Kontur 2013 Region Syddanmark

2013

Få Kontur på DIN iPad

KOMMUNEPROFIL IndbyggerPROFIL TEMA: Borgervinkel

REGION SYDDANMARK

www.regionsyddanmark.dk/kontur

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

INTRO

Det Gode Liv som vækstskaber

Indhold KOMMUNEPROFIL / side 5

Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber.

Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima

KONTUR 2013 sætter det gode liv i centrum. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer.

Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.

Huspriser

INDBYGGERPROFIL / side 21

Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst

Med venlig hilsen Uddannelse

Sundhed

Tryghed

Regional Udvikling / Strategi & analyse

TEMA: BORGERVINKEL / side 39

Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser Kontur 2013 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Colourbox.com Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Region Syddanmark og © Kort & Matrikelstyrelsen

Side 2

|

KONTUR 2013

INTRO

KONTUR 2013 og Det gode liv Kontur 2013 sætter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om kommunen og dens indbyggere bidrager årets Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det går med det gode liv i

ge

spl

ed

h yg Tr

d

ite t

he

ejd

lig

Arb

uk tiv

Sun d

e ftigels Beskæ

æn

g Til

Pr od

hed

kommunen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofilen, Indbyggerprofilen og Borgervinklen.

ads er

Klima

Relationer

ingsBefolkn g n li ik v d u

Se l

st om ndk

I

vr ea l

ise

e ls alitet Krimin

dh Su n

rin

g

er ivels

Omg

d Ud

ed

e

n an

Kommuneprofilen tegner et billede af den kommune borgerne bor i. Kommunens arbejdsmarked og erhvervstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækst- og udviklingsmuligheder kommunen har og hvilke udfordringer kommunen står over for. Kort fortalt findes her fakta om kommunens arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet og klima.

Indbyggerprofilen viser hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i kommunen og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt finder man fakta om befolkningsudviklingen, pendling, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet.

Borgervinklen er borgernes vurdering af mulighederne for at leve et godt liv, der hvor de bor.

Borgervinklen indeholder viden om, hvordan kommunens borgere har det, hvordan de vurderer deres omgivelser og muligheder og ikke mindst om de er tilfredse med at bo, der hvor de bor. Disse oplysninger er indsamlet gennem Region Syddanmarks borgerpanel.

KONTUR 2013

|

Side 3

INTRO

Det gode liv i REGION SYDDANMARK Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler.RSD Alle figurer borgervinklen indgår i hjulet, mens de Udenitekst

indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgår i hjulet er markeret med følgende ikon:

Væ rd is

ka b

els ep

r. å

CO 2 —u dle

dni

ng

rs væ r

k(

pr.

pr od

uk tiv

ind

byg ge

r

ite t)

relationer

med Er tilfreds

Andel i lavindkomstgruppen

vervsed erh rige m dannelse å 4 -6 d u 25 ivende Andel tenceg kompe r lse nne dda u s erv e rhv er åe gg ld p a f by d Fra in 00 1.0 . r p ge da ge n Se

Det Gode Liv i Hjul Stabilt befolkningstal. Der er 1.202.000 indbyggere RegionSyddanmark i 2013. Indbyggertallet har været stabilt, men med en svag stigning siden 2009. Denne tendens vil fortsætte, og befolkningsgruppen 65+ forventes at blive større i forhold til de 25-64 årige.

Mange lægebesøg, men relativ få antal sengedage.

Der er et relativ lavt antal sengedage pr. 1.000 indbyggere i forhold til de øvrige regioner, mens antallet af lægebesøg pr. 1.000 indbyggere ligger på det højeste niveau i forhold til de øvrige regioner. Helbredet har indflydelse på, hvor meget man kan i hverdagen. Dette kommer til udtryk ved, at 75% af borgerne i Syddanmark for det meste føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til at gøre.

Side 4

|

KONTUR 2013

rmeste

til de næ

Er tilfreds med relationer i nærområde

Er t

Br

Ka n

ilfre

ug

Ha

rm

er

gø

uli

re

ds

ev n

me

er

dd

og

et m

an

har

opn ået i sit fo liv i de ra hv e ts tæ rda om ge nd n re er sit vi liv gt ig ti liv et

gh

ed

tal e

nte r

AlleGode resultater.xlsx relationer og høj grad af anerkendelse. Borgerne i Syddanmark er meget tilfredse med relationerne til de nærmeste såvel som relationerne i nærområdet. Samtidig føler 75% af borgerne sig aldrig eller næsten aldrig ensomme. 95,2% af borgerne føler sig både værdsat og anerkendt af andre i hverdagen.

Der er 89 arbejdspladser pr. 100 indbygger i Syddamark. Dette er under landsgennemsnittet, som ligger på 92 antal arbejdspladser pr. 100 indbygger. Beskæftigelsen er ligeledes lav i Syddanmark, da kun 73,7% af befolkningen i den erhvervsaktive alder i 2012 var i beskæftigelse. Dette tal er relativ lavt sammenlignet med de øvrige regioner.

Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser

KOMMUNEPR FIL Karakteristika: I Region Syddanmark er der 550.500 arbejdspladser. Dette svarer til 89 arbejdspladser pr. 100 2564 årige. Syddanmarks jobskabelse og overlevelsesandel ligger begge over landsgennemsnittet.

Etableringsraten er steget i forhold til 2009, men ligger dog 1 pct. point under hele landet.

Kun 73,7% af de 25-64 årige er i beskæftigelse.

Dette er det laveste niveau i alle fem regioner.

Både CO2-udledningen og energiforbruget er faldet i forhold til 2010.

Kommuneprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 5

Beskæftigelse

arbejdspladser 2012

Antal arbejdspladser

Antal arbejdspladser pr. 100 25-

(heraf private)

64 årige (heraf private)

Hovedstaden

917.252

(596.182)

99

(64)

Sjælland

320.068

(195.851)

76

(46)

Syddanmark

550.368

(362.226)

89

(59)

Midtjylland

609.250

(406.453)

93

(62)

Nordjylland

269.740

(172.908)

91

(58)

Hele landet

2.673.552

(1.738.786)

92

(60)

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet, og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2012. I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2012

beskæftigede i regionen

100 til 176 76 til 99 0 til 75

500 til 9000 50 til 500 0 til 50

Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2012.

Kortet viser antal årsværk i de enkelte sogne i 2. kvartal af 2012

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og CVR

Side 6

|

KONTUR 2013

|

Kommuneprofil

Beskæftigelse

udvikling i antal arbejdspladser 2010-2012

Syddanmark

-2,3%

Sjælland

-2,3%

Midtjylland

-0,9%

Nordjylland

-0,7%

Hovedstaden

0,2%

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i perioden 2010-2012.

Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

adgang til arbejdspladser 2013

Antal beskæftigede borgere

Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen

Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen

Assens

19.084

15.500

231.300

Billund

13.050

33.200

303.800

Esbjerg

54.638

53.100

198.800

Kommune

1.545

35.500

108.600

Fredericia

22.827

108.300

466.000

Fanø

Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv.

30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2013.

Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.

Faaborg-Midtfyn

23.360

34.700

152.100

Haderslev

25.859

67.900

296.900

Kerteminde

10.459

83.400

202.100

Kolding

43.656

114.200

419.300

Langeland

5.308

21.200

127.000

Middelfart

17.761

124.100

448.200

Nordfyns

13.578

78.800

219.400

Nyborg

13.746

104.300

288.600

Odense

86.322

102.600

257.200

Svendborg

25.946

85.800

184.400

Sønderborg

33.252

45.200

111.000

Tønder

18.124

11.000

72.200

Varde

25.098

55.300

211.300

Vejen

20.814

75.300

354.200

Kilde: Region Syddanmark og

Vejle

52.917

141.300

563.400

CVR

Ærø

2.689

1.300

1.300

27.066

53.600

192.500

Aabenraa

Kommuneprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 7

Beskæftigelse

adgang til arbejdspladser 2013

Antal arbejdspladser indenfor Antal årsværk indenfor 1 kørsel ii bil Antal årsværk indenfor 1 times kørsel Antal årsværk indenfor 1 times times kørsel bil en times kørsel i bil: Antal Antal årsværk årsværk indenfor indenfor 1 1 times times kørsel kørsel ii bil bil Antal årsværk indenfor 1 times kørsel ii bil 800.000 to 1.700.000 Antal årsværk indenfor 1 times kørsel bil 800.000 to 1.700.000 Antal årsværk indenfor 1 times kørsel i bil 800.000 1.700.000 800.000 toto 1.700.000 Antal årsværk indenfor 1 times kørsel i bil 800.000 to 1.700.000 700.000 to 800.000 800.000 1.700.000 700.000 to 800.000 800.000 1.700.000 700.000 to 800.000 700.000 to 800.000 900.000 800.000 to 1.700.000 1.700.000 700.000 to 800.000 800.000 600.000 700.000 700.000 800.000 600.000 700.000 800.000 600.000 toto 700.000 700.000 600.000to 700.000 700.000 to 800.000 600.000 700.000 700.000 to 800.000 500.000 600.000 600.000 700.000 500.000 to 600.000 600.000 700.000 500.000 to 600.000 600.000 toto 700.000 700.000 500.000 600.000 500.000 600.000 600.000 600.000 to 400.000 500.000 500.000 600.000 400.000 500.000 to 600.000 400.000 to 500.000 500.000 500.000 to 600.000 400.000 500.000 500.000 to 600.000 400.000 to 500.000 300.000 400.000 400.000 to 500.000 300.000 400.000 400.000 500.000 300.000 to 400.000 400.000 to 500.000 500.000 300.000 to 400.000 400.000 200.000 300.000 300.000 to 400.000 300.000 300.000 400.000 200.000 to 300.000 300.000 to 400.000 200.000 to 400.000 300.000 300.000 200.000 300.000 300.000 to 400.000 100.000 200.000 200.000 300.000 100.000 to 200.000 200.000 to 300.000 200.000 300.000 100.000 to 200.000 200.000 300.000 100.000 to 300.000 200.000 200.000 0 to 100.000 100.000 200.000 0 to 0 100.000 to 100.000 200.000 100.000 to 200.000 0 100.000 100.000 to 200.000 0 100.000 100.000 to 200.000 0 0 0to toto 100.000 100.000 100.000 0 to 100.000 0 to 100.000

i bil

Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område.

Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Region Syddanmark og CVR

Syddanmark

Udvikling i ledighed 2002-2018, Syddanmark

Antal ledige

Titel

20.000

15.000

10.000

5.000

0

-5.000 2002 Kvinder

2007

2012

2017

Mænd

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Titel Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal.

Mænd

Kvinder

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

NY_ARB11_Udvikling i ledighed 100214.xlsx

Side 8

|

KONTUR 2013

|

Kommuneprofil

Beskæftigelse

Andel af 25-64 årige i beskæftigelse 2012 Syddanmark

73,7%

Nordjylland

74,3%

Sjælland

74,8%

Hovedstaden

75,3%

Midtjylland

76,0%

Figuren viser andel 25-64 årige i beskæftigelse i 2012.

Hele landet

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

74,9%

RSD

arbejdsstyrke og beskæftigelse 2003-2012

Andel af befolkningen 25-64 årige (%)

Titel

82

80

78

76

74

72 2003

2004

2005

Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Syddanmark)

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse (Syddanmark)

Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Arbejdsstyrke (Syddanmark) Beskæftigelse (Syddanmark) Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Kommuneprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 9

Beskæftigelse

socioøkonomisk status 2012 RSD (2)

100%

6,0

6,1

5,6

12,5

11,5

13,0

13,1

3,8 3,6

3,2 3,4

3,8 3,4

3,6 3,0

4,0 2,6

68,5

70,4

68,2

68,9

69,9

5,8

5,6

5,5

5,8

5,4

Sjælland

Hovedstaden

9,7

8,4

Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller

60%

40%

20%

0%

Nordjylland

Midtjylland Syddanmark

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i de fem regioner i alderen 25-64 år i 2012.

ARB9_Hvad laver de 25-64 årige, 030114.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

forsørgerbrøk 2008-2033

1,3 Antal borgere at forsørge pr. 25-64 årig

Procent

80%

5,9

1,2 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet

1,1

1,0 0,9

0,8

0,7 2008

2013 Hovedstaden

2018 Midtjylland

Nordjylland

2023 Hele landet

2028 Sjælland

2033

Syddanmark

Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 10

|

KONTUR 2013

|

Kommuneprofil

Beskæftigelse

Beskæftigede med MVU eller LVU 2012 Privat sektor

10,5%

10,7%

11,5%

4,5%

%

41,0%

42,4%

43,5% Figuren viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen i hhv. den private 45,7% og offentlige sektor.

Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offent47,5% 26,1% lige sektor i 2012.

Offentlig sektor

10,5%

Sjælland 10,5%

10,7%

Nordjylland 10,7%

41,0%

42,4%

Syddanmark 11,5%

11,5%

26,1%

42,4%

43,5%

Midtjylland 14,5%

14,5%

41,0%

43,5%

45,7%

Hovedstaden

45,7%

47,5%

47,5%

Sjælland

Sjæ

Nordjylland

No

Syddanmark

Sy

Midtjylland

Mid

Hovedstaden

Ho

Hele landet

He

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

44,9%

17,1%

Hele landet 17,1%

44,9%

44,9%

Udvikling i antal beskæftigede 2012-2021, syddanmark Syddanmark

Uden kompetencegivende udd.

-26.300 15.200 4.550 11.900

Erhvervsfaglig udd.

KVU MVU LVU

10.050 15.350

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2012 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner) .

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

Kommuneprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 11

Erhvervsstruktur

arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2012 100,0%

80,0% 61%

65%

64%

65%

5%

5%

Offentlig administration

8%

8%

8%

Undervisning

17%

18%

66%

67%

4%

4%

60,0%

40,0%

Private arbejdspladser Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor

Privat sektor

5%

6%

9%

7%

8%

Sundhed og socialvæse

20,0% 20%

15% 0,0%

17%

Øvrig offentlig sektor

17%

7%

6%

5%

4%

5%

5%

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Hele landet

Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser. Den offentlige sektor er opdelt i fire områder i 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

RSD (A) - privat sektor 2012 Kommunens erhvervsstruktur

Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 Hovedstaden

5 Sjælland

10

15

Procent

Syddanmark

20 Midtjylland

25

30

35

Nordjylland

Figuren viser de private arbejdspladser i de fem regioner, fordelt på ressourceområder i 2012.

Se appendiks side 47, for en forklaring af ressourceområder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Hovedstaden Side 12

|

KONTUR 2013

|

Sjælland

Syddanmark

Kommuneprofil

ERH2_Erhvervsstruktur 2012 privat sektor 050214.xlsx

Midtjylland

Nordjylland

Syddanmark

Andel af samlede besæftigelse

Erhvervsstruktur

Udvikling i erhvervsstruktur 2010-2012

Erhvervsspecialisering 2012

RSD

ERH4_ Erhvervsspecialisering 2012 050214.xlsx

Medico/sundhed IT/kommunikation Turisme

Møbler/beklædning Transport Fødevarer Energi/miljø Øvrige erhverv

Energi/miljø Transport RSD

Bygge/bolig

Fødevarer

Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Medico/sundhed

Offentlige sektor

IT/kommunikation

Alle erhverv

Øvrige erhverv

20,83

Titel

-10

-5

0

5

0

10

5

10

Syddanmark Syddanmark

15

20

25

30

Procent

Procent

Figuren viser Syddanmarks andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2012.

Hele landet

Hele landet

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Syddanmark ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen.

2010-2012 050214.xlsx og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af

e-Statistik.dk

e-Statistik.dk

RSD

Detaljeret erhvervsstruktur 2012 Ressourceområde

Primære erhverv

Fødevarer

Fremstillingserhverv

Støtteerhverv Serviceerhverv

I alt

17.982

15.584

5.600

26.918

Møbler

-

2.694

-

3.797

6.491

Beklædning

-

1.726

-

8.807

10.533

Turisme

-

-

-

14.677

14.677

1.109

18.254

715

61.445

81.523

-

2.405

401

18.928

21.734

-

4.276

-

35.439

39.715

2.728

5.878

-

5.660

14.266 13.265

Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø

66.084

Medico/sundhed

-

1.588

-

11.677

Øvrige

-

18.773

-

75.165

93.938

21.819

71.178

6.716

262.513

362.226

I alt

Erhvervsspecialisering:

Lidt specialiseret

Specialiseret

Meget specialiseret

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i Syddanmark på delområder inden for ressourceområderne i 2012.

Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Side 13

|

KONTUR 2013

|

Kommuneprofil

Kommuneprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 13

Erhvervsstruktur

RSD figur

erhvervsspecialisering og produktivitet 35%

Gns.Gennemsnitlig årlig produktivitetsstigning (2009-2011) årlig vækst i produktivitet

Energi/miljø 30%

(2009-2011)

25% 20% 15%

Bygge/bolig

10%

Transport

Øvrige erhverv

5%

Gns. årlig produktivitetsstigning i Regionen Gns. årlig produktivitetsstigning på landsplan

IT/kommunikation

0%

Medico/sundhed

Turisme Møbler/beklædning

Fødevarer

Erhvervsspecialisering 2 Meget specialiseret

-5%

Ingen0specialisering

1 Neutral Erhvervsspecialisering

Gns. årlig produktivitetsstigning på landsplan 2009-2011:

Antal beskæftigede i kommunen:

Høj

Få

Mellem Mange

Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2012) og den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling (2009-2011) i den private sektor i Region Syddanmark, fordelt på ressourceområder.

Se appendiks side 47, for en nærmere forklaring af figuren.

ERH6_Erhvervsspecialisering og produktivitet 2009-2012 050214.xlsx

Lav

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Figuren viser produktivitetsniveauet i den private sektor i de fem regioner og i hele landet i 2011.

Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsværk.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Side 14

|

KONTUR 2013

|

Kommuneprofil

kr. 1.202.100

Sjælland

kr. 1.065.900

kr. 943.700

Nordjylland

kr. 940.000

kr. 887.400

kr. 1.603.100

produktivitet 2011

Hele landet

IvĂŚrksĂŚtteri

nye virksomheder 2011 Nyetablerede virksomheder

Etableringsrate

Hovedstaden

8.138

9,7%

SjĂŚlland

2.612

7,6%

Syddanmark

3.421

7,1%

Midtjylland

4.043

7,5%

Nordjylland

1.587

6,8%

Hele landet

19.801

8,1%

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de fem regioner og i hele landet i 2011.

Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

andel nye virksomheder 2011

7,7 til 12 pct.

6,5 til 7,6 pct.

0 til 6,4pct.

Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2011. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Kommuneprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 15

Iværksætteri

iværksætteri - overlevelse og jobvækst 2,3

Syddanmark Midtjylland

Hovedstaden

Nordjylland

Jobskabelse

2,2

2,1

Sjælland

2,0 51,0%

52,0%

53,0%

54,0%

55,0%

56,0%

57,0%

58,0%

59,0%

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2006 og 2007, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2011 og 2012, dvs. 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk RSD

nye virksomheders jobandel 2012

8,8% 7,5%

7,5%

7,7%

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Hovedstaden

9,2% 8,2%

Sjælland

Hele landet

Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2006-2010) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

IV4_De nye virksomheders jobandel 050214.xlsx

Side 16

|

KONTUR 2013

|

Kommuneprofil

klima

CO2—udledning pr. indbygger 2010 og 2011 Hovedstaden

Midtjylland

Sjælland

Syddanmark

7,0 6,2 8,3 7,6 8,3 7,6 8,6 7,9 10,8

Nordjylland

2010 2011

Hele landet

10,3 8,6 7,7

Figuren viser CO2 —udledningen pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i hhv. 2010 og 2011 (ton).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

energiforbrug pr. indbygger 2010 og 2011 Hovedstaden

113 105 137

Sjælland

128 141

Midtjylland

132 147

Syddanmark

138 166

Nordjylland 2010 2011

160 137

Hele landet

145

Figuren viser energiforbruget pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i hhv. 2010 og 2011 (gigajoule).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kommuneprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 17

klima

udvikling i energiforbrug og co2—udledning 2002-2011 Assens

110

Energiforbrug (Syddanmark) Energiforbrug (Hele landet)

100

90

80

CO2—udledning (Syddanmark) CO2—udledning (Hele landet)

70

60 2002

2003

2004

2005

Energiforbrug (Hele landet)

Indeks, 2002 = 100

2006

2007

Energiforbrug (Syddanmark)

2008

2009

CO2 (Hele landet)

2010

2011

CO2 (Syddanmark)

KLI3_Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2002-2011 050214.xlsx

Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO2—udledningen i perioden 2002-2011.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

bidrag til co2—udledning 2011 - fra husholdninger og erhverv

Udledning pr. indbygger 2011 (ton CO2) Syddanmark

Hele landet

Udvikling 2002-2011 pr. indbygger Syddanmark

Hele landet

Primære erhverv

0,9

0,9

-25%

-23%

Fremstilling

2,4

2,2

-30%

-27%

Service

1,8

2,5

-7%

-3%

Erhverv i alt

5,1

5,6

-22%

-17%

Husholdninger

2,8

2,6

-25%

-27%

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2—udledningen pr. indbygger.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 18

|

KONTUR 2013

|

Kommuneprofil

huspriser

Huspriser i alle landets kommuner 2012

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Landsgennemsnit: 11.027 kr.

Regionsgennemsnit: 8.883 kr.

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i 2012.

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

Nordjylland Syddanmark

Sjælland

kr.11.100

kr.18.500

kr. 11.000

kr.10.400

kr. 10.400

kr.9.300

kr. 9.400

kr.8.700

kr. 8.900

kr.8.200

kr. 8.100

kr. 17.800

huspriser i regionerne 2012 ogRSD 2013

Midtjylland Hovedstaden Hele landet

2012 2013

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i de fem regioner.

HUS1_Huspriser i Regionerne 100214.xlsx Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i de tre første kvartaler i hhv. 2012 og 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet

Kommuneprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 19

Huspriser

Udvikling i Huspriser 2009-2012

2011-2012

2009-2012

Assens

2009-2010 -1,8%

-7,6%

-9,5%

-18,0%

Billund

2,0%

-3,7%

-3,3%

-4,9%

Esbjerg

4,7%

-2,2%

-2,4%

-0,1%

Fanø

-3,8%

-11,1%

-

-

Fredericia

-3,0%

-5,1%

-1,5%

-9,4%

Faaborg-Midtfyn

-2,6%

-4,9%

-4,7%

-11,8%

Haderslev

-6,1%

-1,3%

-4,2%

-11,3%

Kerteminde

-3,0%

2,6%

-2,2%

-2,6%

1,3%

-7,1%

0,5%

-5,4% -28,1%

Kolding

Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i procent, for handlede parcel- og rækkehuse.

Udviklingen i huspriser er beregnet for de syddanske kommuner, de fem regioner og for hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet

2010-2011

Langeland

-8,4%

-5,7%

-16,7%

Middelfart

5,7%

-5,4%

-4,8%

-4,8%

Nordfyns

-0,5%

-5,4%

-6,1%

-11,6%

Nyborg

1,7%

-9,8%

-6,7%

-14,5%

Odense

1,3%

-3,9%

-2,2%

-4,7%

Svendborg

-2,2%

-6,5%

-5,9%

-13,9%

Sønderborg

-2,6%

-0,1%

-7,4%

-10,0%

Tønder

4,0%

-8,9%

-6,9%

-11,8%

Varde

2,3%

-7,4%

-2,3%

-7,5%

Vejen

-6,9%

-1,8%

-2,9%

-11,2%

Vejle

-1,7%

-3,3%

-2,9%

-7,7%

Ærø

-6,9%

-18,7%

-6,9%

-29,5%

Aabenraa

1,8%

-0,5%

-1,9%

-0,6%

Hovedstaden

8,8%

-2,4%

-4,8%

1,1%

Sjælland

-0,8%

-6,9%

-8,2%

-15,3%

Syddanmark

-0,3%

-4,4%

-3,6%

-8,2%

Midtjylland

1,7%

-2,8%

-2,6%

-3,7%

Nordjylland

2,6%

-5,2%

0,2%

-2,5%

Hele landet

3,0%

-3,9%

-4,2%

-5,2%

Top 3 over huspriser i regionerne 35.000

30.000

25.000

20.000

Rebild

Frederikshavn

Aalborg

Silkeborg

Skanderborg

Århus

Fredericia

Kolding

Odense

Greve

Solrød

0

Roskilde

Gentofte

5.000

Frederiksberg

10.000

Lyngby-Taarbæk

15.000

Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse.

Priserne er for handler indgået i perioden 1. kvartal til og med 3. kvartal 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

Side 20

|

KONTUR 2013

|

Kommuneprofil

Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed

IndbyggerPR fil Karakteristika: Der er 1.202.000 indbyggere i Region Syddanmark hvoraf 50,9% er i den erhvervsaktive alder (1564 år).

Syddanmark har en positiv nettotilflytning fra de andre regioner.

Region Syddanmark mister flere fraflyttere til København og Aarhus, end der flytter til regionen fra disse byer.

Region Syddanmark har en positiv udvikling i indkomst pr. indbygger, men ligger under landsgennemsnittet.

borgerprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 21

Befolkningsudvikling

Befolkningspyramide 2013

Syddanmark

Hele landet Hele landet

RSD

20.385

80+ år

33.672

70-79 år

51.313

45.870

77.588

77.064

81.725

82.447

85.891

87.960 68.194

68.761

62.596

67.517

75.931

79.621

65.948

68.882

85.124 195.802

60-69 år

223.620 352.122

342.568

50-59 år 40-49 år

146.758

363.646

365.489

403.416

411.408

30-39 år

348.614

20-29 år

348.907

338.939

10-19 år

354.242

337.050

0-9 år

347.209

312.500

328.422

Der er 1.202.000 indbyggere i Region Syddanmark

Mænd

BEF1_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100214.xlsx

BEF1_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100214.xlsx

Kvinder

Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet pr. 1. april 2013, afrundet total.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

andel 25-64 årige 2013 Syddanmark

Hovedstaden Hovedstaden

53,7%

Midtjylland Midtjylland

51,3%

Sjælland Sjælland

51,2%

Syddanmark Syddanmark

50,9%

Nordjylland Nordjylland

50,9%

Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i regionerne i 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks

BEF4_Andel af 25-64 årige ift. hele befolkningen 2013 100214.xlsx

Side 22

|

KONTUR 2013

|

indbyggerprofil

Statistik

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling 2008-2013

Hovedstaden

5,2%

Midtjylland

Midtjylla

2,9%

Syddanmark

Syddanm

0,6%

Nordjylland

Nordjyll

0,2%

Sjælland

-0,4%

Sjælland

Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i regionerne i perioden 2008-2013 .

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

sådan har befolkningen udviklet sig 2006-2013 106

Hovedstaden 105 Sjælland Syddanmark Midtjylland 104 Nordjylland 103 2006 = Indeks 100

102 101 100 99 2006

Hovedst

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Figuren viser befolkningsudviklingen fra 2006-2013 i de fem regioner.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Indbyggerprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 23

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2008-2013 og 2013-2033 0-24 år 2008-2013

25-64 år

2013-2033

2008-2013

65+ år

2013-2033

2008-2013

2013-2033

8%

8%

1%

8%

15%

40%

Sjælland

-2%

-14%

-6%

-13%

21%

41%

Syddanmark

-0%

-7%

-4%

-7%

16%

42%

Midtjylland

4%

1%

-2%

1%

19%

50%

Nordjylland

-1%

-6%

-4%

-7%

15%

40%

Hele landet

3%

-1%

-2%

-1%

17%

43%

Hovedstaden

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2008 til 2013 og forventet befolkningsudvikling fra 2013 til 2033 i tre aldersgrupper (i pct.).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

RSD

befolkningsfremskrivning 2013-2033

112

108

104

100

96 2013

2018

Hovedstaden

Sjælland

2023

2028

Syddanmark

Midtjylland

År Indeks, 2013 = 100 Hovedstaden Sjælland Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem regioner i perioden 2013-2033.

Midtjylland Nordjylland Syddanmark Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 24

|

KONTUR 2013

|

indbyggerprofil

BEF7_Befolkningsfremskrivning 2013-2033 140214.xlsx

2033

Nordjylland

Flyttemønstre

FLYTNINGER til og fra regionen 2002

2012

Vækst 2002-2012 (pct.)

Tilflytning fra andre regioner (A)

18.714

17.934

-4,2

Heraf fra Hovedstadsområdet og Aarhus

6.650

6.737

1,3

Indvandrere fra udlandet (B)

9.949

12.703

27,7

Samlet tilflytning (A+B)

28.663

30.637

6,9

Fraflytning til andre regioner (C)

19.769

20.940

5,9

Heraf til Hovedstadsområdet og Aarhus

8.653

10.286

18,9

Udvandring til udlandet (D)

7.743

8.438

9,0

27.512

29.378

6,8

1.151

1.259

..

32.099

32.592

1,5

135.253

121.938

-9,8

Samlet fraflytning (C+D) Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i Syddanmark Flytninger internt i de syddanske kommuner

Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

udvikling i flytninger 2002-2012 33.000

Antal flytninger

32.000 31.000 30.000 29.000 28.000 27.000 2002 Tilflytning

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Fraflytning

Figuren viser udviklingen i antal flytninger i regionen fra 2002 til 2012. Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er Tilflytning Fraflytning medregnet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

indbyggerprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 25

Rsyd

Flyttemønstre

Flytninger fordelt på alder 2010-2012 2.500

Antal flytninger

Titel

1.500

500 0 år -500

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-1.500

-2.500 Til

Fra

Netto

Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2010-2012. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Titel Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Til

Fra

Netto

Kommunernes nettotilflytning 2012

FLY3_Hvem flytter til og fra kommunen 2010-2012 170214.xlsx

500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 26

|

KONTUR 2013

|

Indbyggerprofil

Flyttemønstre

top 10 over tilflytninger 2010-2012 Tilflyttere 2010-2012

Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen får flest tilflyttere fra, samlet i perioden 2010-2012.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks

Andel af samtlige tilflyttere

Aarhus

7.856

15,0%

København

7.270

13,9%

Hedensted

2.705

5,2%

Aalborg

2.180

4,2%

Horsens

1.976

3,8%

Herning

1.868

3,6%

RingkøbingSkjern

1.812

3,5%

Silkeborg

1.146

2,2%

Slagelse

1.136

2,2%

Viborg

1.129

2,2%

Statistik

top 10 over fraflytninger 2010-2012 Fraflyttere 2010-2012

Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2010-2012.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Andel af samtlige fraflyttere

København

12.241

20,1%

Aarhus

11.753

19,3%

Aalborg

2.576

4,2%

Hedensted

2.512

4,1%

Horsens

2.214

3,6%

Herning

1.876

3,1%

Frederiksberg

1.716

2,8%

RingkøbingSkjern

1.659

2,7%

Silkeborg

1.273

2,1%

Viborg

1.116

1,8%

indbyggerprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 27

pendling

Pendlingsmønstre i kommunen 2012

7.500 og derover 5.000 til 7.500 0 til 5.000 -1.500 til 0 -2.500 til -1.500 -2.500 og derunder

Kortet viser om kommunerne har en positiv eller negativ nettopendling fra de øvrige kommuner i hele landet.

Nettopendling defineres som samlet indpendling minus samlet udpendling.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

Side 28

|

KONTUR 2013

|

indbyggerprofil

pendling

Udpendling fra syddanmark RSD 2002 og 2012

5.000 4.197

4.032

Antal udpendlere

Titel

4.000 3.318

2002 2012

3.155

2.944

3.000

2.858

2.801

2.345

2.300 1.844

2.000

1.000

0 København

Aarhus

Hedensted

Horsens

Uden for kommunerne

Figuren viser antal udpendlere i 2002 og i 2012 til de kommuner uden for Syddanmark, som flest pendler til. Kategorien Uden for kommunerne inkluderer personer der pendler til udlandet samt personer, der ikke har en fast arbejdsstedsadresse.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

2002

2012

PEN3_Udpendling 2002 RSDog 2012 030114.xlsx

indpendling til syddanmark 2002 og 2012

6.000 5.077

Titel

5.000

2002 2012

4.782

Antal indpendlere

4.000

3.583 3.285

3.000

3.079 2.710

2.000

1.690

1.835 1.227

1.446

1.000

0 Hedensted

Aarhus

Horsens

København

RingkøbingSkjern

Figuren viser antal indpendlere i 2002 og i 2012 fra de kommuner uden for Syddanmark, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke.

2002 2012 Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) PEN4_indpendling 2002 og 2012 030114.xlsx

indbyggerprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 29

indkomst

indkomst pr. indbygger 2010 og 2011

2010

indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner 2011

2011

Hovedstaden

252.900

254.200

Sjælland

226.500

229.500

Syddanmark

217.700

221.000

Midtjylland

222.600

225.300

Nordjylland

215.300

219.900

Hele landet

230.500

233.300

Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i hhv. 2010 og 2011.

Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i 2011. Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

udvikling i indkomst pr. indbygger 2006-2011 REG SYD

270.000

Indkomst pr. indbygger (kr.)

250.000

230.000

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

210.000

Hele landet

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

190.000

Hele landet

170.000 2006

2007

2008

2009

2010

2011

IND3_Udvikling i indkomst 2006-2011, 030114.xlsx

Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2006-2011.

Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 30

|

KONTUR 2013

|

indbyggerprofil

indkomst

RSD 2011 indkomstfordeling i regionerne

500.000+ kr.

400.000-499.999 kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.999 kr.

0%

Hovedstaden

5%

Sjælland

10%

Syddanmark

15%

Midtjylland

20%

25%

30%

Nordjylland

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 25-64 år i de fem regioner.

Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

IND4_ Indkomstfordeling i kommunen 2011 030114.xlsx

andel af befolkningen i lavindkomstgruppen 2011

Vejle 4,8

Billund 4,4

Varde 5,1

Esbjerg 5,3

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

Kerteminde 4,7

Fredericia 4,9

Vejen 5,6

Kolding 5,2 Haderslev 5,7

Tønder 6,9

Nordfyns 5,3 Middelfart 4,5 Odense 5,8 Assens Nyborg 5,0 4,6 FaaborgMidtfyn 5,3 Svendborg 5,8

Aabenraa 6,3

Landsgennemsnit: 6,0% Regionsgennemsnit: 5,4%

Langeland 7,6 Sønderborg 5,1

Ærø 7,2

Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner. Se appendiks side 47, for en definition af lavindkomstgruppen.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Indbyggerprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 31

uddannelse

uddannelsesniveau 2012

Erhvervsfaglig

Grundskole

Gymnasial

KVU

MVU

LVU

Hovedstaden

18,4%

8,7%

30,3%

5,5%

16,8%

20,4%

Sjælland

24,3%

4,8%

43,7%

5,4%

15,2%

6,6%

Syddanmark

23,9%

4,8%

42,4%

5,4%

16,5%

6,9%

Midtjylland

21,3%

5,8%

40,1%

5,8%

16,8%

10,3%

Nordjylland

24,4%

4,5%

43,2%

5,0%

15,3%

7,6%

Hele landet

21,7%

6,2%

38,4%

5,5%

16,3%

11,9%

Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

andel med erhvervskompetencegivende uddannelse 2012

70,9%

71,1%

71,3%

Sjælland

Nordjylland

Syddanmark

72,9%

73,0%

Midtjylland

Hovedstaden

72,1%

Hele landet

Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 32

|

KONTUR 2013

|

indbyggerprofil

uddannelse

UddaNNELSESbalance Fortsat i regionen Uden erhvervskomp. udd.

22%

Erhvervsfaglig + KVU

55%

MVU + LVU Samlet antal

Hjemvendte 20%

Fraflyttere

Tilflyttere

16%

22%

40%

26%

36%

22%

40%

58%

41%

19.182

5.874

10.504

4.522

Tabellen viser andelen (i pct.) for både piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller kort videregående uddannelse samt mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1994- 1996.

Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og fortsat var bosiddende i Syddanmark 15 år senere.

Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

uddannelsesbalance

Piger

Drenge

Fortsat i regionen

Hjemvendte

Fraflyttere

Tilflyttere

Uden erhvervskomp. udd.

20%

17%

13%

19%

Erhvervsfaglig + KVU

48%

34%

23%

34%

MVU + LVU

32%

49%

65%

47%

9.206

3.209

5.310

2.333

Uden erhvervskomp. udd.

24%

23%

19%

26%

Erhvervsfaglig + KVU

62%

47%

30%

39%

MVU + LVU

14%

30%

51%

36%

9.976

2.665

5.194

2.189

Samlet antal

Samlet antal

Tabellen viser andelen (i pct.) for hhv. piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller kort videregående uddannelse samt mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1994- 1996.

Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og fortsat var bosiddende i Syddanmark 15 år senere.

Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere.

Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Indbyggerprofil indbyggerprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 33

uddannelse

De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år

Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.)

Drenge

Piger

Andel med videregående udd. (pct.)

Drenge

Piger

Hovedstaden

89%

94%

55%

67%

Sjælland

89%

94%

48%

63%

Syddanmark

91%

94%

52%

67%

Midtjylland

92%

94%

54%

66%

Nordjylland

91%

95%

52%

66%

Hele landet

90%

94%

53%

66%

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2011. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel.

Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Karaktergennemsnit for piger og drenge 2012

6,5 5,8

6,8

6,9

7,0

7,0

6,0

6,0

6,2

6,4

6,9

Piger

6,1 Drenge

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

Hovedstaden

Hele landet

Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i de fem regioner og i hele landet i 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Side 34

|

KONTUR 2013

|

indbyggerprofil

uddannelse

hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2013?

— gymnasial uddannelse Tarm Tørring

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Grindsted Vejle Daugård

Billund Varde

Fredericia Esbjerg

Kolding

Vejen

Bramming

Bogense

Middelfart

Søndersø

Vamdrup

Kerteminde

Odense Aarup

Ribe

Toftlund

Nyborg

Glamsbjerg

Haderslev

Rejsetider: 0-30 min.

30-60 min.

60-90 min.

Over 90 min.

Otterup

Ringe

Assens

Vojens

Rødekro Aabenraa Tønder

Faaborg

Oure

Svendborg

Nordborg Rudkøbing

Sønderborg

Marstal

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i foråret 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2013?

— erhvervsfaglig uddannelse Tarm Tørring

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Grindsted Vejle Daugård

Billund Varde

Fredericia

EUD - Teknik EUD - Merkantil EUD - Øvrig

Esbjerg Bramming

Vejen

Kolding

Bogense

Middelfart

Vamdrup

Kerteminde

Aarup

Toftlund

Ringe

Assens

Vojens

Rødekro Aabenraa

Nyborg

Glamsbjerg

Haderslev

Tønder

Otterup

Odense

Ribe

Rejsetider: 0-30 min.

30-60 min.

60-90 min.

Over 90 min.

Søndersø

Svendborg

Faaborg

Oure

Nordborg Rudkøbing

Sønderborg

Marstal

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i foråret 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

indbyggerprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 35

uddannelse

Frafald på ungdomsuddannelser — gymnasial uddannelse

12 %

8%

Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit Uoplyst

11 % 15 %

8%

11 %

9%

13 %

10 %

11 %

15 % 11 %

11 %

11 % 10 %

13 %

11 % 11 %

12 %

Frafalsprocent Hovedstaden

12,7%

Sjælland

12,2%

Syddanmark

11,4%

Midtjylland

10,8%

Nordjylland

10,3%

Hele landet

12,3%

8% 14 %

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2009, som er faldet fra inden for tre år.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Frafald på ungdomsuddannelser — Erhvervsfaglig uddannelse Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit

34 %

32 %

37 % Frafalsprocent

44 % 40 %

35 %

30 %

37 %

40 %

52 %

36 %

47 % 37 %

38 %

44 % 36 %

31 %

Hovedstaden

42,6%

Sjælland

40,2%

Syddanmark

39,5%

Midtjylland

38,8%

Nordjylland

38,0%

Hele landet

40,4%

47 % 35 %

45 %

48 %

32 %

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2009, som er faldet fra inden for tre år.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Side 36

|

KONTUR 2013

|

indbyggerprofil

sundhed

middellevetid 2012 80,7

79,9

80,0

79,7

79,0

Sjælland

Hovedstaden

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de fem regioner.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

antal sengedage og lægebesøg pr. 1.000 indbyggere 2011

Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere

Syddanmark

Landsgennemsnit

8.000

Sjælland 7.500

Landsgennemsnit Nordjylland

Midtjylland

7.000

Hovedstaden

6.500 600

700

800

900

1.000

1.100

Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere

Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner i 2011. De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Indbyggerprofil

|

KONTUR 2013

|

Side 37

tryghed

anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbyggere 2012 88,6

64,2 53,4

54,2

55,1

Syddanmark

Sjælland

Midtjylland

48,4

Nordjylland

Hovedstaden

Hele landet

Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2012.

Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere 2012 Anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbygger Sjælland

1,5

Nordjylland

1,6

Hovedstaden

1,6

Midtjylland

Nyborg 2,5

1,7

Syddanmark

2,0

Hele landet

1,7

Figuren viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner og hele landet i 2012.

Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

Side 38

|

KONTUR 2013

|

indbyggerprofil

Indhold Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser

B rgervinkel DET G DE LIV Karakteristika: Sundhed, tryghed og især relationer vurderer borgerene mere positivt end omgivelser og selvrealisering.

Helbredsvurderingen varierer med 11 pct. point i Syddanmark.

47% af borgerne mener ikke, at de hverken er stressede eller nervøse.

Næsten hver femte mener, at kriminalitet og hærværk er et problem.

Hvorvidt lokalområdet er attraktivt, varierer fra 50% til 91%. Regionsgennemsnittet ligger på 67%.

Tema: Det gode liv

|

KONTUR 2013

|

Side 39

Det gode liv

det gode liv i region syddanmark Sundhed 100 90

Forklaring af skala:

80 70

Omgivelser

Tryghed

60 50

Selvrealisering

100 = Alle borgere vurderer deres situation på den mest positive måde 0 = Alle borgere vurderer deres situation på den mest negative måde

Relationer Region Syddanmark

Figuren viser, hvordan borgerne i Syddanmark i gennemsnit vurderer de 5 dimensioner Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser (se appendiks side 46, for en nærmere forklaring).

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013), se appendiks s. 46

det gode liv i regionen - fordelt på uddannelsesniveau

Vurdering af det gode liv:

44%

50%

46%

56%

45%

5%

3%

Grundskole

Ungdomsuddannelse

Videregående uddannelse

41-60

61-80

(81 til 100)

Lav

(61-80) (41-60) (0-40)

40%

9%

Lav 0-40

Høj

81-100

Figuren viser, hvordan borgerne i Syddanmark i gennemsnit vurderer de 5 dimensioner Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser under ét på en skala fra 0 til 100. Resultatet er fordelt på uddannelsesniveau.

Ungdomsuddannelser er de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. Videregående uddannelser er de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Under 1 pct. af borgerne placerer sig i kategorien 0-40, hvorfor de ikke kan ses i figuren.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013), se appendiks s. 46

Side 40

|

KONTUR 2013

|

Tema: borgervinkel

sundhed

RSD

borgernes helbredsvurdering Haderslev

87%

Odense Kolding

84% 83%

Faaborg-Midtfyn

82%

Ærø

82%

Fanø

82%

Nordfyns

82%

Varde

82%

Vejle Nyborg

80% 80%

Vejen

79%

Middelfart

79%

Tønder

Aabenraa

Helbredet hæmmer ikke Helbredet forhindrer i hverdagen ikke kontakt til andre

79%

Kerteminde

Fredericia

79,8% RSD

80%

Assens

Esbjerg

88,3%

81%

Billund

Sønderborg

Syddanmark

85%

Svendborg

Langeland

hæmmer helbredet borgerne i hverdagen?

Figuren viser andelen af borgere i Syddanmark, der ikke føler, at helbredet hæmmer dem i deres hverdagSyddanmark eller har gjort det vanskeligt at se andre.

79% 78% 78% 77% 77% 76%

Figuren viser andelen af borgere, der mener deres helbred generelt er meget godt. Den hvide stiplede linje er regionsgennemsnittet.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013), se appendiks s. 46

føler borgerne sig friske?

er borgerne Stressede eller nervøse?

Region Syddanmark

Nej

47%

Sjældent

Nej, næsten aldrig 9%

17%

Ja, af og til 16%

Ja, for det meste Ja, af og til

Nej, næsten aldrig

En gang imellem

Ja, for det meste 75%

23%

Ofte

9%

Meget ofte

4%

Figurerne viser om borgerne i Syddanmark føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til at gøre.

Syddanmark

Figuren viser om borgerne føler sig stressede eller nervøse.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Tema: borgervinkel

|

KONTUR 2013

|

Side 41

Tryghed

89%

94%

91%

91%

91%

91%

91%

90%

90%

90%

89%

89%

89%

89%

89%

88%

88%

88%

88%

87%

87%

83%

100%

tilfreds med levestandarden?

Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med deres levestandard.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Økonomisk tryghed?

33,0%

Figuren viser andelen af borgere, der har problemer med enten at betale faste udgifter eller at betale en uforudset udgift på 20.000 kr..

6,6%

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013) Har problemer med at betale de Vil ikke kunne betale en faste udgifter uforudset udgift på 20.000 kr.

Syddanmark

Bekymret for vold?

tryg ved fremtiden?

Syddanmark

Helt ubekymret

48%

3% 15%

I nogen grad ubekymret

37%

26%

9 til 10

7 til 8

6 til 4

0 til 3

Hverken bekymret eller ubekymret

I nogen grad bekymret

Meget bekymret

45%

12%

13% Meget tryg Tryg Hverken/eller Utryg

2%

Syddanmark

Figuren viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden.

Figuren viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013) Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Side 42

|

KONTUR 2013

|

Tema: borgervinkel

Relationer

Har borgerne gode relationer — i nærområdet?

— til de nærmeste?

86%

Varde

100%

Fanø

84%

Vejen

97%

Haderslev

Langeland

84%

94%

Tønder

84%

Middelfart

94%

Assens

84%

Aabenraa

94%

Fanø

83%

96%

Ærø Tønder

94%

Langeland

83%

Ærø

93%

Vejle

Middelfart

82% 82%

Vejen

92%

Vejle

Varde

92%

Billund

81%

Assens

92%

Kerteminde

80%

Svendborg

92%

Fredericia

80%

Kolding

92%

Svendborg

80%

Sønderborg

92%

Nyborg

Kerteminde

92%

Sønderborg

Esbjerg

92%

Haderslev

Odense

91%

Kolding

Fredericia

90%

Aabenraa

Faaborg-Midtfyn

90%

Esbjerg

Billund

89%

Nordfyns

Nyborg

89%

Faaborg-Midtfyn

88%

Nordfyns

80% 78% 78% 77% 76% 76% 75% 73% 71%

Odense

Figurerne viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med henholdsvis relationerne til de nærmeste og relationerne i nærområdet.

Den orange stiplede linje er regionsgennemsnittet.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

føler borgerne sig værdsat og anerkendt?

alene uden at ønske det?

Nej

54%

Syddanmark

95,2%

Næsten aldrig

21% 89,8%

En gang imellem

Ofte

Næsten altid

Syddanmark

19%

4%

1%

Figuren viser om borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre.

Bliver ikke set ned på pga. arbejde eller indkomst

Syddanmark

Bliver anerkendt og værdsat af andre

Figuren viser andelen, der føler, at de ikke bliver set ned på pga. arbejde eller indkomst, samt andelen, der føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Tema: borgervinkel

|

KONTUR 2013

|

Side 43

selvrealisering

bruger man sine evner og talenter?

tilfredshed med det Fanø man har Vejen opnået i Langeland livet?

Middelfart

100% 95% 93% 93%

Haderslev

93%

Nyborg

93%

Fredericia

91%

Ærø

91%

Varde

91%

Kolding

91%

Nordfyns

91%

43%

I høj grad I nogen grad I mindre grad/Slet ikke

44%

91%

Faaborg-Midtfyn Odense

90%

Vejle

90%

Kerteminde

89%

Esbjerg

89%

Aabenraa

89%

I høj grad I nogen grad I mindre grad/ slet ikke

89%

Sønderborg Billund

87%

Svendborg

87%

Tønder

13%

92%

Assens

Figurerne viser i hvor høj grad borgerne får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen

85%

Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med det de har opnået i livet. Den hvide stiplede linje er regionsgennemsnittet.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

indflydelse på eget liv — i dagligdagen?

Meget tilfreds

— Mulighed for at ændre sit liv og gøre de vigtige ting i livet?

28%

91,4% Tilfreds

46%

77,6% Hverken/eller

21%

Utilfreds

Meget utilfreds

3%

Syddanmark

Mulighed for at ændre sit liv

Mulighed for at gøre vigtige ting i livet

1%

Figuren viser andelen af borgere, der mener de hhv. har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil, og har mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv.

Figuren viser, hvor tilfredse borgerne er med deres mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for deres dagligdag.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013) Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Side 44

|

KONTUR 2013

|

Tema: borgervinkel

Omgivelser

Figuren viser andelen af borgere, der mener deres lokalområde er attraktivt.

67%

81%

76%

73%

73%

73%

73%

73%

73%

68%

68%

66%

65%

61%

59%

57%

57%

54%

52%

52%

50%

50%

91%

Er lokalområdet attraktivt?

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Syddanmark

er forurening og kriminalitet et problem?

18,2%

Figuren viser andelen af borgere, der dels føler sig generet af røg, støj eller lugt, og dels mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor.

7,6%

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Føler sig generet af røg, støj og lugt

tillid til kommunalbestyrelsen?

Fuld tillid

Kan man leve som man vil i lokalområdet? Syddanmark

4%

Stor tillid

Kriminalitet og hærværk er et problem

5% 26%

28%

I høj grad I nogen grad

I mindre grad/slet ikke

69% Hverken/eller

49% Syddanmark

Lille tillid

Ingen tillid

12%

I høj grad I nogen grad I mindre grad/ slet ikke

6%

Figuren viser hvor stor tillid borgerne har til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Figurerne viser i hvor høj grad borgerne mener, at de har mulighed for at leve deres liv som de gerne vil, der hvor de bor.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)

Tema: borgervinkel

|

KONTUR 2013

|

Side 45

APPENDIKS

metoden bag borgervinkel-kapitlet Hvordan skaffes data?

Region Syddanmark gennemfører 4 gange om året en surveyundersøgelse med et repræsentativt udsnit af borgere fra og med 18 år i Syddanmark (borgerpanel). Deltagerne er repræsentative på centrale variable, som kan have særlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og køn. Der er spurgt 160 personer i de mindste kommuner og omkring 320 i de største, hvilket i statistisk sammenhæng vurderes som tilstrækkeligt, når der ikke deles op på mange forskellige baggrundsvariable.

Udregning af gennemsnit Der er i alt 25 spørgsmål, som er fordelt på fem dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser.

Der kan beregnes et gennemsnit for borgernes opfattelse af den enkelte indikator. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pågældende kommune opfatter

den konkrete indikator som positiv. Omvendt gælder det, at hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pågældende kommune opfatter den konkrete indikator som positiv.

Herudover kan der aggregeres, således at der for hver gruppe af 5 indikatorer, kan beregnes et gennemsnit for hver af de 5 dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser. Den første figur i temaafsnittet viser gennemsnittet af svarene på de 5 dimensioner i Syddanmark og i kommunen.

Endelig kan der beregnes et overordnet gennemsnit for Det Gode Liv på basis af gennemsnittene for de 5 dimensioner, som fx kan fordeles på uddannelsesgrupper, som vist i den anden figur i temaafsnittet.

Spørgsmålsformuleringer Sundhed

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?

Hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset den seneste måned?

Er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse?

Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre?

Inden for de seneste 4 uger, hvor stor en del af tiden har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)?

Tryghed

Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste?

Omgivelser

Selvrealisering

Vil du kunne betale en uventet udgift på 20.000 kroner i denne måned?

Relationer

Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger?

Hvor tilfreds er du med din levestandard?

Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid?

Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold?

Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?

Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst?

I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag?

Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde?

Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv?

Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag?

I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen?

I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet?

I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil?

Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor?

Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er?

Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere?

I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor?

I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor?

Side 46

|

KONTUR 2013

APPENDIKS

Forklaring af ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •

Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter.

Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv.

erhvervsspecialisering og produktivitet side 13 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i kommunen.

•

•

Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for ’neutral’ på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan.

Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan 2009-2011.

•

På den lodrette akses vises den gennemsnitlige årlige vækst i produktivitet fra 2009 til 2011 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. årsværk).

•

Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen.

klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk.

Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.

Opgørelse af energiforbrug og udledning: Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

Indkomstbegreber Den samlede indkomst defineres som: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst.

Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under 103.200 kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i Syddanmark er beløbet afrundet til 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt.

KONTUR 2012

|

Side 47

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Hent Kontur til iPad eller se mere på www.regionsyddanmark.dk/kontur

Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle