Tække Tække bogen bogen Leif Tarp
Leif Tarp
TÆKKEBOGEN – MATERIALER
Et solidt og smukt stråtag forudsætter gode
2. udgave
LEIF TARP
Materialer
Materialer 2. udgave
materialer, der bruges rigtigt. Men hvordan foretages det rigtige materialevalg til stråtaget, og hvordan anvendes de enkelte materialer? Det findes der svar på i Tækkebogen, hvor både nutidige og tidligere tækkematerialer samt deres anvendelse beskrives. Tækkebogen indeholder desuden udførlig information om brandsikring af stråtage og om forebyggelse af skader forvoldt af bl.a. det omkringliggende miljø, svampe og skadedyr. Tækkebogen er skrevet til lærlinge på tækkemandsuddannelsen, men også ejere af stråtækte huse, arkitekter, forsikringsselskaber m.fl. kan have god nytte af bogens mange faktuelle oplysninger. Teksten i Tækkebogen er understøttet af mange flotte og illustrative fotos.
ISBN 978-87-7082-545-0
9 78-87-7082-545-0
Tækkebogen - 61042-1 - omslag.indd 1
praxis.dk
varenr. 61042-1
PRAXIS – ERHVERVSSKOLERNES FORLAG
26-09-2016 10:40:49
Tækkebogen Materialer Leif Tarp
PRAXIS – ERHVERVSSKOLERNES FORLAG
taekkebogen.indd 1
26-09-2016 09:30:43
Tækkebogen 2. udgave 2016 © PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag 2016 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@praxis.dk Omslag: Henrik S. Møller Tegninger: Mette Nielsen Fotos: Thomas Knoop Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Yvonne Desting Tryk: PRAXIS - Printcenter ISBN: 978-87-7082-545-0 Varenummer: 61042-1 Bogen er sat med Adobe Garamond Bogen er trykt på 90 g Image Impact RealDania-Fonden har støttet udgivelse og produktion. Dansk Tækkemandslaug og BYG/TIB-Fonden har støttet skrivning af manuskript. Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk
PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00
taekkebogen.indd 2
26-09-2016 09:30:43
Forord
3
Forord Med vores relativt nye tækkeuddannelse er vi som fag på vej fra et autodidakt til et professionelt niveau, helt på højde med andre håndværksfag. I mange hundrede år har stråtaget været et fattigmandstag, der bare skulle tjene som husets klimaskærm. I dag er det mere en drøm om et unikt og smukt tag lavet af uforarbejdede naturmaterialer. Et tag i den eksklusive ende af skalaen. For at indfri vore kunders ønske om et godt stråtag, teknisk og visuelt, er det derfor nødvendigt, at faget har nogle veluddannede tækkere, som har stort kendskab til fagets materialer, muligheder og begrænsninger. Med denne materialebog håber vi, der er skabt et godt fundament til uddannelsen i faget. Jo flere og bedre uddannede tækkefolk, jo mere vækst i faget. November 2007 Henrik Henriksen Dansk Tækkemandslaug
taekkebogen.indd 3
26-09-2016 09:30:43
4
Tækkebogen
Forord Mange kender det stråtækte hus. Det kan være fra gamle danske film eller fra de skæve bindingsværkshuse, som ses rundt omkring i landet. Andre har måske hørt udtrykket ”han har nok gået i den stråtækte”. Dette, og meget andet, giver indtryk af en svunden tid, hvor den danske kultur var anderledes, end den er i dag. I årtierne fra 1950 til 1970 var stråtaget ved at forsvinde fra det danske landskab. Når der skulle nyt tag på det stråtækte hus, blev stråene ofte erstattet med alternative materialer. I dag er holdningen ændret, og mange huse har igen det oprindelige tag. Årsagerne hertil er mange. Det kan dels skyldes en bedre økonomi i samfundet, men også at tækkebranchen har arbejdet aktivt med bl.a. brandsikring af stråtaget. Tækkebogen – Materialer er skrevet til lærlinge på tækkemandsuddannelsen. Bogen har en kultur-historisk tilgang til det stråtækte hus, og beskriver dele af fagets udviklingshistorie. Derudover forholder bogen sig til klimaskærmens holdbarhed, materialer og materialehåndtering. Tillige behandles de miljømæssige påvirkninger samt væsentlige elementer af stråtagets konstruktive opbygning. En håndværker skal kende sit fag, og skal stråtaget have en fremtid, må den professionelle tækkemand have kendskab til fagets materialer og stråtagets konstruktive opbygning. Det er mit håb, at Tækkebogen – Materialer kan bidrage til at nå dette mål. For venlig deltagelse ved udarbejdelse af Tækkebogen – Materialer rettes en tak til Dansk Tækkemandslaug og Natur-historisk Museum i Århus. Januar 2008 Leif Tarp Faglærer/bygningskonstruktør
2. udgave I 2. udgave af Tækkebogen er der foretaget enkelte rettelser under Stråtagets vægt, side 22 og Dampspærre, side 23. September 2016 Leif Tarp Faglærer/bygningskonstruktør
taekkebogen.indd 4
26-09-2016 09:30:43
Indhold
5
Indhold 1. Lidt om kultur og historie....................... 7 Samfundskultur..................................... 7 Træk af stråtagets kulturhistorie.............. 8 2. Tækketraditioner ..................................... 9 Tagformer.......................................... 9 Det syede og det bundne tag.............. 9 3. Forsvinder de danske rørskove?............... 11 Naturbeskyttelsesloven....................... 12 Pleje af rørskoven............................... 12 4. Rørenes vækst........................................... 13 Fotosyntesen ..................................... 13 Lys..................................................... 13 Kuldioxid (CO2) .............................. 13 Vand (H2O)...................................... 13 5. Høst af tagrør........................................... 15 Høst.................................................. 15 Dispensation...................................... 16 6. Tagrør........................................................ 17 Udbredelse......................................... 17 Kvalitet og opbevaring....................... 18 Modtagekontrol................................. 20 Opbevaring af tagrør på byggepladsen................................... 20 Import af tagrør................................. 20 7. Konstruktionsopbygning......................... 21 Sortering af tagrør.................................. 21 Konstruktion......................................... 21 Stråtagets vægt .................................. 22 Opspænd og stødlængde.................... 22 Skotrende .......................................... 22 Dampspærre........................................... 23
taekkebogen.indd 5
Tæthedskrav.......................................... 23 Montering af dampspærre...................... 23 Kondens i konstruktionen...................... 23 Rumklimaklasser.................................... 24 8. Svampe og alger........................................ 25 Nedbrydningsprocessen ........................ 25 Stråtagets nedbrydningshorisont........ 26 Pletter på tage.................................... 26 Alger...................................................... 26 9. Miljømæssige nedbrydningsfaktorer ...... 27 Solens påvirkning af stråtaget................. 27 Det omkringliggende miljøs påvirkning af stråtaget............. 27 Skørning af tagrør.............................. 28 Stråtagets holdbarhed......................... 28 10. Elefantgræs (miscanthus) ...................... 29 Forskning........................................... 29 Produktion i Danmark....................... 30 Håndtering........................................ 30 Vægt.................................................. 30 Holdbarhed....................................... 30 11. Rygning.................................................. 31 Egnsskikke............................................. 31 Lyngrygning........................................... 33 Konstruktion..................................... 33 Handel............................................... 34 Holdbarhed....................................... 34 Lyng.................................................. 34 Halmrygning......................................... 34 Konstruktion..................................... 35 Handel............................................... 35 Holdbarhed....................................... 35 Græstørvsrygning................................... 35
26-09-2016 09:30:43
6
Tækkebogen
Størrelse på græstørv.......................... 36 Konstruktion..................................... 36 Vægt.................................................. 37 Holdbarhed....................................... 37 Kobberrygning....................................... 37 Kobber (Cu)...................................... 37 Historie.............................................. 37 Oxydering af kobber.......................... 37 Kondens............................................ 37 Udvaskning af kobberforbindelser...... 38 Vægt.................................................. 38 Holdbarhed....................................... 38 Kragetræer, ryttere eller rygningstræ....... 39 Materiale............................................ 39 Oplægning......................................... 39 Savskårede kragetræer......................... 39 Holdbarhed....................................... 39 Hønsetråd.............................................. 39 Materiale............................................ 39 Holdbarhed ...................................... 40 Tagpap................................................... 40 Materiale............................................ 40 Samlinger ved oplægning................... 40 12. Fikseringsmaterialer og tækkekæppe ... 41 Halmsimer ............................................ 41 Materiale............................................ 41 Anvendelse......................................... 41 Kokosgarn.............................................. 42 Materiale............................................ 42 Anvendelse......................................... 42 Handel............................................... 42 Bindetråd............................................... 42 Materiale............................................ 42 Anvendelse......................................... 42 Handel............................................... 43 Tækkeskruer.......................................... 43 Materiale............................................ 43 Handel............................................... 43 Tækkekæppe ......................................... 43
Tækkekæppe af træ............................ 43 Stangjern............................................ 44 13. Vindskede af træ og vandbrædder ........ 45 Vindskede.......................................... 45 Holdbarhed....................................... 45 Montage af vindskede og vandbrædder................................... 45 Overfladebehandling.......................... 45 14. Lynafleder .............................................. 47 Lynhyppighed i Danmark.................. 47 Hvordan opstår lyn?........................... 47 Lynafleder.......................................... 47 Lynafleder på stråtækte huse............... 47 15. Brandsikring........................................... 49 Historie.................................................. 49 Brandsikringskategorier.......................... 49 Brandkrav.......................................... 49 Brandsikring oven på spær .................... 50 Brandsikring med vævet glasfiberdug (Sepatec)............................................ 50 Brandsikring med gipskartonplade (Gyproc CU 9).................................. 51 Brandsikring mellem spær...................... 51 Påsprøjtet brandsikring.......................... 52 Brandsikring med sprøjtepuds............ 52 Brandsikring med coating.................. 52 16. Insekter og skadedyr i stråtage.............. 53 Tagorm.................................................. 53 Stankelben............................................. 54 Stråtagshveps (gravehveps)..................... 54 Gråspurv................................................ 55 Husmår.................................................. 55 Rotte...................................................... 56 Litteraturliste................................................ 57 Stikord.......................................................... 58
taekkebogen.indd 6
26-09-2016 09:30:43
Rygning
Lyngrygning Lyngrygning med og uden kragetræer bruges hovedsageligt i Jylland. I de egne, hvor man førhen brugte lyngrygning uden kragetræer, blev lyngen
33
fastholdt af en fastbundet langsgående kæp. Oven på rygningen blev der lagt en sandblandet lermasse for at holde på lyngen.
Hus med kragetræer og lyngrygning. Den Gamle By i Århus.
Konstruktion
I dag bruges der net af hønsetråd til at holde på lyngen. I nogle egne bruges der både net og kragetræer, mens der i andre egne kun bruges kragetræer. De traditionelle kragetræer er fremstillet af eg, der er kløvet. Hvis der er net under kragetræerne, monteres de med ca. en halv meters afstand, er der ikke net under, skal afstanden være 30-40 cm.
Lyngrygningen er ikke tæt. For at forhindre regnvand i at trænge ind i tagkonstruktionen, skal rørenderne overbukkes, og der skal lægges havrehalm eller tagpap under rygningen. Meget af den lyng, der bruges på de danske stråtage, er dansk lyng, men der importeres også lyng fra Tyskland.
Lyngrygning med hønsetråd. Hus i Malling.
taekkebogen.indd 33
26-09-2016 09:31:21
34
Tækkebogen
Handel
Lyngen leveres i baller på 20 kg. Den leverede lyng skal være nyslået og ikke for grov.
Hedelyng (Calluna vulgaris).
Hederne er vigtige og truede levesteder for vilde dyr og planter. Derfor er de ligesom vådområderne generelt beskyttet ifølge naturbeskyttelsesloven. Hvis hederne skal bevares, skal de bruges på omtrent samme måde, som landmanden eller hedebonden gjorde før i tiden. Balle af lyng.
Holdbarhed
Lyngrygningens levetid varierer fra sted til sted. Den gennemsnitlige levetid er 5-7 år.
Tidligere blev lyngen slået med le, og også i dag benyttes slåning for at forny lyngen. På de arealer, der er tilpas jævne, kan lyngen slås med maskine. Jo lavere den slås, desto bedre skyder den igen. Hvis det ikke er muligt at slå lyngen, kan den brændes ned eller afgræsses.
Lyng
Hedelyngs botaniske navn er Calluna vulgaris. Det er en lille busk, som i naturen kan blive ca. 75 cm høj. Når den bliver så stor, har den tendens til at blive åben i bunden og vælte ud til siden. På heden bliver den derfor enten afgræsset, slået eller brændt ned. I naturen er hedelyng som regel omkring 30 cm høj.
taekkebogen.indd 34
Halmrygning Halmrygning med kragetræer bruges hovedsageligt på Sjælland og Fyn. Rygningen er udsat for blæst, og de steder på Fyn, hvor man førhen brugte halmrygning uden kragetræer, blev halmen holdt fast ved at blande den med ler.
26-09-2016 09:31:22
Rygning
Konstruktion
I dag bruges der havrehalm til rygning, men før 1940 blev der også brugt halm af rug, byg og hvede. Halmrygningen blev ofte fastholdt med både net af hønsetråd og kragetræer. De traditionelle kragetræer er fremstillet af kløvet eg. Hvis der er net under kragetræerne, monteres de med ca. en halv meters afstand. Hvis der ikke er net under, skal afstanden være 30-40 cm. Halmrygning er ikke vandafvisende. For at sikre, at der ikke træn-
35
ger regnvand ind i tagkonstruktionen, skal rørenderne altid overbukkes. Handel
Havrehalmen leveres i baller på 20 kg. Den leverede halm skal være nyslået og let presset. Holdbarhed
Det fysiske miljø påvirker rygningen, og derfor varierer levetiden. En halmrygning holder fra 3-5 år.
Halmrygning med hønsetråd. Hus i Mårslet.
Græstørvsrygning Omkring år 1900 var græstørvsrygningen almindeligt brugt i Jylland og på Fyn. I dag bruges den kun i Jylland. Årsagen hertil er bl.a., at det er ble-
vet vanskeligere at skaffe egnede engtørv. Engtørv, der er gravet ved fx Blåvand eller Fanø, har den rette kvalitet.
Græstørvsrygning uden net. Bullade (forløber for bindingsværksbygninger), Den Gamle By i Århus.
taekkebogen.indd 35
26-09-2016 09:31:24
36
Tækkebogen
Størrelse på græstørv
Tørvene skal være ca. 8 cm tykke, 25 cm brede, og 150-180 cm lange. Tørvene må ikke indeholde for meget sand, da sandet giver en løs struktur og dermed en nedsat holdbarhed. Konstruktion
Græstørvsrygningen lægges med jordsiden opad. Tørvene lægges med deres længde på tværs af husets kip. Græstørvene skal være trekantede eller rhombeformede og lægges med overlæg for at forhindre kraftig udtørring. Hvis husets tørverygning skal udskiftes, og taget er skævt, kan der lægges en række tørv for at udligne skævheden. Det underste lag lægges med græsset opad og parallelt med kippen. Tørvene gror efterhånden sammen og giver en stabil og holdbar rygning.
Græstørvsrygningen fikseres ved at slå træpløkke af fx eg igennem tørvene og ned i stråtaget. Rygningen kan også være fastholdt med trådnet. For at rygningen ikke skal blive flad, kan der evt. lægges halm under tørvene. Græstørvsrygningen er ikke tæt, men til underlag kan der bruges tagpap, halm eller tang. Når der bruges tagpap, må den ikke perforeres. Fiksering med træpløkke skal være i nærheden af rygningslægten. Når græstørvsrygningen lægges op, skal tørvene orienteres efter vindretningen. I Danmark er den fremherskende vindretning fra vest og nordvest. Overlægget skal vende væk fra vindretningen dvs. mod øst og sydøst. Den sidste meter af rygningen vendes, så enderne er ens. Ud over det æstetiske aspekt har det også den konstruktive betydning, at den yderste tørv lukker om hjørnet.
Græstørvsrygning med hønsetråd. Hus i Odder.
taekkebogen.indd 36
26-09-2016 09:31:26
Rygning
Vægt
Oxydering af kobber
Græstørvsrygningen er tung, og den kan veje omkring 200 kg pr. løbende meter. For at forhindre sætninger i kippen er det vigtigt, at tagkonstruktion er udført, så den kan modstå trykket.
Kobber er meget modstandsdygtigt over for luftens nedbrydende stoffer. Derfor betragtes kobber som et halvædelt metal i kemisk henseende. Når kobberrygningen er ny, er farven gyldenbrun, men på grund af oxydering skifter farven hurtigt til mørkebrun. Kobberrygningen ændrer karakter og antager med tiden en grønlig nuance. I kystnære områder bliver kobberet hurtigere grønt, på grund af kontakten med luftens indhold af saltmolekyler.
37
Palle med græstørv til rygning.
Holdbarhed
Græstørvsrygningen har en levetid på 15-20 år.
Kobberrygning
Kobberrygning. Hus i Fjellerup.
Kobber (Cu)
Kobber er et grundstof, der udvindes af kobbermalm. Kobber findes ikke i den danske undergrund, men importeres fra bl.a. Chile og USA. Historie
I Danmark har der i mange år været tradition for at bruge kobber til bygningsarbejde. Iagttager vi landets kirker og slotte, kan vi se, at kobber har været anvendt som tagmateriale mange steder. Børsen i København er, så vidt vides, den første bygning herhjemme, hvor der blev lavet udvendigt kobberarbejde. Det skete i forbindelse med et større renoveringsarbejde i 1879-1883, hvor blyog zinkpladerne på kvistene blev udskiftet med kobber. I Danmark har der ikke været tradition for at bruge kobber på stråtage, og kobberrygning har kun været anvendt i ca. 15 år.
taekkebogen.indd 37
Kondens
Kobber er et homogent materiale, der er følsomt over for temperatursvingninger. Nogle konstruktioner kan af den årsag danne kondens på rygningens underside. Særligt i ældre huse kan der forekomme udsivning af varm og fugtig luft. Årsagen kan være manglende dampspærre, eller at dampspærren er delvist ødelagt. Når den varme og fugtige luft møder den nedkølede kobberrygning, kan luften fortætte og blive til vand. Dette sker oftest i vintermånederne, hvor temperaturforskellen er stor. For at undgå at tagrørene under rygningen opfugtes og nedbrydes, skal rygningen ventileres.
26-09-2016 09:31:28
38
Tækkebogen
I Danmark er der flere producenter af kobberrygninger. Ved montering skal producentens vejledning følges.
Vægt
Udvaskning af kobberforbindelser
Holdbarhed
Når det regner, og regnvandet strømmer ned over kobberrygningen, frigives kobberforbindelser. Nogle af kobberforbindelserne er giftige for vandlevende organismer, og de kan være med til at hæmme algevæksten på stråtaget.
I Danmark er traditionen for kobbertage omkring 120 år gammel, og de første tage er blevet udskiftet. I forhold til dette må det antages, at en kobberrygning har en holdbarhed på omkring 100 år.
Kobberrygningen er fremstillet af 1 mm valset kobberplade, og vejer ca. 10 kg pr. m².
Kobberrygning til kel/grathjørne.
Kobberrygning ved skorsten. Hus i Fjellerup.
taekkebogen.indd 38
26-09-2016 09:31:30
Tække Tække bogen bogen Leif Tarp
Leif Tarp
TÆKKEBOGEN – MATERIALER
Et solidt og smukt stråtag forudsætter gode
2. udgave
LEIF TARP
Materialer
Materialer 2. udgave
materialer, der bruges rigtigt. Men hvordan foretages det rigtige materialevalg til stråtaget, og hvordan anvendes de enkelte materialer? Det findes der svar på i Tækkebogen, hvor både nutidige og tidligere tækkematerialer samt deres anvendelse beskrives. Tækkebogen indeholder desuden udførlig information om brandsikring af stråtage og om forebyggelse af skader forvoldt af bl.a. det omkringliggende miljø, svampe og skadedyr. Tækkebogen er skrevet til lærlinge på tækkemandsuddannelsen, men også ejere af stråtækte huse, arkitekter, forsikringsselskaber m.fl. kan have god nytte af bogens mange faktuelle oplysninger. Teksten i Tækkebogen er understøttet af mange flotte og illustrative fotos.
ISBN 978-87-7082-545-0
9 78-87-7082-545-0
Tækkebogen - 61042-1 - omslag.indd 1
praxis.dk
varenr. 61042-1
PRAXIS – ERHVERVSSKOLERNES FORLAG
26-09-2016 10:40:49
