Bravo Tours rundrejser - oplev verden - 2012 - 13

Page 18

Det ukendte Thailand- rundrejse Dansk rejseleder Sur in Kor at

Ubon Rat cha thani

1. dag Fra Danmark til Bangkok Midt på eftermiddagen letter vi med Thai Airways med kurs mod Bangkok. Rejsen begynder i det øjeblik, vi går ombord og bliver budt velkommen af personalet i nationaldragterne. På turen øst over serveres der flere måltider og drikkevarer er gratis. Der vises flere film og mange musikkanaler er til rådighed.

Bangkok

Kor t fra

18

Kom på sporet af det ukendte Thailand og bliv fortrolig med den fascinerende nordøstlige del af landet. Tag med væk fra alfarvej og de mest besøgte seværdigheder. Oplev i stedet livet på landet, livet ved vidunderlige vandveje og dyrelivet inde i junglen – og forkæl derefter dig selv med en rendyrket daseferie på et skønt resort ved nogle af verdens bedste sandstrande. Glæd dig til at blive noget overrasket af Thailand

2. dag Thailandsk vinkunst Vi lander om morgenen i Bangkok. Fra lufthavnen går turen direkte til det bjergrige Khao Yai. Vi tjekker ind på hotellet, får tid til et hvil og mødes til informationsmøde om eftermiddagen. Senere besøger vi vingården Gran Monte. Den ligger smukt i Asoke-dalen blandt andre vingårde og tæt på Khao Yai National Park. Gran Monte har vundet adskillige priser ved internationale vinkonkurrencer – takket være Nikki Lohitnavy, datter af Visooth og Sakuna Lohitnavy, ejere af vingården. Hun lærte om vinavl og fremstilling i Adelaide i Australien og er den første oversøiske-uddannet ønolog i Thailand med grader i ønologi (vinavl og vinfremstilling). Hun er også den første kvalificerede kvindelige vinmager i landet og er blevet tildelt den prestigefyldte ”Wolf Blass Fosters”-vinpris for excellent kvalitet indenfor vinfremstilling. Efter vinsmagning og rundvisning på gården, har vi nu fortjent en god gourmetmiddag på deres egen Vin Cotto restaurant. Middagen vil blive tilberedt af selveste Fru Sakuna. Overnatning i Khao Yai. 3. dag Nationalpark, dansk mælkeeventyr, vin og jungledyr om natten Tidligt om morgenen kører vi ind i Khao Yai National Park, der ligger smukt ved Sankamphaeng bjergkæden. Parken er den andenstørste i Thailand og dækker et areal på 2.168 km2, herunder stedsegrønne skove og tæt jungle. Parken byder på flere tusinde plantearter, 320 fuglearter som fx rød junglefugl, papegøje, næsehornsfugl og grøn påfugl og 67 pattedyrsarter, herunder asiatiske bjørne, elefanter, gaur, tigre, Gibbon-aber, indisk muntjac og vildsvin. Parkens vandfald omfatter det 80 meter Heo Narok, og

Heo Suwat vandfaldet der blev verdensberømt fra filmen ”The Beach”. Vi vandrer ind i junglen med en parkbetjent som guide og støder måske på Gibbon-aber, vildsvin, hjorte, elefanter og forskellige junglefugle. Vi besøger den danske gård i Muak Lek. Agronom Gunnar Søndergaard tog initiativ til at oprette denne mejerigård nord for Bangkok. Den blev i Danmark kaldt ”Thaigården i Muak Lek”, mens thailænderne kaldte gården ”Den Danske Gård.” Gunnar Søndergaard havde sidst i 1950’erne arbejdet i Thailands landbrugsministerium. Han ville starte en mælkeproduktion på et tidspunkt, hvor dette stort set ikke fandtes i Thailand. De lokale trækokser og bøfler blev ikke malket. Mange rystede på hovedet af ideen om at bygge en gård med malkekvæg, mejeri og landbrugsskole. Alligevel blev projektet sat i gang med Gunnar Søndergaard som daglig leder og projektansvarlig. Gården blev indviet i 1962, hvor Kong Frederik IX, Dronning Ingrid og Thailands Kong Bhumibol deltog. Den officielle gave fra det danske folk var en kostald med plads til over 200 køer. Nogle måneder senere ankom fra Danmark 80 røde malkekøer, som skulle udgøre grundstammen i malkekvægbesætningen. Vi besøger vingården Khaoyai Winery eller PB Valley, der blev etableret i 1997 med et indendørs operationelt areal på 3.000 m2. Stedet anses som det mest teknologisk avancerede, og den største vingård i Sydøstasien. Gården kan producere 600.000 flasker vin om året, hvilket gør den førende i thailandsk vinindustri. Vingården ligger godt på en bakketop med udsigt til Khaoyai nationalpark i en højde på 300-350 meter over havets overflade og har et samlet areal på 400 hektar. Vi får en kyndig rundvisning og smager efterfølgende på vinene. Derefter nyder vi en god frokost på The Hornbill Restaurant. Retur til hotellet først på eftermiddagen og tid afslapning. Middag på lokal restaurant. Herefter kører vi ind i nationalparken til hovedkvarteret, hvorfra vi fortsætter i mindre og åbne safari-lastbiler. Vi kører en tur gennem junglen og har en park ranger med os, der med sin stærke projektør viser os nogle af junglens dyr ved nattetide. Vi kan være heldige at se nogle af parkens mange elefanter. Overnatning på hotel i Khao Yai.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.