Page 1

CV& PORTFOLIO RASMUS SIMONSEN CAND.ARCH JUNI 2018

1


cv Navn: Rasmus Simonsen Født: 9. juli 1991

@

Adresse: Valdemarsgade 11, 1. 3 8000 Aarhus c.

in

telefon: +45 20426724

@ in

@ @ @ @

in in in

Mail: r.simonsen.arch@gmail.com lINKEDIN: www.linkedin.com/in/rasmus-simonsen-arkitekt uddannelse: cand. arch Arkitektskolen Aarhus Linje: Building Design & Techniques

resume Jeg er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus med mange års indblik i faget. Gennem praktik og som studiemedhjælper i en konkurrenceafdeling på en tegnestue, har jeg været en del af teamet og har analyseret, skitseret og løst de mange alsidige problemstillinger jeg er gået ind i. Jeg har blandt andet erfaring med: - Skitsering og rummelig forståelse - Strategisk planlægning - Idéudvikling og problemløsning - Samarbejde og overblik - Skriftlig, mundtlig og visuel formidling Med individuelle ansvarsområder har jeg erfaret, hvordan jeg selv og andre har en vigtig rolle på et hold. Jeg holder overblik og sørger for sammenhæng og arbejder dybdegående og engageret med alle slags problemstillinger. Som medarbejder er jeg nysgerrig og åben for at lære nyt. Jeg er engageret i mit arbejde og nyder at fordybe mig i forskellige problemstillinger. Som en del af tegnestuen fik jeg tildelt mange forskellige ansvarsområder og jeg trives med at holde overblik og skabe sammenhæng.

”Rasmus har deltaget i en lang række skitseopgaver på tegnestuen inden for boligområdet, erhverv og sundhed, hvor han har bidraget med både skitsering, optegning og layout mv.” - Niels Bondrup, Link Arkitektur I min aktive fritid kan jeg koble af ved at være i naturen. Jeg har gennem min interesse nørdet på området og fået mulighed for både at arrangere, guide, vejlede og videregive min viden til andre. Denne passion for et emne eller en opgave har jeg også taget med mig til vekslende problemstillinger i arkitektfaget.

erfaring Link Arkitektur (tidligere aarhus arkitekterne)

Del af teamet i konkurrenceafdeling - deltagelse i konkurrencer - udførelse af analyser - tegne skitseprojekter - tværfaglig samarbejde - grafisk og skriftlig formidling - programlæsning - overblik over at leve op til krav - diagrammatisk fortælling - visualisering - planløsning - modelbygning - opsætning og layout

Dansk

- Praktikant på 7. sem. (aug. 2015 - jan. 2016) - Studiemedhjælper - fuldtid (feb. - jul. 2016) - Studiemedhjælper - deltid (sep. - nov. 2016)

Engelsk

cowi (tidligere bascon)

Norsk

- Praktikant i forskellige afdelinger (jun. 2015)

Sprog:

Tysk

Indblik i forskellige afdelinger - byplanlægning - programskrivning - landskabsarkitektur - møder - byggepladsbesøg - byggeri - skitseprojekter - visualisering

Opdag verden (dansk rejse og outdoor magasin)

Udvikling af magasin og koncept - vidensartikler - test af udstyr - planlægning og udførelse af ture som turleder - gruppedynamik - ansvarsområde for udstyr - deltagelse i messer - skriftlig formidling - møder

- Tester og skribent (apr. 2012-) - Udstyrsredaktør (jul. 2015-) - Turleder i Danmark og Sverige (feb. 2013- maj. 2017) Eventyrsport (salg af friluftsudstyr)

Direkte kundekontakt og aflæsning af efterspørgsel og behov - vidensmentor for andre ansatte

- Fuldtid (sep. 2011 - aug. 2012) - Deltid (sep. 2012-) - Skribent af webtekster (aug. - okt. 2012)

Referencer udtalelse - Anbefalinger og referencer kan oplyses efter ønske. 2


projekter Konkurrencer - Tryghedsrenovering - Bispehaven fase 1, 2 og 3 (vundet) - Fremtidens Plejehjem og børnehave i Randers (samarbejde med Pluskontoret) - Rønde Plejehjem og andre offentlige funktioner (2. plads) - Informationscenter i Gellerupparken (samarbejde med Cebra & Arkitektskolen) Skitseprojekter - Kalø Højskole - Transformation af elevboliger - Søsiden Adelgade, Skanderborg - Volumenstudier af boliger på Silvan-grunden, Aarhus - Esplanaden hotel/boliger, København Analyser - Lev Drømmen - koncept for 60+ seniorbofællesskab - Kildeparken Aalborg - transformation af boligkvarter (vundet) - Lokalplan - Ny vej og erhvervsgrunde ved Vejle - Lokalplan - Volumenstudie af udlægning af boliger, Søren Frichsvej - Placering af Nordisk Films fremtidige biografer

Software: Photoshop Illustrator Indesign Rhino

arkitektskolen - Hammam, Istanbul - Transformation til vandrehjem, Caminoen, Porto - Fra parcelhuskvarter til madproduktion, Barrit - Hytte til hytte vandring i Danmark, Vestkysten - Socialarkitektur - Resilient Kapisillit, Grønland - Cradle to Cradle, GXN, Godsbanen

Vray

fritid og interesser

Autocad

Leder - fdf (frivilligt drenge og pige forbund)

Sketchup

- Ugentlig planlægning af program for 10-15 unge (2006-2017) - Instruktør for gruppe på 25 unge på kursus (2011) - Friluftsinstruktør for 10-15 unge i 7-8 klasse (2011-2014) - Ansvar for gruppe på fjeldtur til Norge (2012 og 2016)

Office

Samarbejde med mange forskellige typer mennesker - gåpåmod - åbenhed - ansvar og lederrolle planlægning - møder - dele ud af viden - give min glæde og viden videre til andre - konstruktion og 1:1 byggeri - grundlæggende færdigheder - kreativ tænkning

Grasshopper Revit

Qgis

Bestyrelse (boligforening)

Planlægning af sociale arrangementer - styring af arrangementer - regnskab og budget kontrol - udvikling af fællesarealer - kontakt med boligforening - kontaktperson for beboere - afholdelse af møder

- Bestyrelsemedlem af afdeling 49 ved Boligkontoret Aarhus (2012-2018) - Formand for bestyrelsen (2015-2018) familie og interesser - Jeg bor sammen med min kæreste som er uddannet og arbejder som lærer - Mine interesser er at rejse og vandre og at have en aktiv fritid - Jeg har taget kurser i friluftsliv, fjeldvandring, klatring, kajak og kano

KØREKORT: Kørekort B

uddannelse arkitektskolen aarhus - Bachelor, bach.arch (sep. 2012 - jul. 2015) - Kandidat, cand.arch (sep. 2016 - feb. 2018) HTX - Teknisk gymnasium - Teknologi (A), Design (B) og Innovation (C) - Linjefag: Arkitektur og Rum (aug 2008 - jun. 2011) 3


1.

TRYGHEDSRENOVERING BISPEHAVEN (VUNDET) Marts 2016 - November 2016 (3 faser) Studiemedhjælper - konkurrenceafdelingen Link Arkitektur om projektet I Aarhus Kommune føler 86,6% af beboerne sig trygge i deres nabolag. For beboerne i Bispehaven ligger tallet kun på 51,9% (Politiets Tryghedsindeks 2015). Dette var baggrunden for konkurrenceopgaven omkring at skabe tryghed i Bispehaven i det vestlige Aarhus. Opgaven bestod af mange delopgaver, først of fremmest et overordnet koncept for det omkring 15 ha store område. Opgaven er lavet i samarbejde med ingeniører, trygehedseksperter, landskabsarkitekter og en totalentreprenør. Vores tegnestues fokus var udarbejdelse af et fælleshus, omdannelse af indgangssituationer på alle eksisterende blokke, samt omdannelse af en vandtank. På tegnestuen var jeg og en erfaren arkitekt de eneste på opgaven, og jeg fik dermed også et stort ansvar og indflydelse på opgaven.

faglige kompetencer Bispehaven var en meget bred opgave og i det vi kun var to til at løse, overordnede koncept, opgangssituationer og facader, fælleshus og vandtank, så var vi begge omkring alle delopgaver.

“Rasmus har været en vigtig del af teamet bag det vindende konkurrenceforslag til Tryghedsrenovering af Bispehaverne i Aarhus” - Niels Bondrup, Link Arkitektur Jeg har været med til at skabe tryghed gennem idéen om at sprede fælleshuset ud, hvilket har været en af mine mærkesager i projektet. Dette var også en af vinderparameterene på vores projekt, og en løsning som programmet ikke direkte lagde op til. Mit fokus har også været hvad fællesfaciliterne skulle være og hvor de skulle placeres. Planløsning og opfyldelse af rumprogram i fællesfunktioner og fælleshuset har jeg placeret og rokeret om på gennem de forskellige faser af konkurrencen. Mit andet større ansvarsområde var at sørge for opbygning af opgangene og holde styr på de forskellige eksisterende planer og skabe trygge indgange, i en menneskelig skala. Derudover havde jeg ansvar for at tegne fremtidige forslag til funktioner i bygningerne og vise hvilke rummelige potentialer vores projekt havde, og det at fortælle hele historien gennem layout, diagrammer og andre tegninger.

4


erde kre

g

INDGANGE OG GÅRDRUM

INDSATS 8 BETONDÆK

FJERN DE NEDBRUDTE BETONDÆK OG DE FUNKTIONSBETINGEDE NIVEAUER OG SKAB NIVEAUFRI ADGANG TIL BOLIGERNE.

2,5 m

4m

2,5 m

4m

INDSATS 10 KANTZONER SKAB OVERGANGSZONER MELLEM DE OFFENTLIGE BYRUM OG DE PRIVATE ZONER. Adgangsforhold og niveauer i dag I dag er indgangene ved de høje blokke placeret på betondæk, der overdækker kældre og parkering. På modsatte side af blokken er der klublokaler i parterre-niveau. Betondækkene skal nedbrydes og det skaber en række problemstillinger i forbindelse med adgangen til boligen.

Fra niveauopdelte gårdrum til sammenhængende udearealer

INDSATS 9 MENNESKELIG SKALAi Bispehaven placeret både over I dag er ankomstforhold og passage NEDBRYD SKALAEN - ARKITEKTONISK OGden FUNKTIONELT og under terræn. Det skaber stor utryghed, og manglende samPÅ BÅDE mellem BYGNINGSOG BYRUMSNIVEAU. menhæng de forskellige niveauer forhindrer den uformelle overOffentlig vågning. Derudover er de eksisterende betonkonstruktioner Privat nedbrudte

? INDSATS 10 KANTZONER SKAB OVERGANGSZONER MELLEM DE OFFENTLIGE BYRUM OG DE PRIVATE ZONER. ?

Adgangsforhold og niveauer efter nedbrydelse

Fra udefinerede gårdrum til bevidste er kantzoner Resultat: De eksisterende betondæk fjernet.

Når betondækkene i området er nedbrudt, flyttes ind-

gangen til blokkene til terræn. Derpå er niveau ingen boligrummet mellem bygningerne er udefineret, og der er eller intet Mål: Brugen af Den oplevede tryghed i Bispehaven er med bylivsfunktioner i de nederste vil ejerskab. Hvis område tilhørerby. alle, tilhører detetager, ingen,og ogblokkene det skaber den et omkringliggende derfor fremstå tomme og skalaløse. Der opstår også en en større grad af utryghed og normbrydende adfærd. Der skal derfor udfordring i forhold til det niveauspring, der er fra det skabes tydelige kantzoner, der definerer overgangen mellem offentlig nedbrudte gårdrum og rækkehusene. og privat. Gode kantzoner sikrer, at bygningerne ikke lukker sig om sig selv, men integreres med deres urbane kontekst.

Privat

Offentlig

TRYGHED I BISPEHAVEN

Side 25

diagramDer over blokke Resultat: er skabt klart definerede overgangszoner i hele Bispehaven. Fra lukket og skalaløs til åbenhed og menneskelig skala

diagram parkeringsdæk

Fra udefinerede gårdrum til bevidste kantzoner

Områdets skala er nedskaleret og mere menneskelig. Mål: Boligblokkenes etager indeholder kælderrum og klublokaler på parterTilhørsforholdet og er brugen af gårdrummene er reniveau. Når betondækket er fjernet, bygningsfacaderne lukkede og skalaløse, hvilkettydeliggjorte. virker utrygt. Stueetagerne skal omdannes og ak-

Brugen af rummet mellem bygningerne er udefineret, og der er intet 5 ejerskab. Hvis et område tilhører alle, tilhører det ingen, og det skaber en større grad af utryghed og normbrydende adfærd. Der skal derfor


overordnet koncept

Opgaven lyder på at tryghedsrenovere området og dermed ikke at skabe nye facader på byggeriet udover de fritlagte nederste etager. Ved at åbne gavlene, skabe identitet, få brugerne til at tage ansvar, sprede funktioner ud og meget andet som vil skabe tryghed. Et nyt organisk fælleshus i mindre skala, vil give området et nyt karaktertræk og en mere menneskelig skala. Ved at sprede fællesfunktionerne ud, skabes flow på et større område og dermed også mere liv og opsyn af det før lukkede mini-samfund. Nye adskilte indgange med oplyste cykelskure og udearealer, skaber ejerskab over området, ligesom sammenkobling af uderum mellem blokkene.

udsnit af opgavens område

6


grøn kile skaber forbindelse

koncept diagrammer

SKALA

FORBINDELSER / FLOW

FÆLLESSKABER / FORSKELLIGHED

En menneskelig skala i facader og uderum er med til at beboerne føler sig trygge og ønsker at opholde sig udenfor deres egen lejlighed.

Tydeligt forløb ind og ud af gårdrum gør ankomsten til boligerne tydelig og overskuelig. Området er nemt at overskue, fra alle ender af gårdrummet.

Skabe forskellige typer uderum med hver deres karakter. Det giver ejerskab og hierarki i hvad der tilhører hvem.

SKALA

FORBINDELSER / FLOW

FÆLLESSKABER / FORSKELLIGHED

En menneskelig skala i facader og uderum er med til at beboerne føler sig trygge og ønsker at opholde sig udenfor deres egen lejlighed.

Tydeligt forløb ind og ud af gårdrum gør ankomsten til boligerne tydelig og overskuelig. Området er nemt at overskue, fra alle ender af gårdrummet.

Skabe forskellige typer uderum med hver deres karakter. Det giver ejerskab og hierarki i hvad der tilhører hvem.

FORBINDELSER / FLOW

FÆLLESSKABER / FORSKELLIGHED

En menneskelig skala i facader og uderum er med til at beboerne føler sig trygge og ønsker at opholde sig udenfor deres egen lejlighed.

Tydeligt forløb ind og ud af gårdrum gør ankomsten til boligerne tydelig og overskuelig. Området er nemt at overskue, fra alle ender af gårdrummet.

Skabe forskellige typer uderum med hver deres karakter. Det giver ejerskab og hierarki i hvad der tilhører hvem.

AKTIVERE GAVL

SAMMENBINDE BLOKKE

CYKELSKURE

Gavlene åbnes for at skabe liv og dermed socialovervågning, der fungerer præventivt i forhold til hærværk og kriminalitet.

Ved at sammenbinde blokkene to og to opnås et større ejerskab til udearealerne.

Et cykelskur til hver opgang bruges som tryghedsskabende element. De åbne skure giver visuel kontakt og lyser op om aftenen.

SKALA

7


indgangssituationer LEJLIGHED 1

CYKEL P.

125 M2

OPGANG 231

I dag består blokkene af et stort, sammenhængende kælder- og underkælderareal. Arealerne tilhører dermed alle lejligheder, og gør LEJLIGHED 1 CYKEL P. 231 det svært for beboerne at føle ejerskab over dem. Vores koncept er at opdele blokkene efter opgangene og at skabe et mindre, men tættere sammenhold med dem, man bor i opgang med. Det fører til 231 et tættere ejerskab over arealerne og en bedre socialovervågning, da alle ved, hvem der benytter sig af opgangene. Konceptet føres også med ud i landskabet, der tydeligt i sin arkitektur signalerer hvad der er privat og offentligt. 125 M2

OPGANG 231

DISP. RUM

CYKEL P.

DISP. RUM

CYKEL P.

OPGANG 231

OPGANG 231

OPGANG 233

INDGANG

231

STUE / KØK.

INDGANG

CYKEL P.

LEJLIGHED 1

OPGANG 235

DISP. RUM

CYKEL P.

OPGANG 231

OPGANG 233

233

INDGANG

CYKEL P.

OPGANG 231

2

I

STUE / KØK. CYKEL P. LEJLIGHED 2

OPGANG 235

STUE / KØK. CYKEL P.

OPGANG 233

LEJLIGHED 2

OPGANG 235

A

A LEJLIGHED 1

LEJLIGHED 2

120 M2

85 M2

TOI. + BAD

LEJLIGHED 1

B

TOI. + BAD LEJLIGHED 2 LEJLIGHED 2

LEJLIGHED 1

120 M2

85 M2

TOI. + BAD

TOI. + BAD

LEJLIGHED 1

B

VÆRELSE

VÆRELSE

VÆRELSE

VÆRELSE

LEJLIGHED 1

PGANGSPRINCIP

LEJLIGHED 2

LEJLIGHED 1

LEJLIGHED 1

PULTERRUM

PULTERRUM

PULTERRUM

PULTERRUM

OPGANG 231

231

INDGANG

LEJLIGHED 1

hver opgang etableres cykelparkering og postkasser, mens ulterrum og trappekerner bevares som de er. Herudover er der disponibelt rum til hver opgang, som i fremtiden eventuelt kan ve vaskerum eller lignende tilhørende hver opgang.

OPGANG 233

OPGANG 231

OPGANG 233

231

INDGANG

EKSISTERENDE PULTERRUM

CYKEL+BARNEVOGNS PARKERING

A

EKSISTERENDE PULTERRUM

POSTKASSER

A DISPONIBELT RUM

ACADE

estfacaden lukkes af med en teglmur, der er med til at binde mrådet sammen med resten at Bispehaven, samt give et udtryk menneskelig skala og kvalitet.

B

OPGANGS PRINCIP

CYKELSKURE

OPGANGE

Et cykelskur der tilhører hver opgang bruges som tryghedsskabende element. De åbne skure giver visuel kontakt og lyser op om aftenen.

Opgangene har indgang fra begge sider og giver mulighed for forbindelse igennem blokkene for opgangens beboere. Hver opgang fungerer som fordelingsområde for de tilhørende fællesfunktioner.

B

I hver opgang etableres cykelparkering og postkasser, mens pulterrum og trappekerner bevares som de er. Herudover er der et disponibelt rum til hver opgang, som i fremtiden eventuelt kan omdannes til vaskerum eller lignende til hver opgang.

diagrammer over opgange TRYGHEDSRENOVERING BISPEHAVEN/ ENEMÆRKE & PETERSEN/ AARHUS ARKITEKTERNE/ BYMUNCH/ NIRAS

8

INDGANG

233

INDGANG

29

VÆRELSE

VÆRELSE

VÆRELSE

VÆRELSE

LEJLIGHED 2

233

2

I

INDGANG

DISP. RUM

OPGANG 231

85 M2

233

INDGANG

OPGANG 231

LEJLIGHED 2 CYKEL P.

INDGANG

231

CYKEL P.

233

OPGANG 235

233

I indgangssituationen bruges flere trykhedskabende elementer, deriblandt et cykelskur med visuel kontakt fra opgang og udefra. Derudover skabes åbne gavle for at skabe liv og dermed social overvågning, der er præventivt i forhold til hærværk og kriminalitet.

LEJLIGHED 1

85 M2

INDGANG

INDGANG

STUE / KØK.

LEJLIGHED 2 CYKEL P.

OPGANG 233

LEJLIGHED 2

LEJLIGHED 2

LEJLIGHED 2


plan og snit af nye opgange DISP. RUM

LEJLIGHED 3

OPGANG 235

235

DISP. RUM DISP.235 RUM OPGANG

INDGANG

OPGANG 237

235

DISP. RUM

INDGANG

OPGANG 237

105 M2

CYKEL P. OPGANG 237

237

INDGANG

LEJLIGHED 3 105 M2

CYKEL P.

SELSKABSLOKALE

CYKEL P.

SELSKABSLOKALE

OPGANG 239

CYKEL P.

239

OPGANG 237

INDGANG

237

OPGANG 239

FÆLLES

FÆLLES

239

INDGANG

HASLE CENTERVEJ

HASLE CENTERVEJ

INDGANG

235

INDGANG

235

INDGANG

DISP. RUM OPGANG 275

DISP. RUM OPGANG 275

A

A TOI. + BAD

LEJLIGHED 3

TOI. + BAD

LEJLIGHED 3

LEJLIGHED 3

LEJLIGHED 3

235

INDGANG

VÆRELSE

VÆRELSE

PULTERRUM

VÆRELSE

VÆRELSE

LEJLIGHED 3

OPGANG 275

N B

105 M2

PULTERRUM OPGANG 275

N

105 M2

B

LEJLIGHED 3

LEJLIGHED 3

LEJLIGHED 3

235

INDGANG

237

239

INDGANG

DISP. RUM OPGANG 237

237

INDGANG

DISP. RUM

INDGANG

CYKEL P.

CYKEL P.

OPGANG 237

239

OPGANG 237

INDGANG

LEJLIGHED 3 105 M2

OPGANG 237

CYKEL P.

TOI.

TOI.

GARD.

CYKEL P.

TOI.

TOI.

GARD.

OPGANG 239

OPGANG 239

FÆLLES

FÆLLES

FÆLLES

FÆLLES

FÆLLES

FÆLLES

A

LEJLIGHED 3 105 M2

KØK. /ALRUM LEJLIGHED 3

A

N

KØK. /ALRUM LEJLIGHED 3

B

PULTERRUM

PULTERRUM PULTERRUM

OPGANG 237

PULTERRUM

OPGANG 237

237

INDGANG

OPGANG 237

PULTERRUM PULTERRUM OPGANG 237

237

INDGANG

OPGANG 239

KØKKEN

SELSKABSLOKALE

KØKKEN

SELSKABSLOKALE

FÆLLES

239

INDGANG

OPGANG 239

FÆLLES

N

B

FÆLLES

FÆLLES

239

INDGANG

TRYGHEDSRENOVERING BISPEHAVEN/ ENEMÆRKE & PETERSEN/ AARHUS ARKITEKTERNE/ BYMUNCH/ NIRAS

23

9


fælles funktioner

Fælleshusest primære funktion er at skabe samlingskraft i Bispehaven. En samlingskraft som fremmer trygheden i området ved at give beboerne en større relation til deres omgivelser. Denne funktion opnås ved at sprede udvalgte funktioner fra Fælleshuset ud til resten af Bispehaven, for derved at gøre Fælleshuset til en aktiv del af hele området. Aktivitetsrum, Genbrugsbutik, Forsamlingslokaler og Rap Akademiet bliver derfor placeret i de nyetablerede gavle langs Hasle Centervej. Det synliggør områdets positive aktiviteter og inddrager beboerne, lokalt i Bispehavens nyanlagte gårdrum, tili Fælleshuset. at interagere En vigtig del af projektet med at løfte området til et mere værksteder sted at bosættetilbud. og opholde sig er at satellit-funktion ændre områdets medattraktivt Fælleshusets Denne giver Fælleshuset arkitektoniske udtryk. De nuværende blokke har med deres De nye indgangspartier til blokkene er markante glaspartier, en større i området en bedre relation mellem størrelse forankring og gentagelser en enorm skala, og sommuliggør ikke relaterer sig som tydeligt står frem på Rymarken. Den klare markering i til den menneskelige skala. For at bryde med dette udtryk og facaderne er med til at øge trygheden omkring indgangene, og borger, bruger og personale. fremover at kunne tiltrække nye beboere, der i dag vælger andre gør opgangsarealet til et trygt sted at færdes. Samtidig giver

ARKITEKTUR/ RYMARKEN

boligområder, er det nødvendigt med et bygningsudtryk, som tydeligt opleves som moderne bolig- og byarkitektur.

indgangen en rytme til facaderne, som arkitektonisk er med at nedbryde skalaen og skabe variation.

Ved at dele de blotlagte kælderetager op i nye enheder, som adskilles af store, dobbelthøje indgangspartier, bryder de nye lejemål det endeløse facadeudtryk i en nedskaleret arkade langs Rymarken. Denne nedskalering forstærkes gennem mindre forsætninger i de individuelle facader, som giver et varieret og spændende udtryk, der understreger forskelligheden af funktioner, der ligger bag. Da facadevariationerne er mindre forskelle inden for samme facadeudtryk, sikres et overordnet ensartet udtryk, samtidig med at hver enhed fremstår unik. Det bidrager til forskelligheden i området, og giver beboerne mulighed for selv at sætte præg på deres område.

Der leveres flere rå lokaler i Rymarken, som ved hjælp at brugerinddragelse senere kan aktiveres til for eksempel butik, lægehus eller lignende. Lokalerne er alle dobbelthøje, store lokaler med masser af muligheder. I de resterende ikke-aktiverede rum i Rymarken er det oplagt at etablere nye boliger. Ved at opføre boliger i Rymarken forstærkes livet i de nederste etager, og sikrer at der er liv døgnet rundt. Rymarken er opbygget, så den kan tåle at stå, som den opbygges i fase 1, men den vil også kunne forstærkes med etablering af boliger i fremtiden.

facader af fællesfunktioner

Facadeåbningerne i de nyetablerede lejemål på Rymarken fremstår i harmoni med Fælleshusets arkitektur ved at være klare, kvadratiske åbninger, som giver facaderne et let og legende udtryk. Facaderne skaber klare åbninger til etablering af butikker, kontorer og fælleslokaler, som er med til at åbne Rymarken op i et aktivt strøg. Ved gavlene langs Hasle Centervej åbnes facaderne helt op, og Rap Akademiet og et forsamlingslokale er med til at aktivere facaderne. Langs den solvendte syd-/østfacade skabes et handelsstrøg, der afgrænses af en siddemur ind mod parkarealet. På særlige dage kan her opstilles en musikscene, hvor Rap Akademiet kan give koncerter, der kan afholdes markedsdage eller arrangeres udstillinger og opstilles salgsboder fra de mange

TRYGHEDSRENOVERING BISPEHAVEN/ ENEMÆRKE & PETERSEN/ AARHUS ARKITEKTERNE/ BYMUNCH/ NIRAS

VEST FACADE/ 1:200

10 20

TRYGHEDSRENOVERING BISPEHAVEN/ ENEMÆRKE & PETERSEN/ AARHUS ARKITEKTERNE/ BYMUNCH/ NIRAS

19


fællesbygning på rymarken

SOLCELLER

SOLCELLER

RYMARKEN/ BISPEHAVENS HJERTE RYMARKEN/ BISPEHAVENS HJERTE Hjertet af Bispehavn er Rymarken. Hvor Rymarken i dag er en zone, der skiller Bispehaven i to, bliver fremtidens Rymarken bindeleddet, både i Rymarken, men også til Hasle og Åbyhøj. Ved at fjerne de store jordvolde, som er en utryg barriere, og aktivere de blotlagte facader i erblok A2 og A3Hvor omdannes området et Hjertet af Bispehavn Rymarken. Rymarken i dag fra er en goldt område, til et levende hjerte,fremtidens der kan rumme hele zone, og derutrygt skiller Bispehaven i to, bliver Rymarken områdets forskellighed. Den åbne velkommende bindeleddet, både i Rymarken, menogogså til Hasle1:500 ogkarakter Åbyhøj. skal Ved SITUATIONSPLAN fremme mellem mennesker, forståelse ogog muliggøre at fjerne mødet de store jordvolde, som erskabe en utryg barriere, aktivere nye relationer. Et stærkt fællesskab når folkområdet har noget de blotlagte facader i blok A2 og A3opstår omdannes fra at et SITUATIONSPLAN 1:500 mødes Fælleshuset dannerderrammen om dette goldt ogom. utrygt område, tilog etRymarken levende hjerte, kan rumme hele fællesskab. områdets forskellighed. Den åbne og velkommende karakter skal fremme mødet mellem mennesker, skabe forståelse og muliggøre Inye de relationer. reetablerede stueetager i blokopstår A2 og Et stærkt fællesskab nårA3 folketableres har nogetnye at funktioner grønthandler, kiosk,danner lægehus, genbrugsbutik mødes om.såsom Fælleshuset og Rymarken rammen om dette og Rap Akademiet. Flotte rum med masser af lys, plads og fællesskab. tilgængelighed vender ansigtet mod Rymarken og er et vigtigt element for at skabestueetager et aktivt miljø. Facade-arkitekturen med dens I de reetablerede i blok A2 og A3 etableres nye lette forskydninger i facaden og skiftende nuancergenbrugsbutik i murstenene funktioner såsom grønthandler, kiosk, lægehus, nedskalerer blokkeneFlotte til en rum menneskelig skala afmed hjemlig og Rap Akademiet. med masser lys,enplads og karakter som små rækkehuse, sig mod tilgængelighed vender ansigtet der modåbner Rymarken ogdet er offentlige et vigtigt areal. beboerne mulighed for selv med at sætte elementLejemålene for at skabegiver et aktivt miljø. Facade-arkitekturen dens deres præg på området gennem de nyetablerede De lette forskydninger i facaden og skiftende nuancer faciliteter. i murstenene nye funktioner virker som satellit-enheder til Fælleshuset nedskalerer blokkene til enmindre menneskelig skala med en hjemlig begrundet med ønsket om at aktivere hele Rymarken, der som en karakter som små rækkehuse, der åbner sig mod det offentlige areal. Lejemålene giver beboerne mulighed for selv at sætte deres præg på området gennem de nyetablerede faciliteter. De nye funktioner virker som mindre satellit-enheder til Fælleshuset begrundet med ønsket om at aktivere hele Rymarken, der som en

konceptdiagram af fælleshus

helhed samler området omkring aktiviteterne. Langs den solvendte syd-/øst-facade skabes et handelsstrøg, hvor siddemure gør det muligt at opholde sig. Handelsstrøget er medsamler til at skabe livet på Rymarken, hvor handelsdage med helhed området omkring aktiviteterne. grønthandlere, salgsboder og udstillinger fra de mange værksteder er medden til at eksponere områdets drivkraft beboerne Langs solvendte syd-/øst-facade skabesoget give handelsstrøg, følelsen af at bo i gør et aktivt, attraktivt trygt miljø. Akademiet hvor siddemure det muligt at og opholde sig. Rap Handelsstrøget kan givetilet atindblik aktiviteter og afholde koncerter hermed og er med skabei deres livet på Rymarken, hvor handelsdage dermed være med til at bygge bro mellemfraBispehavens beboere. grønthandlere, salgsboder og udstillinger de mange værksteder er med til at eksponere områdets drivkraft og give beboerne Ved Fælleshuset et kuperet terræn, somAkademiet giver et følelsen af at bo i etetableres aktivt, attraktivt og trygt miljø. Rap urbant hvor iskate-/rullebakker, af sand til legher samt kan givepræg, et indblik deres aktiviteter ogklitter afholde koncerter og det overdækkede inviterer ind. De forskellige dermed være med grill-område til at bygge bro mellemfolk Bispehavens beboere. landskabelige træk i Rymarken, kombineret med de nyetablerede funktioner, skaberetableres et varieret interessant Ved Fælleshuset et og kuperet terræn, mødested, som giver der et positivt viser områdets diversitet og liv frem.af sand Den til ”aktive sti” urbant præg, hvor skate-/rullebakker, klitter leg samt der langs D blokkene smyger sig om og videre det løber overdækkede grill-område inviterer folkfælleshuset ind. De forskellige op til boligerne. Stien er lavet afkombineret betonklinker med af landskabelige træk i Rymarken, med de“smykker” nyetablerede teglklinker. opprioriteres med stører funktioner, Omkring skaber etfælleshuset varieret og interessantstien mødested, der grad af teglklinker. Resten af belægningen ved fælleshusområdet positivt viser områdets diversitet og liv frem. Den ”aktive sti” er en kombination af effektfliser betonfliser og tilpasset der løber langs D blokkene smyger sig og om fælleshuset videre trafikbelastningen. op til boligerne. Stien er lavet af betonklinker med “smykker” af teglklinker. Omkring fælleshuset opprioriteres stien med stører grad af teglklinker. Resten af belægningen ved fælleshusområdet er en kombination af effektfliser og betonfliser tilpasset trafikbelastningen.

FUNKTIONER / RYMARKEN

FREMTIDIGE FUNKTIONER

NEDSKALLERING/ DETALJERING

Rymarken bliver et aktivt sted at opholde sig. Dette gøres FUNKTIONER / RYMARKEN ved at placere funktioner fra Fælleshuset i selve Rymarken. Genbrugsbutik, Selskabslokale og Rap Akademiet er som Rymarken bliver et aktivt sted at opholde sig. Dette gøres små satellitter et vigtige element for aktiveringen af Rymarken. ved at placere funktioner fra Fælleshuset i selve Rymarken. Derudover etableres der nye lejemål som bag de udførte facader, Genbrugsbutik, Selskabslokale og Rap Akademiet er som står som rå lokaler der kan indtages og udvikles af nye lejere. små satellitter et vigtige element for aktiveringen af Rymarken. Derudover etableres der nye lejemål som bag de udførte facader, står som rå lokaler der kan indtages og udvikles af nye lejere.

I fremtiden kan der inkorporeres lejligheder i Rymarken, FREMTIDIGE FUNKTIONER som kan give området endnu mere liv. Facaderne i Fase 1 er klargjorte til denne udvidelse og derfor en oplagt mulighed. I fremtiden kan der inkorporeres lejligheder i Rymarken, som kan give området endnu mere liv. Facaderne i Fase 1 er klargjorte til denne udvidelse og derfor en oplagt mulighed.

Udover at beklæde facaderne med forskellige nuancer tegl, laves NEDSKALLERING/ der også forskydninger DETALJERING og forskellig bearbejdning af Rymarken. Dette er med til at nedskalere og kvalificere de forskellige Udover at beklæde facaderne med forskellige nuancer tegl, laves funktioner der etableres i Rymarken. der også forskydninger og forskellig bearbejdning af Rymarken. Dette er med til at nedskalere og kvalificere de forskellige funktioner der etableres i Rymarken.

TRYGHEDSRENOVERING BISPEHAVEN/ ENEMÆRKE & PETERSEN/ AARHUS ARKITEKTERNE/ BYMUNCH/ NIRAS

13

TRYGHEDSRENOVERING BISPEHAVEN/ ENEMÆRKE & PETERSEN/ AARHUS ARKITEKTERNE/ BYMUNCH/ NIRAS

13

OPGANGE

FACADER

FUNKTIONER/ TORVET

Der prioriteres indgang fra begge sider af Rymarkens blokke, og funktioner som pulterrum og cykelparkering etableres ligeså. Opgangene OPGANGEer medbestemmende i inddeling af funktioner i de nederste etager. Der prioriteres indgang fra begge sider af Rymarkens blokke, og funktioner som pulterrum og cykelparkering etableres ligeså. Opgangene er medbestemmende i inddeling af funktioner i de nederste etager.

Facaderne på Rymarken laves i forskellige nuancer af tegl, som giver et udtryk af hjemmelighed og kvalitet. De forskellige inddelinger er med til at få skalaen ned på de ellers skalaløse FACADER blokke. Facaderne på Rymarken laves i forskellige nuancer af tegl, som giver et udtryk af hjemmelighed og kvalitet. De forskellige inddelinger er med til at få skalaen ned på de ellers skalaløse blokke.

De forskellige funktioner i Rymarken og Fælleshuset henvender sig alle ud mod torvet. De mange funktioner skaber liv i hele Rymarken, og får TORVET nedbrudt det før skalaløse rum. Bispehaven FUNKTIONER/ bliver derved samlet om Rymarken som i dag afskiller området. De forskellige funktioner i Rymarken og Fælleshuset henvender sig alle ud mod torvet. De mange funktioner skaber liv i hele Rymarken, og får nedbrudt det før skalaløse rum. Bispehaven bliver derved samlet om Rymarken som i dag afskiller området.

11


2.

LEV DRØMMEN SENIORBOFÆLLESSKAB August 2015 - September 2015 Praktikant Link Arkitektur om projektet En stor del af den danske befolkning bor i enfamiliehuse på egen matrikel. For de 20-64 årige drejer det sig om 49 % og for de 65-79 årige om 46 % af befolkningsgruppen. At op mod halvdelen af befolkningen stadig bor i denne boligtype, når de nærmer sig de firs og i stor udstrækning bor som par og enlige, er et udtryk for manglende alternativer. Alderen omkring de tres er typisk tiden, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og man igen lever som par eller alene. Når ens sociale omgivelser på den måde forandres, opstår der for mange et behov for at skabe nye relationer. Samtidig får man mulighed for at bruge mere tid på nye eller tidligere interesser. I den sammenhæng er bofællesskabet en oplagt mulighed for at være mere sammen med andre omkring de ting, man interesserer sig for. Andre fordele ved at bo i fællesskaber, når man er over tres, er, at man oplever en langt større grad af tryghed. Kommer man til at bo alene, enten ved skilsmisse eller dødsfald, vil mange opleve at hjemmet føles mindre trygt. Bofællesskaber er i høj grad med til at mod-virke denne tendens og er generelt tryghedsskabende.

faglige kompetencer Jeg stod for foranalyser, at undersøge det eksisterende marked, samt at finde statistik der understøttede potentialet. Jeg formidlede tal og statistik som spiselige og letaflæselige diagrammer, som skulle inspirere kommende brugere, investorer og medier. Min opgave var at henvende mig til en bestemt målgruppe, og fortælle om forskellige potentialer og løsninger for dem.

“Rasmus har spillet en vigtig rolle i forhold til udviklingen af tegnestuens koncept for fremtidens boliger til +60-årige” - Niels Bondrup, Link Arkitektur Efter at have undersøgt problemstillingen, skulle det også udvikles til et koncept. I den grundlæggende analyse samarbejdede jeg med en kollega om at udvikle et koncept for hvilke løsninger vi havde på problemet, og vi udførte i fællesskab den trykte bog “lev drømmen”. Min rolle var især at finde projekter der fungerer i dag, og videreudvikle det til vores bud på et fremtidigt seniorbofællesskab på et diagrammatisk niveau. Udover det grafiske formidling, så er mine sprogkundskaber også blevet brugt ved at undersøge både det norske og danske marked. Jeg havde ansvar for at tilpasse statistik og diagrammer til de to forskellige lande.

12


95% NORSKE I TALL

98%

INTERESSE 60 % av befolkningsgruppen over 60 år har et ønske om å bo i kollektiv med andre i samme aldersgruppe. Dette tilsvarer i dag ca. 660 000 mennesker.3

660.000 3.500 DANSKE I TALL

TILFREDSHET Av dem som i dag bor i et seniorbofellesskap, sier 95 % at de er tilfredse med sin boligsituasjon.4

3.500

TRYGGHET Av dem som i dag bor i et seniorbofellesskap, sier 98 % at de føler seg veldig trygge i boligen sin.4

7.000

98% 98%

95% 95%

1: KUN - Senter for kunnskap og likestilling, 2014 (Linn Cecilie Rotvold Byland)

9

2: Folke. og boligtellingen, 2011 (Statistisk sentralbyrå - statistics Norway) 3: Aftenposten, Flere tusen vil bo i eldrekollektiv, 27/11 2012 (Tine Dommerud og June Westerveld) 4: Seniorboligen, Værd at vide om seniorbofællesskaber, 2013 (Max Pedersen)

analyse af det norske marked

trykt bog - lev drømmen

BOFÆLLESSKAB 60+

30

40

50

60

- legg rammene for aktive bofellesskaper

PLEJEBEHOV

20

NYE MULIGHEDER

PLADSBEHOV

10

FLYTTE HJEMMEFRA

0

LEV DRØMMEN

70

80

90

95.000 195.000

500 3.500

FAMILIEBOLIG

ENEBOLIG /PARBOLIG

FAMILIEBOLIG

PLEJEBOLIG

13


< 60 ÅR

> 70 ÅR

60-69 ÅR

KVINDER

62 %

38 %

POTENTIALET52I %TAL KVINDER

62 %

MÆND

62 %

KVINDER

52 %

BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningen vokser, og i Danmark vokser den andel af befolkningen, der er over 60 år særlig hurtigt. Det betyder, at der fremover vil være et stort behov for at skabe boliger til netop denne gruppe af mennesker. PAR

48MÆND %

CIVILSTAND/ 65+ I gruppen af personer over 65 år udgøres 48 % i dag af enlige, og tallet vokser.1

PAR

62 %

ENLIGE

KVINDER

48 % FÆRRE PAR

FÆRRE PAR

ENLIGE

FLERE ENLIGE

2030

2025

2030

20252030

2025

2020

2020

2015

2020

20152015 2010

20102010 2005

2005

2000

2000

2005

2000

PAR

BOFORMER/ > 80 ÅRIGE Først for de >80 årige er der sket en tydelig fraflytning fra parcelhuse til andre boligformer.

BOFORMER/ 65-79 ÅRIGE For gruppen af 65-79 årige er boligmønsteret stort set uændret set i forhold til de 20-64 åriFLERE ENLIGE ge.2

49 %

ENLIG

38 %

52 %

BOFORMER/ 20-64 ÅRIGE Fordeling af befolkningen på forskellige boligtyper. De 20-64 årige bor for en stor dels vedkommende i parcelhuse.2

38 %

KVINDER

2

46 % 42 %

ANDET

ANDET

4%

195.00 195. RÆKKEHUS

RÆKKEHUS ETAGEEJENDOM

RÆKKEHUS

21 %

4%

PARCELHUS

PLEJEHJEM MV.

ANDET

1%

42 %

29 %

ANDET

7%

PARCELHUS

7%

1%

PARCELHUS

21 %

4%

PLEJEHJEM MV.

29 %

29 % ANDET

ETAGEEJENDOM PLEJEHJEM MV.

RÆKKEHUS

RÆKKEHUS

RÆKKEHUS ETAGEEJENDOM

STORE LEJLIGHEDER Store lejligheder med god plads til privat udeophold.

2030

2025

3.500 3.50 2020

SMÅ FÆLLESOMRÅDER Fællesområder med delelejlighed og fællesrum.

2005

ANDET

ANDET

PLEJEHJEM MV.

0%

PARCELHUS

8%

17 %

PARCELHUS

0%

8%

PARCELHUS

17 %

ETAGEEJENDOM PLEJEHJEM MV.

29 %

ETAGEEJENDOM PLEJEHJEM MV.

ETAGEEJENDOM

42%% 4

2000

MINDRE LEJLIGHEDER Mindre lejligheder med mindre vedligehold og rengøring.

0% 32 %

PLEJEHJEM MV.

FÆLLES NYTTEHAVER Fælles plads til nyttehaver og udeophold.

PARCELHUS

RÆKKEHUS

PARCELHUS

8

ETAGEEJENDOMRÆKKEHUS

RÆKKEHUS

PARCELHUS

11 %

11 %

7% 1%

2015

8%

32 %

21 %

17 % 46 46% %

2010

49%% 11

ANDET

49 %

29 %

29 %

ETAGEEJENDOM PLEJEHJEM MV.

32 %

3.500 3.50

14

2030

2025

7.000 7.00

2020

2015

2010

SELVSTÆNDIGHED

2005

FÆLLESSKAB

PLADS TIL BILER Plads til parkering af egen bil.

2000

MANGE FÆLLESFACILITETER Mange fællesfaciliteter til værksteder, aktiviteter, værelser, delebil og udeophold.


ÆND

38 %

48 %

195.000

GE

195.000 INTERESSE 15 % af befolkningsgruppen over 60 år har et ønske om at bo i bofællesskab. Dette svarer i dag til cirka 195.000 mennesker.2

3.500

3.500 3.500 3.500 7.000 BOLIGUDBUD

16 % af boliger i seniorbofællesskaber 53 % Udbuddet er

7.000

i dag på 3.500. Hvis de hver bebos af to personer, kan de samlet set rumme op til 7.000 < 60 ÅR2 60-69 ÅR personer.

%

16 %

53 %

< 60 ÅR

60-69 ÅR

TILFREDSHED Ud af dem der i dag er bosat i et seniorbofællesskab, er de 95 % tilfredse med deres boligsituation.3

31 %

> 70 ÅR

31 % > 70 ÅR

62 %

38 %

KVINDER

4%

MÆND

4%

2: Ældresagen, Ældre i tal 2007, December 2007 (Claus Bendstrup, Peter Halkjær, Jens Højgaard) 3: Seniorboligen, Værd at vide om seniorbofællesskaber, 2013 (Max Pedersen)

KVINDER

ALDERSFORDELING Seniorbofællesskaber bebos i dag hovedsageligt af de 60-69 årige.3

KØNSFORDELING Der er i seniorbofællesskaber idag en kønsfordeling med 62 % kvinder og 38 % mænd.3

38 % 48 %

PAR

ENLIGE

52 %

48 %

BÆREDYGTIDHED / ØKOLOGI En opbygning af et bofællesskab kan være med bæredygtighed og økologi som fokus. Dette kan gøres med gårdhaver, drivhuse, bæredygtige materialer og andre grønne tiltag.

BY / URBAN KONTEKST

PAR

000

FÆLLES FOKUS

9

MÆND

ANDET

PLEJEHJEM MV.

ETAGEEJENDOM

TRYGHED Ud af dem der i dag er bosat i et seniorbofællesskab, føler de 98 % sig meget trygge i deres bolig.3

1: Ældresagen, Ældre i tal 2014, April 2014 (Ældresagen)

62 % 52 %

00 .000

nye muligheder

ENLIGE PRIVAT FOKUS

MADLAVNING / FÆLLESSPISNING Det er også en mulighed, at det fælles tager udgangspunkt i madlavning og fællesspisning. Dette kan gøres med fælles køkken, spisesal, urtehave, fællesindkøb og lignende tiltag. BY / URBAN KONTEKST

000

000

98% 98%

95% 95%

NATUR / LAND KONTEKST

FÆLLES FOKUS

BY / URBAN KONTEKST

For mange vil en boligform, der fokuserer på at skabe muligheder i et fællesskab med lige-sindede, og som samtidig er udført med en stor grad af tilgængelighed, være et optimalt alternativ. Den vil kunne danne ramme om både det aktive liv og livet med et voksende plejebehov, således at en flytning til plejebolig kan udskydes eller helt undgås, og man kan blive boende i det sociale fællesskab, man er en del af.

PRIVAT FOKUS AKTIVITETER / MOTION En tredje mulighed er, at fællesskabet opbygges omkring forskellige fysiske aktiviteter. Dette kan gøres med motionsrum og plads til udendørs aktivitet samt fælles anskaffelse af forskellige redskaber.

15

15


3.

ET NATURLIGT UDGANGSPUNKT September 2017 - Januar 2018 10. semester Arkitektskolen Aarhus om projektet Når arkitektur formidler natur, er resultatet ofte et center om naturen eller en udkigspost over naturen. I de senere år er der åbnet det ene natur- eller velkomstcenter efter det andet i Danmark. Fælles for centrene er stor arkitektonisk kvalitet. På trods af centrene ligger midt i den natur, de vil formidle, tillæges der distance til netop denne. Tidligere har jeg vandret i Norge som dansker, med stor oppakning og telt. Denne sommer har jeg vandret som en nordmand med en lille rygsæk fra hytte til hytte, uden at skulle slæbe på mad og sovegrej. Jeg er begejstret for vandreformen og kan se et potentiale i at oversætte det til et dansk koncept, da vi ikke har noget lignende i Danmark. Jeg analyserer tre steder i Thy Nationalpark på Vestkysten og skaber et hytte-system der kan tilpasses forskellige landskabstyper.

faglige kompetencer Projektet har indeholdt en udarbejdelse fra koncept i helt stor skala til detaljering og konstruktion. Først i projektetet har jeg analyseret og undersøgt behovet, gennem statistik og studieture. Her har jeg undersøgt forskellige hytter og analyseret hvordan man bygger i forskellige landskabstyper med baggrund i arkitekturteori og referencer. I udviklingsfasen har jeg gennem afprøvning af forskellige løsninger skabt rummelige bud på et system der kan tilpasse sig, gennem skitsering i 3D, 2D og modeller. Gennem en skriftlig og grafisk redegørelse af baggrunden for projektet, har jeg lavet en grafisk formidling til en mundtlig fremvisning. Et sammenhængende let udtryk har rummeligt illustretet min idé, fra de helt store træk på danmarkskortet til samlinger af bolte. Jeg har haft et stort fokus på konstruktion og materialet i projektet. Jeg har lært meget om konstruktion og detaljering, og tegnet det så det kunne være realiserbart med detaljer i både 1:20 og 1:10.

16


vestkysten - thy nationalpark

3.

2.

1.

DET ÅBNE RUM

DET AFGRÆNSEDE RUM

DET LILLE RUM

tre landskabstyper

DET ÅBNE RUM DET ÅBNE RUM

DET AFGRÆNSEDE RUM DET AFGRÆNSEDE RUM DET LILLE RUM DET LILLE RUM

DET ÅBNE RUM

DET ÅBNE RUM DET ÅBNE RUM

DET AFGRÆNSEDE RUM

DET AFGRÆNSEDE RUM DET AFGRÆNSEDE RUM

DET LILLE RUM

DET LILLE RUM DET LILLE RUM

17 DET ÅBNE RUM

DET ÅBNE RUM


tre landskabstyper

Jeg har valgt tre sites i Thy Nationalpark, da jeg finder forbindelsen med Vesterhavet unik for dansk natur. jeg har valgt sites, hvor der er en dagsvandring mellem hver hytte. Derudover har jeg valgt tre forskellige landskabstyper for at vise måden, hvorpå man kan indpasse sig i forskellige landskabstyper ved hjælp af et byggesystem. Afstanden mellem hytterne er mellem 20-25 kilometers direkte vandring, hvilket giver mulighed for at tilpasse sin egen vandrerute og dermed skabe egne narrativer om at være i naturen. Naturen opleves mellem hytterne, og man vandrer i det uendeligt store ”rum” udenfor hele dagen. Når man kommer frem, har man behov for at være i et mindre rum. Hytten er den lille skala, og området, hytten ligger i, skaber en mellemskala ved at være en dal, en lysning eller et andet naturligt ly. På heden er der ikke en mellemskala, så der skaber bygningen denne type rum i mellem sig.

skovlandskab

18

klitlandskab


hedelandskab

19


ankomst hedelandskabet

20


interiør fælleshus

sitewriting

Forestil dig en efterårsdag i hedelandskabet i Thy Nationalpark. Du har vandret 22 km i blødt sandunderlag, og mærket vindens susen i ansigtet, og du er ved at være godt øm i benene. Det er ved at blive mørkt og det er begyndt at øs-regne. Da stien tager et knæk bag en bakke ser du en varm glød i det fjerne og røg fra en skorsten der stikker op bag en høj. Du går mod gløden og kommer frem til en samling af hytter. Du går hen til den største bygning hvor du ser lys komme ud fra et højtsiddende vinduesbånd. Du træder ind under udhænget over indgangen, og stiller rygsækken fra dig og træder indenfor. Du mærker varmen så snart du træder ind, og du kan se brændeovnens skær. Du tager dine gennemblødte støvler af og kan se hen på en masse vådt tøj der får varme fra ilden. Mens du hænger tøjet til tørre kan du se ind i rummet som brændeovnen lyser op og kan se folk der sidder afslappet i de bløde møbler og snakker sammen om dagens vandring. Du tænker på den bløde seng der venter dig senere, dette er et godt udgangspunkt for endnu en dag der venter i naturen i morgen.

21


detaljering

Plan over skur med åben facade 9

8

10

Snit over bjælkekonstruktion

7

3

9

2

16

18 17

1 2

15

13

20

12

16

15

19

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

45/145 mm Bjælke med udhæng med målene 45/50 mm 45/195 mm Spær 45/145 mm Søjle med samling på hver side af bjælke 45/95 mm Stabilisering mellem søjler 45/120 mm Gulvbrædder med 10 mm mellemrum 45/120 mm Gulvbrædder inde med overlap 25/125 mm Brædder med 2 på 1 beklædning 25/50 mm Klemliste til ventilering af facade 38/73 mm Lægte til montering af facadebrædder 22 mm Vindplade 12 mm Cementspånplade 145 mm Isolering Stern/fodkant Skruefundament ala ”Nemt Fundament” 22 mm Krydsfinerplade Tagpap med under- og overpap 45/50 mm Lægter ved udhæng & gulv Rundstok til afslutning af tagpap Vindue med dobblet glas Bolte, spændeskiver og møtrikker

3 9

7 7

10 8

5

PLAN hedelandskab

22

11

PLAN SKOVlandskab

6

2

14

18


PLAN KLITlandskab

23


Navn: Rasmus Simonsen Adresse: Valdemarsgade 11, 1. 3 8000 Aarhus C.

@ in

telefon: +45 20426724

@ @ @ @

in in in in

Mail: r.simonsen.arch@gmail.com lINKEDIN: www.linkedin.com/in/rasmus-simonsen-arkitekt uddannelse: cand. arch Arkitektskolen Aarhus

24

Cv + Portfolio - Rasmus Simonsen  

Portfolio 2018

Cv + Portfolio - Rasmus Simonsen  

Portfolio 2018

Advertisement