__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

GRØN VÆKST

På trods af et år med modgang står dansk industri stærkt i den grønne dagsorden s. 8

s. 16-19 Power-to-X skal føre Danmark i klimamål

s. 22-25 5 IT-direktører frem for en klimaambition

s. 26-29 20 danske kommuner viser verden klimavejen


2

»Coronakrisen har kastet Europa ud i den største krise siden anden verdenskrig. Derfor skal vi have sat gang i væksten og genstarte dansk økonomi« Lykke Friis, Tænketanken Europa

s. 12

Partnere

www.businessinsights.dk

Kolofon: Redaktør: Henrik Malmgreen Layout: Vratislav Pecka Udgivet af Business Insights: Ditte Dyhr ditte@businessinsights.dk


3

Indhold 04

Skrigeballon eller løsning…? Er Greta Thunberg mere og andet end en skrigeballon…? Jeg synes, vi skal lade svaret blæse i vinden - eller måske rettere i vindkraften - for sagen er jo, at selv om en skolepige står med tårer i øjnene på talerstolen i UN’s hovedkvarter i New York og med grådkvalt stemme skælder ud på verdens politikere, ja så sker der meget inden for den grønne omstilling. Der sker rigtig meget.

06

Grønne investeringer skaber tusindvis af nye job

07

Den danske teglbranche kan sagtens gøres grøn og miljøvenlig

08-11

På trods af et år med modgang står dansk industri stærkt i den grønne dagsorden Coronakrisen har givet dansk økonomi en mavepuster. Men samtidig har den været en øjenåbner for, hvorledes dansk industri og eksport kan komme styrket ud på den anden side. Grøn teknologi og grøn omstilling er midlet - men det kræver politisk opbakning.

12

Grøn teknologi skal genstarte dansk eksport

13

Ny IT-løsning skal reducere madspild

14-15

Bæredygtigt byggeri er snart en de facto standard

16-19

Power-to-X skal føre Danmark i klimamål Vind- og sollenergi har vi masser af i Danmark, men vi skal have endnu mere - især vindkraft. Vindmøller i stor stil skal nemlig være med til at drive det mest ambitiøse energiprojekt nogensinde.

20

Danske SMV’er skal med på verdensmålene

21

Corona-krisen har været en miljømæssig øjenåbner

22-25

5 IT-direktører frem for en klimaambition Grøn omstilling kommer ikke af sig selv. Grøn omstilling kræver teknologi. Teknologi, der til stadighed vinder frem og integreres i alle samfundets sektorer. Teknologi, der kommer til at byde på muligheder, vi endnu kun har set konturerne af. Nogle af disse blev i sensommeren ridset op på Sustainability Forum hos Microsoft Danmark i Lyngby.

26-29

20 danske kommuner viser verden klimavejen

30-31

Dataindsamling er vigtig for den grønne omstilling

32-33

Et klistermærke er ikke nok for grøn omstilling i den offentlige sektor

34-35

Hvad er bæredygtighed - det er faktisk åbent for fortolkning

36-37

Nu er træ for alvor på vej ind i byggeriet Træ kan i høj grad gøre et byggeri mere grønt og bæredygtigt, men indtil nu har sikkerheden været det store benspænd. Det er der dog nu kommet en afklaring på. Ansvaret er så at sige fordelt.

38

Grøn omstilling i trafikken sparer CO2

39

Teknologi giver bedre bygningsøkonomi og bedre indeklima

40

Afgifter alene er ikke vejen mod et mindre CO2 aftryk

41

Vi er grønne - og det har vi altid været

42-43

Insights…


4

Leder

Skrigeballon eller løsning…? Er Greta Thunberg mere og andet end en skrigeballon…? Jeg synes, vi skal lade svaret blæse i vinden - eller måske rettere i vindkraften - for sagen er jo, at selv om en skolepige står med tårer i øjnene på talerstolen i UN’s hovedkvarter i New York og med grådkvalt stemme skælder ud på verdens politikere, ja så sker der meget inden for den grønne omstilling. Der sker rigtig meget. eg vil lade det være op til den enkelte at vurdere seriøsiteten af det, man vel mest af alt kan kalde for et mediestunt. Problemet er nemlig, at Greta Thunberg kun skælder ud. Hun kommer ikke med forslag til løsninger, og hun nævner ikke med ét eneste ord nogle af de mange tiltag, der rent faktisk sker over hele verden med henblik på at sænke det globale CO2 aftryk. Donald Trump har en forkærlighed for fossile brændstoffer og har ligeledes trukket USA ud af den internationale klimaaftale. Men da jeg sidste sommer deltog i C40 World Mayors Summit i København, hørte jeg borgmester Eric Garcetti fra Los Angeles sige ”Even when The White House is out, we are in”. Mere end 400 byer og borgmestre i USA arbejder således aktivt med bæredygtig byudvikling på baggrund af arbejdet i C40 netværket. Det samme gør vi i Danmark, hvor Samsø og Sønderborg kommuner for nylig har fået godkendt deres klimaplaner af C40 Cities Climate Leadership Group netværk, der består af 90 af verdens største og mest innovative byer - blandt andre København. Derudover arbejder 18 andre danske kommuner på at opnå det samme i det Realdania initierede DK2020 netværk, hvor grøn omstilling og bæredygtighed er i fokus. Så selv om mange mener, at de nationale politikere snakker mere, end de handler, sker der altså noget lokalt - og det samme gør der ude i virksomhederne. »Det er ikke kun nationer, der kan lave klimaplaner. Det kan virksomheder også«. Sådan sagde Cecilie Beck, studievært på TV2 Nyhederne, da hun i september måned var moderator på Microsoft Sustainability Forum hos Microsoft Danmark i Lyngby.

Ordene faldt med direkte adresse til den amerikanske softwaregigant, der ikke alene har en vision om at være CO2 negativ i 2030, men i 2050 vil have fjernet al historisk CO2 udledning, siden Bill Gates i 1975 startede virksomheden hjemme i familiens kælder i Seattle. Mange andre virksomheder, eksempelvis danske Velux, har også truffet en beslutning om på den måde at rette op på fortidens synder. Men - kan vi vende udviklingen på globalt plan? Det er ved at være sidste udkald, men jeg håber det. På Grøn Vækst vil vi i hvert fald gøre, hvad vi kan for at sprede de gode historier og de gode budskaber. Vi vil være med til at skabe inspiration og synergi på tværs af brancher og sektorer, og vi vil fortælle omverden om de klimateknologiske kompetencer, vi råder over i Danmark. Med disse ord siger jeg velkommen til første udgave af Grøn Vækst. Med venlig hilsen Henrik Malmgreen

Henrik Malmgreen Redaktør


FÃ… INDSIGT... HEALTHTECH FINTECH

LIFE SCIENCE

DETAILHANDEL DIGITAL TRANSFORMATION INDUSTRI KLIMA

PRODUKTION BYGGERI

www.businessinsights.dk


6 Umiddelbart bliver det byggebranchen, der vil få mest glæde af den jobskabelse, som beregningerne fra IDA og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indikerer. FOTO: IDA

Grønne investeringer skaber tusindvis af nye job Ingeniørforeningen IDA og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på det - og resultatet er klart. Over de næste 10 år kan grønne investeringer skabe masser af nye arbejdspladser. Af Henrik Malmgreen

D

et er ikke så længe siden, mange trak på smilebåndet, når talen faldt på bæredygtighed og grøn omstilling. Det blev opfattet som lidt luftigt og måske endda lidt frelst. I hvert fald noget, man ikke for alvor behøvede forholde sig til. I dag ser verden meget anderledes ud. Virksomhederne har fundet ud af, at det at tænke grønt ikke blot er noget, omverdenen forventer. En grøn forretningsstrategi kan i høj grad også ses på bundlinjen. Nu er det dokumenteret, at det grønne bæredygtighedsunivers også skaber arbejdspladser. Ingeniørforeningen IDA lancerede i maj måned sit klimasvar »Transport og energiløsninger 2030« som opfølgning på regeringens klimaplan, og i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har man nu foretaget en beregning, der viser, at ud over at indfri regeringens målsætning om reduktion af CO2 udslippet, vil initiativet også være med til at skabe 415.000 nye jobs over en 10-årig periode.

Et klimamæssigt Kinder-æg »I en post-coronatid med stigende arbejdsløshed og økonomisk krise er grøn genstart på alles læber. Derfor spiller det ind i den politiske dagsorden, at vi nu kan komme med konkrete beregninger, der viser, at massive investeringer i klimaløsninger kan skabe mange gode og grønne job i Danmark,« siger formand for IDA, Thomas Damkjær Petersen. Han anbefaler endvidere investering i energieffektivisering samt produktionsanlæg fremfor import af brændsel og siger videre: »Vælger vi at investere klimaklogt i den grønne omstilling, opnår vi for det første at nå regeringens målsætning

Thomas Damkjaer Petersen kalder organisationens klimasvar for et Kinder-æg, der rummer hele 3 ting. Dels bliver Danmark grøn frontløber, dels kommer investeringerne retur, og endelig skabes en række nye job. FOTO: IDA

om at reducere CO2 udslippet med 70 pct. i 2030 samt at gøre Danmark til grøn frontløber i forhold til omverden. For det andet får vi investeringerne retur, blandt andet i form af besparelser på fossilt brændsel, og for det tredje skaber vi en masse job til en række faggrupper til gavn for erhvervslivet«, siger altså Thomas Damkjær Petersen og kalder effekten for et klimamæssigt Kinder-æg.

Der skal fokus på kompetence Med 181.000 årsværk fordelt over 10 år skaber de anbefalede projekter i IDAs’ klimasvar mest beskæftigelse i byggeog anlægsbranchen, mens industrien bidrager med 128.000 årsværk, og service bidrager med godt 103.000 årsværk. 53 pct. af jobbene vil blive besat med faglært arbejdskraft, mens 22 pct. vil blive besat med ufaglært arbejdskraft. 7 pct. vil have en kort, videregående uddannelse, mens de resterende 18 pct. af jobbene vil blive besat af personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. »I den politiske debat har fokus længe været rettet mod at fastsætte en målsætning for den grønne omstilling for blot i mindre grad at rette sig mod, hvorvidt vi råder over den nødvendige kompetence for at nå i mål med am-

bitionerne. Derfor anbefaler vi, at der udarbejdes en national kompetencestrategi, der identificerer såvel behov som barrierer. På den måde kan vi løbende uddanne og efteruddanne medarbejdere med de nødvendige kompetencer,« siger Thomas Damkjær Petersen.

3 tværgående anbefalinger fra IDA • Danmark har brug for en langsigtet vision og en aktiv energiplanlægning. Energiplanlægningen skal både ske nationalt i energi-og klimaplaner og lokalt/ regionalt i relation til den kommunale planproces. • Forskning, udvikling og demonstration indenfor energi- og transportløsninger er nødvendig for, at Danmark kan nå sine klimamål. • Danmark har brug for en revision af afgifts- og tarifsystemerne indenfor transport og energi, så afgifter og tariffer bidrager til og ikke modarbejder den grønne omstilling.


7

Sponsoreret indhold

Den danske teglbranche på vej mod klimamålet Den danske teglbranche er godt på vej til at nå regeringens mål om 70 pct. reduktion af CO2 aftrykket - og selv om det altid er den sidste bid vej, der er den sværeste, er branchens direktør ikke i tvivl om, at man når målet. Når man tænker på, at vi tilhører en industri, der traditionelt set har haft et ry for at bruge rigtig megen energi, synes jeg godt, vi kan være lidt stolte. Allerede i dag er det lykkedes os at reducere CO2 aftrykket i vores produktion med 48 pct., men vi fortsætter naturligvis ufortrødent frem mod regeringens mål om 70 pct. reduktion i 2030«. Det siger Gitte Krusholm Nielsen, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Danske Tegl. Denne indsats er naturligvis ikke opnået sådan lige på en studs, men er resultatet af en årelang indsats, hvor såvel produkt- som driftsoptimering har været i højsædet. Ikke nødvendigvis fordi grøn omstilling har været skåret i neon som et mantra, men lige så meget fordi, der ifølge Gitte Krusholm Nielsen er tale om en branche, som historisk har været drevet ud fra et princip om, at et teglværk skal være en sund forretning. At der så samtidig er tale om en positiv sideeffekt på klimasiden, er jo kun en fordel.

byggemateriale, der holder i generationer, dels at alt spild i produktionen er elimineret. »Alt kasseret materiale - f.eks. en brænding, der er gået galt - genbruges, lige som års arbejde med optimeringer og investeringer betyder, at det idag er en stribe nyere anlæg, vores medlemsvirksomheder råder over. Anlæg, hvor man typisk fyrer med naturgas iblandet biogas«, siger Gitte Krusholm Nielsen videre. Hun føjer til, at de interne krav om forbedringsmål har været initieret lige siden 2002, og at man desuden har arbejdet med energiledelse på brancheniveau i samarbejde med Energistyrelsen.

En branche uden spild

Kan godt nå 100 pct.

»I dag er vi med i klimapartnerskabet for energiintensiv industri, og med en gennemsnitlig reduktion på 48 pct. for den samlede produktion i teglbranchen, synes jeg at vi har god grund til at være tilfredse«, siger Gitte Krusholm Nielsen videre og føjer til, at ud over den markante reduktion i CO2 aftrykket er der to andre glade budskaber at slå på tromme for. Dels at mursten er et særdeles miljøvenligt

Andre industrier har naturligvis også været gennem en omstillingsproces, men strategien om at tænke og arbejde energirigtigt fandt altså relativt tidligt vej til teglbranchen. Når man allerede i dag har nået en markant reduktion af CO2 aftrykket, vil et naturligt spørgsmål være, hvorledes man har forestillet sig at nå regeringens ambition om en reduktion på 70 pct. Som bekendt bliver det - uanset

Gitte Krusholm Nielsen De danske teglværker er allerede nået langt i bestræbelserne på at reducere branchens CO2 aftryk. Det er ifølge administrerende direktør i Danske Tegl i høj grad sket ved rettidig omhu - og man skal nok nå helt i mål, understreger hun FOTO: ELONA SJØGREN

branche - sværere og sværere at optimere, jo tættere, man kommer på mållinjen. Men det kan godt nås, mener Gitte Krusholm Nielsen: »Der er blandt andet sket en stor indsats i skiftet fra kul til naturgas, men sådan noget som øget brug af biobrændsel og grøn strøm ligger også i vore optimeringspipeline. Anvendelsen af grøn strøm kan f.eks. være relevant i forbindelse produktionen af mursten«, siger hun. Brændingsmæssigt har branchen bl.a. kigget på nye strømbaserede mikrobølgeteknologier i dele af produktionen. ”Det er ikke uden udfordringer, men vi giver ikke op!” slutter Gitte K. Nielsen af.

Danske Tegl • 0 pct. spild i produktionen af mursten. • 48 pct. CO2 reduktion i produktionen. • Mursten holder 100 pct. i generationer.


8

På trods af et år med modgang står dansk industri stærkt i den grønne dagsorden


9

Coronakrisen har givet dansk økonomi en mavepuster. Men samtidig har den været en øjenåbner for, hvorledes dansk industri og eksport kan komme styrket ud på den anden side. Grøn teknologi og grøn omstilling er midlet - men det kræver politisk opbakning. Af Henrik Malmgreen

Lars Sandahl Sørensen Ifølge administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, har de danske industrivirksomheder lige nu en unik chance for både at komme styrket ud af coronakrisen og vise omverden vejen frem i den grønne omstillings navn. Men det kræver en politisk funderet helhedsplan. FOTO: DANSK INDUSTRI

Usikkerheden om coronakrisen hænger som en tung skygge over dansk økonomi og danske virksomheder. I den situation er det vigtigt, at vi som samfund virkelig prioriterer pengene klogt med henblik på at håndtere krisen og sikre en langsigtet grøn genstart af Danmark«. Det sagde administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, i forbindelse med, at regeringen for nylig annoncerede etableringen af en coronapulje på 9,2 mia. kr. I Dansk Industri mener man altså, det er en klog beslutning, at regeringen understøtter, at Danmark både bedst muligt og hurtigst muligt kommer gennem krisen. Midlet er en økonomisk håndsrækning, og målet er at sikre en langsigtet, grøn genstart af landet. Men man kan med rette spørge om, hvilken forbindelse, der er mellem coronakrisen, og hvordan den skal sikre, at vi når regeringens ambitiøse mål om en reduktion af CO2 udslippet på 70 pct. i 2030. Koblingen er imidlertid ikke så fjern endda. Da nedlukningen af ikke bare Danmark, men verdenssamfundet var maksimal, dokumenterede satellitfotos således, hvorledes luftforureningen var i aftagende over blandt andet de mest industritunge regioner i Kina.

Coronakrisen var en øjenåbner Flere andre steder i verden var tendensen den samme, hvilket fik både politikere, NGO’er og ganske almindelige borgere til at komme med udsagn om, at det måske er på tide at give miljøet en chance. Samtidig har vi under krisen fundet ud af, at vi sagtens kan arbejde hjemmefra, at vi slet ikke behøver flyve så meget eller køre så meget i bil, så kombineret med det faktum at coronakrisen både har medført et styrtdyk i økonomien, og at vi faktisk er ret skrappe til grøn teknologi i Danmark, er koblingen åbenlys. Dansk industri

har netop nu et kæmpe potentiale, både for vækst og for at bære grøn teknologi frem. Dette synspunkt bakkes op af udenrigsminister Jeppe Kofoed (S), der via de danske ambassader ønsker at være med til at styrke danske virksomheders eksport af klimaløsninger. I den sammenhæng gør Lars Sandahl Sørensen opmærksom på, at det er vigtigt, at Folketingets partier i kampen mod krisen satser målrettet på at styrke forskningen - såvel i den offentlige forskning som i virksomhederne. Det vil gavne både eksporten og den grønne omstilling, mener DI-direktøren, som endvidere påpeger nødvendigheden af flere investeringer i grøn teknologi, hvis de høje klimaambitioner skal nås.

Danmark står ved en skillevej »Grundlæggende skal Danmark være klar til at sætte ekstra tiltag i gang med henblik på at sikre job og virksomheder, hvis vi bliver ramt af en anden bølge af coronakrisen. Hvis økonomien omvendt bedrer sig, som vi naturligvis håber på, bør vi gemme pengene til investeringer i uddannelse, modernisering af samfundet, infrastruktur samt klimaet. Kort sagt til at gøre Danmark stærkere«, siger Lars Sandahl Sørensen. Han mener, at Danmark står ved en skillevej - enten får økonomien permanente skader, eller også skaber vi nye muligheder for de danske virksomheder til gavn for landet. Derfor er Dansk Industri kommet med mere end 100 konkrete forslag til, hvorledes vi kan sikre ny vækst, sikre flere danske arbejdspladser og bedre velstand samtidig med, at der bidrages til den grønne omstilling. Udfordringen understreges af de beregninger, Dansk Industri foretog i foråret, som viste, at det danske bruttonationalprodukt inden årets udgang forventes at falde med mere end 7 pct., svarende til 160 mia. kr. Det er det største fald i fredstid, og hverken finanskrisen, oliekrisen i 70’erne eller Kartoffelkuren kommer til at nå coronakrisen til sokkeholderne.


10

Nødvendigt med en samlet plan

I

følge Dansk Industri er især to overordnede pejlemærker grundlaget for de mere end 100 forslag. For det første skal de kunne gennemføres hurtigt og effektivt. For det andet skal der være samklang med, hvorledes vi ønsker udviklingen i samfundet over de kommende år. Især set i relation til de investeringer, Dansk Industri mener må og skal foretages i den grønne omstilling. Lars Sandahl Sørensen understreger dog, at det naturligvis ikke er afgørende, at regeringen og Folketinget vedtager alle de mere end 100 forslag, men at man fra politisk hold er klar med

en samlet plan, der styrker eksporten, løfter forskningen og sætter gang i de grønne investeringer. Dansk Industris forslagsportefølje er opdelt i fem spor, der på hver sin vis skal bidrage til at bringe Danmark tilbage på et grønt vækstspor. De fem spor er: • Klimatiltag, der virker hurtigt. • Fremrykning af investeringer i infrastruktur og anlæg, som fremtidssikrer Danmark og øger mobiliteten af både varer og medarbejdere.

• • •

Styrket uddannelse, innovation og digitalisering - og dermed forskning og udvikling af nye ideer og løsninger. Danmark som stærk eksportnation - også i fremtiden. Flere penge mellem hænderne til borgere og erhvervsliv, så vi stimulerer forbruget hos danskerne, og giver virksomhederne noget tiltrængt likviditet.


11

Vi har handlekraften - brug den…! Anne Højer Simonsen Klimapolitisk chef, Dansk Industri FOTO: DANSK INDUSTRI

I

foråret fik Dansk Industri en klimapolitisk chef, nemlig Anne Højer Simonsen. Hun tiltrådte i en nyoprettet stilling, og hendes åbningsreplik er ikke til at tage fejl af: »Jo hurtigere vi rykker i Danmark, jo bedre er grundlaget for, at Danmark forbliver et grønt foregangsland«. Den udtalelse kunne man i sommer læse i magasinet DI Business, hvor den nye klimachef gjorde status over ambitionerne for sit kommende virke. Hun gjorde sig blandt andet til talsmand for, at erfaringen fra den handlekraft, det danske samfund har udvist i forbindelse med coronakrisen, bør anvendes i den klimaindsats, der ikke blot tilgodeser klimaet som sådan, men også skal være med til at kickstarte den danske økonomi her krisens i efterdønninger. Samtidig er hendes argument, at det gælder om at handle nu, hvis vi skal nå i mål

»I forbindelse med coronakrisen udviste Danmark handlekraft. Udvis den samme handlekraft i forbindelse med klimaindsatsen«

FAKTA Bæredygtighed ind i virksomheder Klimaindsatsen er nu så langt inde i erhvervslivets hverdag, at bæredygtighed indgår i forretningsstrategien i tre ud af fire virksomheder.

Anne Højer Simonsen, Klimapolitisk chef, Dansk Industri

med såvel klima som økonomi. Hun understreger videre, at meget allerede ér sat i gang. Regeringen har lanceret sin ambitiøse klimaplan, de 13 klimapartnerskaber er på erhvervslivets vegne kommet med deres bud på, hvorledes vi når klimamålet, lige som et unikt projekt i den danske energi- og transportbranche, der skal forvandle vindkraft til bæredygtig energi i brintform viser, hvorledes samfundet samlet set er parat til at tage ansvar.

KILDE: DANSK INDUSTRI

Danmark nummer 10 i EU Trods mange års indsats for genbrug, brænder vi stadig hovedparten af vores affald af. Derfor rækker det kun til en 10. plads i EU.

5 konkrete forslag fra Dansk Industri

1

Power-to-X er produktion af grønne brændsler, som kan anvendes, hvor der ikke direkte kan elektrificeres, eksempelvis i forbindelse med skibs- og flytransport, tung vejtransport samt tung industri. Power-to-X er en nødvendig forudsætning for fuld dekarbonisering i 2050. Der er behov for modning af teknologien til kommercielt bæredygtig storskala produktion. Dansk Industri foreslår, at der etableres en startpulje på i alt 2 mia. kr. til modning af teknologierne til kommerciel bæredygtig storskalaproduktion.

2

Vedvarende energi skal i 2030 være hovedkilden i Danmarks energiforsyning. Derfor skal der ske en markant udbygning af vedvarende energikilder i Danmark. I Energiaftalen fra 2018 er der aftalt etablering af 3 havvindmølleparker frem mod 2030 med en samlet kapacitet på op til 3 GW, og der er afsat 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af solceller og landvind etc. for perioden 2020-2024. Dansk Industri foreslår, at ambitionen for den danske havvindudbygning øges fra 3 GW i 2030 til 5 GW i 2030, og at der vedtages en klar udbygningsplan, hvor udbygningen fremrykkes. Samtidig skal de teknologineutrale udbud for sol og landvind styrkes og fremrykkes, så der afsættes yderligere 2 mia. kr. i perioden.

3

Bygge- og anlægssektoren tegner sig for en væsentlig del af CO2 udslippet i Danmark, og de klimamæssige perspektiver ved at finde nye veje til at få reduceret klimapåvirkningen vil være betydelige. Demonstrationsprojekter vil give bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører etc. erfaringer med, hvordan nye ideer, materialer etc. vil fungere i praksis og kan fremme

klimavenligt byggeri. Dansk Industri foreslår, at der etableres en statslig pulje på 500 mio. kr. til at gennemføre demonstrationsprojekter, der kan fremme klimavenligt byggeri, herunder eksempelvis projekter med fokus på nye materialekombinationer, f.eks. trækonstruktioner sammen med betonfundamenter samt anvendelse af præfabrikerede byggeelementer.

4

PSO-afgiften er under udfasning. Det sker ved, at en stadig større del af PSO-forpligtelsen hver år flyttes over på finansloven. Det var oprindeligt forventningen, at hele forpligtelsen ville være flyttet over på finansloven fra 2022, hvilket ville gøre 2021 til sidste år med PSO-afgift. Imidlertid forventes det nu, at det afsatte beløb vil være stort nok til, at der heller ikke i 2021 vil være en PSO-afgift. Dansk Industri foreslår, at afskaffe PSO’en med virkning fra og med andet halvår 2020. 2020-lempelsen vil i så fald være på ca. 650 mio. kr. (400 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd)

5

Kommunernes landsforening vurderer, at kommunerne aktuelt vil fremrykke anlægsopgaver for 2,5 mia. kr. i kølvandet på ophævelse af anlægsloftet. Derudover sker årligt indkøb på tværs af kommuner, forsyninger og andre offentlige organisationer på omkring 350 mia. kr. Den indkøbsvolumen skal målrettes for at understøtte en grøn omstilling i Danmark. Dansk Industri foreslår, at regeringen udarbejder en strategi for bæredygtige offentlige indkøb og igangsætter initiativer, der kan støtte den enkelte offentlige ordregiver i at købe bæredygtige varer og ydelser. Målet skal være, at 80 pct. af de offentlige vareindkøb i Danmark i 2025 skal være bæredygtige.

Vækst i grøn eksport Eterspørgslen stiger for grønne danske løsninger. Det viser opgørelsen over eksport af energiteknologi.


12

Danmark er et af verdens førende lande inden for grønne teknologier, men Corona-krisen betyder, at dansk eksport er sendt til tælling. Det forsøger Fremstillingsindustrien under Dansk Industri nu at lave om på. FOTO: FREMSTILLINGSINDUSTRIEN

Grøn teknologi skal genstarte dansk eksport Godt 850.000 danske job er direkte afhængig af eksport, og derfor gælder det om at få gang hjulene igen efter Corona-krisen. Det skal Danmarks grønne kompetencer hjælpe til med. Af Henrik Malmgreen

D

e lidt dystre udsigter for dansk eksport opfordrer både til nye måder at tænke på og nye tiltag. Tiltag, der skal iværksættes hurtigst muligt, og derfor nedsatte regeringen i starten af august otte genstartteams, der i fællesskab skal finde løsninger, som kan hjælpe dansk eksport tilbage på sporet. Et af dem er genstartteamet for Produktion og grøn teknologi, hvor Michael Lundgaard Thomsen, administrerende direktør i Aalborg Portland, er formand. Med i genstartteamet sidder også Jacob Kjeldsen, der er chef for Fremstillingsindustrien, og i midten af september afleverede man en række anbefalinger, som regeringen skal arbejde videre med. Anbefalingerne indeholder konkrete ideer og initiativer til, hvordan eksporten kan understøttes på såvel kort som længere sigt, og som kan finansieres af de godt 5. mio. kr., regeringen har dedikeret til formålet.

Fokus på virksomhedernes ønsker På tværs af alle otte genstartsteams er afleveret anbefalinger, som peger på at genetablere muligheden for erhvervsrejser, styrke likviditeten og udnytte eksportpotentialet i den grønne omstilling og digitalisering. En anbefaling er at etablere en fond til finansiering af grønne eksportløsninger, eksempelvis inden for vand, energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtighed generelt. »Det er vigtigt, at vi får gang i industriens eksport igen, og derfor har vi sammen med Lykke Friis fra Tænketanken Europa sat os for at spørge dem, det hele handler om, nemlig virksomhederne. I løbet af efteråret kommer vi til at besøge en del af medlemmerne med henblik på

Lykke Friis Tænketanken Europa FOTO: PRESSEFOTO

at indgå i en dialog om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi ønsker at identificere anbefalinger til, hvordan vi kan få sat skub i eksporten til gavn for både virksomhederne, medarbejderne og dansk økonomi«, siger Jacob Kjeldsen.

Dansk eksport bløder »Coronakrisen har kastet Europa ud i den største krise siden anden verdenskrig. Derfor skal vi have sat gang i væksten og genstarte dansk økonomi. Vi skal altså ikke kun tænke nationalt, men også se på, hvad vi kan gøre på europæisk plan. En stor del af vores eksport går jo netop til det europæiske marked«, siger Lykke Friis. Med midler fra Industriens Fond undersøger hun lige nu, hvilke udfordringer og barrierer, der har været på det indre marked i en tid med Corona-krise. Her spiller virksomhedernes input en afgørende og betydningsfuld rolle. Fra Fremstillingsindustriens sekretariat kommer man til at følge op på anbefalingerne til regeringen sammen med kolleger i Dansk Industri. Derudover sættes der fokus på eksport i fremstillingsindustrien via en kampagne under navnet: ”Fremstillingsindustriens Eksportcomeback”. Her vil

»Coronakrisen har kastet Europa ud i den største krise siden anden verdenskrig. Derfor skal vi have sat gang i væksten og genstarte dansk økonomi« Lykke Friis, Tænketanken Europa

det blandt andet være muligt at se videokampagnen ”Lykke i Fremstillingsindustrien”, hvor der også vil være eksempler på virksomheder med visionære grønne eksportløsninger.

850.00 job er på spil En ny analyse i Dansk Industri viser, at økonomien i Danmark er i sin bedste form, siden Danmark blev lukket ned i marts. Den helt store udfordring er imidlertid at genvinde eksportmarkederne. I 2019 eksporterede danske virksomheder for ca. 1.350 mia. kr., hvilket er et beløb, der svarer til 55 pct. af Danmarks BNP. Godt 850.000 danske job er direkte afhængig af eksport.


13

Sponsoreret indhold

I foråret lancerede fødevareminister Mogens Jensen en ny national madspildsdag. Columbus har sammen med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet kørt et forsøg med en mærkningsordning til fødevarebranchen. Det blev præsenteret på den nye, årlige mærkedag. FOTO: COLUMBUS

Ny IT-løsning skal reducere madspild Hvert år kassereres i Danmark 700.000 tons spiselig mad, hvilket svarer til næsten 4 pct. af den samlede CO2 udledning. En ny, digital mærkningsordning kan måske gøre noget ved problemet. Det har it-software, services- og konsulentvirksomheden Columbus et bud på. Kræver en fælles standard Bo Krogh Knudsen Industry Practice Lead hos Columbus FOTO: COLUMBUS

D

et at være klimavenlig har mange ansigter. Så selv om madspild måske ikke umiddelbart opfattes, som noget, der belaster klimaet, er det i høj grad et faktum. Ifølge Fødevarestyrelsen bliver i omegnen af 700.000 tons spiselig mad hvert år kasseret i Danmark, og selv om det er lettere sagt end gjort at få forbrugerne til at ændre vaner, når først fødevarerne står hjemme i køleskabet, er der i høj grad mulighed for at sætte ind i produktions-, distributions- og detailleddet. Det er der faktisk også rigtig god mening i, for selv om der hver dag bliver smidt betydelige mængder af mad ud i de danske husholdninger, sker det største madspild faktisk allerede inden maden sælges til forbrugerne. Det vil sige i processen fra produktion til salg. Madspild handler nemlig ikke kun om, hvad der går til spilde i husholdningerne. Det handler også om spildet under dyrkning og produktion, transport, håndtering og indpakning hos grossisterne og i butikkerne samt tilberedning og servering i restauranter og cafeer.

Vend spild til indtjening »Som eksempel kan jeg nævne en rugbrødsfabrikant, der på et tidspunkt fortalte mig, at mere end 40 pct. af den mængde rugbrød, virksomheden producerer, rent faktisk aldrig bliver spist af mennesker. Det kan der være mange forskellige årsager til, men der er ikke nogen tvivl om, at der sker et kæmpe madspild hele vejen igennem værdikæden«,

»Hos Columbus bakker vi op om at mindske madspild. Udveksling af data i værdikæden giver supermarkederne mulighed for at lagerstyre på batchniveau og dermed have oversigt over, hvilke varer der ligger med hvilken udløbsdato. Det giver dem mulighed for at optimere afsætningen» Bo Krogh Knudsen, Industry Practice Lead hos Columbus

siger Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practice Lead hos Columbus med speciale i, hvorledes fødevareindustrien kan optimere procedurer og processer. Hos Columbus har man i flere år arbejdet med dette område til gavn for virksomhederne, og ud over, at mindre madspild er godt i forhold til miljøet, er det rent faktisk også en god forretning. Fødevareindustrien opererer med forholdsvis lave marginer, og ifølge Bo Krogh Knudsen er det derfor et stort incitament at kunne øge indtjeningen. Udfordringen er imidlertid, at hele værdikæden skal bindes sammen, og for nærværende er man ikke lige godt rustet til det i alle kædens led.

»Siden vi gik ind i dette segment, har vi arbejdet med at gentænke, hvorledes processerne er gennem hele kæden, og som det er nu, er det i produktionsleddet, man vil være bedst i stand til at håndtere de nødvendige data, mens det kniber mere i distributions- og detailleddet«, siger Bo Krogh Knudsen. I de øvrige nordiske lande er man langt længere fremme i arbejdet med data i fødevareindustrien, men det behøver faktisk ikke være så kompliceret at komme i gang. »En 2D kode á la en QR-kode kan indeholde væsentlig mere information end den, stregkode, der anvendes i dag. Det betyder, at det er muligt at dele væsentlig mere information om f.eks. udløbsdato på en fødevare, hvilket både giver mulighed for at optimere kvaliteten i produktionsprocessen og sikrer forbrugeren en bedre oplevelse, f.eks. i kombination med de forskellige loyalitets apps. Udfordringen er imidlertid at definere og implementere en standardiseret teknologi«, siger Bo Krogh Knudsen, der også understreger vigtigheden af, at data kan nå helt ud i detailledets point of sales systemer.

Digital transformation for a better tomorrow Columbus sætter ansvarlighed og bæredygtighed højt på agendaen, og bidrager positivt til sociale og miljømæssige ændringer i samfundet. Deres formålserklæring "Digital transformation for a better tomorrow" sætter retningen for forretning og udtrykker, hvordan Columbus vil skabe en bedre fremtid for deres medarbejdere, deres kunder og verden. Columbus støtter aktivt op om flere af FN’s verdensmål, blandt andre: • #9: Industri, innovation og infrastruktur • #12: Ansvarligt forbrug og produktion • #13: Klimaindsats


14

Sponsoreret indhold »Corona-krisen har for alvor sat gang i anvendelsen af digitale værktøjer i byggebranchen, og meldingen er, at man også ønsker at anvende dem efter krisen«, siger administrerende direktør i Molio, Christina Hvid. FOTO: MOLIO

Udviklingskonsulent i Molio, Bo Riisbjerg Thomsen, glæder sig over, at hele byggebranchen er repræsenteret på den nye uddannelse »Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri« man tilbyder endvidere specifikt et kursus i Svanemærket. FOTO: MOLIO

Bæredygtigt byggeri er snart en de facto standard Interessen for bæredygtigt byggeri er stor. Blandt andet fordi samfundet kræver det. udfordringen lige nu er at få spredt kompetencen ud i hele værdikæden. Det arbejder Molio - Byggeriets Videnscenter på.

B

æredygtigt byggeri er ikke længere noget, man bare snakker om. Bæredygtigt byggeri er heller ikke længere noget, nogle få »frelste« opfører. Bæredygtigt byggeri har for alvor fået tag i den danske byggebranche, og årsagen er klar. Som en konsekvens af regeringens klimaplan og ambitionen om at reducere CO2 udslippet med 70 pct. i 2030 kræver samfundet ganske enkelt bæredygtigt byggeri. Flere af de store pensionskasser, blandt andre PensionDanmark, har besluttet udelukkende at opføre certificeret byggeri, og såvel investorer som brugere bakker ligeledes op om det. I en årrække har den tyske DGNB-ordning, der herhjemme administreres af Green Building Council Denmark, været den dominerende inden for erhvervsbyggeri, og det nordiske Svanemærke er også ved at komme med.

Hele branchen bakker op Det gælder især i forhold til boligbyggeri, fordi Svanemærket er et mærke, forbrugerne allerede kender fra mange andre produkter. Men hvilken certificeringsordning skal man

vælge hvornår? Det kan være svært at gennemskue, og derfor har Molio - Byggeriets Videnscenter med stor succes udbudt uddannelsen »Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri«, hvor det blandt andet er muligt at få viden om forskelle på de mange muligheder. »Jeg synes, det er glædeligt at opleve, at hele branchen er repræsenteret på uddannelsen. Det er både den projekterende del af branchen, bygherrerne, rådgiverne, ingeniørerne og arkitekterne, der melder sig, hvilket er godt, da det er vigtigt med dialog og erfaringsudveksling på tværs af hele værdikæden«, siger udviklingskonsulent Bo Riisbjerg Thomsen fra Molio.

Bergebet kan ikke gradbøjes Han siger videre, at bæredygtighed ikke kan gradbøjes som begreb, hvis vi som samfund skal opnå den ønskede effekt. I den sammenhæng er det vigtigt med en tværfaglig forståelse, der kan danne baggrund for en fælles referenceramme, og derfor er efteruddannelse samt vidensopbygning ifølge Bo Riisbjerg Thomsen vigtig. Han påpeger yderligere en væsentlig faktor.

»Interessen for bæredygtigt byggeri er stor, men den rådgivermæssige kompetence er ikke helt på plads endnu ude i branchen. Det skal vi have styr på, for et af fremtidens helt store krav til det bæredygtige byggeri bliver at kunne dokumentere, at man både som bygherre, projekterende og ikke mindst udførende overholder retningslinjerne. Blandt andet derfor går vores rådgiverkursus i dybden med værktøjerne LCAbyg og LCCbyg», siger Bo Riisbjerg Thomsen.

Digitaliseringsproces på steroider Digitalisering - blandt andet i forbindelse med proces- og materialedokumentation - er en væsentlig faktor for at komme i mål med ambitionerne. Den proces har så småt været i gang i byggeriet i en årrække, men Corona-krisen har for alvor sat skub i brugen af de digitale værktøjer. Værktøjer som for fleres vedkommende har været tilgængelige en rum tid, men som altså først nu virkelig er taget i brug. »I foråret lavede vi en undersøgelse om brugen af digitale værktøjer i byggebranchen. Den viser, at 3 ud af 4 virksomheder vurderer, at brugen af de digitale værktøjer


15

har været medvirkende til, at de har kunnet fastholde samme aktivitetsniveau som før krisen. Samme andel vurderer endvidere, at brugen af værktøjerne har medvirket til, at medarbejderne hurtigere og mere velvilligt har taget ny teknologi til sig, lige som mange virksomheder giver udtryk for, at effektiviteten er øget«, siger Christina Hvid, der er administrerende direktør i Molio.

Et ConTech Lab i støbeskeen

Molio er i spidsen for et nyt projekt finansieret af Industriens Fond og Realdania. Projektet hedder ConTech Lab og har fokus på at styrke byggebranchens produktivitet og bæredygtighed gennem øget brug af teknologi i alle dele af byggeriet. ConTech Lab forventes at gå i luften i løbet af efteråret. FOTO: SHUTTERSTOCK

Hun understreger endvidere vigtigheden af, at de digitale værktøjer har betydning for alle faggrupper. Men nok så interessant er det også, at undersøgelsen dokumenterer, at 9 ud af 10 af virksomheder i byggeriet forventer, at de vil fastholde den høje brug af de digitale værktøjer efter Corona-krisen. Brugen af de digitale værktøjer under krisen kan dermed bidrage til at accelerere den digitale omstilling i den danske byggebranche. Ønsket om stigende digitalisering og bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen har også medført, at Molio er udpeget til at stå i spidsen for en indledende forundersøgelse med henblik på at etablere en ny satsning på tværs af branchen med fokus på Construction Technology - forkortet ConTech - der meget bredt dækker hele økosystemet indenfor konstruktionsteknologi, lige fra cement og mursten til processer og data. Industriens Fond og Realdania har i første omgang tilsammen øremærket 10 mio. kr. til projektet.

Vadehavscentret i Ribe er et Realdania-støttet projekt, som udfordrer gængse konventioner ved deres brug af naturmaterialer og ved hjælp af nye metoder. FOTO: ADAM MØRK

Nyt fagligt forum for den danske byggebranche

C

ircular Build Forum er en ny årlig kongres, der fremover arrangeres af Molio. Den arrangeres første gang i Molios konferencecenter HUSET i Middelfart den 27. og 28. januar 2021, og målet er at aktivere hele branchen på tværs af værdikæden. Indholdet kommer til at byde på faglige sessioner med tilhørende workshops, lige som interesserede udstillere får mulighed for at deltage med en stand. Kongressen er initieret af Dansk Byggeri i samarbejde med Molio, Teknologisk Institut samt Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet. Circular Build Forum har til formål at samle resultater samt projekterfaring fra de mange nyskabende tiltag, der udspringer af det voksende fokus på cirkulær økonomi i byggeriet. Her skal altså være mulighed

for at branchens aktører frit kan drøfte ideer, der kan danne grobund for fremtidens byggeri.

• •

Fokus på cirkulær økonomi Der er tale om den første kongres af sin slags i Danmark, og den skal styrke netværket inden for cirkulær økonomi i byggeriet ved at understøtte videndeling samt erfaringsudveksling med henblik på at bidrage til at finde effektive og fremtidsorienterede løsninger til: • At etablere et velfungerende marked for handel med brugte byggematerialer og elementer. • At bygge med ”design by disassembly” in mente, så byggematerialer og -elementer nemmere genbruges.

At finde balancen mellem genbrug, genanvendelse og afbrænding/deponi for ”byggeaffald”. At udforske forskellige typer af forretningsmodeller, som tilgodeser byggeri og renovering i højeste kvalitet og dermed sikrer et byggeris mangeårige anvendelse. At finde balancen mellem arbejdsmiljøhensyn og selektiv nedrivning.

Digitalisering og bæredygtighed

M

olio har som målsætning at understøtte en digital og bæredygtig udvikling i byggeriet. »Strategi for digitalt byggeri« fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker at fremme bæredygtigt byggeri gennem digitale værktøjer. Strategien rummer 5 indsatsområder for øget digitalisering, og i forbindelse med bæredygtigt byggeri fokuseres især på en række digitale værktøjer, der skal gøre byggeriet mere da-

tabaseret og dermed transparent samt regulérbart i forhold til bæredygtighed. De værktøjer, som fremhæves i strategien, er LCAbyg (SBI), LCCbyg (SBI) samt udvikling af bygnings- og materialepas i EU (TBBM). I forbindelse med den strategiske målsætning samt i CSR-sammenhæng anser Molio det som vidensvirksomhed værende væsentligt at forholde sig til FN’s 17 verdensmål, herunder på hvilke områder vi i dag

yder en indsats. Molios produktportefølje rummer en række digitale værktøjer, konference- og formidlingsaktiviteter, der kan understøtte bæredygtig udvikling i byggeriet. Samtidig har Molio gennem en årrække udbudt bøger, konferencer, kurser og uddannelse i bæredygtigt byggeri. Internt arbejdes der på flere produktområder ligeledes med begyndende eller delvis bæredygtig produktion og drift.


16

Power-to-X skal føre Danmark i klimamål Vind- og sollenergi har vi masser af i Danmark, men vi skal have endnu mere - især vindkraft. Vindmøller i stor stil skal nemlig være med til at drive det mest ambitiøse energiprojekt nogensinde. Af Henrik Malmgreen


17

H

vis nogen er i tvivl om, hvad Power-to-X går ud på, er der ikke noget mærkeligt i det. Selve navnet signalerer jo en ubekendt X-faktor, og når begrebet bruges lidt i flæng i medierne, er der ikke noget at sige til, at forvirringen kan være total. Men grundlæggende kan man sige, at det med strøm som mellemstation handler om at konvertere vedvarende energi fra sol og vind til nye former for bæredygtigt brændstof. Brændstof, der primært henvender sig til transportsektoren i form af f.eks. flydende methanol- og ammoniakbaserede produkter. Allerede sidste sommer omtalte overborgmester i København, Frank Jensen (S) under C40 World Mayors Summit et projekt i samarbejde med energiselskabet Ørsted og Københavns Lufthavne. Et projekt, der netop bygger på Power-to-X konceptet, og i august i år lød så det officielle startskud. I det år, der er gået, er en række nye teknologipartnere kommet til, og en række af de store aktører inden for transportbranchen har også meldt sig.

Transportsektoren som medspiller Det er partnere som DSV Panalpina, A.P. Møller - Mærsk, Københavns Lufthavne og DFDS, der er nødvendige, hvis projektet skal blive en succes. Og med succes tænkes der ikke blot på teknologi, for i virkeligheden bygger Power-to-X mestendels på kendte teknologier. Den helt store udfordring ligger i at få projektet skaleret op i størrelse og dannet den produktions- samt distributionsmæssige infrastruktur, hvor det bliver økonomisk rentabelt. COWI er videnspartner på projektet, og Jeppe Grue, der er teknisk chef siger, at Power-to-X i virkeligheden handler om at stykke flere kendte teknologier sammen. Det nye er altså, hvorledes teknologierne skal arbejde sammen samt den mængde af flydende brændstof, der skal lande i tanken på skibe, fly og lastbiler. Selv om strøm er glimrende til personbiler eller en kort færgerute, dur strøm nemlig hverken i containerskibe, fly eller lastbiler på langfart.

Distribution bliver en udfordring »Ud over, at vi arbejder med, hvorledes teknologierne kan arbejde sammen, handler det altså også om at kunne skalere Power-to-X til industriel og kommerciel brug. Konvertering af vind- og solenergi til brint via elektrolyse og videre til flydende brændstof er der i sig selv ikke noget nyt i, men vi har ikke prøvet det i stor skala før«, siger Jeppe Grue. Han føjer til, at det ikke kun er selve produktionen i den størrelsesorden, der er en udfordring. Det er den samundsmæssige systemintegration også. Han understreger nemlig, at vi vil møde en række infrastrukturmæssige udfordringer. Dels i at brændstoffet så at sige skal produceres, når solen skinner, og vinden blæser, dels at det skal opbevares og endelig, at det skal distribueres. Jeppe Grue kan derfor sagtens forestille sig, at vi på sigt vil se et egentlig distributionsnet for den nye type brændstof ganske som vi kender det fra gasnettet eller det net af rørsystemer, der distribuerer flybrændstof fra produktionsstedet til flere af de større europæiske lufthavne.

Power-to-X kredsløbet starter med vedvarende energi fra vind- og solkraft. Næste trin er elektrolyse af vand, der giver brint og ilt. Brint kan direkte anvendes som energikilde til en række industrielle formål, eller kan i kombination med nitrogen fra luften konverteres til ammoniakbaseret brændstof, som blandt andet kan anvendes i skibsfarten. Via syntese, hvor brinten tilsættes kulstof i form af kuldioxid, er det muligt at skabe kulbrinter i såvel gasform som flydende form, der kan ende ud i slutprodukter såsom metanol, jetfuel samt benzin eller diesel. Tilførsel af biomasse kan også komme på tale. Hvis konceptet skal kunne skaleres op i tilstrækkelig størrelse, vil det imidlertid kræve en markant udbygning af den vedvarende energi. Yderligere en fordel ved Power-to-X konceptet er imidlertid, at overskudsvarme fra elektrolyseprocessen kan anvendes ledes ind i fjernvarmenettet. ILLUSTRATION: ENERGINET

FAKTA Fleksibilitet i og placering af Power-to-X produktion er vigtigt for fremtidens elnet. Ifølge Energinet er der imidlertid 5 væsentlige faktorer, der skal opfyldes, for at konceptet kan blive en succes: • • • • •

Større udbygning af havvind og offshore el-transmission. Etablering af brintinfrastruktur, der også muliggør eksport af brint. Den eksisterende gasinfrastruktur kan understøtte Power-to-X. Opbygning af brinttankningsstationer og ny el- eller brintinfrastruktur. Øget infrastruktur til transport af flydende brændsler.


18

Tre faser i Power-to-X

D

en overordnede vision for Power-to-X partnerskabet er at opføre projektet i tre faser på henholdsvis 10 megawatt, 250 megawatt og 1,3 gigawatt. Sammen med en trecifret millioninvestering fra de private virksomheder, der står bag projektet, skal ansøgt støtte fra Innovationsfonden bruges til at udvikle og opføre projektets

første fase på 10 megawatt elektrolysekapacitet og brintdistribution til tung vejtransport samt gennemføre projektudviklingen af projektets anden fase, hvor det er målet at skalere anlægget til industriel størrelse på 250 megawatt. Det er partnerskabets vision, at de to sidste faser på 250 megawatt og 1,3 gigawatt skal drives af havvind fra

en ny havvindmøllepark ved Bornholm, og at de skal stå klar i henholdsvis 2027 og 2030. Den endelige timing af de to sidste faser er afhængig af, hvornår strømmen kan leveres fra Bornholm. COWI og Boston Consulting Group fungerer som videnspartnere for projektet, der støttes af Region Hovedstaden og Københavns Kommune i tråd med kommunens ambitiøse politik for reduktion af CO2 udledning.

Hele værdikæden er med

E

n rapport fra Klimapartnerskabet for energi og forsyning vurderer, at bæredygtige brændstoffer i Danmark skal bidrage med en reduktion i CO2 udledningen på 1,9 mio. ton for at nå målet om at reducere den danske CO2 udledning med 70 pct. inden 2030. I forbindelse med ansøgningen til Innovationsfonden er partnergruppen gået sammen med Nel, Everfuel

og Haldor Topsøe, der alle tre er blandt de førende inden for produktion og distribution af bæredygtige brændstoffer. De tre virksomheder bliver partnere i projektets første fase på 10 MW og i udviklingen af projektets anden fase. Med tilføjelsen af de tre nye projektpartnere dækker projektet nu hele værdikæden for produktion og distribution af brint og bæredygtige brændstoffer og understreger

dermed den styrkeposition, som Danmark har inden for grøn teknologi. Gennem en fokuseret indsats fra både industrien samt politiske beslutningstagere og myndigheder har Danmark muligheden for at opbygge en ledende position inden for Power-to-X og skabe en ny industriel styrkeposition, der kan skabe et betragteligt antal arbejdspladser og nye forretningsmuligheder for danske virksomheder.


KØBENHAVNS LUFTHAVNE

DSV PANALPINA

»Københavns Lufthavne har en ambition om at være klimaneutral i 2050, og der er ikke nogen tvivl om, at flytrafikkens evne til at blive grøn er afgørende, hvis vi skal nå det mål. Vi har allerede igangsat en massiv indsats, når det gælder brug af bygninger og materiel, men flyene står for langt hovedparten af det CO2 udslip, lufthavnen tegner sig for. Derfor ser vi frem til at deltage i Powerto-X samarbejdet. Teknologien er moden - nu skal vi bare have bragt den op i stor skala. Den gode nyhed er desuden, at flere af de nye typer af brændstoffer, f.eks. i form af e-kerosen, uden problemer kan anvendes i flyene uden, at det er nødvendigt at ændre i motorerne«

»I november sidste år annoncerede vi vores deltagelse i Science Based Targets Initiative med det formål at udvikle mål for nedbringelse af vores CO2 fodaftryk. Vi har forpligtet os til at reducere de samlede Scope 1 og 2 udledninger med 40 pct. inden 2030 i forhold til 2019. Ligeledes forpligter vi os til over samme periode at reducere de samlede Scope 3udledninger med 30 pct.. Scope 1 og 2 omfatter udledninger fra blandt andet kontorer, lagerbygninger og firmabiler, hvorimod Scope 3 omfatter udledninger fra transportaktiviteter udført af underleverandører. Som en af verdens største aktører på vores felt skal vi simpelthen bare være med i Power-to-X samarbejdet«.

Marie Louise Hansen, Head of Corporate Responsibility

A.P. MØLLER - MÆRSK

»Som slutbruger ser vi med store forventninger frem mod samarbejdet i Power-to-X projektet. Tilbage i 2018 annoncerede vi selv en ambitiøs strategi, hvor vi selv prøvede at skubbe lidt til vores egen industri, og derfor er vi glade for dette projekt, det er en fordel, at hele værdikæden nu er med. Vores mål er, at vi skal være CO2 neutrale i 2050, og det kræver nye typer af brændstof. Hvilke, der kommer til at vinde, er endnu for tidligt at sige, men vi vil givet satse på flere heste. Fremtiden handler dog ikke blot om selve brændstoffet, men også om den nødvendige infrastruktur på landjorden. Vi skal derfor også komme med input omkring, hvad vores behov er distributionsmæssigt«

Christian W. Krogslund, Head of Corporate Marketing and Communication

Ole Graa Jakobsen, Head of Fleet Technology

Vi kan nå i mål - men det kræver teknologi

E

n analyse fra Energinet, der en offentlig virksomhed, som driver den danske energiinfrastruktur og ejes af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, viser, at det er muligt at nå Folketingets ambitiøse mål om 70 pct. reduktion af CO2 udslippet i 2030, men den viser også, at vi ikke kommer i mål alene med direkte elektrificering og grøn strøm i elbiler, varmepumper etc. Indirekte elektrificering samt Power-to-X er derfor oplagt til at skabe de ønskede reduktioner både før og efter 2030. Analysen giver ikke et samlet bud på, hvordan samfundet præcist er skruet sammen i 2030, men den viser en række mulige konsekvenser af, at CO2 udledningen fra alle dele af energisektoren skal reduceres fra ca. 31 mio. ton pr. år til 1012,5 mio. ton CO2 i 2030. Direkte og indirekte elektrificering i den forventede størrelsesorden medfører et markant øget elforbrug, måske op til en fordobling i forhold til i dag.

Vindkraft i stor skala nødvendig Langsigtede analyser er derfor vigtige for, at Energinet kan nå at omstille el- og gassystemerne samt sikre, at de er rigtigt dimensioneret, så energien fortsat kan transporteres rundt i landet og forsyningen holdes intakt. Det tager typisk mange år at planlægge nye markedsløsninger, lave nye digitale løsninger, skabe fundamentet for nye energiklynger eller bygge ny infrastruktur. Regeringens vision om storskala havvind i de danske farvande er nødvendig for at omstille hele samfundet til 100 procent grøn energi. Særligt Nordsøen rummer stort potentiale til at forsyne både Danmark og en stor del af Europa med grøn strøm. Men det danske 2030 mål kræver ikke i sig selv fuld skalering af visionen om 10 gigawatt havvind. Udbygning af havvind i den størrelse vurderes først nødvendig efter 2030, og her kan Power-to-X blive en afgørende medspiller.

Deltagerne i Power-to-X projektet Energi: • Ørsted • Nel Hydrogen Fueling • Everfuel Teknologi: • Haldor Topsøe Transport: • DSV Panalpina • A.P. Møller - Mærsk • Københavns Lufthavne • DFDS • SAS Offentlig sektor: • Københavns Kommune • Region Hovedstaden Rådgivning: • COWI • Boston Consulting Group

19


20

»At arbejde med verdensmålene er som at have tændt for en radar. De hjælper dig med at identificere centrale spørgsmål for virksomheden og til at have blik for forudsætningerne for langsigtet succes«, siger Malene Thiele, der er CSR-chef i Dansk Erhverv.

Danske SMV’er skal med på verdensmålene Mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at forholde sig til FN’s Verdensmål. Men det er en nødvendighed i en verden med stadig større fokus på Corporate Social Responsability. Af Henrik Malmgreen

I Dansk Erhverv ved vi fra vores medlemmer, at mange små og mellemstore virksomheder både finder verdensmålene svære at arbejde med og forholde sig til - langt sværere end de store virksomheder. En del af årsagen er, at det kan være svært ved at se sig selv i verdensmålsdagsordenen, især hvis man primært opererer i f.eks. Vordingborg.« Det siger Malene Thiele, der er CSR-chef i Dansk Erhverv. Men verdensmålene, og hvad de repræsenterer, f.eks. klima- og miljøhensyn, hensyn til diversitet og ligestilling, indsatser for uddannelse, anstændige jobs og bæredygtigt forbrug og produktion etc., er bestemt også relevante for virksomheder, der ikke eksporterer, understreger Malene Thiele. Import, den daglige drift, kundernes brug af virksomhedens produkter og services, det er alt sammen faktorer med relevans.

Ulven er her allerede

Kom forrest i køen

»Vi hører om flere og flere tilfælde, hvor virksomheder simpelthen mister ordrer, hvis de ikke er i stand til at dokumentere deres indvirkning på eksempelvis miljø og klima eller menneskerettigheder, så en solid og datadrevet CSR-rapport, der beskriver virksomhedens påvirkning af verdensmålene et rigtig godt værktøj«, siger Malene Thiele. Det er ikke et spørgsmål om at råbe ulven kommer. Den er her nemlig allerede. »Du tænker måske ikke så meget over det i hverdagen. Men det vil du med al sandsynlighed gøre, når der i den næste afgørende udbudsrunde pludselig stilles krav om et klimaregnskab, dokumentation af virksomhedens arbejde med due diligence, verdensmålene eller lignende. Og virksomheder, der er leverandører til de store globale virksomheder vil i stigende grad komme til at opleve denne type af krav«, siger Malene Thiele.

Det hænger sammen med, at de større virksomheder i stigende grad oplever, at deres kunder og investorer stiller krav til dem. Og den slags krav bliver der ikke færre af fremover. Det hænger blandt andet sammen med en ny europæisk lovgivning for bæredygtig finansiering, grøn taksonomi for bæredygtige investeringer og ikke-finansiel rapportering, som vil træde i kraft indenfor en kort årrække. »Har man daglig kontakt med en virksomhed, og sidder man ovenikøbet med detaljeret kendskab til virksomhedens forretning, har man en unik mulighed for at inspirere og skubbe på. Det kan være som rådgiver, medarbejder, investor eller partner. For det drejer sig ikke alene om compliance, men også om at komme forrest i køen, når der skal uddeles bestillinger og ordrer i fremtiden«, Malene Thiele.

vurderer store virksomheder i stigende grad nye partneres mulighed for at udgøre langsigtede og stabile forretningsforbindelser, hvor der er styr på risici. Investorer: Eksempelvis banker vil i stigende grad efterspørge, at virksomhederne kan dokumentere deres evne til at identificere og effektivt styre nye risici. De har brug for at

forstå, hvordan en virksomhed vil drage fordel af den grønne, cirkulære økonomi. Medarbejdere: Virksomhedens medarbejdere ønsker i stigende omfang at være en del af en kollektiv mission og formål. Millennials, den største generation i verden, viser dette med handling.

FAKTA

K

un 54 pct. af medlemmerne i Dansk Erhverv arbejder med Corporate Social Responsability. Men der er mange gode grunde til at gøre det. Her er 3:

Forretningspartnere:

På tværs af forsyningskæder


21

Sponsoreret indhold

Corona-krisen har været en miljømæssig øjenåbner Da verden lukkede ned, faldt det globale CO2 udslip markant. Det har været med til at øge bevidstheden omkring nødvendigheden af grøn omstilling. Den skal ske ved hjælp af teknologi, digitalisering og ikke mindst automatisering.

S

elv om det naturligvis sker på en trist baggrund, har Corona-krisen og COVID-19 for alvor åbnet vores øjne for de udfordringer, det globale CO2 udslip udgør for vores klima. Da verden lukkede ned i foråret, gik der ikke ret lang tid, førend de første satellitbilleder viste os alle en tydelig effekt af nedlukningen af tusindvis af industrivirksomheder. Nemlig i form af et fald i CO2 udslippet på næsten 8 pct. til et niveau, der var det laveste i mere end 10 år. Helt konkret har det betydet en øget bevidsthed både blandt virksomheder og beslutningstagere omkring, hvad vi kan gøre for både at mindske forbruget af verdens ressourcer og at skrue op for hastigheden i virksomhedernes grønne omstilling. En omstilling, der blandt andet skal understøttes af en digital transformationsproces.

Det er vigtigt at der handles nu Der er to nøglebegreber i den sammenhæng. Life Cycle Assessment (LCA) er en holistisk metode til at vurdere produkter eller produktsystemers miljøbelastning gennem hele deres livscyklus - lige fra udvinding af råmaterialer og fremskaffelse af naturressourcer, fremstilling af selve produktet til brugen af det inklusive vedligeholdelse og reparation. Environmental, Social and Corporate Governance (ESG) er ligeledes kommet i fokus blandt alverdens virksomheder.

Vi kan naturligvis ikke ændre verden fra den ene dag til den anden, men der er ikke nogen tvivl om, at Corona-krisen har været med til at ændre verdenssamfundets syn på, hvorledes, vi behandler kloden. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det er vigtigt at handle nu, og i den sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, hvorledes teknologi, digitalisering og ikke mindst automatisering kan være med til at hjælpe os på rette vej. De tre nøgleord som Rockwell Automation ser på er: innovation, produktivitet og bæredygtighed.

Smart produktion er fremtiden Vores mission er at forbedre livskvaliteten for verdens befolkning ved at udvide hvad der er muligt for os mennesker at gøre. Blandt andet gennem det vi kalder for Smart Manufacturing. Et helt konkret eksempel er projektet Kalundborg Symbiosen, som Rockwell Automation er aktiv medspiller i. Kalundborg Symbiosen vil være verdens førende industrielle symbiose med en cirkulær tilgang til produktion. Det er et lokalt partnerskab, bestående af 11 offentlige og private virksomheder, hvor man tilvejebringer, deler og genanvender ressourcer for fælles og øget værdiskabelse. Her er Social and Corporate Governance virkelig rykket helt frem i miljøbevidstheden, og her kan et spildprodukt fra én virksomhed blive til en ressource i en anden. De 11 virksomheder har sammen med deres rådgivere skabt et

netværk af energimæssigt forbundne kar, som gør det muligt at spare 100 gigawatt energi, 3,6 mio. ton vand samt 635.000 ton CO2. Det er ikke alene godt for miljøet det giver endvidere en samlet bundlinjebesparelse på 150 mio. kr. Det beviser med al tydelighed, at grøn omstilling også er en god forretning.

FAKTA Rockwell Automation Inc. (NYSE: ROK) er globalt førende inden for industriel automation og digital transformation. Rockwell Automation har hovedkvarter i Milwaukee, Wisconsin, og beskæftiger ca. 23.000 problemløsere, der er dedikeret til vores kunder i mere end 100 lande. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi gør smart produktion mere produktiv, kan du besøge www.rockwellautomation.com


22

»Vores bæredygtighedsstrategi koster umiddelbart på bundlinjen. Men jeg er sikker på, at både for os og alle andre vil den investering, der laves i grøn omstilling, styrke konkurrenceevnen«, sagde administrerende direktør Nana Bule fra Microsoft i sin velkomst. FOTO: MICROSOFT

I sin keynote konstaterede administrerende direktør i KMD, Eva Berneke, at når vi sætter klimaambition og teknologi sammen, kan vi meget i Danmark. Hun ser desuden gode muligheder for dansk teknologieksport. FOTO: KMD

5 IT-direktører frem for en klimaambition Grøn omstilling kommer ikke af sig selv. Grøn omstilling kræver teknologi. Teknologi, der til stadighed vinder frem og integreres i alle samfundets sektorer. Teknologi, der kommer til at byde på muligheder, vi endnu kun har set konturerne af. Nogle af disse blev i sensommeren ridset op på Sustainability Forum hos Microsoft Danmark i Lyngby. Af Henrik Malmgreen

S

elv om it-branchen i sig selv langt fra er den største energi- og ressourceforbruger, spiller den en markant rolle i forbindelse med den grønne omstilling. Årsagen er enkel - it er ikke blot et redskab i sig selv, men et værktøj i bestræbelserne på at reducere CO2 aftrykket. Ikke bare i Danmark, men globalt, og i sensommeren var Microsoft Danmark i Lyngby vært ved arrangement Sustainability Forum, hvor både branchens eget miljømæssige ansvar og det bæredygtighedsmæssige samspil med andre sektorer var i fokus. Moderator var Cecilie Beck fra TV2, og hun indledte eventet med ordene: »Det er ikke kun nationer, der kan lave klimaplaner. Det kan virksomheder også«. I den sammenhæng refererede hun direkte til Microsoft, hvis drift siden 2012 været CO2 neutral. Om blot 5 år vil alle Microsofts datacentre være drevet 100 pct. af vedvarende energi, og i 2030 vil hele koncernen være CO2 negativ. Det ultimative mål er i 2050 at have fjernet al historisk CO2 udledning, siden Bill Gates i 1975 etablerede virksomheden.

Skal arbejde på tværs af brancher Administrerende direktør Nana Bule gjorde det i sin velkomst klart, at hele techbranchen har et stort ansvar for at reducere sit eget klimaaftryk, men hun føjede til, at det går videre end som så. Det er nemlig ikke kun egen udledning, man skal være opmærksom på. Det er hele værdikæden, som skal kigges efter i sømmene for at skabe forandringer, der virkelig batter. Ifølge Nana Bule har vi allerede mange teknologier til rådighed, der kan reducere CO2 udslippet og blot venter på at blive taget i brug

»Jeg er sikker på, at både for os og alle andre vil den investering, der laves i grøn omstilling, styrke konkurrenceevnen - ikke svække den« Administrerende direktør i Microsoft, Nana Bule

»Derfor skal vi kigge på tværs af brancher og sikre os, at de teknologier, vi råder over, rent faktisk kommer i anvendelse. Det kræver samarbejde med kunder og partnere« sagde Nana Bule og refererede her til det CO2aftryk, der f.eks. belaster brancher som transport og tung industri. Selv om det koster på bundlinjen, at Microsoft har valgt en så intensiv miljøstrategi, er direktøren dog sikker på - og det gælder alle virksomheder - at målet helliger midlet.

Grøn omstilling øger konkurrenceevnen »Vores bæredygtighedsstrategi koster umiddelbart på bundlinjen. Men jeg er sikker på, at både for os og alle andre vil den investering, der laves i grøn omstilling, styrke konkurrenceevnen - ikke svække den«, svarede Nana Bule, da Cecilie Beck spurgte hende om ikke det koster for mange penge at tænke grønt. Samtidig understregede hun vigtigheden af, at

den grønne tanke når helt ud til forbrugeren. I en verden der i stadig højere grad bliver drevet af vedvarende energi, kommer forbrugerne til at spille en stadig vigtigere rolle. De skal involveres i det samlede energiøkosystem, og det var en tanke, som Eva Berneke, der er administrerende direktør i KMD samt formand for klimapartnerskabet inden for service, it og rådgivning evaluerede videre på i sin keynote. Hun gjorde det klart, at it på tværs af alle sektorer skal være med til at drive forbrugeradfærd, og i en tid, hvor man blandt andet arbejder på, hvorledes forbrugsdata i forsyningssektoren kan være med til at initiere besparelser på energiforbruget, er dette givet en rigtig betragtning.

Klimaindsatsen skal være målbar »Vores deltagelse i klimapartnerskabet har givet en masse viden, men når det gælder digitalisering er vi faktisk godt med i såvel den offentlige som den private sektor, lige som vi har taget en masse adfærdsmæssige tiltag til os. Så vi gør allerede rigtig meget«, sagde Eva Berneke. Ud over at drive forbrugeradfærd skal it ifølge hendes opfattelse også arbejde på tværs af sektorer, så på det punkt er hun fuldt og helt på linje med Nana Bule fra Microsoft Danmark. »Når vi sætter klimaambition og teknologi sammen, kan vi meget i Danmark, og jeg ser desuden gode muligheder for dansk teknologieksport« sagde Eva Berneke videre på Sustainability Forum. Hun føjede dog til, at der er brug for standardiserede nøgletal med henblik på at gøre klimaindsatsen mere målbar, end den er i dag. Det er en opfordring, der høres i andre sammenhænge også, men der er næppe tvivl om, at kombinationen af stadig mere åbne dataplatforme og kunstig intelligens nok skal bringe os derhen.


23

Vi skal tænke horisontalt på tværs af sektorer Af Henrik Malmgreen

Vi er på en fælles mission. Det betyder, at vi skal lykkes som samfund for at kunne lykkes med vores erhvervsliv«. Så klart udtrykker direktør i IT-Brancheforeningen, Natasha Friis Saxberg situationen. En situation, der kræver mod fra både medlemmer, partnere og organisationer til at tænke ud ad boksen og gøre tingene anderledes i den grønne omstillings navn - og her handler anderledes frem for alt om at tænke horisontalt i stedet for at tænke vertikalt. »Vores medlemmer er gode til at levere en masse værdifuld teknologi, men det alene løser ikke vores udfordringer på klimaområdet. Som leverandører kan man risikere at møde et system, der er skabt til manuelle arbejdsgange, og derfor handler det om at løse de systematiske barrierer således, at vi får skabt et fundament, der er kompatibelt med det 21. århundredes udfordringer i stedet for det 20. århundredes udfordringer«, siger Natasha Friis Saxberg.

Ny vin på gamle flasker er ikke nok Med det mener hun, at vi ikke når ret meget længere, hvis vi blot lægger et lag af ny teknologi hen over et system af gamle vaner og arbejdsmetoder, og derfor er det essentielt, at vi som samfund, erhvervsliv og it-branche formår at arbejde på tværs, både i forhold til egen sektor og i forhold til samfundet som sådan således, at innovation

Natasha Friis Saxberg For Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i ITBrancheforeningen er det vigtigt, at vi løser en række systematiske barrierer for at opnå det fuld udbytte af ny teknologi. FOTO: IT-BRANCHEFORENINGEN

og værdiskabelse både trænger helt ud i alle hjørner og gør det på måder, vi i dag måske slet ikke kan forestille os. Teknologi bliver for alvor den katalysator, der skal sikre Danmarks grønne fremtid. »Fordi vi i langt højere grad skal tænke horisontalt, er det også vigtigt at forstå, at de traditionelle industrier ser meget anderledes ud i dag end tidligere. Vi har virksomheder i verdensklasse, vi måske ikke typisk tænker på som it-virksomheder, men som tænker digitalt som en stor del af deres forretning. Jeg behøver blot nævne Danfoss, Grundfos og Mærsk som eksempler«, siger Natasha Friis Saxberg videre og føjer til, at den danske tradition med flad samfunds- og organisationsstruktur betyder vi kan skabe resultater som nation.

Fokus skal være på problemløsning »Det er vigtigt, hvis vi skal opnå en global førerposition inden for klimaområdet«, understreger Natasha Friis Sax-

berg og fremhæver i den sammenhæng den gode nyhed om, at Danmark både er et af verdens mest digitaliserede samfund og har en befolkningsprofil, med stor forståelse for de digitale værktøjer, der er blevet en del af vores hverdag. En udvikling, der er blevet kraftigt forstærket inden for det seneste halve år, mens coronakrisen har defineret helt nye rammer for vores samfund. »Coronakrisen understreger, at vi fremadrettet skal være mere fokuseret på problemløsning, hvor vi kan tage teknologien til hjælp. Lige nu kæmper vi med en global pandemi, men også når det gælder klimaet og grøn omstilling er det vigtigt, at vi er fokuseret på en tværsektoral problemløsning, hvis vi ønsker at opretholde vores vækstsamfund og gøre noget for klimaet i tide«, siger Natasha Friis Saxberg, og føjer til, at hjemmearbejde både er effektivt og samtidig mindsker klimaaftrykket.


24 »Der skal udvikles en standard, så vi både kan prissætte en given CO2 udledning og ikke mindst konkret informere forbrugeren om i hvor høj grad et produkt belaster miljøet«, siger administrerende direktør i SAP Danmark, Jørn Jacobsen. FOTO: SAP

CO2 aftrykket skal kunne varedeklareres Af Henrik Malmgreen

77 pct. af verdens Business-to-Business transaktioner involverer i en eller anden form en SAP-løsning. Derfor siger det sig selv, at vi som leverandør har et kæmpe ansvar for at tænke i grøn omstilling og bæredygtighed«. Det siger Jørn Jacobsen, der er administrerende direktør i SAP Danmark, men i samme åndedræt føjer han til, at det naturligvis også er en position i markedet, der giver store muligheder for at positionere sig med ny og innovativ teknologi. »Jeg kan nævne vores Climate 21 initiativ samt en løsning, som blandt andet gør det muligt for virksomheder at måle og analysere det CO2 aftryk, der er direkte knyttet til de produkter, de tilbyder markedet«, siger Jørn Jacobsen videre. Løsningen hedder SAP Product Carbon Footprint Analytics og falder godt i tråd med SAP’s rolle som et af de stiftende medlemmer i Value Balancing Alliance, der arbejder på at udvikle en fælles, global standard til at måle bæredygtighed samt dokumentere den samlede, samfundsmæssige påvirkning.

CO2 aftrykket skal være målbart

»Der er for så vidt ikke noget nyt i, at SAP har fokus på bæredygtighed. Det har vi haft i mere end 10 år, men det er klart, at både i takt med, at teknologi bliver stadig mere integreret i samfundet og i takt med den øgede bevidsthed om klodens klimamæssige udfordringer, bliver fokus på vores indsats blot styrket«, siger Jørn Jacobsen og føjer til, at i den sammenhæng kommer Climate 21 til at blive den paraply, der omfatter alle de indsatsområder indenfor bæredygtighed, som SAP opererer inden for. »Vi er aktive inden for mere end 25 forskellige industrier, og derfor er det vigtigt, at vi løbende lærer af de brancher, vi er i, så vi hele tiden kan blive bedre. Tænk på at vi både arbejder med alt fra finansielle løsninger, HR, kunde, produktion, supply chain, til indkøb og transport Supply Chain Management, transport, fragt og produktion«, siger Jørn Jacobsen og nævner en af de kongstanker, han anser som en af de mest essentielle, hvis vi for alvor skal gøre noget ved klimaet - nemlig at CO2aftrykket bliver målbart helt ned på forbrugerniveau.

Det skal være muligt at vælge »I øjeblikket er det et meget luftigt begreb, det som forbruger kan være svært at forholde sig til. Derfor er det vigtigt, at der udvikles en standard, så vi både kan prissætte en given CO2 udledning og ikke mindst helt konkret informere forbrugeren om i hvor høj grad et produkt belaster miljøet«, siger Jørn Jacobsen og føjer til, at det i princippet skal gælde alle produkter lige fra den nye bil, der står i vinduet hos forhandleren, til kyllingen, der ligger i frysedisken i supermarkedet. »Information om et produkts CO2 aftryk skal være tilgængelig på samme måde som den varedeklaration, vi kender i dag, og der er ikke nogen tvivl om, at det bliver en konkurrenceparameter for producentleddet. Det giver forbrugeren en oplyst mulighed for at træffe et valg«, siger Jørn Jacobsen. I den sammenhæng understreger han vigtigheden af at it-branchens leverandører arbejder sammen inden for et framework, der er åbent og transparent - noget SAP også har været opmærksom på den seneste halve snes 10 år.


25 »Det sparer energi, at vores infrastruktur via ved hjælp af teknologi kan leve længere, og den type løsninger efterspørges i hele verden. Så jo, Danmark er rigtig godt med«, siger Henrik Bodskov, administrerende direktør i IBM. FOTO: IBM

Danmark er et meget klimasmart land Af Henrik Malmgreen

D

anmark rummer virksomheder og institutioner, der er helt i front på den klimateknologiske scene. Derfor er det kun naturligt for en af de store aktører på den globale it-scene - IBM Danmark - at samarbejde med lokale partnere, der kan byde ind med den nødvendige kompetence. Eksempelvis er Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Københavns Universitet, hvor IBM selv har et innovationscenter, naturlige samarbejdspartnere, men også ude i det private erhvervsliv har IBM Danmark indgået partnerskaber. »Jeg kan nævne vindmølleindustrien, hvor vi samarbejder med både Vestas, Siemens og DTU. Grøn teknologi vil fremadrettet være en vigtig del af vores forretningsgrundlag«, siger Henrik Bodskov, der er administrerende direktør i IBM Danmark. Som et andet eksempel nævner han IBM Flex Platform - en teknologisk løsning, der giver store energiforbrugere adgang til at flekse deres el-forbrug i takt med el-produktionen. Det vil optimere el-systemet og reducere Danmarks samlede CO2 udledning.

Masser af dygtige kompetencer

Vi er kendt over hele verden

»Et ventilationsanlæg har ikke brug for at køre konstant, så der kan hentes store besparelser, hvis driften gøres intelligent«, siger Henrik Bodskov, der som direktør for IBM Danmark mener, det er vigtigt at være i front og vise omverden, at grøn omstilling er mulig, hvis det gøres smart. Han lægger ikke skjul på, at teknologi, herunder kunstig intelligens samt Internet of Things er væsentlige faktorer, hvis vi skal lykkes med at komme i mål med de klimamæssige ambitioner, og han er glad for, at Danmark har dygtige kompetencer. Henrik Bodskov nævner, at IBM’s Flex Platform faktisk er udviklet her i landet. Netop det, at Danmark er så digitaliseret, er nemlig med til at sætte os på det højteknologiske verdenskort. I samarbejde med Sund & Bælt har man endvidere udviklet en anden løsning med klimamæssige perspektiver. Gennem brug af ny teknologi er det nemlig muligt at optimere drift og vedligeholdelse af broer. Det reducerer omkostningerne og forlænger levetiden, hvorved Storebæltsbroen kan stå op til 50-100 år længere.

»Det sparer energi, at vores infrastruktur kan leve længere, og den type løsninger efterspørges i hele verden. Så jo, Danmark er rigtig godt med«, siger Henrik Bodskov, der som flere af sine kolleger i branchen ser en funktionsmæssig synergieffekt i det sweetspot, hvor it, grønne teknologier og høje ambitioner mødes. Vi er langt fremme med at få teknologier til at spille intelligent sammen, mener IBM direktøren. Henrik Bodskov siger videre: »Jeg er helt enig med vores direktør i IT-Brancheforeningen, Natasha Friis Saxberg, når hun siger, at den typiske industrivirksomhed er godt på vej til også at blive en it-virksomhed. Se bare på Danfoss, der tilbyder intelligent styring af stort set alle deres produkter«. Henrik Bodskov nævner endvidere IBM Cloud Garage i København som endnu et eksempel på et arnested, hvor innovative projekter gennemføres i lyntempo i samarbejde med både start-ups og etablerede virksomheder.


26

Danskerne er i endog meget høj grad bevidst om vigtigheden af klima og grøn omstilling. Det kom allerede til udtryk under sidste års World Mayors Summit arrangementet i København. Der var fuldt hus ved flere af arrangementerne på Københavns Rådhus. FOTO: HENRIK MALMGREEN

20 danske kommuner viser verden klimavejen DK2020 samarbejdet, hvor 20 danske kommuner i fællesskab arbejder for klimaplaner, der lever op til kravene i Parisaftalen, er unikt. Det bygger på det globale C40 Cities Climate Leadership Group netværk og har ikke sin lige noget andet sted i verden. Samsø og Sønderborg er de to første kommuner med C40 godkendte klimaplaner. Af Henrik Malmgreen

D

et er ikke kun store, internationalt kendte byer som Los Angeles og London, der kan levere klimaplaner på et niveau, der matcher Paris-aftalen. Også Samsø Kommune og Sønderborg Kommune har nu sat det sidste punktum i hver sin ambitiøse klimaplan, som er blevet udarbejdet efter præcis samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det globale bynetværk C40 Cities. Både Samsø og Sønderborg Kom-

muner er endvidere sammen med en række andre danske kommuner deltagere i Realdanias DK2020 projekt. I alt 20 kommuner har siden foråret 2019 været i gang med et forløb, der ruster dem til at udvikle en klimaplan, der viser vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050. Derudover skal klimaplanen indeholde konkrete bud på, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne, hvilket sker med hjælp og sparring fra Danmarks Grønne Tænketank CONCITO samt eksperter fra C40. Efter C40 World Mayors Summit arran-

gementet i København forrige sommer afsatte RealDania i øvrigt yderligere ressourcer til projektet.

Konceptet kan og skal skaleres »Det er ikke kun Samsø og Sønderborg Kommuner, vi kan være stolte af. Vi kan være stolte af hele det samarbejde, der involverer alle de 20 danske kommuner, for det har ikke sin lige noget sted i verden. I C40 bynetværket har man imidlertid en ambition om, at den ramme, der gælder for dette, også både kan og skal bruges uden for de store


27

Overborgmester i København, Frank Jensen, er viceformand i C40 Cities samarbejdet. Sidste sommer var han vært ved C40 World Mayors Summit i København og interviewes her af Oliver Breum fra DR4/Københavns Radio.

»DK2020 kommunerne er med til at skrive historie i den verdensomspændende kamp for klimaet. Intet andet sted i verden findes et lignende samarbejde«, siger lederen af C40 kontoret i København, Simon Kjær Hansen.

FOTO: HENRIK MALMGREEN

FOTO: C40

megabyer. Så på det punkt har Danmark indtaget en unik position«, siger Simon Kjær Hansen, der er C40 Cities Director of Regions og leder det danske kontor i København, som blev etableret i foråret 2017. En af de helt store udfordringer er naturligvis, at de rammebetingelser, der er udgangspunktet for at blive godkendt som en stor, intens C40 by, er meget anderledes end den virkelighed, man møder i mindre byer med en ofte mere spredt struktur. I første omgang havde man sat en grænse ved et indbyggertal på 100.000, men arbejdet i Danmark viser altså, at C40 ideen godt kan implementeres i meget mindre byer og kommuner. Også i en kommune som Sønderborg med 75.000 indbyggere, som er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at skalere konceptet.

Kræver politisk forankring »En anden udfordring er, at der jo ikke kun er forskel på Los Angeles og Sønderborg, når det gælder størrelse og bystruktur. Der er eksempelvis også mere landbrug omkring Sønderborg, end der er omkring Los Angeles, hvilket faktisk er med til at øge kompleksiteten i vores arbejde«, siger Simon Kjær Hansen videre. Men hvis viljen er der, kan meget lade sig gøre, og han ser det derfor som særdeles betydningsfuldt, at ambitionen om at leve op til betingelserne for at blive fundet værdi til at bære betegnelsen C40 by også lokalt skal være dybt politisk forankret. Det har den været i Sønderborg, der allerede for mere end 10 år siden tog en beslutning om at gå bæredygtighe-

»Vi kan være stolte af det samarbejde, der involverer alle de 20 danske kommuner. Det har ikke sin lige noget sted i verden«. Simon Kjær Hansen, C40 Cities Director of Regions

dens vej. Man siger som bekendt, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, og faktisk var det da også en nødsituation, der fik kommunen til at lancere konceptet ProjectZero, som siden har været grundstenen i kommunens bæredygtighedsstra-

tegi. Økonomisk var Sønderborg Kommune på vej ud over afgrunden og skulle ganske enkelt finde på noget at leve af. Med en virksomhed som Danfoss i ryggen, lå beslutningen dog nogenlunde lige for: Klima- og miljøteknologi.

Krav om verdensklasse En tænketank bestående af lokale drivkræfter satte sig sammen for at spekulere over, hvad der fremadrettet kunne drive kommunen, og fra starten var ambitionsniveauet højt. Hurtigt kom nu tidligere administrerende direktør Jørgen Mads Clausen med i arbejdet, men han havde én betingelse for at stille sin ekspertise til rådighed, nemlig at projektet skulle have verdensklasse. Det fik det, og ProjectZero er i dag et tæt samarbejde mellem Sønderborg Kommune samt Danfoss Fonden. Borgmester Erik Lauritzen (S) erkender blankt, at projektet ikke havde kunnet lade sig gøre uden Danfoss. »Vi er rigtig glade for, at vi kom i gang allerede for mere end 10 år siden. Vi lægger utrolig megen vægt på borgerinddragelse, og i dag er vi i en situation, hvor kommunens borgere har bæredygtighed samt grøn omstilling på rygraden. Jeg kan sagtens forestille mig udfordringer andre steder i Danmark, hvor man måske først nu for alvor sætter gang i klimaarbejdet, og hvor det måske skal gå stærkt«, siger Erik Lauritzen og føjer til, at ProjectZero i dag er funderet helt ud i skolerne således, at også de kommende generationer har forståelse for, hvad grøn omstilling handler om.


28

Borgmester i Samsø Kommune, Marcel Meijer, er glad for, at DK2020 konceptet vil skabe en standardiseret ramme for den fælleskommunale indsats for grøn omstilling i Danmark. FOTO: SAMSØ KOMMUNE

Kommunerne skal stå sammen Af Henrik Malmgreen

S

amsø Kommune har i mere end 20 år arbejdet med grøn omstilling af lokalsamfundet og har med en ambitiøs indsats vist, hvordan man kan omstille en ø med knap 3.700 indbyggere til vedvarende energi. Nu tager Samsø hul på et nyt kapitel med C40 godkendelse af kommunens nye klimaplan. Den har blandt andet fokus på drivhusgasudledningerne fra øens færgedrift. 60 pct. af

den samlede udledning fra transportsektoren i kommunen stammer nemlig fra færgerne, og Samsø vil derfor arbejde for, at de i fremtiden sejler på lokalt produceret flydende biogas i stedet for som i dag på naturgas. »På Samsø er vi glade for at være med i Realdanias DK2020-projekt. Det betyder, at vi nu står med en ny klimaplan, der analyserer lokale problemstillinger og ikke mindst løs-

ninger, der kan gøre øen fossilfri. Samsø har allerede gennem mange års klimaarbejde vist, at lokale aktører i fællesskab kan flytte en kommunes CO2-balance afgørende. Lokalt ejerskab bliver helt afgørende for, at vi sammen kan lykkes med at nå Danmarks ambitiøse mål om 70 pct. reduktion i CO2 udledning i 2030. Her har kommunerne en vigtig rolle at spille«, siger Marcel Meijer (S), der er borgmester i Samsø Kommune.


29

Når man kører rundt i Sønderborg Kommune, ser men masser af solcelleanlæg hos de lokale virksomheder. Blandt andet hos Danfoss, men også kommunen har et større anlæg i Vollerup øst for Sønderborg. FOTO: KIM TOFT JØRGENSEN

Sønderborg satser massivt på vindkraft Hvis alt gå efter planen, skal en vindmøllepark i Lillebælt ud for Nordborg på Als allerede fra 2023 spille en markant rolle i kommunens klimaregnskab. Af Henrik Malmgreen

Erik Lauritzen (S) Borgmester fra Sønderborg Kommune og det øvrige byråd arbejder på, at kommunen skal være CO2 neutral allerede i 2029. Det kræver dog, at etableringen af en vindmøllepark på 160 megawatt bliver en realitet.

Hvad er DK2020 og C40 Gennem Realdanias projekt DK2020 har 20 danske kommuner fået en unik mulighed for at gennemgå et forløb, der ruster dem til at videreudvikle, opgradere eller tilpasse deres eksisterende klimaarbejde til global ”best practice” og i sidste ende udvikle klimaplaner, der lever op til målsætningerne i Parisaftalen. Kommunernes klimaplaner vil blandt andet indeholde anvisninger på, hvorledes man kan blive klimarobust og klimaneutral i senest 2050. Ligeledes opsættes ambitiøse delmål for klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser. Frem mod 2021 færdiggør de 20 kommuner deres klimaplaner, og de to første klimaplaner fra henholdsvis Samsø Kommune og Sønderborg Kommune er altså nu klar. De 20 kommuner i DK2020 samarbejdet er Albertslund, Allerød, Assens, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Helsingør, Høje-Taastrup, Jammerbugt, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Middelfart, Randers, Roskilde, Samsø, Sønderborg, Vejle og Aarhus. Samarbejdet bygger på det globale C40 Cities Climate Leadership Group netværk, der består af 90 af verdens største og mest innovative byer - blandt andre København.

FOTO: KIM TOFT JØRGENSEN

DK2020

initiativet sætter skub i indsatsen med henblik på at opfylde Parisaftalen på kommunalt niveau og understøtter sparring samt samarbejde mellem danske kommuner på klimaområdet på vej mod at blive C02 neutrale i 2050. I Sønderborg Kommune er man imidlertid endnu mere ambitiøse, for her går man efter at blive C02 neutrale allerede i 2029, og ifølge borgmester Erik Lauritzen har man, siden ProjectZero tog sin begyndelse, allerede reduceret udledningen med 50 pct. I 2025 er det målet at have reduceret det med 75 pct. for altså at ramme det rene nul i 2029. »Jeg er godt klar over, at jo tættere vi kommer målstregen, jo sværere bliver det at holde momentum«, siger Erik Lauritzen, der sammen med kommunens øvrige indbyggere sætter sin lid til en vindmøllepark, der skal etableres nord for Als i Lillebælt. Det er et projekt til 2,2 mia. kr., der lige nu afventer godkendelse samt en detaljeret plan for finansiering. Ambitionen fejler dog ikke noget, for hvis alt går efter planen, skal den nye vindmøllepark kunne producere 160 megawatt allerede i 2023. Borgmester Erik Lauritzen er udmærket klar over vigtigheden af at få den opført.

Forudsætning for at nå i mål »Produktionen fra den nye vindmøllepark fylder så meget i vores klimaregnskab, at hvis ikke den kan realiseres, ja så når vi ikke vores ambition om at være C02 neutrale i 2029. Så enkelt er det«, siger Erik Lauritzen og føjer til, at der med hjælp fra Danfoss samt det lokale forsyningsselskab allerede er puttet 20 mio. kr. i projektet. Hvorledes investorkredsen videre kommer til at se ud arbejdes der altså på lige nu sammen, lige som godkendelsesprocessen skal på plads. Lokalt er der fuld opbakning til projektet, mens velviljen er knapt så udtalt på Fyns siden. »Protesterne kommer især fra Helnæs området, hvorfra man jo kan kigge lige over mod Nordborg, hvor det er tanken at placere vindmølleparken ude i bæltet. Men jeg må jo være så ærlig at konstatere, at hvis man har grøn omstilling på dagsordenen og arbejder med såvel vindmølle- som solcelleparker som, kan det ikke ske, uden at nogle føler sig generet«, siger Erik Lauritzen og føjer til, at man i kommunalt regi allerede har etableret solcelleparker til såvel el som varmt vand i Vollerup øst for Sønderborg.

Danske kommuner skriver historie Danmark er det første land i verden, hvor en gruppe af kommuner samarbejder om at udvikle klimaplaner i overensstemmelse med C40's såkaldte Climate Action Planning Framework - CAPF - et redskab til at udvikle Paris-kompatible klimaplaner. Dermed er DK2020 kommunerne med til at skrive historie i den verdensomspændende kamp for klimaet, hvilket betyder, at en stor del af den viden, de danske kommuner generer gennem DK2020, bringes ind og bruges i C40’s internationale arbejde. CAPF er udviklet af det internationale bynetværk C40 Cities. For at en klimaplan kan leve op til CAPF, skal den vise vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050 og anskueliggøre, hvorledes kommunen planlægger at tilpasse sig klimaforandringerne. CAPF er inddelt i tre grundelementer: • • •

Tilslutning til klimamål og samarbejde. Identifikation af udfordringer og muligheder. Fremskyndelse og implementering af gennemgribende strukturelle tiltag.

ProjectZero internationalt anerkendt

P

rojectZero er arbejdstitlen for Sønderborg Kommunes ambition om at blive CO2 neutral allerede i 2029. Ud over en planlagt vindmøllepark ud for Nordals, et biogasprojekt, der igangsættes nu, solcelleparker til el og varmt vand samt et geotermisk anlæg, der drives af Sønderborg Fjernvarme. ProjektZero har fået tag i såvel virksomheder som borgere, lige som kommunens boligforeninger er med i arbejdet for den grønne omstilling.

Over årene har ProjektZero opnået international anerkendelse og vandt i 2018 den fornemme EU-pris ”Covenant Cities in the Spotlight” for sine resultater med ProjectZero. Projektet drives i samarbejde mellem Danfoss Fonden og Sønderborg Kommune, der har investeret flere millioner i projektet. Til spørgsmålet om det kan forsvares at investere fællesskabets penge i sådan et projekt er svaret fra borgmester Erik Lauritzen et klokkeklart ja.

Sønderborg Kommunes ambition om at være CO2 neutral i 2029 slår også igennem i den offentlige trafik. Sydtrafik tanker nemlig sine busser med biogas. FOTO: KIM TOFT JØRGENSEN


30

Folkehøringen i Sønderborg bød blandt andet på forskellige workshops, hvor der blev arbejdet med, hvorledes borgernes forbrugsdata kan være med til at styrke ambitionen om at blive CO2 neutral. FOTO: DANSK INDUSTRI

Dataindsamling er vigtig for den grønne omstilling Her i efteråret er Dansk Industri på turné med en serie af folkehøringer om Danmarks digitale fremtid. En af dem fandt for nylig sted i Sønderborg, hvor der var fokus på bedre udnyttelse af forbrugsdata. Af Henrik Malmgreen

I

Sønderborg Kommune arbejder man målrettet på at begrænse energiforbruget, og i den sammenhæng har man lige siden starten af ProjectZero for mere end 10 år siden og målet om at blive CO2 neutral i 2029 i høj grad haft øjnene rettet mod borgernes adfærd. Netop indsamling og analyse af forbrugsdata er netop nu oppe i tiden - med de udfordringer EU’s GDPR forordning medfører - og er blandt andet et område, som tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt har gjort sig til talsmand for på en konference hos COWI.

I løbet af efteråret er Dansk Industri på turné landet rundt med en række folkehøringer om fremtidens digitale samfund. I starten af september var man på besøg i Sønderborg, hvor man i samarbejde med Sønderborg Vækstråd stod for høringen »Data giver grøn omstilling«. En af oplægsholderne på høringen var direktør i ProjectZero, Peter Rathje, som blandt andet sagde, at ambitionen om at blive CO2 neutral kræver styrket anvendelse af data i borgersamt virksomhedsinddragelsen. Ved at sætte forbrugsdata fri får borgerne overblik, og virksomhederne kan udvikle nye forretningskoncepter og skabe grønne jobs.

Data skal udnyttes bedre Danmark har høje klimaambitioner, og derfor vokser behovet for nye teknologiske løsninger. En af de mulige løsninger er en bedre udnyttelse af de enorme mængder data, som f.eks. myndigheder og forsyningsselskaber ligger inde med om danskernes energiforbrug. Det er værdifulde oplysninger, som danske virksomheder og offentlige institutioner kan udnytte til udvikling af nye services og innovative forretnings- og servicemodeller. Samtidig kan forbrugerne få adgang til tidssvarende, smarte og energieffektive løsninger.


31

Både borgmester Benedikte Kiær i Helsingør Kommune og samtlige byrådskolleger har taget med kyshånd taget mod et forslag fra Forsyning Helsingør om en solcellepark. FOTO: HELSINGØR KOMMUNE

Stor solcellepark på vej i Helsingør

O »Det er vigtigt, at danskerne er med til at præge brugen af data i vores energisystem. Hvordan vil vi gerne have, at vores forbrugsdata bliver brugt, og hvilke fordele kan vi få ud af at bruge dem klogt? Vi vil gerne diskutere, hvordan viden i data - herunder borgernes forbrugsdata - kan understøtte vækst, nye forretningsmodeller, grøn omstilling og et mere bæredygtigt samfund i fremtiden. Vi vil gerne tale med danskerne om, hvordan vi kommer derhen, hvad der er vigtigt, og hvad vi skal være varsomme med«, siger Troels Ranis, der er branchedirektør i DI Energi.

På folkehøringen i Sønderborg fortalte direktør i ProjectZero, Peter Rathje, at ambitionen om at blive CO2 neutral kræver styrket anvendelse af data i borger- samt virksomhedsinddragelsen. FOTO: DANSK INDUSTRI

gså Helsingør Kommune er med i DK2020 klimaplansamarbejdet, og her har et enigt byråd for nylig sagt ja til planerne om en solcellepark bag ved Skibstrup Affaldscenter. Den skal være på 50-60 hektar og kommer til at ligge på landbrugsjord. Kapaciteten skal være 40-50 megawatt, hvilket formentlig vil kunne dække strømforbruget i halvdelen af kommunens husstande. Borgmester Benedikte Kiær (C) glæder sig over planerne: »Som de øvrige kommuner i landet er vi nødt til at lægge os i selen i klimaets navn. I byrådet har vi nogle helt klare forventninger til, at vores lokale forsyningsselskab er visionært, så derfor har vi naturligvis taget med kyshånd mod det forslag til en solcellepark, som Forsyning Helsingør er kommet med«, siger Benedikte Kiær, der har en klar fornemmelse af, at det sker på et klart mandat fra borgerne i kommunen. »I vores Vision 2030 arbejder vi frem mod, at den årlige CO2 udledning for kommunen er reduceret til højst 1,7 ton pr. borger i 2030 med henblik på at blive helt CO2 neutrale senest i 2045. I det arbejde er det naturligvis vigtigt, at vi vægter borgerinddragelsen højt«, siger Benedikte Kiær. Flere af byrådskollegerne har allerede efterlyst flere projekter, så strømforbruget i alle kommunens husstande kan dækkes ind med solenergi.


32 Ifølge markedschef Morten Jung fra Dansk Erhverv er det fint med de miljøcertificeringer, der er på markedet. Men de er slet ikke nok, hvis der for alvor skal sættes skub i den grønne omstilling i den offentlige sektor. Grønne teknologier og produkter skal løftes op til at blive et konkurrenceparameter. FOTO: DANSK ERHVERV

Et klistermærke er ikke nok for grøn omstilling i den offentlige sektor En certificeringsordning er mindste fællesnævner for grønne indkøb i regioner og kommuner. Skal omstillingen for alvor slå igennem, skal grønne teknologier hæves op til at blive et konkurrenceparameter. Det mener man i Dansk Erhverv. Af Henrik Malmgreen


33

Hvert år køber det offentlige ind for i omegnen af 380 mia. kr., hvilket svarer til ca. 17 pct. af det danske bruttonationalprodukt. Det giver et kæmpe potentiale til at sparke Danmark et godt stykke fremad i den grønne omstillings navn. Men desværre er det et potentiale, der slet ikke udnyttes nok«. Det siger Morgen Jung, der er markedschef i Dansk Erhverv. Han er glad for, at de offentlige indkøbere i stadig højere grad tænker grønne tanker og kigger på, hvorvidt leverandørerne og deres ydelser er miljøcertificerede, men for der er et men: »Det er fint nok, at en leverandør f.eks. kan trække et Svanemærke op af tasken, men det er kun et minimumskrav og flytter ikke rigtig noget. I stedet skal de offentlige indkøbere bede leverandørerne om at vise det bedste, de overhovedet kan komme op med i den grønne omstilling navn. Dermed vil evnen og motivationen til at levere grønne ydelser for alvor blive et konkurrenceparameter, der i den sidste ende også vil være med til at styrke innovationen på området«, siger Morten Jung.

Skal være et konkurrenceparameter Han mener altså, at den grønne dagsorden skal konkurrencesættes, hvilket endvidere vil være med til at styrke de danske virksomheders position på det internationale marked og dermed give bedre produkter samt ydelser. Det kræver imidlertid en målrettet indsats, for det siger sig selv, at hvis virksomhederne skal kunne se incitamentet i at gå skridtet længere end de officielle certificeringsordninger, skal de overbevises om, at fremover er de alene ikke nok, hvis man skal være bedre end konkurrenten. »I Norge har man haft et leverandørudviklingsprogram. Det startede på den måde, at man i Oslo gerne ville yde en indsats for at gøre kommunens byggepladser emissionsfri. Leverandørerne var dog ikke særlig indstillet på tanken, fordi det var for dyrt, for besværligt og de fik for lidt ud af det. Derfor lancerede man et nationalt program, hvorefter tonen fik en anden lyd, og lige pludselig dukkede der også nye eksportmuligheder op for leverandørerne«, siger Morten Jung.

Nødvendigt med fokus på uddannelse Han er dog af den overbevisning, at skal en sådan indsats for alvor lykkes, er det ikke nok bare at stille krav. Det egentlige samarbejde mellem den offentlige og den private sektor skal ligeledes styrkes. Hvis det kan ske, står vi samfundsmæssigt med rigtig gode kort på hånden og mulighed for at bakke op omkring den hidtil største enkeltstående investering i grøn teknologi. Noget, der jo også lægges op til i regeringens ambitiøse klimaplan i forbindelse med reduktionen af CO2 udledningen. »Vi skal stille større krav til den offentlige sektor, vi skal blive bedre til at samarbejde på tværs af sektorer, vi skal have hele værdikæden med, og vi skal bruge hele den offentlige indkøbsfunktion til at fremme den grønne omstilling. Så skal du bare se, hvad der sker med innovationen. Set i lyset heraf har den offentlige indkøber lige nu et af de mest spændende jobs overhovedet«, siger Morten Jung, der samtidig efterlyser og kompetenceudvikling på området, der meget gerne må munde ud i et egentligt uddannelsesprogram.

Grønne og klimarigtige offentlige indkøb Dansk Erhverv foreslår, at der formuleres konkrete mål og krav til det offentlige indkøb, der understøtter klimalovens målsætning Forslagene vil nedsætte CO2-udledningen med 1 mio. tons i 2025 Forslagene vil sikre, at klima- og miljøkrav som udgangspunkt indgår som konkurrenceparameter Forslagene vil sikre, at 50 pct. af alle indkøb i 2025 skal gøre brug af TCO og funktionskrav KILDE: DANSK ERHVERV

Sådan er det grønne samarbejde organiseret Arbejdet med at omstille den offentlige sektor til grønne indkøb startede tilbage i 2006, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med landets tre største kommuner, København, Århus og Odense initierede Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Siden etablerede Miljø- og Fødevareministeriet i 2010 Forum for Bæredygtige Indkøb, som Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb i dag hører under.

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Et partnerskab for offentlige indkøbere, der ønsker at gå i front, når det handler om at gøre deres indkøb grønnere. Rammen herfor er, at medlemmerne udvikler og opdaterer fælles grønne indkøbskriterier for udvalgte produktområder inden for eksempelvis IT, storkøkkenudstyr etc. Formålet er at være med til at sikre, at efterspørgslen efter grønnere produkter bliver så stor og ensartet, at den er med til at styrke udbuddet og konkurrencen på markedet for grønne produkter. Siden er kommunerne Frederiksberg, Middelfart, Aalborg, Kolding Sønderborg, Ishøj, Roskilde, Egedal, Gladsaxe, Albertslund og Syddjurs samt regionerne Midt og Syddanmark kommet til. Der er således meget langt endnu til fuld opbakning fra landets kommuner og regioner, men ifølge funktionsleder Niels Henrik Mortensen fra Miljø- og Fødevareministeriet har intentionen aldrig være at have alle med - men at have dem med, som gerne vil gøre en ekstraordinær indsats for at gøre deres indkøb grønnere.

Forum for Bæredygtige Indkøb Her deltager både offentlige og private indkøbere samt deres leverandører. Der er tale om en platform til vidensdeling, ”best practice”, markedsdialog mellem indkøbere og deres leverandører samt udarbejdelse af fælles anbefalinger. Alt samme med det formål at fremme grønne indkøb hos det private og det offentlige. I den kontekst sætter man hvert år fokus på to til tre temaer, hvor medlemmerne i fællesskab søger at formulere fælles anbefalinger. Sidste år var temaet plastik og i år er dettransport. Desuden afholder man gå hjem møder samt udgiver nyhedsdsbreve, publicerer vejledninger etc.

Fælles sekretariat og fælles bevilling Både Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og Forum for Bæredygtige Indkøb er aktørdrevne og ledet af hver deres styrergruppe. Miljøstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for begge og skal blandt andet sikre at arbejdet kan foregå på et miljøfagligt solidt grundlag. Der er en lille bevilling til indkøb af ekstern bistand, som med udgangspunkt i de to styregruppers ønsker kan bruges til kommunikationsopgaver samt udarbejdelse af specialistnotater om de udfordringer og produktgrupper, der er i fokus for arbejdet.


34 Gennemskuelig og sammenlignelig dokumentation skal være mantraet for byggeriet fremadrettet. Både i forbindelse med opførelse samt bæredygtighedscertificering og i forbindelse med genanvendelse af materialer. FOTO: HENRIK MALMGREEN

Hvad er bæredygtighed - det er faktisk åbent for fortolkning Ensartede standarder og gennemskuelig dokumentation er vejen frem for bæredygtigt byggeri. Men det er faktisk lettere sagt end gjort. Af Henrik Malmgreen

D

e fleste i byggebranchen er enige om, at det vil være en rigtig god idé med standarder, der dels gør det muligt at sammenligne bæredygtige byggerier på reelle vilkår, dels gør det muligt i form af et materialepas helt præcist at identificere indholdet i byggematerialer. Både i forbindelse med en certificering af byggeriet og i forbindelse med en senere recirkulering af materialerne. Denne smukke ambition møder imidlertid to benspænd, der gør arbejdet en kende besværligt. For det første er det muligt at vælge mellem 5 forskellige certificeringsordninger, der hver især kommer med deres bud på, hvad bæredygtigt byggeri er, og for det andet vil drømmen om et fælles materialepas næppe kunne nås uden politisk indgriben. Dertil er byggebranchen ganske enkelt for fragmenteret, lige som producenterne for nærværende ikke er forpligtet til at forsyne deres produkter med en såkaldt EPD, der er en miljømæssig varedeklaration.

5 forskellige certificeringsordninger De 5 certificeringsordninger er den engelske BREEAM, den amerikanske LEED, den franske HQE, den tyske DGNB,

bestemt heller ikke med til at gøre det samlede certificeringsbillede mere overskueligt og sammenligneligt.«

Jakob Lamm Zeuthen Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv FOTO: DANSK ERHVERV

samt det nordiske Svanemærke. Dertil kommer den amerikanske ordning Cradle to Cradle, der dog mere er en standard, som henvender sig til materialeleverandører. Så selv om den danske byggebranche bliver mere og mere orienteret mod det at bygge bæredygtigt, kan de mange definitioner i høj grad være med til at mudre vandene. »Alle har de deres forskellige specifikationer for, hvilke krav, man skal overholde for at kunne kalde et byggeri for bæredygtigt. Desuden kan jeg nævne, at mens det i forhold til BREEAM og Svanemærket handler om enten at have opnået eller ikke at have opnået en certificering, byder eksempelvis LEED og DGNB på forskellige varianter af certificering såsom platin, guld, sølv eller bronze. Det er

Ens standard er en udfordring Det siger Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv. Det er ikke fordi, han som sådan har noget imod de forskellige ordninger. Han er blot af den opfattelse, at hvis det bæredygtige byggeri for alvor skal opnå gennemslagskraft, kræver det standardisering. Han er godt klar over, at det formentlig er lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre er det en nødvendighed. Ikke blot i forhold til det at certificere et samlet byggeri, men også i forhold til et kommende materialepas. »Det vil klart være en fordel med et materialepas, og det er da også noget, der er ambitioner om i branchen. Men når de forskellige certificeringsordninger har lige så forskelige krav til indholdet af f.eks. kemi i byggematerialer, er det umuligt at enes om forudsætningerne for en standard, hvilket er en nødvendighed for effektiv og miljørigtig recirkulering af byggematerialer«, siger Jakob Lamm Zeuthen videre. Behovet for dokumentation understreges også fra anden side.


35 Ifølge Palle Thomsen, der er direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre skal digital dokumentation for alvor bane vejen for bæredygtigt byggeri. Det samme skal et materialepas. FOTO: DANSKE BYGGECENTRE

»Det vil have afgørende betydning for et mere bæredygtigt byggeri, hvis de forskellige standardiseringsorganer igangsætter og løfter et samarbejde« Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Dokumentation en nødvendighed »Der er ikke nogen tvivl om, at dokumentation for alvor skal bane vejen for bæredygtigt byggeri. Det har ganske enkelt været for nemt at bare at tale om det. Desuden må vi være forberedt på, at vi på sigt også kommer til at skulle dokumentere processer og materialer, vi ikke engang kender i dag«, siger Palle Thomsen, der er direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre. Han føjer til, at et dokumentationskrav naturligvis også skal ses i relation til genanvendelse og dermed recirkulation af byggematerialer. Palle Thomsen understreger videre, at cirkulære bygge-

modeller både kræver samarbejde gennem hele værdikæden og innovative løsninger, der understøtter dette. Sammenlignet med en række andre sektorer er byggebranchen kendetegnet ved at være ganske fragmenteret, når det gælder typen og karakteren af de virksomheder, der skal arbejde sammen, og derfor er dokumenteret dataindsamling nødvendig for livscyklusvurderingens succes, mener Palle Thomsen.

Politikerne skal på banen »Der er behov for både standardiseret og lovpligtig dokumentation, lige som der er brug for deklaration af byggematerialers indhold, ganske som vi kender det fra en pakke rugbrød. Ellers kommer vi ikke videre i bæredygtighedens navn«, siger Palle Thomsen videre og føjer til, at han er sikker på, politisk regulering er nødvendig. Til spørgsmålet, hvorvidt han mener politikerne er klar til at gribe ind, siger han, at der i hvert fald kan spores en politisk velvilje til at kigge på sagen. »Ud over dokumentation er det også vigtigt, at vi får en standard for mærkning af byggematerialer, men da diversiteten i byggebranchen er stor, er det svært for branchen selv at stille krav. Derfor skal politikerne på banen, og først da kan vi leve op til kravene samt ambitionerne i den frivillige bæredygtighedsklasse, som vi nu har fået«, siger Palle Thomsen videre. Han føjer til, at et digitalt materialepas skal være forberedt til EU-markedet og bygge på EU-standarder, hvis det skal være et skridt i den rigtige retning.

Dokumentation er vejen frem Byggebranchen står for 39 pct. af den samlede CO2 udledning, og 11 pct. stammer fra materialerne alene. Det betyder, at de i visse bygningstyper udgør en større klimabelastning end driftsenergien. Derfor er der behov for at være meget konkret, når bæredygtighed skal dokumenteres på tværs af værdikæden. Det er dog ikke så nemt, som det lyder. Danske Byggecentre administrerer databasen Bygdok.dk, og er mere end 530.000 forskellige byggematerialer registreret. Blot 15.000 af dem er dog forsynet med en EPD - Environmental Product Declaration - da det ikke er obligatorisk for producenterne at levere en sådan.

Brugen af kemi eksploderer Fokus i byggebranchen har over de seneste 30 år skiftet fokus fra det at være energibesparende, over det at være grøn til det at være bæredygtig for i dag at stille krav om netop dokumentation og målbarhed. Ifølge Martha Lewis fra Henning Larsen Architects er det essentielt. Byggeriet står nemlig i dag for 28 pct. af det kemiske forbrug på globalt plan, og 48 farlige kemikalier anvendes i byggematerialer på det danske marked. Da den totale produktion af de 18 mest CO2 tunge kemiske produkter frem mod 2050 er beregnet til at stige med 200 pct., står ambitionen om bæredygtighed derfor i skærende kontrast til ambitionerne om at nå FN’s verdensmål, mener siger Martha Lewis.


36

Nu er træ for alvor på vej ind i byggeriet Træ kan i høj grad gøre et byggeri mere grønt og bæredygtigt, men indtil nu har sikkerheden været det store benspænd. Det er der dog nu kommet en afklaring på. Ansvaret er så at sige fordelt. Af Henrik Malmgreen

K

øbenhavns Kommune er på vej med sit første udbud, hvor det er udspecificeret, at der i byggeriets bærende konstruktioner skal anvendes træ. Nærmere bestemt CLT - Cross Laminated Timber. Udbuddet gælder udvidelsen af Heerupskolen i Van-

løse og viser vejen mod helt nye tider i byggebranchen, når det gælder den grønne omstilling. For nylig åbnede Københavns Kommune endvidere op for, at der kan opføres træbygninger i op til 45 meters højde, såfremt de placeres i den skrappeste af Bygningsreglementets brandklasser, nemlig klasse 4.

Det er et tiltag, der modtages positivt mange steder i byggebranchen, da træ ikke kun giver nye muligheder rent arkitektonisk, men også er et materiale, der er attraktivt ud fra et bæredygtigheds hensyn. Således ser landets boligminister, Kaare Dybvad (S), gerne, at der bygges mere i træ, og at det som materiale sidestilles


37 Både i Norge og i Sverige er man meget længere fremme med højt træbyggeri. Her er et eksempel fra den svenske by Ør, som er tegnet af Arkitema, der i dag ejes af COWI. FOTO: VISUALISERING: ARKITEMA

med beton. Det har han tidligere gjort sig til talsmand for på den årlige Building Green konference. Men også andre glæder sig.

Styr på ansvarsfordelingen »I virkeligheden er det ikke, fordi beslutningen i Københavns Kommune byder på så meget nyt i forhold til det at bygge i træ. Der er snarere tale om, at man nu for alvor har fået styr på ansvarsfordelingen, men det er da bestemt også et skridt på vejen til, at vi kan få mere gang i træbyggeriet. Ikke bare i København, men i hele landet«. Det siger certificeret brandrådgiver Anders Bach Vestergaard fra COWI Danmark. Ind til nu har træbyggeri ikke været højere end 3-4 etager, men snart vil man altså kunne stræbe højere mod himlen. Ganske som vores nabolande har gjort det i mange år. Anders Bach Vestergaard mener dog, at vi i Danmark ikke bare kan efterligne, hvad man gør i Norge og Sverige, men at vi er nødt til at drage vores egne erfaringer - og nu er der ikke længere noget, som bør holde os tilbage.

havns Kommune i virkeligheden mest handler om en mere præcis fortolkning af det, der allerede står i Bygningsreglementet. Det drejer sig ganske enkelt om ansvarsfordeling, herunder ansvaret for de bærende konstruktioner, mener han. »Der er nu kommet klarhed over rollefordelingen i byggeriet, forstået på den måde, at det ikke er den tekniske sagsbehandling i kommunen, men den certificerede brandrådgiver, der afgør, om et byggeri i træ lever op til de sikkerhedsmæssige krav«, siger Anders Bach Vestergaard. Der er for så vidt ikke tale om ændringer i selve sikkerhedsniveauet, men at dokumentationsforpligtelsen og dermed ansvaret fremadrettet ligger hos brandrådgiveren.

Træ er fremtidens materiale Hvis man skal tro den engelske arkitekt Andrew Waugh vil udviklingen nærmest komme af sig selv. På Build in Wood konferencen tidligere på året sagde han ifølge Dagens Byggeri nemlig, at ”Klimakrisen vil dominere byggeriet i det 21. århundrede, på samme måde som beton gjorde det i det 20. århundrede". Netop i disse år arbejder betonindustrien med at reducere CO2 aftrykket i deres produkter, men ikke desto mindre tror Andrew Waugh meget på træ som fremtidens byggemateriale. Blandt andet i form af CLT-produkter, som blandt andet anvendes i Trenzenia projektet i Bergen og omfatter opførelsen af 1.500 CO2 neutrale boliger i en kunstig sø i bymidten.

Vi halter langt efter i Danmark Når det gælder byggeri i træ, halter Danmark langt efter Norge og Sverige. I 2015 opførtes et træhus på 14 etager i Bergen, og sidste forår åbnede verdens højeste træbygning på 85,4 meter i Brumunddal ved Oslo. Bygningen er opført næsten udelukkende i limtræ, kun med afstivende betondæk på de øverste af de 18 etager.

Nu skal der gang i træbyggeriet »For mig at se er der ikke nogen undskyldning for ikke at komme i gang. Heller ikke set ud fra brandtekniske hensyn«, siger han og føjer til, at udmeldingen fra Køben-

I Sverige er det mere end 25 år siden, de første boligblokke i træ blev opført i Växsjö, hvor man i 2018 præsenterede strategien ”Växjö - Europe’s first modern wood city” og nu har vedtaget, at halvdelen af alt nybyggeri skal være træbaseret. Målet er at reducere klimaaftrykket, og fra 1993 til 2018 er der faktisk sket en CO2 reduktion på 59 pct. pr. indbygger. (Kilde: Dagens Byggeri.)


38 »En af vores kongstanker er at skabe løsninger til intelligent trafikstyring, der arbejder endnu mere fleksibelt på tværs af kommunegrænser«, siger Teddy Sibbern Axelsen fra Gate 21. FOTO: GATE21

I fremtiden skal både gadebelysning, trafiksignaler, biler og busser kommunikere med hinanden. FOTO: GATE21

Grøn omstilling i trafikken sparer CO2 Intelligent trafikstyring er vejen frem til både en mere smidig trafikafvikling og en mere grøn trafikafvikling. Det eksperimenterer Gate 21 netop nu med i Albertslund. Af Henrik Malmgreen

G

røn omstilling har mange ansigter og kommer på en række områder også til at spille en rolle i den trafikale infrastruktur. Eksempelvis i form af bedre trafikinformation og trafikledelse. Det vil afhjælpe trængsel på vejnettet, lige som øget fremkommelighed vil være med til at minimere CO2 emission fra køretøjer, som holder i tomgang ved kødannelse. Bedre fremkommelighed for busser og cykler vil desuden være med til at gøre disse transportformer mere attraktive som alternativer til bilkørsel. Det arbejder man med hos Gate 21, der er et grønt partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen regionen. »I samarbejde med udvalgte leverandører satser vi på at etablere Danmarks første living lab for intelligente lyskryds omkring årsskiftet«, fortæller seniorprojektleder Teddy Sibbern Axelsen fra Gate 21, som driver DOLL Living Lab. Det er et område på et par kvadratkilometer i Albertslund Kommune med 12 km. vej, og her tester man en række løsninger. Blandt andre intelligent gadebelysning, som var en af det levende laboratories første aktiviteter, da det blev etableret i 2014. Siden er andre såsom intelligente affaldsbeholdere, sensorer for luftkvalitet og støj, selvkørende busser samt altså senest intelligent trafikstyring kommet til.

De førende i gadebelysning »Det er et område, vi nu kigger nærmere på i samarbejde med COWI samt Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstadsregionen, men også i samarbejde med andre kommuner landet over, der har interesse og behov på området«, siger Teddy Sibbern Axelsen videre. DOLL Living Lab fungerer altså som en slags sweetspot og mødested for beslutningstagere samt de leverandører, der ønsker at byde ind med en given teknologi, og fællesnævneren er de

muligheder, der ligger i at gøre vores byer mere smarte og bæredygtige. Et arbejde, der har vundet international anerkendelse. »Når det gælder test og demonstration af intelligent gadebelysning er vi Europas førende på feltet, og vi får jævnligt besøg af delegationer, der kommer så langt væk fra som Asien og Australien. Vi er unikke, fordi vi samarbejder med en række partnere, der både tæller store teknologiaktører og små opstartsvirksomheder med henblik på at bygge bro mellem konkrete behov i kommunerne og løsninger der arbejdes med hos virksomhederne«, siger Teddy Sibbern Axelsen. Han føjer til, at man venter sig meget af de løsninger, der snart skydes i gang i de i alt 6 intelligente lyskryds, der skal opstilles på området i Albertslund.

Intelligent styring i realtid Intelligente lyskryds kendes sådan set allerede. Det nye er, at fremtidens lyskryds skal arbejde mere fleksibelt i tid og funktion. De skal være i stand til at registrere den aktuelle trafikbelastning og være i stand til at kommunikere med biler, såvel almindelige som autonome, busser og lastbiler, lige som der skal arbejdes på, hvorledes der kan kommunikeres med cyklister, fodgængere og muligvis anden infrastruktur som intelligente gadelamper. Her kommer 5G og sensorer som vi kender dem fra Internet of Things til at arbejde sammen i et forbundet kommunikationsnet. Det lyder som fremtidsmusik, men fremtiden er slet ikke så langt væk. »Vi er allerede i dialog med f.eks. trafikselskabet Movia, Vejdirektoratet og Sekretariatet for Supercykelstier, og en af vores kongstanker er blandt andet, at det bliver muligt at skabe løsninger til intelligent trafikstyring, der arbejder endnu mere fleksibelt på tværs af kommunegrænser«, siger Teddy Sibbern Axelsen og føjer til, at potentialet for øget samordning og intelligens i og mellem trafiksignalanlæg er stort. Det vil give bedre udnyttelse af vejkapaciteten, øge fremkommeligheden og mindske CO2 udslippet.

Omkring årsskiftet vil 6 nyinstallerede, intelligente trafiksignaler være taget i Drift i Albertslund. FOTO: GATE21


39

Sponsoreret indhold

Brunata har i høj grad fokus på den offentlige sektor, eksempelvis skoler, og tilbyder blandt andet ydelser, der gør det muligt at tage akutte og skjulte skader i opløbet, inden de bliver kostbare. FOTO: JESPER WESTLEY

Teknologi giver bedre bygningsøkonomi og bedre indeklima Internet of Things har givet Brunata mulighed for at udvikle et nyt servicekoncept, der især henvender sig til den offentlige sektor. Vi hører ofte om eksempler fra kommuner, hvor mere end halvdelen af vedligeholdelsesbudgettet bliver brugt til udbedring af f.eks. fugtskader og skimmelsvamp, som i det skjulte er blevet til alvorlige problemer. Det er imidlertid nemt at undgå, og hver gang, vi kan tage en akut opstået skade i opløbet, undgår kommunen, at budgettet drænes. Dermed bliver der bedre råd til nye investeringer og forbedringer«. Det siger Carsten Rudkjøbing Larsen, der er Solution Engineer hos Brunata. Her kan man nemlig tilbyde en teknologi, der gør det muligt at monitorere alle former for kommunale bygninger lige fra kontor- og boligejendomme til skoler, daginstitutioner, plejehjem, svømmehaller samt biblioteker. Dermed er det enkelt at sikre sig mod ubehagelige overraskelser såsom energispild, lækager, fugt eller rotter i krybekælderen.

Bygningsovervågning 24-7 »Det er blot eksempler på nogle af de mest oplagte risici, som kan udvikle sig i det skjulte, men takket være Internet of Things er det blevet både nemt og billigt at sikre sig mod den slags ubehageligheder«, siger Carsten Rudkjøbing Lar-

sen videre. IoT-enheder og deres sensorer anvendes nemlig i stadig højere grad til at gøre bygninger intelligente. Kontinuerligt og helt automatisk kan de monitorere samt ikke mindst opsamle data om f.eks. temperatur og fugt samt advare om lækage fra et vandrør eller, hvis der pludselig opstår røgudvikling. Brunata tilbyder tre forskellige løsninger til den offentlige sektor, nemlig Smart School, Smart Office og Smart Building, som endvidere kan benyttes til at overvåge indeklimaet og slå alarm, hvis f.eks. CO2 niveauet bliver for højt.

Altid et opdateret overblik »Vi benytter den teknologi, der hedder LoRaWAN. Det er en netværksteknologi, der er i stand til at opsamle data fra et stort antal individuelle målere og sensorer. Informationerne bearbejdes og visualiseres efterfølgende på Brunatas egen cloudserver og sendes tilbage til brugerne, som får et tydeligt og ikke mindst helt aktuelt overblik over tilstande og forbrug og som samtidig betyder, at vi har kunnet udvides vores forretningsgrundlag.«, siger Carsten Rudkjøbing Larsen videre. Historisk har Brunata jo mest været kendt for traditionel forbrugsaflæsning af vand, el og gas, men kan altså

nu også tilbyde en langt mere holistisk monitorering af en ejendom og dens aktuelle tilstand. På det private boligmarked har Brunata i en årrække arbejdet med IoT-enheder. I dag er teknologien blevet langt mere tilgængelig og byder på uanede muligheder.

Fremtiden er smart og intelligent Brunatas intelligente netværk er ikke kun skabt til præcis og effektiv måling af energiforbrug, indeklima og sikkerhed. Det er også klar til fremtiden med teknologi, der understøtter Smart Home, Smart Building og Smart City. Kompatible sensorer og målere kan tilsluttes nærmest ”plug and play”, så f.eks. containere, lyskilder, røgalarmer, ledige p-pladser, ledige ladestationer og meget mere kan overvåges. Mulighederne er uendelige. Brunata er ekspert, når det handler om at finde løsninger på konkrete udfordringer med indeklima og energiforbrug, og med IoT åbnes der for helt nye teknologiske muligheder for at tænke i bæredygtighed og dermed også i bedre trivsel og højere livskvalitet.


40

Afgifter alene er ikke vejen mod et mindre CO2 aftryk

At bygge bæredygtigt handler blandt andet om at reducere CO2 aftrykket. Men det skal primært ske gennem innovation. En CO2 afgift kan være med til at fremme nye teknologier og nye materialer, men må ikke være et mål i sig selv. Af Henrik Malmgreen

G

ulerod eller pisk? Det spørgsmål stilles vi ofte, når vi i en eller anden sammenhæng skal ændre adfærd. Det samme gælder miljøet. Hvad er det bedste middel til at sænke samfundsskabt CO2 blandt såvel virksomheder som forbrugere? Gulerod eller pisk? Hvis man spørger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter, er svaret klart. Guleroden skal være udvikling af teknologier, der kan hjælpe os til et mindre CO2 aftryk. Afgiftspisken må kun være en eventuel mellemstation. »Regeringens klimaplan siger, at vi frem mod 2030 skal reducere vores udslip af CO2 med 70 pct. sammenlignet med 1990. Allerede i dag har vi ifølge Klimarådet nået 38 pct., og skal vi nå helt i mål, kræver det en kæmpe indsats. Faktisk er opgaven er så stor, at det er afgørende, at indsatsen bliver samfundsøkonomisk effektiv«, siger Curt Liliegreen. Med det udsagn understreger han vigtigheden af, at en CO2 afgift skal have den samme sats i kr./ton i de forskellige sektorer i økonomien.

Afgift skal være på markedsvilkår ¨Derved sikres det gennem de markedsøkonomiske prismekanismer, at indsatsen bliver så effektiv som mulig. Det bliver den ikke, hvis man har forskellige satser, hvilket vil betyde, at erhverv og forbrugere ikke får samme incitament til at nedbringe CO2 aftrykket i alle sektorer«, siger Curt Liliegreen videre. Han føjer til, at det er afgørende, at klimapolitikken ikke leder til tab af arbejdspladser. Oplever vi velfærdstab, vil den i sidste ende reducere vores muligheder for at finansiere omstillingen og fjerne befolknin-

»Afgifter er ikke noget, politikerne blot skal trække ned over hovedet på os. Derfor handler det om, at vi skal samarbejde på tværs af hele byggeriets værdikæde«. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter. FOTO: BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

gens accept af denne. »Det, jeg her har nævnt, er essensen af Danmarks Klimalov, § 1, stk. 3, nemlig at indsatsen både skal være omkostningseffektiv og bibeholde et stærkt velfærdssamfund. Som jeg ser det, kan der aldrig blive tale om et valg mellem på den ene side afgifter og på den anden side teknologi. De to ting skal følges ad. Uden afgifter, får vi ikke teknologien indført, mens afgifter alene kun vil føre til den såkaldte lækage, altså at vi flytter emissionen til udlandet«, siger Curt Liliegreen.

Teknologi skal være målet Det kalder han for vandsengseffekten - altså at trykker man ned ét sted, kommer der blot en bule et andet sted. Derfor er hans konklusion altså, at vi som land ikke alene kan beskatte os ud af problemerne gennem CO2 afgifter. I stedet skal vi kigge på, hvilket teknologier, vi kan tage i anvendelse med henblik på både at begrænse udslippet og den nævnte lækage. Han erkender, at en CO2 afgift er en facilitator for teknologisk forandring, men det er teknologien, der skal være målet. »Afgifter er ikke noget, politikerne blot skal trække ned over hovedet på os. Derfor handler det også om, at vi skal samarbejde på tværs af hele byggeriets værdikæde. Cirkulære byggesystemer kræver innovativ materialeproduktion, innovativt design, udførelse og forretningsplan - og det forudsætter samarbejde«, siger Curt Liliegreen videre, idet han understreger, at hvis det lykkes, vil synergieffekten være markant. Byggeriet har ikke fortjent blot at blive tromlet ned af en CO2 afgift. Udvikling og afgifter må gå hånd i hånd, siger han.

Det står der i loven »De tiltag, der skal anvendes for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle indenlandske reduktioner, men samtidig skal det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser«. (Klimaloven §1, stk. 3, punkt 4)


41

Sponsoreret indhold

Direktør i Kalk A/S, Rasmus K. Jørgensen, er glad for, at alle virksomhedens produkter er Cradle2Cradle certificerede. Det betragter han som en slags materialepas, som byggebranchen har brug for. FOTO: KALK A/S

Vi er grønne - og det har vi altid været For virksomheden Kalk A/S var det ikke nogen svær beslutning at få sine produkter miljøcertificeret. Tilsætningsstoffer har nemlig aldrig fundet vej ind i produktionen.

L

idt frimodigt kan man vel sige, det ikke er nogen kunst at omstille sig til at blive en grøn virksomhed, når man i virkeligheden altid har været det. Men det er faktisk det, der er tilfældet for virksomheden Kalk A/S i Store Heddinge. Lige siden den blev etableret i 1976 har man nemlig produceret kalkmørtel, der udmærker sig ved ikke at indeholde nogen former for tilsætningsstoffer. »I 2014 tog vi så skridtet og fik papir på vores grønne indstilling og grønne produkter, nemlig i form af en Cradle2Cradle guldcertificering. Det er en produktorienteret certificeringsordning, men den giver point i både DGNB og LEED systemerne, der anvendes til certificering af hele byggerier«, fortæller Rasmus K. Jørgensen, der er direktør i virksomheden.

Alle produkter er miljødeklareret Kalk har endvidere EPD’er på alle deres tørmørtelprodukter - Environmental Product Declaration - der er en frivillig dokumentation af byggematerialers miljømæssige egenskaber, men ifølge Rasmus K. Jørgensen er det ikke nok kun at producere grønne produkter. Det at være grøn skal gennemsyre hele virksomheden, så derfor har man også

udvalgt 5 af FN’s 17 verdensmål, som man arbejder efter. »Vi var verdens første mørtelproducent, der fik en Cradle2Cradle certificering, men har altså taget skridtet videre. Det betyder, at vi også har opsat 2 vindmøller, har etableret et biogasanlæg og har fået vores eget rensningsanlæg, lige som al belysning i virksomheden er LED-pærer«, siger Rasmus K- Jørgensen. En sådan holistisk tilgang til det at markedsføre sig som en grøn virksomhed er vigtig, mener han.

Den grønne tanke bunder i historien Virksomheden har i øvrigt den interessante baggrund, at den er etableret med fodfæste i renoveringsbranchen endda den lidt mere eksklusive del af branchen. De første kunder var nemlig slotte og herregårde under restaurering, og til sådanne opgaver passer det ikke at komme farende med en masser moderne produkter, der er fyldt med kemi og tilsætningsstoffer. I hvert fald ikke, hvis man vil holde den gamle stil. »Siden er vi naturligvis også begyndt at levere til nybyggeri, og der er masser af opgaver, hvor vores mørtel passer perfekt. F.eks. til opmuring af skalmure, hvor der ikke stilles voldsomme krav til styrken. Samtidig har vores

hydrauliske kalkmørtel den fordel, at både sten og mørtel kan genbruges. Stenene kan nemlig ganske enkelt afrenses, og mørtlen kan indgå i en ny produktion«, siger Rasmus K- Jørgensen.

Arbejder efter 5 verdensmål Kalk arbejder efter 5 af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, nemlig: • Rent vand og sanitet. • Bæredygtig energi. • Anstændige jobs og økonomisk vækst. • Bæredygtige byer og lokalsamfund. • Ansvarligt forbrug og produktion.

Kalk er også maling Virksomheden Kalk har også udviklet en kalkmaling, der ligeledes er Cradle2Cradle guldcertificeret. Ganske som mørtelprodukterne er den helt uden tilsætningsstoffer, hvilket betyder, at den også kan anvendes indendørs, idet der ikke er nogen afgasning


42

Insights

Fra venstre ses Martha Lewis fra Henning Larsen Architects, administrerende direktør i Danske Byggecentre, Palle Thomsen, og bestyrelsesformand Carl Bladt Hansen sammen med vinderne af priserne. Det er Anja Kronholm fra Kingspan, Lars Nygaard fra Xella, Dennis Mikkelsen fra SWED-MARK og Rene Jensen fra Lindab.

H.K.H. Kronprinsessen overrækker her prisen til Peer Leth, der er administrerende direktør i Troldtekt.

FOTO: DANSKE BYGGECENTRE

FOTO: DANSK INDUSTRI

Byggeriets Klimapriser 2020

DI Prisen 2020

D

a BYGGERI’20 som en konsekvens af Corona-krisen blev udskudt til marts 2022, medførte det naturligt også en udskydelse af uddelingen af Byggeriets Klimapriser, der hylder de virksomheder, som viser vejen mod en mere bæredygtig fremtid inden for byggeriet. I september blev vinderne så kåret ved en ceremoni hos Dansk Arkitektur Center i BLOX, København. Martha Lewis, seniorarkitekt og Head of Materials hos Henning Larsen Architects, overrakte de fire prestigefyldte priser. Bag Byggeriets Klimapriser står Brancheforeningen Danske Byggecentre, der med de fire hæderspriser ønsker at sætte fokus på og fremme udviklingen af byggevarer med bedre energi- og miljømæssige egenskaber til inspiration for hele byggebranchen. Vinderne af Byggeriets Klimapriser 2020: • Byggeriets Klimapris: Kingspan Insulation ApS • Byggeriets Energipris: Lindab A/S • Byggeriets Miljøpris: Xella Danmark A/S • Byggeriets Arbejdsmiljøpris: SWED-MARK A/S

I

forbindelse med arrangementet DI Topmøde, der blev streamet fra Industriens Hus i København, blev DI Prisen 2020 overrakt. Da et af emnerne for topmødet var grøn omstilling, var det derfor meget passende, at H.K.H. Kronprinsessen kunne overrække prisen til virksomheden Troldtekt fra Troldhede. Den uddeles nemlig til en virksomhed, der udmærker sig særligt på det bæredygtige område. Troldtekt blev nomineret for at have indført fuld transparens om deres produkters påvirkning af mennesker og miljø samt for deres cirkulære forretningsmodel. Troldtekt producerer bæredygtige akustikplader til byggebranchen og tænker i sunde materialer og cirkulære kredsløb, hvor affald bliver til en ny ressource. Troldtekt har endda indgået partnerskab med en anden virksomhed, der bruger affald fra produktionen, som råvare i deres produktion. Endvidere er man med i fora, udvalg og netværk for at udbrede cirkulær økonomi i byggeriet i Danmark, Sverige og Tyskland. Desuden har Troldtekt formået samtidigt at vækste i et hårdt konkurrencemarked. Med DI Prisen 2020 følger et diplom og et kunstværk, der er sponseret af Alexander Foss’ Industrifond.

Danmark med i brintalliance

P

ower-to-X teknologier og brint, der er fremstillet på grøn baggrund af grøn energi i form af vind- eller solkraft, er vigtige veje til at indfri de danske og europæiske klimaambitioner i sektorer, der er svære at elektrificere, f.eks. tung industri og transport. Regeringen er meget optaget af udvikling og brug af nye grønne teknologier, så derfor bliver Danmark nu en

del af EU’s Brintalliance. Her vil regeringen arbejde for at fremme danske virksomheders styrkeposition og eksportmuligheder inden for brint baseret på vedvarende energi. Dansk deltagelse i EU’s nye brintalliance sker samtidig med, at regeringen inviterer til et nyt partnerskab om udviklingen af en ny dansk Power-to-X strategi. Strategien, som er et initiativ fra den indgåede klimaaftale for energi og industri, skal blandt andet afdække behov, efterspørg-

sel og aftagermuligheder for Power-to-X teknologier. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil drive partnerskabet i samarbejde med Erhvervsministeriet samt interesserede repræsentanter fra Grønt Erhvervsforum og konkrete, centrale virksomheder på tværs af sektorer i arbejdet. Partnerskabet om udviklingen af en strategi forventes igangsat ved en workshop i løbet af oktober.


43

Danmarks Grønne Fremtidsfond

F

olketinget har besluttet en ny fond, der skal være med til at fremme den grønne omstilling - Danmarks Grønne Fremtidsfond. Danmarks grønne fremtidsfond blev skabt i forbindelse med finansloven for 2020. Fondens formål er at sikre kapital til grønne iværksættere og vækstvirksomheder, men Dansk Erhverv bekymrer sig dog i forhold til, hvorvidt fonden får skabt fremtidens grønne iværksættere. »Regeringen lægger med den nye fond op til at øge li-

kviditeten i en række eksisterende fonde, men der er ikke afsat tabsrammer til risikovillig kapital. Det betyder, at de grønne investeringer skal holdes inden for fondenes nuværende risikoprofiler. Det er ikke nok, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. I udlandet bliver der satset massivt på at udvikle nye grønne teknologier«, siger Jasmina Pless, chefkonsulent for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv. Dansk Erhverv har interviewet en række grønne iværksættervirksomheder om deres udfordringer. Her peger 54

pct. af iværksætterne på kapital som en barriere, for at virksomheden kan udvikle sig og bidrage med CO2 reduktion. Det er også regeringens mål, at midlerne skal nå ud til grønne iværksættervirksomheder. »Det står beskrevet i regeringens faktaark om aftalen, at Danmarks Grønne Fremtidsfond blandt andet skal give støtte til udvikling af nye teknologier i iværksættervirksomheder. Det er utrolig vigtigt. Jeg håber, at fonden reelt kommer til at leve op til dette«, siger Jasmina Pless.

Nu skal der biometanol i tanken

E

t nyt projekt vil bane vej for, at bilejere i nær fremtid kan vælge metanol til deres benzinbil på de danske tankstationer. I projektet skal 100 biler køre på biometanol i Danmark de næste to år. Desuden bliver der etableret mulighed for at tanke de 100 biler på fem eksisterende tankstationer i Danmark.

Renoveringer skal gøres mere grønne

S

om en del af den økonomiske genopretning oven på corona-krisen i foråret har regeringen gjort det muligt for Landsbyggefonden at igangsætte og støtte renoveringer af landets almene boliger for 30 milliarder kroner. Her skal der blandt andet skrues op for de grønne renoveringer, hvilket en ny pulje fra Realdania på 45 mio. kroner nu skal bidrage til. Puljen skal i første omgang hjælpe landets almene boligorganisationer, der står overfor et kommende renoveringsprojekt, med at indhente målrettet rådgivning, der kan pege på, hvordan det er muligt at gøre renoveringsprojektet mere klimamæssigt bæredygtigt. Fokus er på reduktion af drivhusgasser gennem energiløsninger, materialevalg, genanvendelse af byggematerialer etc.

»Med biometanol får vi en hurtig besparelse på ca. 70 pct. CO2. Samtidig giver biometanol mulighed for, at den eksisterende bilpark på 1,6 mio. benzinbiler kan udnyttes på en bæredygtig måde i resten af deres levetid«, siger projektleder Kim Winther, Teknologisk Institut. Tankstationerne vil være beliggende i København, Skanderborg, Resenbro og Roskilde. Samtidig overvejes

placeringer af standere med metanol på tankstationer i Aalborg, Ringkøbing/Skjern og Aarhus. Projektet Biometanol M85 på de danske tankstationer er støttet af Energistyrelsens udviklingsprogram EUDP og har den ambition at afprøve M85, som er en brændstofblanding bestående af 85 pct. metanol og 15 pct. benzin. Metanolen er udvundet af biogas og gylle.

Puljen fra Realdania skal dernæst hjælpe med at realisere nogle af renoveringsprojekterne ved at give økonomisk støtte til et øget anlægsbudget, som en mere bæredygtig renovering i nogle tilfælde vil medføre. Her har Realdania særligt fokus på de projekter, som kan give vigtig ny viden om bæredygtige løsninger til hele den almene boligsektor. FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN


Vi er lidt stolte... Danske mursten er godt på vej til at indfri regeringens klimamål om 70% CO2-reduktion i 2030.

Vi har

Vi har opnået

spild i produktionen af mursten

CO2-reduktion i produktionen

0%

48%

Og vi fortsætter frem mod 70%!

Holder

100% i mange generationer

Profile for Business Insights

Grøn Vækst 2020  

Grøn Vækst 2020