Arkitektur og adfærdsdesign Det er ved at gennemtænke og bearbejde byggeriets formål, funktionalitet og æstetik, at rammerne for det moderne menneskes livsudfoldelse skabes: Hjemmet, institutioner, uddannelse, arbejdspladser, kultur- og idrætsfaciliteter - bygningsudformningens grundlæggende designparametre, kan koges ind til rum, rumforløb, flow gennem bygningen og ikke mindst lys. Samfundsidealer rundet af en demokratisk tankeforestilling baner vejen for nye urbane sammenhænge og nye bygningsværker. I denne sammenhæng benytter arkitekten sig i stor stil af det såkaldte Nudgingprincip til at frembringe den optimale brug af et nyt bygningsværk. I samfundsvidenskaben taler man overordnet set om nudging som en metode til at ændre borgeres adfærdsmønstre, her i en mere hensigtsmæssig retning. I arkitektonisk henseende benyttes nudging og adfærdsdesign i byggerier, hvor der blandt andet er behov for en bygningsintegreret wayfinding-strategi, der skal guide personer den rigtige vej i byggeriet eller hindre uvedkommende adgang f.eks. af sikkerhedsmæssige årsager til bestemte områder i byggeriet. Et godt eksempel er det moderne hospitalsbyggeri, hvor strategien anvendes til at skabe tryghed for patienter og pårørende, når de skal bevæge sig rundt mellem et hospitals mangeartede destinationer. I arkitektbranchen benyttes evidensbasseret design, hvor Healing Architecture som begreb understøtter funktionalitet og flow i komplekse byggerier. Ved bevidst at formgive med afsæt i f.eks. dagslys, udsigt til grønne områder og kunst kan arkitekten gennem subtil nudging dirigere bevægelsesmønstrene i et meget komplekst byggeri. Hermed lettes arbejdsgangen ikke blot for det sundhedsfaglige personel, men patienter stimuleres tilsvarende ved at befinde sig i rum karakteriseret af positive distraktionselementer. Dette kommer til udtryk i Rigshospitalets nybyggede Nordfløj, hvor udsigten mod Fælledparken og Højblokken benyttes til at understøtte patienternes bevægelsesmønstre, der intuitivt dirigeres af stedsansen. Stedsansen pirres og stimuleres ligeledes ved den markante brug af bygningsintegreret kunst. På Rigshospitalet er to centrale trapper placeret meget synligt som to markante kunstværk, der opfordrer patienter og personale til at benytte trapperne fremfor elevatorerne.
Billeder: Trappe 1 (Malene Landgreen), Trappe 2 (Erik A. Frandsen) Foto: Adam Mørk
18
