Del 2 syddanske yderområder 2013

DEL 2: ANALYSE

SYDDANSKE

Yderområder - de sydfynske og

sønderjyske kommuner Svendborg Langeland Sønderborg Tønder

Ærø

Aabenraa

Fokus: Yderområder

Indhold Fokus: YderomrĂĽder / side 3 BosĂŚtning / side 4 Erhvervsforhold / side 16 Regional Udvikling / Strategi & Analyse August 2013 Foto: Hyldager Fotografi

Uddannelse / side 24 Appendiks / side 27

FOKUS: YDEROMRÅDER Udvalget for Regional Udvikling har, som en del af arbej-

særlig politik for yderområderne og for perioden 2014-

det med Regional Udviklingsplan, under efteråret/vin-

2020 er der udpeget nye yderområder i Danmark. Det er

teren 2012/2013 har besøgt bl.a. Langeland, Svendborg,

sket ved at kombinere et erhvervsindkomstkriterium med

Ærø, Sønderborg, Tønder og Aabenraa Kommuner.

et afstandskriterium.

Yderområder i det nye program er de kommuner, der i

Rapporten her er et af resultaterne fra møderunden og

gennemsnit i de seneste tre år har haft en erhvervsind-

bidrager til fælles viden om tilstande og udviklingstenden-

komst på under 90 pct. af landsgennemsnittet og samti-

ser i de seks kommuner.

dig ligger mere end en halv times kørsel fra en større by.

En større by er i denne definition en by med mere end

Analyserne kan bruges til at imødegå udfordringer, forme

45.000 indbyggere. For Region Syddanmark medfører

strategier og skabe udvikling på kort og lang sigt.

denne udpegning, at de seks kommuner vil få yderområdestatus.

De seks kommuner er af særlig interesse i EU-sammenhæng.

Region Syddanmark modtager regionaludviklingsstøtte fra EU gennem Regional- og Socialfonden.

I forbindelse med udarbejdelse af nye programmer forventes det at Syddansk Vækstforum skal udarbejde en

de seks kommuner i yderområderne

Billund

Vejle

Varde

Fredericia Nordfyn Esbjerg

Vejen

Kolding

Middelfart

Fanø

Kerteminde Odense

Assens Nyborg

Haderslev

FaaborgMidtfyn

Svendborg Tønder Aabenraa Ærø Sønderborg Kortet viser de seks kommuners placering i Region Syddanmark.

Kilde: Region Syddanmark

Langeland

Side 4

bosætning

Bosætning I alle seks kommuner er andelen af 20-39 årige mænd og kvinder mindre end i hele landet: Ca. 5 procentpoint i Svendborg og de sønderjyske kommuner og ca. 10 procentpoint i Langeland og Ærø kommuner. Omvendt er der relativt flere 40-69 årige og ældre over 69 år i de seks kommuner end i hele landet. Forskellen er især udtalt i Langeland og Ærø kommuner. Andelen af børn og unge, dvs. de 0-19 årige er i Svendborg og de sønderjyske kommuner nogenlunde den samme både mht. drenge og piger. I Langelan og Ærø kommuner er der derimod 6 procentpoint færre end i hele landet.

noget under stigningen i hele landet og i Syddanmark.

Overordnet set kan kommunerne forvente et faldende befolkningstal frem mod 2032, mens Syddanmark som helhed, kan forvente en svag vækst i samlet antal indbyggere.

Der er i løbet af de seneste fem år byer og områder, der er vokset, mens andre har haft en negativ befolkningstilvækst. Det er især områder i Svendborg Kommune samt omkring Sønderborg og Aabenraa byer, der har haft en tilvækst. Den største tilvækst i de nævnte områder, ligger på 0-5 pct. Og kun i et par områder, der ligger i forbindelse med Svendborg By, har der været en vækst på over 10 pct.

Langeland, Svendborg, Ærø og Tønder kommuner kan betegnes som bosætningskommuner, med flere der pendler ud af kommunen end ind i kommunen. I Sønderborg og Aabenraa kommuner er der nogenlunde ligevægt. Bemærk dog, at der her ikke indgår pendling til og fra udlandet. Generelt er bruttopendlingen både til og fra kommunerne af betydeligt omfang.

Fælles for alle seks kommuner er, at andelen af børn, unge i den erhvervsaktive alder forventes at falde i de kommende 20 år.

Faldet er større end i hele landet, og det er også større end i Syddanmark i gennemsnit - bortset fra Ærø Kommune. Omvendt forventes andelen af befolkningen over 64 år at vokse. Stigningen er mindst i Svendborg og Sønderborg kommuner, hvor den ligger

Indkomstniveauet i de tre mindste kommuner ligger lavest i Syddanmark, men også i de tre store kommuner er indkomstniveauet under regionsgennemsnittet.

Der var i 2011 en svag nettotilflytning til Ærø og Sønderborg kommuner, mens der i de andre kommuner var en nettofraflytning.

Fraflyttere fra kommunerne flytter ofte til større byområder som Hovedstaden, Aarhus og Odense. Der er også en tendens til, at mange flytter til byer i de nærliggende kommuner.

Huspriserne ligger også betydeligt under gennemsnittet i Syddanmark - bortset fra i Svendborg Kommune.

Befolkningspyramider 2012 Langeland

Svendborg Svendborg

Hele landet

Langeland

1.151

1.273

1.095

1.100 817

872 531

519 439

370 652

710 520

2.168 186.312

70-79 år

785

680

1.086 83.965

80+ år

631

411

60-69 år 50-59 år

4.386 362.464

40-49 år

412.3593.958

4.002 350.783

4.060 402.682

356.197 3.124

20-29 år

338.6253.093

10-19 år

2.502 214.943

360.621 4.459

30-39 år

0-9 år

460

4.044 341.428

1.863 146.864

3.837 356.708 3.311 331.188

3.226 355.579 2.605 329.269 3.763 339.639 3.058 315.132

Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

13.000 indbyggere i kommunen

Mænd

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

58.500 indbyggere i kommunen

Kvinder

Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunerne og i hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Fokus: Yderområder

Side 5

Befolkningspyramider 2012 Ærø

Sønderborg Ærø

Hele landet

355

196

439

392

599 534

528 417

20-29 år 337

403

10-19 år

247

237

50-59 år

30-39 år

143

267

60-69 år

40-49 år

227

248

3.341 186.312

70-79 år

631

433

1.416 83.965

80+ år

0-9 år

Sønderborg

2.251 146.864

214.943

3.732 5.255 350.783

4.919 341.428

5.004 360.621

5.059 362.464

5.543 402.682

5.769 412.359

4.098 355.579

4.060

356.197

3.445 329.269

3.802

338.625

4.795 339.639

5.334 356.708

4.029 315.132

4.185 331.188

Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx 6.600 indbyggere i kommunen

Mænd

76.000 indbyggere i kommunen

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

Kvinder

Tønder Tønder 757 1.524

Aabenraa Aabenraa

Hele landet

80+ år

1.312

70-79 år

1.762 2.624

2.754

3.015

3.144

2.736

2.752 1.863 1.964

1.831

50-59 år 40-49 år

20-29 år 2.646

1.992

60-69 år

30-39 år

1.595

2.817

1.004 83.965

1.955

10-19 år 0-9 år

2.344 186.312

1.688 146.864 2.513 214.943 350.7834.104

4.160 341.428

360.621 4.327

4.367 362.464

4.305 402.682

4.382 412.359 356.197 3.200 338.625

2.704

3.280 355.579 2.444 329.269 3.911 339.639

4.112 356.708 3.393 331.188

3.233 315.132

Alder

39.000 indbyggere i kommunen B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

Mænd

59.500 indbyggere i kommunen

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

Kvinder

Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunerne og i hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 6

bosætning

Hele landet

Hele landet

80+ år 70-79 år

214.943

186.312

60-69 år

350.783

341.428

50-59 år 40-49 år

146.864

83.965

360.621

362.464

402.682

412.359

30-39 år 20-29 år 10-19 år 0-9 år

Mænd

Kvinder

355.579

356.197

329.269

338.625

339.639

356.708

315.132

331.188

Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunerne og i hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Yderområdet

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

Befolkningsfremskrivning 2012-2032 Langeland Svendborg Ærø Ærø Sønderborg Sønderborg Tønder Tønder Aabenraa Aabenraa Syddanmark Syddanmark Langeland

102

Svendborg

100 98 96

Index, 2012 = 100

Indeks: 2012 = 100

94

Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet.

92 90 2012

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

2017

2022

2027

2032

befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2007-2012 og 2012-2032 0-24 år

25-64 år

65+ år

2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 -14%

-22%

-10%

-23%

9%

26%

Svendborg

-1%

-12%

-5%

-16%

16%

48%

Ærø

-0%

-10%

-10%

-20%

11%

26%

Sønderborg

-3%

-15%

-6%

-12%

15%

31%

Tønder

-7%

-18%

-5%

-20%

11%

46%

Aabenraa

-3%

-13%

-5%

-14%

17%

49%

Syddanmark

1%

-7%

-3%

-8%

15%

45%

Hele landet

4%

-1%

-2%

-1%

16%

45%

Langeland

Y04_Befolkningsfremskrivning 2012-2032.xlsx

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Fokus: Yderområder

Befolkningsudvikling fordelt på Byer og landområder Langeland Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct.

5 til 10 pct.

0 til 5 pct.

-5 til 0 pct.

-10 til -5 pct. under -10 pct.

Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.)

Landsbyer (200-2.000 indb.)

Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere.

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

Svendborg Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct.

5 til 10 pct.

0 til 5 pct.

-5 til 0 pct.

-10 til -5 pct. under -10 pct.

Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over 10.000 indb.)

Mellembyer (2.000-10.000 indb.)

Landsbyer (200-2.000 indb.)

Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere.

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

Side 7

Side 8

bosætning

Ærø Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct.

5 til 10 pct.

0 til 5 pct.

-5 til 0 pct.

-10 til -5 pct. under -10 pct.

Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.)

Landsbyer (200-2.000 indb.)

Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere.

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

Sønderborg Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct.

5 til 10 pct.

0 til 5 pct.

-5 til 0 pct.

-10 til -5 pct. under -10 pct.

Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.)

Landsbyer (200-2.000 indb.)

Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere.

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

Fokus: Yderområder

Tønder Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct.

5 til 10 pct.

0 til 5 pct.

-5 til 0 pct.

-10 til -5 pct. under -10 pct.

Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.)

Landsbyer (200-2.000 indb.)

Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere.

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

Aabenraa Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct.

5 til 10 pct.

0 til 5 pct.

-5 til 0 pct.

-10 til -5 pct. under -10 pct.

Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.)

Landsbyer (200-2.000 indb.)

Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere.

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

Side 9

Side 10

bosætning

FLYTNINGER TIL OG FRA Langeland 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Langeland. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Langeland i perioden 2009-2011.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLYTNINGER TIL OG FRA Svendborg 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Svendborg. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Svendborg i perioden 2009-2011.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Fokus: Yderområder

FLYTNINGER TIL OG FRA ærø 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Ærø. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Ærø i perioden 2009-2011.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLYTNINGER TIL OG FRA sønderborg 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Sønderborg. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Sønderborg i perioden 2009-2011.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 11

Side 12

bosætning

FLYTNINGER TIL OG FRA Tønder 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Tønder. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Tønder i perioden 2009-2011.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLYTNINGER TIL OG FRA aabenraa 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Aabenraa. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Aabenraa i perioden 2009-2011.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FOKUS: Fokus: Yderområder Yderområder

Side Side 13 13

hvilke kommuner har nETTOTILFLYTNING 2011? over 500 100 til 500 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

pendlingsmønstre 2011 Indpendling I procent af antal arbejdspladser

Antal

Nettoindpendling

Udpendling I procent af antal arbejdspladser

Antal

Total antal

Langeland

990

20,3%

1.648

29,8%

-658

Svendborg

5.142

21,5%

7.584

28,/%

-2.442

160

6,6%

484

17,5%

-324

4.440 (1.133)*

13,1%

4.260

12,7%

180

3.430 (474)*

19,5%

4.230

23,0%

-800

7.000 (1.259)*

25,7%

7.179

26,2%

-179

Ærø Sønderborg Tønder Aabenraa

* Tallet i parrenes viser antal fuldtidsbeskæftigede indpendlere, der bor uden for landet 2011.

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke.

Kilde: Region Syddanmark og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT, SAM-K)

Side 14

bosætning

INDKOMST PR. INDBYGGER 2010 Område

Indkomst 2010

Fanø

245.258

Vejle

231.091

Middelfart

229.091

Fredericia

225.865

Kolding

225.344

Billund

223.941

Esbjerg

222.261

Kerteminde

219.356

Varde

217.015

Nyborg

215.552

Haderslev

215.294

Odense

214.503

Sønderborg

213.735

Svendborg

213.674

Aabenraa

212.691

Vejen

210.939

Assens

210.492

Faaborg-Midtfyn

209.718

Nordfyns

209.234

Ærø

206.825

Tønder

203.781

Langeland

201.819

Syddanmark

217.680

Hele landet

230.530

INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over 228.000 kr.

215.000 til 228.000 kr. under 215.000 kr.

Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Udvikling i samlet indkomst pr. indbygger 2005-2010 Yderområde

230.000

Langeland Svendborg

Langeland Svendborg Tønder Ærø Aabenraa Sønderborg Syddanmark Tønder Aabenraa Syddanmark

Indkomst pr. indbygger (kr.)

Ærø

Sønderborg

210.000

190.000

170.000 2005

Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005-2010 (løbende priser) i kommunerne og i Syddanmark.

Kilde: Region Syddanmark og

2006

2007

2008

2009

2010

Danmarks Statistik

Fokus: Yderområder

Side 15

Huspriser i kommuner og byer Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

By

Langeland

5.484 Rudkøbing

8.161

Svendborg

10.766 Svendborg

12.561

Ærø

5.782 Marstal

6.584

Sønderborg

7.948 Sønderborg

Tønder

5.395 Tønder

Aabenraa

7.364 Aabenraa

10.179

Syddanmark

9.403 Syddanske byer

11.691

11.226 7.218

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer.

Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

Udvikling i huspriser 2001-2011 Yderområde

13.000

Langeland

Langeland Svendborg Ærø Ærø Sønderborg Sønderborg Tønder Tønder Aabenraa Aabenraa Syddanmark Svendborg

Kvadratmeterpris (kr.)

11.000

9.000

Syddanmar k

7.000

Figuren viser udvikling i den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (løbende priser) i kommunerne og i Syddanmark.

5.000

3.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Y11_Udvikling i huspriser 2001-2011_06032013.xlsx

2011

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

Side 16

erhvervsforhold

Erhvervsforhold De tre sydfynske kommuner har alle færre arbejdspladser pr. 2564 årig end gennemsnittet i Syddanmark. De tre sønderjyske kommuner ligger derimod på regionsgennemsnittet, men Syddanmark som helhed ligger lidt under landsgennemsnittet.

Finanskrisen har været hård mod kommunerne og især Langeland og Sønderborg kommuner har tabt mange arbejdspladser i forhold til Syddanmark og hele landet. Ærø og Tønder kommuner har klaret sig bedst med et gennemsnit, der svarer til landsgennemsnittet.

Der er stor forskel på andelen af beskæftigede borgere i alderen 25-64 år. De tre sønderjyske kommuner ligger på eller lige under gennemsnittet i regionen på 75 pct. De sydfynske kommuner ligger under regionsgennemsnittet og Langeland Kommune endda på kun 66 pct.

Kommunerne har alle mange beskæftigede inden for områderne Fødevarer og Bygge/bolig. I flere af kommunerne fylder Transport ligeledes en del i beskæftigelsesbilledet.

Alle kommunerne har en vis specialisering inden for Fødevarer.

Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2011 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år. I parentes vises antal arbejdspladser i det private.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Derudover er der lokale specialiseringer. Langeland Kommune er meget stærkt specialiseret inden for Energi/miljø, Ærø Kommune er stærkt specialiseret inden for turisme og til dels transport, mens Svendborg Kommune ikke har klare specialiseringer. Blandt de sønderjyske kommuner har Sønderborg en meget stærk specialisering inden for Energi/miljø, Tønder inden for Møbler/ beklædning og Aabenraa inden for Transport.

I Svendborg Kommune har der været den højeste etableringsrate (andelen af nye virksomheder i forhold til samtlige virksomheder), men den ligger dog lige under landsgennemsnittet på 6,7 pct.

Langeland, Sønderborg og Aabenraa kommuner har en etableringsrate, der ligger omkring gennemsnittet i Syddanmark (6,1 pct.). Ærø Kommune ligger lavt med en etableringsrate på kun 3,0 pct.

De nye virksomheders jobskabelse ligger i de sydfynske kommuner og i Tønder Kommune lidt under landsgennemsnittet.

Til gengæld er overlevelsesandelen over landsgennemsnittet i Svendborg og Tønder kommuner. I Aabenraa Kommune ligger såvel jobskabelsen som overlevelsesandelen over landsgennemsnittet.

Område Assens

Antal arbejdspladser (heraf private) 15.067

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

(10.441)

69

(48)

Billund

16.973

(13.389)

126

(99)

Esbjerg

58.288

(38.039)

96

(63)

1.045

(695)

61

(41)

Fredericia

26.098

(16.498)

99

(63)

Faaborg-Midtfyn

19.285

(12.548)

72

(47)

Haderslev

24.106

(14.921)

83

(51)

Kerteminde

10.008

(7.539)

82

(62)

Kolding

48.315

(35.039)

103

(75)

Langeland

4.870

(3.046)

71

(44)

Middelfart

16.028

(10.374)

81

(52)

Nordfyns

9.828

(6.703)

62

(43)

Fanø

Nyborg

11.343

(6.453)

69

(39)

Odense

96.057

(57.301)

97

(58)

Svendborg

23.951

(13.826)

78

(45)

Sønderborg

33.838

(22.312)

88

(58)

Tønder

17.561

(11.903)

87

(59)

Varde

22.033

(15.314)

85

(59)

Vejen

18.275

(13.621)

83

(62)

Vejle

50.872

(33.997)

90

(60)

Ærø

2.441

(1.553)

73

(47)

27.190

(18.312)

87

(59)

553.472

(363.824)

88

(58)

2.667.424 (1.724.445)

91

(59)

Aabenraa Syddanmark Hele landet

Fokus: Yderområder

Side 17

-4,8%

-6,2%

-5,0%

-4,5%

-8,1%

-4,5%

-5,7%

-7,7%

UDvikling i antal arbejdspladser 2009-2011

Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2009-2011.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Adgang til arbejdspladser 2012 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by.

Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Region Syddanmark og CVR

Kommune

Antal beskæftigede borgere

Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen

Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen

Assens

19.231

27.000

254.000

Billund

13.071

37.000

326.000

Esbjerg

54.500

57.000

215.000

1.514

38.000

116.000

Fredericia

23.065

113.000

478.000

Faaborg-Midtfyn

23.702

43.000

163.000

Haderslev

26.049

77.000

330.000

Kerteminde

10.655

93.000

230.000

Kolding

43.650

136.000

504.000

Langeland

5.528

23.000

132.000

Middelfart

17.864

134.000

459.000

Nordfyns

13.775

90.000

238.000

Nyborg

13.974

116.000

311.000

Odense

86.683

106.000

268.000

Svendborg

26.393

93.000

187.000

Sønderborg

33.658

40.000

106.000

Tønder

18.361

15.000

101.000

Varde

25.140

59.000

246.000

Vejen

20.607

86.000

377.000

Vejle

52.607

153.000

595.000

Ærø

2.765

1.400

1.400

27.369

58.000

205.000

Fanø

Aabenraa

Side 18

erhvervsforhold

beskæftigelse 2002-2011 Langeland

Langeland Svendborg Svendborg Ærø Ærø Sønderborg Sønderborg Tønder Tønder Aabenraa Aabenraa Syddanmark Langeland

AndelAndel af befolkningen 25-64 år år (pct.) af befolkningen 25-64 (%)

80

75

Figuren viser udvikling i andel af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse i kommunerne og i Syddanmark.

70

65 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

2010

2011

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

styrker og svagheder i erhvervslivet Y15_beskæftigelse 2002-2011.xls

Langeland figur

Langeland

Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011

12% Medico/sundhed 8%

4% Turisme

Transport

Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

0% Øvrige erhverv -4%

-8%

-12%

Gns. vækst i beskæftigelse i Langeland Kommune

Bygge/bolig Fødevarer Møbler/beklædning IT/kommunikation Energi/miljø

Svag 0

Neutral 1

Stærk 2

Meget3stærk

Erhvervsspecialisering

Erhvervsspecialisering

Antal beskæftigede:

Få Mange

Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:

E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx

Høj Mellem Lav

Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Fokus: Yderområder

Svendborg

Svendborg figur

Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011

30%

Energi/miljø

25% 20% 15% 10% Bygge/bolig

5% Medico/sundhed

Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

Transport

0%

Turisme

Gns. vækst i beskæftigelse i Svendborg Kommune

Øvrige erhverv

-5%

Fødevarer

-10% -15%

Møbler/beklædning

IT/kommunikation

-20%

Svag 0

Neutral 1

Erhvervsspecialisering

Stærk 2

Erhvervsspecialisering

Ærø figur

Ærø

E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx

Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011

15%

Turisme 10%

Energi/miljø

Øvrige erhverv 5%

Møbler/beklædning

Medico/sundhed

Gns. vækst i beskæftigelse i Ærø Kommune

Bygge/bolig 0%

Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

-5%

Transport IT/kommunikation

Fødevarer

-10%

Svag 0

Neutral 1

Stærk 2

Erhvervsspecialisering

Erhvervsspecialisering

Antal beskæftigede:

Få Mange

Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:

E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx

Høj Mellem Lav

Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Side 19

Side 20

erhvervsforhold

Sønderborg figur

Sønderborg

Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011

10% Turisme 5%

Energi/miljø

Øvrige erhverv

Fødevarer

Gns. vækst i beskæftigelse i Sønderborg Kommune

Transport 0%

Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

Medico/sundhed Bygge/bolig -5% IT/kommunikation -10% Møbler/beklædning

-15%

0 Svag

1 Neutral

2 Stærk

Meget3stærk

Erhvervsspecialisering

Erhvervsspecialisering

Tønder figur

Tønder E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx

Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011

Transport Energi/miljø

5%

Øvrige erhverv

Turisme

Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

0% IT/kommunikation

Gns. vækst i beskæftigelse i Tønder Kommune

Møbler/beklædning

Bygge/bolig

Fødevarer

-5%

Medico/sundhed -10%

Svag 0

Neutral

1

Stærk 2

Erhvervsspecialisering

Erhvervsspecialisering

Antal beskæftigede:

Få Mange

Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:

E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx

Høj Mellem Lav

Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Fokus: Yderområder

Side 21

Aabenraa figur

Aabenraa

Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011

15% Energi/miljø 10% Øvrige erhverv 5% Fødevarer

IT/kommunikation

Transport

0% Medico/sundhed

Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

Bygge/bolig

-5%

Gns. vækst i beskæftigelse i Aabenraa Kommune

Møbler/beklædning -10% Turisme -15%

Svag 0

Neutral 1

Stærk 2

Erhvervsspecialisering

Erhvervsspecialisering

Antal beskæftigede:

Få Mange

Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:

Høj Mellem Lav

E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx

Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

erhvervsspecialisering, 2011 Lidt specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne.

Langeland

Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser.

For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor.

Tønder

Kilde: Region Syddanmark og

Aabenraa

Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Svendborg

Ærø

Sønderborg

Specialiseret

Meget specialiseret

Turisme

Fødevarer

..

Bygge/bolig

Energi/miljø

..

Medico/sundhed

..

..

Fødevarer

..

..

Beklædning

..

..

Turisme

..

..

Transport

..

..

Møbler

Fødevarer

..

Transport

Turisme

..

Fødevarer

..

Energi/miljø

Turisme

..

..

Bygge/bolig

..

..

Turisme

Fødevarer

..

Energi/miljø

Beklædning

..

Fødevarer

Transport

..

Side Side 22 22

erhvervsforhold ERHVERVSFORHOLD

Ressourceområder – hvad er det?

Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •

Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

For yderligere information, se appendiks side 27

Antal Nye Virksomheder, 2009 Nyetablerede virksomheder

Etableringsrate

Tabellen viser antal nyetabelerede virksomheder og etableringsrate i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet.

Langeland

31

5,9%

Svendborg

163

6,6%

9

3,0%

Kortet viser etableringsrate 2009.

Sønderborg

135

5,8%

79

5,0%

150

6,3%

Syddanmark

2.920

6,1%

Hele landet

16.060

6,7%

Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Andel Nye virksomheder

Etableringsrate 2009 6,5 til 9,5 pct.

5,5 til 6,5 pct.

3,0 til 5,5 pct.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Ærø

Tønder Aabenraa

Fokus: Yderområder

Side 23

Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 7

6

Jobskabelse

5

4

3 Sønderborg 2

Aabenraa Svendborg

Ærø Tønder

Langeland 1

0 49%

51%

53%

55%

57%

59%

61%

63%

65%

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og 2011 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet.

Y20_Iværksætteri - overlevelses og jobvækst.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

yderområderne

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

8,1%

14,7%

11,5%

10,3%

10,0%

9,8%

9,3%

9,6%

9,3%

9,2%

8,5%

8,1%

8,4%

7,8%

7,8%

7,7%

7,0%

7,0%

7,0%

6,9%

6,9%

6,3%

Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2005-2009) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011.

6,6%

De nye virksomheders jobandel

Side 24

uddannelse

Uddannelse Uddannelsesniveauet er meget forskelligt i de seks kommuner.

Langeland og Tønder kommuner har relativt mange uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og relativt få med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Sønderborg og Aabenraa kommuner har relativt mange med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse, men har tilsvarende relativt få med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Ærø Kommune har relativt få uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og tilsvarende relativt mange med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. Også Svendborg Kommune har relativt få uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, men til gengæld relativt mange med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Andelen af unges forventede uddannelsesniveau om 25 år viser, at pigerne vil klare sig bedre end drengene. Dette er gældende for alle kommunerne samt regionen. Pigerne er alle tæt på at nå den nationale målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Derimod halter drengene bagud. På Langeland forventes kun 85 pct. af drengene at gennemføre ungdomsuddannelse, mens 90 pct. af drengene i Tønder Kommune forventes at opnå samme uddannelsesniveau.

Der ses et lignende billede for indbyggere med en videregående uddannelse, hvor pigerne ligger langt fra drengene. Pigerne i alle kommunerne, bortset fra Langeland, ventes at nå eller næsten nå den nationale målsætning om, at 60 pct. skal tage en

videregående uddannelse. Andelen af drenge i de seks kommuner, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, ligger mellem 36 pct. og 48 pct.

Stort set alle kommunerne har generelt en større fraflytningsprocent af personer med en mellemlang- og lang videregående uddannelse sammenlignet med hvor mange, der flytter til kommunen med samme uddannelsesniveau. Dette gælder dog ikke Ærø, hvor tilflytningsandelen overstiger fraflytningsandelen med 1 pct. point.

Blandt de unge, der flytter fra de seks kommuner og efter 15 år ikke er vendt tilbage, opnår relativt mange en mellemlang eller lang videregående uddannelse sammenlignet med de unge tilflyttere - dog ikke på Ærø. Andelen er endvidere større end blandt de unge, der tog fra kommunen, men senere vendte tilbage, og især end blandt de unge, der forblev i kommunen i hele perioden.

Kommunerne oplever således generelt et uddannelsesdræn.

I Svendborg, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner er der mulighed for at tage en almen eller erhvervsgymnasial uddannelse samt en erhvervsfaglig uddannelse inden for teknik eller handel/ kontor. På Langeland findes der ingen ungdomsuddannelser og de unges nærmeste uddannelsessteder findes i Svendborg. Gældende for Ærø er, at de alene har en højere forberedelseseksamen, HF. Her er uddannelsesinstitutionerne i Svendborg også de nærmeste.

Uddannelsesniveau 2011 Uden erhverskompetencegivende uddannelse

Erhvervsfaglig + KVU

MVU+LVU

I alt - pct.

Langeland

34,9

50,3

14,8

100

Svendborg

26,3

46,7

27,0

100

Ærø

26,1

52,1

21,8

100

Sønderborg

29,7

52,8

17,4

100

Tønder

32,2

52,5

15,3

100

Aabenraa

29,9

52,0

18,1

100

Syddanmark

29,3

47,8

22,9

100

Tabellen viser indbyggere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. uden erhvervskompetencegivende uddannelse (grundskole og gymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

fokus: Yderområder

Side 25

De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Drenge

Andel med videregående uddannelse

Piger

Drenge

Piger

Langeland

85%

92%

36%

49%

Svendborg

87%

92%

48%

62%

Ærø

87%

94%

46%

60%

Sønderborg

90%

93%

45%

61%

Tønder

90%

94%

41%

59%

Aabenraa

88%

93%

43%

60%

Syddanmark

88%

92%

47%

61%

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2010. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse.

Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Bopæl 15 år efter grundskolen – Andel med mvu eller lvu Fortsat bosat i kommunen

Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i 1993-1995.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Fraflyttere

Tilflyttere

Assens

9%

31%

46%

25%

Billund

8%

28%

45%

17%

Esbjerg

23%

31%

51%

39%

Fanø

20%

26%

53%

53%

Fredericia

13%

29%

44%

34%

5%

28%

46%

25%

Haderslev

14%

28%

45%

28%

Kerteminde

12%

25%

42%

24%

Kolding

14%

32%

46%

42%

Langeland

8%

31%

40%

23%

Middelfart

10%

28%

44%

37%

Nordfyn

9%

20%

40%

26%

Nyborg

17%

34%

42%

22%

Odense

29%

35%

44%

51%

Svendborg

16%

21%

47%

41%

Sønderborg

12%

36%

56%

39%

Tønder

9%

25%

45%

22%

Varde

16%

30%

47%

27%

Vejen

9%

27%

47%

26%

Vejle

16%

36%

48%

38%

Ærø

0%

17%

36%

37%

11%

28%

49%

24%

Faaborg-Midtfyn Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 19931995, fordelt på daværende bopælskommune.

Hjemvendte

Aabenraa

Side 26

uddannelse

Hvor langt er deR til Gymnasierne?

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til det nærmeste:

Tørring

Grindsted Vejle

Almene gymnasium (STX) Tekniske gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Varde Fredericia Kolding

Esbjerg

Middelfart

Vejen

Søndersø Odense Nyborg

Ribe Glamsbjerg

Haderslev

Ringe Toftlund Oure Faaborg Aabenraa

Svendborg

Rejsetider: 0-30 min.

30-60 min.

60-90 min.

Over 90 min. nmarks Statistik

Tønder

Sønderborg Marstal

Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser?

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til den nærmeste:

Grindsted Vejle

Tekniske skole Handelsskole Øvrige

Varde Fredericia Kolding

Esbjerg Vejen

Middelfart

Bramming Odense Ribe

Nyborg Glamsbjerg

Haderslev

Nakkebølle

Aabenraa

Tønder

Svendborg

Rejsetider: 0-30 min.

30-60 min.

60-90 min.

Over 90 min. nmarks Statistik

Gråsten Sønderborg

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed).

Data er indsamlet september 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen

fokus: Yderområder

Side 27

ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •

Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Fødevarer

IT/kommunikation

Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

Virksomheder, der udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning

Transport

Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.

Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme

Energi

Virksomheder, der udbyder produkter og aktiviteter, som knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, der indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, der producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.

Del 1: Anbefalinger

SYDDANSKE Yderområder

{ VIDEN / TILSTAND / RESSOURCER / ERFARING / BEST PRACTICE }

- på vej mod ny indsats

Tø

nd

er

Aa b

en

Sø n

raa

de

Sv en

db

La

rbo

rg

ng

Æ

org

ela

rø

nd

En samling af viden og erfaring til styrkelse af indsatsen

De seks kommunerne i yderområderne ­— Langeland, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder og Aabenraa — ligner på flere måder hinanden, men har alle hver deres udgangspunkt og særlige geografiske sammenhang.

Del 1: Anbefalinger til Syddanske Yderområder - på vej mod ny indsats.

Nogle udviklingstendenser er fælles, men alligevel er de udfordringer kommunerne står overfor ikke de samme. De skal ses i lyset af hvert områdes baggrund og adresseres i en geografisk sammenhæng.

Rapporten her viser ligheder og forskelle mellem de seks kommuner i Syddanmark, der er udpeget som yderområder under strukturfondsprogrammet 2014-2020.

Det Gode Liv som vækstskaber

Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk

Regional Udviklingsplan 2012-15

VIDEN

UDDANNELSE

INFRASTRUKTUR & MOBILITET

KLIMA

Temaet for Regional Udviklingsplan i Syddanmark er ”Det Gode Liv som vækstskaber”.

Regional Udvikling / Strategi & Analyse

Damhaven 12

7100 Vejle