Opdagelsen Velkommen til
Dette er et byrum for alle. Her er et overdækket udekøkken med fire arbejdsstationer med el og vand, siddepladser til 65 personer, havnebier, en pæleskov med hængekøjer og 65 havnehaver, som passes af private borgere, foreninger og institutioner. Der er også syv fælleshaver, der er placeret tæt ved køkkenet, og som alle er velkomne til at vande og plukke af. Fælleshaverne er tydeligt markeret med skilte.
Byrummet er inspireret af ideer fra madskolerne i 2012 og er udviklet i samarbejde mellem Det Grønne Hus, BOGL aps, EVM Landskab, landskabsarkitekt Bettina Lamm, Køge Bugt Projektcenter og Køge Kyst.
Er du interesseret i en havnehave, så kontakt Henrik Lerdorf fra Det Grønne Hus på tlf.: 56 67 60 78 eller henrik@detgroennehus.dk
Følg med her
Ønsker du at benytte udekøkkenet, kan du booke det via den digitale kalender her: www.koegekyst.dk/booking eller scan QR-koden. Manual til brug af den digitale kalender og mere information kan findes i selve udekøkkenet.
Der arrangeres løbende forskellige aktiviteter på Opdagelsen – følg med her: facebook.com/kkbyliv
Book udekøkkenet
Om Køge Kyst
Køges nye bydel, Køge Kyst, er på vej. Stationsområdet, Søndre Havn og Collstropgrunden vil i de næste årtier udvikle sig til en ny bydel, hvor man bor, arbejder, handler, lever og oplever. Køge Kyst har allerede nu taget hul på byudviklingen, før bygningerne opføres. Vi kalder det Etape 0 eller Livet før byen. Her etableres og afprøves nye byrum og oplevelser lang Køges kunst- og kulturrute Tråden. De mange aktiviteter bæres overvejende af lokale kræfter – ofte i samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere. Køge Kyst arbejder for at fremme kulturen i området, fordi vi tror på, at livet skal komme før bygningerne.
Har du en ide
Har du en idé til en aktivitet eller et projekt på Opdagelsen, så kontakt os på 56 67 83 43 / kontakt@koegekyst.dk God fornøjelse! Køge Kyst
Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk