Phobos

Phobos

Phobos Rasmus Brink Pedersen

Udgivet i forbindelse med udstillingen Phobos Danske Grafikeres Hus København, december 2016

^^ -. CC

~

[H]e parked in a scenic overlook and walked of into the forest, and sat down between the roots of a big tree. No one around, a warm fall night, the earth dark, and furry with trees. Cicadas cycling through their alien hum, crickets creaking their last mournful creaks, sensing the frost that would kill them. He felt so odd ... could he really leave this world behind? Sitting there on the earth he had wished he could slide down a crack like a changeling and reemerge something else, something better, something mighty, noble, long-lived – something like a tree. But nothing happened, of course; he lay on the ground, cut off from it already. A Martian already.1

1

R: Var der et interview, før I blev skåret ned til 100?

M:2 Ja, fra midt i december og frem til slutningen af januar3 blev der foretaget interviews. Det var et online-interview med Norbert Kraft, den medicinsk ansvarlige for Mars One. R: Hvordan foregik interviewet så – prøvede han at bringe dig ud af fatning eller sådan noget?

M: Det synes jeg ikke. Vi fik noget materiale og fik at vide, at interviewet ville handle om det.

R: Det fik I inden?

M: Ja, det er jo det her materiale fra Mars Ones hjemmeside, der står i FAQ-stil.4 Et spørgsmål kunne for eksempel være: “Hvor lang tid kunne I overleve, hvis solcellerne pludselig blev afbrudt?”

Eller: “Hvor lang tids reserver af vand og mad ville I have?” Han stillede også nogle lidt mere personlige spørgsmål. Det første punkt var: “Beskriv den dag, hvor du beslutter dig for at tage til Mars og aldrig vende tilbage igen.”

2

Det er sjovt med din protagonist der, for jo mere jeg tænker på ham, desto mere fremmed bliver han for mig.

At han vil væk herfra – det giver ham en alienkvalitet.

Og det ændrer mit syn på ham. Jeg går og tænker, at hans stemme er lidt mærkelig. Og han ser underlig ud, kæmpestor og stærk. Og så blid. Og så vil han derop. Så er det næsten som om, at han allerede er deroppe. Så er det næsten som om, at han allerede kommer derfra.5

3

R: I din kandidatvideo på Mars Ones hjemmeside taler du om, at det er tid til, at menneskeheden rejser videre ud i solsystemet.

M: Jeg tror på, at hvis vi kan sætte mennesker på Mars, så får vi modet til at gøre endnu flere fantastiske ting. Jeg har i mit liv nydt godt af alle de fremskridt, som mennesker har præsteret før mig, så jeg ser det her som en mulighed for at give noget tilbage. Missionen har så høj prioritet for mig, at jeg bevidst prøver at undgå situationer, der kan få mig til at blive hjemme. Inden jeg gik ind i projektet, havde jeg forsøgt at stifte familie i et par år, men det har jeg lagt på hylden for at komme til Mars. …

M: Marsmissioner i sig selv er ikke et endemål. Det er det her med at drive menneskelig udvikling fremad og i mange tilfælde også noget med sikkerhed – det at bebo mere end én planet.

R: Så det er en slags evolutionstanke?

M: Ja, den første del af det. Det er det her med at drive videnskaben frem.

4

R: I går faldt jeg over det første nærbillede af Mars.6 Det blev lavet af NASA. Det er virkelig sjovt, for de fik, hvad er det nu den hedder den sonde…7 Den første, der kom tæt på og tog billeder, der så blev sendt tilbage som radiobølger. Computeren var så langsom at det ville tage enormt lang tid, før den fik lavet det til et billede, så de printede radiosignalet ud. Det bestod af tal som angivelse af lys og skygge. Udfra tallene lavede de en farvekode.

M: En manuel computergengivelse…

R: Ja, og de nåede frem til seks forskellige farver.

De klæbede de her strimler op derhenad i vertikale linjer og fyldte felterne ud med fedtfarver.

De kunne simpelthen ikke vente på computeren.

Den hænger et sted hos NASA, den her fedtfarvetegning, der er den første visualisering af et foto af Mars. Den er virkelig flot, helt dejlig og amatøragtig.

5

Several months before the first human departure, the Mars One selection committee will determine which groups in training are ready to depart to Mars. It is expected that at least six groups will be ready for the trip.

Because this mission is humankind’s mission, Mars One has the intention to make this a democratic decision.

The whole world will have a vote which group of four will be the first humans on Mars.8

6

R: Jeg satte mig for at læse hele hjemmesiden9 – trykke på alle knapperne. Det er spændende, det her med, at hvis en person indtil et minut før afgang træder ud af en gruppe på fire, så er der ikke en afløser, men hele gruppen ryger ud. De tre andre kan så eventuelt ryge bagerst køen og starte forfra på syv års træning.

M: Op til ti år.

R: De her træningsstationer på Jorden bliver jo vildt spændende at følge. Som ham her Römer,10 der laver tv-konceptet, siger: “Potentielt så slutter det her tv-program aldrig.” Uendelige sæsoner af et tv-koncept, han ikke selv kunne have skrevet bedre.

M: Jeg tror sgu ikke på det med, at det aldrig slutter.

Menneskehedens opmærksomhed er kort. På et eller andet tidspunkt er det ikke interessant længere. Så gider folk ikke at sidde og kigge på det, når først der har rendt fire, otte, tolv, seksten, tyve mennesker rundt på Mars og der er gået langt over ti år. Når tv-rettighederne ikke længere bliver solgt – hvor skal pengene så komme fra?

For den der lille koloni vil jo være afhængig af forsyninger fra Jorden langt ud over ti år. Der vil 7

være et forsyningsbehov i rigtig rigtig mange år, men vil der være tilstrækkelig interesse? Man kan ikke gå tilbage til at leve, som vi gjorde i stenalderen, man er helt afhængig af teknologi. Man kan ikke bare flytte ind i en hule på Mars.

8

“Mars is a mirror,” he said in the microphone, “in which Terra sees its own essence. The move to Mars was a purifying voyage, stripping away all but the most important things. What arrived in the end was Terran through and through. And what has happened since there has been an expression of Terran thought and Terran genes. And so, more than any material aid in scarce metals or new genetic strains, we can most help the home planet by serving as a way for you to see yourselves. As a way to map out an unimaginable immensity. Thus in our small way we do our part to create the great civilization that trembles on the brink of becoming. We are the primitives of an unknown civilization.”

Loud cheers.11

9

M: Man skulle lave en ansøgning, som var en ret stor, ret lang og detaljeret skriftlig ansøgning. Og så skulle man lave det her, max ét minut lange, videoklip. Man kunne så ticke af i en boks, om det måtte være offentligt tilgængeligt eller ej. Det undrer mig, at der er så mange, der har sagt, at det ikke må være det. Det er meningen, at det her projekt skal finansieres qua 24-7 offentlig tilgængelighed og så kan det jo ikke nytte noget, at man gemmer sig. Der skal jo nogle kæmpestore penselstrøg til i starten. De har 200.000 ansøgere og kan ikke interviewe dem alle sammen. Hvis jeg selv sad i udvælgelseskomiteen, ville jeg starte med at slette alle dem, der har valgt ikke at gøre det offentligt fra starten.

R: Det ville man da i hvert fald gøre, hvis man var ham med tv-projektet. Hans job må jo være, at præsentere noget konflikt. Der skal laves nogle teams, der virkelig fungerer, men spørgsmålet er, om han så vil prøve at lave de her teams forskellige nok til…

M: Men hvorfor det? Hvorfor skal der nødvendigvis laves konflikt?

R: Det, tænker jeg bare, er tv-modellen.

10

M: Der er rigtigt mange, der tænker på det på den måde. De siger, at det er et realityshow, men det her er jo en anden slags realityshow. Det behøver ikke at være Paradise eller Big Brother. Der vil være rigeligt materiale i det helt naturligt. Det her vil være nok i bare at være reality. Man kan følge med i udvælgelse, forberedelse, opsendelse og livet deroppe, men ikke som iscenesat realityshow. Jeg vil sige fra en personlig vinkel, at hvis det her viser sig at være ti års reality-tv ala Paradise Hotel, så er jeg ude.

R: Det skal vel på en eller anden måde kulminere i den her afstemning til allersidst.

M: Ja, men på et midlertidigt niveau. Efter det kommer opsendelsen og livet på Mars. Undervejs er der andre afstemninger. Det er jo et forsøg på at gøre det lidt deltagerorienteret, for at skabe interesse for det.

R: Jeg troede egentlig, at det handlede om at stemme på et hold til sidst.

M: Ja, til sidst. Men det kræver jo, at de til sidst har fire ligeværdige hold.

11

R: Ja, hvis der ikke er det, begynder tv-modellen vel også virkelig at falde fra hinanden.

M: Men hvis man ender ud med flere ligeværdige hold, er det vel meget fair at lægge det ud til afstemning.

R: Det er jo også meget flot, hvis hele verden skal være med til at bestemme, hvem der skal repræsentere mennesket på Mars.

12

Mars has become a kind of mythic arena onto which we have projected our Earthly hopes and fears.12

13

M: Inde på forummet Aspiring Martians13 er der en, der rejser spørgsmålet: “Skal vi have våben med til Mars?”

R: Hvad vil han skyde?

M: Ja, eller hvad skal man bruge våben til? Det er jo ikke fordi, vi skal på jagt vel. Der er en, der skriver, at han helt klart synes, at vi skal have våben med, for tænk nu, hvis der er en, der bliver skør. Så kan man jo skyde ham. Jeg vil sandelig håbe, skrev jeg tilbage, at hvis jeg kommer afsted til Mars med fire andre, at resten af mit hold er i stand til at tage sig af en krisesituation uden at skyde hinanden.

R: Hvis der går hul i taget, er alle døde. Det er ret fjollet.

M: Og hvis det ikke er dem, du vil forsvare dig imod, hvad er så formålet med at have våben med derop? En anden skriver, at i forhold til kedsomhed og social isolation ville det bedste være at folk forelskede sig og blev til par. For så kedede man sig jo i hvert fald ikke. Men hvad så hvis de går fra hinanden? Der er fire mennesker og ingen steder at gå hen.

14

R: Det er nemlig ret spændende. Det er et ret godt billede på vores fantasi: Hvad gør man, hvis en bliver skør eller når nogen bliver forelskede?

M: Idéen med at det skal være folk fra forskellige lande, tror jeg er rigtig god. Når man læser i de her grupper og fora, er der en meget stor overvægt af vestlige deltagere og meget af det er rent amerikansk. Vil vi have et USA gentaget på Mars? Forståelsen for andre måder at organisere et samfund på kan være på et meget lille sted hos mange af de mennesker, der deltager.

15

The conquest of space is part of the planetary hope of an economic system which, saturated with commodities, spectacles and power, ejaculates into space when it arrives at the end of the noose of its terrestrial contradictions. Functioning as a new “America,” space must serve the states as a new territory for wars and colonies – a new territory to which to send producer-consumers and thus enable the system to break out of the planet’s limitations. Province of accumulation, space is destined to become an accumulation of provinces – for which laws, treaties and international tribunals already exist.

A new Yalta, the dividing up of space shows the inability of the capitalists and bureaucrats to resolve their antagonisms and struggles here on Earth.14

16

R: For de første par grupper kan man jo næsten ikke forestille sig en anden organisering, end at man bare lytter på, hvad der bliver sagt fra Jorden og så gør man det: “Nu skal I reparere den der dut, for ellers er der ikke noget ilt.”

M: Ja og nej. Sådan vil det nok være langt henad vejen, men et eller andet sted bliver man allerede der nødt til at lægge nogle grundsten. Hvis det er noget, der ikke lige har med Jorden at gøre, og der vil jo være ting, der har med hverdagen, dagligdagen at gøre, er det beslutninger, der skal tages i gruppen på Mars. Hvis alle fire er uenige, hvem bestemmer så? Der skal jo nogle ledelsesstrukturer eller nogle beslutningsveje på plads lige fra starten.

R: Når jeg læser om det, så kommer det til at lyde henad noget landliv. Det kommer til at være struktureret omkring de behov, som omgivelserne dikterer: Planterne skal passes, alt skal gemmes, alt skal omsættes igen. …

R: Men når man kommer til det her med, hvad der skal bestemmes og hvordan, og læser Zubrin15 17

for eksempel... Han er jo virkelig radikal i retning af den amerikanske form for libertær filosofi. Ifølge den filosofi ville der i praksis ikke være nogen, der havde ret til at bestemme. Men, jeg forstår ikke, hvordan han får den filosofi til at passe ind i den her første fase. Jeg mener, man kan jo altså ikke flytte eller gå et andet sted hen.

M: I enhver gruppedynamik vil der altid være én eller flere ledere. Det vil opstå naturligt, hvis der ikke er nogen, der er udpeget på forhånd. Det er jo en koloni, der skal etableres.

R: Det lader til at være en meget udbredt forestilling, det her med det helt regeringsløse Mars.

M: Hvor læser du det henne?

R: Det her Mars One-forum16 for eksempel.

M: Det er ikke noget jeg har læst nogen steder på de officielle Mars One-sider. Det må være noget, de sidder og finder på. Det anser jeg for utopisk.

18

To become an Autonomous Astronaut you don’t just need to understand the history of independent space exploration and act accordingly. You must also [want] to be something different from the attitudes and values of the society we want to leave behind. We must be ourselves first and foremost – wherever that may take us.

The ‘militant’ posturing so adored by so many puritanical political activists is of no use to the AAA. …

We do not have the future mapped out, waiting to fall off the shelf when the time is right. We only have a limited idea of what communities in outer space will look like at their beginning, let alone after a hundred years.

Finding out is often the best bit, the whole point of the games we play. We are concerned with possibilities and experimentation, not with having the ‘correct line’, or being right in retrospect. …

Every man and every woman is an autonomous astronaut. 17

19

R: Der er jo en positionering i gang nu. Hvem skal være de første på Mars? Hvad er det for en slags billede, de kommende generationer skal drømme om? Skal Kina komme først? Dubai har været ude at sige, at de vil have en mand til Mars.18 Skal det være Mars One, med det projekts gode og dårlige sider, eller NASA, der også har gode og dårlige sider. NASA er afhængige af nogle meget fluktuerende økonomiske forhold…

M: Og omvendt Mars One, hvor skræmmebilledet er, at det bliver reklamedrevet med kæmpestore Coca-Cola-reklamer printet på alle solcellerne.

R: Det overordnede skræmmebillede er vel i forhold til det her med, at det bliver et reality-show, der handler om at få en eller anden skudt ud af luftslusen.

M: Det skræmmebillede synes jeg, at de har gjort meget ud af at fjerne på det sidste.

R: Römer19 har før været ude med nogle ret radikale udtalelser om, hvad hans drømme-tv ville være. Nu toner han det lidt mere ned. Det er lidt som Carl Sagan20 sagde, at når man putter ordet Mars ind i en sætning, så bliver det til et spejl. Vi 20

spejler vores kultur. Når der bliver sagt Mars og tv-program i den samme sætning, bliver det til et voldsomt og ondskabsfuldt realityshow.

M: Det er jo det, vi har lettest ved at forstå: Karikerede billeder og ekstremer.

R: Så du det her tweet fra den dag, da indernes mission lykkedes? “To those who make scifi TV/movies – this is what real scientists who have just launched a Mars mission look like,” henover et billede af ti indiske kvinder i farverige sarier med armene i vejret inde i mission control. Hvornår ankom den egentlig?

M: Jeg bliver i tvivl om, om de allerede er ankommet. Vi spørger Google... Den har været i kredsløb omkring Mars siden den 24. september.21 R: Der er jo et eller andet ved det her med at sætte noget, der er så langt væk som naboplaneten ind i en sætning, der gør forståelsen af den sætning ekstrem.

M: Man kommer automatisk til at tænke, at hvis det er noget, man ikke kan røre ved, så bliver det endnu vildere – alt bliver ganget med ti.

21

R: Det gælder både om det er en drøm eller et mareridt, man går rundt og har.

M: Ja, og så kan man jo diskutere, hvad der er farligst. Er det at have en drøm, som man kraftigt fejlvurderer og bliver skuffet, eller at have et mareridt, som så ikke går helt i opfyldelse. Selvfølgelig skal man være forsigtig med, hvad man siger og gør, og hvordan man påvirker andre, men på den anden side skal man jo heller ikke være handlingslammet, fordi man er bange for at ens visioner er for ekstreme.

R: Nåh, på den måde. Det er noget af det, der er virkelig spændende i Robinsons trilogi.22 Et af hovedtemaerne er diskussionen af Mars’ natur.

Der er to forskellige grupperinger, hvor den ene mener, at de er der for at undersøge det, der er og at man ikke skal lave om på det. Den anden udgør en terraformingfløj, der gerne vil have, at man skal kunne indånde luften. Hvis det skal ske, kræver det jo ca. det samme som det, der er ved at ske ved et uheld her: At man skal ophede atmosfæren.

M: Det er jo fordi, vi begynder at indse, hvad vi har gjort ved den planet, vi bor på.

22

R: Der er jo allerede en dekontamineringsprocedure for eksempel. Alting bliver renset og gjort ved, inden det bliver sendt ud.

M: Det er jo generelt indenfor rumfart.

R: Der er bare mikrober i mennesker. Hvis man renser et menneske for grundigt, er der ikke ret meget tilbage. Hvis man skal ud at lede efter bakterier og den slags – det er vel det man regner med at kunne finde af liv…

M: Så er det praktisk, at man ikke skal sortere en million af dem fra, fordi man selv har taget dem med.

R: Øv, det er influenza igen… haha.

23

Ah! If they could behold the earth from the place where I am now, with what pleasure would they return to it, and what transformation would be effected in their ideas.23

24

M: Hvad har du i tankerne, når du vil lave et værk om Mars One? R: Jeg ved ikke, om det som sådan er et værk om Mars One. Jeg er interesseret i det kulturbillede, der fortæller os, at der er en chance til.

M: Så tanken er at finde ud af, hvordan Mars bliver opfattet i samfundet i dag?

R: Det er jo noget med, om man interesserer sig for det ekstravagante: For eksempel det her med reality-tv eller økonomien – hvor vidt det er økonomisk ladsiggørligt, eller om det hele er et scam.24 Eller om man interesserer sig for, hvad det er, der trækker – fascinationen, hvorfor folk gerne vil det her? Hvad det er, der…

M: Driver det?

R: Ja, man har jo en klar idé om, at det går dårligere og dårligere. Hvis man prøver at sætte en lidt længere horisont op og kigge måske tusind år ud i fremtiden, er det skidesvært at være optimistisk på menneskehedens vegne. Men der er så nogen, der tænker: “Nå, men vi kan også prøve det her.”

En optimisme…

25

M: En stædighed?

R: Ja, eller i hvert fald en ikke-given op, som er meget spændende. Jeg håber jo, at vi ikke har haft den sidste mulighed for at snakke om, hvordan alting bliver mere rimeligt på planeten Jorden.

M: Man kan også se det i det lys: Hvad vil det her betyde for Jorden? Jeg tror, at det vil betyde rigtig meget for Jorden. Jeg tror, at det kan trække fokus væk fra mindre problemer, vi har her på Jorden. Mindre problemer, som egentlig er latterlige: hudfarve, religion, landegrænser – alle de her strukturer, der har defineret Jorden. Hvordan vi fordeler ressourcerne, hvem vi er og hvordan vi opfatter os selv. Lige pludselig begynder vi at flytte ud i rummet. Hold da op! På en eller anden måde gør det jo Jorden anderledes, og et eller andet sted mere rummelig, tror jeg, og jeg tror bestemt på, at man kan starte forfra. …

M: At være med til at opbygge en helt ny civilisation er da fascinerende. Hvordan organiserer man sig socialt, økonomisk, politisk og juridisk.

Hvordan starter man forfra? Det er jo det, man 26

har chancen for på Mars, hvis det nogensinde kommer ud over de der første 20, der kommer afsted. Det er jo det, der er meningen. Med alt det vi ved nu om, hvordan man kan gøre tingene og hvordan man ikke bør gøre tingene, så lad os prøve at gøre det bedre. …

M: Hov! Det skal ned til melormene.

R: Nå, tror du godt, at de kan lide melon?

M: Ja, det er de glade for. Vandmelon er de svært glade for.

27

Mars One will advise the first settlement inhabitants not to attempt to have children because: • In the first years, the Mars settlement is not a suitable place for children to live. The medical facilities will be limited and the group is too small. • The human ability to conceive in reduced gravity is not known, neither is there enough research on whether a fetus can grow normally under these circumstances.

In order to establish a true settlement on Mars, Mars One recognises having children is vital. Therefore this will be an important point of research.25

28

M: Hvad gør det rare monster sü her?

29

M: Midt i anden runde skar de folk fra efter de her medical statements.

R: Jeg tænker om, der er nogle, der simpelthen ikke har sendt dem ind.

M: Det var der også. Der var også nogle, der faldt fra, fordi de ikke kunne levere en tilfredsstillende medical statement. Min fornemmelse er, at dem der er tilbage nu nok for nioghalvfems procents vedkommende er folk, der mener det.

R: Ja, man har jo kunnet nå at tænke sig om en gang mere.

M: Folks situation kan jo også nå at ændre sig. For en uge siden var der en applicant, der var blevet gravid. Det ændrer jo på ens situation.

R: Ja, det er klart.

30

“Mr. Midith, you owe us no debt of gratitude; but on the contrary, we owe you,” said Mrs. Uwins. “I have never before been so intensely interested in anything as I am in your Marsian narrative. Your social, industrial, and domestic arrangement seems to be so perfect, and yet there is nothing miraculous in it. It is all human. With a little more intelligence of the masses, we can easily do what the Marsites have already done. With a little additional knowledge, we ought to be able to live in large families and build our houses in lines, and the rest will naturally follow.”26

31

R: Har du kigget på Bryan Versteegs hjemmeside?27 Der er en menu, der hedder Mars Habitats, hvor man kan finde de her to design. Det ene hedder bare Mars Habitat og det andet hedder Crater Dome.

M: Jeg har set noget, der var lavet specifikt til Mars One. Det er jo det samme, vi har her: Mars One Project Gallery.

R: Ja, det er da den. Det ligner virkelig den, der står i Utah.28 M: Den her har jeg set før.

R: Der er lidt mere privatliv.

M: Det er jo nærmest en lejlighed.

R: Det ligner en akvariebutik.

M: Haha, men der kunne jeg da godt bo. Det ville jeg ikke have noget imod.

R: De har et virkelig stort tv.

M: Haha, det skal der også være.

32

R: Den her Crater Dome virker lidt som det næste skridt.

M: Ja, den er ret fancy.

R: Med en lille sø og alt muligt.

M: Super lækkert.

R: Det ligner virkelig en arkitekttegning, så den er på en måde mere overbevisende. Den er ikke så science fiction-agtig. Det ligner en plan for nye bygninger i Ørestad.

M: Det kunne det sagtens være.

33

“One. Martian society will be composed of many different cultures. It is better to think of it as a world rather than a nation. Freedom of religion and cultural practice must be guaranteed. No one culture should be able to dominate the rest.

“Two. Within this framework of diversity, it still must be guaranteed that all individuals on Mars have certain inalienable rights, including the material basics of existence, health care, education and legal equality.

“Three. The land, air, and water of Mars are in the common stewardship of the human family, and cannot be owned by any individual or group.

“Four. The fruits of an individuals labor belong to the individual, and cannot be appropriated by another individual or group. At the same time, human labor on Mars is part of a communal enterprise, given to the common good. The Martian economic system must reflect both these facts, balancing self-interest with the interests of society at large.

“Five. The metanational order ruling Earth is currently incapable of incorporating the previous two principles, and cannot be applied here. In its place we must enact an economics based on ecologic science. The goal of Martian economics is not ‘sustainable development’ but a sustainable prosperity for its entire biosphere.

“Six. The Martian landscape itself has certain ‘rights of place’ which must be honored. The goal of our 34

environmental alterations should therefore be minimalist and ecopoetic, reflecting the values of the areophany.

It is suggested that the goal of environmental alterations be to make only that portion of Mars lower than the five-kilometer contour human-viable. Higher elevations, constituting some thirty percent of the planet, would then remain in something resembling their primeval conditions, existing as natural wilderness zones. “Seven. The habitation of Mars is a unique historical process, as is the first habitation of another planet by humanity. As such it should be undertaken in a spirit of reverence for this planet and for the scarcity of life in the universe. What we do here will set precedents for further human habitation of the solar system, and will suggest models for the human relationship to Earth’s environment as well. Thus Mars occupies a special place in history, and this should be remembered when we make the necessary decisions concerning life here.�29

35

M: Det der med grundforskning i øvrigt: Er der algae? Hvad er der i det hele taget af forskellige råstoffer og ressourcer? Hvordan er solsystemet opstået? Har der engang været liv på alle planeterne? Alle de der spørgsmål er ligesom den ene side af det – den naturvidenskabelige. Det andet aspekt, der også er ekstremt fascinerende, er det her med: Hvordan etablerer man et nyt samfund?

R: Ja. M: Hvilke værdier skal det baseres på? Hvilket regelsæt og juridisk system og hvordan skal det håndhæves? Hvordan skal økonomien håndteres?

R: Jeg er da sikker på, at der er mange, der studerer menneskelig adfærd, sociologer og lignende, der kommer til at sidde og følge med – og økonomer...

M: Det der med økonomisk opgang og nedgang er i øvrigt en lidt en abstrakt ting. Et eller andet sted er det jo mentalt.

R: Der er jo også nogle, der ikke anser økonomi for en videnskab, men nærmere som en slags 36

metafysik. Hvis økonomi var rationel, ville der være mange ting, der skulle laves om.

M: Ja, helt ned til den måde vi lever på. Det er noget de første fire også kommer til at forholde sig til, selvom der ikke er behov for at etablere egentlige samfundsstrukturer, før man er flere. Man vil sidde med store eksistentielle diskussioner.

Der vil være rig lejlighed for folk på Jorden til at deltage i at forme, hvad der bliver etableret og udviklet på Mars.

R: Det er jo også fordi, det er så eksemplarisk. Herfra kan vi gå i alle de retninger, vi kan forestille os og også nogle flere. Det er jo på en eller anden måde et forskningsobjekt for de videnskaber så.

Når man er sammen med tre andre mennesker i lang tid, ved man jo, hvad de drømmer om.

Man begynder at kunne mærke hinandens idéer og holdninger. Alle de ting, der kommer til at indvirke på sådan noget som retssystemet.

M: Det er vel ikke noget, man bare begynder at nærme sig. Det skal man aktivt udvikle. Ellers risikerer man bare at havne i en dårlig kopi af noget lort, vi allerede har på Jorden i forvejen.

37

R: Det er noget af det, der er så morsomt i Battlestar Galactica.30 Selv om de er så få mennesker tilbage, der sejler rundt derude i rummet, har de alle institutionerne, hele det repræsentative demokrati, med sig. Der er spindoktorer og et stort pressekorps, der følger presidenten. Hun kunne lige så godt bare snakke i en mikrofon, men der er de her institutioner, der skal opretholdes, for at vi kan genkende os selv.

M: Jeg forestiller mig, at det allerede må blive en del af forberedelsprocessen: Diskussionen om hvordan hele samfundet skal organiseres, politisk, juridisk, økonomisk, socialt. Man kan jo ikke bare sige til de første fire: “Nu har vi diskuteret det her i ti år. Det bliver sådan her. Nu tager i derop og gør det.” Det er jo håbløst. …

R: Sidst snakkede du om det her med, at et team, der fungerer godt, er enige om ikke altid at være enige. Man kunne måske gøre rummene for uenighed til en egentlig levemåde. Det ville da være et spændende sted at starte. Spørgsmålet er, om der ville gå administration i det hele.

38

M: Som jeg ser det, er det fundamentale problem, at vi som borgere har valgt en regering til at lede os og ikke stoler på den regering. Det er sgu et fundamentalt problem. Så holder det der med regering op med at fungere på et tidspunkt. Jeg så gerne, på de danske stemmesedler, en lille boks nede i bunden, så man kunne sætte kryds ved: “Ingen af de ovenstående.” Det kunne være et stærkt signal.

39

Hi Rasmus, I think you are the first person who has ever asked me about the exact colors of the Mars Flag. I’m glad that you are. Here goes: Red: Pantone “High Risk Red” 18-1763 Green: Pantone “Medium Green” 17-6229 Blue: Pantone “Imperial Blue” 19-4245 Since you are interested in colors, there are some color trivia points you might be interested in, bearing in mind of course that the Red/Green/Blue colors of the Mars flag represent the future terraforming sequence of Mars.

1)Pantone has a “Mars Red” color, but in my view, it is too dark for the flag.The “High Risk Red” is brighter and more hopeful. The exploration of Mars while the planet is still red and barren, is the highest risk phase for humans to go, so there’s something fitting with the designation of the chosen Pantone red color.

2)Pantone’s Medium Green is the original intended green for the Mars flag. Most later reproductions of the flag show a green that is too dark and not “algal” enough.

40

3)Pantone’s Imperial Blue is the color I chose for the blue in the Mars flag.There is some irony perhaps in the fact that the flag of the Republic of Mars ends with Imperial Blue...We’ll see...

What is your exhibition about? Where will it show?

Best regards, Pascal.31

41

R: Jeg har hurtiglæst Zubrins The Case for Mars.32 Han foreslår, at man flyver direkte i stedet for at bruge en station på Månen og at man bruger eksisterende teknologi i stedet for at opfinde nyt.

Det er et af hans mantra, at man ikke behøver at opfinde noget nyt for at flyve længere væk, man må lave det, man har, bedre.

M: En meget pragmatisk indgangsvinkel. Det er jo dyrt, men hvis man selv kunne vælge, hvor pengene blev taget fra til NASA for eksempel, så ville jeg sige, at vi skulle tage pengene fra forsvarsbudgetterne og få nogle penge over til rumfart.

R: Det var jo også det Carl Sagan sagde.

M: En del af det er jo det her med, hvem der nedtrapper først. Man tænker altid på hvis-nu-situationen. Hvad nu hvis dem der ovre har et større militær end os?

R: Nogle naturvidenskabsfolk anser den slags for at være en bagatel, fordi de arbejder på et kosmisk niveau.

M: Det er bare nogle gange svært for mennesker at tage det skridt tilbage. Man har jo altid 42

udgangspunkt i sig selv. Det gør det svært at forstå eller erklære sig enig i de der store tanker.

R: Jeg synes nu tit, at jeg er enig med Carl Sagan, selvom det er mange år siden, at han døde. Jeg er i gang med at se serien Cosmos33 fra firserne. Den er virkelig fed. …

R: Zubrin er da stadig med som adviser hos Mars One er han ikke?

M: Jo, det mener jeg bestemt.

R: Han er ikke så fremtrædende hos Mars One, selvom de har hentet meget inspiration fra ham og Mars Society.34 Han er en meget radikal figur. Hans seneste bog er et smædeskrift over folk, der arbejder politisk imod global opvarmning.35 M: Det er vist også Mars Society, der har foreslået en mission, hvor man sender et ægtepar afsted, ud og rundt om Mars uden at lande, for at bevise at det kan lade sig gøre.36 43

R: Det her med at få bygget deres egen forsøgsstation må være et af de næste skridt for Mars One. M: Principielt skal den jo først være færdig efter den endelige udvælgelse, som de siger kommer til at ske inden udgangen af 2015.37 R: Jeg tænker også bare, at det ville være god reklame.

M: Jo, det ville da være oplagt.

R: Det er vel også derfor, de har bedt von Bengtson38 om at bygge den. Det er vel for at lave det næste fremstød baseret på den. Man ville kunne få meget reklame ud af at have bygget en marslandsby.

M: Ja. R: Jeg tænker, at de vil komme til at ligne dem som Mars Society har, sådan nogle tønder.

M: Det kunne man godt forestille sig. Det er i hvert fald det, deres concept art går på.39 R: Ja, de har ham hollænderen,40 der laver det for dem.

44

M: Han laver nogle rigtig flotte ting. Jeg tror også, at det er ham der har designet den her laserindgraverede glasblok, jeg købte fra deres fundraisingkampagne. Det er de her små nogen, som skal være landingsmodulerne. Man kan se fødderne på dem.

R: Det ligner ret meget, især den med trappen op til.

Jeg blev for resten nysgerrig på det flag, de har siddende oven på forsøgsstationen i Alaska, marsflaget. Det viste sig at det er designet af Pascal Lee,41 der var med til at starte Mars Society, men nu har en anden gruppe der hedder Mars Institute.42 …

R: Det ligner virkelig også den der står i Utah M: Jeg tror da også, at de har hentet meget inspiration derfra. Det her skulle være selve beboelsesmodulet. I concept arten kan man se, at de er delt ind i sektioner. Her nede bagerst er der hylder, hvor der står grøntsager, og så er der et sted, hvor folk skal bo og en opholdsstue. Jeg forestiller mig, at modulerne er der, hvor man opholder sig, når man ankommer. Efterhånden skal man så etablere en af de her lange beholdere.

45

R: Man skal jo bruge en masse plads til al den hydroponik, eller hvad det hedder.

M: Det er sjovt, for det så ret småt ud på koncepttegningen. Det undrede jeg mig også lidt over.

Jeg havde også forestillet mig, at det ville være ret stort. Det er jo til fire mennesker og det tager en hel sæson for sådan nogle grøntsager at vokse op, men det var kun bagdelen af de der to på koncepttegningen.

46

“Well, some of it is good and some of it is bad. But why is it so ugly? Why is it so sad?”

Nadia shrugged irritated. “We’ve been busy.”

“So were we on Phobos, but you should see it! We’ve walled all the galleries in nickel striped with platinum, and scored the panel surfaces with iterated patterns that the robots run at night, Escher reproductions, mirrors offset for infinite regress, scenes from Earth, you should see it! You can put a candle in some of the chambers and it looks like the stars in the sky, or a room on fire. Every room is a work of art, wait till you see it!”43

47

R: Det behøver ikke at være, hvad skal man sige, perfekte billeder eller færdige billeder.

M: En skitse for eksempel?

R: Det kan også være en beskrivelse, men hvorom alt er, så tænkte jeg, at jeg ville spørge dig, om der var nogle billeder, som du gerne ville have med i de her kollager til Phobos.

M: Jeg tror, at de ting, man hurtigt kommer til at savne, er de ting man ikke har: Naturen, træer – ikke bare natur visuelt forstået, men fænomenet natur, regnvejr eksempelvis. Hvis man kunne frembringe fornemmelsen af regnvejr i et billede.

Sådan noget ville man komme til at savne og sikkert også prøve at afbillede: En skovsti hvor man kan se, at det har regnet; hvor det drypper fra bladene og jorden er fugtig i pletter. Billeder der frembringer de indtryk i hovedet på en, så man kan forestille sig lugten af våd jord.

R: Jeg tænker, når jeg skal skrælle det ned, at det kommer til at blive simpelt – nogle symboler. Jeg tænker, at man kan dele det lidt op: Det kunne være et billede, du allerede har hængende. Det kunne også være udsigten her. Eller noget der 48

har med Mars eller rumforskning at gøre.

M: Det kunne være et skud af nogle asteroider med små robotter, der er ved at udmine dem eller sådan noget. Det ville være skridtet videre. Prøv at forestille dig, at du er der på en industribase. Du ser horisonten, som er meget tæt på og står meget skarpt, så har du et eller andet, der dækker for horisonten og et eller andet stykke mineværktøj, der har skåret hul i det. Du kan se horisonten og noget der dækker for horisonten og så måske rummet igennem det.

R: Jo… M: Det tror jeg kunne være et sjovt billede.

R: Altså…

M: At du har de store udsving. At du har et landskab og de sjove features ved landskabet: At horisonten er meget tæt på dig, og kontrasten: Rummet – den fjerne fjerne horisont.

R: Der er jo de her berømte billeder, som vist nok er konstruerede, hvor man ser Jorden stå op over Mars.

49

M: Ja for Jorden kan du jo ikke se som andet end et lyskorn fra Mars.

R: Præcis.

M: Eller: det billede jeg lige beskrev, men med Mars’ horisont transposed på.

R: Ja… M: Jeg ved ikke, om det bliver for meget. …

R: Er det nyt kattebilledet?

M: Nej, det har jeg haft hængende, siden jeg flyttede ind. Det er en platte.

R: Intet rigtigt hjem uden en platte.

M: Det rimer endda: katteplatte.

R: Haha, den er jeg lidt vild med. Den må jeg have et billede af.

50

Phobos (systematic designation: Mars I) is the innermost and larger of the two natural satellites of Mars the other being Deimos.

Phobos is a small, irregularly shaped object with a mean radius of 11 km.

Phobos is named after the Greek god, Phobos, the personification of Horror.

From the surface of Mars it appears to rise in the west, move across the sky in 4 hours and 15 minutes or less, and set in the east, twice each Martian day.

Phobos is one of the least reflective bodies in the Solar System.

In the late 1950s and 1960s, the unusual orbital characteristics of Phobos led to speculations that it might be hollow.

Images and models indicate that Phobos may be a rubble pile held together by a thin crust.

Scientists estimate that Phobos will be destroyed in approximately 30–50 million years.

52

When Phobos is eventually torn apart by tidal forces, it is likely that a fraction of the debris will form a planetary ring around Mars.

This ring may last for between one million and one hundred million years.

Phobos has been proposed as an early target for a manned mission to Mars.

In Red Mars by Kim Stanley Robinson, Phobos is colonized with a city named Stickney but is later destroyed by being brought down to the surface of Mars during a revolution.44

53

And there on was, Pavonis Mons, an enormous dream mountain, as if the world were a print by Hokusai.45

55

I et forum på nettet er jeg faldet over følgende indlæg: “Magnetisk jord - hvad er det?

(Læst 1719 gange) Postet d. 29-12-09 kl. 08:06 Jeg stødte tilfældigvis på følgende på ––––––skovbrugs hjemmeside: “Marsjord - magnetisk jord sælges” - se linket HER Jeg har ikke haft held med at finde oplysninger på nettet. Hvad drejer dette sig om?”

Det omtalte link fører til jeres hjemmeside, men jeg kan ikke finde yderligere oplysninger. Sælger i stadig Marsjord?

Med venlig hilsen Rasmus Brink Pedersen

56

Hej Rasmus, Jeg har fĂĽet forbud mod at udtale mig mere i sagen.

Beklager.

Mvh. -------------------46

57

M: Jeg fandt jorden via et website, hvor der var nogen, der havde lavet en større videnskabelig undersøgelse af dyrkning af ting i månejord, marsjord og energifattig jord her fra Jorden. De skrev, at de havde købt det her jord fra Hawaii hos Orbitec, og så var der et link.47 R: Fedt: “Not a fire hazard.” Haha. Det er vist en standardetiket. Det sidste spor jeg fandt, da jeg prøvede at finde ud af, hvor man finder marsanalog jord48 i Danmark, var et forum, hvor der var nogen, der diskuterede det her med de magnetiske egenskaber. Inde på det forum var der en, der skrev, at man kan købe det hos en skovfoged, men det var fjernet fra deres hjemmeside. Jeg skrev til dem og det eneste svar jeg fik var: “Jeg har fået forbud mod at udtale mig i sagen.” Det var virkelig mærkeligt. Han har solgt noget jord og kaldt det Marsjord. Hvad skulle der være så farligt ved det?

M: Opfinderen af Mars har skrevet og sagt, at han har rettighederne eller hvad?

R: Ja, og jeg vil jo bare lave noget marsanalog maling. Jeg skal til Viborg i slutningen af måneden, så kan jeg vel cykle ud i den skov.

58

M: Du skal jo bare finde et sted, hvor der er et stort hul i jorden.

R: Haha, prĂŚcis.

59

Jeg skal fortælle hvad jeg ved om glas og så skal I begribe. I et glas som står tilstrækkelig længe uberørt forflyttes glassets blære efterhånden uendelig sagte mod et andet punkt i glassets krop og efter tusind år har blæren gjort en rejse i sit glas.

På samme vis i det uendelige, hvor svælg af lysår slår sin hvælvings dyb omkring vort rumskibs blære på dets færd.

Ti selv om skibets fart er meget stor og meget større end en hurtig klodes er hastigheden målt med rummets mål på prikken svarende til den vi ved at blæren gør i denne skål af glas.49

60

R: Mission launch for Mars One er blevet rykket to år. Det er jo altid to år ad gangen, men ved du, om de holder ved den nye dato?

M: Det seneste jeg har hørt, er afgang i 2024 og ankomst i 2025.50 …

M: Har du været inde og se på billederne af den transport capsule, som man skal flyve derop i?

R: Nej, ligger de på Mars Ones hjemmeside?

M: Nej, men man kan læse et sted, hvad det er for én og så kan man finde den. Det er vist SpaceX.51 Det er en Falcon mener jeg. Nej, det er en raket.

R: Dragon Spacecraft?

M: Det er vist den. Det er den der lille bitte tingest man skal være i. Man kan komme ind i den.

SpaceX –> Dragon Capsule –> Interior, der har vi den.

R: Ja, hold da op. Der er ikke meget plads. Hvad snakker vi – seks til otte måneder ikke?

61

M: Jo, det er transitmodellen.

R: Den er ikke ret stor.

M: Den er nemlig ikke ret stor. Man kommer jo stort set bare til at sidde i den stol der. Ligge i den stol, sidde i den stol og ikke noget som helst andet.

R: Der må være en kondicykel.

M: Ja, der må være et eller andet, til at holde fysikken i orden. Der er ikke meget privatliv til personlig hygiejne og toiletbesøg.

R: Der er nærmest kun lige plads til at stå og vifte lidt med armene. Så skal man have lært hinanden at kende, før man tager afsted.

M: Det skal man.

R: Tænk at være otte måneder i sådan en.

M: Man skal have en god bog med og sove så meget som muligt, og lave fire timers fysisk træning hver dag.

62

R: Når man er vægtløs?

M: Ja, og så er der vel nogle gode film at se på den skærm der.

R: Forhåbentlig. Man kan jo nå hele filmhistorien undervejs.

M: Prøv at se den her. Hvor blev den af… Der var en der så virkelig god ud: Large Space Capsule, lad os prøve den. Haha, ikke alt det småtteri. Det er luksusudgaven i flere etager.

63

Historie: 26) Alle mennesker på Mars er kommet fra Jorden. De regnede med, at de ville få det bedre på Mars. Der er ingen, der kan huske, hvad der var så dårligt ved Jorden.

Astronomi: 11) Alting på hele himlen drejer sig om Mars en gang i døgnet.

Biologi: 58) Nye mennesker kommer ud af kvinder, når mænd og kvinder sover sammen. Der kommer næsten aldrig nye mennesker ud af kvinderne på Mars, fordi mændene og kvinderne sover forskellige steder.

Teologi: 15) En eller anden lavede det hele af en eller anden grund.52

64

R: Det bliver spændende det næste, når der skal samles grupper. Hvor mange vil de lade komme så langt?

M: Udskillelsen er jo blevet lavet, så det er min forståelse, at de 100, vi er nu, bliver samlet og at der så vil blive dannet grupper.

R: Så man ender med et par grupper af fire?

M: I slutningen af 201553 vil de have udvalgt 24 personer, altså seks grupper af fire.

R: Det er så der, hvor man når til systemet med, at hvis én træder ud, så ryger hele gruppen?

M: Ja. R: Det bliver nødt til at være et meget italesat forhold hele tiden. Man bliver nødt til at være klar over, hvad de andre mennesker går og roder med.

M: I hvert fald imens man lærer hinanden at kende.

Det er fint at have opnået en uudtalt konsensus, men det skal være en, der er opnået – ikke en, der bare er der.

65

R: Det, der går i gang i slutningen af 2015,54 er så de her isolationsforsøg. Men det bliver vel nogle kortvarige forsøg, hvis det er 100 mennesker, der skal bringes sammen forskellige steder fra.

M: Som jeg har forstået det, og igen er det ikke noget, jeg har fra officielle kilder, men noget jeg udleder af det, Norbert Kraft55 sagde, bliver tredje runde noget med, at vi mødes alle sammen og bliver opdelt i de her grupper og laver nogle gruppeøvelser, så de kan vurdere, hvor gode deltagerne er til at arbejde i hold. I slutningen af den runde vil de skære antallet ned til en 40-50 stykker, der så mere eller mindre med det samme bliver sendt i isolation. De 24, der overlever den isolationsrunde, vil så påbegynde træningen.

R: Det bliver spændende at se, hvad det er for nogle opgaver, der skal laves i isolation.

M: Det er jo vigtigt, at man fungerer i isolation.

Principielt vil man jo være isoleret hele tiden.

Man kan gå ud på overfladen, men ikke særligt ofte på grund af strålingen.

R: Indtil man har opfundet nogle virkelig fantastiske EVA-suits eller gjort noget ved strålingsniveauet.

66

M: Når basen bliver etableret af de her rovere, før der ankommer nogen mennesker, bliver der læsset en masse jord på, som så skærmer for strålingen.

R: I Zubrins bog56 er der nogle afsnit om at producere mursten. Det er jo de her pioneragtige ting: Man kommer derop og det eneste der er, det er noget jord.

M: Der har været meget snak om, hvordan det skal gøres. Der er nogen, der har foreslået at bruge sådan nogle sekskantede stenformationer. Man vil fjerne nogle af dem og så begynde at save rum ud inde i dem, så man ender med en slags naturlig hule.

67

Carl Sagan står på en klippe over havet, under ham brydes bølgerne. Hans mørke øjne søger kameraets linse. Vinden griber hans hår. “Jorden er så uendeligt lille på en kosmisk målestok,” synger hans mund. Kameraet zoomer langsomt ind og søger fra øjne og læber til hans hånd. I hånden skærmer han en mælkebøtte, der er gået i frø, for blæsten. Den lille kugle af hvide fnok lyser i den hulede håndflade. Han åbner hånden, rækker blomsten frem og lader vinden tage fat. Den skrøbelige frøstands rystende bold skilles i hundreder af små paraplyer, der forsvinder ud over havet.

Kameraet følger et fnok ud over kanten af klippen højt over havet og op. Frøet forsvinder i et pludseligt ryk. Kameraet panorerer og vender tilbage mod klippens kant.

Ikke langt fra Carl Sagan står Marstronauten, der indtil nu har befundet sig udenfor billedet. I et langt og glidende dyk vender kameraet tilbage mod klippen og bliver hængende ude over kanten frit vuggende på vinden med Marstronauten i fokus.

Marstronautens læber bevæger sig og den højre hånds fingre formes til et v-tegn, der holdes frem mod kameraet. Kameraet er for langt væk til at opfange hvad Marstronauten prøver at sige og zoomer ind. Det store ansigt smiler forundret da en kort rystelse bevæger sig igennem Marstronautens krop. Øjnene søger mod håndens v-tegn 68

og kameraet følger dem. De fine lyse hår på håndens bagside vokser hastigt bølgende frem. Stadigt smilende rammes Marstronauten igen af en skælven. Hvidt hår springer frem over hele kroppen, bryder gennem Marstronautens tøj og danner en tæt blank pels, der bølger i vinden. Marstronauten har trukket v-tegnets hånd frem foran det pelsede ansigt, og betragter grinende hvordan hårene på håndryggen bliver stadigt længere og kraftigere. Kameraet zoomer ud. Kroppen rammes af endnu en rystelse og skrumper en smule. Endnu en rystelse og endnu en. For hver rystelse bliver Marstronautens krop en smule mindre, tættere og mere håret. I takt med denne skrumpen samles de enkelte hårstrå i kraftigere bundter. Bundternes overflade bliver glattere, mens de vokser.

Intervallet mellem rystelserne bliver hele tiden kortere.

Ansigtets forundrede smil sløres af de hvide rør, der støder sig taktvis fremad. Marstronautens krop er sunket ind til halv størrelse. Hårskoven bølger ved hver rystelse og vindpust. Dens omfang øges og kameraet må zoome en smule ud for at sikre sig at den bølgende hvide skov af hårrør bliver inden for rammen. De hvide fingertykke rør løfter den overraskede Marstronauts fødder væk fra jorden for at omkranse den lille krop fuldstændigt.

Marstronautens krop i midten af den hvide sfære af rør er på størrelse med et treårigt barns og stadigt sværere at se. Rørene er over halvanden meter lange og sfæren, der flades lidt ud mod bunden, næsten tre meter høj.

69

Rystelserne afløses af en konstant sitren i Marstronautens korte lemmer. Rørenes ender spaltes og foldes ud til cirkelformede vifter, der næsten skjuler den nu kun knytnævestore krop i centrum af det hvide slør. Vinden får bedre fat i den hvide kugles fjeragtige vifter for hvert stød. Kameraet panorerer hurtigt for at følge den, da et kraftigt vindpust samler kuglen op og kaster den hen langs kanten af klippen. Kuglen ruller og hopper på vinden, mens den samler fart. Den rammer klippens kant hvor Carl Sagan står, lukker sig om ham og løfter ham med sig afsted ud over havet.

Carl Sagan er med os i fantasiens rumskib. Vi skal på en tur gennem galaksen. Han smiler. Fantasiens rumskib er militant. Det skal udslette det militærindustrielle kompleks. Vi skal røve og plyndre, nedskyde alle konservative satelitter og skubbe alle haters ind i Jordens tyngdefelt og se til mens de brænder op i atmosfæren.57

70

Og han var pü vej til Mars! Han behøvede bare at holde sig skjult i en dag, sü var der ingen mere der kunne forhindre ham i at rejse med.58

71

M: Den største forhindring, der har været i forhold til at sende mennesker til Mars, er jo, at man ikke har kunnet få dem hjem igen.

R: Indtil nu har man tænkt, at det med en envejsmission hørte til i fiktionens verden. Det realistiske var NASA’s projekt med en returmission.

M: De har jo lige udsat det. Planen var, at det første team skulle afsted i 2023 og det er 2025 nu.59 R: Det er, hvis man misser en mulighed.

M: Ja, der skal gå to år. De har erkendt for nyligt, at de ikke kan nå at være klar til 2023, så 2025 er planen nu, for det første team. Det er utroligt svært at forestille sig et statsligt program, som NASA, sende mennesker op for at blive der uden mulighed for at komme hjem igen. Det kan næsten kun komme fra en privat organisation. Jeg kan ikke se det komme fra et privat firma heller, men en privat organisation, der opererer på nonprofit basis og hvor deltagerne er frivillige. Det er næsten den eneste måde, hvorpå det kan lade sig gøre uden at rejse nogle enorme etiske spørgsmål. Hvis man betaler folk nok, kan de overtales til næsten hvad som helst.

72

R: Nogle vil jo betragte det som en livstidsdom at blive sendt til Mars. Man forestiller sig det som slutningen på noget, når man sender folk så langt væk.

M: Det er måske det, der gør forskellen i, hvordan det enkelte menneske opfatter sådan en mission.

Da jeg læste om det her projekt den første gang, tænkte jeg ikke på at det ville være slutningen, hvis jeg ansøgte, men begyndelsen på noget helt andet. Det er der, hvor det bliver fascinerende.

Lige fra starten har det for mig været begyndelsen på noget, ikke slutningen på noget. De der sidder helt uforstående tilbage, ser kun en afslutning og ikke andet. Det er vel det, der afgør, om man bliver tiltrukket af sådan et projekt eller ej.

R: Ja, ikke bare tiltrukket, men faktisk ønsker at deltage. Jeg synes også at det er virkelig fascinerende, men…

M: Ikke nok til at du vil deltage?

R: Nej, og der er jo et rum derimellem. Puha den er lille den rumkapsel ikk’…

M: Hahaha!

73

Noter 1 Robinson, Kim Stanley: Red Mars, s. 413-414. Bantam Spectra, 1993.

2 M er kort for Marstronauten. Navnet dækker over to ansøgere til Mars Ones envejsmission til Mars, som undertegnede (R) har opsøgt og løbende haft samtaler med. M’s svar er baseret på lydoptagelser af disse samtaler. Den ene ansøger forlod konkurrencen i 2014 af uvisse årsager. Den anden ansøger er blandt de sidste 100 og i skrivende stund stadig kandidat til et af de fire sæder i raketten til Mars i 2026. Samtalerne har fundet sted fra 2013 til 2016.

3 December 2014 og januar 2015.

4 http://www.mars-one.com/faq 5 Fra mailkorrespondance med Andreas Vermehren Holm.

6 Her: http://motherboard.vice.com/read/why-the-first-close-up- image-of-mars-was-hastily-painted-in-pastels 7 Det var Mariner 4.

8 Hentet fra Mars One’s FAQ: http://www.mars-one.com/faq/selection-and-preparation-of-the-astronauts/which-group-of-astronauts-will-go-first, 6/12-2016.

9 http://www.mars-one.com/ 10 Paul Römer var medskaber af Big Brother-konceptet. Da denne samtale fandt sted i 2013, var han at finde på listen over Ambassadors på Mars Ones hjemmeside. Hans navn er ikke længere på listen.

11 Robinson, Kim Stanley: Blue Mars, s. 172. Bantam Spectra, 1996.

12 Sagan, Carl i: Cosmos: A Personal Voyage, Episode 5: “Blues for a Red Planet,” Public Broadcasting Service, 1980.

13 http://aspiringmartians.com/forums/ 14 Rothe, Eduardo: “The Conquest of Space in the Time of Power,” pkt. 10. Oprindeligt udgivet i Internationale Situationiste #12 som: “La conquête de l’espace dans le temps du pouvoir,” 1969.

Oversat af Ken Knabb i: Situationist International Anthology (Re-

75

vised and Expanded Edition, 2006). Hentet fra: http://www.bopsecrets.org/SI/12.space.htm 15 Robert Zubrin er en amerikansk rumfartsingeniør og forfatter.

Grundlægger og leder af Mars Society. Kendt for Mars Direct – et forslag til en mindre bekostelig marsmission. Ambassador for Mars One. 16 Der tales om: http://marsonefans.com/. På siden, der ser ud til at være nedlagt, mødes man i skrivende stund af beskeden: “Please come back later.”

17 Eden, John: “On Becoming an Autonomous Astronaut,” Raido AAA, Association of Autonomous Astronauts, u.å. (1995-2000).

Hentet fra: http://uncarved.org/AAA/becoming.html 18 Dette er forkert. Der er tale om en ubemandet mission. Se: http:// www.emiratesmarsmission.ae/ 19 Se note 10.

20 Carl Sagan var en amerikansk astronom, astrofysiker, forfatter, mm.

Han er blandt andet kendt for sit arbejde med The Voyager Golden Record og tv-serien Cosmos: A Personal Voyage.

21 Indian Space Research Organisation (ISRO) sendte deres Mars Orbiter Mission (MOM) i kredsløb om Mars den 24. september, 2014.

22 Robinson, Kim Stanley: Red Mars, 1993. Green Mars, 1995. Blue Mars, 1996. Trilogien er udvidet med: The Martians, 1999. Alle fire: Bantam Spectra. Robinson er tidligere medlem af Mars Societys styregruppe.

23 Flammarion, Camille: Uranie, 1889. Oversat til engelsk af Mary J. Serrano, Cassel, 1890. Citeret i: Crosley, Robert: Imagining Mars – A Literary History, Wesleyan University Press, 2011. s. 136.

24 For nyere kritiske artikler se for eksempel: https://medium.com/matter/all-dressed-up-for-mars-and-nowhere-to-go-7e76df527ca0#. uvwfn0pyd–og–https://medium.com/matter/mars-one-insider-quits-dangerously-flawed-project-2dfef95217d3#.pececi4e6 25 Hentet fra: http://www.mars-one.com/faq/health-and-ethics/canthe-astronauts-have-children-on-mars, 10/11-2016.

26 Olerich, Henry: A Cityless and Countryless World – An Outline of Practical Co-operative Individualism, 1893. Marsboen Mr. Midith

76

besøger Jorden og bringer budskabet om den praktiske kooperative individualisme med sig. Han finder et meget begejstret publikum hos familien Uwins. Genudgivet af Arno Press, 1971. s. 170.

27 De omtalte hjemmesider er: http://spacehabs.com/ og http://www. bryanversteeg.com/portfolio_page/mars-one/ 28 Mars Desert Research Station ejet af Mars Society. Se: http://mdrs. marssociety.org/ 29 Robinson, Kim Stanley: Green Mars, s. 389. Bantam Spectra, 1994. (Work points for a Martian government / The Dorsa Brevia Declaration) 30 Battlestar Galactica er en science fiction franchise. Den oprindelige tv-serie er fra 1978. Her hentydes til den nye serie, der kørte fra 2003 og frem.

31 Uddrag fra mailkorrespondance med Pascal Lee. 32 Zubrin, Robert: The Case for Mars, 1996. Revideret udgave: Free Press, 2011.

33 Cosmos: A Personal Voyage, Public Broadcasting Service, 1980.

34 Mars Society, blev grundlagt af Robert Zubrin mfl. i 1998. Præsenterer sig selv som verdens største og mest indflydelsesrige interessegruppe indenfor rumfart. Deres hovedfokus er at fremskynde en bemandet mission til Mars.

35 Zubrin, Robert: Merchants of Despair: Radical Environmentalists, Criminal Pseudo-Scientists, and the Fatal Cult of Antihumanism, Encounter Books, 2011.

36 Dette forslag kom fra gruppen Inspiration Mars Foundation, der ser ud til at være nedlagt.

37 Rykket til 2017. Se: http://www.mars-one.com/mission/roadmap 38 Mars One annoncerede 24/3-2014 at de havde hyret Kristian von Bengtson som Outpost and Capsule Project Manager. Han har siden forladt projektet. Dansk arkitekt med speciale i bemandet rumfart. Kendt for sit arbejde med Copenhagen Suborbitals.

39 Henholdsvis Mars Desert Research Station (MDRS) i Utah og Flashline Mars Arctic Research Station (FMARS) i Alaska.

40 Her menes Bryan Versteeg, Mars Ones Mission Concept Artist og, ifølge deres hjemmeside, fra Canada.

77

41 Pascal Lee er en amerikansk rumforsker, der blandt andet arbejder for SETI-instituttet.

42 Mars Institute blev grundlagt i 2002 af blandt andre Pascal Lee. NGO der arbejder for at fremme udforskningen af Mars.

43 Robinson, Kim Stanley: Red Mars, s.163. Bantam Spectra, 1993.

44 Uddrag fra Wikipedias artikel om Phobos: https://en.wikipedia. org/wiki/Phobos_(moon), 12/11-2016.

45 Robinson, Kim Stanley: Red Mars, s. 467. Bantam Spectra, 1993.

46 Fra mailkorrespondance vedrørende marsanalog jord.

47 http://www.orbitec.com/store/simulant.html 48 Marsanalog jord er materialer, der bruges i forskning og til test af udstyr, for at simulere de kemiske og mekaniske egenskaber i jorden på Mars.

49 Martinson, Harry: Aniara – En revy om Mennesket i Tid og Rum, 1956. Fra den danske udgave, Gyldendal, 1959. s. 29-30.

50 Denne dato er senere rykket igen til 2027. Se Mars Ones Roadmap for en opdateret tidsplan: http://www.mars-one.com/mission/ roadmap 51 Space Exploration Technologies Corporation bedre kendt som SpaceX. I det følgende refereres der til hjemmesiden: http://www. spacex.com/ 52 Vonnegut, Kurt Jr.: Sirenerne på Titan, s. 95. Stig Vendelkærs Forlag, 1970.

53 Udsat til 2017, Se: http://www.mars-one.com/mission/roadmap 54 Se note 53.

55 Norbert Kraft er Mars Ones Chief Medical Officer.

56 Zubrin, Robert: The Case for Mars, 1996. Revideret udgave: Free Press, 2011.

57 Dette stykke er et bearbejdet uddrag fra min tekst: A review of man in time and space. Fremført ved “Where Were We – INTIMACY – Art Writing the Body”, Godsbanen, Aarhus, 2015.

58 del Rey, Lester: Mars er Målet, s. 14. Fremtidsroman Nr. 11, Nyt Dansk Forlag, 1958.

59 Ankomsttidspunktet er siden blevet rykket igen til 2027. Se: http:// www.mars-one.com/mission/roadmap

78

Tak til: Carsten Skovgård Andersen Michael ‘Stoffer’ Christensen Mia Isabel Edelgart Grete Annmari Skat Hjørnet Andreas Vermehren Holm Andreas Johansen Christian O. Knudsen Kunstforeningen Gl Strand Morten Bo Madsen Asbjørn Skou Johanne Cathrine Haugen Østervang Malik Østervang Solvind Østervang

Phobos Rasmus Brink Pedersen Korrektur: Jeppe Wedel-Brandt

^^ -. CC

~

Første udgave 200 eks.

ISBN: 978-87-996577-2-8

Udgivet i forbindelse med udstillingen Phobos Danske Grafikeres Hus København, december 2016 Med støtte fra:

^^ -. CC

~

Phobos Rasmus Brink Pedersen ISBN: 978-87-996577-2-8