

FREMTIDENS KOMMUNE

SAMMEN OM
Kommune kommer af latin: communis, og betyder 'fælles',a af kon- og munus 'hverv’.

SAMMEN OM
FREMTIDENS KOMMUNE
Ingen kan gøre alting – men sammen kan vi gøre mere. Kommunen er blot én af de mange aktører, der skaber vores kommune. Vi har derfor kaldt dette budget SAMMEN OM FREMTIDENS KOMMUNE:
Det er et budget for fremtiden. Vi kan ikke alt - og derfor handler et budget også om at sætte retning og prioritere. Vi prioriterer:
BØRNENE FØRST: Vi har en klar prioritering - vi prioriterer på børn, unge og uddannelse. Det er den vigtigste investering i vores fremtid.
MILJØ OG KLIMA: Vi sætter fokus på den verden vi skal give videre til vores børn. Vi skal skabe en grønne kommune og få livet tilbage i Lillebælt.
KOLDING MIDTBY: Vi har én kæmpe udfordring med vores Midtby. Det kræver høj prioritering og en stor investering. Mindre snak – mere action.
STÆRKT ERHVERVSLIV: Vi har brug for et stærk erhvervsliv, uddannelser og kvalificeret arbejdskraft. Vi vil sænke dækningsafgiften og øge skatteindtægten vil at styrke tiltrækningen/fastholdelse.
STRATEGISK BYUDVIKLING: Vi har brug for en langsigtet plan for byudvikling, der styrker forbindelser, …
Men kommunen kan ikke gøre det alene. Dét er derfor vi sætter fokus på fællesskaber, frivillighed/civilsamfund og partnerskaber i denne budgetaftale.
Kommunernes budgetter er under pres – og det bliver det endnu mere i årene fremover. Vi skal sætte fart på investeringerne i fremtiden – og investere i strukturelle prioriteringer og have en robust økonomi, så vi ikke får den speedstop-økonomi, der har været kendetegnet ved Kolding. Vi har en sund økonomi nu – dét skal vi holde fast i.
Dette er vores bud på et budget der peger fremad.
- der er nemlig brug for en PLAN B.


SAMMEN OM
DET GODE BØRNELIV
MERE TID TIL NÆRVÆR OG NATUR . FLERE PÆDAGOER OG BEDRE OVERGANGE



SAMMEN OM
DET GODE BØRNELIV
Vi vil investere stort i de mindste. Al forskning viser, at hvis børnene kommer godt fra start, så er dét den allerbedste investering.
Det handler om flere ressourcer, men også om at bruge dem rigtigt.
Vi vil have 3 ud af 4 pædagoger i vores daginstitutioner og sætte ressourcer af til at få flere uddannede i fremtiden. Vi vil styrke inklusion og skabe bedre overgange til skolestart.
Vi vil derudover sætte flere ressourcer af til at skabe vildere og grønnere børneuniverser, så flere børn kommer mere ud i naturen.
Vi vil sætte midler af til at genindføre hjemmepasning.






DET GODE BØRNELIV
I Kolding Kommune har vi mange dygtige pædagoger og stærke dagtilbud. Men hverdagen og tid til nærvær er under pres. Alt for ofte står pædagogerne alene med store børnegrupper, flere udfordrede børn i grupperne kræver høj faglighed og god tid, flere regler og dokumentation…
Den allerbedste investering i fremtiden er ved at prioritere vores børn – og jo tidligere jo bedre. Der skal være tid og ro til at pædagogerne kan gøre dét de er bedst til, hvor børnene trives og forældre kan aflevere med ro i maven.
TRE UD AF FIRE VOKSNE SKAL VÆRE PÆDAGOGER
Vi vil arbejde på, at 75% af de voksne i vores daginstitutioner skal være uddannede pædagoger eller under uddannelse til pædagog eller meritpædagog. Så den pædagogiske kvalitet er høj og pædagogerne får mere tid til nærvær og bedre mulighed for at forberede gode aktiviteter. Vi vil lave en pulje til institutioner, der har pædagogmedhjælpere/assistenter, der vil tage merituddannelse til pædagog.
STÆRKE BØRNEFÆLLESSKABER
Vi ser at flere og flere børn er udfordrede. Det kræver dels vi har stærke specialtilbudmen også en langt bredere pallette at indsatser i almenområdet, så flere børn hurtigere får den hjælp de har brug for. Få måneder er er lang tid i et lille barns liv. Vi ønsker derfor at opprioritere PPR og styrke efteruddannelse af pædagoger ude i praksis. Det har vi allerede rigtig gode eksempler og erfaringer med. Det skal styrkes, så flere børn kan inkluderes i det almene tilbud med ekstra ressourcer og styrkede kompetencer.
GLIDENDE OVERGANG
Overgange i børns liv er vigtige milepæle. Vi vil skabe en langt bedre glidende overgang til skolen. Nogle steder fungerer det fantastisk – andre steder har man svært ved at prioritere at børnenes kendte voksne følger med i en længere periode. Vi vil give lokalområderne fri til at skabe bedre forløb, der passer til de enkelte skoledistrikter/børneinstitutioner og prioritere at flere af de kendte voksne kan følge med.
MERE PLADS TIL LEG OG NATUR
Tid i naturen er en essentiel investering i både børnenes trivsel Vi vil styrke børns muligheder for at være mere ude i naturen og komme tættere på natur i institutionen fx ved at lave køkkenhave, tage på ture i nærområdet. Nogle steder er der masser af natur tæt ved – mens andre er udfordrede. Vi vil sætte en pulje af som dagtilbud, der kan bruges til at skabe grønnere og vildere legepladser – og tage på flere ture.
HJEMMEPASNING
Vi vil igen gør det muligt med hjemmepasning. Rigtig mange forældre vil gerne passe deres børn hjemme i kortere eller længere perioder. Det er en konkurrenceparameter for at få børnefamilier til at vælge Kolding til og mange af vores nabokommuner tilbyder dette. Og det er billigere for kommunen end tilskud til institution.


EN GOD SKOLE FOR ALLE
STÆRKE FÆLLESSKABER . VARIERET SKOLEDAG & DEMOKRATI I BØRNEHØJDE

SAMMEN OM

SAMMEN OM
EN GOD SKOLE FOR ALLE
Vi har en rigtig god folkeskole. Men det bliver den ikke ved med at være, hvis vi ikke investere langt mere i den. Vi vil prioritere flere timer med to voksne og bedre tid til forberedelse.
Vi vil lykkes med inklusion. Men vi ønsker at bevare specialskolerne og i endnu højere grad bruge dem som kompetencecenter for viden og værktøjer til øvrige folkeskoler. Vi skal derfor prioritere ”en god skole for alle”
Vi vil desuden prioritere penge til transport, så flere kan komme afsted på tur.


SAMMEN
EN GOD SKOLE FOR ALLE
I Kolding har vi en god folkeskole. Men det bliver den ikke ved med at være hvis vi ikke investerer i den. Flere og flere børn er udfordrede, der er øget pres på specialskolerne. Vi skal vende udviklingen, så vi skaber en skole, der passer til og passer på børnene og ikke omvendt.
EN GOD SKOLE FOR ALLE
Vi vil investere i at styrke de inkluderende læringsmiljøer og ansætte flere lærere og mere pædagogisk personale, så vi i mange flere timer med 2 voksne i klasserne og bedre tid til forberedelse. Vi vil give folkeskoleområdet et generelt løft, så vi fortsat kan fremme målet om ”En god skole for alle”, hvor flere elever kan trives, udvikle sig og lære i den lokale folkeskole.
SPECIAL KOMPETENCECENTER
Andelen af udfordrede børn vokser – og det giver et øget pres på specialområdet. Vi skal skabe en skole, der giver ro, rum og rammer til at mange flere elever kan trives i det almene tilbud – med ekstra ressourcer. Det kræver flere kompetencer, flere voksne og læringsmiljøer, der understøtter dette. Vi vil bevare specialskolerne, hvor vi har virkelig dygtige fagfolk, der har værktøjer, viden og erfaring. Vi vil derfor sætte endnu flere ressourcer af til at de kan kompetenceudvikle kolleger fra vores øvrige skoler. Vi ønsker, at der skal nedsættes et faglig board bestående af vores egne fagfolk, eksperter/ forskere – der skal være med til at sikre at vi fokuserer på dét der virker bedst.

DEMOKRATI I BØRNEHØJDE
Vi ved at flere og flere børn angiver, at de keder sig i skolen og vi ved, at demokratiet er under pres. Børnene skal derfor have demokratiet ind med skolemælken. Vi vil derfor styrke arbejdet med elevrådene og vores fælles elevråd og give 25 kr pr elev til en demokratipulje, som det er elevrådene, der kan sætte en elevproces i gang for at skabe det på deres skole de ønsker.
UD AF SKOLEN
Vi vil give mange flere mulighed for at få spændende undervisning uden for klasseværelset. Vi vil styrke indsatsen i vores Skoletjeneste, så mange muligheder i Kolding for at opleve kunst/kultur, natur og snuse til erhvervslivet. Det kræver at vi som fælles skolevæsen styrker og understøtter – og giver mulighed for gratis bus i midtbyen og ekstra busser, hvis man skal fra land til by eller fra by til strand. Ud af skolen kan også være – ud af den traditionelle undervisning og få mere fokus på håndværk og de kreativ musisiske fag.
INTERNATIONAL SKOLE
Vi mangler arbejdskraft og en af måderne at styrke tiltrækning af kompetent udenlandsk arbejdskraft er at have en international skole. Markant flere udenlandske studerende - og de tager familie med. Udenlandske statsborgere udgør tæt på 13 pct af beskæftigelsen i dag. En engelsksproget skole kan understøtte rekrutteringen, både i det private og i det offentlige. Vi vil sammen med virksomhederne opstarte et målrettet arbejde for at etablere et internationalt spor på en af vores folkeskoler eller privatskoler.


SAMMEN OM
FREMTIDENS UNGELIV
STÆRKE FÆLLESSKABER . FLERE MULIGHEDER . AKTIV MEDSKABER

SAMMEN OM
FREMTIDENS UNGELIV
Kolding skal være Cool for unge, så de har lyst at blive hængende, komme hertil for at studere – og have lyst til at komme tilbage igen som voksen.
Vi vil skabe fremtidens ungdomsskole, hvor vi får mange flere unge med til at finde sig selv, finde deres vej og samles i fællesskaber.
Vi er ikke den største studieby – men vi kan noget andet. Vi vil derfor knokle for at skabe rammerne om det gode studiemiljø.
Vi vil skabe mere frie og åbne rammer for de unge til at være aktive og medskabende, ved at have flere frie puljer, til at støtte op om kultur og fællesskabende aktiviteter.


FREMTIDENS UNGELIV
Kolding skal være Cool for unge, så de har lyst at blive hængende, komme hertil for at studere – og have lyst til at komme tilbage igen som voksen.
Vi vil skabe fremtidens ungdomsskole, skabe rammerne for det gode studiemiljø og for at unge kan være aktive medskabere.
FREMTIDENS UNGDOMSSKOLE
Vi ønsker at rykke dele af Ungdomskolen ned i Nicolai og sammen med GAME skabe et kreative kulturmiljø med værksted, scene, film mm Kombineret med pop-up ungdomsskole i lokale områder. Vi vil gentænke Ungdomsskolen, så den bliver en aktiv del af vores fælles folkeskole med spændende valgfag indenfor kultur, erhverv mm og give de unge mulighed for fritidsjob i værkstederne mm
STÆRKER CAMPUS
Kolding har rigtig mange uddannelser i hjertet af Kolding. Det skal vi bruge langt mere aktivt og skabe flere ting på tværs. Et fricampus, hvor vi også på tværs af uddannelserne arbejder sammen, hvor vi får en endnu stærkere sammenhæng til erhverv via fx studiejobs og sikre at flere virksomheder får kendskab til uddannelserne. Vi vil fremrykke midlerne til ingeniørstudierne og kickstarte et fælles innovations-hub i KUC på tværs af erhvervslivet og uddannelserne.


MERE UNGEKULTUR
Kultur skaber fællesskaber – og vi har bedt unge om at komme med input til fremtidens ungekultur i Kolding. Det skal vi lytte til og omprioritere kronerne i kulturudvalget målrettet unges ønsker og behov fx mere flexible puljer mm
Unge vil både opleve kultur og deltage aktivt som kulturskabere – det skal vi understøtte fx mere flexible puljer mm
NYTÆNKE UNGEINDSATSEN
Mange unge mistrives og står udenfor uddannelse og job. Vi skal udfordre den måde vi har arbejdet med disse unge på – fx med nyskabende metoder a la Aspiranterne, hvor unge bliver kulturskabere og derigennem får kompetencer og selvtillid til at komme videre.
UNGE TALENTER
Unge der har talent skal have mulighed for at dyrke og styrke det. Vi vil derfor sætte fokus på talent og har valgt at bevare sportsklasserne og vil på kultursiden også sætte spot på fremtidens talenter både dem i spotlyset og dem der skaber bag scenen.


SAMMEN OM
BÆREDYGTIG BUNDLINJE
MERE OG VILDERE NATUR, MERE LIV I LILLEBÆLT & GRØN FREMTID



SAMMEN OM
BÆREDYGTIG BUNDLINJE
Vi vil styrke vores bæredygtige indsatser ved at samarbejde langt mere på tværs af kommune, aktørerne og erhvervslivet. De kommuner, der for alvor har rykket på indsatsen har løftet initiativet ud til en særskilt enhed – så vi kobler det bedste fra kommune og erhvervs sammen.
Kolding skal være markant grønnere. Derfor har vi prioriteret en række miljø- og naturindsatser fra skovrejsning, til stenrev. Flere ressourcer til at arbejde med klima/miljø, et styrket samarbejde på tværs af aktørerne og så vil vi have mere medvind til den grønne energi.
Vi vil derudover aktivere flere at skabe grønne initiativer med en grøn pulje – målrettet borgere og foreninger.

BÆREDYGTIG BUNDLINJE
Vi vil et grønt budget. VI har et kæmpe ansvar og en kæmpe opgave med at levere en bedre natur videre til næste generation. Dette budget er langt fra nok – men dog en start.
BÆREDYGTIG ORGANISERING
Vi vil styrke vores bæredygtige indsatser ved at samarbejde langt mere på tværs af kommune, aktørerne og erhvervslivet. De kommuner, der for alvor har rykket på indsatsen har løftet initiativet ud til en særskilt enhed a la Projekt Zero i Sønderborg.
Vi vil styrke den stærke indsats i Bæredygtighedshuset og GOGreen i Business Kolding med 3 årsværk og målet er at geare midlerne og sætte fokus på grønne erhvervspartnerskaber indenfor biodiversitet/skovrejsning, fødevarer, cirkulær produktion, rent drikkevand, liv i Lillebælt og den grønne Trepart mm
MERE OG VILDERE NATUR
Kolding halter bagud med naturkapital-indekset. Vi er kun nr 85 ud af 98 kommuner. Det skal vi gøre noget ved – både fordi det er vores ansvar at give de næste generationer en mangfoldig natur tilbage - og fordi vi ved, at naturen er en vigtig faktor, når vi skal tiltrække borgere og turister til området og det er essentielt for vores sundhed. Vi i budgettet prioritere midler til skovrejsning og flere træer i byen og markant flere områder med vild natur i hele kommunen mm
RENERE DRIKKEVAND OG LIV I LILLEBÆLT
Vi har mange udfordringer med vand. Vores havmiljø er udfordret, vores rene drikkevand er truet og stigende nedbør og det vilde vejr skaber oversvømmelser.
Det er vigtig for os at vi styrker indsatserne omkring Kolding fjordsamarbejdet, Naturpark Lillebælt og Bælt i Balance og arbejdet med stenrev. At vi styrker partnerskaberne omkring vores drikkevand og at prioritere ressourcer til vores klimasikring.
BYNÆR
NATUR
Vi vil gøre byen grønnere. Hvor vi skal kunne se mindst 3 træer fra vores bolig, Hver bydel eller område i byen bør have mindst 30 procent trædække, hvilket vil forbedre luftkvaliteten, skabe skygge, og reducere varme-effekten og max 300 meter til en park eller grønt område. Det er vores 2050 plan med visionen om 3-30-300. Det skal vi sætte i gang. Dette budget er langt fra nok – men vi skal i gang med at rykke.
GRØN ENERGI NU!
Vi vil gøre alt vi kan for at prioritere, at der kommer mere medvind på VE-projekterne. Det går alt for langsomt.


SAMMEN OM
ET STÆRKT ERHVERVSLIV


SAMMEN OM
ET STÆRKT ERHVERVSLIV
Kolding Kommunes nye erhvervspolitik er et erhvervspartnerskab. Sammen med virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne vil vi løfte den bæredygtige vækst.
Vi skal styrke tiltrækning af uddannelse, arbejdskraft og kompetencer – og styrke internationaliseringen med et welcomecenter.
Vi skal sætte turbo på innovation og design ved at starte et innovations-hub på tværs af uddannelser og virksomheder.
Vi skal sikre bedre rammer for tiltrækning og vækst med mere erhvervsjord, sætte gang i mere liberalt erhvervs i midtbyen og udfase dækningsafgiften.

ET STÆRKT ERHVERVSLIV
Kolding Kommunes nye erhvervspolitik er et erhvervspartnerskab. Sammen med virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne vil vi løfte den bæredygtige vækst. Vi skal arbejde sammen om arbejdskraft og kompetencer, innovation og design og grøn omstilling og ESG i missionsprojekter – og vi skal sikre, at investeringerne geares med projektmidler og investeringer.
STYRKE SAMARBEJDE OM UDDANNELSE
Det er svært for virksomhederne at rekruttere medarbejdere, der har ingeniør- og IT-kompetencer. Det er en væsentlig barriere for udvikling i hele regionen. Vi ønsker at fremrykke midlerne, der er afsat til uddannelserne, så vi sammen med virksomheder kan investere dem NU i et fælles innovations-hub – og på tværs af uddannelserne arbejde mere på tværs og styrke FRICAMPUS. Og styrke samarbejdet med virksomheder, så flere studerende får netværk, studiejobs og virksomhederne får mere viden om uddannelserne.
DESIGN FACTORY / INNO HUB:
Kolding har brug for at løfte innovationen i hele erhvervslivet. Virksomheder efterspørger tilbud. Med et campus med 4 videregående uddannelsesinstitutioner har vi alle tiders mulighed for at skabe et kraftcenter for innovation. For at lykkes skal det være et miljø, som virksomhederne vil engagere sig i. Fokus på entreprenørskab, designmetoder, innovation og samarbejde er nøgleord. Vi kan her sikre, at investeringerne geares med projektmidler og investeringer.
INTERNATIONAL WELCOME CENTER
Den befolkningstilvækst vi ser i Kolding Kommune er i høj grad international. Fra 2008-2024* er vores befolkningstilvækst kun 1% dansk oprindelse mens øvrige er indvandre/efterkommere og en stor andel af vores studerende er ligeledes internationale. Vi vil sammen med virksomhederne etablere et Internationale welcome center, med intro, turbo-kurser, netværk, match-making, så flere kommer hurtigere i job – og har lyst til at blive boende.
DÆKNINGSAFGIFT UDFASES
Vi har et stærkt erhvervsliv og samlet set leverer virksomhederne de bedste resultater målt på produktivitet, eksport, iværksætteri og vækst, sammenlignet med alle andre kommuner i regionen*
Men Kolding er samtidig den kommune, der har de højeste ejendomsskatter for virksomhederne. Erhvervspartnerskaber mellem kommune, uddannelsesinstitutioner og virksomheder rummer nøglen til det. Vi har brug for at kunne investere i erhvervsudviklingen, og derfor skal en reduktion af erhvervsskatterne indfases over en periode.
Vi vil foreslå, at vi inviterer til 2-parts forhandling mellem partier og erhvervslivet og lave en plan for udfasning af dækningsafgiften – og samtidig sikre erhvervslivet bidrager på nye måder med målrettede investeringer.


SAMMEN OM
FREMTIDENS MIDTBY
FRA KØBESTAD TIL MØDESTAD . MERE LIV I BYEN OG GRØNNERE BY


FREMTIDENS MIDTBY
Kolding Midtby er udfordret. Det er mennesker, der skaber liv i byen – og derfor skal vi skabe rammerne for mere byliv. Det kræver en transformation fra købstad til mødestad. Det handler om mere end bymidten – en bymidte er en pejling af hvordan det går i kommunen og hænger sammen med tilflytning, tiltrækning og turisme.
Boligøkonomisk videncenter viser, at vi har et boligefterslæb i Kolding på 4.000 boliger op imod 2040 – heraf 2.800 etageboliger i Kolding by. Flere boliger i midtbyen vil være med til at skabe mere liv i midtbyen.
Dette kræver investeringer i både fysisk byudvikling på både den korte og lange bane. Der skal skabes mere aktivitet i byen gennem events og langt bedre kommunikation. En ny organisering af hele bylivs arbejdet skal sikre handling i bymidten, inspireret af Brobyggerne med fokus på at tiltrække og styrke butikker.
Vi har et kæmpe potentiale – men det kræver en kæmpe indsats at vende udviklingen.

SAMMEN OM

FREMTIDENS MIDTBY
Kolding midtby er udfordret – som mange andre byer. Vi står derfor med en kæmpe opgave og en transformation af Kolding fra købestad til mødestad. Det kræver en lang række indsatser – både på den korte og den lange bane.
Vi vil sætte ind med fire temaer:
FYSISK BYUDVIKLING
Vi har brug for massiv investering i udvikling af bymidten, så planer og intentioner bliver til virkelighed.
På den lange bane: Masterplan, der skaber sammenhænge og øger kvaliteten i midten. Koncentrere gågader til boliggader, meget grønne bymidte man har lyst til at hænge ud i, P-huse i randzoner og mere fredelig bymidte, hvor der bliver mere plads til blød trafik.
På den korte bane: Vi skal opprioritere rengøring og gerne koble det med byguider/ vagter, der kan hjælpe folk på vej og styrke trygheden. Der skal ligeledes sættes midler af til dekoration og midlertidige byrumsinstallationer, der kan være med til en synlig forandring og invitere til at hænge ud. Styrke samarbejde med bygningsejerne skal være med til at styrke bygningsvedligehold.

KULTURLIV OG BYLIV
Vi skal skabe langt mere aktivitet i byen. Det handler både om store events og mindre events i kvarter. De årlige traditioner skal udvikles og nye skal skabes. Det skal gøres i tæt samarbejde med aktørerne. Vi vil derfor lave en bylivspulje målrettet mere liv i byen, der kan prioriteres i samarbejde med Bylivsforum.
Vi skal ansætte en bylivsplaymaker, der skal koble kræfterne og understøtte udvikling og koordinering af aktiviteterne.

DET SKER I KOLDING
Der sker meget i Kolding – men det er svært at finde det. Vi har i dag mange steder folk skal orientere sig. Vi vil samle portaler og ressourcer til én samlet portal på tværs af kommune, kultur og kommercielle interesser. Det gælder oplev Kolding, Kolding Venue, Destination Trekanten mm Det skal laves i samarbejde på tværs og skal delvis finansieres af kommercielt. Vi vil ligeledes skabe fysiske søjler med ”det sker” i byrummet a la model i Bilbao.

NY ORGANISERING
Vi har brug for en ny type organisering, der er armslængde fra kommunen og alligevel tæt knyttet til den kommunale Bymidtetaskforce inspireret af Brobyggerne i Middelfart, hvor vi har en særlig bymidteplaymaker og en bymidte-booster, der skal tilknyttes Business Kolding og Detailværket og være med til at tiltrække nye butikker og styrke de eksisterende.
En ny organisering med én mission. Mindre snak, mere action i bymidten.


SAMMEN OM
MERE KULTUR TIL FLERE
KUNST, KULTUR, KREATIVITET


SAMMEN OM
MERE KULTUR TIL FLERE
Kolding har rigt og mangfoldigt kulturliv – med både hverdagskultur og kulturelle fyrtårne. Det tiltrækker turister og skaber værdi for borgerne i hverdagen.
Vi sætter i dette budget fokus på hvordan vi kan få kulturen til at spille en aktiv rolle i udviklingen af vores midtby og hvordan den kan være løftestang på øvrige politikområder.


SAMMEN OM
MERE KULTUR
TIL
FLERE

Kolding ér kultur. Dét er en af vores styrker og dét skal vi styrke og dyrke. I dette budget prioriterer vi mere kultur i bymidten, mulighederne for Museum Koldings udvikling, spiller op med Levende musik i skolen som en del af vores indsats for mere kultur i skolerne. Kulturen er en løftestang til mange af de øvrige politikområder.
MUSEUM KOLDING
Vi ønsker, at understøtte udviklingen af Museum Koldings udvikling af Staldgården. De historiske længer skal ikke længere være spøgelsesbygninger i midtbyen. De skal syde af liv og lokalhistorien skal blive levende igen. Det kræver fundraising og med kommunen som medfinansiering.
Vi vil derfor forpligte byrådet på at følge Museum Koldings udviklingsplaner og vil være klar til at sætte sig sammen og drøfte, hvordan der kan prioriteres kommunal medfinansiering, hvis der opnås tilsagn fra eksterne fonde til realisering af Staldgårdens potentiale.
MERE KULTUR TIL FLERE
I vores kulturpolitik har vi valgt at prioritere børn og unge. Vi vil sætte penge af til Levende musik i skolen, så flere børn og unge kommer til at opleve den levende musik og det skal være vores med til at styrke indsatsen for mere kultur i skolerne.
KULTUR SOM LØFTESTANG
Vi ser kultur som dét, der kan løfte mange af de andre politikområder fra børn, uddannelse til social og senior. Og ikke mindst kultur som en væsentlig driver for udvikling af bymidten.
Kulturudvalget har gang i proces omkring mere kultur- og byliv i midtbyen og derfor er den pulje vi ønsker at afsætte som liv-i-midtbyen pulje og en playmaker til bymidten også en del af fremtidens kulturliv i Kolding.



SAMMEN OM
FREMTIDENS AKTIVE FRITID
VAND, VAND OG VAND, GRÆS OG SAND


SAMMEN OM
FREMTIDENS AKTIVE FRITID
Vi vil prioritere vandet på fritidsområdet. Vi har brug for langt mere vand og til at finde en langsigtet løsning på svømmehallerne.
Vil ønsker ligeledes at prioritere Hejls multipark, Fynslunds multi-hal-sognehus og flytte Beachvolley til Pulzion.
Det er et område, hvor vi har tal på at der er overkapacitet, så her er fokus på hvordan vi kan bruge vores kvadratmeter klogere, så flere kan bruge dem vi har.


MERE VAND TIL KOLDING

Kolding har mange faciliteter på fritidsområdet. Men ét særlig område har vi ikke været gode nok til at være på forkant –hverken på kapacitet og vedligeholdelse. Vi skal have ”styr på vandet i Kolding” for fremtiden. Den eneste sport du kan dø af ikke at kunne er svømning!
REDNINGSKRANS TIL SLOTSSØBADET
Slotsøbadet er gennem årene blevet underprioriteret i forhold til løbende vedligehold. Det er en vigtig institution både for sundhed, fritid og bymidten, så vi vil gerne sikre en fortsat bæredygtig drift.
Der afsættes ligeledes ekstra kroner af til forlængelse af levetid for øvrige eksisterende faciliteter.
FREMTIDENS VANDFACILITETER
Kolding har brug en ny plan for fremtidens vandfaciliteter. Der har været gode dialoger og proces med aktørerne – og vi skal have fundet en løsning for fremtiden. Vi ønsker derfor at der skal igangsættes en analyse, der skal komme med scenarier og økonomi for fremtidens vandfaciliteter for både borgere, foreninger, institutioner.
SAND OG ”GRÆS”
Beachvolley har været en stor succes i midtbyen. Det havde vi gerne set blive i midtbyen. Men bakker op omkring, at det flyttes til Pulzion
Vi har derudover behov for at få sat penge af til vedligeholdelse af kunstgræsbanerne – og vil opfordre til at man også i her får sat penge af til vedligehold, når man udvikler/udbygger.
LOKALE INDSATSER
Vi vil gerne prioritere Hejls multiarena og Fynslunds nytænkende kombination af hal-og-sognehus, hvor begge har lagt kæmpe arbejde at fundraise og kommer med en stor medfinanisering til projekterne.



SOCIAL & FRIVILLIGHEDS-
STÆRKE FÆLLESSKABER . FLERE MULIGHEDER . AKTIV MEDSKABER


SOCIAL- OG FRIVILLIGHEDS FYRTÅRN
Vi har en politisk ambition om at skabe fremtiden fyrtårn og kraftcenter for socialøkonomi og frivillighed i Det Gamle Posthus i Kolding – et midlertidig hub, der kickstarter en større satsning på frivillighed og deltagelse - spille en aktiv rolle i S’et i ESG Posthuset skal være et levende, dynamisk, indbydende sted, der dyrker fællesskab, inklusion og mangfoldighed. Vi ønsker, at styrke frivilligheden – og få Frivillig Kolding ind som en vigtig aktør. Det skal ligeledes understøtte Koldings midtbyudvikling med den centrale placering som velkomsten til Kolding og et aktivt og åbent mødested i Verdensmålskvarteret.




SOCIAL- OG
FRIVILLIGHEDSFYRTÅRN
Vi ønsker, at transformere Posthuset og gøre det mere “udadvendt og indbydende” med fokus på at frivillighed, fællesskab, socialøkonomi – med kultur som løftestang.
FRIVILLIG FYRTÅRN
Kolding har ønsker at styrke og dyrke frivillighed og fællesskaber. Det er blandt andet derfor vi har arbejdet med frivillighed og civilsamfund i udvalget Bæredygtig vækst. Posthuset er det fysiske Frivillighed Fyrtårn og højere grad drives af samme med frivillige. Frivillighedscenteret flytter ind i indgangs- og cafémiljøet, så det bliver markant og synligt og mere åbent og indbydende.
SOCIAL ØKONOMI
Kolding er i dag stærk på socialøkonomi og har i dag en hub af social økonomiske virksomheder i Posthuset. Det vil vi fortsat styrke og sætte fokus på. Men vi ønsker også at hæve baren for de virksomheder som bor i Posthuset, så de reelt er socialøkonomiske virksomheder og styrke sammenhængen mellem disse og andre fællesskaber i fx fritiden.
STÆRKERE FÆLLESSKABER
Vi vil skabe rammer for endnu flere inkluderende fællesskaber og invitere flere til alt fra fællesspisning til fællessang, fra frivillighed til formgivning på kreative værksteder. Det kan være åbne værksteder, plads til udstilling – det er dét der er med til at skabe aktivitet – der skal være noget at mødes om og vi skal bryde søjlerne ned inspireret af fx Absalon i København.
BÆREDYGTIGHED
Kolding arbejder med bæredygtighed på mange måder. Her kan Posthuset være dynamoen for vores indsatser med S’et i ESG – men også bruge fællesskaberne til den grønne dagsorden fx sammen med andre aktører danne rammer om aktiviteter, events og inspiration til genbrug, upcyckling, repair, urban garden og samarbejde med forskellige grønne aktører a la Repair Cafe, Swop-spot, RED fra Nicolai, skatkammer pop-up…

KULTUR OG KOMPAS
Kolding har masser af kulturiværksættere og talenter, der gerne vil skabe og dyrke kultur. Det kan vi skabe rum og rammer til på Posthuset med pop-up-udstillinger, scene, designmarked og Frivillig Kolding har desuden fået midler at socialstyrelsen til at styrke arbejdet omkring unge sårbare via kunst og kulturproduktion, som kan bruge Posthusets rammer og samarbejde omkring socialøkonomi som trædesten til arbejdsmarkedet.
BYMIDTE OG DEN GRØNNE VELKOMST
Den positive sideeffekt er at vi får sat gang i første fase af at gentænke og transformere banegårdspladsen


SAMMEN OM
DET GODE SENIORLIV


SAMMEN OM
DET GODE SENIORLIV
Vi har en klar politisk prioritering. Børnene først – de er vores fremtid. Vi skal naturligvis hjælpe de ældre, der ikke kan selv. Men vi har en generation af ældre – der både kan og vil selv og har råd til alt fra hjælp til hjælpemidler. Her skal vi i Kolding have en så klar prioritering som vi kan indenfor lovgivningen.
Hvis vi skal behandle alle ens, så skal vi netop behandle dem forskelligt. Vi vil prioritere FÆLLESSKABER og FOREBYGGELSE:

DET GODE SENIORLIV
Vi ønsker, at understøtte stærke og aktive fællesskaber for seniorer og styrke forebyggelse.
AKTIVE FÆLLESSKABER
Rundt i hele Kolding kommune har vi rigtig mange steder, hvor seniorer kan mødes og være aktive sammen.
Vi har i gang i en proces hvor vi kigger på vores kvadratmeter. Derfor vil vi gerne lave en model, hvor man får mere til aktiviteter, hvis man reducerer brugen af egne m2 – og deler dem med andre. Vi skal bruge pengene klogere – og det gør vi ved at være mere sammen på tværs af interesser og generationer. Vi vil prioritere mennesker før mursten – naturligvis stadig med lokale aktivitetsråd, der driver aktiviteterne.
HJÆLPEMIDDELBIBLIOTEK OG STYRKET RÅDGIVNING
I hjertet af Kolding har vi Midtgården – det er dyre m2 og derfor vil vi gerne udfordre dem og bruge dem til mere og til gavn for flere. Vi vil derfor foreslå, at vi bruger en del af m2 til et hjælpemiddelbibliotek hvor man kan låne/leje et udvalg af de mest basale hjælpemidler og have et åbent rådgivningscenter for ældre og pårørende.
Hjælpemiddelcentret kan kombineres med socialøkonomi eller sendes i udbud, så privateaktører kan sættes i spil. Målet er at det bliver lettere, hurtigere at få de mest ukomplicerede hjælpemidler – så ressourcer til visitation kan fokuser på de mere komplekse sager.
Det kan ligeledes være drive-out fx til seniorbofællesskaber eller til Vores hus i Vamdrup, så man kommer rundt i hele kommunen.
Dette tilbud kan ligeledes bruges til mennesker med handicap, så her skal vi tænke på tværs af forvaltninger.


SAMMEN OM
FREMTIDENS KOLDING


SAMMEN OM
FREMTIDENS KOLDING
Det vi gør i dag – er det de står på skuldrende af i morgen. Byudvikling er en langsom disciplin og derfor skal vi have en plan. I 2050 Og – der både kan og vil selv og har råd til alt fra hjælp til hjælpemidler. Her skal vi i Kolding have en så klar prioritering som vi kan indenfor lovgivningen.
Hvis vi skal behandle alle ens, så skal vi netop behandle dem forskelligt. Vi vil prioritere FÆLLESSKABER og
FOREBYGGELSE:

FREMTIDENS KOLDING
Vores største aktiv i kommunen er os der bor her. Både kulturelt og økonomisk. Mere en 90% af kommunens indtægter kommer fra den personlige indkomstskat.
Vi skal derfor have endnu større fokus på Koldings bosætning. Vi skal gøre Kolding til et endnu mere attraktivt sted at flytte til og vi skal have vendt trafikken, så flere pendler ud for at arbejde og hjem for at leve.
Kolding har mange kvaliteter, naturen og beliggenheden er nogle af dem. Vi har attraktive og aktive landsbymiljøer og store kulturhistoriske attraktioner.
Men vi har forsømt udviklingen af Koldings bymidte. Her er vi bagud, vores potentialer er ikke udnyttet, og vi mangler bo-kvaliteter for dem, der gerne vil bo i (stor)byen. Flere bosat i bymidten vil også styrke by-, handels- og kulturlivet.
SAMLET MASTERPLAN: Vi har brug for en samlet masterplan. Koldings ”Fingerplan”. Byen skæres over af veje, baner og åen. Vi skal have bundet byen bedre sammen fra og få prioriteret fremtidige investeringer i store transformerende infrastrukturprojekter fx fredeliggørelse af inderhavnen, forbindelser fra fjord til midtby fra midtby til marina. Bedre forbindelser i byen, så jernbane, åen og veje er nemmere at krydse
FLERE BOLIGER: Vi har brug for en samlet strategi for flere boliger. Dels en forvandling af nogle af gågaderne til boliggader med masser af grønne områder, dels et langt større udbud af attraktive boliger af høj kvalitet i midtbyen, marinaen og havnen, så vi kan tiltrække og fastholde stærke skatteydere. Her er andre kommuner langt foran os.
MERE GRØNT: Vi skal have langt flere træer i midtbyen og et grønnere campusområde, så vi får en grønnere by, der lever op til 3-30-300 visionen. Det er det levende og det grønne, der gør byen mere leveværdig.
MINDRE SORT: Mindre asfalt, mindre uvedkommende trafik og bedre vilkår for gående og cyklende. Ned med hastigheden og skab p-pladser i randzonerne, så det primært er beboerkørsel inde i midtbyen. Det kan andre byer med succes – også for handlen – det kan vi også i Kolding.
MERE BLÅT: Kolding ligger ved fjorden og har åen gennem byen. Men det kæmpe potentiale udnytter vi slet ikke godt nok. Mange steder vender byen ryggen til åen og selvom fjorden går helt ind i byen, så er den spærret af terrorhegn. De potentialer skal udnyttes langt bedre, så flere får adgang til vandet.
KUNST I BYRUM: Kolding er Creative City og kulturby. Det skal kunne ses og mærkes i vores byrum. Vi vil derfor fremover sætte 1% af anlægssummen af til kunst i det offentlige rum og byrumsinstallationer med fokus på det æstetiske. Det skal være en samlet pulje, så vi kan sætte ind særlige steder med større projekter fx på Akseltorv eller understøtte byens kvarter, der renoveres med kunst der løfter byen.

