Page 1

Del 1: Anbefalinger

SYDDANSKE Yderområder

{ VIDEN / TILSTAND / RESSOURCER / ERFARING / BEST PRACTICE }

- på vej mod ny indsats

Tø n

de

r

Aa b

en

nd

raa

Sv en

db

La n

erb

org

ge

Æ

org

lan

d

viden og erfaringer til styrkelse af indsatsen


Indhold Seks anbefalinger til ny regional indsats / side 3 Yderområderne / side 4 Områdernes tilstand og ressourcer / side 5 Ressourcer til virksomhedsudvikling / side 7 Erfaringer med værktøjer og erhvervsprojekter / side 9 Regional Udvikling / Strategi & Analyse August 2013 Foto: Hyldager Fotografi Norwell Aps Konnerup & Co Aps Region Syddanmark

Best practice / side 12


{seks anbefalinger til ny regional indsats} Side 3}

Seks anbefalinger til ny regional indsats 1. Top-down og Bottom Up . Byg på lokale styrker og kobl dem til regionale

områdernes tilstand

Både det sydfynske og det sønderjyske yderområde har potentialer for vækst inden for de regionale satsninger, men de to områders udviklingsveje vil være meget forskellige. De to områder skal indgå i større strategier, f.eks. en samlet sydfynsk indsats rettet mod sejler- og naturturisme og en sønderjysk med en samlet indsats omkring energieffektivisering.

og ressourcer side 6

2. En 360 graders vækstindsats De syddanske områder er forskellige: virksomhederne, borgerne, naturen og kulturen. Er der særlige potentialer, så udgør de det vigtigste afsæt for vækst i forhold til struktur- og ressourcestærke områder, der har en selvbærende vækst og attraktivitet.

Ressourcer til virksomheds-

3. Udnyt naboskabet til Tyskland

4. Projekter bør styrke hinanden Et yderområde har relativt få økonomiske og menneskelige ressourcer og kan kun entrere i få udviklingsprojekter ad gangen. Effekterne øges, når projekterne koordineres - også med projekter der omfatter en større geografi.

5. Kvalitetskrav må ikke ligge lavere men størrelseskrav kan

anbefalinger

De syddanske områder kan alle udnytte naboskabet til Tyskland i højere grad. Der skal laves en særlig indsats, hvor der findes styrkepositioner og etableres samarbejder henover grænsen. Dette kan ske igennem en fokuseret indsats i regi af Interreg.

udvikling side 8

Erfaring MED VÆRKTØJER OG erhvervsprojekter side 10

Et rent yderområdeprojekt vil sjældent kunne score en høj regional væksteffekt, men en mindre, sikker effekt vil ofte kunne præsteres. Et ønske om at styrke yderområderne bør ikke føre til iværksættelse af projekter med lavere kvalitet.

6. Hjælp en specifik udviklingsstrategi og gode projekter på vej I de hidtige yderområder 2007-2013 har der manglet gode lokale projekter og kvalificeret efterspørgsel på de særlige regionale yderområdemidler. Både virksomheder og kommuner ser potentialer inden for Vækstforums forretningsområder men peger på behovet for, at anvende ressourcer til at opsøge og inddrage. Behovet for support bør også belyses i de nye yderområdekommuner Sønderborg og Aabenraa.

BEst Practice i yderområder side 12


Side 4

{SYDDANSKE YDEROMRÅDER}

ydERområderne En ny indsats for vækst og udvikling i yderområderne Ligesom resten af Danmark er yderområderne udfordret af den nye globale arbejdsdeling, der betyder nye lokaliserings- og transportmønstre for virksomheder og borgere. Arbejdspladser, bosætning, uddannelser samt servicetilbud koncentreres og specialiseres, og trækker mod de større byer. Alle byer og områder udfordres til at finde nicher, hvor netop de har særlige muligheder som måske kan føre til fremtidig vækst. Denne udvikling rammer selvsagt i særlig grad yderområderne. Derfor er der også grund til at nytænke yderområdepolitikken. Dette papir er et skridt på vejen hen imod en ny regional politik for de syddanske yderområder. Det opridser udviklingen, erfaringerne i Syddanmark, konklusioner fra best practise i Danmark og til dels i udlandet. Afslutningsvis opridses vejen frem for en syddansk yderområdepolitik, der forventes udarbejdet i efteråret 2013, bl.a. i sammenhæng med EU’s nye strukturfondsprogrammer 2014-2020.

Region Syddanmark modtager regionaludviklingsstøtte fra EU gennem Regional- og Socialfonden. I forbindelse med udarbejdelse af nye programmer for perioden 2014-2020 er der udpeget nye yderområder i Danmark. Dette er sket ved at kombinere et erhvervsindkomstkriterium med et afstandskriterium. Yderområder i det nye program er de kommuner, der i gennemsnit i de seneste tre år har haft en erhvervsindkomst på under 90 pct. af landsgennemsnittet og samtidig ligger mere end en halv times kørsel fra en større by. En større by er i denne definition en by med mere end 45.000 indbyggere. For Region Syddanmark medfører denne udpegning, at seks kommuner, henholdsvis Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Svendborg, Langeland og Ærø, vil få yderområdestatus.

de SYDDANSKE YDEROMRÅDER 2014-2020

Vejle Varde

Billund

Fredericia Nordfyn Middelfart Esbjerg

Vejen

Kolding

Kerteminde Odense

Fanø

Assens Haderslev

FaaborgMidtfyn

Nyborg

Svendborg

Tønder Aabenraa Ærø Sønderborg

Kort over Syddanmark og de syddanske yderområder Kilde: Region Syddanmark

Langeland


{områdernes tilstand og ressourcer} Side 5}

områdernes tilstand og ressourcer Nøgletal for yderområderne er samlet i et særskilt bilagshæfte. Hovedtræk for yderområderne er: • Negativ befolkningsudvikling, færre unge og flere ældre •

Adgangen til arbejdspladser er lav. Andelen af beskæftigede 25-64 årige er ligeledes lav i de fynske kommuner

• Lavt uddannelsesniveau og hjerneflugt. Svendborg ligger dog bedre

DEL 2: ANALYSE

SYDDANSKE

Yderområder

• Erhvervsstrukturen er konkurrenceudsat og sårbar, men der er erhverv med vækstmuligheder

- de sydfynske og

sønderjyske kommuner Svendborg Langeland

Alle kommuner har mange beskæftigede inden for fødevarer, Sønderborg er specialiseret inden for energi/miljø, Aabenraa inden for transport og Tønder inden for møbler/beklædning

Sønderborg Tønder

Ærø

Aabenraa

• Erhvervsspecialiseringen er forskellig i de fynske og de sønderjyske yderområder. •

Fokus: Yderområder

Pendlingen mellem de sønderjyske kommuner er stor, og Svendborg er af stor betydning som arbejdssted for Langeland og Ærø

NEGATIV BEFOLKNINGSUDVIKLING, FÆRRE UNGE OG FLERE ÆLDRE

Yderområdet

Lang

102

Sven Ærø

100

Sønd

Tønd

Aabe

98

Sydd

Index, 2012 = 100

96

Figuren viser befolkningsfremskrivningen 2012-2032. Kurverne

Indeks: 2

illusterer den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i

94

kommunerne, i Syddanmark og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

90 2012

Tønder Aabenraa Syddanmark

ANDELEN AF 25-64 ÅRIGE I BESKÆFTIGELSE ER LAV PÅ FYN OG PÅ GENNEMSNITTET I SØNDERJYLLAND Figuren viser udvikling i andel af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse i kommunerne og i Syddanmark. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

2017

2022

Langeland

2027

2032

Lange

Andel af befolkningen 25-64 år (%) Andel af befolkningen 25-64 år (pct.)

Langeland Svendborg Ærø Sønderborg

92

80

Svend Ærø

Sønde

Tønde

75

Aaben

Y04_Befolkningsfremskrivning 2012-2032.xlsx

70

65 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

2010

2011


Side 6

{SYDDANSKE YDEROMRÅDER}

ERHVERVSSPECIALISERING 2011 Lidt specialiseret Tabellen viser antallet af private

Specialiseret

Meget specialiseret

Turisme

Fødevarer

..

Bygge/bolig

Energi/miljø

..

Medico/sundhed

..

..

Lidt specialiseret betyder, at

Fødevarer

..

..

kommunens andel af landets

Beklædning

..

..

Turisme

..

..

Transport

..

..

Øvrige

..

..

Møbler

Fødevarer

..

Transport

Turisme

..

Fødevarer

..

Energi/miljø

Turisme

..

..

Bygge/bolig

..

..

Turisme

Fødevarer

..

Energi/miljø

Beklædning

..

Fødevarer

Transport

..

arbejdspladser i kommunen på delområder inden for

Langeland

ressourceområderne.

arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større

Svendborg

end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede

Ærø

delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og

Sønderborg

Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Tønder Aabenraa

Andelen med erhvervskompetencegivende uddannelse er højere end i Syddanmark som helhed undtagen i Svendborg

Andelen af indbyggere med MVU eller LVU hos fraflyttere er højre end hos tilflyttere, hjemvendte og dem der fortsat bor i kommunen. Det gælder dog ikke Svendborg. Områderne er dermed præget af et uddannelsesdræn

Langeland

34,9%

50,3%

14,8%

Svendborg

26,3%

46,7%

27,0%

Ærø

26,1%

52,1%

21,8%

Sønderborg

29,7%

52,8%

17,4%

Tønder

32,2%

52,5%

15,3%

Aabenraa

29,9%

52,0%

18,1%

Syddanmark

29,3%

47,8%

22,9%

Tabellen viser indbyggere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. uden erhvervskompetencegivende uddannelse (grundskole og gymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

MVU+LVU

Andelen med MVU og LVU er lavere end i Syddanmark som helhed undtagen i Svendborg.

Erhvervsfaglig + KVU

Uden erhverskompetencegivende uddannelse

FÆRRE HØJTUDDANNEDE OG UDDANNELSESDRÆN


{ressourcer til virksomhedsudvikling} Side 7}

RESSOURCER TIL VIRKSOMHEDSUDVIKLING To analyser af de fem udpegede yderområdekommuner 2007-2013 giver et billede af yderområdernes grundlag for erhvervsudviklingsindsats. De deltagende kommuner er yderområdekommuner i EU-strukturfonde pr. 2007-13, hvilke er henholdsvis Tønder, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn.

Is fra Skarø, Svendborg Kommune

1. KONLUSIONER FRA “SCREENING AF RESSOURCER I YDEROMRÅDERNE” Nedenstående konklusioner bygger på de tidligere yderkommuner 2007-2013: Tønder, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn. De to nye kommuner, Sønderborg og Aabenraa, indgår derfor ikke. •

Der er lokale styrkepositioner i alle yderområder inden for et eller flere af Vækstforums forretningsområder

Der er færrest styrkepositioner på øerne Ærø og Langeland. Ærø og Langeland er desuden præget af helt små virksomheder, også inden for de forretningsområder, hvor der er lokale styrkepositioner

Der er generelt få videregående uddannelser i yderområderne

Der er store forskelle i omfanget af de regionale satsningers inddragelse af yderområderne

Yderområderne har begrænsede ressourcer til at indgå i Vækstforums satsninger1

1

Sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi og oplevelseserhverv

En interviewet forsker vurderer, at det kan være vanskeligt for yderområder at deltage i megasatsninger og strategiske forretningsområder pga. mangel på human kapital, men at der også er mangel på gode lokale projekter

Alle daværende fem kommuner i yderområderne vurderer, at der er mulige samarbejdsflader til mindst to af de store regionale satsninger

Alle kommunerne ønsker, at de regionale satsninger afsætter øremærkede organisatoriske ressourcer til at sikre inddragelse og ejerskab til projekterne i yderområderne

Alle kommuner efterlyser bedre muligheder for


Side 8

{SYDDANSKE YDEROMRÅDER}

projekter, der bygger på lokale styrkepositioner •

Virksomhedsrepræsentanterne ser alle flere potentialer i yderområderne inden for forretningsområderne

Flere virksomhedsrepræsentanter vurderer, at der er

behov for at afsætte særlige ressourcer i de regionale satsninger til at være opsøgende overfor virksomhederne i yderområderne Kilde: ”Screening af ressourcer i yderområderne”, analyse fra Vækstforumsekretariatet, november 2010

Syddanmark

2. KONLUSIONER FRA “FINANSIERINGSVILKÅR FOR VIRKSOMHEDER I REGION SYDDANMARK - MED SÆRLIG FOKUS PÅ YDERKOMMUNER” Nedenstående konklusioner bygger på de tidligere yderkommuner 2007-2013: Tønder, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn. De to nye kommuner, Sønderborg og Aabenraa, indgår derfor ikke. •

Virksomhederne i regionens yderkommuner og økommuner er mindre og betaler en højere pris for finansiering Virksomhederne i Region Syddanmark, og specielt virksomhederne i regionens yderkommuner og ø-kommuner er – målt på det økonomiske resultat – i gennemsnit mindre end landets øvrige virksomheder Målt på beskæftigelse pr. virksomhed er regionens virksomheder på størrelse med landsgennemsnittet, hvorimod virksomhederne i yder- og ø-kommunerne er mindre Virksomheder i Region Syddanmark har en lidt lavere gældsandel end landets øvrige virksomheder, men inden for regionen er der ikke de store forskelle i gældsandel. Dette kan tages som udtryk for, at virksomhederne har lige så let adgang til kapital som regionens øvrige virksomheder

Til gengæld må virksomhederne i regionen, og i særlig grad virksomhederne i yder- og ø-kommunerne, betale en markant højere pris for at få kapital stillet til rådighed

At virksomhederne i yder- og ø-kommunerne må betale en højere pris for deres finansiering, kan ikke umiddelbart forklares med en lavere rentabilitet eller højere gældsandel

Men virksomhederne i yderområderne er mindre end regionens øvrige virksomheder, og mindre virksomheder må – generelt set – ofte betale højere renter end større virksomheder

En analyse af finansieringsomkostningerne i Syddanmark viser, at især de største virksomheder (> 50 heltidsansatte) har markant lavere finansieringsomkostninger end de øvrige virksomheder i regionen Kilde: ”Finansieringsvilkår for virksomheder i Region Syddanmark – med særligt fokus på yderkommuner”, analyse udført af Center for Regional og Turismeforskning, CRT, oktober 2009


{erfaringer med værktøjer og erhvervsprojekter} Side 9}

ERFARING med værktøjer OG ERHVERVSPROJEKTER Under erhvervsudviklingsstrategien for Syddanmark er der siden 2007 iværksat en række tiltag for at understøtte væksten i regionens yderområder. I det følgende præsenteres en række erfaringer fra den hidtidige indsats. Det bemærkes at erfaringerne bygger på yderområdekommuner 2007-2013, dvs. Tønder, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg- Midtfyn. I perioden 2007-13 har der overordnet været 6 hovedtyper af aktiviteter for at skabe vækst i yderområderne.

1. UNDERSTØTTELSE AF PROJEKTUDVIKLING Der er gjort en særlig indsats for projektudviklingen i yderområderne gennem etablering af et yderområdenetværk og Vækstforums pulje til projektudvikling i yderområderne, hvor der er bevilget 15,5 mio. kr. til projektudvikling i 2009-13. Nogle projektudviklingsaktiviteter har bidraget til større satsninger i yderområderne, og har faciliteret flere nye samarbejder (f.eks. Fremtidsfabrikken Sydfyn og InnoVirk). I nogle tilfælde har der ikke været basis for at fort-

sætte med aktiviteten (f.eks. crowdfunding på Langeland). Desuden har der ikke været efterspørgsel efter alle projektudviklingsmidlerne. I alt har der været et tilbageløb på 5,4 mio. kr.

Gråsten, Sønderborg Kommune


Side 10

{SYDDANSKE YDEROMRÅDER}

2. PULJE TIL KOMPETENCEUDVIKLING I 2009-10 afsatte Vækstforum en pulje til kompetenceudvikling i yderområderne. I alt blev der bevilget 35 mio. kr. fra socialfonden og 5,8 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til tre projekter i denne pulje. Det drejer sig om projekterne Fremtidsfabrikken Sydfyn, InnoVirk og Kompetenceudvikling og Innovation i yderområder. Der opleves stor opbakning og engagement fra virksomhederne til disse projekter. Særligt to af projekterne – Fremtidsfabrikken Sydfyn og InnoVirk – har fået en god ekstern evaluering.

Kompetenceudviklingsprojekterne er generelt velfungerende projekter med god virksomhedsinddragelse og god effektskabelse i forhold til erhvervsudvikling.

3. SYDDANSK LÅNEFOND TIL INNOVATIVE IVÆRKSÆTTERE I 2011 afsatte Vækstforum 20 mio. kr. til en lånefond til yderområderne, som indgår som en del af Welfare Tech Invest. På trods af en opsøgende indsats opleves der ikke stor efterspørgsel efter lån fra lånefonden blandt innovative iværksættere i yderområderne, og der er derfor kun sket begrænsede udlån. Flere af de iværksættere der har været

interesseret, har desuden ikke levet op til de nødvendige krav, f.eks. kravet om privat medfinansiering.

Konnerup & Co Aps, Faaborg Kommune


{YDEROMRÅDERne} Side 11}

4. ANLÆGSPROJEKTER PÅ ØERNE Vækstforum har i alt afsat 20,4 mio. kr. til seks anlægsprojekter på øerne – Spa- og Wellnesscenter på Hotel Ærø Strand, Stabilisering af GOPO i hybenprodukter, Holmegård kursus- og træningscenter, Øhavets Restaureringscenter, DanCof og DoxShelter. Anlægsprojekterne har haft svært ved at blive gennemført som planlagt. To projekter er lukket, inden de gik i gang. To projekter har fået reduceret deres bevillinger betydeligt, og et projekt er meget forsinket i opstarten. Med hensyn til effekter har f.eks. COWI i 2013 evalueret anlægsprojektet Dox Shelter, og vurderer det ikke sandsynligt, at projektet

fuldt ud opnår de angivne effekter. Overordnet vurderes, at anlægsprojekterne har haft begrænset effekt på erhvervsudviklingsstrategiens målsætninger.

Løgumkloster, Aabenraa Kommune

5. OPSØGENDE INDSATS I REGIONALE SATSNINGER En række af Vækstforums andre projekter, herunder flere af de prioriterede erhvervsklynger og destinationsprojekterne, gør en særlig opsøgende indsats for at inddrage virksomheder og aktører fra yderområderne. Det vurderes, at der er stort potentiale i at koble virksomhederne i yderområderne sammen med de regionale erhvervsklynger. Det har dog været svært for mange projekter at finde relevante virksomheder i yderområderne.

Erfaringer viser, at det kræver betydeligt flere ressourcer at rekruttere virksomheder i yderområder til klyngeprojekterne.

6. SÆRLIG INDSATS FOR KOMPETENCEUDVIKLING Vækstforum besluttede i december 2012 at igangsætte en særlig indsats for kompetenceudvikling. Alle projekterne i denne indsats skal have fokus på inddragelse af virksomheder i yderområderne. Der er blandt andet igangsat projektet Ideakademiet Tønder, som tilbyder en ny, innovativ iværksætteruddannelse. Det er endnu for tidligt at vurdere effekt og resultater af disse projekter. Samlet vurderes det, at det er satsningen på kompetenceudvikling, der har haft størst gennem-slagskraft i yderområderne.

Der er forventningen, at opkvalificering af iværksættere og eksisterende virksomheder på sigt vil bidrage til, at flere virksomheder i yderområderne kan indgå i Vækstforums prioriterede erhvervsklynger.


Side 12

{SYDDANSKE YDEROMRÅDER}

BEST PRACTICE I YDEROMRÅDER I de senere år har flere ministerier, Realdania og Reglab gennemført best practise studier af yderområders udvikling2 . Alle rapporter rummer et spænd af cases fra forskellige steder i ind- og udland og med afsæt i mange forskellige idéer og potentialer. Helt overordnet kan der drages den generelle konklusion, at de meget forskellige og gode eksempler kan inspirere, men ikke overføres i ret høj grad. Derimod kan der uddrages en generel lære på tværs af eksemplerne om, hvad der skal til for at opnå succes i yderområderne, der er præget af en negativ udvikling i befolkning og arbejdspladser.

1. KONKLUSIONER FRA “MULIGHEDERNES LAND - NYE VEJE TIL VÆKST I YDEROMRÅDER” Siden 2007 har der via et i samarbejde mellem Realdania, Thisted kommune, Lolland kommune og Bornholms regionskommune været fokus på at finde nye veje til udvikling af Danmarks yderområder. Det primære formål har ikke været at skabe økonomisk vækst, men at fastholde og forbedre de kvaliteter der er i yderområderne. Dette afspejler den nye tilgang til udvikling af landdistrikter, som OECD beskrev i 2006 ”The New Rural Paradigm – Policies and Governance”. Det handler her om at få et områdes sociale og kulturelle kapital til at arbejde sammen med økonomisk kapital. Dette på en måde hvor en kombination af bottom-up og top-down skaber ejerskab, og får placeret projekter og initiativer i en langsigtet strategisk tænkning. Der er gennemført 16 nyskabende projekter, der hver især viser nye veje til at forbinde, gentænke og styrke områdernes kvaliteter. Projekterne er ikke erhvervsprojekter, men projekter der kan skabe fundamentet for, at private initiativer kan udnytte områdets potentialer.

Den centrale erfaring er først og fremmest, at det er muligt at skabe positiv udvikling med udgangspunkt i de stedbundne potentialer. Den største effekt er der, hvor det lykkes at gennemføre flere forskellige initiativer, som supplerer hinanden, og som hænger nøje sammen med kommunens øvrige strategier for udvikling. I Realdania ”Agenda Y” (2012) peges på 4 stedbundne potentialer for yderområderne: Kysterne, Naturen, Bygningsarven og Det lokale engagement. Kilde: ”Mulighedernes land - nye veje til udvikling i yderomeråder”, Realdania, 2012

Syddanmark F.eks. Velfærdsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008): ”Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder”, Indenrigs- og Socialministeriet (2009): Sammen står vi stærkere – Erfaringer fra pertnerskaber i landdistrikter”, REG LAB (2010): ”Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling”, Realdania (2012): ”Agenda Y”, Realdania (2012): ”Mulighedernes Land – Nye Veje til Udvikling i Yderområder”, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2012): ”Projekter og Lokal udvikling i yderområder”

2


{best practice} Side 13}

Norwell Aps, Faaborg Kommune

2. KONKLUSIONER FRA “LOKALE VÆKSTSTRATEGIER OG BYFORNYELSE I UDKANTSOMRÅDER” Formålet er at udvikle værktøjer for mindre stagnerende bysamfund i udkantsområder. Gennem en proces på Fanø og Sydfalster er det søgt at integrere planer og projekter for byfornyelse af bycenterområder med lokal erhvervsudvikling. For hvert af de to områder er der udviklet en række projekter, som ses i sammenhæng med en lokal vækststrategi. Rapporten indeholder en række anbefalinger til erhvervsudvikling, bl.a.: •

Tænk områdefornyelse og lokale ønsker samt muligheder for bosætning ind i erhvervsudvikling i yderområder

Anvend tværsektoriel tilgang og åbn op for, at alle lokale aktører kan spille en central rolle i aktivering af lokale ressourcer for oplevelsesøkonomi

Tænk lokale klynger og nye erhvervsaktører på tværs af brancher

Fokuser på diversitet og skab dynamiske fora og

kulturelle miljøer, der henvender sig bredt for at øge entrepreneurskab, bosætning og tiltrække turister med højt døgnforbrug •

Styrk etableringen af netværk mellem mikrovirksomheder for at øge videnspredning, innovation og entrepreneurskab

Styrk udviklingen af lokale læringsmiljøer også inden for kultur, servicering og kundepleje

Støt processen, dvs. kortlæg lokale ressourcer og aktører, aktivér lokale aktører og handel via partnerskabsprojekter i en fælles vækststrategi i samarbejde med kommuner

Kilde: ”Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder”, Velfærdsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008


Side 14

{SYDDANSKE YDEROMRÅDER}

Guderup, Sønderborg Kommune

3. KONKLUSIONER FRA “PROJEKTER OG LOKAL UDVIKLING I YDEROMRÅDER” Rapporten kigger 10 succesfulde projekter efter i sømmene. Hovedpointerne er: 1.

Projekter er kun en start Der inddrages teoriovervejelser, herunder begrebet ”Den nødvendige trekant” som forudsætning for succes. Trekanten dannes af: 1) Det civile samfund (de lokale ildsjæle ), 2) myndighederne og 3) eksperter og professionelle, der skal assistere, facilitere og bygge bro.

2. Stedet skal bruges som strategisk værktøj og ressource 3. Bottom-up og top-down tilgange skal kombineres 4. Lokale/globale netværk og relationer skal dannes, bl.a. et tæt samarbejde med kommune og erhvervsliv 5. En lokal, professionel og strategisk ledelse, der kan operere lokalt/globalt, skal etableres.

Lokal udvikling skal initieres inde- og nedefra, men forbindes med kræfter udefra, hvis det skal resultere i lokal udvikling. Kilde: ”Projekter og lokal udvikling i yderområder”, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, 2012

GLOBAL

Lokal kapital og ressourcer bringes i spil

LOKAL

Eksogene ressourcer tiltrækkes


{best practice} Side 15}

4. KONKLUSIONER FRA “NY INSPIRATION OG LÆRINGSPUNKTER TIL ERHVERVSUDVIKLING” Rapporten søger at besvare: Hvilke kilder til vækst er der i tyndtbefolkede egne – og hvilke kilder til vækst er IKKE til stede? Hvad er god praksis: Hvilke aktiviteter giver faktisk resultater? Hvilke rammebetingelser skal være til stede for at få erhvervsudviklingsprojekter i tyndtbefolkede egne til at virke?

vurderes blandt de væsentlige kilder til vækst, når man spørger virksomhederne og erhvervsfremmeaktørerne og dette understøttes ligeledes af de 14 cases.

Set på figuren nedenfor fremhæves i alt otte læringspunkter og 14 cases i rapporten. De udvalgte 14 cases lever i større eller mindre omfang op til de otte læringpunkter, og de anføres i rapporten til at være succeser af samme grund. På trods af at de otte læringspunkter måske kan forekomme selvfølgelige og generelt gældende, er der dog ikke mange erhvervsudviklingsprojekter, der overbevisende bygger på disse.

Solide samarbejdsrelationer mellem offentlige og private aktører er særligt afgørende for succesfuld erhvervsudvikling uden for de store byer, hvor vækst og fremgang i højere grad kommer af sig selv i kraft af den tiltrækningskraft de store byer har på både arbejdskraft og kapital. Kilde: ”Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling”, REG LAB,

Satse på egenspecifikke styrker i bred forstand Tænke stort og forankre deres initiativer bredt Bygge initiativer op om internationale tendenser Indbygge oplevelser i alt hvad man foretager sig Specialisere sig men sørge for, at der er flere indtægtskilder Tilknytte den rette kombination af personlige kompetencer Satse på ildsjælen og iværksætteren som drivende kræfter Resultater opnås bedst hvis netværk er målrettede og forpligtende

Sydvest England

Det nordlige Finland

Det maritime Møre

Sunne

Videbæk

Thisted

Stevns i vækstgear

erhvervsudvikling, 2010.

Geocenter Møns Klint

læringspunkter til

Økoladen

“Ny inspiration og

Onsevig Klimapark

analyserer i rapporten:

Gourmet Bornholm

14 cases som REG LAB

Naturisterne I/S

læringspunkter fra de

Læsø kur og helse

Figuren viser

Lemområdet

2010

Samarbejde mellem erhvervslivet og offentlige aktører


DEL 2: ANALYSE

SYDDANSKE

Yderområder - de sydfynske og

sønderjyske kommuner Svendborg Langeland Sønderborg Tønder

Ærø

Aabenraa

Fokus: Yderområder

De seks kommuner i yderområderne ­— Langeland, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder og Aabenraa — ligner på flere måder hinanden, men har alle hver deres udgangspunkt og særlige geografiske sammenhæng.

Del 2: Analyse af Syddanske Yderområder - på vej mod ny indsats.

Nogle udviklingstendenser er fælles, men alligevel er de udfordringer kommunerne står overfor ikke de samme. De skal ses i lyset af hvert områdes baggrund og adresseres i en geografisk sammenhæng. Rapporten her viser ligheder og forskelle mellem de seks kommuner i Syddanmark, der er udpeget som yderområder under strukturfondsprogrammet 20142020.

Det Gode Liv som vækstskaber Regional Udviklingsplan 2012-15

Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk

VIDEN

UDDANNELSE

INFRASTRUKTUR & MOBILITET

KLIMA

Temaet for Regional Udviklingsplan i Syddanmark er ”Det Gode Liv som vækstskaber”.

Regional Udvikling / Strategi & Analyse

Syddansk Vækstforum

Damhaven 12

7100 Vejle


Del 1 syddanske yderområder 2013  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you