Del 7 – Konklusion

Del 7 - Konklusion:

Pandemier har historisk set ramt verden på forskellige måder. COVID-19 præsenteres som en global pandemi, og der er mange spekulationer om konsekvenserne af denne krise for menneskers hverdag, herunder hvordan det påvirker deres arbejdspladser. I denne rapport diskuterer projektgruppen Danvak Covid-19 flere af de mest relevante forsknings- og praksisemner inden for medicinsk, arkitektonisk og ventilationsmæssige spørgsmål, der sandsynligvis vil blive stærkt påvirkede af COVID-19. For hvert af disse emner skaber pandemikrisen nye udfordringer. Rapporten har taget udgangspunkt i den nuværende pandemi med SARS Cov-2, men formålet er at tage ved lære af den nuværende situation og dermed forberede os på fremtidige lignende situationer. Under projektforløbet er spørgsmålet ”er SARS Cov-2 luftbåren eller ej”. Ved projektets afslutning er der stadig uenighed om den nye virus er luftbåren eller ej, men projektgruppen er kommet frem til, at det er et definitions- og nomenklaturproblem imellem faggrupper. Der er blevet arbejdet på en fælles forståelse og et definitionsskema er fremkommet som der er generel enighed imellem faggrupperne om. Skemaet kan ses i figur 2 i Resuméet. Skemaet er fremkommet ved en detaljeret fagteknisk gennemgang af problematikkerne, set ud fra de tre fagdiscipliner, hvilket kan læses i hovedrapporten. Projektet har valgt at bibeholde den skrevne stil fra hver faggruppe og dermed har vi ikke strømlinet rapporten. Hermed kan man se forskellighederne i de enkelte fag. Den vigtigste konklusion af samarbejdet er opdelingen af partikel størrelser i forhold til nær og fjernfelt. Opdelingen af de aktuelle anvendte benævnelser i den ventilationstekniske og den medicinske sektor samt enigheden om at benytte fællesbenævnelserne kort-, mellem- og langdistance smitte. At komme til denne enighed har været en lang og besværlig vej, da man specielt indenfor det medicinske fag felt skal tage hensyn til hele sundhedssektorens forhistorie og den måde man beskytter sundhedspersonalet mod smitte. Projektgruppen betragter derfor ovenstående som banebrydende. Selve iagttagelsen af hvordan smitte sker imellem mennesker og her henvises til figur 3 og 4 i Executive summary og hvordan virus overlever, har haft en stor betydning for hvordan projektgruppen har diskuteret løsninger for begrænsning af smitte. De fysiske forhold, virusbiologi, smitteegenskaber, materialer og måske vigtigst menneskelig adfærd er ALLE faktorer som spiller ind på hvordan en virus kan overleve, smitte og bringe samfundet ud af balance. Rent historisk har vi set lignende situationer, man har tidligere indført tiltag for begrænsning af smitte, men vi har i dagens samfund desværre ikke videreført de gamle erfaringer. Den kraftige urbanisering og den tætte nærkontakt vi i dag har, gør at vi bliver meget sårbare overfor smitsomme vira. Projektgruppen har elaboreret over tidligere benyttede tiltag og set på moderne måder at komme med løsninger på. Dette har resulteret i en oversigt (se figur 8 i Resuméet), der oplister hvad man kan gøre ved forskellige smittemåder, hvilke forholdsregler der skal tages og hvilke arkitektoniske- og ventilationsmæssige løsninger man kan benytte. Menneskelig adfærd kan være meget svær at ændre på. Man kan dog benytte sig af værktøjer indenfor arkitekturen, som fx bygningsindretning, nudging, berøringsfri mekanismer etc. For at yderligere at forebygge smitte kan man anvende tekniske løsninger. Derfor er alle kendte ventilationstekniske muligheder gennemgået med forslag til hvad man kan gøre omkring ventilation, luftmængder, luftfugtighed etc. Det er meget vigtigt at vi indfører nye krav til nybyg, så vi har forberedt

vores kommende bygninger til de periodevis forøgede ventilationsmængder, samt at vi under renoveringer ligeledes tilgodeser ventilationstekniske løsninger, som kan hjælpe med at begrænse smitte. Vi ser desværre også at kontaminering af ventilationsanlæg meget ofte sker pga. ringe drift og vedligehold af anlæg, hvorfor der skal sættes stor fokus på dette område. Beskidte filtre eller ventilationskanaler er rene bomber under folkesundheden, samtidig med at energiforbruget ved dårligt driftede- eller vedligeholdte ventilationsanlæg er en unødig energisluger. Fundamentet for at kunne opdage, se og bedømme koncentrationen af vira og smittespredningsstyrken, er målemetoder. Her tænker vi både på medicinske og ventilationstekniske målemetoder. Det er i projektgruppen konkluderet at vi mangler betydelig forskning og væsentlig bedre værktøjer for at kunne måle smitte og smitte spredning. Rapporten gennemgår også dette. Projektgruppen er derfor enige om, at der mangler yderligere undersøgelser og forskning indenfor både medicin, arkitektur og ventilation for at være bedre klædt på til fremtiden, men også menneskets adfærd skal inddrages i denne forskning. Projektgruppen foreslår derfor at der etableres et ”Center for Epidemisikre Sunde BYgninger” (CESBY), (se figur 9 i Resumé). Her skal man samle medicinere, adfærdsforskere, arkitekter, fysikere, ventilations- og bygningsfolk og arbejdere videre på at finde fremtidens løsninger for hvordan vi skal indrette vores bygninger, påvirke menneskets adfærd og hvilke teknikker der skal fokuseres på. Alt dette som en ”folkesundhedens advokat” og for at skabe en balance i forhold til regeringens mål om CO2- og energireduktion. Vi ser også at dette center ”CESBY” skal hjælpe vores regering og styrelser til at komme med opdaterede love, reglementer, anvisninger og standarder, så vi får et sunder, bedre og energi- og klimamæssigt mere optimalt byggeri i Danmark. Med yderligere forskning indenfor de områder vi i denne projektgruppe har beskæftiget os med, kan vi måske nedsætte de årlige influenzaepidemier og forkølelse, som årligt koster den danske samfund milliarder i tabt arbejdsfortjeneste pga. sygdom og hospitalsindlæggelser. Det er her vigtigt at fastslå, at uden et tværgående forskningssamarbejde, vil vi aldrig lykkedes med at opnå de ønskede mål. Vores rapport er meget lang og på visse områder teknisk meget kompliceret, hvorfor der er skrevet et kort Resumé. Ønsker man yderligere uddybning henvises der til hovedrapporten. For at få synspunkter og nye ideer omkring vores rapports indhold, blev der afholdt en konsensuskonference med inviterede parter fra sundhedssektoren, rådgiverbranchen, bygningsejere, indeklimaforskningen og ventilationsbranchen. I rapportens bilag er der sammendrag af denne konference og konferencedeltagernes input.

Vigtige pointer:

1. Projektgruppen var etableret med forskere og specialister indenfor medicin, tekniske fag som ventilation og VVS samt arkitektur i Danmark.

2. Projektgruppen har opstillet en model for fælles definitioner for smittespredning som danner fælles sproglig forståelse mellem forskellige fagligheder indenfor dette område.

3. Projektgruppen har forsøgt at illustrere smittespredning i bygninger og viden som kan bruges til at identificere nye tekniske og arkitektoniske løsninger. De fysiske forhold, infektionsbiologi, smitteegenskaber, materialer, tekniske løsninger bl.a. ventilation og menneskelig adfærd inkl. person-flow i bygninger har stor betydning for smittespredning.

4. Projektgruppen har tydeliggjort, at der mangler viden omkring nogle af de fysiske forhold af betydning for overlevelse af virus. Der mangler således teknisk-, adfærds- og medicinsk viden, for at vi i fremtiden kan designe, bygge og indrette bygninger til at modstå nye pandemier.

5. Økonomiske, psykiske og sociale omkostninger i en pandemi er en anden vigtig parameter, som ikke blev en del af projektet, men dette bør have fokus i fremtidig forskning.

6. Projektgruppen anbefaler etablering af et tværfagligt ”Center for Epidemisikre Sunde Bygninger” (CESBY) indenfor infektionsmedicin, fysik, social adfærd, arkitektur og teknik for at imødekomme fremtidens behov for en lav smitterisiko – både i eksisterende byggeri og nybyggeri.

Alle deltagere i projektgruppen skal takkes for det store og dedikerede arbejde der er lagt i denne rapport. Langt over halvdelen af arbejdet er udført på frivillig basis og med økonomisk hjælp og støtte fra projektdeltagernes egne organisationer. Sidst men ikke mindst, skal der lyde en stor tak til Realdania for den økonomiske støtte til projektet, uden denne var vi ikke kommet i mål. I et håb om at dette projekt må fortsætte efter ovenfor nævnte koncept og i fremtiden skabe nye trends og retningslinjer indenfor dansk byggeri, siger Danvak tusinde tak for samarbejdet.