Indsamlingsoversigt 2024

Page 1

INDSAMLINGS OVERSIGT 2024

Der er mange måder at samle penge ind til forskning

i sclerose - og det er forskelligt fra person til person

hvilket værktøj der virker bedst.

Derfor har vi lavet et overbliksbillede over de mest populære indsamlingsværktøjer for Cykelnerven

2024. Hvert værktøj vil blive forklaret mere detaljeret løbende på mail.

SCLEROSEFORENINGEN

TELEFON: 36 46 36 46

CYKELNERVEN@SCLEROSEFORENINGEN.DK

WWW.CYKELNERVEN.DK

TØJSPONSORATER 13. SEP - 12. JAN JULEØL 15. OKT - 1. DEC BÜLOW LAKRIDS 15. OKT - 1. DEC SCLEROSECHAMPAGNE 15. NOV - 20. DEC CAMPIONE100 1. JAN - 31. JAN PÅSKEØL 1. FEB - 15. MARTS ROMKUGLER 1. FEB - 15. MARTS HØJDEMETERSPONSORATER 1. MAJ - 23. JUNI
AKTIVITET PERIODE

TØJSPONSORATER

Det største og mest succesfulde indsamlingsværktøj vi har på Cykelnerven, er salget af logosponsorater til vores cykeltøj. Cykeltøjet har et ensartet grunddesign, hvorpå vores hovedsponsorer; Hempel og Vestas er påtrykt. Derudover har hvert hold mulighed for at udfylde de resterende logoplaceringer med sponsorater fra lokale virksomheder. Hver rytter sælger som udgangspunkt logoer til sit lokale holds cykeltøj, dog kan logoer godt placeret på tværs af flere hold ved nærmere aftale.

Logoerne placeres efter virksomhedens og rytterens ønske. Der er pladser foran og bagpå jerseyen - og derudover også placeringer på lårene af cykelbukserne.

Der er et begrænset antal pladser der kan sælges, så det er først-tilmølle princippet vi arbejder ud fra.

Vi har indtil d. 14. januar til at indgå sponsoraftaler med virksomheder og dertil få tilsendt deres logo i rette formater (ai. eller eps.). Herefter sender vi tøjet i produktion.

Vi har lavet en beskrivende brochure omkring logosponsoraterne, som kan bruges i dialogen med mulige sponsorer.

Se sponsorkonceptet her:

CYKELNERVEN SPONSORKONCEPT 2024

MIDTFYNS BRYGHUS

Midtfyns Bryghus og Cykelnerven har et enestående samarbejde, som grundlæggende betyder at for hver Cykelnerven øl á 40 kr. der sælges, går de 15 kr. til indsamlingen til forskning i sclerose.

Vi har tre øl i julesortimentet, så der er noget for en hver ølsmag. Øllene kan købes i kasser af 12 ens styk. eller i en blandet gaveæske, hvor der er seks øl i alt - to af hver slags.

Ølsalget foregår i tre perioder;

1) Salgsperiode fra d. 1. oktober til 1. november

2) Produktionsperiode

3) Leveringsperiode ca. 7. december

Øllene kan købes af både private og virksomheder - og holdets samlede bestilling bliver leveret til en fællesadresse, der udvælges i samarbejde med holdets kaptajn.

Bestillingerne laves på en lukket webshop, som kun Cykelnervens ryttere har adgang til. Vi har udpeget en overordnet ansvarlig for hele ølsalget, Stig Vestergaard, som kan kontaktes med spørgsmål når julesalget er begyndt. Vi har også lavet en Facebookgruppe, hvor man kan udveklse gode råd og erfaringer med hinanden.

Find den her:

https://www.facebook.com/groups/2201058906809272

JULEØL FRA

BÜLOW LAKRIDS

Bülow Lakrids og vores stærke samarbejdspartner, Kontendo Promotion, har gjort det muligt for virksomheder at købe de lækre kvalitetslakridser fra Bülow Lakrids og samtidigt støtte forskning i sclerose.

I en særlig Cykelnerven-udgave af lakridsæskerne, kan virksomheder købe den perfekte julegave til kunder og kollegaer - der både er brandet med Cykelnervens og virksomhedens eget logo.

Æskerne kan kun købes af virksomheder, da det er et helt ekstraordinært samarbejde der er skabt med Bülow Lakrids.

De lækre æsker købes gennem en lukket webshop der kun er tilgængelig for årets Cykelnervenryttere - og når bestillingen er lagt bliver æskerne fremsendt til den ønskede adresse.

CHAMPAGNE FRA

CHAMPAGNEKÆLDEREN

I samarbejde med Champagnekælderen, er det muligt for alle at skåle det nye år i gang med flaske lækker champagne fra Loui Dehu.

Vi har fået lavet en særlig label til vores Sclerosechampagne, som bestilles direkte på Champagnekælderens hjemmeside og leveres til den ønskede adresse.

Link til webshoppen:

https://www.champagnekaelderen.dk/sclerose-champagnen

For hver flaske der bliver solgt, doneres der 120 kr. til forskning i sclerose.

Det er muligt at bestille flasker både som privatperson og som virksomhed.

CAMPIONE100

Campione100 er en træningsudfordring, lavet af vores tøjleverandør Campione, som handler om at cykle en bakke i Danmark 100 gange i løbet af januarmåned. Du bestemmer selv om du vil gøre det i et træk eller fordele turene op og ned over hele januar.

I 2022 blev der samlet 70.000 kr. ind ved Campione100 via højdemetersponsorater og bakkedonationer. Deltagerne bad deres netværk donere penge for hver gang de nåede toppen af den udvalgte bakke - hvilket også gav en god motivation for at gennemføre udfordringen.

Om du selv deltager eller opfordrer andre til at deltage, så er Campione100 en god mulighed for at få kørt en masse højdemeter, samtidig med at samle penge ind til forskning i sclerose.

MIDTFYNS BRYGHUS

Midtfyns Bryghus og Cykelnerven har et enestående samarbejde, som grundlæggende betyder at for hver Cykelnerven øl á 40 kr. der sælges, går de 15 kr. til indsamlingen til forskning i sclerose.

Vi har tre øl i påskesortimentet, så der er noget for en hver ølsmag.

Øllene kan købes i kasser af 12 ens styk. eller i en blandet gaveæske, hvor der er seks øl i alt - to af hver slags.

Ølsalget foregår i tre perioder;

1) Salgsperiode fra d. 1. februar til 4. marts

2) Produktionsperiode

3) Leveringsperiode ca. 14. marts

Øllene kan købes af både private og virksomheder - og holdets samlede bestilling bliver leveret til en fællesadresse, der udvælges i samarbejde med holdets kaptajn.

Bestillingerne laves på en lukket webshop, som kun Cykelnervens ryttere har adgang til. Vi har udpeget en overordnet ansvarlig for hele ølsalget, Stig Vestergaard, som kan kontaktes med spørgsmål når påskesalget er begyndt. Vi har også lavet en Facebookgruppe, hvor man kan udveklse gode råd og erfaringer med hinanden.

Find den her:

https://www.facebook.com/groups/2201058906809272

PÅSKEØL FRA

ROMKUGLER FRA

BAKS DELI & BAKERY

I et stærkt samarbejde med Baks Deli & Bakery, har vi muligheden for at sælge en bakke med 15 stk. af deres prisvindende romkugler. For hver bakke der bliver solgt, går der 50 kr. til forskning i sclerose.

Æsken består af et blandet udvalg af bagerens mest eftertragtede romkugler, der er en sikker vinder på et kaffebord i påsken.

Salget foregår i tre perioder;

1) Salgsperiode fra d. 1. februar til 4. marts

2) Produktionsperiode

3) Leveringsperiode ca. 14. marts

Æskerne kan købes af både private og virksomheder - og holdets samlede bestilling bliver leveret til en fællesadresse, der udvælges i samarbejde med holdets kaptajn. Romkuglerne produceres dagen før levering og er pakket i isolerende materialer. På køl kan romkuglerne holde i 14 dage, men de kan også fryses ned for at forlænge holdbarheden.

Bestillingerne laves på en lukket webshop, som kun Cykelnervens ryttere har adgang til.

HØJDEMETER

SPONSORATER

Kort inden afrejse til Frankrig igangsætter vi jagten på højdemetersponsorater, hvor de kørte højdemeter bliver omdannet til donationer til forskning i sclerose.

Hver rytter spørger om sponsorater i sit netværk, baseret på det antal højdemeter der venter på årets fire etaper.

Eksempelvis vil en rute med 10.000 højdemeter kunne skabe en donation på 500 kr., hvis en sponsor giver 5 øre pr/højdemeter.

Det er et stærkt værktøj som hvert år samler en masse vigtige penge ind til forskning i sclerose.

”Cykelnerven kører lige i hælene på de største personligheder i Tour de France-historien. Her får man som rytter lov til at træde i pedalerne på de præcis samme bjergsider som stjernerytterne. Alle rytterne på holdene deler en passion for cykling og har et ufatteligt stærkt sammenhold. For mig er det en stor ære at få lov til at køre med.”

I Danmark lever mere end 18.000 mennesker med diagnosen Multipel Sclerose. Antallet af danskere med sclerose er fordoblet på bare 20 år, og hvert år får omkring 600 nye diagnosen. To ud af tre er kvinder, og de fleste får diagnosen, når de er i starten af karriere- og familielivet.

Sclerose er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, hvor immunsystemet angriber og nedbryder nervecellerne i hjernen og rygmarven.

Når nerverne bliver beskadiget, kan de ikke sende klare signaler til kroppen. Mennesker med sclerose oplever derfor ofte føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller såkaldte kognitive symptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Endnu findes der ingen kur mod sclerose, og kun halvdelen af alle med sclerose modtager effektiv behandling for deres sygdom. Derfor er ny forskning essentiel for at skabe viden, der kan sikre bedre medicin og stoppe den negative udvikling.

For ingen ved endnu helt præcis, hvorfor nogen får sclerose – og andre ikke.

Læs mere om sclerose på:

www.scleroseforeningen.dk/hvad-er-sclerose

HVAD ER SCLEROSE?
- Dennis Ritter, ambassadør for Cykelnerven

FORSKNING GIVER VIDEN

OG VISIONER FOR FREMTIDEN

Forskning har gennem årene givet os mange svar på mysteriet om sclerose. Nu ved vi blandt andet, at sclerose skyldes et sammenfald af arvelige faktorer kombineret med en eller flere miljøfaktorer. Men der er brug for mere viden, hvis vi skal vinde kampen mod sclerose.

Danmark har en trist verdensrekord, når det kommer til antallet af mennesker med sclerose. I Danmark er ca. 1 ud af 350 danskere ramt af sclerose, mens det på verdensplan kun er 1 ud af 3.000. Der er med andre ord 9 gange større risiko for at få sclerose som dansker, end hvis du er født i for eksempel Frankrig.

Helt nye tal viser desværre også, at der kun går fem år fra diagnose til sidste almindelige arbejdsdag – en dårlig statistik, som vi skal gøre alt for at ændre. Og det kræver, at vi bliver ved med at forske.

Med bedre medicin til alle typer af sclerose og mere viden om effektive træningsmetoder eller kost kan vi nemlig hjælpe med at fastholde de mange, unge danskere med sclerose på arbejdsmarkedet samt give dem et godt liv på trods af sclerosen.

Sagt på en anden måde; forskning er stadig vores stærkeste våben i kampen mod sclerose.

Kampen for en verden uden sclerose er heldigvis også en historie om mange år med forskningssejre. Blandt andet takket være de midler, det hvert år lykkes os at indsamle gennem Cykelnerven. For vi kæmper for og tror stærkt på en verden uden sclerose.

For 25 år siden kunne sclerose ikke behandles. Nu findes der et stort udvalg af effektiv medicin til mennesker med attakvis sclerose - og det er en kæmpe sejr!

Vil du læse om flere forskningssejre? Tag sammen med os et tilbageblik på mere end 60 års forskning i kampen mod sclerose:

www.scleroseforeningen.dk/forskningssejre

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Indsamlingsoversigt 2024 by red-scleroseforeningen - Issuu