– En dybdegående undersøgelse af unges trivsel, læringstilgange og undervisningsformer i praksis.
Metode og respondenter
Trivsel
Trivselsklynger
Trivselsmålinger gennem tre år
Faglig trivsel
Tilfredshed med uddannelsen
Self-efficacy og aktiv deltagelse
Interesse og motivation
Oplevelse af lærere og mester/praktikansvarlig
Medbestemmelse
Se nærmere på resultaterne fra de første to undersøgelser
Med TrivselsLUP #3 afrundes trilogien, som gennem tre år har sat danske unges trivsel under lup. Med 1012.000 årlige besvarelser kan man roligt sige, at vi på fast klippegrund står med et glædeligt budskab: Danske unge i uddannelse har det godt, og langt bedre end det rygtes. Vi skal fortsat arbejde med trivselsløft og herunder drage omsorg for dem, der har det svært. Men vi skal også forholde os til, om de løsninger, der ofte har ligget lige for, som fx flere sociale arrangementer og flere psykologer, er eneste og bedste vej at gå.
TrivselsLUP viser, at der ligger et stort potentiale i modus operandi. Der skal fokus på faglig trivsel: Vi skal skabe inspirerende læringsforløb, der engagerer og involverer deltagerne, og som skaber mening og viser potentialet i fagene og i faglig udvikling. TrivselsLUP har foldet trivselsbegrebet ud. Når man gør det, viser det sig, at det går godt med social og mental trivsel på ungdomsuddannelserne. De unge har det godt, men de er mere udfordrede på faglig trivsel. Det, synes vi, er en udfordring, der er til at gøre noget ved.
Fra den samlede partnerkreds omkring TrivselsLUP skal det være opfordringen: Sæt fokus på faglig trivsel. Så kan TrivselsLUP blive til TrivselsLØFT.
Thomas Skytte, administrerende direktør, Praxis.
Af Thomas Skytte
Metode og respondenter
De to foregående TrivselsLUP-undersøgelser var baseret på data fra elever, der henholdsvis lige var begyndt på deres 1. og 2. år eller GF1 og GF2 på en ungdomsuddannelse. Dette års TrivselsLUP er baseret på spørgeskemadata fra elever på sidste år eller på hovedforløbet af deres ungdomsuddannelse. Der er i alt 9.899 svar fordelt på 97 skoler.
Eleverne besvarede spørgeskemaerne i undervisningstiden i efteråret 2025. De fleste af undersøgelsens 331 spørgsmål er besvaret på en 5-punkts likert-skala. Ved alle spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at svare ”ved ikke/ønsker ikke at svare”. Dette betyder, at antallet af respondenter varierer gennem rapporten. Se nærmere på fordelingen ift. regioner, køn og uddannelsestype på modsatte side.
Hent hele rapporten på prx.dk/trivselslup3.
REGION
Nordjylland
8,2 %
Midtjylland
27,8 %
Syddanmark
27,2 %
KØN
Hovedstaden
19,7 % 17,0 %
Sjælland
UDDANNELSESTYPE
Trivsel
I undersøgelsen defineres trivsel som et multifacetteret koncept bestående af tre overlappende, separate trivselsdimensioner: mental trivsel, social trivsel og faglig trivsel (Qvortrup & Lykkegaard, 2025).
Den mentale dimension af trivsel omfatter individers tendens til at være tilfredse med dagligdagen, opleve at livet er godt, føle selvsikkerhed og tænke positivt.
Den sociale dimension af trivsel henviser til oplevelsen af at tilhøre en social gruppe eller et socialt fællesskab, hvor individets deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes.
Den faglige dimension af trivsel refererer til en overvægt af positive følelser for fagligt arbejde samt en oplevelse af mening, personlig vækst og muligheder for selvrealisering knyttet til indvielsen i fag og egen faglige udvikling.
Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?
I undersøgelsen stilles eleverne en række spørgsmål, der omhandler deres trivsel. Alle spørgsmålene indledes med formuleringen “Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?” efterfulgt af et udsagn, som eleverne angiver deres grad af enighed i forhold til på en skala fra 1-5. Se de forskellige udsagn og elevernes vurdering af dem i den samlede rapport på prx.dk/trivselslup3.
Trivselsklynger
På baggrund af elevernes individuelle scorer på de tre trivselsdimensioner er der identificeret fire statistisk signifikant forskellige klynger af elever:
• Klynge 1: Meget høj trivsel
Elever i meget høj trivsel på alle tre dimensioner, særligt mental og social trivsel.
• Klynge 2: Høj trivsel
Elever i høj trivsel, især mental og social trivsel.
• Klynge 3: Middel trivsel
Elever med middel mental, social og faglig trivsel. Mental og social trivsel ligger lige over middel, og faglig trivsel ligger lige under middel.
• Klynge 4: Differentieret trivsel
Elever med høj mental og social trivsel, men lav faglig trivsel.
GENNEMSNITLIG FAKTORSCORE PÅ EN SKALA FRA 1-5
KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
KLYNGE 3 middel trivsel
Mental trivsel
Social trivsel
Faglig trivsel
KLYNGE 4 differentieret trivsel
Trivselsmålinger gennem tre år
I TrivselsLUP #1 var klyngen med de laveste gennemsnit præget af meget lav trivsel på alle tre dimensioner, mens klyngen med de laveste gennemsnit i TrivselsLUP #2 var tættere på midtpunktet af skalaen. Her ved sidste dataindsamling identificeres ingen klynge med generelt lav trivsel, i stedet identificeres ”differentieret trivsel”, hvor eleverne scorer højere end de foregående års laveste trivselsklynger på mental og social trivsel, men markant lavere på faglig trivsel.
Klyngerne med høj trivsel og meget høj trivsel ligner meget de højeste klynger fra seneste måling, men med lidt lavere værdier særligt på den faglige trivsel. Der er et fald i elever i ’høj trivsel’ (fra 48 % til 34 %). Til gengæld er der denne gang markant flere elever, der ligger i ‘meget høj trivsel’ end ved seneste måling (en stigning fra 15 % sidste år til 33 % i år).
Dyk ned i tallene fra de foregående to undersøgelser på prx.dk/trivselslup3.
ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER MHT. KØN
Dreng Andet Pige
KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
Der er signifikante forskelle i fordelingerne.
KLYNGE 3 middel trivsel
KLYNGE 4 differentieret trivsel
ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER MHT. UDDANNELSE
KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
Der er signifikante forskelle i fordelingerne.
KLYNGE 3 middel trivsel
KLYNGE 4 differentieret trivsel
ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER MHT. REGIONER
HOVEDSTADEN
MIDTJYLLAND
SYDDANMARK
SJÆLLAND
NORDJYLLAND
KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
Der er signifikante forskelle i fordelingerne.
KLYNGE 3 middel trivsel
KLYNGE 4 differentieret
Faglig trivsel
Den gennemsnitlige faglige trivsel for eleverne på sidste år af deres ungdomsuddannelse/hovedforløbet er 3,18, hvilket er lidt lavere end for de to foregående målinger, hvor gennemsnittet begge gange var 3,24 på en skala fra 1-5.
Afhængig af uddannelsestype kan mellem 53 % og 64 % af variationerne i faglig trivsel forklares. Det er værd at bemærke, at køn ikke er signifikant medforklarende for elevernes faglige trivsel på dette tidspunkt af deres ungdomsuddannelse.
HVAD HAR INDFLYDELSE PÅ FAGLIG TRIVSEL?
I tabellen på næste side identificerer vi (ud over baggrundsparameteren alder) flere overordnede tematikker, der har indflydelse på elevernes faglige trivsel:
• Elevernes self-efficacy og aktive deltagelse
• Elevernes oplevelse af deres lærere
• Elevernes undervisningsoplevelser og -præferencer
• Elevernes oplevelse af medbestemmelse
• Elevernes oplevelse af at kunne huske det, de lærer
• Elevernes forhold til lektier
• Elevernes tilfredshed med uddannelsen
• Elevernes interesse og motivation
• Elevernes tanker om deres større skriftlige opgaver (SRP og SOP)
• Skolens og uddannelsens ry
• Elevernes forventning til uddannelsen og fremtiden
• Elevernes forhold til mobiltelefoner, SoMe og AI
På de efterfølgende sider kan du dykke ned i nogle af tematikkerne. Du kan læse meget mere om alle emnerne i den samlede rapport på prx.dk/trivselslup3.
FAKTORER, DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL
PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE
STX
(FORKLARER 61,1 %)
+ Opgaver bliver interessante, hvis jeg arbejder længe nok med dem
+ Positiv oplevelse af lærere
- Dårligt forhold til lektier
+ Aktiv deltagelse i timerne
+ SRP bidrager til viden og læring
+ Forståelse og support fra lærere
+ Tilfreds med den valgte ungdomsuddannelse
- Oplever for meget teori og faglige begreber
+ Skolens ry
- Svært ved at koncentrere sig i timerne
+ Lektier er meningsfulde
- Minimal indsats
- Vigtigt at have adgang til mobil/SoMe til at socialisere
+ Self-efficacy (læring)
HF (FORKLARER 53,1 %) HHX (FORKLARER 61,6 %)
+ Opgaver bliver interessante, hvis jeg arbejder længe nok med dem
+ Forståelse og support fra lærere
+ Positiv oplevelse af lærere
+ Skolen har et godt ry
+ Kan huske det, der arbejdes med i skolen, når det skal bruges
- Minimal indsats
+ Alder
+ Opgaver bliver interessante, hvis jeg arbejder længe nok med dem
+ Lærer meget af at relatere teoretisk arbejde til virkeligheden
+ Skolens ry
- Minimal indsats
- Dårligt forhold til lektier
+ Kan huske det, der arbejdes med i skolen, når det skal bruges
+ Spændt på, hvor uddannelsen fører en hen
+ Medbestemmelse (indhold)
- Svært ved at koncentrere sig i timerne
+ Positiv oplevelse af lærere
- Oplever for lidt praktiske eksempler
+ Forståelse og support fra lærere
+ Tilfreds med den valgte ungdomsuddannelse
+ Lektier hjælper mig med at forstå det, vi skal lære, bedre
+ Lærer meget af at lytte til oplæg fra lærerne
Listen er ordnet fra størst til mindst forklaring (-) indikerer, at sammenhængen er negativ
HTX
(FORKLARER 62,3 %)
+ Tilfreds med den valgte ungdomsuddannelse
+ SOP er meningsfuldt
- Svært ved at koncentrere sig i timerne
+ Aktiv deltagelse i timerne
- Oplever for meget teori og faglige begreber
- Negativ oplevelse af lærere
+ Positiv oplevelse af lærere
+ Kan forestille sig fremtidigt liv
+ Alkoholfrie fester på skolen
EUX (FORKLARER 56,3 %)
+ Positiv oplevelse af lærere
- Dårligt forhold til lektier
- Minimal indsats
+ Opgaver bliver interessante, hvis jeg arbejder længe nok med dem
- Mange elever bliver fulde til festerne
+ Skolen har et godt ry
+ Medbestemmelse (indhold)
EUD (FORKLARER 64,8 %)
+ Der er regler for alkohol på skolen
+ Alder
+ Opgaver bliver interessante, hvis jeg arbejder længe nok med dem
+ Positiv oplevelse af lærere
+ Skolen har et godt ry
+ Kan huske det, der arbejdes med i skolen, når det skal bruges
+ Elever bliver taget med på råd
Tilfredshed med uddannelsen
Eleverne blev på denne sidste del af deres ungdomsuddannelse spurgt til den overordnede tilfredshed med den uddannelse, de har taget. Den overordnede tilfredshed er med til at forklare faglig trivsel på tre af uddannelserne: STX, HHX og HTX. Som det fremgår af figuren, er eleverne på STX og EUD mest tilfredse med deres uddannelse, mens eleverne på EUX er mindst tilfredse med deres uddannelse.
TILFREDSHED MED UDDANNELSEN
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Self-efficacy og aktiv deltagelse
I TrivselsLUP #1 og TrivselsLUP #2 forklarede self-efficacy eller tro på egne evner og mestring en meget stor del af de unges faglige trivsel. Disse faktorer forklarer kun meget lidt af den faglige trivsel på sidste år. Til gengæld forklarer det at være aktivt deltagende en stor del af den faglige trivsel på tværs af flere af uddannelserne. Der er en stor del af eleverne, som oplever at gøre en indsats for at følge med i timerne, særligt på EUD. Eleverne oplever, at de lægger en indsats i forhold til gruppearbejde på tværs af uddannelserne.
JEG GØR EN INDSATS FOR AT FØLGE MED I TIMERNE
Meget enig
Hverken enig eller uenig
JEG DELTAGER AKTIVT I GRUPPEARBEJDE
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
JEG RÆKKER HÅNDEN OP I UNDERVISNINGEN
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Interesse og motivation
I undersøgelsen bliver eleverne også spurgt ind til deres oplevelse af interesse og motivation. På tværs af uddannelserne er interesse med til at forklare variationer i den faglige trivsel. Det handler særligt om, hvorvidt eleverne oplever, at stort set alt bliver interessant, hvis de bare arbejder længe nok med det. Når det kommer til interesse, adskiller EUD-eleverne sig væsentligt fra eleverne på de øvrige uddannelser, idet ganske få elever finder undervisningsemner uinteressante.
HVIS JEG ARBEJDER LÆNGE NOK MED NOGET, BLIVER STORT
SET ALLE OPGAVER INTERESSANTE
JEG SYNES, UNDERVISNINGSEMNERNE ER UINTERESSANTE
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Oplevelse af lærere og mester/praktikansvarlig
De første to TrivselsLUP-undersøgelser havde fokus på, hvordan eleverne oplevede deres lærere og relationen til dem. I dette års undersøgelse var fokus udvidet til også at sætte fokus på mester og praktikansvarlige på de erhvervsrettede uddannelser. Det er dog alene oplevelsen af relationen til lærere, der forklarer variationer i den faglige trivsel på erhvervsuddannelserne.
STØRRE INTERESSE FRA MESTER OG
PRAKTIKANSVARLIG
Som det fremgår af figurerne på de næste sider, oplever flest elever på HTX, EUD, STX og HF, at lærerne er interesserede i dem, mens det er noget færre elever på HHX og EUX. Det er dog bemærkelsesværdigt, at det generelt viser sig, at under halvdelen oplever, at lærerne er interesserede i dem. Mere positivt ser det ud, når det gælder mester og praktikansvarliges interesse for eleverne på erhvervsuddannelserne. Her ser vi dog også en variation, hvor eleverne på kontor, handel og forretningsservice i mindre grad oplever interesse fra deres mester/praktikansvarlig, end elever på de øvrige erhvervsuddannelser.
MINE
LÆRERE VIRKER TIL OPRIGTIGT AT VÆRE
INTERESSEREDE I MIG
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
MIN MESTER/PRAKTIKANSVARLIGE VIRKER
TIL OPRIGTIGT AT VÆRE INTERESSERET I MIG
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
MINE LÆRERE TAGER SIG TID TIL AT HJÆLPE HVER ENKELT ELEV
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
MIN MESTER/PRAKTIKANSVARLIGE TAGER SIG TID TIL
MIG
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Medbestemmelse
Dette års undersøgelse afdækker betydningen af elevernes medbestemmelse. På HHX og EUX er medbestemmelse ift. indhold med til at forklare variationer i faglig trivsel, mens det på EUD er en generel faktor om at blive taget med på råd, der forklarer faglig trivsel. På de øvrige uddannelser forklarer medbestemmelse ikke variationer i faglig trivsel signifikant.
Eleverne oplever større medbestemmelse, når det kommer til indhold, end når det kommer til arbejdsformer, og hvem de skal arbejde sammen med. Flest elever på STX og HHX oplever medbestemmelse, mens medbestemmelsen er mindst på EUD.
JEG ER MED TIL AT BESTEMME, HVAD VI SKAL LÆRE
OM I SKOLEN
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
JEG ER MED TIL AT BESTEMME, HVORDAN VI SKAL ARBEJDE
I SKOLEN
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
JEG ER MED TIL AT BESTEMME, HVEM JEG SKAL ARBEJDE SAMMEN MED I SKOLEN
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Se nærmere på
resultaterne fra de første to undersøgelser
TRIVSELS-
TRIVSELS-
Læs den første undersøgelse på prx.dk/trivsel1 Læs den anden undersøgelse på prx.dk/trivsel2
Forskningsgruppe og forfattere til rapporten
Professor Ane Qvortrup
Lektor Eva Lykkegaard
Videnskabelig assistent Anna Dyrberg Stage
Alle fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning Redaktion
Amanda Bøjgaard Sand
Thomas Yung
Art direction og grafisk tilrettelæggelse
Ann Odgaard Hviid
Tryk
Dystan & Rosenberg Aps
Styregruppe
Ane Qvortrup (Syddansk Universitet)
Jesper Nielsen (Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier)
