Del 7 - Konklusion: Pandemier har historisk set ramt verden på forskellige måder. COVID-19 præsenteres som en global pandemi, og der er mange spekulationer om konsekvenserne af denne krise for menneskers hverdag, herunder hvordan det påvirker deres arbejdspladser. I denne rapport diskuterer projektgruppen Danvak Covid-19 flere af de mest relevante forsknings- og praksisemner inden for medicinsk, arkitektonisk og ventilationsmæssige spørgsmål, der sandsynligvis vil blive stærkt påvirkede af COVID-19. For hvert af disse emner skaber pandemikrisen nye udfordringer. Rapporten har taget udgangspunkt i den nuværende pandemi med SARS Cov-2, men formålet er at tage ved lære af den nuværende situation og dermed forberede os på fremtidige lignende situationer. Under projektforløbet er spørgsmålet ”er SARS Cov-2 luftbåren eller ej”. Ved projektets afslutning er der stadig uenighed om den nye virus er luftbåren eller ej, men projektgruppen er kommet frem til, at det er et definitions- og nomenklaturproblem imellem faggrupper. Der er blevet arbejdet på en fælles forståelse og et definitionsskema er fremkommet som der er generel enighed imellem faggrupperne om. Skemaet kan ses i figur 2 i Resuméet. Skemaet er fremkommet ved en detaljeret fagteknisk gennemgang af problematikkerne, set ud fra de tre fagdiscipliner, hvilket kan læses i hovedrapporten. Projektet har valgt at bibeholde den skrevne stil fra hver faggruppe og dermed har vi ikke strømlinet rapporten. Hermed kan man se forskellighederne i de enkelte fag. Den vigtigste konklusion af samarbejdet er opdelingen af partikel størrelser i forhold til nær og fjernfelt. Opdelingen af de aktuelle anvendte benævnelser i den ventilationstekniske og den medicinske sektor samt enigheden om at benytte fællesbenævnelserne kort-, mellem- og langdistance smitte. At komme til denne enighed har været en lang og besværlig vej, da man specielt indenfor det medicinske fag felt skal tage hensyn til hele sundhedssektorens forhistorie og den måde man beskytter sundhedspersonalet mod smitte. Projektgruppen betragter derfor ovenstående som banebrydende. Selve iagttagelsen af hvordan smitte sker imellem mennesker og her henvises til figur 3 og 4 i Executive summary og hvordan virus overlever, har haft en stor betydning for hvordan projektgruppen har diskuteret løsninger for begrænsning af smitte. De fysiske forhold, virusbiologi, smitteegenskaber, materialer og måske vigtigst menneskelig adfærd er ALLE faktorer som spiller ind på hvordan en virus kan overleve, smitte og bringe samfundet ud af balance. Rent historisk har vi set lignende situationer, man har tidligere indført tiltag for begrænsning af smitte, men vi har i dagens samfund desværre ikke videreført de gamle erfaringer. Den kraftige urbanisering og den tætte nærkontakt vi i dag har, gør at vi bliver meget sårbare overfor smitsomme vira. Projektgruppen har elaboreret over tidligere benyttede tiltag og set på moderne måder at komme med løsninger på. Dette har resulteret i en oversigt (se figur 8 i Resuméet), der oplister hvad man kan gøre ved forskellige smittemåder, hvilke forholdsregler der skal tages og hvilke arkitektoniske- og ventilationsmæssige løsninger man kan benytte. Menneskelig adfærd kan være meget svær at ændre på. Man kan dog benytte sig af værktøjer indenfor arkitekturen, som fx bygningsindretning, nudging, berøringsfri mekanismer etc. For at yderligere at forebygge smitte kan man anvende tekniske løsninger. Derfor er alle kendte ventilationstekniske muligheder gennemgået med forslag til hvad man kan gøre omkring ventilation, luftmængder, luftfugtighed etc. Det er meget vigtigt at vi indfører nye krav til nybyg, så vi har forberedt
124
