Page 1

The City Regions Project Delrapport 4 Kvantitative byprofiler af 12 europĂŚiske byer

Udarbejdet for Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark af DAMVAD

1


Indhold 1 Indledning 3 2 Analyseramme 4 3 Om de kvantitative byprofiler 6 3.1 Udvælgelse af de ni europæiske storbyer 6 3.2 Datagrundlag – og dataproblemer 8 3.3 Udvælgelse af indikatorer til byprofilerne 12 4 De 12 storbyers præstation – i et internationalt perspektiv 16 5 De 12 storbyers præstation – i et nationalt perspektiv 18 5.1 De tre vestdanske storbyer 19 5.2 De ni udenlandske storbyer 22 Bilag 1: De kvantitative byprofiler 31 i. Datagrundlag og indikatorer 31 ii. Danmark: Byprofiler for Aalborg, Aarhus og Odense 44 iii. Sverige: Byprofil for Göteborg 62 iv. Finland: Byprofil for Turku 72 v. Holland: Byprofiler for Eindhoven og Groningen 82 vi. Tyskland: Byprofiler for Freiburg, Karlsruhe og Saarbrücken 93 vii. Storbritannien: Byprofiler for Manchester og Nottingham 103

2


1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af et delprojekt under The City Regions Project, som gennemføres af DAMVAD for de tre vestdanske storbyer – Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune – samt for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. The City Regions Project skal belyse, hvordan byer skaber vækst og værdi. Særligt skal projektet bidrage med læring om, hvordan byer interagerer med deres opland (det vil sige med den byregion, de er ”centerby” for), og hvordan de samarbejder i nationale og internationale netværk. Samlet set skal projektet belyse relative styrkepositioner, svagheder, muligheder og udfordringer for de tre vestdanske storbyer og deres regioner og generere inspiration til fremtidige væksttiltag i byerne. Denne delrapport er en af i alt seks rapporter fra projektet (se figur 1.1). Den præsenterer kvantitative byprofiler af 12 europæiske storbyer: de tre vestdanske byer Aalborg, Aarhus og Odense samt ni udvalgte europæiske storbyer.

Figur 1.1. Overblik over rapporter fra The City Regions Project Delrapport 1, Et litteraturstudie af byers forudsætninger og muligheder for vækst Etablerer et solidt videngrundlag for projektet gennem en analyse af resultater fra tidligere studier af byers vækst.

Delrapport 2, Projektets analyseramme Tegner et overblik over centrale forudsætninger og drivkræfter for byers vækst, som desuden danner rygraden for de efterfølgende delanalyser i projektet.

Delrapport 3, Screening af cirka 100 europæiske byer Præsenterer resultaterne af en analyse af 95 europæiske byers økonomiske præstation og udvikling, som også danner udgangspunkt for den efterfølgende udvælgelse af casebyer.

Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer Præsenterer dybdegående kvantitative profiler af de tre vestdanske storbyer og de ni udenlandske casebyer og bidrager særligt til videngrundlaget for de ni casestudier.

Delrapport 5, Casestudier af ni europæiske storbyer: Inspiration til vækst og bysamarbejde

Præsenterer kvalitative casestudier af de ni casebyer og uddrager læringspunkter til inspiration for andre byer.

Hovedrapport, Veje til styrket vækst i storbyer – med særligt fokus på betydningen af bysamarbejde

Sammenfatter resultaterne af projektet. Hovedrapporten er udarbejdet som et inspirationskatalog, der præsenterer en række idéer til, hvordan byer kan fremme vækst.

Kilde: DAMVAD 2010.

3


De danske byprofiler bygger blandt andet på data fra Danmarks Statistik og Eurostat, mens de ni europæiske profiler især bygger på Eurostat data. Eurostat er valgt som det primære datagrundlag for analysen, da det er den bedste tilgængelige kilde til internationalt sammenlignelige data på by- og regionsniveau. Byprofilerne er baseret på den analyseramme, der er udviklet i forbindelse med The City Regions Project. Analyserammen præsenteres kort i kapitel 2 og beskrives mere detaljeret i projektets Delrapport 2. De ni europæiske storbyer er udvalgt på baggrund af deres gode økonomiske præstation og positive vækst. Udvælgelsen af byerne samt den metode, som er anvendt i udarbejdelsen af de kvantitative byprofiler, præsenteres i kapitel 3. Byprofilerne skulle blandt andet danne grundlag for en sammenlignende analyse af økonomisk præstation og forudsætninger for vækst i de tre vestdanske storbyer og de ni europæiske casestudier. Analysen af de indsamlede data har dog tydeliggjort en række grundlæggende problemer i internationale data om byer og regioners økonomiske udvikling. På grund af disse problemer vurderes det, at det ikke er muligt at gennemføre hensigtsmæssige sammenligninger på tværs af landegrænser. Dette uddybes i kapitel 4. De kvantitative byprofiler skal dog også bidrage til videngrundlaget for dybdegående casestudier af de ni europæiske byer, som præsenteres i projektets Delrapport 5. Formålet med disse casestudier er at identificere tiltag, som har fremmet eller understøttet vækst i byerne, og på baggrund heraf generere inspiration til, hvordan de tre vestdanske byer kan styrke økonomisk vækst i deres byregioner. I kapitel 5 præsenterer vi derfor en analyse af de tre vestdanske storbyer og de ni europæiske casebyers forudsætninger for vækst og deres økonomiske præstation i et nationalt perspektiv. Bilaget til denne rapport præsenterer de kvantitative byprofiler i detaljer og udgør derfor sammen med kapitel 5 det kvantitative grundlag for de dybdegående casestudier, som beskrives i Delrapport 5.

2 Analyseramme The City Regions Project undersøger veje til vækst i mellemstore byer og deres byregioner. Projektet undersøger, hvordan byer kan etablere et grundlag for vedvarende vækst, og sætter fokus på tre primære faktorer, som kan fremme og understøtte vækst: byens ressourcer, bysamarbejder og byers forskellige veje til vækst. Analyserammen for projektet er beskrevet nærmere i projektets Delrapport 2. Denne delrapport har fokus på byens ressourcer, da disse kan belyses ved hjælp af tilgængelige kvantitative indikatorer.

4


I dette projekt skelner vi mellem fire kategorier af ressourcer: 

Erhverv: byens erhvervsbase, antal og størrelse af virksomheder, grad af internationalisering, specialisering inden for erhvervs- eller teknologiområder og graden af sammenhæng mellem virksomheder og specialiseringsområder i byen

Viden: byens vidensbase, det vil sige dens forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forskningsstyrker, graden af hjemtagning af viden fra andre byer og lande, samt kvaliteten og den internationale gennemslagskraft af byens forskning

Talent: byens borgere og arbejdskraft, herunder befolkningsstørrelse, demografisk profil (f.eks. aldersfordeling), beskæftigelse, iværksætteri, social kapital, samt evnen til at tiltrække og fastholde talent fra andre byer og udlandet

Rammer: de overordnede rammebetingelser for vækst i byen, herunder regional og kommunal vækst-, erhvervs- og innovationspolitik, byens infrastruktur, samt kvaliteten af det generelle forretningsklima og den livskvalitet, som byen kan tilbyde.

Da en ressources fulde værdi kun realiseres ved, at den bringes i et produktivt samspil med andre ressourcer, er det desuden vigtigt at vurdere disse ressourcer inden for rammen af byens vækstsystem. Vækstsystemet vil dog kun blive belyst i et begrænset omfang i denne rapport på grund af manglende relevante data, men vil blive belyst nærmere i de kvalitative casestudier, som beskrives i Delrapport 5. For en oversigt over byens ressourcer, se venligst figur 2.1.

Figur 2.1: Byens ressourcer og byens vækstsystem

BYENS VÆKSTSYSTEM  Grad af komplementaritet mellem byens ressourcer  Grad af interaktion og samspil mellem byens ressourcer  Lederskab i byen

ERHVERV  Produktivitet og værditilvækst Virksomhedssammensætning  Erhvervsstruktur  Iværksætteri

TALENT  Demografi  Menneskelig kapital  Social kapital  Evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft

VIDEN  Forskningsinstitutioner  Uddannelsesinstitutioner  Internationalisering af forskning og uddannelse  Orientering mod og inddragelse af erhvervslivet

RAMMER  Nationale, regionale og lokale politik initiativer  “The business environment”  “The living environment”  Infrastruktur

Kilde: DAMVAD 2010.

5


3 Om de kvantitative byprofiler Denne delrapport præsenterer kvantitative byprofiler af de tre vestdanske byer Aalborg, Aarhus og Odense, samt to engelske byer Manchester og Nottingham, tre tyske byer Karlsruhe, Saarbrücken og Freiburg, to hollandske byer Eindhoven og Groningen, den svenske by Göteborg og den finske by Turku. Byernes geografiske placering fremgår af figur 3.1.

Figur 3.1: 12 europæiske storbyer

Kilde: DAMVAD 2010.

3.1 Udvælgelse af de ni europæiske storbyer The City Regions Project skal generere inspiration til, hvordan man kan fremme og understøtte vedvarende økonomisk vækst i mellemstore byer gennem dybdegående casestudier af ni europæiske storbyer, som har oplevet positiv økonomisk vækst i nyere tid. Dette afsnit beskriver, hvordan de ni byer er udvalgt. Projektet indledtes med en kvantitativ screening af økonomisk præstation og centrale forudsætninger for vækst i storbyer i syv europæiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland og Storbritannien. Screeningen, som præsenteres i projektets Delrapport 3, omfattede de i alt 95 storbyer med 100.000 eller flere indbyggere i de tre lande, som også optræder i Eurostats Urban Audit database (se afsnit 3.2 for en beskrivelse af datakilderne).

6


Følgende kriterier blev anvendt for at udvælge de ni casebyer fra de 95 byer, som indgik i screeningen: 

Byen skal spille en væsentlig rolle i regionen. Der måtte ikke være mere end én storby i hver region, og storbyen skulle udgøre en betydelig andel af sin region (det vil sige mindst 25 procent af den samlede befolkning). Projektet anvender data på regionalt niveau (det såkaldte NUTS3/NUTS2 niveau) for indikatorer, som ikke findes på byniveau. For at sikre, at datagrundlaget tegnede et repræsentativt billede af de storbyer, som er medtaget i analysen, var det således vigtigt at sikre, at der ikke var flere store byer i samme region, og at byerne stod for en betydelig del af regionens befolkning.

Byens størrelse skal være sammenlignelig med de vestdanske byers. Byerne størrelse skulle være sammenlignelig med størrelsen af de danske byer, det vil sige på cirka 150.000-500.000 indbyggere.

Byen skulle have en god økonomisk præstation og positiv økonomisk udvikling. Vi ønskede at identificere byer, som har en gennemsnitlig eller overgennemsnitlig præstation, og som derfor kan siges at klare sig godt. Økonomisk præstation måles på baggrund af bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger for den region, som byen ligger i (idet disse data ikke var tilgængelige på byniveau). Byer i en region med BNP per indbygger på 95 procent af landsgennemsnittet eller derover i 2007 blev isoleret. Dette skæringspunkt blev valgt, fordi de danske byer i dette år havde et BNP per indbygger på 85-93 procent af landsgennemsnittet (se tabel 3.1).

Byens grundlæggende forudsætninger for vækst skal være sammenlignelige med de vestdanske byers. Byer, som på baggrund af indledende desk research blev vurderet til at have nogle forudsætninger for vækst, som havde en afgørende betydning for deres økonomiske præstation, og som ville være svære eller umulige at genskabe i de vestdanske byer, blev sorteret fra, f.eks.: (1) hovedstæder og regeringsbyer (f.eks. Cardiff, det vil sige byer, der ligesom metropoler fungerer som naturlige magneter for økonomisk aktivitet), (2) byer, som ligger i det umiddelbare opland til store økonomiske kraftcentre (f.eks. Utrecht, som ligger lige op til Amsterdam), og (3) byer med et særligt erhvervsmæssigt grundlag (f.eks. Aberdeen, som er funderet på olieindustri).

Dette resulterede i en liste over 15 mulige casebyer, som ses i tabel 3.1 sammen med de tre vestdanske storbyer. Byerne blev rangeret på baggrund af udviklingen i årlig BNP per indbygger i perioden 1997 til 2007 i den NUTS3-region, som byerne ligger i. Ni casebyer blevet udvalgt fra listen med henblik på at sikre en spredning mellem lande og på baggrund af indsigter fra indledende desk research: Manchester, Nottingham, Eindhoven, Groningen, Turku, Göteborg, Saarbrücken, Freiburg og Karlsruhe. Tabel 3.1 indeholder følgende data for de tre vestdanske storbyer og de 15 mulige casebyer: information om BNP per indbygger i danske kroner og over tid (for NUTS3-regionen), samt befolkningstal for NUTS3regionen fra Eurostat og byen fra Eurostats Urban Audit database (”Core City”-data). De ni casebyer er fremhævet med fed skrift. De udvalgte ni casebyer præsterer alle bedre end de tre vestdanske byer målt ved deres BNP per indbygger i forhold til landsgennemsnittet. På nær af Göteborg og Turku har de desuden haft en overgennemsnitlig præstation, igen sammenlignet med landsgennemsnittet. De udvalgte ni casebyer vurderes derfor alle at være byer, som har skabt gode økonomiske resultater, og som man kan hente inspiration fra. Det fremgår også af tabel 3.1, at byerne udgør mellem 29 og 100 procent af den byregion, de ligger i. Dette er væsentligt, da de fleste internationale indikatorer på økonomisk vækst kun er tilgængelige på niveau af regioner og ikke på byniveau, og at regionen for mange indikatorer derfor anvendes som overordnet proxy for byen.

7


Tabel 3.1: Liste over mulige casebyer BNP/indbygger Byens befolkning BNP/indbygger i som pct. af Udvikling i BNP Befolkning i Befolkning i som andel af By dkr. landsgns. per indbygger byregionen byen byregionens Geografisk niveau NUTS3 NUTS3 NUTS3 NUTS3 Byen N/A År 2007 2007 1997-2007 2007 2004 2004 ift. 2007 Manchester (UK) 37.800 113% 71% 1.381.155 437.000 32% Eindhoven (NL)

36.000

104%

67%

728.133

207.870

29%

Groningen (NL)

54.300

156%

64%

369.183

179.185

49%

Breda (NL)

38.600

111%

54%

608.455

166.035

27%

Bristol (UK)

45.100

135%

52%

413.420

393.900

95%

Nottingham (UK)

42.800

128%

50%

287.520

275.100

96%

Leicester (UK)

34.500

103%

49%

291.128

285.100

98%

Turku (FI)

33.300

98%

49%

457.789

174.618

38%

Aalborg (DK)

37.700

91%

49%

576.972

163.231

28%

Göteborg (SE)

36.000

99%

48%

1.538.284

510.491

33%

Århus (DK)

38.700

93%

47%

422.550

293.510

69%

Dresden (DE)

30.400

103%

42%

504.795

487.421

97%

Saarbrucken (DE)

36.400

123%

34%

339.553

180.269

53%

Odense (DK)

35.200

85%

34%

480.616

185.206

39%

Erfurt (DE)

30.700

104%

25%

202.658

202.450

100%

Bielefeld (DE)

31.200

106%

19%

325.846

328.012

100%

Freiburg (DE)

36.900

125%

19%

217.547

213.998

98%

Karlsruhe (DE)

48.100

163%

12%

286.327

284.163

99%

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat (data på regionalt niveau) og Urban Audit (data på byniveau).

3.2 Datagrundlag – og dataproblemer Dataproblemer og deres betydning Som nævnt i indledningen til denne delrapport, så var der to oprindelige formål med udarbejdelsen af de kvantitative byprofiler: 1. At gennemføre en international sammenligning af de 12 byers økonomiske præstation og forudsætninger for vækst for derved at belyse de tre vestdanske byers relative styrker og svagheder i et internationalt perspektiv. 2. At bidrage til videngrundlaget for de dybdegående casestudier af de ni europæiske storbyer, som præsenteres i Delrapport 5, og som skal generere læring og inspiration til fremtidige vækstinitiativer i de tre vestdanske storbyer. Da projektets hovedformål er at genere læring og inspiration fra de internationale casestudier, og i lyset af projektets ressourceramme, var der ikke ressourcer til en dybdegående indsamling af data fra nationale statistiske bureauer i Europa. På grund af store forskelle i, hvordan byer og regioner afgrænses i nationale statistiske data, og i hvordan indikatorer defineres og beregnes, ville nationale data heller ikke give mulighed for at gennemføre en meningsfyldt international sammenligning.

8


Det blev derfor valgt at basere de kvantitative byprofiler på internationalt sammenlignelige og tilgængelige data. Eurostat blev valgt som den primære datakilde til byprofilerne, idet det er den bedste og mest anerkendte kilde til data om blandt andet økonomisk vækst for europæiske regioner og byer. Formålet hermed var at sikre den bedst mulige datadækning og sammenlignelighed på tværs af de 12 byer. Tilgængeligheden og kvaliteten af internationalt sammenlignelige indikatorer på regionalt niveau og på byniveau er meget begrænset på trods af, at organisationer som Eurostat og OECD i de senere år har arbejdet for at udbygge det internationale datagrundlag. Ved projektets begyndelse var det derfor forventet, at der ville være en række begrænsninger forbundet med datagrundlaget for analysen, herunder deres dækning af indikatorer på byniveau (da mange internationale data kun er tilgængelige på regionalt niveau). Det var også forventet, at der ville være nogle indikatorer, som ikke var tilgængelige for alle byer eller lande. Kvaliteten af de internationalt tilgængelige data for mellemstore byer, som der er fokus på i dette projekt, viste sig dog ved nærmere analyse at være langt ringere end forventet. Da alle udvalgte indikatorer for de 12 byer var blevet indsamlet, viste en nærmere analyse en række alvorlige problemer med de internationale data, herunder: 

Manglende data på byniveau. Trods forsøg fra særligt Eurostat på at opbygge internationale statistiske data på byniveau, og trods et stigende fokus på byers betydning for vækst og konkurrencedygtighed, må vi som følge af denne analyse konstatere, at tilgængeligheden af alt ud over meget basale indikatorer (f.eks. indbyggertal og BNP-data) er yderst mangelfuld på byniveau.

Ringe repræsentativitet af indikatorer. Tilgængelige indikatorer indfanger kun en lille del og kun i ringe grad mange af de faktorer, som er vigtige forudsætninger for vækst i byer og byregioner. Derudover er de særligt uegnede til at belyse økonomiske og andre forhold mellem centerbyen og oplandet inden for en byregion. Byregionen er et forholdsvis nyt koncept, som i stigende grad vinder indpas i analyser af byers økonomiske præstation i lyset af en voksende anerkendelse af oplandets betydning for en byregions samlede økonomiske præstation. Dette peger på et behov for at højne kvaliteten af data, også internationalt set, om byregioners økonomiske forhold.

Mangelfuld datadækning. For mange af de indikatorer, som rent faktisk findes i internationale datakilder, er der meget ringe datadækning. Således er der for mange indikatorer kun tilgængelige data for nogle få lande, hvilket umuliggør internationale analyser.

Utilstrækkelig datakvalitet. Grundet manglende standardisering af metoder til geografisk afgræsning og til indsamling og beregning af data på tværs af lande, finder vi desuden meget svingende datakvalitet og uoverensstemmelser i eksempelvis geografiske afgræsninger. Der er også forskelle på, hvordan lande opgør de samme indikatorer. Nogle forskelle afspejler naturligvis bagvedliggende forskelle i institutionelle strukturer eller andre grundlæggende forskelle i de pågældende lande. Andre forskelle i data stammer dog tydeligvis fra forskellige tilgange til beregning af den samme indikator eller forskelle i indsamling af data. Ydermere peger nogle uforklarlige ”outlier”-tal i de indsamlede data på, at der kan være fejl i dataene, som er blevet overset i den kvalitetskontrol, som dataene må forventes at blive udsat for af de nationale statistikbureauer, som har indsamlet dem, og af Eurostat.

9


Omfanget af disse dataproblemer kunne ikke forudses ved opstarten af projektet og er derfor først blevet identificeret gennem den arbejdsproces, som har fundet sted. På baggrund af disse dataproblemer er det ikke muligt at gennemføre en meningsfyldt international sammenligning. Dette illustreres af de internationale data, som præsenteres og diskuteres i kapitel 4. Til gengæld vurderes de indsamlede data stadigvæk at udgøre et vigtigt input til de dybdegående casestudier, som også gennemføres i The City Regions Project. Analyser af de 12 byers nationale præstation præsenteres i kapitel 5, på baggrund af de kvantitative byprofiler, som fremgår af bilaget. I det følgende beskrives de datakilder og indikatorer, som er anvendt i analysen.

Datakilder To primære databaser fra Eurostat blev anvendt i analysen: Eurostat Regional Statistics og Urban Audit.1 Eurostat Regional Statistics indeholder indikatorer frem til 2007 om f.eks. økonomi og demografi på niveau af europæiske regioner. Dette er en den primære datakilde for internationale data i analysen. Urban Audit databasen indeholder en bred vifte af data om europæiske byer, herunder data om demografi, økonomi, kultur osv. Databasen har dog to store begrænsninger, hvorfor den i denne analyse kun anvendes til nogle få indikatorer. For det første er de nyeste Urban Audit data indsamlet i perioden 2004 til 2006. Udover at mange af disse data er relativt gamle, er det desuden ikke muligt at se præcis, hvilket år data er fra. For det andet er graden af datadækning på tværs af lande dårlig, på grund af stor variation i hvilke data, man har valgt at indsamle i de forskellige europæiske lande. Det er derfor meget vanskeligt at få brugbare, internationalt sammenlignelige data fra Urban Audit. Derfor har vi i flere situationer (hvor det var relevant) valgt at anvende tilgængelige og nyere data fra Eurostat Regional Statistics i stedet for Urban Audit data. De danske kvantitative byprofiler, som præsenteres i kapitel 5 og i bilag 1, bygger primært på indikatorer fra Danmarks Statistik, idet Danmarks Statistik gør det muligt at indsamle mere præcise indikatorer på byniveau og for byregionen. Danmarks Statistik er således anvendt for at få det bedst mulige detaljeringsniveau for profilerne af de tre centrale byer i analysen. De danske byprofiler inddrager også udvalgte indikatorer fra Erhvervs- og Byggestyrelsens REGstat database.2 For at undersøge mulighederne for sammenligning af indikatorer for de tre vestdanske byer og de ni udenlandske casebyer, er der dog også indsamlet Eurostat indikatorer for de danske byer. Disse data fremgår af kapitel 4, som præsenterer et overblik over centrale indikatorer på økonomisk præstation og forudsætninger for vækst for alle 12 byer. De 12 byprofiler, som præsenteres i kapitel 5 og i bilaget, bygger desuden på data fra andre relevante datakilder, herunder Creative Class databasen3 og Svendsen & Svendsens (2009) undersøgelse af social kapital.4

1

For mere information se: Regional Statistics, http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/region_cities/regional_statistics, og Urban Audit, http://www.urbanaudit.org. 2 Se mere på Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/regionaludvikling/0/3. 3 The Creative Class database er resultat af forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS. 4 Svendsen, G.T og Svendsen, G.LH. (2009): Handbook of Social Capital.

10


Geografisk dækning af internationalt sammenlignelige data En af ulemperne ved internationalt sammenlignelige data er som nævnt, at de typisk dækker et større geografisk område end selve byen. Dette skyldes, at hovedparten af indikatorer er opgjort på NUTS3-niveau (svarende til landsdele i Danmark) eller NUTS2-niveau (svarende til regioner i Danmark). Analyser baseret på de kvantitative byprofiler skal derfor fortolkes med varsomhed. For hver indikator, som anvendes i denne analyse, angiver vi derfor også tydeligt, hvilket geografisk niveau, den er opgjort på. Det er dog i denne analyse vurderet, at indikatorer på både NUTS2 og NUTS3 er med til at tegne et billede af storbyen, idet udvælgelsesprocessen for de ni udenlandske casebyer, som beskrevet i afsnit 3.1, har forsøgt at imødekomme denne problemstilling bedst muligt. Vores casebyer er således de eneste storbyer i deres NUTS3 og NUTS2-regioner (på nær Turku, som ligger i samme NUTS2-region som den finske hovedstad Helsinki); de udgør således en betydelig andel af regionen, idet mindst 29 procent af den samlede befolkning i regionen bor i storbyen. Desuden viser tidligere studier (som beskrevet i projektets Delrapport 1), at økonomisk vækst er koncentreret i storbyer, hvorfor en stor del af regionens ressourcer og kilder til vækst også må antages at være koncentreret i storbyen. For enkelte indikatorer er det kun muligt at få data på landeniveau. For hver af disse indikatorer er det vurderet, om de er et udtryk for noget generelt, som kan forventes at gælde i alle byer inden for samme land. Social kapital er et eksempel på en indikator, som kun findes på landeniveau, men som vurderes at kunne sige noget generelt om kulturen i landet og dermed også om kulturen i landets byer. Tabel 3.4 præsenterer de forskellige geografiske niveauer, som der opereres med i analysen. Bemærk venligst, at der for nogle geografiske afgrænsninger (byen og byregionen) anvendes flere forskellige datakilder for de danske og de øvrige europæiske byer, afhængigt af indikatoren og datatilgængelighed.

Tabel 3.4.: Geografiske niveauer, som anvendes i analysen Område

Datakilde og beskrivelse af datakilde

Land

Eurostat NUTS1 (nationale data)

Landsdel/region

Eurostat NUTS2 (data på landsdelsniveau)

Byregion

Eurostat NUTS3 (data for den udvidede byregion) For de danske byer: Functional Urban Area (FUA) er en geografisk afgræsning af byregioner defineret af Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune samt Region Nord, 5 Midtjylland og Syddanmark. Data for disse FUA-områder indsamles via Danmarks Statistik

By

Eurostat Urban Audit Core City eller Eurostat NUTS4 (data på kommuneniveau, også kaldet LAU4) For de danske byer: Kommunedata fra Danmarks Statistik

Kilde: DAMVAD 2010.

5

FUA (”Functional Urban Area” eller byregion) afgrænsningerne, som anvendes i dette projekt, er:  Odense FUA = Odense, Assens, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Kerteminde, Svendborg.  Aalborg FUA = Aalborg, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerlands.  Aarhus FUA = Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs.  København FUA = København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk.

11


Byprofilerne for de ni udenlandske storbyer bygger primært på indikatorer på byregionsniveau (NUTS3), regionalt niveau (NUTS2) og landeniveau (NUTS1). Enkelte indikatorer, f.eks. fra Urban Audit, er tilgængelige på byniveau (NUTS4). De danske byprofiler omfatter flere indikatorer på byniveau, idet Danmarks Statistik her er anvendt som den primære kilde. Der er dog, som nævnt i afsnit 3.2, også indsamlet Eurostat data for de tre danske byer; disse data præsenteres i kapitel 4, tabel 4.1. Se tabel 3.5 for et overblik over de geografiske områder, som er anvendt i analysen. Tabellen dækker de tre vestdanske byer, de ni udenlandske casebyer, samt hovedstæder i de lande, som er omfattet af analysen. Hovedstæder medtages i analysen og i byprofilerne, som præsenteres i bilag 1, for at sætte storbyernes præstation i relief i forhold til den vigtigste metropol i hvert land.

3.3 Udvælgelse af indikatorer til byprofilerne DAMVAD har på baggrund af analyserammen beskrevet i kapitel 2 udarbejdet en bruttoliste over indikatorer til at beskrive en bys ressourcer. Bruttolisten er udarbejdet ved en gennemgang af de fire typer af ressourcer i analyserammen, som blev beskrevet i kapitel 2: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. Alle relevante, mulige indikatorer fra de valgte datakilder blev identificeret, hvilket genererede en indledende bruttoliste over indikatorer. Udvælgelsen af indikatorer til byprofiler blev baseret dels på datatilgængeligheden for de forskellige indikatorer og dels på erfaringer fra tidligere studier af byer og regioners økonomiske præstation og forudsætninger for vækst. Indikatorer med store datamangler blev sorteret fra. Hvor der var to eller flere indikatorer, som belyste det samme, blev de indikatorer, som havde den bedste datadækning, og som havde de mest præcise data (f.eks. på byniveau frem for regionsniveau), udvalgt. Denne proces resulterede i den endelige liste over indikatorer, som fremgår af tabel 3.6. Gennem hele rapporten præsenteres data sammen med et piktogram, der opsummerer forholdet mellem geografiske niveauer og de dataniveauer, som anvendes. Piktogrammet ses i figur 3.2.

Figur 3.2: Forholdet mellem geografiske niveauer og dataniveauer (NUTS-niveauer)

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Kilde: DAMVAD 2010.

12


Tabel 3.5: Oversigt over geografiske niveauer anvendt i analysen By

Land

Landsdel/region

Byregion

NUTS4

NUTS1

NUTS2

NUTS3

Odense

Danmark

Region Syddanmark

Landsdel Fyn

Aalborg

Danmark

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Aarhus

Danmark

Region Midtjylland

Landsdel Østjylland

København

Danmark

Region Hovedstaden

Landsdelene København by og København omegn

Göteborg

Sverige

Vest Sverige

Västre Götalands län

Stockholm

Sverige

Stockholm

Stockholms län

Turku

Finland

Sydfinland/Etelä Soumi

Varsinais- suomi

Helsinki

Finland

Sydfinland/Etelä Soumi

Uusimaa

Eindhoven

Holland

Noord-Brabant

Zuidoost-Noord-Brabant

Groningen

Holland

Groningen

Overig Groningen

Amsterdam

Holland

Noord-Holland

Groot-Amsterdam

Manchester

Storbritannien

Greater Manchester

Greater Manchester South

Nottingham

Storbritannien

Derbyshire and Nottinghamshire

Nottingham

Inner London

Storbritannien

Inner London

Inner London

Freiburg

Tyskland

Freiburg

Freiburg im Breisgau, Stadtkreis

Saarbrucken

Tyskland

Saarland

Stadtverband Saarbrücken

Karlsruhe

Tyskland

Karlsruhe

Karlsruhe, Stadtkreis

Berlin

Tyskland

Berlin

Berlin

Danske byer

Øvrige byer

Kilde: DAMVAD 2010.

13


Tabel 3.6: Liste over indikatorer anvendt i analysen Tema

Indikatorer for de danske byer

Eurostat indikatorer for alle 12 byer

Erhvervsspecialisering for udvalgte brancher

N/A

Byens vækstsystem Komplementaritet mellem byens ressourcer

Andel af beskæftigede og arbejdsstyrken med en videregående uddannelse Etableringsrate og kapitaludbud

Interaktion og samspil mellem byens ressourcer

Andel af innovative virksomheder

N/A

Undervisning i iværksætteri

Erhverv Produktivitet og værditilvækst

Produktivitet og værditilvækst

Produktivitet og værditilvækst

Virksomhedssammensætning

Antal virksomheder, andel af SMV’er og eksportintensive virksomheder

Antal virksomheder per 1.000 indbyggere

Private F&U udgifter og privatansatte forskere

Private F&U udgifter som andel af BNP og i mio. euro

Andelen af privatansatte F&U medarbejdere Andel innovative virksomheder

Erhvervsstruktur Iværksætteri

Virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher

Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher

Andel af private beskæftigede

Andel af private beskæftigede

Etableringsrate og andel af vækstiværksættere

N/A

Etableringsrate på brancher Nyopstartede virksomheder indenfor information – og kommunikationsteknologi Viden Forskningsinstitutioner

Uddannelsesinstitutioner

PhD studerende Antal forskere og forskere som andel af privat beskæftigelse

Andel af offentlige og universitets ansatte F&U medarbejdere Den offentlige sektor og universiteters F&U udgifter som andel af BNP og i mio. euro

Andelen af studerende på en videregående uddannelse

Andel af studerende på videregående uddannelser Andel af studerende efter uddannelsesniveau

14


Tema

Indikatorer for de danske byer

Eurostat indikatorer for alle 12 byer

Internationalisering af forskning og uddannelse

Udenlandske forskere

N/A

Orientering mod erhvervslivet

Praktikpladser per 1.000 beskæftigede

N/A

Demografi

Demografi

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen

Menneskelig kapital

Arbejdsstyrkens og beskæftigedes uddannelsesniveau

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv

Beskæftigede inden for videnskab og teknologi

Deltagelse i livslang læring

Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv

Den kreative klasse og talenter

Deltagelse i livslang læring

Studieophold i udlandet og antal udenlandske studerende

Talent

Den kreative klasse og talenter Social kapital

Social kapital

Social kapital

Evnen til at tiltrække og fastholde arbejdskraft

Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft

Andel udenlandske EU-borgere Indpendling

Rammer The business environment

Kapitaludbud og rådgivning

N/A

The living environment

Kriminalitet

Kriminalitet

Kulturudbud og anvendelsen heraf

Rekreative områder og kulturudbud

Offentlig transport

Offentlig transport

Tilgængelighed med fra luften

Tilgængelighed fra luften

Tilgængelighed med jernbane

Tilgængelighed med jernbane

Tilgængelighed fra vej

Tilgængelighed fra vej

Multitilgang

Multitilgang

Infrastruktur og tilgængelighed

Kilde: DAMVAD 2010.

15


4 De 12 storbyers præstation – i et internationalt perspektiv Som tidligere nævnt var et af de oprindelige formål med udarbejdelsen af de kvantitative byprofiler at gennemføre en international sammenligning af de 12 byers økonomiske præstation og forudsætninger for vækst for derved at belyse de tre vestdanske byers relative styrker og svagheder i et internationalt perspektiv. Som beskrevet i kapitel 3, har denne internationale sammenligning vist sig ikke at være mulig at gennemføre grundet kvalitets- og dækningsproblemer i de internationale data. For at give et overblik over resultaterne af byprofilerne har vi dog samlet udvalgte indikatorer i tabel 4.1 på næste side, på baggrund af data fra Eurostat. Indikatorerne er udvalgt ud fra 1. En vurdering af deres egnethed til at tegne et billede af de fire ressourceområder, Erhverv, Viden, Talent og Rammer, og 2. Tilgængelighed af data på tværs af de 12 byer. Der er dog medtaget enkelte indikatorer, hvor datadækningen er mangelfuld for nogle af landene. Tabel 4.1 præsenterer en oversigt over udvalgte indikatorer fra byprofilerne, som tegner et billede af byernes præstationer og ressourcer. For de detaljerede byprofiler og mere information om de valgte indikatorer, se venligst bilag 1. For at vurdere, om der er sammenhæng mellem byens præstationer og ressourcer, og for at se om nogle af de 12 casebyer havde en særlig stærk ressourcebase, har DAMVAD i samarbejde med opdragsgiver udviklet en simpel farvebaseret teknik til kategorisering af data. For hver indikatorer skelnes der mellem:  De byer, som ligger bedst placeret blandt de 12 byer (fremhævet med grønt i tabel 4.1)  De byer som ligger dårligst placeret blandt de 12 byer (fremhævet med rødt)  De byer, som ligger i midten, rangeret i forhold til de 12 byer (fremhævet med gult). Kategoriseringen er gennemført på baggrund af en subjektiv vurdering af graden af spredning inden for hver indikator. Der er således nogle indikatorer, hvor eksempelvis fire eller fem byer vurderes at ligge markant lavere end resten af byerne, mens der er andre indikatorer, hvor kun en eller to byer rangerer markant dårligere end de øvrige byer. Denne metode er anvendt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af spredningen mellem byerne, end hvis vi havde valgt en generel inddeling efter eksempelvis de fire bedst præsterende og de fire dårligst præsterende byer. Enkelte data er desuden fremhævet med gråt. Dette indikerer, at der er tvivl omkring rigtigheden af de data, som er indhentet fra Eurostat. Som det fremgår af farvekodningen, er der ikke nogen klare mønstre i byernes præstation, eller nogen tydelige forhold mellem byernes præstation og de ressourcer, som kendetegner byerne. Det vurderes dog ikke, at dette er et udtryk for at der ikke er sammenhæng mellem byernes præstation og deres ressourcebaser, men snarere at kvaliteten af tilgængelige data er så ringe (og kompleksiteten i det sæt af faktorer, som påvirker byers økonomiske præstation, så høj), at disse sammenhænge ikke kan påvises ud fra de tilgængelige data.

16


Tabel 4.1: Overblik over udvalgte indikatorer

Tilgængelighed fra vej (EU27=100)

Tilgængelighed fra jernbane (EU27=100)

Tilgængelige hed fra luften (EU27=100)

Andel EU-borgere fra andre lande

Koruptionsindeks (international rangering)

Tillid (international rangering - 86 lande)

Talenter (international rangering)

RAMMER

Kreativklasse (international rangering)

Deltagelse i formel livslang læring

Deltagelse i generel livslang læring

Andelen af beskæftigelse inden for højteknologiske erhverv

Andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi

Andelen af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen

TALENT

Andel af studerende på videregående uddannelse

Universiteternes FoU udgifter (mio. euro) Andel af studerende på videregående uddannelse ud af alle 2024 årige

Andelen af offentlig ansatte FoU medarbejdere

VIDEN

Andelen af private beskæftigede

Private FoU udgifter (mio. euro)

ERHVERV

Andelen af privatansatte FoU medarbejdere

Udvikling i BNP per indbygger 1997 - 2007

PRÆSTATION

BNP per indbygger (DKK per indbygger)

BY

Geografisk niveau

NUTS3 NUTS3NUTS2 NUTS2 NUTS3NUTS2NUTS2NUTS2NUTS2 NUTS2NUTS2NUTS2NUTS2NUTS1NUTS1NUTS4NUTS4NUTS1NUTS1NUTS4NUTS4NUTS4NUTS4 1997År 2007 2007 2007 2007 2006 2007 2007 2008 2008 2007 2008 2009 2007 2003 2003 2002 2002 2005 2009 2006 2006 2006 2006 Manchester 37.800 71% 10% 254 66% 0,08% 483 N/A N/A 62% 24% 29% 5% 38% 8% 70 238 21 17 N/A 202 189 132 Eindhoven 36.000 67% 97% 2.165 76% 3% N/A 58% 17% 67% 25% 35% 5% 42% 8% N/A N/A 5 6 2% 123 202 189 Groningen 54.300 64% 74% 34 63% 26% N/A 85% 30% 62% 24% 36% 4% 42% 8% 199 341 5 6 1% 66 135 132 Nottingham 42.800 50% 31% 989 68% 2% 216 N/A N/A 61% 28% 28% 3% 38% 8% 267 514 21 17 N/A 135 132 80 Aalborg 37.700 49% 22% 56 66% 11% 181 59% 16% 58% 25% 32% 4% 80% 8% 292 432 1 2 1% 94 39 44 Turku 33.300 49% 49% 2.416 69% 16% 639 98% 25% 61% 31% 42% 8% 80% 9% 316 456 4 6 1% 83 13 14 Göteborg 36.000 48% 63% 2.374 64% 0,33% 427 66% 19% 59% 26% 34% 6% 71% 13% 99 250 3 3 N/A 110 30 29 Århus 38.700 47% 35% 470 65% 3% 369 70% 19% 60% 26% 35% 5% 80% 8% 171 329 1 2 1% 86 56 63 Saarbrücken 36.400 34% 21% 132 69% 16% 106 44% 15% 61% 14% 29% 6% 42% 3% 145 481 22 14 6% N/A N/A N/A Odense 35.200 34% 49% 256 63% 1% 125 57% 14% 58% 23% 31% 3% 80% 8% 276 428 1 2 1% 98 65 66 Freiburg 36.900 19% 43% 1.105 56% 9% 296 N/A N/A 61% 20% 33% 7% 42% 3% N/A N/A 22 14 5% 115 181 160 Karlsruhe 48.100 12% 43% 2.126 66% 19% 485 N/A N/A 62% 22% 37% 7% 42% 3% N/A N/A 22 14 7% 110 210 188

Kilde: DAMVAD 2010.

17


5 De 12 storbyers præstation – i et nationalt perspektiv Begrænsningerne i internationale data på byniveau afholder os, som beskrevet i kapitel 3 og 4, fra at gennemføre meningsfyldte sammenligninger af årsager til byers økonomiske præstation på tværs af landegrænser. Det er dog stadigvæk interessant at se nærmere på de 12 europæiske storbyers præstation i et nationalt perspektiv. På baggrund af de kvantitative byprofiler, som præsenteres i bilaget til denne rapport, kan vi udlede information om de 12 storbyers økonomiske præstation og forudsætninger for vækst, herunder hvor de adskiller sig fra hovedstaden i deres land, landsgennemsnittet og andre eventuelle casebyer i samme land. Dette kapitel præsenterer en sammenfatning af de 12 byers økonomiske profil på baggrund af de data, som er indsamlet og analyseret i byprofilerne. Vi ser blandt andet nærmere på, hvor byerne har en styrkeposition i et nationalt perspektiv, og hvor byerne ligger under landsgennemsnittet. Dette gør det muligt at angive, hvor byens ressourcebase giver gode særligt forudsætninger for varig vækst, samt hvor byens ressourcer med fordel kan styrkes med henblik at skabe bedre forudsætninger for vækst. For mere information om byernes præstation og ressourcer, se venligst bilag 1. Her findes også beskrivelser og definitioner af de indikatorer, som indgår i profilerne af de 12 europæiske byer. Det skal bemærkes, at de udenlandske byprofiler bygger på data fra Eurostat, mens de danske byprofiler primært bygger på data fra Danmarks Statistik (for herved at opnå bedre datakvalitet og -tilgængelighed).

18


5.1 De tre vestdanske storbyer Aalborg Byens vækstsystem Aalborg er blandt andet specialiseret inden for telekommunikation, hvilket kan ses som et udtryk for, at der har været særligt gode betingelser for denne branche. Et forhold kan være, at virksomhederne har mulighed for at samarbejde med Aalborg Universitet. Bagsiden af medaljen er, at en koncentreret erhvervsspecialisering gør byen mere sårbar. Region Nordjylland er desuden den danske region, hvor den største andel (21 pct.) af personer i alderen 16-64 år har modtaget undervisning i iværksætteri. Erhverv Erhvervslivet i Aalborg er relativt mere eksportintensivt end erhvervslivet i Danmark generelt set. Eksportintensive erhverv betaler typisk en højere realløn end virksomheder i andre brancher. En høj andel af eksportintensive virksomheder bidrager dermed til den regionale vækst og velstand. De brancher, der beskæftiger flest, er industri og handel. Primære erhverv står dog med sine 18 pct. for den største andel af virksomhederne i regionen. Dette kan være forklaringen på, at andelen af innovative virksomheder i Region Nordjylland ligger under landsgennemsnittet, og at de beskæftigede i regionen har et uddannelsesniveau, der ligger under niveauet for Region Midtjylland og Region Hovedstaden. De private virksomheders investering i F&U medarbejdere og udgifter til F&U, som andel af regionens BNP, ligger væsentligt under niveauet for virksomheder i Region Hovedstaden. Viden I Aalborg er der en større andel af de studerende på de videregående uddannelser, der vælger at blive PhD end i resten af landet. Region Nordjylland er desuden den af de tre vestdanske regioner, der har den største andel af udenlandske forskere per 10.000 indbyggere. Region Nordjylland ligger dog væsentligt under niveauet i Region Hovedstaden. Talent Aalborg er den af de tre vestdanske byer, der oplever den mindste nettoudflytning af personer i alderen 25-35 år, hvilket påvirker virksomhedernes muligheder for at tiltrække arbejdskraft i en positiv retning. Aalborg har dog en forholdsvis lav andel af udenlandske EU borgere sammenlignet med København. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Aalborg ind på en 4. plads i rangeringen af danske byer, efter Aarhus og Odense, og efter København, som ligger nr. 1. Rammer Kapitaludbudet i Region Nordjylland ligger væsentligt under niveauet i Region Hovedstaden, men etableringsraten er ikke væsentlig forskellig. Det kan være et udtryk for, at de virksomheder, der etablerer sig i Region Nordjylland, er mindre kapitalintensive, og at der er fravær af eksempelvis bioteknologivirksomheder med et stort kapitalbehov. 86 pct. af brugerne af det regionale Væksthus er tilfredse med vejledningen, hvilket tegner et billede af gode offentlige rammer for at understøtte iværksætteri og sikre en god erhvervsservice. Byens ”living environment” målt på borgernes brug af forskellige kulturelle aktiviteter viser, at borgerne i Nordjylland i samme omfang som borgere i resten af landet benytter kulturelle aktiviteter. Data viser desuden, at særligt cirkus og zoologisk have er aktiviteter, der benyttes flittigt i Region Nordjylland sammenlignet med resten af landet. Overordnet set peger byprofiler på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Aalborg:  Specialiseret inden for telekommunikation  Andelen af innovative virksomheder er lav  Uddannelsesinstitutioner med fokus på at  Erhvervslivets investering i forskning er lav understøtte erhvervsliv, herunder iværksætteri  De beskæftigedes uddannelsesniveau er lavt  Relativt stor andel af PhD studerende og  Lav andel af udenlandske EU borgere og lav udenlandske forskere andel af den kreative klasse

19


Aarhus Byens vækstsystem Aarhus er specialiseret inden for telekommunikation, hvilket kan ses som et udtryk for, at der har været særligt gode betingelser for denne branche. Et forhold kan være, at virksomhederne har haft mulighed for at samarbejde med Aarhus Universitet. Bagsiden af medaljen er, at specialisering også er med til at gøre byen mere sårbar. Region Midtjylland har desuden den næsthøjeste andel (efter Region Nordjylland) af personer i alderen 16- 64 år, som har modtaget undervisning i iværksætteri (20 pct.). Erhverv Handel, sundhed og socialvæsen er de brancher, der står for den største andel af virksomheder i Aarhus, og hvor hovedparten af de beskæftigede har arbejde, idet handel beskæftiger 17 pct., videnservice beskæftiger 8 pct. og sundhed og socialvæsen 20 pct. Andelen af innovative virksomheder i Region Midtjylland ligger over landsgennemsnittet og tæt på niveauet i Region Hovedstaden. De private virksomheders investering i F&U medarbejdere og udgifter til F&U, som andel af regionens BNP, ligger dog væsentligt under niveauet for virksomheder i Region Hovedstaden. Viden I Aarhus er der en forholdsvis stor andel af de studerende på de videregående uddannelser, der vælger at blive PhD, men andelen er lavere end i Aalborg og København. Region Midtjylland har dog i forhold til resten af landet en høj andel af forskere med en PhD grad målt per 10.000 indbyggere. Det tegner et billede af, at Aarhus og Region Midtjylland har en høj ”kvalitet” af videnarbejdere i byen og regionen. Region Midtjylland har en relativ lille andel af udenlandske forskere per 10.000 indbyggere i forhold til Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Talent I Aarhus har 44 pct. af arbejdsstyrken og 39 pct. af de beskæftigede en videregående uddannelse, hvilket er på niveau med København og over landsgennemsnittet. Det tegner et billede af by med et relativt højt niveau af videnmedarbejdere, der kan bidrage til innovation og vækst. I Region Midtjylland er der blandt de beskæftigede en relativ stor andel, som er beskæftiget indenfor højteknologiske erhverv. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Aarhus ind på en 2. plads i rangeringen af danske byer, hvor København ligger nr. 1. Aarhus har desuden en forholdsvis lav andel af udenlandske EU borgere sammenlignet med København. Aarhus er den af de fire danske byer, der oplever den største nettoudflytning af personer i alderen 25-35 år, hvilket påvirker virksomhedernes muligheder for at tiltrække arbejdskraft. Det bør dog undersøges nærmere, hvor de flytter hen, da de stadig godt kan arbejde i Aarhus Kommune. Rammer Kapitaludbudet i Region Midtjylland ligger væsentligt under niveauet i Region Hovedstaden, men etableringsraten er ikke væsentlig forskellig. Det kan være et udtryk for, at de virksomheder, der etablerer sig i Region Midtjylland, er mindre kapitalintensive, og at der er fravær af eksempelvis bioteknologivirksomheder med et stort kapitalbehov. 86 pct. af brugerne af det regionale Væksthus er tilfredse med vejledningen, hvilket tegner et billede af gode offentlige rammer for at understøtte iværksætteri og sikre en god erhvervsservice. Aarhus’ ”living environment” målt på borgernes brug af forskellige kulturelle aktiviteter viser, at borgerne i Østjylland i samme omfang som borgere i resten af landet benytter kulturelle aktiviteter. Data viser, at særligt sportsarrangementer, kulturlandskaber og bymiljøer tiltrækker beboerne i Østjylland sammenlignet med resten af landet. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Aarhus:  Specialiseret inden for telekommunikation  Erhvervslivets investering i forskning er lav  Uddannelsesinstitutioner med fokus på at  Lav andel af udenlandske EU borgere understøtte erhvervsliv, herunder iværksætteri  Nettoudflytning kan være en udfordring, hvis veluddannede flytter væk fra pendlingsopland  Mange videnarbejdere

20


Odense Byens vækstsystem En specialisering inden for sundhedsvæsen og undervisning kan ses som et udtryk for en koncentration af offentlige videnarbejdspladser. Den manglende specialisering inden for private erhverv gør dog byen sårbar. Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark understøtter iværksætteri. Dog ligger andelen (19 pct.) af personer i alderen 16- 64 år, som har modtaget undervisning i iværksætteri, lavere end i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Erhverv Odense er en by med en relativ stor andel af virksomheder i eksportintensive erhverv. Virksomheder i de eksportintensive erhverv udbetaler typisk en højere realløn, hvorved de bidrager til mere vækst og velstand. Region Syddanmark har en stor andel af vækstiværksættere, hvor regionen ligger over niveauet i Region Hovedstaden. Etableringsraten ligger dog under landsgennemsnittet, hvilket tegner et billede af, at blandt de iværksættere, som etablerer sig i Region Syddanmark, formår en større andel end i resten af landet at skabe vækst. De private virksomheders investering i F&U medarbejdere og udgifter til F&U som andel af regionens BNP ligger dog væsentligt under niveauet for virksomheder i Region Hovedstaden. Viden I Odense er der færre PhD studerende end i Aalborg og Aarhus, og andelen af de studerende på de videregående uddannelser, der vælger at tage en PhD, er også lavere. I Region Syddanmark er der forholdsvis få forskere med en PhD grad per 10.000 indbyggere, hvilket påvirker virksomhedernes adgang til forskningsbaseret viden. Region Syddanmark har desuden en relativ lille andel af udenlandske forskere per 10.000 indbyggere i forhold til Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Talent Region Syddanmark har en forholdsvis lav andel af beskæftigede i højteknologiske erhverv. Odense har også en forholdsvis lav andel af udenlandske EU borgere sammenlignet med København. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Odense ind på en 3. plads i rangeringen af danske byer, efter Aarhus, som ligger nr. 2, og efter København, som ligger nr. 1. Rammer Kapitaludbudet i Region Syddanmark er væsentligt under niveauet i Region Hovedstaden, men etableringsraten er ikke væsentlig forskellig. Det kan være et udtryk for, at de virksomheder, der etablerer sig i Region Syddanmark, er mindre kapitalintensive, og at der er fravær af eksempelvis bioteknologivirksomheder med et stort kapitalbehov. Andelen af innovative virksomheder i Region Syddanmark kan styrkes, da det ligger under landsgennemsnittet. 84 pct. af brugerne af det regionale Væksthus er dog tilfredse med vejledningen, hvilket tegner et billede af gode offentlige rammer for at understøtte iværksætteri og sikre en god erhvervsservice Odenses ”living environment” målt på borgernes brug af forskellige kulturelle aktiviteter viser, at borgerne på Fyn i samme omfang som borgere i resten af landet benytter kulturelle aktiviteter. Data viser, at særligt cirkus og, zoologisk have er aktiviteter, som borgerne på Fyn er flittige brugere af. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Odense:  Vidensintensiv offentlig sektor  Erhvervslivets investering i forskning er lav  Eksportintensivt erhvervsliv  Lav andel af PhD studerende og udenlandske forskere  Relativ høj andel af vækstiværksættere  Lav andel af beskæftigede i højteknologiske erhverv

21


5.2 De ni udenlandske storbyer Göteborg Erhverv De brancher, der står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i Göteborg regionen er fremstilling, handel og finansiel- og forretningsservice. Fremstilling står for 12 pct. af virksomhederne i regionen og beskæftiger 33 pct. Fremstilling står også for en stor del af beskæftigelsen på landsplan i Sverige. Handel står for 26 pct. af virksomhederne og 23 pct. af de beskæftigede; finansiel- og forretningsservice er den branche med den største andel af virksomheder, idet den står for 39 pct. Branchen står samtidig for 18 pct. af beskæftigelsen i byen. I Stockholm beskæftiger finansiel- og forretningsservice en større andel (32 pct.) og står for 52 pct. af virksomhederne. Göteborg har en bruttoværditilvækst per beskæftiget og BNP per indbygger, som ligger betydeligt under gennemsnittet sammenlignet med Stockholm, men dog på niveau med landsgennemsnittet. Virksomhederne i Göteborg regionen har en overgennemsnitlig andel af privatansatte F&U medarbejdere sammenlignet med Stockholm. Virksomhederne i Göteborg har desuden en relativ høj investering i F&U-aktiviteter, målt som andel af BNP og i absolutte værdier. Viden Universiteterne i Göteborg beskæftiger 37 pct. af regionens F&U medarbejdere, hvor resten primært er beskæftiget i erhvervslivet. Der tegner sig et billede af, at den offentlige sektor ikke er specielt forskningsintensiv, hverken målt på medarbejdere eller udgifter til F&U, set i forhold til universiteternes investeringer og den offentlige sektors investering i F&U i Stockholm. Blandt de 20-24 årige i Göteborg har 66 pct. en videregående uddannelse. Det er dog under niveauet for både Stockholm og Sverige som helhed, hvor den tilsvarende andel er henholdsvis 74,3 pct. og 73 pct. Også i forhold til antallet af offentlige og universitetsansatte F&U medarbejdere ligger Vestsverige under landsgennemsnittet. Talent Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Göteborg ind på en 2. plads i rangeringen af svenske byer. På andre indikatorer præsterer byen dog dårligt. Således er andelen af befolkningen, der arbejder inden for videnskab og teknologi, væsentligt under niveauet i Stockholm. Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse i Göteborg regionen, er 26 pct., hvilket er betydeligt under niveauet i Stockholm men på niveau med landsgennemsnittet. Også andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ligner landsgennemsnittet i Sverige, men er på et niveau under Stockholm. Rammer Infrastrukturen i Göteborg har en bedre tilgængelighed end Stockholm fra såvel luften som fra jernbane og vej. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Göteborg:  Stærk ressourcebase inden for fremstilling, handel  Lav andel af unge med videregående og finansiel- og forretningsservice uddannelse  Høj andel af ansatte inden for privat F&U  Relativ lav andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse  Forholdsvis god tilgængelighed

22


Turku Erhverv De brancher, der står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i Turku er finansiel- og forretningsservice samt handel. Fremstillingsbranchen beskæftiger også en stor andel, men har færre virksomheder, hvilket vidner om, at der er få men store fremstillingsvirksomheder i regionen. Bruttoværditilvæksten per beskæftiget i Turku byregion er på 62.615 euro. Det er på niveau med landsgennemsnittet men under niveauet for Helsinki, hvor tilvæksten er 72.554 per beskæftiget. Samme tendens gør sig gældende for BNP per indbygger; her er niveauet 33.300 per indbygger, hvilket ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet. Til gengæld er det under gennemsnittet sammenlignet med Helsinki byregion, hvor BNP er på 46.600 per indbygger. Ser man på andelen af privat beskæftigede, er den i Turku byregion på 69 pct., hvilket er en overgennemsnitlig andel sammenlignet med Helsinki byregion og hele landet, hvor andelen er hhv. 68 pct. og 67 pct. Erhvervslivets investeringer i F&U ligger under landsgennemsnittet, både målt på andelen af F&U medarbejdere og på udgifter til F&U som andel af BNP. Viden Andelen af offentlige ansatte F&U medarbejdere er relativt højere i Turku regionen end i resten af Finland. En forklaring er, at Helsinki for denne indikator medregnes i regionen. Målt på universiteternes andel af F&U medarbejdere ligner Turku resten af landet. Den offentlige sektor og universiteterne bruger en lavere andel af på F&U, målt som andel af BNP, end samme sektorer i resten af Finland. En høj andel af de unge i regionen tager dog en videregående uddannelse, hvilket skaber gode forudsætninger for regionens arbejdspladser i at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Talent Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i alderen 15-64 år er i Turku på 66 pct., hvilket er over landsgennemsnittet på 60 pct., men lidt under niveauet i Helsinki, hvor andelen er 70 pct. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Turku ind på en 3. plads i rangeringen af 25 finske byer. Andelen af beskæftigede inden for vidensintensive erhverv er højere i Turku end i resten af Finland. Regionen (hvor Helsinki også er placeret) beskæftiger desuden 50 pct. af landets beskæftigede inden for videnskab og teknologi og højteknologiske erhverv. Rammer Adgangen til rekreative områder er bedre i Turku end i Helsinki, så målt på parameteren rekreative områder tilbyder Turku bedre livskvalitet end hovedstaden. Turku er dog sværere tilgængelig end Helsinki fra resten af Europa. Dårlig tilgængelighed fra andre steder i Europa er desuden et generelt finsk problem. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Turku:  Høj andel af virksomheder og beskæftigede inden  Erhvervslivet investerer relativt lidt i F&U for finansiel- og forretningsservice  Dårlig tilgængelighed sammenlignet med Helsinki (et generelt finsk problem)  Høj andel af beskæftigede inden for vidensintensive erhverv  En høj andel af unge tager en videregående uddannelse

23


Groningen Erhverv Erhvervsstrukturen er centreret omkring handel, der står for 35 pct. af virksomhederne og 26 pct. af de beskæftigede, samt finansiel- og forretningsservice, der står for 26 pct. af virksomhederne og 33 pct. af de beskæftigede. Nogenlunde samme tendens gør sig gældende på landsplan. Bruttoværditilvæksten per beskæftiget i Groningen er på 115.599 euro. Det er markant over niveauet for Amsterdam, hvor tilvæksten er 80.702 euro per beskæftiget, og for hele landet, hvor den ligger på 74.954 euro. I forhold til BNP per indbygger er Groningen ligeledes på et højt niveau med 54.300 euro. Til sammenligning er BNP per indbygger 52.700 euro i Amsterdam, mens gennemsnittet for hele landet er 34.700 euro. Andelen af privat beskæftigede i Groningen byregion er på 63 pct. Det er under gennemsnittet sammenlignet med Amsterdam og Holland, hvor den tilsvarende andel er henholdsvis 70 pct. og 74 pct. Erhvervslivet beskæftiger en stor andel af regionens F&U medarbejdere, idet 74 pct. af regionens F&U medarbejdere er privatansatte. Dette er dog et niveau, der overgås af Eindhoven, hvor 97 pct. er beskæftigede i den private sektor. På landsplan ligger niveauet for andelen af privat ansatte F&U medarbejdere på 79 pct. Erhvervslivet i Groningen investerer relativt lidt i F&U, målt som andel af BNP, sammenlignet med Eindhoven, Amsterdam og det hollandske landsgennemsnit. Viden Den offentlige sektor i Groningen beskæftiger 26 pct. af regionens F&U medarbejdere. Resten er beskæftiget i erhvervslivet, eller er et udtryk for datamangel, da Eurostat ikke har data for universiteternes andel af F&U medarbejdere. Den offentlige sektor i Groningen bruger relativt færre midler på F&U, målt som andel af BNP, i forhold til Amsterdam og landsgennemsnittet. Byen har sin styrkeposition inden for universitetsområdet. Det kommer blandt andet til udtryk ved andelen af 20-24-årige, der er i gang med eller har færdiggjort en videregående uddannelse, som i Groningen region er på 85 pct., mens den til sammenligning udgør 61 pct. på landsplan. Dette skyldes blandt andet, at Groningen er en universitetsby med mange studerende. Talent Ser man på arbejdsstyrkens andel af befolkningen, er den i Groningen på 75 pct., mens landsgennemsnittet er 61 pct. På indikatorer som beskæftigede inden for videnskab og teknologi samt beskæftigede inden for højteknologiske erhverv har Groningen en undergennemsnitlig andel sammenlignet med hele landet. Ligeledes har Groningen en lavere andel af EU-borgere i forhold til Amsterdam og landet som helhed. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” ligger Groningen på en 15. plads i rangeringen af 40 hollandske byer. Målt på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer byen ind på en 13. plads i rangeringen af de 40 hollandske byer. Rammer Groningen har markant lavere kriminalitet, med 75 anmeldte forbrydelser per 1000 indbyggere, end både Amsterdam og Holland generelt, med henholdsvis 108,6 og 79,9 anmeldte forbrydelser. Tilgængeligheden med vej og tog til Groningen fra resten af Europa er relativ god; dog er det nemmere at komme til Amsterdam og Eindhoven end til Groningen. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Groningen:  Mange virksomheder og beskæftigede inden for  Erhvervslivet investerer relativt lidt i F&U finansiel- og forretningsservice  Relativ lav andel af videnarbejdere  Høj andel af unge mellem 20-24 år har en lang  Relativ lav andel af udenlandske EU borgere videregående uddannelse  Arbejdsstyrkens andel af befolkningen er høj

24


Eindhoven Erhverv De vigtigste brancher i Eindhoven regionen er handel, som udgør 35 pct. af virksomhederne og 27 pct. af de beskæftigede, samt finansiel og forretningsservice, som står for 27 pct. af virksomhederne og 29 pct. af de beskæftigede. Bruttoværditilvæksten per beskæftiget er forholdsvis lav i Eindhoven byregion (70.095 euro), sammenlignet med især Amsterdam byregion (hvor niveauet er 80.702 per beskæftiget), men også set i forhold til landsgennemsnittet (74.954 euro). BNP per indbygger udgør i Eindhoven byregion 36.000 euro. Det ligger således over landsgennemsnittet på 34.700 euro per indbygger, men markant lavere i forhold til Amsterdam byregion, hvor BNP er på 52.700 euro per indbygger. Andelen af privat beskæftigede udgør en højere andel end i Amsterdam og i Holland generelt. Eindhoven regionen har en andel af privatansatte F&U medarbejdere på 97 pct., hvilket er relativt højt i sammenligning med landsgennemsnittet på 79 pct. Ligeledes ligger de private F&U-udgifter på et højt niveau i regionen, målt som andel af BNP, sammenlignet med landsgennemsnittet. Viden Eindhoven har en lav andel af offentlige F&U medarbejdere, som udgør 3 pct. af alle F&U medarbejdere i regionen. Landgennemsnittet er 79,42 pct. Den offentlige sektors investeringer i F&U, målt som andel af BNP, ligger ligeledes på et lavt niveau med 0,07 pct., hvor niveauet for hele Holland er 0,22 pct. Andelen af studerende på de videregående uddannelser er lavere i Eindhoven end i Groningen, Amsterdam og landsgennemsnittet. Talent Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i alderen 15-64 år er i Eindhoven på 69 pct., hvor den til sammenligning er på 61 pct. i Holland generelt. Andelen af arbejdsstyrken, der har en lang videregående uddannelse, er 31 pct. hvilket er en overgennemsnitlig andel sammenlignet hele landet, hvor niveauet er på 26 pct. Andelen af beskæftigede inden for vidensintensive erhverv, målt på beskæftigede inden for videnskab og teknologi, er lavere i Eindhoven end i Groningen, Amsterdam og på landsplan. Målt på andelen af beskæftigede inden for høj teknologiske erhverv ligner Eindhoven dog resten af landet. Rammer Kriminaliteten i Eindhoven er forholdsvis høj, det vil sige, på samme niveau som Amsterdam, og således over gennemsnittet for Holland. Den offentlige adgang til grønne områder er dog god sammenlignet med Amsterdam. Derudover har Eindhoven en god infrastruktur med god tilgængelighed fra særligt jernbane og vej. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Eindhoven:  Erhvervslivet investerer relativt meget i F&U målt  Den offentlige sektors investeringer i F&U er som andel af F&U medarbejdere og udgifternes relativt lave andel af BNP  Lav andel af beskæftigede inden for  Høj andel af arbejdsstyrken har en lang vidensintensive erhverv videregående uddannelse  Lav andel af unge, der tager en videregående uddannelse

25


Karlsruhe Erhverv BNP per indbygger i Karlsruhe ligger over niveauet i Saarbrücken, Freiburg og det tyske landsgennemsnit. I Karlsruhe er 43 pct. af regionens F&U medarbejdere ansat i den private sektor, hvilket er det samme niveau som i Freiburg, men under landsgennemsnittet. Erhvervslivet i Karlsruhe investerer relativt meget i F&U, målt på F&U-udgifter som andel af BNP og i absolutte værdier, sammenlignet med Berlin, Saarbrücken, Freiburg og det tyske landsgennemsnit. I Karlsruhe er 66 pct. af beskæftigede ansat i den private sektor. Viden Karlsruhes forskningsinstitutioner er forskningsintensive målt på deres andel af regionens F&U medarbejdere, idet de beskæftiger 38 pct. af alle F&U medarbejdere i Karlsruhe. Resten er beskæftiget i erhvervslivet og i den offentlige sektor, der står for 17 pct. af regionens F&U medarbejdere. Målt på universiteternes udgifter til F&U (som andel af BNP og i absolutte værdier) er universiteterne i Karlsruhe mindre forskningsintensive end universiteterne i Berlin. Sammenlignet med Saarbrücken og Freiburg, samt landsgennemsnittet, er universiteterne i Karlsruhe dog relativt forskningsintensive. Talent En betydelig andel af arbejdsstyrken i Karlsruhe regionen har en videregående uddannelse og en stor del af disse arbejder inden for de højteknologiske erhverv. Samtidig har Karlsruhe været i stand til at tiltrække et højt antal udenlandske borgere, særligt fra andre EU lande. Rammer Adgangen til rekreative områder i Karlsruhe er mindre god end i eksempelvis Saarbrücken. Karlsruhes infrastruktur skaber dog gode rammer for adgangen til og mobiliteten i byen og regionen. Dog er adgangen til offentlig transport dårligere i Karlsruhe end i Freiburg og Berlin. Overordnet set peger byprofiler på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Karlsruhe:  Høj andel af beskæftigede inden for vidensintensive  Universiteterne bruger relativt færre penge på erhverv F&U end universiteterne i Berlin  Forskningsintensivt erhvervsliv  God evne til at tiltrække udenlandsk talent til byen

26


Freiburg Erhverv BNP per indbygger i Freiburg ligger på niveau med Saarbrücken, og således over landsgennemsnittet, men stadig et betydeligt niveau under Karlsruhe. I Freiburg er 43 pct. af regionens F&U medarbejdere ansat i den private sektor, hvilket er det samme niveau som i Karlsruhe, men et niveau under landsgennemsnittet. Erhvervslivet i Freiburg investerer dog relativt mindre i F&U, målt på udgifter som andel af BNP og i absolutte værdier, end Karlsruhe. I Freiburg er 56 pct. af beskæftigede ansat i den private sektor. Viden Freiburgs forskningsinstitutioner er forskningsintensive målt på deres andel af regionens F&U medarbejdere, idet de beskæftiger 49 pct. af alle F&U medarbejdere i Freiburg. Resten er beskæftiget i erhvervslivet og den offentlige sektor, der beskæftiger 8 pct. af regionens F&U medarbejdere. Målt på universiteternes udgifter til F&U, som andel af BNP og i absolutte værdier, er universiteterne i Freiburg dog mindre forskningsintensive end universiteterne i Berlin og Karlsruhe. Freiburg universiteternes investeringer i F&U er på niveau med landsgennemsnittet og med Saarbrücken. Talent Arbejdsstyrkens andel af befolkningen er høj i Freiburg, idet arbejdsstyrken udgør 72 pct. Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse, er på niveau med landsgennemsnittet. Den er dog lavere end i Berlin og i Karlsruhe. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er relativ høj i Freiburg sammenlignet med landsgennemsnittet, Berlin og Saarbrücken. Freiburg ligger dog et niveau under Karlsruhe. Freiburg har, sammenlignet med Saarbrücken og Karlsruhe, ikke i samme omfang været i stand til at tiltrække udenlandske EU borgere til byen. Rammer Adgangen til rekreative områder i Freiburg er væsentlig bedre end i Karlsruhe og Saarbrücken. Freiburgs infrastruktur skaber gode rammer for adgangen til og mobiliteten i byen og regionen. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Freiburg:  Stor og veluddannet arbejdsstyrke  Erhvervslivet investerer relativt lidt i F&U  Høj andel af beskæftigede inden for højteknologiske  Universiteterne investerer relativt lidt i F&U erhverv  Lille andel af EU borgere sammenlignet med  God adgang til rekreative områder og god Saarbrücken og Karlsruhe tilgængelighed

27


Saarbrücken Erhverv BNP per indbygger i Saarbrücken ligger på niveau med Freiburg; den ligger således over landsgennemsnittet men samtidig også et niveau under Karlsruhe. I Saarbrücken er 21 pct. af regionens F&U medarbejdere ansat i den private sektor, hvilket er lavere end i Karlsruhe og Freiburg. Den lave andel af F&U medarbejdere i Saarbrücken skyldes, at den offentlige sektor og universiteterne beskæftiger en høj andel af regionens F&U medarbejdere, henholdsvis 16 og 21 pct. Erhvervslivet i Saarbrücken investerer relativt lidt i F&U, målt som andel af BNP og i absolutte værdier, sammenlignet med Karlsruhe og Freiburg samt med erhvervslivet på landsplan. I Saarbrücken er 69 pct. af beskæftigede ansat i den private sektor. Viden Saarbrückens forskningsinstitutioner er forskningsintensive målt på deres andel af regionens F&U medarbejdere, idet de beskæftiger 62 pct. af alle F&U medarbejdere i Freiburg. Resten er ansat i erhvervslivet eller i den offentlige sektor, der beskæftiger 16 pct. af regionens F&U medarbejdere. Målt på universiteternes udgifter til F&U, som andel af BNP og i absolutte værdier, er universiteterne i Saarbrücken mindre forskningsintensive end universiteterne i Berlin og Karlsruhe. Universiteternes investeringer i F&U ligger dog på niveau med Freiburg og med landsgennemsnittet. Talent Arbejdsstyrkens andel af befolkningen er høj i Freiburg, idet arbejdsstyrken udgør 68 pct. Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse, er ligger dog under landsgennemsnittet og er desuden lavere end den tilsvarende andel i Berlin, Freiburg og Karlsruhe. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er relativ lav i Saarbrücken sammenlignet med Karlsruhe, Freiburg og Berlin. Saarbrücken ligger dog på niveau med landsgennemsnittet. Saarbrücken indtager en middel placering på både den nationale rangering af andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse). Saarbrücken er relativ god til at tiltrække udenlandske EU borgere til regionen. Rammer Adgangen til rekreative områder i Saarbrücken er dårligere end i Freiburg og Karlsruhe. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Saarbrücken:  Høj andel af udenlandske EU borgere  Erhvervslivet investerer relativt lidt i F&U  Universiteterne investerer relativt lidt i F&U  Lav andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv

28


Manchester Erhverv De to brancher, der står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i Greater Manchester, er handel (som står for 29 pct. af virksomhederne og 27 pct. af de beskæftigede) og finansiel- og forretningsservice (som repræsenterer 37 pct. af virksomhederne og 28 pct. af de beskæftigede). Den tredjestørste branche i Greater Manchester er fremstilling, der udgør 10 pct. af virksomhederne og ansætter 17 pct. af de beskæftigede. BNP per indbygger i Greater Manchester ligger under niveauet for Nottingham og London, dog er det relativt højere end landsgennemsnittet. Erhvervslivet i Manchester investerer relativt mindre i F&U, både målt på andelen af F&U medarbejdere og deres udgifter til egen F&U, sammenholdt med erhvervslivet i Nottingham. Viden Manchesters forskningsinstitutioner er forskningsintensive og beskæftiger 89,9 pct. af alle F&U medarbejdere i Greater Manchester. Resten er beskæftiget i erhvervslivet, idet den offentlige sektor kun beskæftiger en begrænset andel. Til sammenligning er landsgennemsnittet for universiteternes andel af F&U medarbejdere på 72,5 pct. Talent Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse i Greater Manchester, ligger under landsgennemsnittet. Blandt de beskæftigede er der en relativ stor andel, som er beskæftiget inden for de vidensintensive erhverv. Manchester ligger målt på indikatoren for beskæftigede inden for viden og teknologi på niveau med Nottingham men et stykke under landsgennemsnittet, der dog ser ud til at blive hevet væsentligt op af London. Målt på andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ligger Manchester med sin andel på 5 pct. på niveau med London og landsgennemsnittet. Dette er med til at tegne et billede af, at der i Manchester er en ubalance mellem en stor gruppe af personer i arbejdsstyrken, der mangler kompetencer til at varetage et job i de vidensintensive erhverv, og en relativ stor andel af veluddannede, som er i beskæftigelse, men som ikke nødvendigvis bor i Manchester. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” ligger Manchester på en 11. plads i rangeringen af engelske byer. Målt på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer byen ind på en 7. plads i rangeringen af de engelske byer. Rammer Manchesters infrastruktur skaber gode rammer for adgangen til og mobiliteten i Manchester by og Greater Manchester regionen. Målt i forhold til Nottingham og London, ligger Manchester meget højt målt på tilgængelig til byen med fly, tog og vejtransport. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Manchester:  Stærk erhvervsbase inden for videntunge erhverv  Erhvervslivets investeringer i forskning er lav  Forskningsintensive universiteter  Lavt uddannet arbejdsstyrke  Mange indbyggere i den ”kreative klasse”  BNP per indbygger er relativt lav  God tilgængelighed

29


Nottingham Erhverv De to brancher, der står for den største andel af virksomhederne og beskæftigelsen i Greater Nottingham, er finansiel- og forretningsservice (som repræsenterer 33 pct. af virksomhederne og 23 pct. af de beskæftigede) og handel (som repræsenterer 28 pct. af virksomhederne og 26 pct. af de beskæftigede). Den tredjestørste branche i Nottingham er fremstilling, der står for 11 pct. af virksomhederne og ansætter 24 pct. af de beskæftigede. BNP per indbygger er relativt højt i Nottingham sammenlignet med Manchester og landsgennemsnittet, men ligger dog under niveauet for London. Erhvervslivet i Nottingham investerer relativt mere i F&U, målt på både andelen af F&U medarbejdere og deres udgifter til egen F&U, sammenholdt med erhvervslivet i Manchester, London og gennemsnittet for erhvervslivet i Storbritannien. Viden Nottinghams universiteter er forskningsintensive og beskæftiger 67 pct. af alle F&U medarbejdere i Greater Nottingham. 30 pct. af F&U medarbejdere er beskæftiget i det private erhvervsliv, og 3 pct. i den offentlige sektor. Andelen ligger dog et niveau under Manchester og landsgennemsnittet, hvilket ikke nødvendigvis er et dårligt tegn, men blot en konsekvens af, at det private erhvervsliv trækker på en stor del af områdets F&U medarbejdere. Talent Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse i Greater Nottingham, ligger på niveau med landsgennemsnittet. Blandt de beskæftigede er 28 pct. beskæftiget inden for vidensintensive erhverv. Nottingham ligger målt på indikatoren for beskæftigede inden for viden og teknologi på niveau med Manchester, men et stykke under landsgennemsnittet, der dog ser ud til at blive hevet væsentligt op af London. Målt på andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ligger Nottingham med sin andel på 3 pct. dog et niveau under London, Manchester og landsgennemsnittet. Dette tegner et billede af, at Nottingham har potentiale for at hæve uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” ligger Nottingham på en 52. plads i rangeringen af engelske byer. Målt på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer byen ind på en 69. plads i rangeringen af de engelske byer. Rammer Nottinghams infrastruktur er med til at skabe gode rammer for adgangen til og mobiliteten i Nottingham by og Greater Nottingham regionen. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Nottingham:  Stærk erhvervsbase inden for videntunge erhverv  Lavt uddannet arbejdsstyrke  Forskningsintensivt erhvervsliv  Få indbyggere i den ”kreative klasse”  Forskningsintensive universiteter

30


Bilag 1: De kvantitative byprofiler i. Datagrundlag og indikatorer Dette bilag præsenterer kvantitative byprofiler af 12 europæiske storbyer: de tre vestdanske byer Aalborg, Aarhus og Odense samt ni udvalgte europæiske storbyer. Bilaget præsenterer de indikatorer, der udgør det kvantitative grundlag for denne delrapports kapitel 4 og kapitel 5. Byprofilerne for de 12 byer inkluderer desuden data for landets hovedstad og for landsgennemsnit på alle indikatorer. Dette gør det muligt at sætte byernes præstation og ressourcer ind i en national kontekst og således tegne et billede af byens nationale positionering. En sammenfatning af byernes nationale positionering er præsenteret i denne delrapports kapitel 5. Bilaget præsenterer først byprofilerne for de tre vestdanske byer og derefter de ni udenlandske byprofiler. Bemærk venligst, at de danske byprofiler i dette bilag bygger på data fra Danmarks Statistik, mens de udenlandske profiler og den internationale sammenligning i delrapportens kapitel 4 er baseret på Eurostat data. Danmarks Statistik er valgt som kilde for de danske byprofiler grundet dens bedre kvalitet og tilgængelighed af data. Eurostat er dog, som beskrevet i kapitel 3, valgt som det primære datagrundlag, da det er den bedste kilde til internationalt sammenlignelige data på europæiske byer og regioner. Byprofilerne er bygget op efter samme struktur som den analyseramme, der er udviklet i forbindelse med The City Regions Project. Analyserammen er præsenteret i kapitel 2, og beskrives mere detaljeret i projektets Delrapport 2. Byprofilerne har dog fokus på byens ressourcer, da disse kan belyses ved hjælp af tilgængelige kvantitative indikatorer. Bysamarbejder, som også er et vigtigt element i projektet, kan ikke belyses på hensigtsmæssig vis ved hjælp af tilgængelige data. Som beskrevet i kapitel 2 skelner vi i dette projekt mellem fire kategorier af ressourcer: 

Erhverv: byens erhvervsbase, antal og størrelse af virksomheder, grad af internationalisering, specialisering inden for erhvervs- eller teknologiområder og graden af sammenhæng mellem virksomheder og specialiseringsområder i byen

Viden: byens vidensbase, dvs. dens forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forskningsstyrker, graden af hjemtagning af viden fra andre byer og lande, samt kvaliteten og den internationale gennemslagskraft af byens forskning

Talent: byens borgere og arbejdskraft, herunder befolkningsstørrelse, demografisk profil (fx aldersfordeling), beskæftigelse, iværksætteri, social kapital, samt evnen til at tiltrække og fastholde talent fra andre byer og udlandet

Rammer: de overordnede rammebetingelser for vækst i byen, herunder regionale og kommunale vækst-, erhvervs- og innovationspolitik og tiltag, byens infrastruktur (især transportinfrastruktur) samt kvaliteten af det generelle forretningsklima og den livskvalitet som byen kan tilbyde.

Da en ressources fulde værdi kun realiseres ved at den bringes i et produktivt samspil med andre ressourcer, er det desuden vigtigt at vurdere disse ressourcer inden for rammen af byens vækstsystem. Vækstsystemet vil dog kun blive belyst i et begrænset omfang i byprofilerne af de danske byer, da det ikke har været muligt at finde egnede indikatorer i Eurostat.

31


Bysamarbejder vil sammen med byens vækstsystem dog udgøre et centralt fokus i de kvalitative casestudier af de ni europæiske byer, der præsenteres i projektets delrapport 5. En kort læsevejledning til byprofilerne: 

Angivelse for fokus for afsnit: Byprofilerne er struktureret i et afsnit for hvert delelement i analyserammen. I begyndelsen af hvert afsnit vil nedenstående figur (til venstre) blive præsenteret for at vise, hvilken del af ressourcerammen, der er i fokus. Dette indikeres ved, at den pågældende del af ressourcerammen fremstår i grønt, mens de resterende elementer af rammen er i blåt.

Angivelse af geografisk område: Som det fremgik af kapitel 3 (tabel 3.1), udgør byerne i denne analyse mellem 29 og 100 procent af den byregion, de ligger i. Dette er væsentligt, da de fleste internationale indikatorer på økonomisk vækst kun er tilgængelige på niveau af regioner (de såkaldte NUTS3 regioner, eller endda på niveau af NUTS2 regioner eller landsdele) og ikke på byniveau. Bemærk venligst at regionen for mange indikatorer derfor anvendes som proxy for byen. Det varierer derfor fra indikator til indikator, hvilket geografisk område data dækker. For hver indikator vil der i parentes efter bynavnet være angivet, hvilket geografisk område, der er tale om. I begyndelsen af hvert afsnit vil nedenstående figur blive præsenteret, med det formål at fungere som en påmindelse op, hvilke geografiske områder de fire NUTS-niveauer henviser til. Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM

ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Inden vi præsenterer byprofilerne, giver tabellerne på de følgende sider giver en oversigt over indikatorer og geografiske områder, som er omfattet af analysen: 

Tabel i.I: oversigt over de indikatorer, der danner grundlaget for de danske byprofiler. Begrundelse for valg af indikatorer er angivet i tabellen. Den primære datakilde er Danmarks Statistik.

Tabel i.II: oversigt over de indikatorer, der danner grundlag for de udenlandske byprofiler. Begrundelse for valg af indikatorer er angivet i tabellen. Den primære datakilde er Eurostat.

Tabel i.III: oversigt over de geografiske områder, der er anvendt i byprofilerne. Indbyggertallet for de geografiske områder er angivet i tabellen.

32


Tabel i.I: Liste over indikatorer og begrundelse for valget heraf: for de danske byprofiler Tema

Indikatorer for danske byer

Begrundelse for valg af indikatoren

Erhvervsspecialisering for udvalgte brancher

Indikatoren giver et billede af hvilke erhverv byen er specialiseret inden for, og danner grundlaget for værdiskabelsen og velstanden i byområdet.

Andel af beskæftigede og arbejdsstyrken med en videregående uddannelse

Indikatoren viser forholdet mellem arbejdsstyrkens og beskæftigedes uddannelsesniveau. Den er et udtryk for, om der er balance mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og den offentlige og private efterspørgsel, da en højtuddannet arbejdsstyrke er lig med et godt udbud af kvalificerede med medarbejdere. De beskæftigedes uddannelsesniveau er et udtryk for arbejdsstedernes efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Samtidigt er det et udtryk for videnintensiteten på arbejdspladserne.

Etableringsrate og kapitaludbud

Forholdet mellem andelen af nye virksomheder, som etablerer sig, og adgang til kapital er et udtryk for hvor svært eller nemt det er at starte ny virksomhed. Det skal dog tolkes med varsomhed, da der er tale om en ”høne og ægget”-diskussion, hvor udbuddet af kapital kan være en konsekvens af den type af virksomheder, der etablerer sig, og ikke et udtryk for hvorvidt det er vanskeligt at skaffe kapital for nyetablerede virksomheder.

Andel af innovative virksomheder

Indikatorerne er et udtryk for om virksomhederne i regionen er innovative.

Undervisning i iværksætteri

Indikatoren tegner et billede af uddannelsesinstitutionernes fokus på at understøtte iværksætteri gennem uddannelse.

Produktivitet og værditilvækst

Produktivitet og værditilvækst

Indikatoren bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger er et udtryk for den overordnede produktivitet og et ofte anvendt mål for at beskrive en bys eller et lands velstand. Indikatoren bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime tager højde for værdiskabelse i produktionen, og det antal timer, der arbejdes. Det er særligt et interessant mål ved internationale sammenligner, da det tager højde for at arbejdstiden kan variere meget fra land til land. Ved at opgøre det per time er det muligt at fange om medarbejderne er produktive eller ”blot” arbejder mange timer.

Virksomhedssammensætning

Antal virksomheder, andel af SMV’er og eksportintensive virksomheder

Indikatoren antal virksomheder per 1.000 indbyggere kombineret med indikatoren andel af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) giver mulighed for at se om en by har en lavere andel af virksomheder end andre byer, eller om den blot har flere store virksomheder. Andelen af eksportintensive erhverv er et udtryk for hvor konkurrenceudsat erhvervslivet er.

Byens vækstsystem Komplementaritet mellem byens ressourcer

Interaktion og samspil mellem byens ressourcer Erhverv

33


Tema

Erhvervsstruktur

Iværksætteri

Indikatorer for danske byer

Begrundelse for valg af indikatoren

Private F&U udgifter og privatansatte forskere

Virksomheders udgifter til forskning og udvikling samt deres andel af medarbejdere med en forskeruddannelse er et ofte anvendt udtryk for virksomhedernes evne til at udvikle og innovere og dermed bidrage til vækst og velstand.

Virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher

Indikatoren for andelen af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher tegner et billede af, om de brancher, der udgør en stor andel af arbejdsstederne også står for en høj andel af de beskæftigede.

Andel af private beskæftigede

Forholdet mellem beskæftigede i den offentlige og private sektor er et udtryk for hvor meget henholdsvis den offentlige og den private sektor fylder i byen eller regionen.

Etableringsrate og andel af vækstiværksættere

Indikatoren for antal etableringer er et udtryk for, hvor mange nye virksomheder, som etablerer sig. Indikatoren bliver også brugt som et udtryk for byens og byregionens evne til at innovere, idet nye virksomheder ofte kommer med et nyt produkt eller service, der udfordrer eksisterende virksomheder. Indikatoren for andelen af vækstiværksættere er et udtryk for nye virksomheder, der kommer ind i et vækstforløb og er med til at skabe beskæftigelse i regionen.

Etableringsrate på brancher

Antal etableringer er et udtryk for hvor mange nye virksomheder, som etablerer sig inden for udvalgte brancher.

Nyopstartede virksomheder indenfor information – og kommunikationsteknologi

Indikatoren viser den geografiske lokalisering af nyopstartede virksomheder inden for informationog kommunikationsteknologi.

PhD studerende

Indikatoren antal PhD studerende er et udtryk for omfanget af PhD-stipendiater i byen og regionen, og et udtryk for omfanget af potentialet for nye medarbejdere med en forskeruddannelse for byens virksomheder. Indikatoren andelen af PhD studerende er et udtryk for om forskningsmiljøerne formår at fastholde studerende på de lange videregående uddannelser til at tage en PhD, og en svag indikator på, om der er nogle gode miljøer og muligheder for PhD studerende på forskningsinstitutionerne i byen og byregionen.

Antal forskere og forskere som andel af privat beskæftigelse

Indikatorerne antal forskere med PhD grad og andel af forskere med PhD grad er et udtryk for omfanget og ”kvaliteten” af forskere på byens forskningsinstitutioner og for forskningsintensiteten i erhvervslivet. Gode forskningsmiljøer og dygtige forskere har betydning for den viden virksomhederne har adgang til, samt for byens og byregionens evne til at tiltrække nye virksomheder og udenlandske forskere og studerende.

Viden Forskningsinstitutioner

34


Tema

Indikatorer for danske byer

Begrundelse for valg af indikatoren Indikatoren forskere som andel af den samlede private beskæftigelse viser hvor stor en andel af byens forskere udgøres af privatansatte. Den er et udtryk for, hvor vidensintensivt erhvervslivet er. Indikatoren andel privat ansatte forskere viser, hvor stor en andel af forskerne, der er ansatte i det private erhvervsliv.

Uddannelsesinstitutioner

Andelen af studerende på en videregående uddannelse

Andelen af de studerende på de videregående uddannelser er et udtryk for kompetencerne blandt regionens kommende medarbejdere for virksomheder og offentlige arbejdspladser.

Internationalisering af forskning og uddannelse

Udenlandske forskere

Indikatorerne antal udenlandske forskere med PhD grad og andelen af udenlandske forskere med PhD grad er et udtryk for byens videninstitutioners og byens erhvervslivs evne til at tiltrække udenlandske forskere. Evnen til at tiltrække udenlandske forskere har betydning for den viden virksomhederne har adgang til, og for byens og byregionens evne til at tiltrække nye virksomheder og opbygge gode forskningsmiljøer.

Studieophold i udlandet og antal udenlandske studerende

Indikatorerne skal være med til at tegne et billede af, hvor internationalt orienteret danske studerende på de lange videregående uddannelser er, og af hvor mange udenlandske udvekslingsstuderende, der vælger at studere på et af de danske universiteter.

Praktikpladser per 1.000 beskæftigede

Indikatoren er med til at tegne et billede af uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet, og er et udtryk for den praktiske erfaring, de studerende har, når de afslutter deres uddannelse.

Demografi

Demografi

Indikatoren for andel af indbyggere i alderen 25-64 år er et udtryk for byens arbejdsstyrke og dermed potentielle medarbejdere for byen og byregionens virksomheder. Indikatoren andel af indbyggere i alderen 20-25 år er et udtryk for, hvor mange unge (typisk studerende), der er i byen.

Menneskelig kapital

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er en ofte anvendt indikator for ”kvaliteten” af arbejdsstyrken, da det er vist at længere uddannelser er forbundet med højere produktivitet.

De beskæftigedes uddannelsesniveau

De beskæftigedes uddannelsesniveau kan bruges som et udtryk for efterspørgsel efter personer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og er dermed også et udtryk for hvor vidensintensive arbejdspladser, der er i byen eller regionen.

Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv

Indikatorerne antal beskæftigede og andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er udtryk for de beskæftigedes kompetencer, idet det antages, at de besidder særlige kompetencer for at kunne være ansat i højteknologiske erhverv.

Deltagelse i livslang læring

Deltagelse i livslang læring er et udtryk for arbejdsstyrkens og befolkningens kompetencer og evne til at være innovative.

Orientering mod erhvervslivet Talent

35


Tema

Indikatorer for danske byer

Begrundelse for valg af indikatoren

Den kreative klasse og talenter

Den ”kreative klasse” er et mål for befolkningens kompetencer målt på arbejdsfunktion i stedet for det formelle uddannelsesniveau. Den omfatter eksempelvis ”kreative” (arkitekter, forskere, uddannelsesfag m.m.), ”bohemer” (forfattere, journalister, kunstnere, designere m.fl.) og ”kreative professionelle” (ledere, jurister, erhvervsuddannede osv.). ”Talent” måler andelen af befolkningen, som har en bachelor-, kandidat- eller forskeruddannelse. Definitioner og data er stillet til rådighed af forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS. Indikatoren Kreativ klasse (internationalt) og Talenter (internationalt) er et udtryk for byens placering på en rangering af 846 byer i Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, England og Tyskland. Indikatoren total talent rangering udtrykker for byens placering på en rangering af 846 byer i Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, England og Tyskland. Talent er målt som andelen af befolkningen, der har en bachelor eller højere uddannelse. En høj andel af talent og kreativ klasse viser både noget om indbyggernes erhverv og deres uddannelse. En høj rangering indikerer et miljø, der er attraktivt, idet personer indenfor den kreative klasse er meget mobile og flytter såfremt rammerne ikke er tilstrækkeligt gode. Byerne bliver også opgjort på en national rangering af byer i landet.

Social kapital

Social kapital

Indikatorerne andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder, og andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter, er et udtryk for omfanget af samarbejde og tillid mellem virksomheder og universiteter. Denne type samarbejde bliver ofte fremhævet som en vigtig forudsætning for innovation, og er samtidigt et udtryk for graden af social kapital, der muliggør samarbejde. Indikatoren tillid er et udtryk for et lands borgeres tillid til samarbejdspartnere, politikere, kollegaer mv. Indikatoren korruptionsindekset er et udtryk for borgernes tillid til det offentlige system.

Evnen til at styrke talentmassen

Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft

Indikatoren andel borgere med EU statsborgerskab tegner et billede af byen og regionens evne til at tiltrække udenlandske borgere. Udenlandske borgere er et udtryk for byens evne til at tiltrække videnarbejdere og for byens mangfoldighed. Indikatorerne indpendling og udpendling tegner et billede af byregionens arbejdspladser og byens attraktivitet som bopælskommune. Indikatorerne nettotilflytning 20-24 årige og nettotilflytning 25 -35 årige er et udtryk for om byen er en studieby, der tiltrækker mange unge, og viser samtidigt om folk bliver boende efter endt uddannelse.

36


Tema

Indikatorer for danske byer

Begrundelse for valg af indikatoren

The business environment

Kapitaludbud og rådgivning

Indikatorerne er et udtryk for om byen og byregionen har et godt miljø for virksomheder udtrykt ved indikatorer for adgang til kapital og kvalificeret rådgivning.

The living environment

Kriminalitet

Indikatoren er et ofte anvendt udtryk for en bys tryghed. Til internationale sammenligninger kan den dog være svær at tolke på, da det er vanskeligt at afgøre om, der er mange anmeldelser fordi befolkningen har tillid til politiet og dermed anmelder, eller om der er meget kriminalitet.

Kulturudbud og anvendelse heraf

Indikatorerne for borgernes anvendelse af forskellige kulturelle aktiviteter er med til at tegne et billede af forskellige præferencer for danskere bosat forskellige steder i landet. Den er samtidigt med til at tegne et billede af danskernes adgang til kulturaktiviteter.

Offentlig transport

Indikatoren antal stoppesteder for offentlig transport pr. km2 er et udtryk for borgernes adgang til offentlig transport og dermed mobiliteten for alle borgere, også dem der ikke har adgang til en bil.

Tilgængelighed fra luften Tilgængelighed med jernbane Tilgængelighed fra vej Mulitilgang

Indikatorerne for tilgængelighed er et udtryk for, hvor godt en by er forbundet med omverden og resten af landet. Indikatorerne tegner et billede af, hvor nemt for arbejdskraft og varer at komme rund i regionen og til og fra andre byer i Europa. Indikatoren skal dog tolkes med varsomhed, da EU=100 dækker over et gennemsnit for meget tilgængelige byer som London, Paris og Frankfurt såvel som byer, der er begrænset adgang til (eksempelvis i Nordsverige). Multigang er et udtryk for tilgængelighed med flere transportmidler.

Rammer

Infrastruktur og tilgængelighed

Kilde: DAMVAD 2010.

37


Tabel i.II: Liste over indikatorer og begrundelse for valget heraf: for de 9 udenlandske byprofiler Tema

Indikatorer for udenlandske byer

Begrundelse for valg af indikatoren

Produktivitet og værditilvækst

Produktivitet og værditilvækst

Indikatoren bruttonationalprodukt(BNP) per indbygger er et udtryk for den overordnede produktivitet og er et ofte anvendt mål for at beskrive en bys eller et lands velstand. Indikatoren bruttoværditilvækst (BVT) per beskæftiget er et udtryk for de beskæftigedes gennemsnitlige produktivitet.

Virksomhedssammensætning

Antal virksomheder per 1000 indbyggere

Indikatoren antal virksomheder per 1.000 indbyggere er et udtryk for omfanget af virksomheder i byen eller regionen. Indikatoren skal dog tolkes med varsomhed, da den ikke giver information om størrelsen på virksomhederne.

Andel af innovative virksomheder

Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af et lands virksomheder, der er innovative.

Andelen af privatansatte F&U medarbejdere

Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af alle F&U medarbejdere i regionen, der er privatansatte. Det totale antal F&U medarbejdere dækker ansatte i offentlige institutioner, universiteter og non-profit organisationer. Virksomhedernes udgifter til forskning- og udvikling samt deres andel af F&U medarbejdere er et ofte anvendt udtryk for virksomhedernes evne til at udvikle og innovere og dermed bidrage til vækst og velstand.

Private F&U udgifter som andel af BNP og i mio. euro

Indikatorerne private F&U udgifter som andel af BNP og private F&U udgifter i mio. euro er et udtryk for omfanget af de private virksomheders udgifter til forskning og udvikling. Den er med til at tegne et billede af, hvor viden- og forskningsintensivt erhvervslivet er.

Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher

Indikatoren for andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher tegner et billede af, om de brancher, der udgør en stor andel af arbejdsstederne, også står for en høj andel af de beskæftigede.

Andel af private beskæftigede

Forholdet mellem beskæftigede i den offentlige og private sektor er et udtryk for, hvor meget henholdsvis den offentlige og den private sektor fylder i byen eller regionen.

Andel af offentlige og universitetsansatte F&U medarbejdere

Indikatorerne andel af offentligt F&U medarbejdere og andel af universitetsansatte F&U medarbejdere er et udtryk for hvor stor en andel af alle F&U medarbejdere i regionen, der er ansat i de to sektorer. Det totale antal F&U medarbejdere dækker ansatte i offentlige institutioner, universiteter og non-profit organisationer.

Erhverv

Erhvervsstruktur

Viden Forskningsinstitutioner

38


Tema

Uddannelsesinstitutioner

Indikatorer for udenlandske byer

Begrundelse for valg af indikatoren

Offentlige og universitets F&U udgifter som andel af BNP og i mio. euro

Indikatorerne offentlige/universitets F&U udgifter som andel af BNP og offentlige/universitets F&U udgifter i mio. euro er et udtryk for omfanget af de offentlige institutioners og universiteternes udgifter til forskning og udvikling og er med til at tegne et billede af, hvor videns- og forskningsintensiv den offentlige sektor og universiteterne i regionen er.

Andel af studerende på videregående uddannelse ud af alle i alderen 20-24 år

Indikatoren er et udtryk for omfanget af regionens unge i alderen 20-24 år, der er i gang med en videregående uddannelse eller forskeruddannelse. Indikatoren er et udtryk for kompetencerne blandt regionens potentielle fremtidige arbejdsstyrke.

Andel af studerende på en videregående uddannelse

Indikatoren viser fordelingen af de studerende på forskellige uddannelsesniveauer og er et udtryk for både aldersfordelingen blandt de studerende, og for om byen formår at tiltrække studerende til de videregående uddannelser.

Andel indbyggere 15-64 år

Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en arbejdsstyrke, der er i området. Arbejdsstyrken er udtryk for adgangen til potentielle medarbejdere for områdets arbejdspladser. Adgangen til kvalificerede medarbejdere er af afgørende betydning for virksomhedernes og de offentlige arbejdspladsers innovation, produktivitet og i sidste ende bidrag til vedvarende vækst.

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er en ofte anvendt indikator for ”kvaliteten” af arbejdsstyrken, da det er vist at længere uddannelser er forbundet med højere produktivitet

Beskæftigede inden for videnskab og teknologi

Antallet af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er et udtryk for omfanget af videnmedarbejdere i regionen.

Beskæftigelse inden for højteknologiske erhverv

Indikatorerne antal beskæftigede og andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er udtryk for de beskæftigedes kompetencer, idet det antages, at de besidder særlige kompetencer for at kunne være ansat i højteknologiske erhverv.

Deltagelse i livslang læring

Deltagelse i livslang læring er et udtryk for arbejdsstyrkens og befolkningens kompetencer og evne til at være innovative.

Den kreative klasse og talenter

Den ”kreative klasse” er et mål for befolkningens kompetencer målt på arbejdsfunktion i stedet for det formelle uddannelsesniveau. Den omfatter eksempelvis ”kreative” (arkitekter, forskere, uddannelsesfag m.m.), ”bohemer” (forfattere, journalister, kunstnere, designere m.fl.) og ”kreative professionelle” (ledere, jurister, erhvervsuddannede osv.). ”Talent” måler andelen af befolkningen, som har en bachelor-, kandidat- eller forskeruddannelse.

Talent Demografi

39


Tema

Indikatorer for udenlandske byer

Begrundelse for valg af indikatoren Definitioner og data er stillet til rådighed af forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS. Indikatoren Kreativ klasse (internationalt) og Talenter (internationalt) er et udtryk for byens placering på en rangering af 846 byer i Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, England og Tyskland. Indikatoren total talent rangering udtrykker for byens placering på en rangering af 846 byer i Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, England og Tyskland. Talent er målt som andelen af befolkningen, der har en bachelor eller højere uddannelse. En høj andel af talent og kreativ klasse viser både noget om indbyggernes erhverv og deres uddannelse. En høj rangering indikerer et miljø, der er attraktivt, idet personer indenfor den kreative klasse er meget mobile og flytter såfremt rammerne ikke er tilstrækkeligt gode. Byerne bliver også opgjort på en national rangering af byer i landet.

Social kapital

Social kapital

Indikatorerne andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder, og andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter, er udtryk for omfanget af samarbejde og tillid mellem virksomheder og universiteter. Denne type samarbejdet bliver ofte fremhævet som en vigtig forudsætning for innovation og er samtidigt et udtryk for graden af social kapital, der muliggør samarbejde. Indikatoren tillid er et udtryk for et lands borgeres tillid til samarbejdspartnere, politikere, kollegaer mv. Indikatoren korruptionsindekset er et udtryk for borgernes tillid til det offentlige system.

Evnen til at styrke talentmassen

Andel udenlandske EU borgere

Indikatoren andel udenlandske EU borgere tegner et billede af byen og regionens evne til at tiltrække udenlandske borgere. Udenlandske borgere er et udtryk for byens evne til at tiltrække videnarbejdere og byens mangfoldighed.

Indpendling

Indikatoren for indpendling tegner et billede af regionens attraktivitet som arbejdssted og bopælskommune.

40


Tema

Indikatorer for udenlandske byer

Begrundelse for valg af indikatoren

Kriminalitet

Indikatoren er et ofte anvendt udtryk for en bys tryghed. Til internationale sammenligninger kan den dog være svær at tolke på, da det er vanskeligt at afgøre, om der er mange anmeldelser, fordi befolkningen har tillid til politiet og dermed anmelder, eller om der er meget kriminalitet.

Kvadratmeter grønne områder og områder til rekreation per indbygger

Indikatorerne er med til at tegne et billede af borgernes adgang til grønne og rekreative områder.

Antal teatre og museer per indbygger

Indikatorerne er med til at tegne et billede af borgernes adgang til kulturelle aktiviteter, såsom teater og museer.

Offentlig transport

Indikatoren antal stoppesteder for offentlig transport pr. km2 er et udtryk for borgernes adgang til offentlig transport og dermed mobiliteten for alle borgere, også dem der ikke har adgang til en bil.

Tilgængelighed fra luften Tilgængelighed med jernbane Tilgængelighed fra vej Multitilgang

Indikatorerne for tilgængelighed er et udtryk for, hvor godt en by er forbundet med omverden og resten af landet. Indikatorerne tegner et billede af, hvor nemt for arbejdskraft og varer at komme rund i regionen og til og fra andre byer i Europa. Indikatoren skal dog tolkes med varsomhed, da EU=100 dækker over et gennemsnit for meget tilgængelige byer som London, Paris og Frankfurt såvel som byer, der er begrænset adgang til (eksempelvis i Nordsverige). Multigang er et udtryk for tilgængelighed med flere transportmidler.

Rammer The living environment

Infrastruktur og tilgængelighed

Kilde: DAMVAD 2010.

41


Tabel i.III: Oversigt over geografiske niveauer anvendt i analysen og områdernes indbyggertal DANMARKS STATISTIK – ANVENDTE GEOGRAFISKE OMRÅDER By

Indbyggertal (2008)

Land

Region

Indbyggertal (2008)

Byregion

Odense

186.932

Danmark

Region Syddanmark

1.194.659

Odense FUA

1)

424.683

Aalborg FUA

2)

379.324

Aalborg

195.145

Danmark

Region Nordjylland

578.839

Indbyggertal (2008)

3)

Aarhus

298.538

Danmark

Region Midtjylland

1.237.041

Aarhus FUA

København

509.861

Danmark

Region Hovedstaden

1.645.825

Ikke anvendt

682.625 Ikke anvendt

Kilde: DAMVAD 2010. Note 1) Odense FUA dækker kommunerne: Assens, Nordfyn, Faaborg – Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Svendborg. Note 2) Aalborg FUA dækker kommunerne Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Thisted og Vesthimmerlands. Note 3) Aarhus FUA dækker kommunerne Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs.

42


Tabel i.III: Oversigt over geografiske niveauer anvendt i analysen og områdernes indbyggertal (fortsat) EUROSTAT – ANVENDTE GEOGRAFISKE OMRÅDER By

Indbyggertal (2004)

NUTS4

Land

Landsdel/region

NUTS1

NUTS2

Indbyggertal (2008)

Byregion

Indbyggertal (2008)

NUTS3

Odense

185.206

Danmark

Region Syddanmark

1.194.659

Landsdel Fyn

482.410

Aalborg

163.231

Danmark

Region Nordjylland

578.839

Region Nordjylland

578.839

Aarhus

293.510

Danmark

Region Midtjylland

1.237.041

Landsdel Østjylland

812.373

Göteborg

510.491

Sverige

Vest Sverige

1.838.691

Västre Götalands län

1.547.298

Stockholm

761.721

Sverige

Stockholm

1.949.516

Stockholms län

761.721

Turku

174.618

Finland

Sydfinland/Etelä Soumi

2.632.744

Varsinais- suomi

459.235

Helsinki

559.716

Finland

Sydfinland/Etelä Soumi

2.632.744

Uusimaa

559.716

Eindhoven

207.870

Holland

Noord-Brabant

2.424.827

Zuidoost-Noord-Brabant

729.887

Groningen

179.185

Holland

Groningen

573.459

Overig Groningen

370.249

Amsterdam

739.104

Holland

Noord-Holland

2.626.163

Groot-Amsterdam

1.222.305

Manchester

437.000

Storbritannien

Greater Manchester

2.567.800

Greater Manchester South

1.390.078

Nottingham

275.100

Storbritannien

Derbyshire and Nottinghamshire

2.063.400

Nottingham

290.514

Inner London

2.931.100

Storbritannien

Inner London

3.015.000

Inner London

3.014.975

Freiburg

213.998

Tyskland

Freiburg

2.196.410

Freiburg im Breisgau, Stadtkreis

219.430

Saarbrucken

180.269

Tyskland

Saarland

1.036.598

Stadtverband Saarbrücken

336.826

Karlsruhe

284.163

Tyskland

Karlsruhe

2.739.274

Karlsruhe, Stadtkreis

288.917

Berlin

3.387.828

Tyskland

Berlin

3.416.255

Berlin

3.416.255

Kilde: DAMVAD 2010.

43


ii. Danmark: Byprofiler for Aalborg, Aarhus og Odense Dette kapitel præsenterer de kvantitative byprofiler af Aalborg, Aarhus og Odense. Byprofilerne er struktureret i de fem følgende afsnit: Byens vækstsystem, Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilerne bygger primært på data fra Danmarks Statistik.

Byens vækstsystem Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM

ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Komplementaritet mellem byens ressourcer Tabel 1.1 viser, at Aalborg og Aarhus er specialiseret inden for telekommunikation og Odense viser en stærk specialisering indenfor sundhedsvæsenet. Tabel 1.1: Ervervsspecialisering for udvalgte brancher (2009) Indikator

Aalborg (NUTS4) Aarhus (NUTS4) Odense (NUTS4) København (NUTS4) Danmark

Telekommunikation

It- og informationstjenester

Reklame og øvrig erhvervsservice

2,55

1,43

1,10

Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 1,08

2,62

1,73

1,70

1,75

0,84

2,55 1

Undervisning

Sundhedsvæsen

Kultur og fritid

1,21

1,45

0,93

1,15

1,22

1,40

1,20

1,27

1,22

1,35

1,66

1,14

2,06

2,17

1,16

0,92

0,97

1,68

1

1

1

1

1

1

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Definition: Erhvervsspecialiseringen er en udregning af beskæftigelsesandelen for en branche i et område i forhold til beskæftigelsesandelen i hele landet. En værdi på 2 betyder således, at beskæftigelsesandelen i branchen er dobbelt så høj som landsgennemsnittet, der har værdien 1.

44


Tabel 1.2 viser, at alle tre byer har en god sammenhæng mellem efterspørgslen efter medarbejdere med en videregående uddannelse og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Odense og Aalborg ligger tæt på landsgennemsnittet. Aarhus skiller sig ud fra de to andre byer, ved at have en højere andel af beskæftigede og personer i arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse.

Tabel 1.2: Andel af beskæftigede og arbejdsstyrken med en videregående uddannelse (2009) Indikator

Aalborg (NUTS4) Aarhus (NUTS4) Odense (NUTS4) København (NUTS4) Danmark

Beskæftigede (pct.)

Arbejdsstyrken (pct.)

31,94

33,87

39,73

44,02

32,73

34,40

43,22

45,37

30,34

32,08

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Definition: Andel med en videregående uddannelse blandt personer i alderen 25-64 år (arbejdsstyrken) og blandt de beskæftigede. Til internationale sammenligninger af uddannelse anvendes ISCED standarder, der gør det muligt at sammenligne uddannelsesniveauer på tværs af lande. De danske videregående uddannelser er ISCED 5 niveau og forskeruddannelsen er ISCED 6 niveau.

Tabel 1.3 viser, at de tre vestdanske byer har et væsentligt lavere kapitaludbud per indbygger end der er i hovedstadsområdet. Etableringsraten i de vestdanske byer er ikke væsentlig lavere end i hovedstadsområdet. Det højere kapitaludbud i København kan være et udtryk for, at der er flere nye højteknologiske virksomheder lokaliseret her. Virksomheder, der typisk har et stort kapitalbehov.

Tabel 1.3: Etableringsrate og kapitaludbud (2007) Indikator Aalborg (NUTS2) Aarhus (NUTS2) Odense (NUTS2) København (NUTS2) Danmark

Etableringsrate (Pct.) 9,5

Kapitaludbud pr. indbygger (Kr.) 245

10,1

216

9,6

312

11,4

735

10,4

384

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (REGSTAT).

Definition: Etableringsrate er nye virksomheder, som andel af eksisterende virksomheder. Kapitaludbud dækker venturekapital, Kom-i-gang-lån og vækstkautioner i kr. pr. indbygger.

45


Interaktion og samspil mellem byens ressourcer Tabel 1.4 viser, at Aarhus har den største andel af innovative virksomheder blandt de tre vestdanske byer og ligger på niveau med København. Aalborg er den by, der har den laveste andel af innovative virksomheder.

Tabel 1.4: Andel af innovative virksomheder (2008) Indikator

Andel innovative virksomheder (pct.)

Aalborg (NUTS 2)

39,2

Aarhus (NUTS2)

44,2

Odense (NUTS2)

41,4

København (NUTS2)

44,9

Danmark

42,3

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat (CIS) og Danmarks Statistik.

Definition: Andel af innovative virksomheder angiver, hvor mange virksomheder ud af et samlet survey sampel, der har gennemført innovation inden for en angivet 3- årige periode. Data bygger på det danske del af Community Innovation Survey (CIS) er et europæisk survey.

Tabel 1.5 viser, at Aalborg er der hvor flest indbyggere har modtaget undervisning i iværksætteri, Aarhus kommer ind på en 2 plads. Alle tre vestdanske har en højere andel af indbyggere, der har modtaget undervisning i iværksætteri end København. Der er dog ikke de store regionale forskelle.

Tabel 1.5: Undervisning i iværksætteri (2010) Indikator

Modtaget undervisning i iværksætteri (pct.)

Aalborg (NUTS2)

21

Aarhus (NUTS2)

20

Odense (NUTS2)

19

København (NUTS2)

18

Danmark

18

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra data fra Erhvervs- og Byggestyrelsen REGSTAT).

Definition: Andel personer (16-64 år) som i folkeskolen eller på efterfølgende uddannelse har deltaget i kurser eller aktiviteter om iværksætteri eller det at starte egen virksomhed.

Erhverv Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

46


Produktivitet og værditilvækst Tabel 2.1 viser, at de tre vestdanske byer ligger væsentligt under niveauet for hovedstaden målt på både BNP per indbygger og BVT per arbejdstime, med lavere værdiskabelse og velstand til følge.

Tabel 2.1: Produktivitet og værditilvækst (2008) Indikator Aalborg (NUTS 2) Aarhus (NUTS2) Odense (NUTS2) København (NUTS2) Danmark

BVT pr. arbejdstime (kr.) 320

BNP pr. indbygger (kr.)

328

288.000

322

283.000

377

373.000

356

316.000

280.000

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Definition: Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af et lands samlede produktion i et år. Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs. de indeholder produktafgifter og -skatter. Bruttoværditilvæksten er et mål for produktionsværdien foruden skatter og afgifter og opgjort per arbejdstime.

Tabel 2.2 viser tre ting. Det første er, at Aalborg, Aarhus og Odense har en andel af SMV’er, der ligger tæt på landsgennemsnittet og København. Det andet er, at de tre vestdanske byer i forhold til København har en lavere andel af virksomheder per 1.000 indbyggere, hvilket tegner et billede af, at der er færre virksomheder og ikke blot flere store. Det tredje er, at de tre vestdanske byer har et privat erhvervsliv, der er mere eksportintensivt end erhvervslivet i København. Mange store produktionsvirksomheder er placeret i Jylland, hvilket er en del af forklaringen.

Tabel 2.2: Antal virksomheder, andel af SMV’er og eksportintensive virksomheder (2008) Indikator

Aalborg (NUTS4) Aarhus (NUTS4) Odense (NUTS4) København (NUTS4) Danmark

Antal virksomheder pr. 1000 indbyggere (pct.) 46

Andel SMV’er (pct.)

Andel virksomheder i eksportintensive erhverv (pct.)

96

3,0

47

96

2,3

42

95

2,7

55

96

1,4

53

97

2,9

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: Indikatoren antal virksomheder per 1.000 indbyggere, viser arbejdssteder, defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer og tjenester per 1.000 indbyggere. Andel af SMV’er angiver virksomheder med maksimalt 49 ansatte. Andel af eksportintensive virksomheder er et udtryk for virksomheder i eksportintensive erhverv. De eksportintensive erhverv har mindst dobbelt så høj eksportintensitet som landet som helhed (23,29 pct.). Brancherne er kemisk industri og fremstilling (71 pct.), jern og metal industri (60 pct.), tekstil og læderindustri (54 pct.) og møbelindustri og anden industri (47 pct.).

47


Tabel 2.3 viser, at virksomhederne i de tre vestdanske byer bruger væsentligt færre penge på forsknings- og udviklingsaktiviteter og har færre forskere ansat end i København. Odense er den af de tre vestdanske byer, der har det laveste niveau.

Tabel 2.3: Private F&U udgifter og privatansatte forskere (2008) Indikator

Aalborg (NUTS2)

F&U udgifter pr. arbejdstime (Kr.) 2,8

Privatansatte forskere pr. 10.000 ansatte 3

Aarhus (NUTS2)

4,7

2

Odense (NUTS2)

3,9

2

København (NUTS2)

15,0

35

Danmark

7,7

13

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: F&U er udgifter til virksomheders egen forskning og udvikling opgjort per arbejdstime. Privatansatte forskere (ISCED 6) per 10.000 ansatte.

Tabel 2.4 viser, at den største andel af virksomhederne i Aalborg er indenfor handel (19 pct.), som også står for en stor andel af de beskæftigede (16 pct.), kun overgået af sundhed og socialvæsen, der beskæftiger omkring 20 pct. af det samlede antal beskæftigede og står for 11 pct. af byens virksomheder. I Aarhus er handel, videnservice og sundhed og socialvæsen de brancher, der står for den største andel af virksomhederne, og hvor hovedparten er beskæftiget. I Odense er det brancherne handel og sundhed og socialvæsen, der står for den største andel af virksomhederne, henholdsvis 22 pct. og 11 pct. og står for en stor andel af beskæftigelsen i byen. Tabel 2.4: Virksomheder (2008) og beskæftigede (2009) fordelt på brancher (Pct.) Indikator

Aalborg (NUTS4) Århus (NUTS4) Odense (NUTS4) København (NUTS4) Danmark

Indikator

Aalborg (NUTS4) Århus (NUTS4) Odense (NUTS4) København (NUTS4) Danmark

Primære erhverv

V 8,8

B 1,6

V 5,5

B 10,8

V 1,0

B 1,1

V 9,3

B 5,9

V 19,1

B 16,4

V 4,7

B 4,1

V 5,0

InformaFinansietion og ring og kommuni- forsikring kation B V B V B 3,2 3,3 4,4 2,4 2,6

2,8

0,6

4,7

7,4

0,5

0,8

7,5

5,0

19,3

17,4

4,1

5,1

4,9

3,0

5,7

5,9

2,4

2,5

4,0

1,9

5,2

8,4

0,4

1,2

9,3

6,1

22,1

17,6

3,5

4,0

5,0

3,5

4,2

4,2

2,3

2,4

0,2

0,2

2,9

2,8

0,2

0,9

6,0

2,1

17,3

11,1

3,7

5,7

7,9

4,6

8,6

9,3

2,5

6,4

12,3

2,8

5,7

12,9

1,0

1,0

11,0

6,4

17,6

16,0

4,6

5,0

4,4

3,0

3,6

3,6

1,8

3,1

Ejendomshandel og udlejning

Industri

Energi- og vandforsyning

Videnservice

Bygge og anlæg

Handel

Transport

Hoteller og restaurant

Rejsebureau og operationel service

V 6,8

B 1,4

V 7,7

B 4,7

V 4,5

Offentlig UnderSundhed Kultur og Andre administra visning og socialfritid service tion, væsen ydelser forsvar og politi B V B V B V B V B V B 4,9 0,8 5,9 2,7 9,0 11,2 20,5 1,7 1,6 5,4 2,2

6,6

1,6

13,8

8,0

5,0

5,2

0,5

3,9

3,2

9,1

12,4

20,3

1,9

2,0

5,0

2,3

6,3

1,5

10,0

5,1

4,7

5,5

0,7

5,0

2,8

10,0

11,9

19,7

2,0

1,9

5,8

2,3

5,7

2,2

16,7

9,7

5,3

5,2

0,9

10,9

2,4

6,8

11,0

14,6

2,6

2,8

6,2

4,8

5,3

1,4

8,9

5,3

4,7

4,5

0,6

5,3

2,6

7,4

9,5

18,1

1,7

1,7

4,8

2,5

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Definition: Branchens andel af virksomheder og beskæftigede som andel af alle virksomheder og beskæftigede.

48


Tabel 2.5 viser, at andelen af beskæftigede i den private sektor er lavere i de tre vestdanske byer og København end landsgennemsnittet. En forklaring er, at mange offentlige arbejdspladser er placeret i de større byer.

Tabel 2.5: Andel af private beskæftigede (2009) Indikator Aalborg (NUTS4)

Andel privat beskæftigede (pct.) 61

Aarhus (NUTS4)

62

Odense (NUTS4)

61

København (NUTS4)

60

Danmark

65

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: Den private beskæftigelse er opgjort på overordnede brancher efter en vurdering af branchens primære sektorforhold. Et eksempel er undervisning, som er kategoriseret som offentlig beskæftigelse. Indenfor denne kategori er der dog også beskæftigede på privatskoler og derfor skal indikatoren bruges med varsomhed.

Iværksætteri Tabel 2.6 viser, at der etableres færre nye virksomheder i Odense og Aalborg området end i Aarhus og Københavnsområdet. Men de nye virksomheder, der etableres i Odense ser det ud til at flere kommer ind i et godt vækstforløb.

Tabel 2.6: Etableringsrate og andel af vækstiværksættere (2006/07) Indikator

Etableringsrate (pct.)

Andel vækstiværksættere (pct.) 9,6

Aalborg (NUTS2)

9,5

Aarhus (NUTS2)

10,1

12,4

Odense (NUTS2)

9,6

15,1

København (NUTS2) Danmark

11,4

14,3

10,4

13,4

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (REGSTAT)

Definition: Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i pct. af eksisterende virksomheder. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte 2 år efter deres etablering. De skal endvidere have en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 pct. i de efterfølgende 3 år.

49


Tabel 2.7 viser, at der Aalborg og Aarhus i 2006 blev etableret flest nye virksomheder inden for bygge- og anlægs branchen. I Odense blev der i 2006 etableret flest nye virksomheder inden for landbrug, fiskeri og råstofudvinding. Tabel 2.7: Etableringsrate fordelt på brancher i pct. (2006) Indikator

Aalborg (NUTS2) Aarhus (NUTS2) Odense (NUTS2) København (NUTS2) Danmark

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

Fremstilling

Energi - og vand

Byggeog anlæg

Handel, hotel mv.

Transport, post og telekommunikation

Finansiering og forretningsservice

Andre tjenesteydelser

8

7,2

2

13,3

8,3

7,4

10,5

9,7

10,2

6,7

1,5

13,2

8,4

10,0

11,1

10,9

14,5

7

1,5

12,2

7,9

8,7

11,2

10,2

3,4

6,9

4,5

15,5

9,6

11,2

12,7

11,9

8,7

6,8

2,2

14,0

8,7

9,6

11,7

11,0

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Definition: Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i pct. af eksisterende virksomheder fordelt på brancher.

Figur 2.1 viser, at lokalisering af nyopstartede ikt- virksomheder i 2010. Som det fremgår af kortet er de fleste nye virksomheder lokaliseret i eller omkring de fire største byer i Danmark.

Figur 2.1: Nyopstartede virksomheder indenfor information – og kommunikationsteknologi (2010)

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Expirian

Definition: Etablering af nye virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi

50


Viden Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Forskningsinstitutioner Tabel 3.1 viser, at Aalborg har den største andel af PhD studerende blandt studerende på de videregående uddannelser. Dog er antallet af PhD studerende i Aalborg og Odense væsentligt mindre end i Aarhus, hvor der er over dobbelt så mange studerende, der tager en forskeruddannelse.

Tabel 3.1: PhD studerende (2009) Indikator Aalborg (NUTS4) Aarhus (NUTS4) Odense (NUTS4) København (NUTS4) Danmark

PhD Studerende (antal) 730

PhD Studerende (andel i pct.) 4,6

1.839

4,5

689

3,8

2.528

4,5

7.952

3,7

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: Antal PhD studerende (ISCED 6) og andelen af PhD studerende ud af studerende på de videregående uddannelser (ISCED 5 og 6).

Tabel 3.2 viser, at der er relativt færre forskere per 10.000 indbyggere i de tre vestdanske byer end i København. Og forskernes andel af den samlede private beskæftigelse i de tre vestdanske byer er derfor også lav sammenlignet med Københavnsområdet. Odense er den af de tre vestdanske byer, der har den højeste andel af forskere, der er ansat i erhvervslivet.

Tabel 3.2: Antal forskere og forskere som andel af privat beskæftigelse (2007) Indikator

Aalborg (NUTS2) Aarhus (NUTS2) Odense (NUTS2) København (NUTS2) Danmark

Forskere med PhD (antal)

Forskeres andel af private beskæftigede (pct.) 0,2

Andel af privatansatte forskere (pct.)

82

Forskere med PhD pr. 10.000 indbyggere 1

148

1

0,7

41,1

113

1

0,4

59,8

3.906

24

2,6

71,2

4.361

8

1,1

63,5

27,3

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: Forskere med en PhD (ISCED 6) og forskere ansat i brancher kategoriseret som private.

51


Uddannelsesinstitutioner Tabel 3.3 viser, at andelen af studerende på de videregående uddannelser er højest i København og Aarhus. Dog ligger alle tre vestdanske byer relativt højere end landsgennemsnittet.

Tabel 3.3: Andel af studerende på videregående uddannelser (2009) Indikator

Andel af studerende på en videregående ud af alle studerende (pct.) 49,4

Aalborg (NUTS4) Aarhus (NUTS4)

62,7

Odense (NUTS4)

51,1

København (NUTS4)

70,5

Danmark

33,2

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: Andelen af studerende på en videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (ISCED 5-6) ud af alle, der er i gang med en uddannelse.

Internationalisering af forskning og uddannelse Tabel 3.4 viser, at der er forholdsvis få udenlandske forskere i de tre vestdanske byer sammenlignet med Københavnsområdet. Dog skiller Aalborg sig ud blandt de vestdanske byer, ved at have den højeste andel af udenlandske forskere med en PhD per 10.000 indbyggere.

Tabel 3.4: Udenlandske forskere (2007) Indikator

Udenlandske forskere med PhD grad (antal)

Udenlandske forskere med PhD grad pr. 10.000 indbyggere (antal) 1,4

Aalborg (NUTS2)

42

Aarhus (NUTS2)

26

0,4

Odense (NUTS2)

23

0,4

1.312

13,5

1.434

4,9

København (NUTS2) Danmark

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: Udenlandske forskere med en PhD grad (ISCED 6) ansat i både den private og offentlige sektor.

52


Tabel 3.5 viser, at der er en mindre andel af de danske studerende på Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, der rejser ud som udvekslingsstuderende end der er på CBS i København. DTU er det danske universitet, der tiltrækker flest udenlandske studerende opgjort som andel af det samlede antal studerende. Tabel 3.5: Studieophold i udlandet og antal udenlandske studerende (studieåret 2007/2008) Indikator

KU CBS Aarhus Universitet Aalborg Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet DTU IT-Universitet

Antal udrejsende udvekslingsstuderende 984 920 790 353

Andel af udrejsende danske studerende (pct.) 3 6 2 2

Antal udenlandske udvekslings studerende

Andel af udenlandske studerende (pct.)

Antal studerende på institution

1.471 1.036 950 500

4 6 3 3

38.000 16.000 38.000 14.500

293

1

304

2

20.000

171

2

182

2

9.600

162 5

2 0

560 10

8 1

7.000 1.500

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra data fra CIRIUS (2009) Mobilitets statistik for de videregående uddannelser 2007/08 og Wikipedia for antal studerende på institutionerne.

Definition: Indikatorerne angiver antal studerende på lange videregående uddannelser, der tager et studieophold i udlandet og antal udenlandske studerende, der tager et studieophold i Danmark. Andelen af de danske studerende, der rejser ud og udenlandske studerende er opgjort som andel af alle studerende på institutionen. Under betegnelsen udvekslingsstuderende indgår følgende typer studerende: 1) Studerende, som er af sted på et studie- eller praktikophold via internationale programmer som f.eks. EU’s Erasmus-program. 2) Studerende, som er af sted gennem uddannelsesinstitutionernes bilaterale aftaler med uddannelsesinstitutioner i andre lande. 3) Studerende, der selv arrangerer et studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution og får opholdet godkendt som en del af deres danske uddannelse.

Orientering mod og inddragelse af erhvervslivet Tabel 3.6 viser, at Aarhus er den af de tre vestdanske byer, der har den mindste andel af praktikpladser per 1.000 beskæftigede. Aalborg og Odenses andel ligger tæt på landsgennemsnittet.

Tabel 3.6: Praktikpladser per 1.000 beskæftigede (2010) Indikator Aalborg (NUTS4)

Praktikpladser per 1000 beskæftiget 21,53

Aarhus (NUTS4)

16,31

Odense (NUTS4)

21,13

København (NUTS4)

12,72

Danmark

21,17

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: Samlet antal praktikpladser for uddannelser på eller over gymnasialt eller erhvervsuddannelses niveau (ISCED 3-6).

53


Talent Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Demografi Tabel 4.1 viser, at de tre vestdanske byer har en arbejdsstyrke, som er mindre end den i København, målt som personer i alderen 25 – 64 år. Aarhus er den by, som har den højest andel af unge i alderen 20-25 år. Alle de tre vestdanske byer har en relativt højere andel af unge indbygger sammenlignet med deres byregion.

Tabel 4.1: Demografi (2010) Indikator

Aalborg (NUTS4) Byregion Aalborg (NUTS3) Aarhus (NUTS4) Byregion Aarhus (NUTS3) Odense (NUTS4) Byregion Odense (NUTS3) København (NUTS4) Danmark

Andel af indbyggere 20-25 år (pct.) 10,5

Andel af indbyggere 25-64 år (pct) 52,7

7,8

52,5

13,7

53,25

8,9

53,5

10,4

52,8

7,2

52,6

12,9

60,0

7,0

53,4

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: Andel af indbygger i aldersgruppe ud af samlet antal indbyggere i området.

Menneskelig kapital Tabel 4.2 viser, at arbejdsstyrken i Aarhus er mere veluddannet end arbejdsstyrken i Aalborg og Odense.

Tabel 4.2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau (2009) Indikator

Grundskole (pct.)

Aalborg NUTS4)

22,7

Gymnasial og erhvervsuddannelse (pct) 43,44

Videregående uddannelse (pct.)

Aarhus (NUTS4)

16,8

39,24

44,0

Odense (NUTS4)

22,9

42,7

34,4

København NUTS4)

18,9

35,77

45,4

Danmark

23,4

44,6

32,1

33,9

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik Definition: Andelen af arbejdsstyrken med den angivne uddannelse som den højest gennemførte.

54


Tabel 4.3 viser, at andelen af de beskæftigede med en videregående uddannelse eller forskeruddannelse i Aarhus er højere end i Aalborg og Odense.

Tabel 4.3: De beskæftigedes uddannelsesniveau (2009) Indikator

Grundskole (pct.)

Aalborg NUTS4)

23,3

Gymnasiel og erhvervsuddannelse (pct.) 44,8

Videregående uddannelse (pct.)

Aarhus (NUTS4)

17,9

42,4

39,7

Odense (NUTS4)

23,0

44,3

32,7

København NUTS4)

17,8

39,0

43,2

Danmark

25,68

44,0

30,3

31,9

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik Definition: Andelen af beskæftigede efter den angivne uddannelse som den højest gennemførte.

Tabel 4.4 viser, at både i antal og andele er Aarhus den af de tre vestdanske byer, der har flest beskæftigede inden for højteknologiske erhverv. Alle tre vestdanske byer ligger dog under niveauet for hovedstadsområdet.

Tabel 4.4: Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (2008) Indikator

Aalborg (NUTS2) Aarhus (NUTS2) Odense (NUTS2) København (NUTS2) Danmark

Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (antal) 11.780

Andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (pct.) 4,00

28.618

4,4

18.890

3,2

67.653

7,6

147.806

5,2

Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat Definition: Højteknologiske erhverv dækker blandt andet kemisk fremstilling, fremstilling af computere, kontorudstyr, radio, tv og kommunikationsudstyr, medicin, præcision og optiskudstyr og ure, produktion af fly og rumfartøjer og vidensintensive services. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ud af samlet antal beskæftigede i området.

55


Storbritannien (pct.)

Sverige (pct.)

Finland (pct.)

Tabel 4.6: Den kreative klasse og talenter (2002)

Holland (pct)

Tabel 4.6 viser, at Aalborg, Odense og Aarhus er placeret i top 4 sammen med København på den nationale rangering af antallet af personer i den kreative klasse og rangeringen af talenter. I et internationalt perspektiv ligger de tre vestdanske byer lavt på rangeringen af både den kreative klasse og talenter.

Indikator

Tyskland (pct.)

Tabel 4.5: Deltagelse i livslang læring (2003) Danmark (pct.)

Tabel 4.5 viser, at andelen der deltager i generel livslang læring i Danmark er relativt højere end de lande, hvor de udenlandske casebyer ligger. Målt på formel livslang læring, som foregår på uddannelsesinstitutioner, ligger Danmark et niveau under lande som Finland, Sverige og Storbritannien.

Talenter (nationalt)

Kreativ klasse (national)

Kreativ klasse (international)

Indikator

Talenter (internationalt)

Deltagelse i 79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6 livslang læring generelt Deltagelse i 7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4 formel livslang læring Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat Definition: Livslang læring omfatter alle meningsfulde læringsaktiviteter, formelle og uformelle, der foretages løbende for at forbedre viden, evner og kompetencer. Det inkluderer således ikke aktiviteter som sport eller anden fritidsaktivitet. Den formelle læring adskiller sig fra den uformelle ved at den finder sted i skoler, gymnasier eller andre undervisningsinstitutioner. Indikatoren for den danske andel angiver den andel af danskere, der har deltaget i ovenstående aktiviteter.

Aalborg 292/846 4/34 432/846 4/34 Aarhus 171/846 2/34 329/846 2/34 Odense 276/846 3/34 428/846 3/34 København 21/846 1/34 110/846 1/34 Kilde: DAMVAD på baggrund af datamateriale fra forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS.

Definition: Den kreative klasse består af tre grupper: Bohemer (f.eks. kunstnere, designere og forfattere), Kreativ kerne (f.eks. forskere, ingeniører og fysikere) og Kreative beskæftigede (ansatte indenfor f.eks. videnservice). Andelen af den kreative klasse er opgjort som antal kreative per beskæftigede. Talent er opgjort som antal personer, der har en bachelor, kandidat eller PhD uddannelse, som andel af befolkningen. Den internationale rangering viser, hvor byen placerer sig i forhold til 846 byer fra følgende lande, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, UK og Tyskland. Den nationale rangering viser byens placering i forhold til de øvrige byer i landet. De byområder, som er anvendt er defineret i forhold til kilden. Her er der tale om arbejdskraftoplande for områderne.

56


Social kapital

Tyskland

Holland

Storbritannien

Andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder (2006) (pct.) Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter (2006) (pct.) Tillid 2005

Finland

Målt på korruptionsindekset indtager Danmark en 2. plads, efter New Zealand på 1. pladsen.

Indikator

Sverige

Social kapital målt på borgernes tillid placerer Danmark i top blandt 86 lande, efterfulgt af Norge, Sverige og Finland.

Tabel 4.7: Social kapital

Danmark

Tabel 4.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter og universiteter er højere i Finland end Danmark. Hvilket er et udtryk for en højere grad af social kapital blandt de finske virksomheder. Danmark indtager, dog en pæn placering i forhold til Holland og Storbritannien.

14,8

NA

35,6

NA

10,7

9,66

13,7

15,6

36,0

NA

11,2 9

8,9

1

3

4

22

5

21

6

Korruptionsindeks 2 3 6 14 6 17 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og G.L.H, Svendsen (2009), og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter eller virksomheder i samme sektor. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

6

Danmark er det land i verden med næstmindst korruption efter New Zealand.

57


Evnen til at tiltrække og fastholde arbejdskraft Tabel 4.8 viser, at Aarhus er den af de vestdanske byer, der har den største andel af EU borgere foruden danskere, efterfulgt af Odense. Der er en nettoindpendling til Aarhus og Aalborg, og en beskeden nettoudpendling fra Odense. Aalborg er den af de tre vestdanske byer, der oplever den mindste nettoudflytning, idet ”kun” 722 personer i alderen 25 – 35 år er fraflyttet kommunen i 2009. Tabel 4.8: Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft Indikator

Andel EU borgere (pct.) 2010

Aalborg (NUTS4) Aarhus (NUTS4) Odense (NUTS4) København (NUTS4) Danmark

Indpendlingsan del (Pct.) 2009

Udpendlingsan del (Pct.) 2009

Nettotilflytning 20-24 årige 2009

Nettotilflytning 25-35 årige 2009

1,7

23,8

19,4

829

-722

2,5

28,78

22,2

3.754

-1.985

2,0

29,2

30,2

676

-949

4,7

50,4

62,5

7.837

-1.851

2,1

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Definition: Indpendling: Andel af EU-borgere på nær danskere af indbyggere i byen. Antal personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune i procent af personer med arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Udpendling: Antal personer med arbejdssted i en anden kommune i procent af antal beskæftigede personer med bopæl i kommunen pr. 1. januar. Nettotilflytning er hvor mange i en given alder, der flytter til byen.

Rammer Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

58


The business environment Tabel 5.1 viser, at Odense er den af de tre vestdanske byer, der har det største kapitaludbud per indbyggere. Niveauet er dog væsentligt under Københavns. Der er en generel tilfreds med vejledningen fra de regionale væksthuse, hvor Aarhus er det sted, hvor virksomhederne er mest tilfredse.

Tabel 5.1: Kapitaludbud og rådgivning Indikator

Tilfredshed med vejledning fra væksthuse (pct.) 2010

Aalborg (NUTS2)

Venturekapital, kom-i-gang-lån og vækstkautioner i kr pr. indbygger (2007) 245

Aarhus (NUTS2)

216

86,4

Odense (NUTS2)

312

83,9

København (NUTS2)

735

85,5

Danmark

384

85,5

85,5

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervs- og byggestyrelsen og Vækstfonden.

Definition: Tilfredshed med Væksthuse kommer fra brugerevalueringssystemet for de regionale væksthuse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvor der er spurgt, hvor tilfredse virksomhederne med rådgivningen i væksthuset.

The living environment Tabel 5.2 viser, at Odense og København, de mindst trygge byer, når anmeldelser per 1.000 indbygger bruges som en indikator for tryghed. Data skal dog tolkes med varsomhed.

Tabel 5.2: Kriminalitet (2009) Indikator Aalborg (NUTS4)

Anmeldelser pr. 1000 indbyggere 83

Aarhus (NUTS4)

107

Odense (NUTS4)

116

København (NUTS4)

159

Danmark

89

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Definition: Anmeldelse pr. 1.000 indbyggere.

59


Tabel 5.3 viser, at målt på borgernes brug af forskellige kulturelle aktiviteter bruger borgerne i de tre vestdanske byer kulturelle aktiviteter i samme omfang som borger i resten af landet. Dog er der regionale forskelle i de aktiviteter borgerne benytter. Cirkus og zoologisk have er aktiviteter, der benyttes flittigt i Region Nordjylland på Fyn sammenlignet med resten af landet. Og i Østjylland er det sportsarrangementer, kulturlandskaber og bymiljøer, der tiltrækker beboerne sammenlignet med resten af landet. Tabel 5.3: Kulturudbud og anvendelsen heraf (2004) Zoo/dyre-park inden for det seneste år

Kunst-udstilling inden for det seneste år

Kunst-museum inden for det seneste år

Anden slags museum end kunstmuseum inden for det seneste år

Har besøgt historiske bygninger inden for det seneste år

13

34

28

67

36

37

23

21

23

38

Østjylland

36

44

28

31

11

42

35

66

42

35

29

27

31

42

Fyn

34

30

20

24

16

33

34

67

43

47

33

27

36

47

Hovedstaden

36

45

27

19

18

46

45

55

68

40

45

46

32

48

Alle dele af landet

34

37

26

26

12

38

37

64

50

37

29

28

29

43

Cirkus inden for det seneste år

27

Teater inden for det seneste år

22

Rytmisk koncert inden for det seneste år

31

Har været til sports-arrangement som betalende tilskuer inden for det seneste år Har været til foredrag/debatarrangement inden for det seneste år Klassisk koncert inden for det seneste år

28

Har besøgt kultur-landskaber inden for det seneste år

Nordjylland

Har besøgt bymiljøer inden for det seneste år

Forlystelses-park/tivoli inden for det seneste år

Indikator

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Definition: Andel i indbyggere i pct., der har benyttet pågældende kulturelle aktivitet.

60


Infratstruktur Tabel 5.4 viser, at tre vestdanske byer er tilgængelige, men at de har en svaghed i forhold til storbyer centralt placeret i Europa, som eksempelvis de tyske storbyer, som indgår i dette studie. Adgangen til offentlig transport er dårligere i Odense og Aarhus sammenlignet med København.

Tabel 5.4: Infrastruktur (2006) Indikator

Odense

Aarhus

Aalborg

København 14

Antal 3 3,8 NA stoppesteder for offentlig transport pr. 2 km Tilgængelig98,0 86,0 94,0 156,0 hed fra luften (EU 27=100) Tilgængelig65,0 56,0 39,0 60,0 hed fra jernbane (EU 27=100) Tilgængelig66,0 63,0 44,0 55,0 hed fra vej (EU 27=100) Multitilgang 93,0 83,0 87,0 144,0 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat – Urban Audit Definition: Multitilgang indikerer at man benytter 2 eller flere transportmidler. Tilgængelighed er et mål for hvor let det er at tilgå byen (komme til byen) med forskellige transport midler. Indekset er udarbejdet på baggrund af transport tider til dele i EU fra et centralt sted i Europa. EU27=100 er den gennemsnitlige tilgængelighed i EU.

61


iii. Sverige: Byprofil for Göteborg Dette kapitel præsenterer den kvantitative byprofil af Göteborg. Byprofilen er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilen bygger primært på data fra Eurostat.

Erhverv Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Produktivitet og værditilvækst Tabel 1.1 viser, at Göteborg ligger under gennemsnittet både hvad angår bruttoværditilvækst (BVT) pr. beskæftiget og BNP pr. indbygger sammenlignet med Stockholm. Göteborg ligger på niveau med landsgennemsnittet målt på begge indikatorer.

Tabel 1.1: Produktivitet og værditilvækst (2007) Indikator

Göteborg (NUTS3) Stockholm (NUTS3) Sverige

BVT pr. beskæftiget (euro) 62.036

BNP pr. indbygger (euro) 36.000

75.267

48.500

64.195

36.200

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af et lands samlede produktion i et år. Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs. de indeholder produktafgifter og -skatter. Bruttoværditilvæksten er et mål for produktionsværdien foruden skatter og afgifter.

Virksomhedssammensætning Tabel 1.2 viser, at der er færre virksomheder per 1.000 indbyggere i Göteborg området end i Stockholm. Det kan dog være et udtryk for, at der er relativt flere store virksomheder i Göteborg. Indikatoren skal derfor tolkes med varsomhed.

Tabel 1.2: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere (2006) Indikator Göteborg (NUTS2)

Antal virksomheder pr 1000 indbyggere 6,27

Stockholm (NUTS2)

8,18

Sverige

6,24

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere.

62


Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Göteborg området beskæftiger 63 pct. af det samlede antal F&U medarbejdere i regionen, hvilket er en højere andel end den erhvervslivet i Stockholm står for.

Tabel 1.3: Andel af privatansatte F&U medarbejdere (2007) Indikator

Erhverv (pct.)

Göteborg (NUTS2)

63,1

Stockholm (NUTS2)

52,2

Sverige

47,9

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af private ansatte F&U medarbejdere ud af samlet antal F&U medarbejdere (Offentlig sektor, universiteter og non-profit organisationer). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Göteborg området investerer relativt mere i F&U, målt som andel af regionens BNP, end virksomheder i Stockholm regionen. Det kan dog også skyldes, at der er et lavere BNP i Göteborg. Indikatoren skal derfor tolkes med varsomhed.

Tabel 1.4: Private F&U udgifter som andel af BNP (2007)

Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Göteborg regionen målt i absolutte tal, investerer færre penge i F&U end virksomhederne i Stockholm. Virksomhederne i Stockholm bruger en halv milliard euro mere end virksomheder i Göteborg regionen.

Tabel 1.5: Private F&U udgifter i mio. euro (2007)

Tabel 1.6 viser, at der er en større andel af innovative virksomheder i Sverige end i Danmark og Holland.

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006)

Indikator

F&U udgifter/BNP (pct.)

Göteborg (NUTS2)

3,69

Stockholm (NUTS2)

3,13

Sverige

N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling som andel af regionens BNP.

Indikator

Erhverv

Göteborg (NUTS2)

2.374

Stockholm (NUTS2)

2.937

Sverige

N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling.

Indikator

Finland

Andel produktinnovative virksomheder (pct.) NA

Andel procesinnovative virksomheder (pct.) NA

Danmark

30,95

8,81

Sverige

41,26

16,52

Tyskland

NA

NA

Holland

39,28

16,1

NA

NA

Storbritannien

DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af virksomheder, som selvstændigt eller i samarbejde med eget konsortium har været produktinnovative i 2006. Andel af virksomheder, som i samarbejde med andre virksomheder har været processinnovative i 2006.

63


Erhvervsstruktur Tabel 1.7 viser, at brancherne fremstilling, handel og finansiel og forretningsservice, er de største brancher i i Göteborg regionen målt på antal virksomheder og beskæftigede. Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.) Indikator

Minedrift og stenbrud

V Göteborg (NUTS2) Stockholm (NUTS2) Sverige

B

Fremstilling

El, gas og vandforsyning

V

B

Bygge og anlæg

V

B

Handel

V

B

V

Hoteller og restaurante r B

V

Transport, lager og kommunikation

B

V

Finansiel- g forretningsservice B

V

B

0,1

0,1

11

33

0,4

1

12

9

26

23

4

4

6

11

39

19

0,1

0,04

8

15

0,1

0,8

11

10

20

23

4

6

5

14

52

32

0,1

0,3

11

29

0,4

1

12

10

24

22

5

5

6

11

41

21

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat

Definition: Andelen af virksomheder og beskæftigelse opdelt på private brancher ud af udvalgte private brancher. V står for andel af virksomheder og B står for andel af beskæftigede.

Tabel 1.8 viser, at både i Göteborg området og i Stockholm området står den private sektor for omkring 65 pct. af beskæftigelsen. Andel af privat beskæftigede i Göteborg ligger et niveau højere end landsgennemsnittet.

Tabel 1.8: Andel af private beskæftigede (2006) Indikator Göteborg (NUTS3)

Andel privat beskæftigede (pct.) 64

Stockholm (NUTS3)

65

Sverige

62

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af beskæftigede i private erhverv i procent af den samlede beskæftigelse bestående af private erhverv, offentlige erhverv, uddannelsesinstitutioner samt ikke-profit organisationer.

Viden Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

64


Forskningsinstitutioner Tabel 2.1 viser, at sammenlignet med Stockholm og landsgennemsnittet har Göteborg en lavere andel af F&U medarbejdere ansat i den offentlige sektor og på universiteterne. En relativ lav andel kan dog skyldes, at der er mange F&U medarbejdere ansat i det private erhvervsliv, og indikatorerne skal derfor tolkes med varsomhed.

Tabel 2.1: Andel offentlige og universitets ansatte F&U medarbejdere (2007)

Tabel 2.2 viser, at den offentlige sektor og universiteterne bruger en lavere andel på F&U, målt som andel af BNP, end det er tilfældet for samme sektorer i Stockholm regionen.

Tabel 2.2: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter som andel af BNP (2007)

Indikator Göteborg (NUTS2) Stockholm (NUTS2) Sverige

Offentlig (pct.) 0,3

Universiteter (pct.) 36,5

7,5

40,3

3,8

48,0

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af F&U medarbejdere ansat i den offentlige sektor eller på universitet ud af samlet antal F&U medarbejdere i regionen (inklusiv de privat ansatte, se tabel 1.3). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Indikator Göteborg (NUTS2) Stockholm (NUTS2) Sverige

Offentlig (pct.) 0,12

Universiteter (pct.) 0,66

0,25

0,81

N/A

N/A

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektor og universiteternes forbrug på forskning og udvikling som pct. af regionens BNP i 2007.

Tabel 2.3 viser, at den offentlige sektor og universiteterne bruger en lavere andel på F&U, målt som deres absolutte udgifter, end det er tilfældet for samme sektorer i Stockholm regionen.

Tabel 2.3: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter i mio. euro (2007) Indikator Göteborg (NUTS2) Stockholm (NUTS2) Sverige

Offentlig

Universiteter

75

427

238

755

N/A

N/A

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors og universiteternes forbrug på forskning og udvikling i mio. euro.

65


Uddannelsesinstitutioner Tabel 2.4 viser, at der er flere blandt de 20-24 årige i Stockholm, der tager en videregående uddannelse end i Göteborg området.

Tabel 2.4: Andel af studerende på videregående uddannelser (2008) Indikator

Andel af studerende med videregående uddannelse ud af alle i alderen 20-24 år (pct.) 66

Göteborg (NUTS2) Stockholm (NUTS2)

74

Sverige

73

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af 20-24 årige, som er studerende på en videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (ISCED 5-6).

Tabel 2.5 viser, at fordelingen af studerende på forskellige uddannelsesniveauer er nogenlunde den samme i Göteborg, Stockholm og landsgennemsnittet for Sverige.

Tabel 2.5: Andel af studerende efter uddannelsesniveau (2008) Indikator

Grundskole (pct.)

Gymnasielle og erhvervsudddannelser (pct.)

Göteborg (NUTS2) Stockholm (NUTS2) Sverige

53,5

27,8

Videregående og forsker uddannelser (pct.) 18,7

55,1

25,2

19,8

52,7

27,2

20,1

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Uddannelsesniveauer er opgjort efter de international ISCED niveauer, som dækker over følgende danske uddannelser: ISCED 1-2: Grundskole. ISCED 3-4: Gymnasielle og erhvervsuddannelser. ISCED 5-6: Videregående uddannelser og forskeruddannelser.

Talent Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

66


Menneskelig kapital Tabel 3.1 viser, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen er den samme i Göteborg området som det svenske landsgennemsnit. Stockholm har en større arbejdsstyrke end Göteborg.

Tabel 3.1: Arbejdsstyrkens andel af befolkningen (2007) Indikator Göteborg (NUTS2)

Andel indbyggere i alderen 15-64 år (pct.) 59,0

Stockholm (NUTS2)

61,2

Sverige

59,0

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af personer i alderen 15-64 år ud af den samlede befolkning i området.

Tabel 3.2 viser, at Göteborgs arbejdsstyrke har et lavere uddannelsesniveau end arbejdsstyrken i Stockholm, idet der er en mindre andel, der har en videregående eller forskeruddannelse, som den højest gennemførte.

Tabel 3.2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau (2008) Indikator

Grundskole (pct.)

Gymnasielle og erhvervsudddannelser (pct.)

Göteborg (NUTS2) Stockholm (NUTS2) Sverige

23,4

50,9

Videregående og forsker uddannelser (pct.) 25,6

18,1

46,9

32,0

22,4

50.9

26,7

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af arbejdsstyrken (personer over 15 år), der har den angivne uddannelse som den højst gennemførte, ud af den samlede arbejdsstyrke i området.

Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er lavere i Göteborg området sammenlignet med Stockholm. Göteborgs andel af disse videnarbejdere, ligger kun et stykke under landsgennemsnittet.

Tabel 3.3: Beskæftigede inden for videnskab og teknologi (2009) Indikator

Göteborg (NUTS2) Stockholm (NUTS2) Sverige

Beskæftigede (antal i 1.000) 477

Andel af beskæftigede (pct.) 34,4

721

47,9

2.507

36,1

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Beskæftigede er klassificeret som ”Human ressource in science and technology” såfremt de har en videregående uddannelse eller arbejder i en branche, som normalt beskæftiger højtuddannede (ISCED 5-6). Andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er opgjort som andel af befolkningen.

67


Tabel 3.4 viser, at andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er lavere i Göteborg området sammenlignet med Stockholm. Göteborgs andel af disse videnarbejdere, ligger kun et stykke under landsgennemsnittet.

Tabel 3.4: Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (2007) Indikator

Beskæftigede (antal i 1.000)

Göteborg (NUTS2) Stockholm (NUTS2) Sverige

54

Andel af beskæftigede (pct.) 5,8

94

9,28

269

5,93

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Højteknologiske erhverv dækker blandt andet kemisk fremstilling, fremstilling af computere, kontorudstyr, radio, tv og kommunikationsudstyr, medicin, præcision og optiskudstyr og ure, produktion af fly og rumfartøjer og vidensintensive services. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ud af samlet antal beskæftigede i området.

Storbritannien (pct.)

Sverige (pct.)

Finland (pct.)

Holland (pct)

Indikator

Tyskland (pct.)

Tabel 3.5: Deltagelse i livslang læring (2003) Danmark (pct.)

Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Sverige er relativt højere end i Tyskland, Holland og Storbritannien, hvor nogle af de udenlandske casebyer ligger. Danmark og Finland ligger på et højere niveau end Sverige. Sverige indtager den bedste placering målt på andelen af befolkningen, der deltager i formel livslang læring.

Deltagelse i 79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6 livslang læring generelt Deltagelse i 7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4 formel livslang læring Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat Definition: Livslang læring omfatter alle meningsfulde læringsaktiviteter, formelle og uformelle, der foretages løbende for at forbedre viden, evner og kompetencer. Det inkluderer således ikke aktiviteter som sport eller anden fritidsaktivitet. Den formelle læring adskiller sig fra den uformelle ved at den finder sted i skoler, gymnasier eller andre undervisningsinstitutioner.

68


Talenter (nationalt)

Kreativ klasse (national)

Indikator

Talenter (internationalt)

Tabel 3.6: Den kreative klasse og talenter (2002) Kreativ klasse (international)

Tabel 3.6 viser, at Göteborg og Stockholm i Sverige er de to byer med den største andel af kreative personer og talenter. Målt på den internationale rangering indtager Göteborg en mere besked placering målt på andelen af den kreative klasse og talenter.

Göteborg 99/846 2/70 250/846 2/70 Stockholm 29/846 1/70 124/846 1/70 Kilde: DAMVAD på baggrund af datamateriale fra forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS.

Definition: Den kreative klasse består af tre grupper: Bohemer (f.eks. kunstnere, designere og forfattere), Kreativ kerne (f.eks. forskere, ingeniører og fysikere) og Kreative beskæftigede (ansatte indenfor f.eks. videnservice). Andelen af den kreative klasse er opgjort som antal kreative per beskæftigede. Talent er opgjort som antal personer, der har en bachelor, kandidat eller PhD uddannelse, som andel af befolkningen. Den internationale rangering viser, hvor byen placerer sig i forhold til 846 byer fra følgende lande, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, UK og Tyskland. Den nationale rangering viser byens placering i forhold til de øvrige byer i landet. De byområder, som er anvendt er defineret i forhold til kilden. Her er der tale om arbejdskraftoplande for områderne.

69


Social kapital

Målt på korruptionsindekset indtager Sverige en 3. plads, efter New Zealand på 1. pladsen og Danmark på 2. pladsen.

Tyskland

Holland

Storbritannien

Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter (2006) (pct.) Tillid 2005

Finland

Indikator

Sverige

Social kapital målt på borgernes tillid placerer Sverige på en 3 plads, efter Danmark og Norge.

Tabel 3.7: Social kapital

Danmark

Tabel 3.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med universiteter er højere i Finland end i Sverige. Hvilket er et udtryk for en højere grad af social kapital blandt de finske virksomheder. Sverige indtager, dog en pæn placering i forhold til Holland og Storbritannien.

13,7

15,6

36,0

NA

11,3

8,9

1

3

4

22

5

21

7

Korruptionsindeks 2 3 6 14 6 17 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Tabel 3.8 viser, at Göteborg har en høj indpendling i forhold til udpendling sammenlignet med Stockholm.

Tabel 3.8: Andel af udenlandske EU-borgere og indpendling (2006)

Mangelfuld datadækning for EU borgere gør at analyse ikke er mulig.

Göteborg NA 353 (NUTS4) Stockholm 3,92 249 (NUTS4) Sverige N/A N/A Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat. Definition: Andel indbyggere med EU statsborgerskab foruden svenske statsborgere. Indpendlere (arbejdssted i området og bopæl udenfor området) pr. 100 udpendlere (bopæl i området og arbejdssted udenfor området).

7

Indikator

Andel indbyggere med EU statsborgerskab

Indpendlere pr. 100 udpendlere

Danmark er det land i verden med næst mindst korruption efter New Zealand.

70


Rammer Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

The living environment Manglende datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.1: Kriminalitet (2006)

Manglende datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.2: Rekreative områder og kulturudbud (2006)

Ingen data for Göteborg

Ingen data for Göteborg

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at tilgængeligheden til Göteborg er dårlig fra andre steder i Europa.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator Göteborg Stockholm Antal N/A 34,5 stoppesteder for offentlig 2 transport pr. km Tilgængelighed 110 97 fra luften (EU 27=100) Tilgængelighed 30 24 fra jernbane (EU 27=100) Tilgængelighed 29 20 fra vej (EU 27=100) Multitilgang 101 89 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat – Urban Audit Definition: Multitilgang indikerer at man benytter 2 eller flere transportmidler. Tilgængelighed er et mål for hvor let det er at tilgå byen (komme til byen) med forskellige transport midler. Indekset er udarbejdet på baggrund af transport tider til dele i EU fra et centralt sted i Europa. EU27=100 er den gennemsnitlige tilgængelighed i EU.

71


iv. Finland: Byprofil for Turku Dette kapitel præsenterer den kvantitative byprofil af Turku. Byprofilen er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilen bygger primært på data fra Eurostat.

Erhverv Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Produktivitet og værditilvækst Tabel 1.1 viser, at Turku ligger under niveauet for Helsinki målt på både bruttoværditilvækst (BVT) pr. beskæftiget og BNP pr. indbygger. Turku ligger på niveau med landsgennemsnittet målt på begge indikatorer.

Tabel 1.1: Produktivitet og værditilvækst (2007) Indikator

Turku (NUTS3) Helsinki (NUTS3) Finland

BVT pr. beskæftiget (euro) 62.615

BNP pr. indbygger (euro) 33.300

72.554

46.600

62.931

34.000

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af et lands samlede produktion i et år. Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs. de indeholder produktafgifter og -skatter. Bruttoværditilvæksten er et mål for produktionsværdien foruden skatter og afgifter.

Virksomhedssammensætning Tabel 1.2 viser, at der er flere virksomheder per 1.000 indbyggere i Turku området end i Finland generelt. En forklaring kan være, at Turku ligger i samme NUTS2 region som Helsinki. Indikatoren skal derfor tolkes med varsomhed.

Tabel 1.2: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere (2006) Indikator Turku (NUTS2) Finland

Antal virksomheder pr 1000 indbyggere 47,64 43,74

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere.

72


Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Turku området beskæftiger 49 pct. af det samlede antal F&U medarbejdere i regionen, hvilket er et niveau under landsgennemsnittet.

Tabel 1.3: Andel af privatansatte F&U medarbejdere (2007)

Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Turku området investerer relativt mindre i F&U, målt som andel af regionens BNP, end det gennemsnitlige niveau i Finland.

Tabel 1.4: Private F&U udgifter som andel af BNP (2007)

Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Turku regionen, målt i absolutte tal, står for over 50 pct. af de private investeringer i F&U i Finland.

Tabel 1.5: Private F&U udgifter i mio. euro (2007)

Indikator

Erhverv (pct.)

Turku (NUTS2)

49

Finland

50

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af private ansatte F&U medarbejdere ud af samlet antal F&U medarbejdere (Offentlig sektor, universiteter og non-profit organisationer). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Indikator

F&U udgifter/BNP (pct.)

Turku (NUTS2)

2,36

Finland

3,48

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling som andel af regionens BNP.

Indikator

Erhverv

Turku (NUTS2)

2.416 4.513

Finland

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling.

Manglende datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006) Ingen data for Finland

Erhvervsstruktur Tabel 1.7 viser, at brancherne finansiel- og forretningsservice og handel står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i Turku området. Fremstilling beskæftiger også en stor andel, men har færre virksomheder, hvilket vidner om nogle store fremstillingsvirksomheder i regionen. Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.) Indikator

Minedrift og stenbrud

V Turku (NUTS2) Finland

B

Fremstilling

V

El, gas og vandforsyning

B

V

Bygge og anlæg

B

Handel

Hoteller og restauranter

V

B

V

B

V

B

Transport, lager og kommunikation V

Finansiel- g forretningsservice

B

V

B

0,2

0,2

9,4

26,9

0,4

1,1

20,8

11,0

24,4

21,5

5,7

4,9

9,7

12,6

29,3

22,1

0,4

0,4

11,0

31,7

0,6

1,2

21,0

11,5

24,7

19,6

6,0

4,7

10,8

12,0

25,5

18,9

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat

Definition: Andelen af virksomheder og beskæftigelse opdelt på private brancher ud af udvalgte private brancher. V står for andel af virksomheder og B står for andel af beskæftigede.

73


Tabel 1.8 viser, at både i Turku området og i Helsinki området står den private sektor for omkring 69 pct. af de beskæftigede, hvilket er et niveau højere end landsgennemsnittet.

Tabel 1.8: Andel af private beskæftigede (2006) Indikator

Andel privat beskæftigede (pct.) 69

Turku (NUTS3) Helsinki (NUTS3)

68

Finland

67

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af beskæftigede i private erhverv i procent af den samlede beskæftigelse bestående af private erhverv, offentlige erhverv, uddannelsesinstitutioner samt ikke-profit organisationer.

Viden Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Forskningsinstitutioner Tabel 2.1 viser, at andelen af offentlig ansatte F&U medarbejdere er relativt højere i Turku regionen end i resten af Finland. En forklaring er, at Helsinki ligger i regionen. Målt på universiteternes andel af F&U medarbejdere ligner Turku resten af Finland.

Tabel 2.1: Andel offentlige og universitets ansatte F&U medarbejdere (2007)

Tabel 2.2 viser, at den offentlige sektor og universiteterne bruger en lavere andel på F&U, målt som andel af BNP, end det er tilfældet for samme sektorer i resten af Finland.

Tabel 2.2: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter som andel af BNP (2007)

Indikator

Offentlig (pct.)

Turku (NUTS2)

16

Finland

11

Universiteter (pct.) 31 31

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af F&U medarbejdere ansat i den offentlige sektor eller på universitet ud af samlet antal F&U medarbejdere i regionen (inklusiv de privat ansatte, se tabel 1.3). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Indikator

Offentlig (pct.)

Turku (NUTS2)

0,41

Finland

2,51

Universiteter (pct.) 0,62 0,65

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors og universiteternes forbrug på forskning og udvikling som pct. af regionens BNP i 2007.

74


Tabel 2.3 viser, at den offentlige sektor og universiteternes udgifter til F&U i Turku området står for omkring 50 pct. af sektornes samlede F&U udgifter i Finland.

Tabel 2.3: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter i mio. euro (2007) Indikator

Offentlig

Turku (NUTS2)

Universiteter

415 528

Finland

639 1.165

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors og universiteternes forbrug på forskning og udvikling i mio. euro.

Uddannelsesinstitutioner Tabel 2.4 viser, at der er flere blandt de 20-24 årige i Turku området end i Finland generelt, der tager en videregående uddannelse. En del af forklaringen er, at Helsinki ligger i regionen.

Tabel 2.4: Andel af studerende på videregående uddannelser (2008) Indikator

Andel af studerende med videregående uddannelse ud af alle i alderen 20-24 år (pct.) 98

Turku (NUTS2) Finland

95

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af 20-24 årige, som er studerende på en videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (ISCED 5-6).

Tabel 2.5 viser, at fordelingen af studerende på forskellige uddannelsesniveauer er nogenlunde den samme i Turku området som i resten af Finland.

Tabel 2.5: Andel af studerende efter uddannelsesniveau (2008) Indikator

Grundskole (pct.)

Gymnasielle og erhvervsudddannelser (pct.)

Turku (NUTS2) Finland

45

30

Videregående og forsker uddannelser (pct.) 25

45

31

24

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Uddannelsesniveauer er opgjort efter de international ISCED niveauer, som dækker over følgende danske uddannelser: ISCED 1-2: Grundskole. ISCED 3-4: Gymnasielle og erhvervsuddannelser. ISCED 5-6: Videregående uddannelser og forskeruddannelser.

Talent Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

75


Menneskelig kapital Tabel 3.1 viser, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen er den samme i Turku området som det finske landsgennemsnit. Helsinki har en arbejdsstyrke, der er et niveau over Turkus.

Tabel 3.1: Arbejdsstyrkens andel af befolkningen (2007) Indikator

Andel indbyggere i alderen 15-64 år

Turku (NUTS3/NUTS2)

66 (61)

Helsinki (NUTS3)

70

Finland

67

NUTS2 er angivet i tabel 4.1 for at sikre sammenlignelighed med andre caseregioner.

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af personer i alderen 15-64 år ud af den samlede befolkning i området.

Tabel 3.2 viser, at Turkus arbejdsstyrke har et højere uddannelsesniveau end den gennemsnitlige arbejdsstyrke i Finland.

Tabel 3.2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau (2006/2008) Indikator

Grundskole (pct.)

Gymnasielle og erhvervsudddannelser (pct.)

Turku (NUTS2) Finland

31

38

Videregående og forsker uddannelser (pct.) 31

33

40

27

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af arbejdsstyrken (personer over 15 år), der har den angivne uddannelse som den højst gennemførte, ud af den samlede arbejdsstyrke i området.

Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er højere i Turku området sammenlignet landsgennemsnittet. Over 50 pct. af de beskæftigede inden for videnskab og teknologi er beskæftigede i Turku området. En del af forklaring er Helsinkis placering i regionen.

Tabel 3.3: Beskæftigede inden for videnskab og teknologi (2009) Indikator

Turku (NUTS2) Finland

Beskæftigede (antal i 1.000) 847 1.465

Andel af beskæftigede (pct.) 42 37

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Beskæftigede er klassificeret som ”Human ressource in science and technology” såfremt de har en videregående uddannelse eller arbejder i en branche, som normalt beskæftiger højtuddannede (ISCED 5-6). Andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er opgjort som andel af befolkningen.

76


Tabel 3.4 viser, at andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er højere i Turku området sammenlignet med landsgennemsnittet. Turku området beskæftiger over 50 pct. af Finlands beskæftigede inden for højteknologiske erhverv.

Tabel 3.4: Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (2007)

Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Finland er relativt højere end i Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien, hvor nogle af de udenlandske casebyer ligger. Finland indtager en 2. plads målt på andelen af befolkningen, der deltager i formel livslang læring.

Tabel 3.5: Deltagelse i livslang læring (2003)

Indikator

Beskæftigede (antal i 1.000)

Turku (NUTS2)

107

Finland

167

Andel af beskæftigede (pct.) 8 7

Storbritannien (pct.)

Sverige (pct.)

Finland (pct.)

Holland (pct.)

Tyskland (pct.)

Indikator

Danmark (pct.)

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Højteknologiske erhverv dækker blandt andet kemisk fremstilling, fremstilling af computere, kontorudstyr, radio, tv og kommunikationsudstyr, medicin, præcision og optiskudstyr og ure, produktion af fly og rumfartøjer og vidensintensive services. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ud af samlet antal beskæftigede i området.

Deltagelse i 79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6 livslang læring generelt Deltagelse i 7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4 formel livslang læring Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat Definition: Livslang læring omfatter alle meningsfulde læringsaktiviteter, formelle og uformelle, der foretages løbende for at forbedre viden, evner og kompetencer. Det inkluderer således ikke aktiviteter som sport eller anden fritidsaktivitet. Den formelle læring adskiller sig fra den uformelle ved at den finder sted i skoler, gymnasier eller andre undervisningsinstitutioner.

77


Talenter (nationalt)

Kreativ klasse (national)

Indikator

Talenter (internationalt)

Tabel 3.6: Den kreative klasse og talenter (2002) Kreativ klasse (international)

Tabel 3.6 viser, at Turku sammen med Helsinki indtage en top 3 placering i Finland målt på andelen af kreative personer og talenter. Målt på den internationale rangering indtager Turku en mere besked placering målt på andelen af den kreative klasse og talenter.

Turku 316/846 3/25 456/846 3/25 Helsinki 46/846 1/25 175/25 1/25 Kilde: DAMVAD på baggrund af datamateriale fra forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS.

Definition: Den kreative klasse består af tre grupper: Bohemer (f.eks. kunstnere, designere og forfattere), Kreativ kerne (f.eks. forskere, ingeniører og fysikere) og Kreative beskæftigede (ansatte indenfor f.eks. videnservice). Andelen af den kreative klasse er opgjort som antal kreative per beskæftigede. Talent er opgjort som antal personer, der har en bachelor, kandidat eller PhD uddannelse, som andel af befolkningen. Den internationale rangering viser, hvor byen placerer sig i forhold til 846 byer fra følgende lande, Danmark, Norge, Finland, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, UK og Tyskland. Den nationale rangering viser byens placering i forhold til de øvrige byer i landet. De byområder, som er anvendt er defineret i forhold til kilden. Her er der tale om arbejdskraftoplande for områderne.

78


Social kapital

Tyskland

Holland

Storbritannien

Andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder (2006) pct. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter (2006) (pct.) Tillid 2005

Finland

Målt på korruptionsindekset indtager Finland en 6. plads, efter New Zealand på 1. pladsen og Danmark på 2. pladsen.

Indikator

Sverige

Social kapital målt på borgernes tillid placerer Finland på en 4 plads, efter de andre nordiske lande.

Tabel 3.7: Social kapital

Danmark

Tabel 3.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder og universiteter er højere i Finland end de andre lande. Hvilket er et udtryk for en højere grad af social kapital blandt de finske virksomheder.

14,8

N/A

35,6

N/A

10,7

9,6

13,7

15,6

36,0

NA

11,3

8,9

1

3

4

22

5

21

8

Korruptionsindeks 2 3 6 14 6 17 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004,Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter eller virksomheder i samme sektor. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med Universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

8

Danmark er det land i verden med næst mindst korruption efter New Zealand.

79


Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Tabel 3.8 viser, at Turku har en lavere andel af udenlandske EU borgere end Helsinki.

Tabel 3.8: Andel af udenlandske EU-borgere og indpendling (2006) Indikator

Mangelfuld datadækning for indpendling gør, at analyse ikke er mulig.

Andel indbyggere med EU statsborgerskab

Indpendlere pr. 100 udpendlere

Turku (NUTS4) 1,0 N/A Helsinki (NUTS4) 1,8 N/A Finland N/A N/A Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat. Definition: Andel indbyggere med EU statsborgerskab foruden finske statsborgere. Indpendlere (arbejdssted i området og bopæl udenfor området) pr. 100 udpendlere (bopæl i området og arbejdssted udenfor området)

Rammer Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

The living environment Tabel 4.1 viser, at Turku er mere tryg end Helsinki. Data skal dog tolkes med varsomhed.

Tabel 4.1: Kriminalitet (2009) Indikator Turku (NUTS4)

Anmeldelser pr. 1000 indbyggere 116

Helsinki (NUTS4)

123

Finland

N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Anmeldelse pr. 1.000 indbyggere.

80


Tabel 4.2 viser, at der er en forholdsvis høj tilgængelighed til rekreative områder i Turku sammenlignet med Helsinki. Mangelfuld datadækning gør at analyse af kulturudbuddet ikke er mulig.

Tabel 4.2: Rekreative områder og kulturudbud (2006) Indikator

Turku (NUTS4) Helsinki (NUTS4) Finland

2

M grønne områder med offentlig adgang pr. indbygger 641

2

M områder til rekreation, sport og fritid pr. indbygger 41

Antal museer pr. indbygger

0,1

146

6

0,2

N/A

N/A

N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Indikatorerne giver et billede af byen i forhold til dens muligheder for kulturelle oplevelser og fritidsoplevelser. Tallene er fra 2 2006. M grønne områder med offentlig adgang pr. indbygger. 2 M områder til rekreation, sport og fritid pr. indbygger. Antal museer pr. indbygger

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at tilgængeligheden til Turku er dårlig fra andre steder i Europa. Data tegner et billede af, at det er et generelt finsk problem.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator Turku Helsinki Antal stoppesteder for 7 16 offentlig transport pr. 2 km Tilgængelighed fra luften 83 105 (EU 27=100) Tilgængelighed fra 13 22 jernbane (EU 27=100) Tilgængelighed fra vej 14 25 (EU 27=100) Multitilgang 76 97 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat – Urban Audit Definition: Multitilgang indikerer at man benytter 2 eller flere transportmidler. Tilgængelighed er et mål for hvor let det er at tilgå byen (komme til byen) med forskellige transport midler. Indekset er udarbejdet på baggrund af transport tider til dele i EU fra et centralt sted i Europa. EU27=100 er den gennemsnitlige tilgængelighed i EU.

81


v. Holland: Byprofiler for Eindhoven og Groningen Dette kapitel præsenterer de kvantitative byprofiler af Eindhoven og Groningen. Byprofilerne er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilerne bygger primært på data fra Eurostat.

Erhverv Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Produktivitet og værditilvækst Tabel 1.1 viser, at Groningen har både den højeste bruttoværditilvækst pr. beskæftigede og BNP pr. indbygger sammenlignet med de øvrige byregioner. Eindhoven ligger på et lavere niveau end landsgennemsnittet.

Tabel 1.1: Produktivitet og værditilvækst (2007) Indikator

Eindhoven (NUTS3) Groningen (NUTS3) Amsterdam (NUTS3) Holland

BVT pr. beskæftiget (euro) 70.095

BNP pr. indbygger (euro) 36.000

115.599

54.300

80.702

52.700

74.954

34.700

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af et lands samlede produktion i et år. Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs. de indeholder produktafgifter og -skatter. Bruttoværditilvæksten er et mål for produktionsværdien foruden skatter og afgifter.

Virksomhedssammensætning Tabel 1.2 viser, at Groningen ligger på niveau med landsgennemsnittet og et niveau under Amsterdam målt på antal virksomheder pr. 1000 indbygger. Mangelfuld datadækning gør, at analyse for Eindhoven ikke er mulig.

Tabel 1.2: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere (2006) Indikator Eindhoven (NUTS2)

Antal virksomheder pr 1000 indbyggere N/A

Groningen (NUTS2)

3

Amsterdam (NUTS2)

4

Holland

3

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere.

82


Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Eindhoven området beskæftiger 97 pct. af det samlede antal F&U medarbejdere i regionen, hvilket er et relativt højt niveau i sammenligningen med Amsterdam, Groningen og landsgennemsnittet. Virksomhederne i Groningen beskæftiger 74 pct. af alle F&U medarbejdere i regionen, hvilket er et niveau under landsgennemsnittet.

Tabel 1.3: Andel af privatansatte F&U medarbejdere (2007)

Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Eindhoven området investerer relativt mere i F&U, målt som andel af regionens BNP, end virksomhederne i Groningen, Amsterdam og landsgennemsnittet. Virksomhederne i Groningen investerer relativt mindre i F&U end de andre regioner.

Tabel 1.4: Private F&U udgifter som andel af BNP (2007)

Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Eindhoven står for omkring 40 pct. af private F&U udgifter i Holland. Groningen ligger på et lavt niveau.

Tabel 1.5: Private F&U udgifter i mio. euro (2007)

Indikator

Erhverv (pct.)

Eindhoven (NUTS2)

97

Groningen (NUTS2)

74

Amsterdam (NUTS2)

67

Holland

79

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af private ansatte F&U medarbejdere ud af samlet antal F&U medarbejdere (Offentlig sektor, universiteter og non-profit organisationer). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Indikator

F&U udgifter/BNP (pct.)

Eindhoven (NUTS2)

2,5

Groningen (NUTS2)

0,14

Amsterdam (NUTS2)

0,68

Holland

0,97

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling som andel af regionens BNP.

Indikator

Erhverv

Eindhoven (NUTS2)

2.165

Groningen (NUTS2)

34

Amsterdam (NUTS2)

701

Holland

5.495

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling.

83


Tabel 1.6 viser, at der er en højere andel af innovative virksomheder i Holland end i Danmark, og en lidt mindre andel end i Sverige.

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006) Indikator

Andel produktinnovative virksomheder (pct.) NA

Finland

Andel procesinnovative virksomheder (pct.) NA

Danmark

30,95

8,81

Sverige

41,26

16,52

Tyskland

NA

NA

Holland

39,28

16,1

NA

NA

Storbritannien

DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af virksomheder, som selvstændigt eller i samarbejde med eget konsortium har været produktinnovative i 2006. Andel af virksomheder, som i samarbejde med andre virksomheder har været procesinnovative i 2006.

Erhvervsstruktur Tabel 1.7 viser, at brancherne handel og finansiel- og forretningsservice står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i både Eindhoven, Groningen og Amsterdam og på landsgennemsnit. Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.) Indikator

Eindhoven (NUTS2) Groningen (NUTS2) Amsterdam (NUTS2) Holland

Minedrift og stenbrud

Fremstilling

El, gas og vandforsyning

B

V

Bygge og anlæg

B

Handel

V

B

Hoteller og restauranter

V

B

V

Transport, lager og kommunikation

B

Finansiel- g forretningsservice

V

B

V

V

B

V

B

0,02

0,04

11

22

0,1

0,3

16

10

35

27

6

6

5

7

27

29

0,06

0,46

10

16

0,2

1

14

9

36

25

8

6

6

9

26

33

0,05

0,2

7

11

0,2

0,6

14

7

32

26

7

8

6

12

32

36

0,05

0,15

9

15

0,1 5

0,5

15

9

35

27

7

7

6

9

29

31

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat

Definition: Andelen af virksomheder og beskæftigelse opdelt på private brancher ud af udvalgte private brancher. V står for andel af virksomheder og B står for andel af beskæftigede.

Tabel 1.8 viser, at andelen af private beskæftigede i Eindhoven ligger over landsgennemsnittet og niveauet for Amsterdam. Groningen derimod har en lavere andel af private beskæftigede.

Tabel 1.8: Andel af private beskæftigede (2006) Indikator

Andel privat beskæftigede (pct.)

Eindhoven (NUTS3)

76

Groningen (NUTS3)

63

Amsterdam (NUTS3)

74

Holland

70

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af beskæftigede i private erhverv i procent af den samlede beskæftigelse bestående af private erhverv, offentlige erhverv, uddannelsesinstitutioner samt ikke-profit organisationer.

84


Viden Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Forskningsinstitutioner Tabel 2.1 viser, at andelen af offentlig ansatte F&U medarbejdere ud af samlet antal F&U i regionen, er højt i Groningen. Der kan være tale om dårlig datakvalitet, og data skal derfor tolkes med varsomhed. Eindhovens andel af offentlige F&U medarbejdere er lav, da hovedparten af regionens F&U medarbejdere er privatansatte. Mangelfuld datadækning gør, at analyse af universiteternes andel af F&U medarbejdere ikke er mulig Tabel 2.2 viser, at den offentlige sektor i både Eindhoven, Groningen og Amsterdam har et beskedent F&U investeringsniveau, målt som andel af BNP. Data viser, at det er en generel tendens i Holland. Mangelfuld datadækning gør, at analyse af universiteternes F&U udgifter ikke er mulig.

Tabel 2.1: Andel offentlige og universitets ansatte F&U medarbejdere (2007) Indikator

Offentlig (pct.)

Eindhoven (NUTS2)

3,5

Groningen (NUTS2)

26

Amsterdam (NUTS2)

33

Holland

21

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af F&U medarbejdere ansat i den offentlige sektor eller på universitet ud af samlet antal F&U medarbejdere i regionen (inklusiv de privat ansatte, se tabel 1.3). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Tabel 2.2: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter som andel af BNP (2007) Indikator

Offentlig (pct.)

Eindhoven (NUTS2)

0,07

Groningen (NUTS2)

0,06

Amsterdam (NUTS2)

0,32

Holland

0,22

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors forbrug på forskning og udvikling som pct. af regionens BNP i 2007.

85


Tabel 2.3 viser, at den offentlige sektor i Amsterdam er mere forskningsintensivt, målt på sektorens absolutte udgifter til F&U, end det er tilfældet for sektoren i Eindhoven og Groningen. Mangelfuld datadækning gør, at det ikke er muligt at analysere universiteternes F&U udgifter.

Tabel 2.3: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter i mio. euro (2007) Indikator

Offentlig

Eindhoven (NUTS2)

57

Groningen (NUTS2)

14

Amsterdam (NUTS2)

327

Holland

1.259

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors forbrug på forskning og udvikling opgjort i mio. euro.

Uddannelsesinstitutioner Tabel 2.4 viser, at andelen af studerende i alderen 20-24 år på en videregående uddannelse ud af alle 20-24 årige er relativ høj i Groningen, sammenlignet med Eindhoven, Amsterdam og det hollandske landsgennemsnit.

Tabel 2.4: Andel af Studerende på videregående uddannelser (2008) Indikator

Andel af studerende med videregående uddannelse ud af alle i alderen 20-24 år (pct.) 58

Eindhoven (NUTS2) Groningen (NUTS2)

85

Amsterdam (NUTS2)

65

Holland

61

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af 20-24 årige, som er studerende på en videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (ISCED 5-6).

Tabel 2.5 viser, at andelen af de studerende på en videregående uddannelse er lavere i Eindhoven end i Groningen og landsgennemsnittet. Groningen har en relativ høj andel af studerende på de videregående uddannelser.

Tabel 2.5: Andel af studerende efter uddannelsesniveau (2008) Indikator

Eindhoven (NUTS2) Groningen (NUTS2) Amsterdam (NUTS2) Holland

Grundskole (pct.)

Gymnasielle og erhvervsudddannelser (pct.)

61,8

21,7

Videregående og forsker uddannelser (pct.) 16,5

50,0

19,9

29,9

59,9

20,6

19,4

60,8

21,3

17,8

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Uddannelsesniveauer er opgjort efter de international ISCED niveauer, som dækker over følgende danske uddannelser: ISCED 1-2: Grundskole. ISCED 3-4: Gymnasielle og erhvervsuddannelser. ISCED 5-6: Videregående uddannelser og forskeruddannelser.

86


Talent Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Menneskelig kapital Tabel 3.1 viser, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen er relativt højere i Groningen end i Eindhoven og Amsterdam. Eindhovens andel ligger tæt på landsgennemsnittet. NUTS2 fremgår af tabel 4.1 for at sikre sammenlignelighed med andre casebyer, hvor der ikke er data på NUTS3 niveau.

Tabel 3.2 viser, at Eindhoven og Groningen har en relativt bedre uddannet arbejdsstyrke end landsgennemsnittet og Amsterdam.

Tabel 3.1: Arbejdsstyrkens andel af befolkningen (2007) Indikator

Andel indbyggere i alderen 15-64 år (pct.)

Eindhoven (NUTS3/NUTS2)

67 (67)

Groningen (NUTS3/NUTS2)

70 (62)

Amsterdam (NUTS2)

72

Holland

67

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af personer i alderen 15-64 år ud af den samlede befolkning i området.

Tabel 3.2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau (2006/2008) Indikator

Eindhoven (NUTS2) Groningen (NUTS2) Amsterdam (NUTS2) Holland

Grundskole (pct.)

Gymnasielle og erhvervsudddannelser (pct.)

61,8

21,7

Videregående og forsker uddannelser (pct.) 25

50,0

19,9

24

59,9

20,6

19,4

60,8

21,2

17,8

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af arbejdsstyrken (personer over 15 år), der har den angivne uddannelse som den højst gennemførte, ud af den samlede arbejdsstyrke i området.

87


Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er højere på landsplan og i Amsterdam, end i Groningen og Eindhoven.

Tabel 3.3: Beskæftigede inden for videnskab og teknologi (2009) Indikator

Eindhoven (NUTS2) Groningen (NUTS2) Amsterdam (NUTS2) Holland

Beskæftigede (antal i 1.000) 642

Andel af beskæftigede (pct.) 34,9

159

35,5

883

44,2

4.613

37,4

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Beskæftigede er klassificeret som ”Human ressource in science and technology” såfremt de har en videregående uddannelse eller arbejder i en branche, som normalt beskæftiger højtuddannede (ISCED 5-6). Andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er opgjort som andel af befolkningen.

Tabel 3.4 viser, at andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er den samme i Eindhoven, Groningen, Amsterdam og i Holland på landsplan.

Tabel 3.4: Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (2007) Indikator

Eindhoven (NUTS2) Groningen (NUTS2) Amsterdam (NUTS2) Holland

Beskæftigede (antal i 1.000) 61

Andel af beskæftigede (pct.) 5

12

4

69

5

407

5

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Højteknologiske erhverv dækker blandt andet kemisk fremstilling, fremstilling af computere, kontorudstyr, radio, tv og kommunikationsudstyr, medicin, præcision og optiskudstyr og ure, produktion af fly og rumfartøjer og vidensintensive services. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ud af samlet antal beskæftigede i området.

88


Storbritannien (pct.)

Sverige (pct.)

Finland (pct.)

Holland (pct.)

Indikator

Tyskland (pct.)

Tabel 3.5: Deltagelse i livslang læring (2003) Danmark (pct.)

Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Holland er relativt mindre end i Danmark, Sverige og Finland.

Deltagelse i 79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6 livslang læring generelt Deltagelse i 7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4 formel livslang læring Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat Definition: Livslang læring omfatter alle meningsfulde læringsaktiviteter, formelle og uformelle, der foretages løbende for at forbedre viden, evner og kompetencer. Det inkluderer således ikke aktiviteter som sport eller anden fritidsaktivitet. Den formelle læring adskiller sig fra den uformelle ved at den finder sted i skoler, gymnasier eller andre undervisningsinstitutioner.

Talenter (nationalt)

Kreativ klasse (national)

Indikator

Talenter (internationalt)

Tabel 3.6: Den kreative klasse og talenter (2002) Kreativ klasse (international)

Tabel 3.6 viser, at Groningen indtager en middel placering både på den internationalt og national rangering af den kreative klasse og talenter.

Eindhoven NA NA NA NA Groningen 199/846 15/40 341/846 13/40 Amsterdam 45/846 2/40 132/846 1/40 Kilde: DAMVAD på baggrund af datamateriale fra forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS.

Definition: Den kreative klasse består af tre grupper: Bohemer (f.eks. kunstnere, designere og forfattere), Kreativ kerne (f.eks. forskere, ingeniører og fysikere) og Kreative beskæftigede (ansatte indenfor f.eks. videnservice). Andelen af den kreative klasse er opgjort som antal kreative per beskæftigede. Talent er opgjort som antal personer, der har en bachelor, kandidat eller PhD uddannelse, som andel af befolkningen. Den internationale rangering viser, hvor byen placerer sig i forhold til 846 byer fra følgende lande, Danmark, Norge, Finland, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, UK og Tyskland. Den nationale rangering viser byens placering i forhold til de øvrige byer i landet. De byområder, som er anvendt er defineret i forhold til kilden. Her er der tale om arbejdskraftoplande for områderne.

89


Social kapital

Tyskland

Holland

Storbritannien

Andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder (2006) pct. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter (2006) (pct.) Tillid 2005

Finland

Målt på korruptionsindekset indtager Holland en 6. plads, efter New Zealand på 1. pladsen og Danmark på 2. pladsen.

Indikator

Sverige

Social kapital målt på borgernes tillid placerer Holland på en 5 plads efter de nordiske lande.

Tabel 3.7: Social kapital

Danmark

Tabel 3.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder og universiteter er lavere i Holland end i Danmark og Finland.

14,8

N/A

35,6

N/A

10,7

9,6

13,7

15,6

36,0

NA

11,3

8,9

1

3

4

22

5

21

9

Korruptionsindeks 2 3 6 14 6 17 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter eller virksomheder i samme sektor. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med Universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

9

Danmark er det land i verden med næst mindst korruption efter New Zealand.

90


Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Tabel 3.8 viser, at Eindhoven formår at tiltrække flere EU-borgere end landsgennemsnittet, men både Eindhoven og Groningen er markant under gennemsnittet i forhold til Amsterdam.

Tabel 3.8: Andel af udenlandske EU-borgere og indpendling (2006) Indikator

Begge byer har ligeledes færre indpendlere per 100 udpendlere sammenlignet med Amsterdam

Andel indbyggere med EU statsborgerskab

Indpendlere pr. 100 udpendlere

Eindhoven 1,90 256,1 (NUTS4) Groningen 1,06 226,3 (NUTS4) Amsterdam 3,60 274,2 (NUTS4) Holland 1,29 NA Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat. Definition: Andel indbyggere med EU statsborgerskab foruden finske statsborgere. Indpendlere (arbejdssted i området og bopæl udenfor området) pr. 100 udpendlere (bopæl i området og arbejdssted udenfor området)

Rammer Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

The living environment Tabel 4.1 viser, at Groningen er en mere tryg by end Eindhoven og Amsterdam. Data skal dog tolkes med varsomhed.

Tabel 4.1: Kriminalitet (2009) Indikator Eindhoven (NUTS4)

Anmeldelser pr. 1000 indbyggere 108,9

Groningen (NUTS4)

75,5

Amsterdam (NUTS4)

108,6

Holland

79,7

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Anmeldelse pr. 1.000 indbyggere.

91


Tabel 4.2 viser, at der er en relativt bedre tilgængelighed til rekreative områder i Eindhoven og Groningen sammenlignet med Amsterdam. Amsterdam har til gengæld et bedre udbud af teatre.

Tabel 4.2: Rekreative områder og kulturudbud (2006) Indikator

Eindhoven (NUTS4) Groningen (NUTS4) Amsterdam (NUTS4) Holland

2

M grønne områder med offentlig adgang pr. indbygger 41

Antal teatre pr. indbyggere

11

39

16

36

45

N/A

N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Indikatorerne giver et billede af byen i forhold til dens muligheder for kulturelle oplevelser og fritidsoplevelser. Tallene er fra 2 2006. M grønne områder med offentlig adgang pr. indbygger. 2 M områder til rekreation, sport og fritid pr. indbygger. Antal teatre pr. indbygger

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at tilgængeligheden til Eindhoven, Groningen og Amsterdam er høj. Mangelfuld data for adgang til offentlig transport.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator Eindhoven Groningen Amsterdam Tilgængelighe 123 66 175 d fra luften (EU 27=100) Tilgængelighe 202 135 180 d fra jernbane (EU 27=100) Tilgængelighe 189 132 152 d fra vej (EU 27=100) Multitilgang 132 80 171 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat – Urban Audit Definition: Multitilgang indikerer at man benytter 2 eller flere transportmidler. Tilgængelighed er et mål for hvor let det er at tilgå byen (komme til byen) med forskellige transport midler. Indekset er udarbejdet på baggrund af transport tider til dele i EU fra et centralt sted i Europa. EU27=100 er den gennemsnitlige tilgængelighed i EU.

92


vi. Tyskland: Byprofiler for Freiburg, Karlsruhe og Saarbrücken Dette kapitel præsenterer kvantitative byprofiler af Freiburg, Karlsruhe og Saarbrücken. Byprofilerne er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilerne bygger primært på data fra Eurostat.

Erhverv Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Produktivitet og værditilvækst Tabel 1.1 viser, at bruttoværditilvækst pr. beskæftiget og BNP pr. indbygger er højest i Karlsruhe byregion. Derimod klarer Freiburg sig relativt dårligt i forhold til bruttoværditilvækst pr. beskæftiget sammenlignet med Saarbrücken og Karlsruhe byregion.

Tabel 1.1: Produktivitet og værditilvækst (2007) Indikator

Freiburg (NUTS3) Saarbrücken (NUTS3) Karlsruhe (NUTS3) Berlin (NUTS3) Tyskland

BVT pr. beskæftiget (euro) 49.623

BNP pr. indbygger (euro) 36.900

54.392

36.400

57.139

48.100

47.352

24.900

54.597

29.500

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af et lands samlede produktion i et år. Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs. de indeholder produktafgifter og -skatter. Bruttoværditilvæksten er et mål for produktionsværdien foruden skatter og afgifter.

Virksomhedssammensætning Mangelfuld datadækning gør, at analyse for de tyske byer ikke er mulig.

Tabel 1.2: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere (2006) Ingen tyske data.

93


Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Freiburg og Karlsruhe beskæftiger 43 pct. af alle F&U medarbejdere i området, hvilket er et niveau under det tyske landsgennemsnit. Virksomhederne i Saarbrücken beskæftiger en beskeden andel af regionens F&U medarbejdere, idet erhvervslivet beskæftiger 21 pct. af F&U medarbejderne.

Tabel 1.3: Andel af privatansatte F&U medarbejdere (2007)

Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Karlsruhe området investerer relativt mere i F&U, målt som andel af regionens BNP, end virksomhederne i Freiburg, Saarbrücken, Berlin og på landsplan. Virksomhederne i Saarbrücken investerer relativt mindre i F&U end de andre regioner.

Tabel 1.4: Private F&U udgifter som andel af BNP (2007)

Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Karlsruhe er forholdsvist forskningsintensive, målt på deres absolutte F&U udgifter, i forhold til virksomheder i Freiburg og Saarbrücken.

Tabel 1.5: Private F&U udgifter i mio. euro (2007)

Indikator

Erhverv (pct.)

Freiburg (NUTS2)

43

Saarbrücken (NUTS2)

21

Karlsruhe (NUTS2)

43

Berlin (NUTS2)

26

Tyskland

45

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af private ansatte F&U medarbejdere ud af samlet antal F&U medarbejdere (Offentlig sektor, universiteter og non-profit organisationer). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Indikator

F&U udgifter/BNP (pct.)

Freiburg (NUTS2)

1,7

Saarbrücken (NUTS2)

0,43

Karlsruhe (NUTS2)

2,3

Berlin (NUTS2)

1,4

Tyskland

1,8

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling som andel af regionens BNP.

Indikator Freiburg (NUTS2) Saarbrücken (NUTS2)

Erhverv 1.105 132

Karlsruhe (NUTS2)

2.126

Berlin (NUTS2)

1.184

Tyskland

43.034

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling.

Mangelfuld datadækning gør, at analyse for de tyske byer ikke er mulig.

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006)

94


Erhvervsstruktur Mangelfuld datadækning gør, at analyse for de tyske byer ikke er mulig.

Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.)

Tabel 1.8 viser, at andel af private beskæftigede i de tre tyske casebyer ligger tæt på hinanden og det tyske landsgennemsnit.

Tabel 1.8: Andel af private beskæftigede (2006) Indikator

Andel privat beskæftigede (pct.) 56

Freiburg (NUTS3) Saarbrücken (NUTS3)

69

Karlsruhe (NUTS3)

66

Berlin (NUTS3)

N/A

Tyskland

84

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af beskæftigede i private erhverv i procent af den samlede beskæftigelse bestående af private erhverv, offentlige erhverv, uddannelsesinstitutioner samt ikke-profit organisationer.

Viden Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Forskningsinstitutioner Tabel 2.1 viser, at andelen af offentlig ansatte F&U medarbejdere er højere i Karlsruhe end Freiburg og Saarbrücken. Saarbrücken har en relativ høj andel af sine F&U medarbejdere ansat på regionens universiteter.

Tabel 2.1: Andel offentlige og universitets ansatte F&U medarbejdere (2007) Indikator Freiburg (NUTS2) Saarbrücken (NUTS2) Karlsruhe (NUTS2) Berlin (NUTS2) Tyskland

Offentlig (pct.) 8,7

Universiteter (pct.) 48,7

16,3

62,8

18,6

38,2

24,2

49,8

11,3

43,8

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af F&U medarbejdere ansat i den offentlige sektor eller på universitet ud af samlet antal F&U medarbejdere i regionen (inklusiv de privat ansatte, se tabel 1.3). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

95


Tabel 2.2 viser, at den offentlige sektor og universiteterne i Karlsruhe er mere forskningsintensive end de to sektorer i Saarbrücken og Freiburg. Karlsruhe er dog et niveau under Berlin.

Tabel 2.2: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter som andel af BNP (2007) Indikator

Offentlig (pct.)

Freiburg (NUTS2) Saarbrücken (NUTS2) Karlsruhe (NUTS2) Berlin (NUTS2) Tyskland

0,3

Universiteter (pct.) 0,46

0,29

0,35

0,89

0,53

1,12

0,85

0,35

0,41

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektor og universiteternes forbrug på forskning og udvikling som pct. af regionens BNP i 2007.

Tabel 2.3 viser, at den offentlige sektor og universiteterne i Karlsruhe er mere forskningsintensive end de to sektorer i Saarbrücken og Freiburg. Karlsruhe er dog et niveau under Berlin.

Tabel 2.3: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter i mio. euro (2007) Indikator

Offentlig

Freiburg (NUTS2) Saarbrücken (NUTS2) Karlsruhe (NUTS2) Berlin (NUTS2) Tyskland

Universiteter

193

296

89

106

821

485

949

723

8.540

9.908

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektor og universiteternes forbrug på forskning og udvikling opgjort i mio. euro.

Uddannelsesinstitutioner Tabel 2.4 viser, at andelen af studerende i alderen 20-24 år på en videregående uddannelse ud af alle 20-24 årige i Saarbrücken er mindre end landsgennemsnittet og Berlins andel.

Tabel 2.4: Andel af studerende på videregående uddannelser (2008) Indikator

Freiburg (NUTS2) Saarbrücken (NUTS2) Karlsruhe (NUTS2)

Andel af studerende med videregående uddannelse ud af alle i alderen 20-24 år (pct.) N/A 44 N/A

Berlin (NUTS2)

65

Tyskland

46

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af 20-24 årige, som er studerende på en videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (ISCED 5-6).

96


Tabel 2.5 viser, at andelen af de studerende på en videregående uddannelse er lavere i Saarbrücken sammenlignet med Berlin.

Tabel 2.5: Andel af studerende efter uddannelsesniveau (2008) Indikator

Grundskole (pct.)

Freiburg/ Karlsruhe (NUTS2) Saarbrücken (NUTS2) Berlin (NUTS2) Tyskland

N/A

Gymnasielle og erhvervsudddannelser (pct.)

Videregående og forsker uddannelser (pct.) N/A

N/A

57,2

27,7

15,0

50,1

23,6

25,6

58,9

25,0

16,0

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Uddannelsesniveauer er opgjort efter de international ISCED niveauer, som dækker over følgende danske uddannelser: ISCED 1-2: Grundskole. ISCED 3-4: Gymnasielle og erhvervsuddannelser. ISCED 5-6: Videregående uddannelser og forskeruddannelser.

Talent Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Menneskelig kapital Tabel 3.1 viser, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen er relativt højere i Freiburg end Karlsruhe og Saarbrücken. NUTS2 er angivet i tabel 4.1 for at sikre sammenlignelighed med andre casebyer, der ikke har data på NUTS4 niveau.

Tabel 3.1: Arbejdsstyrkens andel af befolkningen (2007) Indikator

Andel indbyggere i alderen 15-64 år (pct.)

Freiburg (NUTS4/NUTS2)

72 (61)

Karlsruhe (NUTS4/NUTS2)

68 (62)

Saarbrücken (NUTS4/NUTS2) Berlin (NUTS4)

68 (61)

Tyskland

71 54

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af personer i alderen 15-64 år ud af den samlede befolkning i området.

97


Tabel 3.2 viser, at arbejdsstyrken i Freiburg, Saarbrücken og Karlsruhe er relativt mindre veluddannet end arbejdsstyrken i Berlin. De tre byer ligger på niveau med landsgennemsnittet.

Tabel 3.2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau (2006/2008) Indikator

Freiburg (NUTS2) Saarbrücken (NUTS2) Karlsruhe (NUTS2) Berlin (NUTS2) Tyskland

Grundskole (pct.)

Gymnasielle og erhvervsudddannelser (pct.)

27,9

52,3

Videregående og forsker uddannelser (pct.) 19,9

28,7

56,8

14,4

26,1

52,3

21,6

22,6

49,2

28,6

25,0

54,7

20,3

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af arbejdsstyrken (personer over 15 år), der har den angivne uddannelse som den højst gennemførte, ud af den samlede arbejdsstyrke i området.

Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er højere i Karlsruhe end Freiburg og Saarbrücken. De tre byer ligger dog et niveau under Berlin målt på andelen af beskæftigende inden for videnskab og teknologi.

Tabel 3.3: Beskæftigede inden for videnskab og teknologi (2009) Indikator

Freiburg (NUTS2) Saarbrücken (NUTS2) Karlsruhe (NUTS2) Berlin (NUTS2) Tyskland

Beskæftigede (antal i 1.000) 544

Andel af beskæftigede (pct.) 32,6

231

28,5

760

36,6

1.063

38,1

20.680

32,6

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Beskæftigede er klassificeret som ”Human ressource in science and technology” såfremt de har en videregående uddannelse eller arbejder i en branche, som normalt beskæftiger højtuddannede (ISCED 5-6). Andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er opgjort som andel af befolkningen.

98


Tabel 3.4 viser, at andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er relativ høj i Freiburg og Karlsruhe. Saarbrücken ligger et niveau under de andre byer og tæt på landsgennemsnittet.

Tabel 3.4: Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (2007) Indikator

Beskæftigede (antal i 1.000)

Freiburg (NUTS2) Saarbrücken (NUTS2) Karlsruhe (NUTS2) Berlin (NUTS2) Tyskland

86

Andel af beskæftigede (pct.) 7,1

25

5,56

93

7,42

94

6,34

1.976

5,18

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Højteknologiske erhverv dækker blandt andet kemisk fremstilling, fremstilling af computere, kontorudstyr, radio, tv og kommunikationsudstyr, medicin, præcision og optiskudstyr og ure, produktion af fly og rumfartøjer og vidensintensive services. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ud af samlet antal beskæftigede i området.

Storbritannien (pct.)

Sverige (pct.)

Finland (pct.)

Holland (pct.)

Indikator

Tyskland (pct.)

Tabel 3.5: Deltagelse i livslang læring (2003) Danmark (pct.)

Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Tyskland er relativt mindre end i Danmark, Sverige og Finland.

Deltagelse i 79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6 livslang læring generelt Deltagelse i 7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4 formel livslang læring Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat Definition: Livslang læring omfatter alle meningsfulde læringsaktiviteter, formelle og uformelle, der foretages løbende for at forbedre viden, evner og kompetencer. Det inkluderer således ikke aktiviteter som sport eller anden fritidsaktivitet. Den formelle læring adskiller sig fra den uformelle ved at den finder sted i skoler, gymnasier eller andre undervisningsinstitutioner.

99


Kreativ klasse (national)

Talenter (internationalt)

Indikator

Talenter (nationalt)

Tabel 3.6: Den kreative klasse og talenter (2002) Kreativ klasse (international)

Tabel 3.6 viser, at Saarbrücken indtager en middel placering på både den internationale og nationale rangering af den kreative klasse og talenter.

Freiburg NA NA NA NA Saarbrücken 145/846 26/93 481/846 28/93 Karlsruhe NA NA NA NA Berlin 13/846 1/93 196/846 2/93 Kilde: DAMVAD på baggrund af datamateriale fra forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS.

Definition: Den kreative klasse består af tre grupper: Bohemer (f.eks. kunstnere, designere og forfattere), Kreativ kerne (f.eks. forskere, ingeniører og fysikere) og Kreative beskæftigede (ansatte indenfor f.eks. videnservice). Andelen af den kreative klasse er opgjort som antal kreative per beskæftigede. Talent er opgjort som antal personer, der har en bachelor, kandidat eller PhD uddannelse, som andel af befolkningen. Den internationale rangering viser, hvor byen placerer sig i forhold til 846 byer fra følgende lande, Danmark, Norge, Finland, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, UK og Tyskland. Den nationale rangering viser byens placering i forhold til de øvrige byer i landet. De byområder, som er anvendt er defineret i forhold til kilden. Her er der tale om arbejdskraftoplande for områderne.

Social kapital

Mangelfuld datadækning gør, at analyse af de tyske virksomheders samarbejder ikke er mulig.

10

4

22

5

Storbritannien

3

Holland

1

Tillid 2005

Tyskland

Finland

Indikator

Sverige

Målt på korruptionsindekset indtager Tyskland en 14. plads.

Tabel 3.7: Social kapital

Danmark

Tabel 3.7 viser, Tyskland indtager den lavest placering af de lande casebyerne ligger i målt på borgernes tillid.

21

10

Korruptionsindeks 2 3 6 14 6 17 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

Danmark er det land i verden med næst mindst korruption efter New Zealand.

100


Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Tabel 3.8 viser, at Karlsruhe har den højeste andel af udenlandske EU borgere, efterfulgt af Saarbrücken. Alle tre tyske byer er indpendlingsbyer.

Tabel 3.8: Andel af udenlandske EU-borgere og indpendling (2006) Indikator

Andel indbyggere med EU statsborgerskab

Indpendlere pr. 100 udpendlere

Freiburg 4,8 335,7 (NUTS4) Saarbrücken 5,9 439,1 (NUTS4) Karlsruhe 6,6 315 (NUTS4) Berlin 3,43 173,1 (NUTS4) Tyskland 2,77 NA Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat. Definition: Andel indbyggere med EU statsborgerskab foruden finske statsborgere. Indpendlere (arbejdssted i området og bopæl udenfor området) pr. 100 udpendlere (bopæl i området og arbejdssted udenfor området)

Rammer Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

The living environment Mangelfuld datadækning for gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.1: Kriminalitet (2009) Ingen tyske data

101


Tabel 4.2 viser, at der er en relativt bedre tilgængelighed til rekreative områder i Freiburg end i Saarbrücken, Karlsruhe og Berlin.

Tabel 4.2: Rekreative områder og kulturudbud (2006) Indikator

Freiburg (NUTS4) Saarbrücken (NUTS4) Karlsruhe (NUTS4) Berlin (NUTS4) Tyskland

2

M grønne områder med offentlig adgang pr. indbygger 304,1

2

M områder til rekreation, sport og fritid pr. indbygger 21,7

17,1

16,3

17,7

26,5

27,4

30,3

NA

38

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Indikatorerne giver et billede af byen i forhold til dens muligheder for kulturelle oplevelser og fritidsoplevelser. Tallene er fra 2 2006. M grønne områder med offentlig adgang pr. indbygger. 2 M områder til rekreation, sport og fritid pr. indbygger.

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at tilgængeligheden til Freiburg og Karlsruhe er god. Adgangen til offentlig transport er mindre i de tre casebyer end Berlin.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator

Freiburg

Saarbrücken 2,7

Karlsruhe

Berlin

Antal 3,2 2,3 7,4 stoppesteder for offentlig transport pr. 2 km Tilgænge115 NA 110 165 lighed fra luften (EU 27=100) Tilgængelig181 NA 210 150 hed fra jernbane (EU 27=100) Tilgængelig160 NA 188 138 hed fra vej (EU 27=100) Multitilgang 124 NA 128 161 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat – Urban Audit Definition: Multitilgang indikerer at man benytter 2 eller flere transportmidler. Tilgængelighed er et mål for hvor let det er at tilgå byen (komme til byen) med forskellige transport midler. Indekset er udarbejdet på baggrund af transport tider til dele i EU fra et centralt sted i Europa. EU27=100 er den gennemsnitlige tilgængelighed i EU.

102


vii. Storbritannien: Byprofiler for Manchester og Nottingham Dette kapitel præsenterer kvantitative byprofiler af Manchester og Nottingham. Byprofilerne er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilerne bygger primært på data fra Eurostat.

Erhverv Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Produktivitet og værditilvækst Tabel 1.1 viser, at både Manchester og Nottingham ligger over landsgennemsnittet målt på BVT. per beskæftiget og BNP per indbyggere. Niveauet er dog relativt lavere end Londons niveau.

Tabel 1.1: Produktivitet og værditilvækst (2007) Indikator

Manchester (NUTS3) Nottingham (NUTS3) London (NUTS3) Storbritannien

BVT pr. beskæftiget (euro) 70.085

BNP pr. indbygger (euro) 37.800

83.987

42.800

174.832

96.000

64.501

33.500

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af et lands samlede produktion i et år. Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs. de indeholder produktafgifter og -skatter. Bruttoværditilvæksten er et mål for produktionsværdien foruden skatter og afgifter.

Virksomhedssammensætning Tabel 1.2 viser, at Manchester og Nottingham ligger under landsgennemsnittet og London, målt på antal virksomheder pr. 1000 indbygger.

Tabel 1.2: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere (2006) Indikator Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

Antal virksomheder pr 1000 indbyggere 29 28 51 31

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere.

103


Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Manchester området beskæftiger 10 pct. af det samlede antal F&U medarbejdere i regionen, hvilket er et relativt lavt niveau i forhold til Nottingham og landsgennemsnittet.

Tabel 1.3: Andel af privatansatte F&U medarbejdere (2007) Indikator

Erhverv (pct.)

Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

10,4 30,8 4,9 25,0

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af private ansatte F&U medarbejdere ud af samlet antal F&U medarbejdere (Offentlig sektor, universiteter og non-profit organisationer). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Nottingham området investerer relativt mere i F&U, målt som andel af regionens BNP, end virksomhederne i Manchester, London og landsgennemsnittet.

Tabel 1.4: Private F&U udgifter som andel af BNP (2007) Indikator

F&U udgifter/BNP (pct.)

Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

0,33 1,66 0,26 1,15

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling som andel af regionens BNP.

Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Nottingham står for forholdsvis høj andel af de absolutte private investeringer i F&U.

Tabel 1.5: Private F&U udgifter i mio. euro (2007) Indikator Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

Erhverv 254 989 747 23.543

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling.

Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006) Ingen data for Storbritannien

104


Erhvervsstruktur Tabel 1.7 viser, at brancherne handel og finansiel- og forretningsservice står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i både Manchester, Nottingham, London og på landsplan. Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.) Indikator

Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

Minedrift og stenbrud

Fremstilling

El, gas og vandforsyning

B

V

Bygge og anlæg

B

Handel

V

B

Hoteller og restauranter

V

B

V

Transport, lager og kommunikation

B

Finansiel- g forretningsservice

V

B

V

V

B

V

B

0,03

0,03

10

17

0,1

0,2

11

9

29

27

8

9

6

10

37

28

0,25

0,56

11

24

0,1

1

13

9

28

26

9

9

6

7

33

23

0,07

0,25

6

7

0,1

0,2

4

3

20

18

9

9

4

9

58

49

0,1

0,3

9

17

0,1

0,6

12

8

27

27

9

11

5

9

38

27

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat

Definition: Andelen af virksomheder og beskæftigelse opdelt på private brancher ud af udvalgte private brancher. V står for andel af virksomheder og B står for andel af beskæftigede.

Tabel 1.8 viser, at andelen af private beskæftigede i Manchester og Nottingham ligger tæt på landsgennemsnittet.

Tabel 1.8: Andel af private beskæftigede (2006) Indikator

Andel privat beskæftigede (pct.) 66

Manchester (NUTS3) Nottingham (NUTS3) London (NUTS3) Storbritannien

68 64 66

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af beskæftigede i private erhverv i procent af den samlede beskæftigelse bestående af private erhverv, offentlige erhverv, uddannelsesinstitutioner samt ikke-profit organisationer.

Viden Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

105


Forskningsinstitutioner Tabel 2.1 viser, at i Manchester er hovedparten af regionens F&U medarbejdere ansat ved universiteterne. I Nottingham står universiteterne også for beskæftigelsen af en høj andel af regionens F&U medarbejdere.

Tabel 2.1: Andel offentlige og universitets ansatte F&U medarbejdere (2007) Indikator Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

Offentlig (pct.)

Universitet (pct.)

0,08

89,5

2,14

67,05

1,78

93,29

2,53

72,5

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af F&U medarbejdere ansat i den offentlige sektor eller på universitet ud af samlet antal F&U medarbejdere i regionen (inklusiv de privat ansatte, se tabel 1.3). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Tabel 2.2 viser, at universiteterne i Manchester er relativt forskningsintensive sammenlignet med universiteterne i Nottingham og landsgennemsnittet i Storbritannien.

Tabel 2.2: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter som andel af BNP (2007) Indikator Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

Offentlig (pct.)

Universitet (pct.)

0,01

0,62

0,18

0,36

0,1

0,8

0,16

0,47

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektor og universiteternes forbrug på forskning og udvikling som pct. af regionens BNP i 2007.

Tabel 2.3 viser, at universiteterne i Manchester er relativt forskningsintensive sammenlignet med universiteterne i Nottingham

Tabel 2.3: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter i mio. euro (2007) Indikator Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

Offentlig

Universitet

4

483

107

216

302

2.293

3.270

9.524

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektor og universiteternes forbrug på forskning og udvikling opgjort i mio. euro.

106


Uddannelsesinstitutioner Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 2.4: Andel af studerende på videregående uddannelser (2008) Ingen data for Storbritannien

Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 2.5: Andel af studerende efter uddannelsesniveau (2008) Ingen data for Storbritannien

Talent Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

Menneskelig kapital Tabel 3.1 viser, at Manchester og Nottingham har en mindre arbejdsstyrke end London, men ligger tæt på landsgennemsnittet. NUTS2 er angivet i tabel 4.1 for at sikre sammenlignelighed med andre casebyer, der ikke har data på NUTS3 niveau.

Tabel 3.1: Arbejdsstyrkens andel af befolkningen (2007) Indikator Manchester (NUTS3/NUTS2) Nottingham (NUTS3/NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

Andel indbyggere i alderen 15-64 år (pct.) 67 (62) 61 (72) 74 66

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af personer i alderen 15-64 år ud af den samlede befolkning i området.

107


Tabel 3.2 viser, at andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse i Manchester og Nottingham ligger under landsgennemsnittet.

Tabel 3.2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau (2008) Indikator

Grundskole (pct.)

Gymnasielle og erhvervsudddannelser (pct.)

Videregående og forsker uddannelser (pct.) 24

Manchester 32 44 (NUTS2) Nottingham 31 44 25 (NUTS2) London 21 35 25 (NUTS2) Storbritan28 44 28 nien Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af arbejdsstyrken (personer over 15 år), der har den angivne uddannelse som den højst gennemførte, ud af den samlede arbejdsstyrke i området.

Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er lavere i Nottingham end på landsplan. Både Manchester og Nottingham ligger under niveauet for London.

Tabel 3.3: Beskæftigede inden for videnskab og teknologi (2009) Indikator

Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

Beskæftigede (antal i 1.000) 551

Andel af beskæftigede (pct.) 29

438

28

1.179

49

14.702

32

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Beskæftigede er klassificeret som ”Human ressource in science and technology” såfremt de har en videregående uddannelse eller arbejder i en branche, som normalt beskæftiger højtuddannede (ISCED 5-6). Andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er opgjort som andel af befolkningen.

108


Tabel 3.4 viser, at Nottinghams andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ligger under niveauet i Manchester og landsgennemsnittet. Manchester ligger på niveau med landsgennemsnittet og London.

Tabel 3.4: Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (2007) Indikator

Beskæftigede (antal i 1.000)

Manchester (NUTS2) Nottingham (NUTS2) London (NUTS2) Storbritannien

61

Andel af beskæftigede (pct.) 5

33

3

85

6

1.531

5

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Højteknologiske erhverv dækker blandt andet kemisk fremstilling, fremstilling af computere, kontorudstyr, radio, tv og kommunikationsudstyr, medicin, præcision og optiskudstyr og ure, produktion af fly og rumfartøjer og vidensintensive services. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ud af samlet antal beskæftigede i området.

Storbritannien (pct.)

Sverige (pct.)

Finland (pct.)

Holland (pct.)

Indikator

Tyskland (pct.)

Tabel 3.5: Deltagelse i livslang læring (2003) Danmark (pct.)

Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Storbritannien er relativt mindre end i Danmark, Sverige og Finland.

Deltagelse i 79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6 livslang læring generelt Deltagelse i 7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4 formel livslang læring Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat Definition: Livslang læring omfatter alle meningsfulde læringsaktiviteter, formelle og uformelle, der foretages løbende for at forbedre viden, evner og kompetencer. Det inkluderer således ikke aktiviteter som sport eller anden fritidsaktivitet. Den formelle læring adskiller sig fra den uformelle ved at den finder sted i skoler, gymnasier eller andre undervisningsinstitutioner.

109


Talenter (nationalt)

Kreativ klasse (national)

Indikator

Talenter (internationalt)

Tabel 3.6: Den kreative klasse og talenter (2002) Kreativ klasse (international)

Tabel 3.6 viser, at målt på andelen af den kreative klasse og andelen af talenter, kommer Manchester ind på en 11. plads på rangeringen af engelske byers kreative klasse, og på en 7. plads på den nationale rangering af talenter. Til sammenligning kommer Nottingham ind på en national 52 plads for den kreative klasse og 69 plads for talenter. Også i en internationalt kontekst er Manchester en by, der formår at tiltrække den kreative klasse idet Manchester kommer ind på en 70 plads på den internationale rangering. Hvad angår talenter indtager Manchester en mere beskeden international placering med sin 238 plads.

Manchester 70/846 11/105 238/846 7/105 Nottingham 267/846 52/105 514/846 69/846 London 32/846 2/105 122/846 3/846 Kilde: DAMVAD på baggrund af datamateriale fra forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS.

Definition: Den kreative klasse består af tre grupper: Bohemer (f.eks. kunstnere, designere og forfattere), Kreativ kerne (f.eks. forskere, ingeniører og fysikere) og Kreative beskæftigede (ansatte indenfor f.eks. videnservice). Andelen af den kreative klasse er opgjort som antal kreative per beskæftigede. Talent er opgjort som antal personer, der har en bachelor, kandidat eller PhD uddannelse, som andel af befolkningen. Den internationale rangering viser, hvor byen placerer sig i forhold til 846 byer fra følgende lande, Danmark, Norge, Finland, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, UK og Tyskland. Den nationale rangering viser byens placering i forhold til de øvrige byer i landet. De byområder, som er anvendt er defineret i forhold til kilden. Her er der tale om arbejdskraftoplande for områderne.

110


Social kapital

Tyskland

Holland

Storbritannien

Andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder (2006) pct. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter (2006) (pct.) Tillid 2005

Finland

Målt på korruptionsindekset indtager Holland en 17. plads pladsen.

Indikator

Sverige

Social kapital målt på borgernes tillid placerer Storbritannien i bunden af de lande, hvor casebyerne er placeret.

Tabel 3.7: Social kapital

Danmark

Tabel 3.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder og universiteter er lavere i Storbritannien end i Danmark og Finland.

14,8

N/A

35,6

N/A

10,7

9,6

13,7

15,6

36,0

NA

11,3

8,9

1

3

4

22

5

21

11

Korruptionsindeks 2 3 6 14 6 17 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og Svendsen G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter eller virksomheder i samme sektor. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med Universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

11

Danmark er det land i verden med næst mindst korruption efter New Zealand.

111


Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 3.8: Andel af udenlandske EU-borgere og indpendling (2006) Ingen data for Storbritannien

Rammer Fokus i analysen (fremhævet med grønt)

Påmindelse: geografiske niveauer

BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

NUTS1 Landet

NUTS2 Regionen

NUTS3 Byregionen

NUTS4 Byen

The living environment Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.1: Kriminalitet (2009)

Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.2: Rekreative områder og kulturudbud (2006)

Ingen data for Storbritannien.

Ingen data for Storbritannien.

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at Manchester og Nottingham begge er forholdsvis tilgængelige med fly og tog fra resten af Europa. Mangelfuld datadækning gør, at analyse af adgangen til offentlig transport ikke er mulig.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator

Manchester

Nottingham

London

202 135 180 Tilgængelighed fra luften (EU 27=100) Tilgængelighed fra 189 132 152 jernbane (EU 27=100) 132 80 171 Tilgængelighed fra vej (EU 27=100) Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat – Urban Audit Definition: Tilgængelighed er et mål for hvor let det er at tilgå byen (komme til byen) med forskellige transport midler. Indekset er udarbejdet på baggrund af transport tider til dele i EU fra et centralt sted i Europa. EU27=100 er den gennemsnitlige tilgængelighed i EU.

112

Storbyanalyse delrapport 4 Kvantitative byprofiler Februar 2010  

Storbyanalyse delrapport 4 Kvantitative byprofiler Februar 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you