Del. 3: Ventilation og indeklima – teknisk del 3.1 Ventilationsanlægs typer og luftfordelingssystemer Der er næppe tvivl om, at effektiv ventilation af bygningers indemiljøer er afgørende både i forhold til indeklima og reducering af risikoen for luftbåren smittespredning. I forbindelse med COVID-19 pandemien har der rejst sig et spørgsmål om, hvorvidt forskellige ventilationssystemer kan være med til at nedsætte smitterisikoen eller i modsat fald øge smitterisikoen. Dette notat omhandler principperne for forskellige ventilationsmetoder og en undersøgelse af, hvilke ventilationssystemer, der anvendes i forskellige byningstyper som fx boliger, daginstitutioner og hospitaler. Notatet gennemgår principperne bag de forskellige ventilationstyper, da forståelsen af dem, er en forudsætning for at finde ud af, hvilke krav der bør stilles til ventilation, hvis smitte eller overførsel af sygdomme skal undgås i indemiljøet. Baggrund Siden fremkomsten af SARS-CoV-2/COVID-19 (Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus2/Coronavirus Disease 2019) er risikoen for smitte i indemiljøer blevet diskuteret indgående [1–4]. Det er antaget – omend ikke bevist [4,5] – at hovedsmittevejene er (a) berøring af overflader eller tæt kontakt med personer med smitte og efterfølgende berøring af øje, næse eller mund og (b) luftvejsdråber ved hosten eller nysen. De råd, Verdenssundhedsorganisationen (WHO, World Health Organization) har givet til at undgå smitte, har derfor været hhv. god håndhygiejne, og at mennesker skal holde en afstand fra hinanden på mindst 1 m [1]. Det internationale samfund – heriblandt WHO – har været sen til at erkende, at der er en risiko for, at SARS-CoV-2 kan være luftbåren [1–4]. Her er det væsentligt at bemærke, at luftvejsdråber ikke betragtes som luftbårne. Ved luftbåren menes, at en virus kan smitte via dråber med en aerodynamisk diameter på mindre end 5 -100 µm [6,7] eller viruspartikler alene. Partikler af denne størrelse kan blive hængende i luften gennem længere tid. Fordi partiklerne ikke daler hurtigt ned og aflejres, kan de blive fanget i luftstrømme, som kan transportere partiklerne over afstande, der overstiger 1 m. En luftbåren virus kan derfor smitte over afstande, der er større end 1 m [6–10]. De luftbårne partikler har dog især en høj koncentration tæt ved smittekilden under 1 m og kan smitte kraftigt i dette område [11–17]. Det er samme område hvor der også er den høje koncentration af dråber. Det har af det internationale samfund været betragtet som et åbent spørgsmål, hvorvidt SARS-CoV-2 er luftbåren eller ej. Der er imidlertid en del, der taler for, at SARS-CoV-2 kan være luftbåren. Flere studier har vist at SARS-CoV-1 er luftbåren [18–22], og det er aldrig blevet bevist, at der er patogener, der kun er smitsomme via luftvejsdråber (her forstået som partikler > 5 µm) [5]. Herudover er måden, hvorpå luftvejsdråber kan omformes til de mindre luftbårne partikler velkendt: luftvejsdråber med en aerodynamisk diameter mindre end 60-100 µm fordamper, inden de kan nå at deponeres på overflader og bliver af den vej til luftbårne partikler [8,9,23]. Denne transformation fra luftbåren dråbe til partikel er blandt andet illustreret ved simulering af dråber der fordamper tidligt i udåndingsforløbet [24]. Hertil kommer, at menneskers udånding i udgangspunktet består af både luftvejs- og luftbårne partikler [5,10,23]. SARS-CoV-1 er ikke den eneste kendte luftbårne virus. Det har længe været vidst, at tuberkulose, mæslinger og skoldkopper er luftbårne [25], og studier har vist, at blandt andre MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome) [25,26] og influenza [27,28] kan være luftbårne. Der er foretaget in-situ målinger på sygehuse i Wuhan, Kina, der indikerer, at også SARS-CoV-2 kan være luftbåren [29,30]. Således har både ASHRAE (American Society of Heating, Refrigerating and Air Conditioning Engineers) [31] og REHVA (Federation of European Heating, Ventilation and Air Conditioning Associations) [32] i foråret 2020 anerkendt risikoen for, at SARS-CoV-2 kan være luftbåren. I juli 2020, efter at have modtaget et åbent brev fra 239 videnskabsfolk, hvori videnskabsfolkene opfordrer til anerkendelse af, at SARS-CoV-2 kan være luftbåren [2], anerkendte WHO også risikoen [1,33]. Skandinaver bruger op mod 90 % af deres liv indendørs [34], og det er bredt anerkendt, at ventilation er en af de mest effektive måder at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme i indemiljøer [35–40]. Ovenstående illustrerer og understreger, at effektiv ventilation af bygninger er afgørende både i forhold til
24
