FOOD WASTE

Innovation skal omstille og udvikle fødevareindustrien Side 4-5

Dynamisk dataanalyse reducerer madspil for milliarder Side 8-9

Her forvandles restprodukter til velsmagende svinefoder Side 10-11

2

Marianne Woldbye Tholin Senior Vice President, Columbus

Teknologi hjælper bæredygtighed godt på vej Sig ordet bæredygtighed, og mange vil associere både i den ene, den anden og den tredje retning. Nogle vil desuden synes, at begrebet er lidt ”fluffy”, andre vil mene, det er noget dyrt og bøvlet, de ikke behøver at forholde sig til. Men at tænke og agere bærdygtigt er slet ikke så svært. Grundlæggende handler det ganske enkelt om at udvise sund fornuft.

I

dag kan teknologi heldigvis hjælpe os et endog meget langt stykke ud ad bæredygtighedens vej. Den kan også hjælpe os til at realisere den sunde fornuft, vi egentlig gerne vil stå for, men som vi måske har haft lidt svært ved at føre ud i livet.

Columbus tilbyder en række forskellige løsninger netop til det formål.

Dette magasin sætter fokus hvorledes vi ved hjælp af teknologi kan reducere såvel ressourceforbrug som madspild i fødevaresektoren. Ifølge tal fra Miljøministeriet smider vi i Danmark årligt 700.000 ton mad ud, og ikke mindre end 56 pct. stammer fra detailhandelen, fødevareindustrien samt primærproduktionen i form af landbrug samt gartnerier.

I Columbus bakker vi op om FN’s verdensmål, og i denne sammenhæng er

især verdensmål #12 relevant. Det handler om ansvarligt forbrug og produktion.

Imidlertid kan jeg vist godt tillade mig at konstatere, at det ikke er ansvarligt hvert år at kassere 700.000 ton spiselig mad. Det svarer til 4 pct. af landets samlede CO2 udledning.

Det skal vi gøre bedre, og ikke mindst - vi kan gøre det bedre. Bæredygtighed er en integreret del af den forretningsstrategi, vi har defineret for Columbus, og den gode nyhed er, at bæredygtighed rent faktisk ér en god forretning. Især når teknologi og ambitioner samarbejder. Jeg håber dette magasin kan inspirere dig og din virksomhed.

Med venlig hilsen Marianne Woldbye Tholin Senior Vice President

Indhold Side 4-5

Innovation skal omstille og udvikle fødevareindustrien Side 6-7

Aarstidernes bæredygtighedsstrategi styres af data Side 8-9

Dynamisk dataanalyse reducerer madspil for milliarder Side 10-11

Her forvandles restprodukter til velsmagende svinefoder Side 12-13

Kæmpe potentiale i den datadrevne forsyningskæde

4

”Teknologi kommer til at spille en vigtig rolle for fødevarebranchen. Derfor er vi nødt til at kigge mod og lære af andre segmenter, f.eks. robotbranchen”, siger Lars Visbech Sørensen, der er administrerende direktør i Food & Bio Cluster Denmark.

Innovation skal omstille og udvikle fødevareindustrien Food & Bio Cluster Denmark er en af Danmarks 14 nationale klynger. Her arbejder såvel små som store aktører i fødevareindustrien sammen om at gøre en hel branche klar til den digitale transformation, der er nødvendig for at leve op til fremtidens forbrugerkrav.

Af Henrik Malmgreen, Journalist, Business Insights

www.columbusglobal.com

I

nnovation spirer ofte nede fra det lag, der udgøres af små og mellemstore virksomheder samt opstartsvirksomheder. Dermed ikke sagt, at store virksomheder ikke er innovative, men på de bonede direktionsgulve, kan der være en tilbøjelighed til at bøje sig for vanens magt.

Til gengæld har store virksomheder de muskler, der skal til, så innovation for alvor kan sparkes ud over rampen.

Derfor er samarbejde og netværk essentielt. For når de små prikker de store på skulderen og siger ”Nu skal I bare se en god idé, vi har fået”, er det lige præcis i det sweetspot, at magien kan ske. I dag har Danmark 14 nationale klynger, og Food & Bio Cluster Denmark er en af dem. Her har man siden efteråret lige præcis arbejdet på at formalisere det netværksbaserede samarbejde, der er så vigtigt.

Skærpede forbrugerkrav

”Det skal danne grundlaget for fornyelse i fødevarebranchen. En fornyelse, der især modnes af forbrugernes skærpede krav til bæredygtig produktion og ikke mindst større forventninger til fleksibel levering efter behov. Det betyder helt nye udfordringer for såvel det lokale supermarked som for webbutikken”, siger Lars Visbech Sørensen, der er administrerende direktør i Food & Bio Cluster Denmark.

Fællesnævneren for at kunne opfylde forbrugernes forventninger hedder data.

Data hvis opgave det er både at dokumentere produkternes kvalitet og sørge for sporbarhed hele vejen gennem forsyningskæden. Lige fra landbrug eller gartneri til de ligger i den enkelte forbrugers kurv.

Ganske som i så mange andre brancher er kodeordet for fødevarebranchen i den sammenhæng digital transformation.

Teknologi som fællesnævner

”Som branche skal vi nemlig være parat til at imødekomme forbrugernes ønsker om helt nye typer af fødevarer”, siger Lars Visbech Sørensen videre. Samtidig understreger han vigtigheden af at være bevidst om, hvorledes teknologi kan være med til at mindske madspild gennem mere rationel produktion samt effektiv distribution igennem forsyningskæden. Også her spiller data en vigtig rolle.

5

”Det er i mange sammenhænge helt nyt for fødevarebranchen. Derfor er vi nødt til at kigge mod og lære af andre brancher, f.eks. robotteknologien. Der er nemlig ikke nogen tvivl om, at robotter også kommer til at spille en stor rolle i såvel primærproduktionen som andre steder i forsyningskæden”, uddyber Lars Visbech Sørensen. Derfor er man vågen overfor alle nye og interessante forretningsideer, der dukker op i netværket.

Har også fokus på klimaet

Han påpeger dog, at man ikke er startet helt på bar bund i klyngen, da den er opstået som en fusion af fire eksisterende organisationer, der alle har arbejdet med fødevareteknologi, herunder nye produktionsmetoder. To relativt nye tendenser er således Vertical Farming i væksthuse, som er en ny produktionsmetode med lavere miljøbelastning, og Urban Farming, der kan være med til at skabe lokal produktion, hvilket mange forbrugere efterspørger. ”Det betyder, at vi ligeledes er tæt knyttet til universitets- og forskningsmiljøet”, siger Lars Visbech Sørensen. Selv om Food & Bio Cluster Danmark er et resultat af den nationale klyngestrategi, lægger han vægt på, at den ikke er politisk drevet, men derimod drevet af en hel branche, der er dedikeret til at skabe grøn omstilling, hvor ny teknologi spiller en afgørende rolle.

VIDENSBASERET INNOVATION OG SAMARBEJDE Food & Bio Cluster Danmark er en fusion af Agro Business Park, Danish Food Cluster, Nordjysk FødevareErhverv og Videncenter for Fødevareudvikling. Klyngen så dagens lys i efteråret 2020 i forbindelse med, at regeringen offentliggjorde den nationale klyngestrategi. Medlemslisten tæller ca. 270 virksomheder, der spænder fra små opstartsvirksomheder over fødevaregiganter som Arla til universiteter, kommuner og it-virksomheder som Columbus.

Food & Bio Cluster har fokus både på fødevarer og bioressourcer. Klyngen er skabt for at styrke vidensbaseret innovation og samarbejde på tværs af hele værdikæden såvel nationalt som internationalt. Den er den direkte indgang for danske og internationale virksomheder og videninstitutioner til netværk, forretningsudvikling, innovation og finansiering.

6

Aarstidernes bæredygtighedsstrategi styres af data Et af dansk erhvervslivs bæredygtigheds fyrtårne nøjes ikke med at prioritere salget af økologiske varer. Hos Aarstiderne er mindre klimaaftryk og madspild afgørende værdier, som prioriteres på linje med de økonomiske nøgletal. Redskabet er målepunkter og data, der danner grundlaget for ledelsens beslutninger.

S

iden starten i 1999 har Aarstiderne.com bevæget sig fra nichebutik til at være et af de stærkeste og mest synlige eksempler på, at det er muligt at kombinere sund forretning med omtanke for miljø, klima, dyrevelfærd og folkesundhed. Virksomheden leverer måltidskasser og råvarer til tusindvis af danske familier og arbejder målrettet og kontinuerligt med at optimere sin egen bæredygtighed. ”Alle fødevarer undtagen vildtfangede fisk er økologisk produceret. Vi har desuden en politik om, at ingen produkter må have været ombord på et fly. Men der er mange andre elementer i bæredygtighedsindsatsen. På den ene side skal madspild minimeres, og på den anden side skal vi anvende mindst mulig emballage. På den ene side skal vi give kunderne fleksible leveringsmuligheder, og på den anden side skal vi køre mindst muligt på vejene”.

CO2 som beslutningsgrundlag

Det fortæller Aartidernes CSR-chef Maja Rosenstock, og hun føjer til, at man arbejder med at reducere CO2-udledning fra såvel emballage som distribution, energiforbrug og rejser. Hos mange virksomheder er de økonomiske nøgletal afgørende for de beslutninger, der træffes, men hos Aarstiderne er CO2-regnskabet mindst lige så afgørende. Det opdate-

res hvert kvartal, og tallene indgår i det beslutningsgrundlag, som bestyrelse og topledelse styrer efter.

Derfor er eksempelvis distribution delt op i tre kategorier, nemlig indtransport fra leverandører, mellemtransport fra pakkeri til distributionscentrene og sluttransport til kunderne. Samtidig har man internt hos Aarstiderne defineret en række standardværdier for CO2-udledning pr. ton/km afhængig af afsenderland. Denne opdeling gør det muligt at generere bæredygtighedsdata, der kan styres efter i praksis.

Forbavsende præcise tal

”Eksempelvis er det lykkedes at minimere CO2-udledning på indtransporten ved at vælge tog i stedet for lastbil, hvor det er muligt. Resultatet kan direkte aflæses på vores grønne regnskab. Senest har vi også været i dialog med vognmændene og er begyndt at modtage flere varer med lastbiler, der kører på gas i stedet for diesel. Vi har ligeledes anskaffet en el-lastbil til interne opgaver og transport af firmafrugt,” siger Aarstidernes landbrugs- og miljøchef Svend Daverkosen.

Han føjer til, at man med mellemrum stresstester, om de aktuelle tal er retvisende.

Senest har det eksempelvis betydet, at man justerede tallet for udledt CO2 pr. modtaget ton/km lidt op for varer fra Tyskland og en del ned for varer fra Danmark. På den

FOTO: Aarstiderne.com / Rishi, happyliving.dk

Af Henrik Malmgreen Journalist, Business Insights

www.columbusglobal.com

7

Hos Aarstiderne arbejder man konstant på at reducere CO2-udledning fra såvel emballage som distribution, energiforbrug og rejseaktivitet i virksomheden. Her har man nemlig i lige så høj grad fokus på CO2 -regnskabet som det finansielle regnskab.

måde er man i stand til løbende at tilpasse beregningsmodellen, der ifølge Svend Daverkosen i det store og hele har vist sig at være forbløffende præcis.

En hårfin balancegang

CSR-chef Maja Rosenstock føjer til, at man i sagens natur sætter en hel del benspænd op for sig selv, når klima- og miljøhensyn i dén

grad spiller ind i samtlige beslutninger. Ligeledes må man af og til gå på kompromis, hvilket der nødvendigvis skal være plads til.

Alle medarbejdere køber eksempelvis ind på præmissen om, at den mest klimavenlige transportform bør vælges, men hvis der samtidig stilles krav om, at varen når frem i tide, kan f.eks. lastbil blive valgt fremfor tog.

Samme tankegang gør sig gældende i valg

og anvendelse af emballage. Aarstiderne arbejder hele tiden på at mindske forbruget af plast og pap, men også på at minimere madspild. Derfor kan man heller ikke skære emballageforbruget alt for langt ned, for det ville til gengæld betyde, at alt for mange varer går til undervejs. Reduktion af CO2udledning er altså en hårfin balancegang mellem teori og praksis.

8

Dynamisk dataanalyse reducerer madspil for milliarder Den dårlige nyhed er, at et massivt madspild lægger et enormt og unødvendigt pres på klodens ressourcer og gør producenterne mindre konkurrencedygtige. Den gode nyhed er til gengæld, at fødevareindustrien ved hjælp af Business Intelligence kan procesoptimere og mindske spildet markant hele vejen fra produktion til bord.

Af Bo Krogh Knudsen, Industry Practice Lead Food, Columbus

A

nalyser fra Miljøstyrelsen estimerer, at vi i de danske husholdninger årligt kasserer mere end 700.000 tons fødevarer. Der sker imidlertid også et stort spild allerede før, varerne lægges i indkøbskurven. Nemlig i detailhandelen samt hos producenterne. I fødevareindustrien går således mere end 130.000 ton råvarer, biprodukter og slutprodukter tabt hvert eneste år.

Det svarer til et værditab på op mod 2 mia. kroner, hvilket fordyrer slutprodukterne og forringer producenternes konkurrenceevne. Madspild er således ikke blot en moralsk og økonomisk udfordring for samfundet i almindelighed, men er det i høj grad også for fødevarebranchen i sær-

deleshed. Det er imidlertid en udfordring med mange aspekter, og indsatsen handler i høj grad om at identificere indsatsen.

Skal kunne kigge ind i fremtiden

Procesoptimering er en kompleks størrelse i fødevarebranchen, og der vil næppe være to virksomheder, som griber udfordringen ens an. Det ligger dog fast, at der er et stort potentiale i dels at kunne forudse, hvor meget der skal produceres og sælges af et givent produkt, dels i at optimere processen, således at såvel råvarer som biprodukter udnyttes bedst muligt og derfor ikke skal smides væk.

Et godt udgangspunkt er derfor at arbejde målrettet med Business Intelligence med henblik på at identificere, hvor

www.columbusglobal.com

9

I fødevareindustrien går mere end 130.000 ton råvarer, biprodukter og slutprodukter tabt hvert år. Dette spild kan teknologi i form af Business Intelligence og procesoptimering være med til at reducere markant.

spildet præcist finder sted. Sker det ved modtagelse og den efterfølgende påfyldning af siloer? Sker det i produktionen?

Sker det ved udvejning? Derfor er det nødvendigt at arbejde langt mere målrettet med løsninger, der styrker fødevarevirksomheders evne til at arbejde med data.

Utrolig præcise algoritmer

Det gælder både i forhold til automatisering af behandlingen af historiske data samt muligheden for at forudsige tendenser og automatisere konsekvensberegninger således, at produktionen kan tilpasses de helt aktuelle behov. I den forbindelse spiller cloudbaseret Machine Learning en stor rolle. Ganske enkelt fordi algoritmerne er gode til at identificere mønstre i efterspørgslen.

Under en test hos en af vores industrikunder var algoritmerne i 100 ud af 100 forløb mere præcise i forhold til den faktiske efterspørgsel end selv en gruppe erfarne og særdeles kompetente forecastingspecialister. Det er ganske imponerende og kan gøre det meget lettere at ramme plet, uanset om man som fødevareproducent eller i detailleddet skal forecaste på salget af rugbrød, pålæg, frugt, kød eller mejeriprodukter.

Læg kursen om i en fart

Det kan faktisk lade sig gøre på tværs af måske adskillige tusinde butikker og en håndfuld kæder med hver deres afsætningsmønstre, samhandelsaftaler og kundesegmenter. Med en velfungerende

brancheløsning bliver det desuden lettere at styre logistikken samt overholde principper som f.eks. FEFO - First Expire First Out - så varer med kortest holdbarhed sælges først. Samtidig kan en butikskædes politik for restholdbarhed ved levering respekteres.

Endelig er det lettere for en producent at styre eller omlægge produktionen, når forudsætningerne pludselig ændrer sig.

Eksempelvis hvis en konkurrent kører kampagne sammen med en landsdækkende supermarkedskæde, hvilket kan have stor betydning for eget salg. Der er således tale om imponerende perspektiver, som ikke blot mindsker madspildet og letter presset på de fælles ressourcer, men ligeledes styrker bundlinjen.

10

Hos virksomheden Adival i Billund får overskuds- og restprodukter fra fødevareindustrien helt bogstaveligt nyt liv. De forvandles nemlig til svinefoder. Det er en forretningsidé, som Adival satser på at kunne udvide med nye forretningskoncepter.

Her forvandles restprodukter til velsmagende svinefoder Der er ingen grund til at smide overskuds- eller restprodukter fra fødevareindustrien ud. I Billund ligger en virksomhed, der bearbejder og forædler dem til højt specialiserede foderprodukter.

Af Henrik Malmgreen Journalist, Business Insights

D

et kan godt være, nogen måske vil mene, at sammenligningen ikke er helt passende.

Men når vi mennesker godt kan lide slik og kager hvorfor skulle smågrise så ikke også synes om de søde sager? Det gør de rent faktisk, og det ved man alt om hos virksomheden Adival i Billund, der som selvstændig forretningsdivision under Vestjyllands Andel årligt producerer 20.000 ton fodermiddel til landbrugssektoren.

Råvarerne består af overskudsprodukter fra fødevareindustrien, så her forvandles diverse former for mel, gryn, kager samt

konfekture til nærende og velsmagende foder. Det er nemlig vigtigt at pointere, at der ikke er tale om en sekundavare, men et højt specialiseret produkt, der blandt andet anvendes til opfedning af smågrise. Citronmåne, bridgeblanding og vingummi får dermed en helt ny rolle som smagsforstærker.

Fra overskudskager til forretningsidé

”Det startede egentlig som lidt af en tilfældighed for 20 år siden, hvor Adivals tidligere ejer, der selv var landmand, tog kontakt til Dancake. Overskudskager var både billigt foder og noget, grisene kunne lide”, forklarer Keld Riis Olsen, der er ansvarlig for salg og

www.columbusglobal.com

indkøb i Adival. Senere kom konfekture også ind i billedet, og snart tegnede konturerne af en forretningsidé sig. ”Dengang var det bare sund fornuft, at slik og kager ikke blot blev smidt ud. I dag befinder vi os et sweetspot, hvor vi har tilføjet teknologi i en proces, hvor bæredygtighed er det afgørende mantra”, forklarer Keld Riis Olsen videre. Resultatet blev, at Adival for 10 år siden kunne opføre eget produktionsanlæg i Billund, hvor overskuds- og restprodukter fra en bred vifte af virksomheder i den danske fødevareindustri forædles.

Forædling i stedet for forbrænding

Fødevareindustrien har bredt set taget godt imod initiativet, men hos Adival er man godt klar over, at det skal være så nemt som muligt for virksomhederne at komme af med deres rest- og spildprodukter. Alternativet er nemlig, at de blot ryger direkte til eksempelvis bioforgasning eller forbrænding. Derfor sørger man selv for både at levere opsamlingsbeholdere og står for afhentning. ”Vi har naturligvis også skullet ændre holdningen ude hos virksomhederne, så de ikke længere opfatter overskuds- og restprodukter som spild, men som en ressource, det giver rigtig god mening at forarbejde og forædle”, understreger Keld Riis Olsen og føjer til, at man hos Adival løbende er på udkig efter nye tiltag, der kan udvikle sig til attraktive forretningskoncepter.

11

FODERLØSNINGER FOR FREMTIDEN Bæredygtighed er en af grundstenene for Adival virksomhed.

Derfor bliver man ved med at arbejde med, hvorledes, de produkter man får ind i produktionen kan anvendes. Gennem de seneste 2 år har Adival deltaget i et projekt med Teknologisk Institut

omkring anvendelse af larver og insekter som fremtidens proteinkilde. Projektet forventes at blive banebrydende for fremtidens fødevarer, om end det i første omgang er baseret på produktion af proteiner til foderbrug.

ALT DETTE BLIVER TIL SVINEFODER Adival afhenter og forarbejder restprodukter fra stort set alle typer af ”tørre” fødevarer, blandt andre: • • • • • • • • •

Konfekture/Chokolade/Snacks Brød/Kager/Kiks Fedtstoffer/Olier Flødeboller Tørret frugt/Nødder/Kerner Mælkepulver Mel/Gryn/Ris/Pasta Gærdej/Wienerdej Cornflakes/Müsli/Havregryn

Restprodukter fra de forskellige levnedsmiddelområder har alle det til fælles, at de efter bearbejdning kan genbruges som værdifuldt dyrefoder i blandt andet den danske svineproduktion.

Adival er godkendt af Fødevarestyrelsen som formidler af foderprodukter.

Løbende på udkig efter nye muligheder

”Af hensyn til smittefare er det ikke tilladt at anvende animalske produkter i vores produktion, men vi har løbende blikket rettet mod flydende overskuds- og restprodukter samt mulighederne inden for frugt og grønt”, siger Keld Riis Olsen. Adival har leverandører i både Danmark, Sverige og Tyskland, men missionen om at gøre noget ved spildet i fødevareindustrien er altså slet ikke fuldbragt endnu.

I en tid, hvor stort set alle industrier og alle brancher tager begrebet bæredygtighed alvorligt, og hvor omverdenen anser det som helt naturligt, at en virksomhed ikke kun aflægger et finansielt regnskab, men også et bæredygtighedsregnskab, som omhandler social og klimamæssig ansvarlighed, er der næppe nogen tvivl om, at en virksomhed som Adival kan spille en rolle som inspirator på for andre.

COLUMBUS Columbus er integrator for Vestjyllands Andel for så vidt angår Microsoft 365 og er nu også ved at implementere platformen hos Adival.

12

Kæmpe potentiale i den datadrevne forsyningskæde Kombinationen af teknologi og innovation udgør et sweetspot, der rummer helt nye muligheder for optimering af såvel den danske fødevareproduktion som distribution af produkterne helt ud til forbrugerens indkøbskurv.

Af Henrik Malmgreen Journalist, Business Insights

Hvad kan man kalde det, når man parrer teknologi og innovation? Jeg synes, man kan kalde det for sund fornuft”. Sådan siger Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practise Lead hos Columbus, og dagligt arbejder med at rådgive kunderne om løsninger til fødevareindustrien. Løsninger, der både hjælper med at optimere processerne gennem hele forsyningskæden og i sidste ende er med til at reducere madspil. ”Globalt set står vi over for den udfordring, at vi bliver stadig flere mennesker på jorden, hvilket betyder, at vi i 2050 formentlig skal producere 70 pct. flere fødevarer end i dag. Samtidig står vi ansigt til ansigt med det faktum, at alt for megen spiselig mad kasseres. Ganske enkelt fordi forsyningskæden ikke er optimeret. Alene i Danmark drejer det sig om 700.000 ton om året”, siger Bo Krogh Knudsen videre.

Etagelandbrug er effektivt

Problemstillingen kan synes uoverskuelig, men der er ikke nogen grund til at lade sig afskrække på forhånd. Helt nye produktionsmetoder er nemlig på vej. Produktionsmetoder, der vil betyde et paradigmeskift i den måde, vi producerer fødevarer på. Desuden råder vi allerede i dag over masser af kendt teknologi, der kan hjælpe os i bestræbelserne på en mere rationel og dermed mere

bæredygtig fødevareproduktion, ”I princippet kan man sammenligne grøntsager med mennesker. Når der ikke længere er plads til at bygge i bredden, ja så bygger vi i højden. Det samme gør sig gældende med det vertikale landbrug, der eksperimenteres med i væksthuse. Her dyrker man i højden i et lukket miljø, som både er mere effektivt, mindre ressourcekrævende og ikke mindst mindre belastende for miljøet”, uddyber Bo Krogh Knudsen.

Sæt strøm til verdensmålene

Samtidig er det langt nemmere at kvalitetssikre afgrøderne og produkterne, der i fremtiden også vil komme til at stifte bekendtskab med teknologier såsom kunstig intelligens og maskinlæring på deres vej ud til detailhandelen og forbrugerne. Fællesnævneren for en mere effektiv produktions- og forsyningskæde er nemlig data, der opsamles, analyseres og ikke mindst giver ny viden samt læring. ”Vi hjælper kunderne med at sætte strøm til FN’s verdensmål, hvor især #12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion, er relevant i denne sammenhæng”, siger Christian Rygaard-Bach, Senior Business Consultant i Columbus. Han føjer til, at det vigtigste redskab hertil er teknologi, der gør det muligt at indtænke innovation bredt set.

Altså ikke kun, når det gælder produkter, men gennem hele forsyningskæden.

www.columbusglobal.com

13

Kombinationen af teknologi og innovation er sund fornuft. Det mener Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practise Lead hos Columbus. Han arbejder løbende med at rådgive kunderne om effektive løsninger til at optimere processer i fødevareindustrien.

Mindre spild og bedre bundlinje

”Det er imidlertid vigtigt, at der datamæssigt er forbindelse lige fra primærproduktionen - det vil f.eks. sige landbrug samt gartnerier - og hele vejen ud til kassesystemet i det enkelte supermarked. Det vil i højere grad gøre det muligt at ramme bedre med sine forecast og producere efter behov i stedet for at producere til lager. Det vil ikke alene reducere spild. Det vil også give en bedre bundlinje”, siger Christian Rygaard-Bach videre.

Det kan lyde kompliceret, men er det i virkeligheden ikke. Værktøjerne hedder 2D-stregkoder, der kan rumme væsentlig mere information end de kendte 1D-stregkoder, samt blockchainteknologi, der dokumenterer enhver hændelse så at sige fra jord til bord. Dermed er det stort set muligt, for den enkelte forbruger, at se, det er agurk nummer 10, fjerde række til højre fra gartner Jensen, der ligger i indkøbskurven.

MERE EFFEKTIV LOGISTIK I dag har stort det alle brancher fokus på den datadrevne forretningsmodel. Det gælder også fødevareindustrien, hvor der venter et kæmpe potentiale. Både i forhold til at optimere hele forsyningskæden og i forhold til at mindske såvel madspild som CO2 udledning. Mere rationelle produktionsmetoder, kunstig intelligens,

maskinlæring, sensorer samt Internet of Things vil imidlertid ikke kun betyde mere rationel produktion, mere effektiv distribution, mindre ressourceforbrug samt mindre spild.

Det vil også betyde bedre bundlinje på tværs af hele værdikæden - samt ikke mindst mere tilfredse forbrugere, der får friskere varer hurtigere og mere effektivt.

Columbus bakker op om FN’s Verdensmål Gennem vores forpligtelse til FN’s Verdensmål bidrager vi til kampen om at opnå ligestilling mellem kønnene, sikre arbejdsbetingelser af høj kvalitet for vores medarbejdere og reducere vores miljømæssige fodaftryk. Vi hjælper vores kunder med at drive en bæredygtig forretning ved at levere innovative digitale løsninger og services.

Ved at omfavne disse 5 FN-mål får vi en unik mulighed for både at drive samfundsmæssige ændringer og sikre bæredygtig forretningsvækst.

Vi forpligter os til at opnå ligestilling mellem kønnene og fortsætter med at øge andelen af kvinder i Columbus.

Vi sikrer trygge arbejdsforhold og arbejde af høj kvalitet for vores medarbejdere, og vi stræber efter at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor folk trives og vokser med lige karrieremuligheder for alle.

Vi hjælper vores kunder med at fremtidssikre deres infrastruktur ved at udvikle nye, innovative digitale løsninger, der hjælper vores kunder med at drive en bæredygtig forretning.

Vi sikrer en høj grad af affaldsproduktionsreduktion og genbrug/genanvendelse på vores kontorer globalt. Vi udvikler innovative digitale løsninger, der hjælper vores kunder med at drive en bæredygtig produktion og forretningsmodel.

Vi reducerer vores miljømæssige fodaftryk globalt ved at reducere flyrejser, genanvende, minimere forbrug og optimere energimix.

Columbus A/S | Lautrupvang 6 | 2750 Ballerup | Danmark