Storbyanalyse delrapport 2 Analyseramme Februar 2011

The City Regions Project Delrapport 2 Projektets analyseramme

Udarbejdet for Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark af DAMVAD 1

Indhold 1 Indledning 3

2 Baggrund for analyserammen 5

1.1 Formål 3

2.1 Fokus på mellemstore byer 5

1.2 Om analyserammen 4

2.2 Fokus på byregioner 6

1.3 Rapportens indhold 4

2.3 Fokus på vedvarende vækst 7 2.4 Analyserammen: grundlag for byers vækst 7 3 Byens ressourcer 8 4 Bysamarbejder 10 5 Veje til vækst 11

2

1 Indledning 1.1 Formål Denne rapport præsenterer resultaterne af et delprojekt under The City Regions Project, som gennemføres af DAMVAD for de tre vestdanske storbyer – Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune – samt for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

The City Regions Project skal belyse, hvordan byer skaber vækst og værdi. Særligt skal projektet bidrage med læring om, hvordan byer interagerer med deres opland (det vil sige med den byregion, de er ”centerby” for), og hvordan de samarbejder i nationale og internationale netværk. Samlet set skal projektet belyse relative styrkepositioner, svagheder, muligheder og udfordringer for de tre vestdanske storbyer og deres regioner og generere inspiration til fremtidige væksttiltag i byerne.

Denne delrapport er en af i alt seks rapporter fra projektet (se figur 1.1). Den præsenterer analyserammen, som anvendes i efterfølgende delprojekter i The City Regions Project, herunder en række kvantitative og kvalitative analyser af byers økonomiske præstation og vækst.

Figur 1.1. Overblik over rapporter fra The City Regions Project

Delrapport 1, Et litteraturstudie af byers forudsætninger og muligheder for vækst Etablerer et solidt videngrundlag for projektet gennem en analyse af resultater fra tidligere studier af byers vækst.

Delrapport 2, Projektets analyseramme Tegner et overblik over centrale forudsætninger og drivkræfter for byers vækst, som desuden danner rygraden for de efterfølgende delanalyser i projektet.

Delrapport 3, Screening af cirka 100 europæiske byer Præsenterer resultaterne af en analyse af 95 europæiske byers økonomiske præstation og udvikling, som også danner udgangspunkt for den efterfølgende udvælgelse af casebyer.

Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer Præsenterer dybdegående kvantitative profiler af de tre vestdanske storbyer og de ni udenlandske casebyer og bidrager særligt til videngrundlaget for de ni casestudier.

Delrapport 5, Casestudier af ni europæiske storbyer: Inspiration til vækst og bysamarbejde

Præsenterer kvalitative casestudier af de ni casebyer og uddrager læringspunkter til inspiration for andre byer.

Hovedrapport, Veje til styrket vækst i storbyer – med særligt fokus på betydningen af bysamarbejde

Sammenfatter resultaterne af projektet. Hovedrapporten er udarbejdet som et inspirationskatalog, der præsenterer en række idéer til, hvordan byer kan fremme vækst.

Kilde: DAMVAD 2010.

3

1.2 Om analyserammen

1.3 Rapportens indhold

Analyserammen præsenterer de temaer, som vil danne grundlag for projektets kvantitative og kvalitative undersøgelser, herunder særligt de dybdegående casestudier af ni europæiske byer.

Kapitel 2 præsenterer baggrunden for analyserammen, herunder projektets fokus på mellemstore byer og byregioner, samt projektets forståelse af, hvad der udgør en succesrig by.

Formålet med analyserammen er at fungere som gennemgående ”rygrad” i projektets delanalyser

Kapitel 3 præsenterer den første af tre dele af analyserammen, nemlig en diskussion af betydningen af byens ressourcer for byens position og langsigtede vækstmuligheder.

Analyserammen er opbygget med udgangspunkt i de følgende tre spørgsmål, som er styrende for The City Regions Project: 

Hvilken betydning har en bys ressourcer for dens position i bylandskabet og vækstmuligheder?



Hvilken betydning har bysamarbejder inden for men også uden for byregionen for en bys position og vækstmuligheder?



Hvilken betydning har byers forskellige veje til vækst for byers muligheder for at styrke og fastholde vækst?

Kapitel 4 præsenterer den anden del af analyserammen, som sætter fokus på karakteren og betydningen af bysamarbejder.

Sidst men ikke mindst diskuteres betydningen af byers forskellige veje til vækst i kapitel 5.

Analyserammen som præsenteres i dette notat bygger desuden på resultaterne af et litteraturstudie af byers forudsætninger og muligheder for vækst, som beskrives i projektets Delrapport 1, Et litteraturstudie af byers forudsætninger og muligheder for vækst.

4

2 Baggrund for analyserammen I dette kapitel præsenterer vi de overordnede temaer og fokuspunkter i The City Regions Project, som danner udgangspunkt for udarbejdelsen af analyserammen, herunder projektets fokus på mellemstore byer og byregioner, samt projektets forståelse af, hvad der udgør en succesrig by.

2.1 Fokus på mellemstore byer De fleste analyser af byers vækst og bysamarbejder har fokus på ”metropoler“, det vil sige hovedstæder og andre storbyer, som på baggrund af deres størrelse fungerer som naturlige poler eller magneter for mennesker, virksomheder og økonomisk aktivitet.

I The City Regions Project definerer vi mellemstore byer på to primære parametre: 

På baggrund af deres indbyggertal: Mellemstore byer defineres ofte som byer i størrelsesordenen 100.000-500.000 indbyggere.

Set med disse briller, ville Aarhus eksempelvis kunne sidestilles med en by som Leicester i Storbritannien, da begge byer har cirka 300.000 indbyggere.



På baggrund af deres position eller funktion i det nationale byhierarki. I alle lande finder vi et netværk af byer, et såkaldt ”hierarki” af byer, defineret af byernes relative størrelse og indflydelse på den nationale økonomi. I dette lys ville Her ville det give mere mening at sammenligne Aarhus med en britisk by som f.eks. Manchester, selv om Manchester målt på indbyggertal er en betydeligt større by.

Størstedelen af verdenens befolkning og økonomisk aktivitet finder vi dog uden for metropoler, særligt i de såkaldte ”mellemstore byer”.

Disse byer får stadig større politisk og økonomisk betydning for regional og national vækst, idet der er en tendens til at ansvaret for den regionale og lokale udvikling flyttes fra nationalt hold til regionale og lokale myndigheder. En stigende anerkendelse af den økonomiske betydning af mellemstore byer har inden for det sidste årti medført et øget fokus på disse byer og deres betydning for den nationale og internationale økonomi.

The City Regions Project har fokus på mellemstore byer, idet Aalborg, Aarhus og Odense set i en national, dansk kontekst er mellemstore byer, mens København kan betegnes som en metropol.

Begge tilgange er relevante at benytte i forbindelse med en afgrænsning af, hvilke internationale byer en mellemstor dansk by kan sammenligne sig med eller lære af.

5

2.2 Fokus på byregioner I definitionen af en by i The City Regions Project inkluderer vi ikke kun den centerkommune, som lægger navn til et byområde, men også det umiddelbare opland, som grænser op til byen og udveksler boliger, arbejdspladser og ydelser med centerbyen. Dette samlede byområde kaldes for en byregion.

Byregioner kaldes også ”funktionelle byer” eller ”functional urban areas”, fordi de ofte tegner et mere akkurat billede af en by end centerkommunens administrative grænser. Mennesker begrænser ikke deres aktiviteter inden for en bys geografiske grænse, men bor, arbejder, køber ind og benytter kultur- og fritidstilbud inden for et større geografisk område omkring den by, de bor i eller i nærheden af.

På samme vis vælger virksomheder, hvor de vil placere sig, hvad de vil beskæftige sig med, og hvem de ansætter og arbejder sammen med, uden at tage hensyn til byens administrative grænse.

Byregionen

By

By y

By Centerby By

Den funktionelle by, eller byregionen, er derfor defineret af, hvordan mennesker lever og arbejder, og af hvordan økonomien fungerer mellem en centerby og dens omkringliggende byer og områder.

Hovedpointen er, at en bys udvikling og konkurrencedygtighed påvirkes af, hvor godt centerbyen og oplandet fungerer i forhold til hinanden.

6

2.3 Fokus på vedvarende vækst

2.4 Analyserammen: grundlag for byers vækst

I et projekt som The City Regions Project, der undersøger hvordan byer kan styrke deres præstation og vækst, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad der karakteriserer en velfungerende by.

Hvordan kan byer så etablere et grundlag for vedvarende vækst?

Udgangspunktet i The City Regions Project er, at en velfungerende og succesrig by, er en by som har opnået vedvarende økonomisk vækst. Økonomisk vækst indikerer, at en by er velfungerende, fordi økonomisk vækst både er en konsekvens af og en katalysator for vækst på andre vigtige parametre, f.eks. i erhvervslivet, i velfærd, i uddannelse, i kulturlivet osv. Økonomisk vækst er opnået, når en by har tiltrukket mennesker og virksomheder. Økonomisk vækst tiltrækker desuden ofte endnu flere mennesker og virksomheder til byen, det vil sige, at vækst kan have en selvforstærkende effekt.

The City Regions Project sætter fokus på tre primære bud på, hvordan byer kan skabe og understøtte vækst: byens ressourcer, bysamarbejder og byers forskellige veje til vækst.

I de følgende tre kapitler præsenteres projektets overvejelser for hvert af disse elementer af analyserammen.

Økonomisk vækst er desuden tæt forbundet med innovation, det vil sige udviklingen og nyttiggørelse af nye idéer, produkter, ydelser og processer, som muliggør og driver fremtidens økonomisk vækst. Økonomisk vækst og innovation alene er dog ikke nok til at karakterisere en by som velfungerende eller succesrig; det er essentielt, at grundlaget for byens vækst er vedvarende, det vil sige, at det ikke nemt kan nedbrydes. Konkurrencefordele kan nemlig hurtigt svækkes eller forsvinde i en globaliseret økonomi, hvor mennesker og især virksomheder og økonomiske aktiviteter med få omkostninger kan flytte til en mere attraktiv base. Byer er derfor udsatte for den internationale udvikling i kapitalstrømme, byers specialisering og borgeres ønsker til deres arbejds- og privatliv.

En velfungerende by er derfor en by, som formår at tilpasse sig efter muligheder og udfordringer i den globale videnøkonomi, og hvis præstation bygger på vedvarende konkurrencefordele.

7

3 Byens ressourcer I dette kapitel ser vi på betydningen af byens ressourcer. En by vokser ikke frem af sig selv: dens præstation og position i forhold til andre byer er et langt stykke hen af vejen baseret på de ressourcer, som byen har adgang til, samt kvaliteten og graden af komplementaritet mellem disse ressourcer.

Dette omfatter eksempelvis hvilken type virksomheder og vidensinstitutioner, som er placeret i byen, men også andre vigtige ressourcer som menneskelig kapital (også kaldet ”talent), finansiel kapitel, social kapital og transportinfrastrukturen i byen.

Kombinationerne af ressourcer er vigtige og kan udgøre et grundlag for vedvarende konkurrencefordele. For eksempel skaber det ikke værdi at have mange iværksættere med gode forretningsidéer, hvis disse iværksættere ikke har adgang til finansiel kapital i form af lån og opstartskapital. På samme vis er en høj koncentration af veluddannede borgere mindre værdifuld, hvis der ikke også samtidig findes en høj grad af social kapital (det vil sige, at der er tillid og robuste netværk mellem individer, som gør, at de udveksler idéer og viden, og at de samarbejder med hinanden).

I dette projekt skelner vi mellem fire kategorier af ressourcer (som er sammenfattet i figur 3.1 og præsenteres mere detaljerer i figur 3.2): 

Erhverv: byens erhvervsbase, det vil sige dens historiske og nuværende erhvervsliv, antal og størrelse af virksomheder, grad af internationalisering, specialisering inden for erhvervs- eller teknologiområder og graden af sammenhæng mellem virksomheder og specialiseringsområder i byen



Viden: byens vidensbase, det vil sige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forskningsstyrker, graden af hjemtagning af viden fra andre byer og lande, samt kvaliteten og den internationale gennem-slagskraft af forskningen





Talent: byens borgere og arbejdskraft, herunder befolknings-størrelse, demografisk profil (f.eks. aldersfordeling), beskæftigelse, iværksætteri, social kapital, graden af aktiv borgerdeltagelse i byudvikling, samt evnen til at tiltrække og fastholde talent fra andre byer og udlandet Rammer: de overordnede rammebetingelser for vækst i byen, herunder regional og kommunal vækst-, erhvervs- og innovationspolitik, byens infrastruktur og kvaliteten af det generelle forretningsklima og den livskvalitet i byen.

Figur 3.1. Byens ressourcer BYENS VÆKSTSYSTEM ERHVERV

VIDEN

TALENT

RAMMER

Kilde: DAMVAD 2010.

Da en ressources fulde værdi kun realiseres ved, at den bringes i et produktivt samspil med andre ressourcer, er det desuden vigtigt at vurdere disse ressourcer inden for rammen af byens vækstsystem, det vil sige det samlede sæt af ressourcer (herunder aktører) i byen. Hvor værdiskabende dette system er, afhænger af om ressourcerne er komplementære og af graden af interaktion mellem komplementære ressourcer. Derudover kan det have betydning, at ressourcerne har et særpræg, der adskiller byen positivt fra andre byer. Nøglen til vækst i en by ligger således ikke kun de ressourcer, som byen har til rådighed, men også i hvordan disse ressourcer ledes og er indbyrdes relateret.

8

Figur 3.2: Analyseramme, del 1: Byens ressourcer og byens vækstsystem

BYENS VÆKSTSYSTEM  Grad af komplementaritet mellem byens ressourcer  Grad af interaktion og samspil mellem byens ressourcer  Lederskab i byen

ERHVERV  Produktivitet og værditilvækst Virksomhedssammensætning  Erhvervsstruktur  Iværksætteri og virksomhedsetablering

TALENT  Demografi og beskæftigelse  Menneskelig kapital  Social kapital  Evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft

VIDEN  Forskningsinstitutioner  Uddannelsesinstitutioner  Internationalisering af forskning og uddannelse  Orientering mod og inddragelse af erhvervslivet

RAMMER  Nationale, regionale og lokale politik initiativer  “The business environment”  “The living environment”  Infrastruktur

Kilde: DAMVAD 2010.

9

4 Bysamarbejder I dette kapitel ser vi på betydningen af byers samarbejde både inden for og uden for deres byregion: et vigtigt, men stadig et spirende forskningsområde, som vi i dag har begrænset viden om.

I The City Regions Project sætter vi fokus på spørgsmålet om bysamarbejders betydning for byers økonomiske præstation og ressourceudnyttelse.

Byer eksisterer ikke i isolation, men indgår som tidligere nævnt i et nationalt såvel som internationalt byhierarki. Det samlede netværk af byer siges at danne et urbant system. Inden for dette system kan byer interagere med hinanden i større eller mindre grad. Interaktion mellem byer kan f.eks. ske gennem samspil mellem individer, virksomheder og vidensinstitutioner i byen, eller blandt bystyrer.

Interaktionen kan desuden have enten en uformel karakter (f.eks. deltagelse i fælles netværk til udveksling af erfaringer blandt kommuner) eller en formel karakter (f.eks. formaliseret samarbejde om erhvervsudvikling eller uddannelsesprogrammer osv.).

Vi skelner mellem to dimensioner af bysamarbejde (jf. figur 3.3): 

Samarbejdet kan have en uformel karakter (f.eks. netværksdannelse og udveksling af erfaringer) eller en formel karakter.



Derudover skelner vi mellem to overordnede typer af samarbejde: samarbejde inden for byregionen (f.eks. mellem en centerby og dens opland) og samarbejde mellem byer og deres byregioner (inden for samme land eller på tværs af nationale grænser).

Figur 3: Dimensioner af bysamarbejde

Hvorfor er byrelationer og bysamarbejder relevante, når vi taler om byers vækstmuligheder? Det er de, fordi de muliggør økonomisk samarbejde mellem byer – eksempelvis mellem relaterede erhverv i forskellige led af den samme værdikæde – og derved en stærkere samlet økonomisk aktivitetsbase; bysamarbejde kan desuden være med til at sikre bedre mobilitet af arbejdskraft mellem byer (Tjandradewi & Marcotullio 2009). Bysamarbejder åbner ydermere op for udveksling af viden og etablering af personlige netværk og social kapital, som kan medvirke til, at essentiel viden om nye vækstmuligheder og den internationale udvikling bliver opsamlet af borgere og virksomheder i byen, og derved facilitere byens løbende tilpasning og omstilling i forhold til dens globale omverden.

Uformelt samarbejde

Formelt samarbejde

Samarbejde inden for byregionen

Erfaringsudveksling og netværksdannelse; også pendlingsstrømme

Fælles væksttiltag, infrastrukturprojekter, lobbyarbejde mv.

Samarbejde mellem byer

Søsterbyer samt erfaringsudveksling og netværksdannelse

Fælles (inter)nationalt lobbyarbejde og væksteller innovationstiltag

Kilde: DAMVAD 2010.

10

5 Veje til vækst Sidst men ikke mindst kaster vi et blik på betydning af byers forskellige veje til vækst. Dette skyldes, at der ikke findes nogen standardløsning for at opnå vækst, som alle byer kan implementere. Selv om mange byer har tilsvarende ressourcer og indgår i lignende typer af bysamarbejder, er dette langt fra nok til at forklare, hvorfor en by klarer sig bedre end en anden.

Dette gælder særligt for mellemstore byer. Tidligere studier viser nemlig, at byers størrelse generelt er proportionel med deres økonomiske præstation (f.eks. deres evne til at tiltrække virksomheder og borgere eller deres niveau af økonomisk værditilvækst) samt deres kreativitet og sociale kapital (se bl.a. Andersen og Lorenzen 2009; Lorenzen og Mahnke (under udgivelse)): store byer (f.eks. metropoler) klarer sig generelt godt, mens små byer generelt er karakteriseret ved en relativt svag økonomisk præstation. Denne tendens holder dog ikke for mellemstore byer: nogle mellemstore byer klarer sig langt bedre, end man ville forvente på baggrund af deres størrelse, mens andre klarer sig betydeligt dårligere end forventet.

relaterede teknologiområder, styrkelse af forskellighed og mangfoldighed i byen, udvikling eller import af idéer og teknologier fra andre steder, samt opgradering af eksisterende kompetencer og virksomheder. Fornyelse og udvikling af en bys vækstmuligheder kræver dog en kombination af flere faktorer, herunder investering i byens egne ressourcer til udvikling og innovation, adgang til idéer og viden fra andre steder, samt evnen til at indsamle, vurdere og anvende udefrakommende viden.

For at opnå en bedre forståelse for, hvordan forskellige mellemstore byer kan realisere deres vækstpotentiale, er vi derfor nødt til også at forstå byernes udgangspunkt for vækst. Til dette formål anvendes bytypologier, som hjælper os til at forstå og sætte fokus på forskellige typer af byers vækstudfordringer og -muligheder.

Hildreth (2007)1 har udviklet en typologi med fokus på mellemstore byer, og på hvordan deres historie er med til at betinge deres udfordringer og muligheder for at skabe vedvarende vækst.

Det betyder, at der er et betydeligt potentiale for vækst i mellemstore byer. Vækst kræver dog, at disse byer formår at bringe deres ressourcer og bysamarbejder i spil på produktiv vis. Tidligere studier viser, at byer kun udvikler sig langsomt (Hildreth 2006, 2007), og at deres udvikling begrænses af byens historiske udvikling, styrkepositioner og udfordringer.

I typologien indgår følgende bytyper: regionale servicebyer (som leverer jobmuligheder, handel og andre services til omkringliggende byer), industribyer (det vil sige en by med en eller to traditionelle industrielle styrkepositioner), internationale transportknudepunkter (f.eks. havnebyer), turismebyer, universitets- og vidensbyer, samt byer, der ligger tæt på en hovedstad eller anden metropol.

Denne historiske forankring er også kaldet ”stiafhængighed,” fordi nye veje til vækst og udvikling i et eller andet omfang altid finder deres udspring i eksisterende strukturer, kompetencer, aktører og institutioner i en by. Stiafhængighed er dog ikke ensbetydende med, at en by ikke kan udvikle sig dramatisk over tid. Nogle mulige veje til fornyelse er f.eks. gennem diversificering af byens erhvervsliv ind i nye,

En by hører typisk ind under mere end én af disse kategorier, som beskrives nærmere på næste side.

1

Hildreth, P. (2007). Understanding medium-sized cities. Town & Country Planning (May 2007): 163-167.

11

Boks 3.1. Hildreths (2007) typologi af mellemstore byer og deres muligheder og udfordringer for vækst Regionale servicebyer leverer jobmuligheder, uddannelse, handel og andre services til omkringliggende byer. 

Udfordringer: Håndtere overgangen til en moderne serviceøkonomi; udbrede vækst og økonomisk aktivitet i byens center til oplandet; styrke forbindelser til (og position i) det nationale og internationale byhierarki.



Muligheder: Etablere en forholdsvis diversificeret økonomi med en spirende serviceindustri; udnytte af en bred ressourcebase (f.eks. universitet, bycentrum, indkøbsmuligheder, kulturelle aktiviteter mv.); tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft.

Industribyer er historisk set bygget på baggrund af en eller flere dominerende erhvervssektorer (typisk inden for fremstilling eller tung industri). 

Udfordringer: Er ofte baseret på sektorer med lav eller faldende vækst; arbejdsstyrken er ofte meget specialiseret men lavt uddannet og derfor ikke særligt omstillingsparat; lav økonomisk præstation medfører ofte, at boliger og byrum trænger til fornyelse.



Muligheder: Bygge på eksisterende styrkepositioner, som er baseret på den traditionelle erhvervsspecialisering men henvender sig til en moderne økonomi (f.eks. højteknologisk fremstilling), og/eller fokusere på udviklingen af lokale, forbrugerrettede servicetilbud; investere i den langsigtede udvikling af byens kultur, uddannelse og iværksætteri; styrke forbindelser til nærtliggende byer med arbejdspladser; forny og forbedre boliger og anden fysisk infrastruktur i byen.

Internationale knudepunkter (”gateway cities”), som tilbyder forbindelser for varer eller mennesker til den internationale økonomi (f.eks. via en (luft)havn) 



Udfordringer: At blive en transithal snarere end en destination; afhængighed af rutinebaserede service- og logistikydelser; ofte lavtuddannet arbejdskraft; muligvis behov for fornyelse af boliger mv.

Muligheder: Gode nationale og internationale forbindelser; udnyt ”gateway”-funktion ved at diversificere erhvervsbasen; styrk livskvalitet i byen for at tiltrække besøgende og borgere.

Turisme- eller historiske byer tiltrækker særligt besøgende og borgere takket være deres natur eller historiske, kulturelle eller arkitektoniske styrker. 

Udfordringer: Sårbarhed over for turistsæsoner og -trends; har ofte en lavuddannet og/eller sæsonbestemt arbejdsstyrke; har ofte behov for dyre investeringer i turismeinfrastruktur; savner ofte gode forbindelser til regionale, nationalt og internationale byer og markeder.



Muligheder: Stærke historiske, kulturelle eller naturmæssige aktiver; mulighed for at forny image og tilbud til turister; bygge på eksisterende turismesektor til at udvikle nye styrker i andre servicesektorer; etablere bedre adgang til nationale og internationale markeder.

Universitets- og vidensbyer har et førende universitet med evnen til at understøtte innovation og klyngedannelse i byregionen. 

Udfordringer: Udvikle effektive mekanismer til at overføre viden fra universitetet til erhvervslivet; sikre en velfungerende infrastruktur; opbygge gode forbindelser til den lokale og nationale økonomi.



Muligheder: Højtuddannet og -kvalificeret arbejdskraft; udvikle højteknologiske klynger og ydelser; muligheder for virksomhedsdannelse og jobskabelse; opbygge stærke forbindelser til den regionale og nationale økonomi.

Byer, der ligger tæt på en metropol, drager nytte af deres geografiske nærhed til en metropol, f.eks. ved at specialisere sig i komplementære vidensintensive erhverv og derved understøtte økonomisk aktivitet i metropolen. 

Udfordringer: Sikre en velfungerende infrastruktur; fastholde en særskilt identitet og nicheposition i forhold til metropolen; udvikle erhvervssektorer som komplementerer erhvervslivet i metropolen.



Muligheder: Billigere alternativ til storbyen for såvel virksomheder som borgere; geografisk nærhed til en magnet for økonomisk aktivitet; muligheder for at udvikle og udnytte komplementaritet til metropolen; gode lokale, nationale og internationale forbindelser.

Kilde: Efter Hildreth, P. (2007). Understanding medium-sized cities. Town & Country Planning (May 2007): 163-167.

12