov og hans medarbejdere fået uvurderlig viden om behovene i plejesektoren. Derfor tør han godt spå om fremtiden: Han ser lommy’en som en fast følgesvend hos folk med hjerteproblemer. Med den rette programmering vil apparatet kunne overvåge hjerterytmen og eventuelt slå alarm. Og han forestiller sig også, at teknikken kan afløse de alarmer, som mange ældre og syge har derhjemme i dag. – Nødknapperne rækker ikke langt. Ofte kan den ældre ikke engang gå i haven eller ind til naboen, men ved hjælp af gps-teknologi vil man kunne sikre langt bedre mobilitet, så de ikke på samme måde er dømt til anbringelse i deres hus eller lejlighed, siger Jan Nørskov.

Den næste generation • Til maj præsenterer care4all den næste generation af lommy’en • Frem for blot at fungere som sporingsværktøj vil den nye version også kunne lukke og låse døren, når den ældre forlader sit hjem og slukke for elektriske apparater som komfurer og kaffemaskiner, når ejeren ikke er hjemme • Derudover har care4all solgt teknologien bag lommy’en til en amerikansk virksomhed, der har brugt den til at indføre road pricing i et af de arabiske lande • Man kan læse mere om den dansk producerede gadget på www.care4all.dk

”Jeg læste en artikel om en gammel dame, der var forsvundet, og så tænkte jeg: Vi må da kunne lave en dims, der kan hjælpe.” Jan Nørskov, care4all i Esbjerg

April 2009 | Syddanmark NU | Side 13


Succes med udenlandske investeringer i Syddanmark Over en tre-årig periode har et samarbejde mellem Region Syddanmark og Invest in Denmark skabt eller fastholdt 623 jobs i regionen. Det viser Invest in Denmarks resultatanalyse for 2008. Det er bl.a. virksomheder fra USA og Tyskland, der har fået øjnene op for at investere i Syddanmark. Fluidic Energy fra Arizona skal i deres danske udviklingscenter, der ligger i Fredericia, udvikle næste generation af batterier. Batterier, der f.eks. skal bruges til at få el-biler til at køre tre gange længere.

Orwo Net, der er en af Tysklands førende udbydere af digital fremkaldelse, håber at kunne ansætte op til 35 personer i Tønder i løbet af 2009. Det amerikanske firma Sykes har allerede har ansat 100 til et service- og kontaktcenter i Odense, der udfører Hotline Support for globale IT-firmaer – og de forventer at øge antallet af ansatte til 150. Invest in Denmark er en del af Udenrigsministeriet. Læs mere på www.investindenmark.dk.

Flere internationale konferencer til regionen Internationale konferencer behøver ikke kun at foregå i København – udlændingene kan da lige så godt mødes i Syddanmark. Det er tanken bag en ny satsning, som Syddansk Turisme står bag. Målet er, at regionen i 2009 skal vinde fem internationale konferencer, som ellers ikke ville være kommet til regionen. Og tallet hedder 20 om tre år.

Jeg bor i Region Syddanmark Langt de fleste borgere i Region Syddanmark er klar over, hvilken region de bor i. Det viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, der er gennemført som led i evalueringen af regionernes styreform. 92,5 % af de syddanske borgere, der er med i undersøgelsen, svarer rigtigt. Dermed er det kun borgerne i Region Nordjylland, der er bedre stedkendte – her svarer 94,7 % rigtigt. I bund er borgerne i Region Hovedstaden – det er kun 75,4 %, der kender svaret. Det er Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, der står bag evalueringen af styreformen i regionerne. Du kan læse mere om arbejdet på www.regionsforsk.dk.

Side 14 | Syddanmark NU | April 2009

Repræsentanter for de forskellige aktører på området skal samles i et konsortium, der kan præge den fælles markedsføring, der gerne skulle skaffe Syddanmark nogle flere erhvervsturister. Læs mere om indsatsen på www.syddanskturisme.dk.

Bustrafikken skal analyseres Hvordan ser buspassagerernes profil ud, hvordan pendler erhvervs- og uddannelsespendlere, og hvordan står det til med serviceniveauet for den kollektive trafik? De svar skal COWI nu finde i en analyse af den kollektive trafik i Sydtrafiks område. Det er Sydtrafik, de 12 kommuner i Sydtrafiks område og Region Syddanmark blevet enige om. Med analysen får man et egentligt beslutningsgrundlag for den fremtidige bustrafik i den jyske del af regionen. I løbet af 2009 skal der udarbejdes en samlet trafikplan, som skal være retningsgivende for omfang og standard af de kommende års kollektive trafik.


Tekst: Julie Ligaard Vesterby Foto: Lasse Hyldager

SAT I VÆRK:

Fra indkøb til hundepension Annette Høyer Bendtsen har for nylig vendt op og ned på sit liv. Hun har sagt farvel til lønsedlen fra indkøber-jobbet og har åbnet en hundepension – bygget helt fra bar mark hjemme i baghaven. Her er bokse til 25 hunde, hundeskov, hundetræningsbassin og butik – og plads til at familielivet bedre kan hænge sammen.

H

vorfor tog du springet? Jeg syntes, mit arbejde som indkøber var stressende, og det hele gik op i penge og spareiver. For tre år siden afsluttede jeg en uddannelse inden for hundeadfærd for netop at få de bløde værdier ind i livet. Jeg begyndte at arbejde som hundeinstruktør og adfærdsspecialist i min fritid, og efter lange overvejelser besluttede min mand og jeg os for, at vi skulle springe ud i det. Vi adopterede for to år siden, og det var også med til at skubbe til beslutningen. Hvad har været den største udfordring? At turde give slip. At slippe tøjlerne, når man er sådan en tryghedsnarkoman som mig. Det er jo nemt med en fast løncheck hver måned. At skulle gå i banken og underskrive lån og vide, at den her investering kommer vi ikke levende fra, hvis det ikke bliver en succes. Dertil kommer så byggeriet. Det har virkelig overrasket og frustreret mig enormt, at en byggeproces skulle være

så svær og indviklet. Jeg tænkte tit, at den her form for projektstyring aldrig ville være gået i Arla eller på Danfoss. Hvad har været nemmere, end du troede? Intet, absolut intet. Jeg tror, det er fordi, byggeriet har fyldt så meget. Jeg synes, vi har været ramt af alle de uheld og besværligheder, man kan forestille sig. Men hvad man ikke dør af, bliver man stærk af, og hvis ordsproget ”det skal være skidt, før det kan blive godt” passer, så bliver det her enormt godt. Sover du godt om natten? Ja. Jeg sov faktisk dårligere med den stress, der var med de tidligere jobs. Jeg havde rigtig dårlig samvittighed efter en endt arbejdsdag, hvor jeg ikke syntes, jeg havde udført det, jeg skulle. I forhold til tidligere jobs, skal jeg nu kun stå til ansvar for mig selv. Det jeg ikke når i dag, ligger der fortsat i morgen, og det kan ”kun” være papirar-

bejde, for omgangen med hundene kan ikke skydes en dag, det er jo levende væsner, der har krav på opfyldelse af diverse behov. Hvor er du om fem år? Det skal det da gerne gå så godt, at vores forretningsplan er fulgt, og min mand dermed også er hjemme. At vi har fået en bedre hverdag, hvor der rent faktisk er tid til at nyde livet sammen! Hvad gør din virksomhed unik? At jeg har en uddannelse som adfærdsspecialist og træningsinstruktør. Det betyder nemlig tryghed for kunden at vide, at hunden bliver ”læst og forstået” ud fra lige netop denne hunds race og individ. Dertil kommer et splinternybygget pension med lyse, rengøringsvenlige lokaler der opfylder de nye krav der blev sat i januar 2008.

Du kan læse mere om virksomheden på www.doxx.dk

April 2009 | Region Syddanmark NU | Side 23


Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

Vi har altid vækstet bedst i dårlige tid r Der er intet bakgear på en jetjager. Måske er det derfor, at Cimber Sterlings jagerpilotuddannede førstemand, adm. direktør Jørgen Nielsen, langt hellere vil imødegå krisetiderne ved at skrue op for blusset end ved at rebe sejlene.

Side 24 | Syddanmark NU | April 2009


”Det er nemmest at se sprækkerne af lys, når det er mørkt” Jørgen Nielsen, adm. direktør for Cimber Sterling.

April 2009 | Syddanmark NU | Side 25


”Går det godt, har min far været dygtig – og går det skidt, er jeg en idiot. Lige nu har far været dygtig!” Jørgen Nielsen om at videreføre arven i en familievirksomhed.

M

an skal ikke tale ret længe med Cimber Sterlings adm. direktør Jørgen Nielsen for at finde ud af, at uddannelsen til jagerpilot er en vigtig del af hans tankegods. For selv om den i dag 51-årige luftkaptajn har været administrerende direktør i familiefirmaet ved Sønderborg Lufthavn siden 1994, så er hans tilgang til arbejdslivet formet af tiden i en F16:

– I luftkampe findes farer og muligheder overalt. Her skal beslutninger træffes hurtigt, og man skal bruge et helhedssyn i tre dimensioner for at orientere sig. Begge dele kan man med fordel også bruge i det civile liv, siger Jørgen Nielsen. Det er den tilgang til muligheder og beslutninger, der bl.a. er årsagen til, at familiefirmaet Cimber i januar 2009 fik et ha-

lag. Og hvis du så beslutter dig for at gå efter muligheden, så gå! Man kan ikke være halvt gravid, og man kan heller ikke gå halvt efter en mulighed, siger Jørgen Nielsen. Finanskrisen gør heller ikke noget godt ved luftfartsbranchen. Men Cimber Sterling klarer sig godt i en tid, hvor mange er under pres. Visionen er bl.a. bevidst at sætte fart på, når andre gearer ned: – Vi købte Sterling på et tidspunkt, alle betegner som katastrofalt. Men det understøtter vores primære forretning, og jeg tror på, at krise eller ej – folk vil stadig på ferie. Fraset de 5.000 passagerer, som blev snydt for deres ferie ved Sterlings krak, så har mange danskere en rigtig god fornemmelse for Sterling. Medarbejderne er supergode og topmotiverede, og de stod lige uden for døren uden arbejde. Set i det lys er det jo ikke katastrofal dårlig timing, siger Jørgen Nielsen.  

”Otte mio. kr. for en produktionsplatform er jo nothing. Vi havde dem i portokassen!” Jørgen Nielsen om købet af Sterling.

levedhæng. Da Islands økonomi væltede, var Sterling på islandske hænder. Kort efter susede de danske håndboldherrer til VM med Cimber Sterling på blusen: – Købet af Sterling var en unik mulighed. Vi havde ikke en plan om, at nu ville vi købe os ind i charterbranchen. Men vi havde tænkt over at udvide vores portefølje fra erhvervsflyvninger til ferieflyvninger. Og da muligheden viste sig; da døren stod på klem – så gik vi efter den, siger Jørgen Nielsen.   Ingen halve graviditeter Jørgen Nielsen understreger, at man tænkte det hele godt igennem, inden Cimber overtog Sterling. Cimber har ikke oplevet 50 år som selvstændigt flyselskab ved at spille hasard: – Man skal gøre sig klart, hvor meget man vil satse. Man skal kende sit beslutningsgrund-

Side 26 | Syddanmark NU | April 2009

Mindre dyd Jørgen Nielsen har ingen ambitioner om at give generelle råd til regionens virksomheder. Han siger, at han ikke ved et pluk om at lede andre brancher, og han mener ikke, det bekommer ham at råde nogen som helst. Men direkte adspurgt, om han ser regionens udfordringer imødegået rigtigt, siger Jørgen Nielsen: – Jeg tror, rigtig mange tænker sig rigtig grundigt om i øjeblikket. Og det er der grund til. Men måske skal man tænke i nogle andre baner. Måske tænke lidt mere over, hvad der vil overraske. Det er nu, man skal være kreativ. Bl.a. derfor er han rigtig ked af, at iværksætterne presses af krisen: – Vi har råbt og skreget på iværksættere i mange år. Nu kommer krisen, og så får de lov at hænge til tørre. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Dem er der

mange af her i området, og det er en stor skam, siger Jørgen Nielsen. Skulle han nævne en ting, der med fordel kunne ændres nu, så var det ambitionen om altid at være først og dydigst i klassen: – Måske er krisen et meget godt tidspunkt at flytte fokus væk fra, om nu også alle har et hæve-sænkebord. Måske ville lidt mindre bureaukrati, færre kontroller og enklere regler være en hjælp. Når det hele går godt, så har vi for god tid til at brokke os. Så er der for få agurker i crew-måltiderne, ikke? Når det går skidt, så står vi sammen. Det er der mange fine værdier i, siger han.   Gå frem i krisen Cimbers medarbejdere får et skud motivation af at være i en virksomhed, hvor man bevidst gearer op i krisetider: – Der er rigtig meget god mental benzin i, at vi har valgt at imødegå krisen ved at udvide. Det har mange medarbejdere taget imod med en god optimisme, siger Jørgen Nielsen. Flybranchen har haft sine kriser – og har det hele tiden. Oliepriser, SARS og terror sætter hele tiden en ny dagsorden. Lige nu hedder krisen ”finanskrise”; for fem-seks år siden var det lavpris-krisen, der pressede flybranchen: – I 2003 var hele flybranchen i gang med at omlægge til lavpris. Alle sagde, der skulle store jets til, så man kunne fylde mange passagerer på og få omkostningerne ned. Vi gik den anden vej. Vi købte små jets; dem, de andre ikke vil have. Vi havde to, i dag har vi 15. Vi har altid vækstet bedst i dårlige tider. Når ting brækker fra hinanden, når tingene brydes op – så er der muligheder, og dem har vi været gode til at gribe. På den måde er kriser slet ikke tossede. Det hele er så mørkt lige nu, ja ja – men så er det bare så meget desto nemmere at finde sprækkerne med lys, pointerer Jørgen Nielsen.


Cimber sterling Cimber Sterling er et familiefirma stiftet i 1950 af Ingolf Lorenz Nielsen. I dag ejer stifterens tre børn selskabet ligeligt. Jørgen Nielsen er den tredje Nielsen i chefstolen – broderen Hans Ingolf Nielsen har også været direktør i 10 år men er i dag i bestyrelsen i firmaet. Det samme er søsteren Lone Koch.

April 2009 | Syddanmark NU | Side 27


emne

Side 28 | Syddanmark NU | April 2009


Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

Opskrift på succes På kun fem år er Skærtoft Mølle på Als blevet en erhvervsmæssig succes. Opskriften er et godt produkt tilsat lige dele passion, troværdighed og design – samt et godt netværk, der nedsætter hævetiden gevaldigt.

D

a indehaverne af Skærtoft Mølle, Jørgen Houbak Bonde og Hanne Risgaard, for fem år siden bankede på hos Irma, havde de ikke et eneste gram mel at vise frem. Til gengæld havde de en detaljeret og gennemarbejdet forretningsplan. Og da de gik ud igen, var det med beskeden om, at de kunne starte møllen – og drømmen – op, for Irma var klar til at købe.

lenderen bugner med foredrag, bageundervisning og kulinariske aftener med kendisser som kogebogsforfatteren Kille Enna, tidligere køkkenchef for dronningen og forpagter af Schackenborg Slotskro, Jens Peter Kolbeck, og den engelske forfatter og bager Richard Bertinet. – Netværk, netværk, netværk, fastslår Hanne Risgaard.

Øjnene stråler, og talestrømmen tager fart, når snakken går om kornsorter, hævetid og ælteteknikker. Hanne Risgaard forklarer, hvordan den lille mølle på Als, der udelukkende maler økologisk på råvarer, der stammer fra eget landbrug eller økologiske samarbejdspartnere, har formået at lokke stjernekokke fra ind- og udland til offentligt at rose virksomhedens produkter til skyerne.

Seriøs sparring med folk i branchen betyder alt. Kokkene kommer ofte til mølleren for at bede ham eksperimentere med nye produkter. Et faktum, der giver viden, inspiration – og mulighed for nye nicheprodukter, forklarer Hanne Risgaard, mens MarieLouise i baggrunden igen og igen slår en dej ned i bordet for at demonstrere den helt rigtige ælteteknik.

– Først og fremmest er nøglen til vores succes den store respekt, vi har omkring produkterne. Det smitter af på vores troværdighed over for kunderne. Vi har fra starten bestemt, at vi vil være de bedste – eller samarbejde med de bedste. Sammen med datteren Marie-Louise, har de to indehavere dog en ret stor kompetenceflade. Jørgen ved alt om landbrug og mølleri, Marie-Louise er agronom og har et stort videnskabeligt netværk, mens Hanne er tidligere journalist. Hun kender betydningen af en god historie og af at give kunderne en oplevelse frem for bare en pose mel. Det skinner igennem, fra man tager en af møllens melposer i hånden: Tiltalende og letgenkendeligt design, en historie om produktet på bagsiden, et par gode råd – og en personlig hilsen fra Hanne og Jørgen. – Brugen af design er en vigtig faktor til succes. For det er jo det, der får forbrugeren til at tage en vare ned fra hylden, som de ikke kender i forvejen, forklarer hun. Men Skærtoft Mølle er ikke bare varer på hylderne. Familien har skabt et gastronomisk univers omkring den lille mølle. Ka-

Skærtoft Mølle er bestemt ikke færdige med at slå store brød op. Planer for nye aktiviteter summer allerede i hovederne. Men lige nu er det tid til at slå sig ned ved langbordet sammen med medarbejderne. Det er frokost - og der er selvfølgelig hjemmebagte rugbrød.

skærtoft mølle • Skærtoft Mølle producerer økologiske produkter efter mottoet Sundhed & Velsmag • Møllen producerer 400 tons om året og afsætter til blandt andet Irma, Coop, Helsam, Emmerys og en række specialbutikker og restauranter • Der afholdes kurser for både private og fagfolk på Skærtoft Mølle. Se www.skaertoft.dk

”Først og fremmest er nøglen til vores succes den store respekt, vi har omkring produkterne. Det smitter af på vores troværdighed over for kunderne. Vi har fra starten bestemt, at vi vil være de bedste – eller samarbejde med de bedste.” Hanne Risgaard, Skærtoft Mølle

April 2009 | Syddanmark NU | Side 29


Mikael Kamber, direktør for Syddanske Medier, (tv) og Karsten Uno Petersen, formand for erhvervsudvalget i Region Syddanmark, er to af de folk, der skal være med til at løfte den nye flermediale kultursatsning aos.dk.

Side 30 | Syddanmark NU | April 2009


Tekst: Jesper Gaardskjær Foto: Lasse Hyldager

oplevelser frem i lyset ”Alt om Syddanmark” hedder portalen, hvor du fremover med et klik kan få overblik over, hvad der sker af kulturelle oplevelser i regionen.

J

o, jo, mange syddanskere har da hørt, at den britiske popstjerne Elton John til juni giver koncert i Sønderborg i Augustenborg Slotspark – og sat kryds i kalenderen. Men ikke alle kulturelle begivenheder er med verdensstjerner. Mange af de andre og mindre kendte kulturtilbud i regionen går syddanskerne forbi, fordi arrangementerne ikke får omtale i dagspressen. Det vil

”Alt om Syddanmark” skal få folks øjne op for, hvad der sker af kultur i Syddanmark. »Det er for borgerne i hele regionen, men vi skal også bruge det til at trække turister og arbejdskraft til Syddanmark” Carl Holst, regionsrådsformand (V)

det nye flermediale samarbejde ”Alt om Syddanmark” lave om på. I Syddanmark findes et væld af kulturelle oplevelser, men de skal være mere synlige for syddanskerne og de turister, der gæster regionen. Det er idéen med projektet, fortæller regionsrådsformand Carl Holst (V). Syddanske Medier er en af hovedfigurerne i samarbejdet, og direktør Mikael Kamber forklarer, at medierne i projektet vil øge omtalen af kulturlivet og promovere hjemmesiden. Op til weekenden vil aviserne for eksempel bringe sider og tv-

stationerne indslag om, hvad der sker på kulturscenen – under overskriften ”Alt om Syddanmark” med tilknytning til www.aos.dk. – Kulturelle oplevelser er en væsentlig del af vores fritidsliv, og vi efterspørger de muligheder i vores fritidsliv. Der et rigt kulturliv i Region Syddanmark, så det er et spørgsmål om at få fortalt, at der sker noget – og hvad der sker, siger Carl Holst. Også formand for erhvervsudvalget Karsten Uno Petersen (S) er optimist. – Vi tror på, at vi kommer ud over rampen og ud til folk med det her. Regionsrådet støtter med tre mio. kr. det nye samarbejde mellem de største medier i Sønderjylland og på Fyn. Rygraden bliver hjemmesiden www.aos.dk, der vil give overblik over arrangementer, fritids- og kulturtilbud i regionen – med alt fra fodboldkampe til biograffilm, teaterforestillinger, koncerter og gode spiseoplevelser. Modellen er inspireret af den populære portal ”Alt om København”, www.aok.dk. Det primære mål er også at informere syddanskerne om kulturelle oplevelser i regionen. Derudover håber politikerne, at det kan gøre regionen mere attraktiv for folk, der overvejer at flytte til Syddanmark eller besøger området som turister. – Det handler om at vise folk, at Region Syddanmark er et godt sted at bo, leve og arbejde. Det her er et argument for, at der sker rigtig meget, forklarer Karsten Uno Petersen.

AOS .DK alt om syddanmark

• Regionsrådet bevilger tre mio. kr. til projektet, hvor rygsøjlen bliver hjemmesiden www.aos.dk • Projektet er et flermedialt samarbejde mellem bl.a. Syddanske Medier (herunder JydskeVestkysten), TV Syd, TV 2 Fyn, Fynske Medier (herunder Fyens Stiftstidende) og Vejle Amts Folkeblad • Efter planen får www.aos.dk premiere 28. april i år, hvorefter medierne begynder deres dækning af ”Alt om Syddanmark” • På hjemmesiden er der et samlet overblik over kulturelle arrangementer, og folk kan læse anmeldelser af eksempelvis restauranter, film og teaterstykker, ligesom brugerne selv kan kommentere

April 2009 | Syddanmark NU | Side 31


Forurenede grunde bliver nemmere at finde Tekst: Sune Falther

i løbet af april kan forurenede grunde i hele regionen

lokaliseres via internettet. Dermed får borgere og virksomheder i det tidligere Vejle og Sønderjyllands Amt glæde af en ordning, som allerede fungerer fint på Fyn og i Ribe-området. ”

J

orden er giftig” er en sjov leg for børnene, men det kan være barsk alvor for alle, der vil købe eller sælge en grund eller fast ejendom.

Huskøbere og -sælgere har hidtil selv skulle indhente oplysninger om forurenede grunde ved at kontakte regionen, men i løbet af foråret vil Region Syddanmark udvide tilgængeligheden til internetbaserede oplysninger om forureninger. De oplysninger har kun været tilgængelige i det tidligere Ribe og Fyns Amt, men nu kan forureninger for hele regionen altså søges på et sted: – Det handler dybest set om at levere service til borgerne - også huskøberne, siger områdechef Trine Korsgaard, Jordforureningsafdelingen. – Vi bruger meget tid på at besvare henvendelser fra folk, som vil vide, om den eller den grund er forurenet. I 2008 besvarede Jordforureningsafdelingen ca. 8.500 direkte forespørgsler fra ejendomsmæglere, grundejere og andre. Nu kan man se det på nettet. Det betyder dels, at folk hurtigere får det svar, de søger – hvilket ofte er vigtigt, når man i en hushandel skal få alt til at falde på plads og ofte er under tidspres. Og så undgår vi at bruge kræfter på henvendelser vedrørende grunde, hvor

Side 32 | Syddanmark NU | April 2009

der ikke er noget at komme efter. Den tid kan bedre bruges på at servicere de folk, der faktisk har forureninger og derfor har behov for råd og vejledning, siger Trine Korsgaard.   Store og små forureninger Både i daværende Fyns og Ribe Amter har ordningen fungeret med stor succes: – Det er et velfungerende og vigtigt værktøj i hverdagen, siger erhvervsmægler Kim Damsgaard, indehaver af Nybolig Erhverv Damsgaard/Callesen i Esbjerg: – Man kan meget enkelt orientere sig, og vi har nemt ved at leve op til det oplysningsansvar, vi har som mæglere, siger han. Det er særligt erhvervsmæglere, der har brug for at søge oplysningerne, da det ofte er i produktionsvirksomheder eller produktionsområder, forureningen er størst. Men også mæglere på det private marked benytter ordningen:

– Vi tjekker det, og selv om der sjældent er noget alvorligt at komme efter, så er det efterspurgt hos både købere og sælgere, siger Karsten Lund, mægler og valuar hos Dan Bolig Esbjerg: – Ordningen har vakt en del opmærksomhed, fordi man også får besked om små forureninger. Der er vel ikke en eneste grund i det bynære Esbjerg, der ikke er forurenet efter den målestok, og der er da mange, der lige har spurgt en ekstra gang til, at der af salgsopstillingen fremgår, at grunden er forurenet. Så må man forklare, hvad det drejer sig om, men så er alle også trygge igen bagefter, siger Karsten Lund. Kim Damsgaard genkender beskrivelsen og siger: – Der er jo stor forskel på forureninger, og det skal man lige lære både sælgere og købere. At en grund er forurenet behøver jo ikke betyde, at man ikke kan være i haven, pointerer Kim Damsgaard.  

Søg på din egen grund på www.regionsyddanmark.dk/jordforurening


MINT akademiet skal vække interessen Matematik, IT, Naturvidenskab og Teknologi er alle sammen fag, der skal have et løft de kommende tre år – og det skal ske på begge sider af grænsen til Tyskland. Fagenes forbogstaver danner ordet MINT, og derfor hedder projektet MINT akademiet. Det er University of Applied Sciences Flensburg og Center for Matematikkens og Naturvidenskabens Didaktik på SDU i Odense, der står bag, i tæt samarbejde med Danfoss A/S, Krones AG og Danish Space Challenge. Måden, man vil gøre flere unge interesserede i naturfag, er f.eks. ved at lave specielle efteruddannelseskurser for undervisere på seminarier og udvikle forsøgsvejledninger og baggrundsmateriale til skole- og gymnasielever. En raketfestival, hvor skoleelever skal bygge metalraketter, og pigekurser med fokus på fagene, er også på programmet. Region Syddanmark og Schleswig-Holstein støtter projektet med 3.9 mio. kr. over tre år gennem INTERREG 4A-programmet, der støtter grænseoverskridende projekter.

Vidste du, at… …kvindelige topledere i Danmark arbejder mere end deres mandlige kollegaer på samme niveau? Det viser tal fra Ledernes Hovedorganisation. Kvinderne arbejder i gennemsnit 53 timer om ugen, mens mændene klarer sig med 52 timer om ugen. Mændene bruger også hjemmet som arbejdsplads mindre end kvinderne – 8 timer om ugen mod kvindernes 10.

Mangler du overblik over støttemuligheder? Hjælpen er kun et par klik eller en telefonopringning væk, hvis du sidder med en god idé til et projekt, der fortjener at blive hjulpet på vej økonomisk. Som den første region i Danmark har Region Syddanmark etableret en hotlinefunktion og en fundingdatabase, der giver et overblik over de mest centrale finansieringsmuligheder til brug for regionale udviklingsprojekter. På www.regionsyddanmark.dk/ funding kan du se flere end 100 relevante puljer, der er opdelt efter formål, størrelse, ansøgningsfrist mm. Har du brug for at tale med en medarbejder fra Regional Udvikling om et konkret projekt, kan du bruge hotline-funktionen, der er åben fra kl. 10-14. Nummeret er: 3058 7777.

Bæredygtig indvinding af råstoffer

Vedvarende energi i grænseregionen

Regionsrådet vedtog sidst i februar den råstofplan, der gælder frem til 2020. Planen skal sikre, at der er en tilstrækkelig forsyning af ler, sand, grus og sten til fremtidige byggerier og anlæg af veje i regionen. Bæredygtighed er tænkt ind i planen – bl.a. er der lagt vægt på at undgå råstofindvinding i de særlig værdifulde naturområder. De steder, hvor det ikke er muligt at finde alternative områder, er der særlige krav til efterbehandling af området. Der bliver også lagt vægt på lokal forsyning, så man undgår lang transport. Endelig vil regionen fremover støtte initiativer, der kan nedsætte forbruget af råstoffer til byggeri og anlæg, og stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til f.eks. offentligt byggeri.

Erhvervsliv og vidensinstitutioner på begge sider af grænsen går sammen i et netværk, der skal bane vejen for en fælles dansk-tysk klynge inden for vedvarende energi. Projektet, der hedder ”International Teknologiregion Vedvarende Ressourcer”, bliver støttet med 5,9 mio. kr. gennem INTERREG-programmet. Samarbejdet er udviklet gennem det seneste halvandet år mellem Industrie- und Handelskammer, Flensburg, Udviklingsråd Sønderjylland, Universität Flensburg og Syddansk Universitet. Idéen er at styrke innovation og samarbejde i de mange små og mellemstore virksomheder inden for vedvarende energi, så nye produkter og teknologier kan opstå. Der vil bl.a. blive lavet et industriatlas, der kortlægger virksomheder og vidensinstitutioner inden for området. Læs mere om projektet på www.soenderjylland.dk.

Du kan finde hele råstofplanen på www.regionsyddanmark.dk/råstofplan.

April 2009 | Syddanmark NU | Side 33


Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

Tillykke, syddanskere! Nye tal viser, at indbyggerne i Region Syddanmark er blandt de mest tilfredse i hele Europa, og det bør både politikere og erhvervsfolk skrive sig bag øret, mener lykkeforsker.

O

m de sønderjyske kaffeborde eller H. C. Andersens eventyr har en finger med i spillet, vides ikke, men faktum er, at 97 % af borgerne i Region Syddanmark siger, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres liv lige nu. Dermed smiler de lige så bredt som resten af danskerne, der år efter år indtager pladsen som det lykkeligste folk i verden.

Og det bør både offentlige myndigheder og private virksomheder være opmærksomme på, opfordrer Christian Bjørnskov, der bl.a. forsker i lykke på Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet. Kan det betale sig? – En af de ting, der har overrasket os, er, hvor uendelig lidt en række velfærdstiltag betyder for folks lykke, siger lykkeforskeren. Undersøgelser gennem de seneste ti år har afsløret, at ændringer i f.eks. dagpengebeløb, investeringer i sundhed eller bedre tilbud i børnehaver stort set ikke påvirker livsglæden i befolkningen. Det giver et vist tryghedsniveau, men ud over det vænner folk sig lynhurtigt til ændringerne, tilføjer Christian Bjørnskov. Det betyder dog ikke, at politikere i byråd, regionerne og Folketinget bare skal læne sig tilbage og lade borgerne sejle deres egen sø. Lykkeundersøgelserne må ikke blive en dårlig undskyldning for helt at lade være med at gøre noget, men de kan hjælpe po-

Side 34 | Syddanmark NU | April 2009

litikerne med at prioritere. Hvis et tiltag er meget dyrt og har nogle dårlige bivirkninger, er det så værd at bruge pengene, hvis folk ikke bliver væsentligt lykkeligere? spørger han. Lykke på bundlinjen De senere år er en række forskere også begyndt at interessere sig for lykke i sammenhæng med erhvervslivet. Noget tyder på en sammenhæng mellem lykkelige medarbejdere og produktivitet og fleksibilitet, uddyber Christian Bjørnskov. Det tyder en række internationale undersøgelser også på. De viser, at lykkelige medarbejdere arbejdere hårdere, er mere innovative, bobler af kreativitet og har færre sygedage end andre. Det kan med andre ord mærkes på bundlinjen, hvis de ansatte er glade for deres arbejde. Det betyder bl.a., at arbejdsgiverne skal blive bedre til at give medarbejderne de opgaver, der sidst på ugen kan få dem til at tænke: Hold op, hvor er jeg god. På samme måde kan lykke ændre måden, virksomhederne ansætter på. I USA har flere arbejdsgivere allerede i dag mottoet: Hire for attitude – train for skills. De leder efter nye ansatte med den rigtige personlighed – den lykkelige, som spreder glæden til andre – og skaber derefter jobbet til vedkommende gennem træning og uddannelse. Så for politikere og erhvervsfolk er det bare om at udnytte det værktøj, som glæden også kan være. Lykke til!

Derfor er vi så lykkelige En dejlig kæreste, et godt, meningsfyldt arbejde, en god familie og et stærkt helbred. Det gør både danskere, japanere og ghanesere glade, men der er især to årsager, der gør danskerne ekstra lykkelige, viser undersøgelser: Tillid: Danskerne nærer ekstremt stor tillid til menneskene omkring os, også selv om vi ikke kender dem – fra kassedamen i Føtex til dommerne i Højesteret. Det samme gælder institutioner fra paskontor til Folketinget. Tilliden til andre gør, at vi bekymrer os mindre, og færre bekymringer øger livsglæden. Personlig frihed: Danskerne tror på den personlige frihed. Hvis vi er utilfredse med livet, stoler vi på, vi selv kan lave om på tingene. Et godt eksempel er den flade og uformelle ledelsesstil i Danmark, hvor ansatte sagtens kan gå til chefen og få lavet om på ting, der irriterer i hverdagen. Det, at vi har indflydelse på vores eget liv, er også med til at gøre os tilfredse med tilværelsen. Kilder: Christian Bjørnskov, www.projektarbejdsglaede.dk og Instituttet for Fremtidsforskning.


Lykketal Region Syddanmark fik i januar i år lavet en undersøgelse blandt mere end 1.000 repræsentativt udvalgte borgere.

59 %

59 % af de adspurgte var meget tilfredse med tilværelsen 38 % var tilfredse 2 % var ikke tilfredse 0 % var utilfredse 1 % var meget utilfredse Sammenlignet med resten af Europa, ligger Region Syddanmark i top sammen med svenskerne, hollænderne og resten af danskerne. Selv om tre ud af ti borgere ser tegn på finanskrisen i deres liv, ser de stadig lyst på fremtiden. Kun syv procent af de adspurgte tror, at deres situation vil være forværret i løbet af de næste fem år.

Christian Bjørnskov forsker i lykke. Han har set nærmere på den undersøgelse, Region Syddanmark har fået lavet.

Region Syddanmark har planer om at gentage undersøgelsen hvert kvartal for at følge med i borgernes tilfredshed.

April 2009 | Syddanmark NU | Side 35


Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt seks gange om året. Gå ind på www.syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.


Syddanmark NU Nr. 01