Issuu on Google+

TAL SYDDANMARK I

BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TEMA.01 GLOBALISERING Sønderborg Sønderborg Kommune er en af de kommuner, der er blevet hårdt ramt at lavkonjunkturen. Hvordan tackles denne situation, så arbejdsstyrkens kompetencer fastholdes og forbedres, så mulighederne for beskæftigelse øges, når efterspørgslen igen stiger?


INDLEDNING

Indhold

Globaliseringen og den finansielle krise stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne. Mange virksomheder har derfor måttet reducere produktionen og dermed beskæftigelsen.

Sammenfatning / side 3

Hvordan tackles denne situation, så arbejdsstyrkens kompetencer kan opretholdes, men også forbedres, så mulighederne for beskæftigelse øges, når efterspørgslen igen øges?

2. Nyetabeleringer / side 6

Sønderborg Kommune er en af de kommuner, der er blevet hårdt ramt at lavkonjunkturen. Det skyldes primært, at kommunen har én meget dominerende virksomhed, Danfoss, der har måttet foretage massefyringer, hvilket har afledede effekter på andre virksomheder, handlende osv. i kommunen.

4. Pendling / side 10

1. Erhvervsstruktur Arbejdspladser / side 4

3. Arbejdsmarkedet / side 8

5. Befolkning, flytninger og indkomst / side 12 6. Uddannelse / side 14

Notatet skal bidrage til at besvare hovedspørgsmålet: På hvilke områder er der muligheder for at skabe en ny erhvervsudvikling - givet den specielle situation, der er udgangspunktet for området?

Redaktion:

Side 2 | Syddanmark I TAL | TEMA.01 Sønderborg

Regional Udvikling / Strategi & analyse


SAMMENFATNING

HVAD KARAKTERISERER SØNDERBORG KOMMUNE? 1/3 af arbejdspladserne i Sønderjylland ligger i Sønderborg Kommune. Erhvervsstrukturen er dog forskellig, idet Sønderborg Kommune har relativt flere arbejdspladser inden for bygge/bolig og energi/miljø og relativt færre arbejdspladser inden for fødevarer, transport. Kun energi/miljø er kendetegnet ved at have en relativ høj andel med videregående uddannelse blandt de private erhverv. Knap 1/3 af det samlede antal arbejdspladser er i den offentlige sektor, og her er uddannelsesniveauet højt sammenlignet med den private sektor. Den offentlige sektor er i modsætning til den private sektor karakteriseret af begrænset konjunkturfølsomhed. Arbejdspladserne i Sønderborg Kommune udgør 1,35% af arbejdspladserne i hele landet. Specielt i fremstillingserhvervene inden for energi/miljø, bygge/bolig og til dels turisme udgør arbejdspladserne i Sønderborg Kommune en højere andel af det samlede antal arbejdspladser, dvs. der her er en erhvervsspecialisering. Turisme er dog også karakteriseret ved anvendelse af personer med relativt lavt uddannelsesniveau. I perioden 2003-2006 steg antallet af arbejdspladser - dog mindre end i hele landet - og der skete relative forskydninger i erhvervsstrukturen. IT/Kommunikation skiller sig særligt ud med en stærk stigning, hvilket står i stor modsætning til udviklingen i hele landet, der var negativ. I Sønderborg Kommune har der - som i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006. Relativt set er det dog sket inden for ressourceområder med lavt uddannelsesniveau eller stigningen har været relativt mindre end i hele landet i ressourceområder, hvor der ellers er et højt uddannelsesniveau. Kan man fremme en erhvervsudvikling inden for de områder hvor uddannelsesniveauet er højt, fordi det er her væksten må forventes at komme?

Den generelle højkonjunktur betød et fald i ledigheden frem til medio 2008, men er herefter vokset kraftigt. De ledige har et betydeligt lavere uddannelsesniveau end de beskæftigede. En betydelig opkvalificering af de ledige vil være nødvendig, da antallet af ufaglærte jobs vil fortsætte med at falde, og fremtidig vækst samtidig forventes at blive inden for områder, der kræver højere uddannelsesniveau. Pendlingen har ligget stabilt frem til 2005, hvorefter den har været stigende. Indpendlingen er nu større end udpendlingen. I forhold til antallet af arbejdspladser er pendlingen dog begrænset, hvilket må tilskrives Sønderborgs særlige geografiske placering. Det kan derfor være svært at benytte pendlingsredskabet som vejen til større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Antallet af 25-64 årige, der udgør den primære del af arbejdsstyrken, ventes at falde de kommende 10 år. Arbejdsstyrken må derfor også ventes at falde, hvilket giver færre hænder til at bære en øget byrde (flere ældre). Det øger behovet for flere på arbejdsmarkedet, men også med et højere uddannelsesniveau. Indkomstfordelingen er ugunstig i Sønderborg Kommune sammenlignet med det øvrige Sønderjylland og hele landet. Det hænger sammen med det relativt lavere uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet er relativt lavt i Sønderborg Kommune. Umiddelbart ser det ikke ud til, at uddannelsesniveauet blandt de unge kommer op på det ønskede niveau - specielt drenge halter bagefter både med at få en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Pigerne ser dog ud til at have nået målsætningen om at mindst 50% skal have en videregående uddannelse.

Etableringsraterne i Sønderborg ligger generelt under etableringsraterne i hele landet i perioden 2003-2006. Set over alle årene klarer Sønderborg Kommune sig bedst inden for turisme og transport, som desværre er ressourceområder præget af et lavt uddannelsesniveau.

TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 3


ERHVERVSSTRUKTUR

1. eRHVERVSSTRUKTUR - arbejdspladser Det samlede antal arbejdspladser i Sønderborg Kommune i 2008 er ca. 38.000, heraf ca. 26.000 arbejdspladser i den private sektor. Dette svarer til 1/3 af samtlige arbejdspladser i Sønderjylland (tabel 1.1). Fordelt på ressourceområder vejer især den offentlige sektor (31%) samt bygge/bolig (24%) tungt. Erhvervsstrukturen på ressourceområder afviger i Sønderborg Kommune en del fra strukturen i Sønderjylland med relativt større andel af arbejdspladser inden for bygge/bolig og energi/miljø. Omvendt er der relativt færre arbejdspladser inden for fødevarer, transport og øvrige private erhverv.

hvervene (7,6%). Af øvrige delressourceområder, hvor vi finder en pæn erhvervsspecialisering kan nævnes fremstillingserhvervene inden for IT/Kommunikation (2,6%). Antallet af arbejdspladser er vokset i perioden 2003-2006 (figur 1.2). Det er dog stort set kun inden for den private sektor (3,2%), hvilket er noget mere end i Sønderjylland (1,1%), men også noget mindre end i hele landet (6,5%).

Sammenlignet med hele landet er der ligeledes relativt flere arbejdspladser inden for bygge/bolig og energi/miljø og til gengæld relativt færre arbejdspladser inden for især øvrige private erhverv.

Stigningen i antallet af arbejdspladser har især ligget inden for energi/miljø og turisme, der dog desværre ikke har den store andel af arbejdspladserne. Sammenlignet med Sønderjylland og hele landet er stigningen noget større i Sønderborg Kommune. Også inden for IT/kommunikation har der været en stigning i antallet af arbejdspladser (13,9%), hvilket er særligt bemærkelsesværdigt, fordi stigningen har været markant mindre i Sønderjylland (3,2%) og direkte negativ i hele landet (-2,5%).

Den samlede andel inden for de private erhverv er nogenlunde ens (knap 1/3) i Sønderborg Kommune, Sønderjylland og hele landet.

Det store område, bygge/bolig, har stort set ikke haft vækst i Sønderborg Kommune og i Sønderjylland, mens stigningen på landsplan har været på 11,5%.

Erhvervsspecialisering i Sønderborg Kommune set i relation til hele landet kan udtrykkes ved antallet af arbejdspladser i Sønderborg Kommune i forhold til antallet af arbejdspladser i hele landet. Set over hele den private sektor er andelen 1,35%. Inden for energi/miljø er andelen imidlertid næsten 5% og inden for bygge/ bolig godt 2% (figur 1.1).

Udviklingen i perioden 2003-2006 har således betydet relative ændringer i erhvervsstrukturen mellem Sønderborg Kommune og hele landet.

Ser vi nøjere på de enkelte ressourceområder, tegner der sig et mere detaljeret billede. Den høje specialiseringsgrad inden for energi/miljø er således koncentreret i fremstillingserhvervene (9,6%), og inden for bygge/bolig er det ligeledes i fremstillingser-

Side 4 | Syddanmark I TAL | TEMA.01 Sønderborg

Hvor ligger vækstpotentialerne i Sønderborg Kommune?


Sønderborgs andel af den samlede sønderborgs andel af den samlede beskæftigelse beskæftigelse

ERHVERVSSTRUKTUR ERHVERVSSTRUKTUR

TABEL 1.1 ARBEjDSPLADSER, ARBEjDSSTYRKE OG NETTOINDTabel 1.1 aRBEJDSPLADSER, ARBEJDSSTYRKE OG NETTOINDPEndLING 2008 PENDLING 2008 Antal arbejdspladser

Arbejdsstyrke

Nettoind-

I alt

Heraf private

I alt

Heraf beskæftigede

Heraf ledige pendling

37.944

26.170

38.288

37.636

652

308

114.300

79.188

119.381

116.872

2.509

-2.572

2.857.565

1.934.697

2.917.425

2.857.565

59.860

-

Sønderborg Sønderjylland Danmark Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709 Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709

Kilde: Danmarks Statistik, RAS207 samt særkørsel Kilde: Danmarks Statistik, RAS207 samt særkørsel

FiGur 1.1 erHVerVSSPeCiALiSeriNGeN i SØNDerBOrG (PCT.) Figur 1.1 erHVERVSSPECIALISERINGEN I SØNDERBORG (PCT.) fødevarer Fødevarer møbler/beklædning Møbler/beklædning turisme Turisme Bygge/bolig Bygge/bolig It/kommunikation IT/kommunikation transport Transport energi/miljø Energi/miljø medico/sundhed Medico/sundhed Øvrige erhverv Øvrige erhverv 0,0 0,0

1,35 1,35 1,0 1,0

2,0 2,0

3,0 3,0

4,0 4,0

5,0

5,0 procent Note. Andelen af private arbejdspladser i Sønderborg i forhold til hele landet udgør 1,35% (den stiplede procentlinie). Figurer viser andelen af Note. Andelen af private arbejdspladser i Sønderborg forhold hele landet ressourceområder udgør 1,35% (den stiplede linie). Figurer viser andelen private arbejds-pladser i Sønderborg private arbejds-pladser i Sønderborg indeni for de til forskellige i forhold til hele landet. Erafandelen større end 1,35% er indentale for de ressourceområder i forhold til hele landet. Erinden andelen end 1,35% er der tale om endvs. overrepræsentation af arbejdspladser inden for det give der omforskellige en overrepræsentation af arbejdspladser forstørre det give ressourceområde, en relativ specialisering. ressourceområde, dvs.Statistik, en relativ særkørsel specialisering. Kilde: Danmarks Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

FiGur 1.2 æNDriNG i erHVerVSSTruKTureN (PCT.), 2003-2008 Figur 1.2 ændring i erhvervsstrukturen (pct.), 2003-2008 offentlig sektor Offentlig sektor private i alt Private i alt

fødevarer Fødevarer

møbler/beklædning Møbler/beklædning Bygge/bolig Bygge/bolig transport Transport

turisme Turisme

It/kommunikation IT/kommunikation energi/miljø Energi/miljø

medico/sundhed Medico/sundhed Øvrige private erhverv Øvrige private erhverv

-30 -30

-20 -20

-10 -10

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

0 0

10 10

20 20

30 30

sønderborg kommune Sønderborg Kommune sønderjylland Sønderjylland Hele landet Hele landet

40 40 TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 5

TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 5


NYETABLERINGER

2. nYETABLERINGER Vender vi os mod antal firmaer i den private sektor - hvor vi i foregående kapitel talte om arbejdspladser - er antallet steget i perioden 2003-2006 både i Sønderborg Kommune (6,4%), Region Syddanmark (9,2%) og hele landet (11,1%). Det dækker dog over en meget forskellig udvikling inden for de enkelte ressourceområder. Én måde at forny og udvikle virksomhederne på er gennem lukninger og nyetableringer. Det er derfor i sig selv ikke problematisk, at firmaer forsvinder, hvis de erstattes af andre, nye firmaer, især hvis det foregå inden for vækstområder, og hvor der kræves højere uddannelsesniveau. Generelt er det derfor hensigtsmæssigt at styrke mulighederne for oprettelse af nye firmaer. I Sønderborg Kommune har der - som Region Syddanmark og i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006 (figur 2.1). Det handler især om transport, hvor stigningen er betydeligt større end i hele landet, men hvor uddannelsesniveauet er relativt lavt. Også medico/sundhed har oplevet en stor stigning, men stigningen er betydeligt mindre end i hele landet. I dette ressourceområdet er der ellers generelt et højt uddannelsesniveau. Endelig har der været en pæn vækst i antallet

Side 6 | Syddanmark I TAL | TEMA.01 Sønderborg

af nye firmaer inden for møbler/beklædning - også noget større end i hele landet - men i dette ressourceområder er der et relativt lavt uddannelsesniveau. Etableringsraterne i hele landet er højere end i Region Syddanmark inden for alle ressourceområder i perioden 2003-2006. I 2003-2005 ligger etableringsraterne i Sønderborg Kommune endda oftest under etableringsraterne i Region Syddanmark, men situationen er forbedret lidt i 2006. Set over alle årene klarer Sønderborg Kommune sig bedst inden for turisme og transport. Dette er dog desværre ressourceområder, der er præget af et lavt uddannelsesniveau. Kan der skabes gode rammer for øget antal firmaer inden for vækstområderne, og hvad skal der til for at skaffe arbejdskraft med de fornødne kvalifikationer?


NYETABLERINGER

Figur 2.1 Vækst i antal nye firmaer (PCT.), 2003-2006

Alle brancher Fødevarer Møbler/beklædning Turisme

Sønderborg Kommune

Bygge/bolig

Region Syddanmark

IT/kommunikation

Hele landet Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv -50%

0%

50%

100%

150%

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

tabel 2.1 etableringsrater (PCT.), 2003-2006 Sønderborg Kommune

Fødevarer

Møbler/beklædning Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation Transport

Energi/miljø

Medico/sundhed

Øvrige private erhverv

Region Syddanmark

2003

2004

2005

2006

2003

2004

2005

2006

2003

6,7

4,9

3,5

9,3

6,8

6,2

5,3

5,6

7,2

Hele landet 2004

2005

2006

7,6

7,2

6,9

6,2

3,2

5,2

8,7

7,6

7,8

8,9

8,1

9,0

9,1

10,1

10,4

13,1

13,2

12,7

11,3

12,3

11,9

12,8

10,8

12,5

12,9

13,0

12,0

6,8

8,3

9,8

8,1

6,9

8,1

9,8

10,9

7,7

8,6

10,3

11,7

11,2

7,7

6,9

6,3

10,6

8,5

6,5

9,9

10,8

10,3

7,0

11,0

4,8

5,7

11,5

9,3

5,5

5,6

9,7

7,4

5,8

6,3

11,1

8,0

5,8

1,8

-

7,8

2,9

2,8

2,8

11,2

3,2

3,1

4,1

11,5

6,0

7,0

7,1

-

7,6

10,6

14,3

2,6

8,1

11,0

14,1

4,2

7,6

9,0

10,6

8,4

9,7

10,1

10,3

9,8

10,4

10,8

10,7

11,6

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 7


ARBEJDSMARKEDET

3. Arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken i Sønderborg Kommune, dvs. den del af befolkningen, der er bosat i Sønderborg Kommune, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, var ca. 38.000 i 2008. Kun få var ledige, så antallet af beskæftigede var ca. 37.500. Dette svarer stort set til antallet af arbejdspladser. Der er således kun begrænset netto-pendling, dvs. omfanget af indpendlingen stort set svarer til omfanget af udpendlingen (tabel 1.1) - se nærmere om pendling i kapitel 4. Antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken i Sønderborg Kommune faldt jævnt, men betragteligt fra januar 2006 og frem til sommeren 2008. Den har dog herefter været stærkt stigende over en tredobling på mindre end 1 år (figur 3.1). Ledighedsprocenten i Sønderborg Kommune lå i 2006 og frem til begyndelse af 2007 under ledigheden i Sydjylland (de jyske kommuner i Region Syddanmark), men har herefter ligget over. Sammenlignet med hele landet har ledigheden ligget lavere end i hele landet fra 2006, men i marts 2009 steg den, så den nu er kommet over landsledigheden. Og den stiger fortsat selvom ledigheden i Sydjylland og i hele landet har stabiliseret sig. Næsten 2/3 af de ledige i junj 2009 i Sønderborg Kommune var organiseret i en af de 5 store a-kasser: 3F (35%), Metal (10%), Kristelig a-kasse (9%), Træ-Industri-Byg (5%) og HK (4%). Det er relativt flere end i hele landet; først og fremmest fordi Metal og HK er relativt større i Sønderborg Kommune end i hele landet.

Side 8 | Syddanmark I TAL | TEMA.01 Sønderborg

Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Sønderborg Kommune følger samme overordnede udvikling som antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Sønderborg Kommune inden for de 5 store a-kasser, følger samme overordnede tendens som i den samlede ledighedsprocent, jvf. ovenfor. Dog skiller Træ-Industri-Byg sig ud ved ikke at have samme fald i 2008 som de øvrige, men allerede her begynder at stige. Og stigningen har været overordentlig stor i 2009, men er dog faldet igen fra marts 2009 (figur 3.2). I den nuværende situation er specielt Træ-Industri-Byg hårdt ramt, men ledigheden i de øvrige 4 store a-kasser er fortsat stigende. Udviklingen i ledigheden er således forskellig, og beskæftigelsesfremmende tiltag må derfor være differentierede. Hvad er mulighederne for at opkvalificere eller omskole de mange nye ledige?


ARBEJDSMARKEDET

Figur 3.1 Fultidsledige i pct. af arbejdsstyrken, januar 2006 - jUNI 2009

5,0

4,0

Sønderborg Kommune Hele landet

3,0

Sydjylland

2,0

1,0

0,0

Kilde: Danmarks Statistik, AUP01

Figur 3.2 fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede, Sønderborg Kommune, januar 2006 - JUNI 2009

20 18 16 14

procent

12 10 8

Træ-Industri-Byg

3F

Metal

6 4 2

Kristelig a-kasse

HK

0

Kilde: Danmarks Statistik, AUP03

TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 9


PENDLING PENDLING

4. PENDLING 4. Pendling Den geografiske mobilitet i form af pendling er vigtig

Denfleksibiliteten geografiske mobilitet i form af pendling er vigtig for fleksibifor på arbejdsmarkedet. Virksomhederliteten på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes behov for arbejdsnes behov for arbejdskraft kan således gennem kraft kan således gennem indpendling og omvendt kan arbejdsindpendling og omvendt kan arbejdsstyrken evt. styrkenar-bejdspladser, evt. finde arbejdspladser, der behov har behov netop deres finde der har forfornetop deres kvalifikationer gennem udpendling. kvalifikationer gennem udpendling. Antallet afaf både ud- udog indpendlere lå i perioden 1998-2004 på Antallet både og indpendlere lå i perioden nogenlunde stabilt på ca. 4000. Herefter har tallet været jævnt 1998-2004 på nogenlunde stabilt på ca. 4000. Herefstigende mest indpendlingen (figur 4.1). ter har tallet været jævnt stigende - mest indpendlingen (figur 4.1). Det er interessant, at nettopendlingen frem til 2005 har været meget men herefterathar indpendlingen været større Det erlille, interessant, nettopendlingen frem til end 2005 udpendlingen. har været meget lille, men herefter har indpendlingen været større end udpendlingen. I forhold til antallet af arbejdspladser ligger både ud- og indperioden på 10-12%. Dette ligger er ikke nogen Ipendlingen forhold tili hele antallet af arbejdspladser både høj ud-

og indpendlingen i hele perioden på 10-12%. Dette pendlingsrate i dansk jvf.i tabel 4.1.sammenDet kan skyler ikke nogen høj sammenhæng, pendlingsrate dansk des Sønderborg Kommunes specielle geografiske placering. hæng, jvf. tabel 4.1. Det kan skyldes SønderborgDet kan derfor værespecielle svært at benytte pendlingsredskabet Kommunes geografiske placering.som Detvejen kantil større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. derfor være svært at benytte pendlingsredskabet som vejen til større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Langt størstedelen af ud- og indpendlingen forgår til/fra Aabenraa Kommune (ca. 50%). Deaføvrige i Sønderjylland tegner Langt størstedelen ud- kommuner og indpendlingen forgår sig for knap 20%. Det betyder omvendt, at ca. 1/3 af udog til/fra Aabenraa Kommune (ca. 50%). De øvrige komindpendlingen går til/kommertegner fra kommuner for20%. Sønderjylmu-ner i Sønderjylland sig foruden knap Det land (figur 4.2). betyder omvendt, at ca. 1/3 af ud- og indpendlingen går til/kommer fra kommuner uden for Sønderjylland Kan pendlingen (figur 4.2). fremmes for at tilgodese en forøgelse af antallet af arbejdspladser og det krævede uddannelsesniveauet? Kan pendlingen fremmes for at tilgodese en forøgelse af antallet af arbejdspladser og det krævede uddannel-sesniveauet?

TABEL 4.1. PENDLINGSRATER I SYDDANMARK, 1998 OG 2008 Tabel 4.1. Pendlingsrater i syddanmark, 1998 og 2008 Indpendling pct. af antal arbejdspladser Hele Landet

Udpendling pct. af antal beskæftigede borgere

1998

2008

1998

2008

34,9

38,4

35,1

38,6

Region Syddanmark1

22,1

27,3

22,2

28,0

Assens

22,8

30,2

37,5

43,1

Faaborg-Midtfyn

26,3

32,1

33,7

41,1

Kerteminde

43,0

47,7

38,7

43,0

1

Langeland

14,1

16,3

16,6

26,9

Middelfart

24,6

33,6

30,8

39,2

Nordfyns

21,8

26,8

41,6

46,1

Nyborg

24,0

28,4

34,4

43,0

Odense

25,6

28,5

18,4

22,7

Svendborg

13,4

19,1

24,4

27,6

Ærø

6,2

7,2

15,7

18,3

19,8

25,4

22,5

30,8

9,8

12,3

9,8

11,5

Tønder

15,1

18,2

15,7

22,2

Aabenraa

20,0

24,9

17,7

24,5

Haderslev Sønderborg

Billund

34,3

38,9

17,5

26,3

Esbjerg

15,9

19,9

12,1

15,6

Fanø

20,2

24,0

47,9

48,4

Varde

18,2

23,1

25,2

31,1

Vejen

22,4

29,9

26,2

35,6

Fredericia

31,2

38,5

22,2

31,0

Kolding

24,0

32,2

20,6

25,9

Vejle

25,9

32,4

26,0

32,0

< 19% Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. udpendler. Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. udpendler. Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X. Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X.

1

Sønderborg Side 10 ||Syddanmark SyddanmarkI TAL I TAL| TEMA.01 Sønderborg | TEMA.01

Side Side 1010| Syddanmark I TALI| TAL TEMA.01 SønderborgSønderborg | Syddanmark | TEMA.01

>= 32%


PENDLING

Figur 4.1 udvikling i pendling, sønderborg kommune, 1998-2008

5.000

Antal pendlere

4.000

3.000

2.000 Indpendlere Udpendlere

1.000

0

1998

2000

2002

2004

2006

2008

Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX

Figur 4.2 ud-og indpendling fra/til Sønderborg kommune fordelt på modtagende/Afgivende kommune i sønderjylland, 2008 B16_Udvikling i pendling 1998-2008 090709

2490

2500 2207 2000

1500

1000

418

500

505 271

187 0

Aabenraa

Haderslev Udpendling

Tønder

Indpendling

Kilde: Danmarks Statistik, PENDA11 TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 11


BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST

5. Befolkning, flytninger og indkomst Befolkningsudviklingen Mange unge er ikke færdige med uddannelsessystemet, når de er blevet 24 år, og mange har forladt arbejdsmarkedet, når de er over 64 år. Der er derfor set på udviklingen i antallet af 25-64 årige, som udgør størstedelen af arbejdsstyrken. I perioden 2005-2009 faldt antallet i Sønderborg Kommune med 2,9%, og frem til 2020 ventes antallet at falde yderligere med 8,8%. I Sønderjylland ventes antallet at falde endnu mere (9,2%) i perioden 2009-2020 (figur 5.1). Dette afviger markant fra udviklingen på landsplan, hvor der var et meget lille fald af 25-64 årige i perioden 2005-09 på 0,5%, og der ventes herpå en mindre tilbagegang i perioden 2009-2020 på 3,8%. Da antallet af unge og ældre forventes at stige, står Sønderborg Kommune overfor en øget ”forsørgerbyrde”. Flytninger I Sønderborg Kommune var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en begrænset nettotilflytning (66 personer), men det dækker over en tilflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på 3.180 personer og en fraflytning (både indenlandsk og udenlandsk på 3.114 personer. Der er markante forskelle, når vi ser på de aldersbetingede flytninger. Både indpendlingen og udpendlingen er størst blandt de 16-34 årige (figur 5.2). Blandt børnene og de voksne fra en alder på 25 år er der en positiv nettotilflytning. Til gengæld er der en

Side 12 | Syddanmark I TAL | TEMA.01 Sønderborg

stor nettofraflytning i især aldersgruppen 19-22 år. Dette skyldes formentligt i høj grad flytninger, der er begrundet i bortrejse for at få en uddannelse. Fortsat udvikling af uddannelsesmulighederne kan derfor være med til at fastholde de unge, men også til at kunne tiltrække unge andetsteds fra. Indkomster og priser Den gennemsnitlige indkomst i 2007 i Sønderborg Kommune (203.595 kr.) ligger lavere end indkomsten i de 4 sønderjyske kommuner (207.307 kr.) og noget under landsgennemsnittet (222.283 kr.). Ser vi kun på de beskæftigede og deres erhvervsindkomst, finder vi her samme mønster som mht. den gennemsnitlige indkomst. Den lavere indkomst må til dels tilskrives det relativt lavere uddannelsesniveau i Sønderborg Kommune end i hele landet. Den gennemsnitlige huspris pr. m2 i Sønderborg Kommune (8.899 kr.) ligger imidlertid over det sønderjyske gennemsnit (8.208 kr.) men langt under landsgennemsnittet (13.723 kr.). Der er derfor en relativ attraktivitet (byeffekt)ved Sønderborg Kommune sammenlignet med Sønderjylland generelt.


BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST

Figur 5.1 udvikling i antal 25-64 årige, 2005-2020. Indeks: 2005=100

100

98

96 Hele landet 94 Sønderborg Kommune 92

Sønderjylland

90

Note: Befolkningstallet 2005-2009 er faktiske tal, mens tallene 2010-2020 er en prognose. Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A07, PROG109, PROG409

Figur 5.2 flytninger til/fra sønderborg kommune fordelt på alder. Gennemsnit af 2007 og 2008 200 150 100

Antal flytninger

50 0 -50

0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-100 -150 -200 -250

Til

Fra

Netto

Kilde: Danmarks Statistik, FLY66, VAN 211 og VAN 222

TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 13


UDDANNELSE

6. uddannelse DE Beskæftigede I Sønderborg Kommune anvender virksomhederne generelt personer med et højere uddannelsesniveau (flere med en videregående uddannelse og færre med en erhvervsfaglig uddannelse og ingen uddannelse ud over grundskolen) end i Sønderjylland. I forhold til hele landet anvender arbejdspladserne dog markant færre med en lang videregående uddannelse (tabel 6.1). Ser vi på de enkelte ressourceområder, er det især i hele landet på områderne IT/Kommunikation og Medico/sundhed samt den offentlige sektor, at der er et relativt højt uddannelsesniveau. I disse ressourceområder ligger Sønderborg Kommune relativt lavt, men de to private områder er i sig selv små. En udvikling i retning af hele landet, dvs. flere arbejdspladser på disse områder samt mere videnstunge arbejdspladser, vil derfor være gavnligt. De 25-64 årige i arbejdsstyrken udgøres dels af de beskæftigede og dels af de ledige. De beskæftigedes uddannelsesniveau er markant højere end de lediges (figur 6.1 og figur 6.2). Blandt de ledige har over 40% ikke har en uddannelse ud over grundskolen og er derfor i stort tal ikke er kvalificeret til at gå i beskæftigelse i de fremtidige vækstområder. Den markante forskel finder vi også i Sønderjylland og i hele landet. Imidlertid er der en niveauforskel. Sønderborg Kommune har således et generelt lavere uddannelsesniveau end i hele landet, men højere end i Sønderjylland. Der er således noget færre med en lang videregående uddannelse i Sønderborg Kommune end i hele landet, men til gengæld relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse. Ser vi specifikt på de beskæftigede med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse, er andelen i private virksomheder i Sønderborg Kommune markant højere end i Sønderjylland, men også klart lavere end i hele landet.

Side 14 | Syddanmark I TAL | TEMA.01 Sønderborg

I den offentlige sektor er andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Sønderborg Kommune tæt på gennemsnittet i hele Sønderjylland, men betydeligt under landsgennemsnittet. Men én ting er dem, der i dag er i arbejdsstyrken, og som løbende skal nye kvalifikationer. Noget andet er de unge og deres uddannelsesniveau. Disse er interessante, fordi de er fremtidens arbejdskraft, og derfor gerne skal have andre og bedre kvalifikationer end den nuværende arbejdsstyrke. Der er formuleret målsætninger om, at i 2015 skal - mindst 95% have en ungdomsuddannelse - mindst 50% have en videregående uddannelse. Umiddelbart ønsker stort set alle at starte på en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen, men problemet opstår, fordi mange ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. At nogle skifter undervejs har mindre betydning, hvis blot de gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske udvikling fremskriver, hvordan de unge, som forlader 9. klasse vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år.


UDDANNELSE UDDANNELSE

TABEL 6.1højeste HØjESTE UDDANNELSE DE BESKÆFTIGEDE Tabel 6.1 uddannelse blandtBLANDT de beskæftigede fordelt påPå ressourceområder, 2007 FORDELT RESSOURcEOMRåDER, 2007 Ikke erhv. Erhv. fagl. udd. komp. udd. og KVU

I alt MVU og LVU

pct.

abs.

Sønderborg Kommune Fødevarer

49,6

44,8

5,6

100

3147

Møbler/beklædning

40,8

54,9

4,3

100

904

Turisme

72,7

21,8

5,5

100

1065

Bygge/bolig

35,0

50,2

14,8

100

9064

IT/Kommunikation

28,7

50,8

20,5

100

1915

Transport

40,7

54,2

5,1

100

1927

Energi/miljø

37,3

43,8

18,9

100

2673

Medico/sundhed

28,7

41,2

30,1

100

757

Øvrige private erhverv

41,9

46,9

11,2

100

4718

Privat sektor i alt

39,7

47,4

12,9

100

26170

Offentlig sektor i alt

22,0

38,0

40,1

100

11774

I alt

34,2

44,5

21,3

100

37944

Fødevarer

50,6

44,9

4,5

100

14074

Møbler/beklædning

42,6

51,1

6,3

100

3444

Turisme

71,5

24,5

4,0

100

2942

Bygge/bolig

37,0

52,9

10,1

100

20428

IT/Kommunikation

33,1

51,6

15,3

100

4575

Transport

41,0

55,9

3,1

100

8999

Energi/miljø

43,6

43,9

12,5

100

4670

Medico/sundhed

29,0

38,1

32,9

100

2131

Øvrige private erhverv

39,3

49,2

11,5

100

17925

Privat sektor i alt

41,9

48,8

9,3

100

79188

Offentlig sektor i alt

23,8

37,4

38,9

100

35112

I alt

36,3

45,3

18,4

100

114300

Fødevarer

52,7

41,2

6,1

100

271403

Møbler/beklædning

47,8

45,6

6,6

100

85130

Turisme

71,1

23,8

5,1

100

72663

Sønderjylland

Hele landet

Bygge/bolig

36,1

51,9

11,9

100

438077

IT/Kommunikation

34,2

41,5

24,3

100

194487

Transport

44,1

49,4

6,5

100

195306

Energi/miljø

43,1

44,0

13,0

100

55007

Medico/sundhed

25,9

36,2

37,9

100

90246

Øvrige private erhverv

38,7

42,1

19,2

100

532378

Privat sektor i alt

41,3

44,1

14,6

100

1934697

Offentlig sektor i alt

25,0

32,7

42,2

100

922868

I alt

36,1

40,4

23,5

100

2857565

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

TEMA.01TEMA.01 Sønderborg I TAL | Syddanmark | Side Sønderborg I TAL 15 | Syddanmark | Side15


UDDANNELSE

Figur 6.1 De beskæftigedes fordeling på uddannelse, 2008 100%

80%

9,3

18,8 6,7

5,6 18,7 7,7

4,5

7,2

20%

0%

MVU

KVU

60%

40%

LVU

16,6

46,2

40,1

44,6

6,1

4,2

18,9

19,2

21,6

Hele landet

Sønderborg

Sønderjylland

3,9

Erhv.udd.

Gymn. udd.

Grundskole

Kilde: Danmarks Statistik, RASU11

Figur 6.2 De lediges fordeling på uddannelse, 2008 100%

80%

60%

40%

20%

9,1 11,4 5,4

31,2

7,1

35,8

4,3 10,4

2,6

7,6

6,4

32,2

5,6

41,1

LVU

4,2

MVU 35,1

KVU 4,7

45,9

Erhv.udd.

Gymn. udd.

Grundskole 0%

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik, RASU11

Side 16 | Syddanmark I TAL | TEMA.01 Sønderborg

Sønderborg

Sønderjylland


de kommende geneRatIoneR Undervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske udvikling fremskriver, hvordan de unge, som forlader 9. klasse vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 DE Kommende generationer år. Undervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske hvordanat dehave unge, gensom Modellen viser,udvikling at kunfremskriver, 77% forventes forlader 9. klasse vil komme igennem uddannelsessystemet i de nemført en ungdomsuddannelse, hvor målsætningen efterfølgende 25 år. er 95% (tabel 6.2). endvidere ventes kun 43% at have gennemført en videregående uddannelse, hvor Modellen viser, at kun 77% forventes at have gennemført en målsætningen er 50%. Man bemærker imidlertid ungdomsuddannelse, hvor målsætningen er 95% (tabel 6.2). også, at der er en markant forskel mellem piger og Endvidere Pigerne ventes kunfår 43% at have igennemført en videregående drenge. således højere grad end drenuddannelse, hvor målsætningen er 50%. Man bemærker imidlertid gene en ungdomsuddannelse (80,3% mod 74,3%) også, at der er en markant forskel mellem piger og drenge. og en erhvervskompetencegivende uddannelse Pigerne får således højere gradherunder end drengene en ungdomsuddannelse (79,3% modi 68,2%), specielt en videregå(80,3% mod 74,3%) og en erhvervskompetencegivende uddanende uddannelse (51,6% mod 35,5%). målsætninnelse (79,3% mod 68,2%), herunder specielt en videregående gen om 50% med en videregående uddannelse er uddannelsenået (51,6% mod 35,5%). Men Målsætningen om 50%etmed en således mht. pigerne! der er fortsat langt videregående uddannelse er således nået mht. pigerne! Men der sejt træk forude - især vedrørende drengene. er fortsat et langt sejt træk forude - især vedrørende drengene. Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi de unge Det behøver ikkeuddannelse, nødvendigvis atatvære fordi de unge ikke har er ikke har fået uddannelsesniveauet fået uddannelse, at uddannelsesniveauet er lavere lavere i Sønderborg Kommune end i helei Sønderborg landet. Der Kommune end i hele landet. Der sker mange flytninger overvæk komsker mange flytninger over kommunegrænsen munegrænsen væk fra kommunen blandt de unge i uddannelsesfra kommunen blandt de unge i uddannelsesalderen, alderen, jvf. kapitel 5. Men kommer tilbage igen? jvf. kapitel 5. Men kommer dedetilbage igen?

UDDANNELSE Ser vi på dem, der forlod grundskolen i 1991 og følger dem frem til 2005, så viser der sig et overordentligt klart mønster: De fraflyttede har således et markant højere uddannelsesniveau end dem, der blev tilbage og dem, der flyttede til Sønderborg tede har således et markant højere uddannelsesniveau end dem, Kommune. Kommunen oplever således et uddander blev tilbage og dem, der flyttede til Sønderborg Kommune. nelsesdræn, fordi de unge, der tager væk for at få en Kommunen oplever således et uddannelsesdræn, fordiog deikke unge, uddannelse, i stort tal ikke kommer tilbage der tager væk for at få en uddannelse, i stort tal ikke kommer tilopvejes af tilflyttere med samme uddannelsesniveau. bage og ikke opvejes af tilflyttere med samme uddannelsesniveau. Undervisningsministeriets model ovenfor forudsagde Undervisningsministeriets model ovenfor forudsagde for ”lave” for ”lave” uddannelsesfrekvenser, hvilket forstærkes uddannelsesfrekvenser, hvilket forstærkes af det nævnte uddanaf det nævnte uddannelsesdræn. nelsesdræn. Uddannelsesniveauet er noget under landsniveauet, Uddannelsesniveauet er noget under landsniveauet, og da en og da en vækst i erhvervslivet kræver stadig øgede vækst i erhvervslivet kræver stadig øgede kompetencer, er en kompetencer, er en opkvalificering af den nuvæopkvalificering af den nuværende arbejdskraft samt højere uddanrende arbejdskraft samt højere uddannelsesniveau nelsesniveau blandt de unge af afgørende betydning. Hvordan kan blandt de unge af afgørende betydning. Hvordan kan vi sikre denne udvikling? Og hvordan får vi specielt drengene til vi sikre denne udvikling? Og hvordan får vi specielt i højere grad at en uddannelse? drengene til fåi højere grad at få en uddannelse? De nuværende uddannelsesinstitutioner i Sønderjylland, som skal De nuværende uddannelsesinstitutioner i Sønderjylvære med til at løfte denne opgave, er vist i Kort 6.1. land, som skal være med til at løfte denne opgave, er vist i Kort 6.1.

Ser vi på dem, der forlod grundskolen i 1991 og følger dem frem til 2005, så viser der sig et overordentligt klart mønster: De fraflyt-

TABEL 6.2 DEN FORVENTEDE VEj GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Tabel 6.2 den forventede vej HAR gennem uddannelsessystemet 25 åRefter, EFTER, ATunge DE UNGE FORLADT KLASSE I 2007 25 år at de har forladt 9. klasse 9. i 2007 Ungdomsuddannelse

25 år efter

Ej gennemIngen Gennemført ført komp. udd.

StudieErhv. komp. komp. udd. udd.

- heraf Erhv. fagl.

VU

I alt Sønderborg Kommune

77,1

22,9

18,1

7,5

73,5

30,3

43,2

Region Syddanmark

79,0

21,0

16,1

6,8

76,8

34,3

42,6

Hele landet

79,7

20,3

15,8

7,6

76,2

31,4

44,8

Sønderborg Kommune

74,3

25,7

21,9

8,8

68,2

32,7

35,5

Region Syddanmark

76,9

23,1

19,6

7,4

72,7

38,3

34,5

Hele landet

77,3

22,7

19,4

8,2

72,1

35,3

36,8

Sønderborg Kommune

80,3

19,7

13,9

6,0

79,3

27,7

51,6

Region Syddanmark

81,2

18,8

12,5

6,1

80,9

30,1

50,9

Hele landet

82,2

17,8

12,1

7,0

80,5

27,4

53,2

drenge

piger

Kilde: Undervisningsministeriet, http://www.uvm.dk/service/Statistik/Tvaergaaende/Andel%20der%20faar%20uddannelse.aspx. Kilde: Undervisningsministeriet, http://www.uvm.dk/service/Statistik/Tvaergaaende/Andel%20der%20faar%20uddannelse.aspx.

TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark TEMA.01 Sønderborg I TAL|| Side Side 17 17 | SyddanmarkI TAL

TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 17 TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 17


UDDANNELSE

kort 6.1 uddannelsesinstitutioner i sønderjylland, 2009

Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen

Side Side 1818| Syddanmark I TALI| TAL TEMA.01 SønderborgSønderborg | Syddanmark | TEMA.01


TEMA.01 Sønderborg I TAL TEMA.01 Sønderborg I TAL 19 | Syddanmark | Side | Syddanmark | Side 19


2 3 4 SYDDANMARK I TAL 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 TEMA.01 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 GLOBALISERING 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 5678901234567890123456789012345678901234567890123456789012345678 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 SØNDERBORG 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 1234567890123456789012345678901234567890123456789012345678901234

Regional Udvikling / Strategi & analyse


GlobaliseringSønderborg