TÆT PÅ DIN UNDERVISNING APRIL 2026
Vi tager temperaturen på, om den er faldet ud som ønsket
Hvordan udvikler elevernes trivsel sig gennem gymnasiet?
“Vi bliver et åndsrigere samfund af folk med lyst til at læse”
At læse er at leve.
Ikke kun fordi litteraturen kan rive os ud af hverdagen og ind i andre tider, steder og sind – men fordi læsning er et af de stærkeste værktøjer, vi har til at forstå os selv, hinanden og den verden, eleverne er på vej ud i. Med den nye litteraturkanon til danskfaget får gymnasiet et opdateret fælles sæt af forfatterskaber, der kan holde dannelsesopgaven levende – på tværs af genrer, køn, regioner og historiske perioder. Derfor var vi som forlag heller ikke i tvivl om, at den nye litteraturkanon kaldte på en ny serie af kanonværker skrevet til eleverne med det formål at tænde læseglæde. Det til dansk – Kanonværker kan du læse meget mere om i denne udgave af RELEVANS.
Læsning står dog ikke alene. Epx’en sætter gang i fusioner og lokale drøftelser over hele landet. I denne udgave af RELEVANS kan du læse om erfaringerne fra Campus Bornholm, der viser, hvad det betyder at samle ungdomsuddannelser under ét tag: nye samarbejder og stærke fællesskaber, men også reelle bekymringer for læreridentiteten og faglighed. Pointen rækker ud over Bornholm: Vi skal kunne værne om det særligt gymnasiale og samtidig være åbne for nye strukturer, elevgrupper og underviserroller.
Midt i det hele står spørgsmålet om elevernes trivsel. Over de seneste tre år har vi i samarbejde med Syddansk Universitet undersøgt elevernes trivsel i vores TrivselsLUP, og nu er konklusionen klar: mental og social trivsel blandt de unge er generelt høj og stabil, mens den faglige trivsel halter og falder relativt over tid. Elever kan med andre ord trives socialt uden nødvendigvis at opleve glæde, mening og mestring i arbejdet med fagene. Det kræver et skift i, hvordan vi taler om trivsel. Det dykker Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard ned i, i denne udgave af RELEVANS.
Jeg håber, du vil læse med, blive inspireret og opdateret på de nyeste udgivelser og tendenser.
God læselyst.
Morten Blichfeldt Andersen Forlagsdirektør, Praxis
RELEVANS #7 – 2026
Praxis.dk
REDAKTIONSCHEF
Thomas Yung
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Amanda Bøjgaard Sand
REDAKTION
Amanda Bøjgaard Sand
Marianne Corydon Kragh
Morten Blichfeldt Andersen
Thomas Yung
ART DIRECTOR OG
GRAFISK TILRETTELÆGGELSE
Ann Odgaard Hviid
SKRIBENTER
Amanda Bøjgaard Sand
Ane Qvortrup
Eva Lykkegaard
Henrik Stanek
Line Felholt
Thomas Skytte
ILLUSTRATION OG FOTO
Ann Odgaard Hviid calinsophoto
Campus Bornholm
Gesamtwerk
Giulia Ratti
Marie Hald
TRYK
Dystan & Rosenberg Aps 7. udgave, 1. oplag 2026 Der tages forbehold for trykfejl ISSN 2794-8323
Dystan & RosenbergApS
PRAXIS UDFORMER FREMTIDENS
UNDERVISNING
Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening, være relevant og anvendeligt. Praxis udgiver undervisningsmaterialer og digitale løsninger til landets ungdomsuddannelser. Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofit-organisationerne Praxis-Fonden og Egmont Fonden, som er Danmarks største mediekoncern. Vi bor i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre forlagsforretninger, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea og GoTutor.
6 Gymnasielærer om kommende epx-fusioner:
” Det er godt at løfte hovedet og se, om vi kan lave noget sammen”
16 N y litteraturkanon til gymnasiet: Tilfredshed blandt dansklærerne
Tre læremiddelforfattere har længe kaldt på en ny litteraturkanon. Læs deres dom.
24 Unges trivsel under lup: En treårig national undersøgelse
H vordan udvikler unges trivsel sig gennem årene på ungdomsuddannelsen? Det fortæller forskerne bag stor treårig undersøgelse.
32 Mærk verden
38 Q &A med Jakob Engel-Schmidt
L itteraturhandlingsplan skal give flere papirbøger og større læselyst på gymnasierne.
Målet med Det til dansk – Kanon-antologi er at vække elevernes læseglæde og åbne deres øjne for tusind års nordisk litteratur- og kulturhistorie.
I antologiens 500 sider samles tekster af alle 36 kanonforfattere, uddrag af islandske sagaer og et bredt udvalg fra rigsfællesskabets mundtlige traditioner. Teksterne giver tilsammen et overblik over mere end tusind års kultur-, ånds- og litteraturhistorie.
Hvert forfatterskab introduceres med portrætter eller blå bøger, og alle tekster har manchetter og relevante hashtags (#), som angiver et udpluk af de motiver, man kan finde i teksten og anvende til at fokusere læsningen. Desuden findes forslag til perspektivtekster, der bygger bro mellem ældre og nyere litteratur. For at gøre teksterne indbydende og til at gå til er retskrivningen moderniseret og svære ord forklaret.
Det til dansk – Kanon-antologi kan læses og indgå i danskundervisningen på mange forskellige måder,
på alle klassetrin og alle skoleformer. Uanset didaktisk tilgang viser manchetter vej ind i teksten og kontekstualiserer den. Hashtags i forlængelse af manchetterne anslår tekstens tematiske univers.
Litteraturen skal opleves, føles og undersøges fra forskellige vinkler og perspektiver. Derfor er der til alle tekster i Det til dansk – Kanon-antologi udarbejdet opgavesæt, som har fokus på tekst, temaer og tid. Det betyder:
• Tekst – eleverne kommer ind i teksten: Opgavesættets spørgsmål er tekstnære, så eleverne arbejder med væsentlige tekstanalytiske greb.
• Tema – eleverne kommer ned i teksten: Opgavesættets spørgsmål sætter fokus på de temaer, som bringes i spil i teksten.
• Tid – eleverne kommer ud af teksten: Opgavesættets spørgsmål har en perspektiverende og/ eller diskuterende karakter.
Bestil bogen på prx.dk/kanonantologi
Christian Smidt Alenkjær
Mischa Sloth Carlsen
Birgitte Darger
Bilbo Egelund
Nikolaj Elf
Nicolai Rekve Eriksen
Lisbeth Maria Hansen
Felix Thorsen Katzenelson
Helle Juhl Lassen
Kamilla Löfström
Lotte Prætorius
Ditte Eberth Timmermann
Karen Wagner
Mimi Olsen (red.)
Praxis
Gymnasielærer om kommende epx-fusioner:
Det kan skabe usikkerhed blandt medarbejderne, når uddannelsesinstitutioner rundt om i landet skal finde sammen om at udbyde den nye gymnasieuddannelse epx. Men en fusion åbner også for muligheder, ikke mindst for at skabe relationer og samarbejde med nye kolleger, lyder det fra Campus Bornholm, som har haft succes med at samle ungdomsuddannelser på én adresse.
TEKST: HENRIK STANEK
FOTO: CAMPUS BORNHOLM
Lad det være sagt med det samme. Gymnasielærer Anders Bech kan se både fordele og praktiske begrænsninger ved at lægge uddannelsesinstitutioner sammen. Men uanset indgangsvinkel anbefaler han sine kolleger rundt om i landet, at de går til opgaven med åbent sind, hvis deres arbejdsplads bliver omfattet, når uddannelsesinstitutioner skal finde sammen om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx.
”Trods bekymringer og frustrationer er det en præmis, at man må indstille sig på at omstille sig,” siger Anders Bech, som er lærer i engelsk og musik og var med, da Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm fusionerede i 2010.
Den nye institution begyndte som et organisatorisk fællesskab, men i 2018 flyttede uddannelserne sammen i en ny 20.000 kvadratmeter stor campus i Rønne. Selv kom Anders Bech fra Bornholms Gymnasium og underviste udelukkende på stx. I dag kan han have hold på tværs af stx, hhx, htx og hf.
”Jeg har bevæget mig fra en lukket stx-verden til at have flere skønne kolleger fra forskellige uddannelser. Når jeg for eksempel underviser på hf, har jeg min gang på tredje sal og taler med kollegerne der,” fortæller han med reference til, at hf holder til på øverste etage. Der er bygget et stærkt kollegaskab op om de fire gymnasiale søjler, oplever han.
”Vi har ikke en fraktion for stx-lærere
og en anden for lærere på hf. Når jeg for eksempel skal undervise en htx-klasse for første gang, sparrer jeg med en kollega, som kender bekendtgørelsen for htx. Vi samarbejder også om holddannelser på tværs, for eksempel i musik. Her må vi trykke bekendtgørelserne lidt sammen, men de ligner hinanden så meget, at det kan lade sig gøre. Det er med til at sikre, at vi kan lave hold trods faldende elevtal.”
Og de fælles hold giver indirekte en måde at samarbejde på.
”Som lærere er vi forpligtede til at føre eleverne til eksamen, så vi er meget koncentrerede om vores egne klasser, men det er godt at løfte hovedet en gang imellem og se, om vi kan lave noget sammen,” siger Anders Bech.
Stort set alle uddannelsesaktiviteter på Bornholm har siden 2018 været samlet hos Campus Bornholm i Rønne, som derfor underviser tusindvis af bornholmske unge og voksne hvert år.
Campus Bornholm udbyder pt.:
• cirka. 25 erhvervsuddannelser (eud, eux og euv)
• alle fire gymnasiale uddannelser (hf, hhx, htx og stx)
• en bred vifte af voksen- og efteruddannelser (amu, fvu, avu, obu og virksomhedsrettede kurser)
• danskundervisning til voksne udlændinge (sprogcenter).
Ud over Campus Bornholm har en række øvrige institutioner og skoler til huse i det cirka 20.000 kvadratmeter store byggeri:
• Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
• Københavns Professionshøjskole
• FGU Bornholm
• Erhvervsakademi København
• Ungdommens Uddannelsesvejledning Bornholm.
Vi får afkræftet, at nogle skulle være finere end andre, når vi ser, at alle er fagligt engagerede og ambitiøse på deres fags vegne. Det er meget inspirerende.
SAMARBEJDET SKAL FREMMES
Et samarbejde kommer ikke af sig selv. Der skal skabes grobund for det, siger Martin Lasse Sieben, som har været direktør for Campus Bornholm siden august 2024.
”Siden den fysiske sammenlægning er meget af tiden gået med at skabe et fællesskab blandt underviserne. Det skal være på plads, før man kan finde ud af, hvordan man kan samarbejde på tværs af uddannelserne.”
Direktøren ynder at sammenligne Campus Bornholm med et supersygehus, hvor alle sundhedsfaglige kompetencer er til stede. På samme måde har bornholmerne samlet en lang række lærerkompetencer, så eleverne kan få den uddannelse, som passer til dem. Men ligesom hjertekirurgen og tarmkirurgen kun finder sammen,
hvis opgaven kalder på det, bliver man nødt til at fremme samarbejdet blandt lærerne fra de forskellige uddannelser.
”Der er stor forskel på at undervise i historie i gymnasiet og på at være faglærer på smedeuddannelsen. Det ene sted uddanner man til videregående uddannelser og det andet sted direkte til erhvervslivet.
Det er to forskellige mindset. Man skal have respekt for, at der er forskellige faglige kulturer på en campus, samtidig med at lærerne skal arbejde sammen om udviklingsplaner,” siger Martin Lasse Sieben.
Det er derfor bevidst, at Campus Bornholm har indrettet en gang med værksteder på den ene side og faglokaler til gymnasiet på den anden side. For eksempel ligger musiklokalet lige overfor elværkstedet.
AFKRÆFTET
Anders Bech kalder Campus Bornholm for ”et super levende hus” med mange mennesker og initiativer, men samarbejdet har en naturlig begrænsning.
”Det ligger ikke i ministeriets retningslinjer, at håndværksmæssige fag og gymnasieuddannelser skal samarbejde. Det gør det svært at lave længerevarende fagfaglige projekter.”
Samtidig kan der, ifølge gymnasielæreren, være praktiske benspænd.
”Vi er i fuld gang med at sætte en teaterkoncert op. Det er et tilbud til elever på tværs af alle uddannelser, men fordi eud-eleverne er i gang med et projektforløb, kan de ikke engagere sig i koncerten,” fortæller han og understreger, at interessen
for at være med er til stede, for til hverdag hænger elever fra eud ud i musiklokalet.
Han oplever dog indimellem samarbejde på tværs. Fx da elever fra tømreruddannelsen hjalp med at bygge en stor skærm til scenografien – faglærerne kunne nemlig koble indsatsen op på fagets læringsmål. Ellers er der ikke snitflader mellem tømreruddannelsen og Anders Bechs fag i gymnasiet.
”Vi er nødt til at arbejde ud fra målkravene i vores respektive fag, så det er mere på venskabeligt plan, at vi omgås. Vi har fælles lærerværelse og hilser på hinanden i det daglige, vi har julefrokost sammen, og vi har haft en sommerfest, hvor alle blev inviteret ind på værkstederne. Her oplevede vi lærere, som begejstret fortalte om deres faglighed, og vi prøvede at bygge og smede.”
Man mister noget ved en sammenlægning, men man vinder til gengæld ved at være med i et større fællesskab, hvor der er flere muligheder for at skabe relationer, som man kan blive udviklet af.
Martin Lasse Sieben, direktør på Campus Bornholm
Lokale drøftelser om fremtidens uddannelseslandskab er skudt i gang
Der skal være gode uddannelsesmuligheder i hele landet for både unge og voksne. Det blev besluttet med aftalen om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx, som blev indgået i februar sidste år.
Når epx slår dørene op i 2030, får omkring 10.000 flere unge årligt adgang til gymnasiet, hvor de i to år vil møde en kombination af praktisk og teoretisk undervisning. Derefter får de mulighed for at bygge et år ovenpå.
Aftalen indebærer, at nogle uddannelsesinstitutioner skal lægges sammen eller deles op, da der vil ske ændringer i, hvor visse ungdoms- og voksenuddannelser bliver udbudt, og epx samtidig skal placeres.
Sådanne sammenkomster kan nedtone de stereotype opfattelser, lærere måtte have om hinanden.
”Vi får afkræftet, at nogle skulle være finere end andre, når vi ser, at alle er fagligt engagerede og ambitiøse på deres fags vegne. Det er meget inspirerende,” siger Anders Bech. Det er ligeledes direktørens indtryk, at underviserne taler fint sammen.
”Det vigtigste er, at de har for øje, at flest muligt får en ungdomsuddannelse. Det er det samarbejde, de skal mødes om. Nogle lærere har måske mest fokus på, at eleverne består deres fag, men for en campus er opgaven også at gøre uddannelserne virkelighedsnære.
Som en del af den proces skal institutioner, regioner og eventuelt andre interessenter drøfte, hvordan det lokale institutionslandskab kan indrettes.
Drøftelserne er skudt i gang og varer indtil årsskiftet. De tager afsæt i en række pejlemærker, som skal sikre en bred geografisk tilgængelighed til gymnasiale udbud, erhvervsuddannelser og uddannelser til voksne. Målet er, at den enkeltes uddannelsesmuligheder ikke afhænger af, hvor man er bosat, og at der kan skabes attraktive faglige og sociale læringsmiljøer.
Efter de lokale drøftelser træffer børne- og undervisningsministeren en foreløbig beslutning om det nye uddannelses- og institutionslandskab. Den endelige beslutning bliver truffet i første kvartal af 2028, når en ny lov om epx og gymnasiale enkeltfag er vedtaget.
Eleverne skal kunne se, at vores medarbejdere kan samarbejde uanset uddannelsesbaggrund, for det er den virkelighed, de fleste elever kommer ud i.”
Som direktør skal Martin Lasse Sieben italesætte, at campus ikke bare består af søjler for hver uddannelse, men at den også er et fællesskab.
”Det er det narrativ, vi arbejder ud fra, og derfor skal vi lave indsatser, som afspejler, at vi er én skole. Uanset hvem man underviser, kan man bidrage til fællesskabet,” siger han.
Anders Bech vurderer, at det styrker
elevernes almene dannelse at møde et bredt elevgrundlag.
”Mennesker er forskellige, og et hus med varierede uddannelser giver en større mangfoldighed blandt eleverne, som tilsammen repræsenterer et udsnit af ungdommen på Bornholm. Vi har fester og sociale begivenheder hen over året, hvor de møder hinanden på tværs. Vi prøver også at skabe et fælles ejerskab til skoleballet, som ellers er en typisk gymnasietradition.”
Samtidig er det værdifuldt, at hver ungdomsuddannelse opbygger sin egen identitet, så eleverne føler, at de hører til. For eksempel sætter hf sit præg på øverste etage, og de håndværksmæssige fag har egne
Med input fra elever og kursister har medarbejderne formuleret disse værdier for Campus Bornholm:
FÆLLESSKABER OG RELATIONER
Stærke fællesskaber og meningsfulde relationer er den bedste grobund for, at mennesker vokser, lærer og trives. Gennem samarbejde, respekt, åbenhed og empati arbejder vi for at være en skole, hvor elever, kursister og medarbejdere føler sig set, hørt og værdsat.
FAGLIG STOLTHED OG IDENTITET
Vi arbejder målrettet for at opnå en høj faglig standard inden for alle vores uddannelsesområder. Følelsen af mestring fører til faglig stolthed og identitet. Det er et brændstof, som er med til at drive mennesker til at gøre sig umage.
DANNELSE TIL LIVET
Som skole har vi fokus på at forme vidende og reflekterende samfundsborgere, der med engagement, kritisk sans og nysgerrighed bevæger sig ud i verden og er med til at møde dens udfordringer. Det mødes i undervisning, skolearrangementer, organisering samt den daglige adfærd og omgang med hinanden.
Stedet skal ikke kun signalere det store fællesskab. Det skal også kunne rumme forskellige identiteter.
Anders Bech, gymnasielærer på Campus Bornholm
værksteder.
”Der er noget trygt i, at uddannelserne værner om deres identitet, for det kan være lidt diffust for unge at gå på en stor, bred campus,” siger han og skyder på, at eleverne opholder sig i deres egne områder i 70 procent af tiden.
”Det er vigtigt i en fusionsproces, at man har mulighed for at tegne huset, så eleverne kan genkende sig selv i både traditioner og bygninger. Stedet skal ikke kun signalere det store fællesskab. Det skal også kunne rumme forskellige identiteter,” anbefaler Anders Bech.
Fordelen ved en campus er den synergi, der ligger i at give eleverne én indgang, fremhæver Martin Lasse Sieben. Så hvis det viser sig, at de ikke går på den rette ungdomsuddannelse, kan de vælge om uden at skulle et andet sted hen.
”Igen er det vigtigt, at eleverne kan samles om fælles aktiviteter. Det behøver ikke kun være fagligt. Indtil for et års tids siden havde de pause på forskellige tidspunkter, men de ønskede at have frikvarter på samme tid, så de netop kan lave noget sammen.”
Det fremgår af den politiske aftale om epx, at elever, lærlinge og kursister skal have mulighed for at bidrage til udviklingen af de nye uddannelsesinstitutioner. Med elevråd på de enkelte uddannelser og et fælles for hele skolen er Campus Bornholm godt gearet til den opgave, vurderer Martin Lasse Sieben.
”Vi lytter meget til eleverne, så vi kan skabe gode studiemiljøer med borde, stole, planter og tv, hvor eleverne kan hænge ud, og hvor der også kan foregå noget fagligt.”
Det er dramatisk, lige når en fusion går i gang, men i virkeligheden er det banalt: Man får udvidet sine grænseflader, og det skal man være åben for, mener Anders Bech. Det betyder ikke, at man skal lade være med at stille kritiske spørgsmål, men målet skal være at skabe et godt fællesskab om det nye.
”Man bremser fusionsprocessen, hvis man lukker sig om sin egen faggruppe, men man kan godt stille spørgsmålene ’hvem er vi?’ og ’hvad repræsenterer vi?’, for så kan man bedre bevæge sig ind i de modsætninger, som er til stede. Man skal være åben overfor det nye, men ikke naiv. Lykkes det, får man mange nye skønne mennesker omkring sig.”
Martin Lasse Sieben kan godt forstå, at lærere kan være bekymrede for, om deres institution vil eksistere, når epx bliver rullet ud i 2030. Men han minder om, at en større enhed giver flere muligheder for at bidrage til en ny form for pædagogik, didaktik og samarbejde.
”Man mister noget ved en sammenlægning, men man vinder til gengæld ved at være med i et større fællesskab, hvor der er flere muligheder for at skabe relationer, som man kan blive udviklet af. Vi vil få de samme elevtyper som i dag, men nogle skal gå på en uddannelse, som kalder på en helt ny underviserrolle.
Det er ikke uden udfordringer, men det er også spændende at udvikle epx, så uddannelsen reelt bliver et nyt tilbud,” siger direktøren og tilføjer, at det er en lang proces at
få en fusion til at lykkes. Anders Bech er enig, for det er vigtigt, at forandringerne sker i et tempo, som folk kan følge med i.
”Man kan ikke bare kaste folk ud i at undervise på kryds og tværs, for de skal kunne genkende deres arbejdsplads i morgen. Samarbejdet skal være en blanding af noget genkendeligt og noget nyt, for ellers skubber man medarbejderne ud over kanten. Man skal passe på identiteten på de forskellige studieretninger, og som medarbejder skal man holde fast i sig selv, samtidig med at man er åben over for det nye.” ■
Psykologi – her og nu er skrevet med fokus på at gøre psykologien overskuelig og relevant. Hvert kapitel indledes med psykologiske spørgsmål og problemstillinger, som løbende besvares i teksten. Denne problemorienterede tilgang motiverer eleverne, styrker deres nysgerrighed og gør det lettere at koble stoffet til aktuelle emner og deres egen erfaringsverden. Samtidig trænes en central kompetence i faget: evnen til selv at formulere og arbejde med psykologiske problemstillinger –en færdighed, der er afgørende i eksamenssituationen.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/psykologi
Filosofi – her og nu indeholder både klassiske og nyere filosofiske tekster samt nyskrevne bidrag fra danske filosoffer. Teksterne er nøje udvalgt med fokus på diversitet og aktualitet, så eleverne møder filosofi som et levende og vedkommende fag. Hver tekst ledsages af en læsevenlig introduktion samt refleksions- og arbejdsspørgsmål, der understøtter elevernes forståelse og kritiske tænkning. Derudover indeholder bogen forslag til casearbejde og filosofiske øvelser, der gør undervisningen dynamisk og engagerende.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/filosofi
I Mediefag - her og nu arbejder eleverne bl.a. med ungdom og coming of age, filmiske virkemidler, dramaturgi og næranalyse af kortfilmen Vi ses jo nok , som er produceret til udgivelsen af forfatterne. Bogen kombinerer faglig viden med konkrete analyseopgaver og praktiske øvelser og inddrager desuden kunstig intelligens. Derudover behandles dokumentar, reality, reklamefilm, kampagnefilm, teater, trailer og kortfilm, og genrer som roadmovie, gyser og auteur sættes i historisk og analytisk perspektiv. Eleverne får en grundig indføring i hele filmproduktionsprocessen fra idé til færdigt produkt.
Scenekunst – her og nu er udstyret med illustrationer, modeller, skemaer, fotos, faktabokse og opsummeringer af de vigtigste faglige begreber fra hvert kapitel. Alle kapitler indeholder desuden en øvelse, der giver eleverne mulighed for at afprøve feltet ud fra en praktisk og kropsligt orienteret vinkel. Bogen indeholder derudover forslag til refleksionsøvelser over sammenhængen mellem teori og praksis, som i kombination med skitser, fotos, manuskriptuddrag mv. kan samles i elevernes portfolier.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/scenekunst
Latin – her og nu indeholder et væld af øvelser og eksempler, der placerer de latinske tekster historisk og skaber dialog med nutiden. Opfindsomme grammatiske opgaver og en rig og varieret billedside imødekommer forskellige læringsstile og gør det nemt at differentiere undervisningen. I de indledende kapitler træner eleverne gradvist de morfologiske og syntaktiske forudsætninger for arbejdet med originalteksterne. Originalteksterne af Phaedrus, Catul, Ovid og Seneca giver eleverne et indblik i romernes tankeverden og mulighed for at reflektere over ligheder og forskelle mellem dengang og nu.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/latin
Old – her og nu giver eleverne en solid indføring i antikkens samfundsorden, filosofiske tænkere, genrer og kunstarter lige fra epos, lyrik, drama, filosofi og retorik til vasekunst, skulpturer og arkitektur. Formålet med denne grundbog er at formidle antikkens mangfoldige verden og dens fortsatte indflydelse på vores samtid: demokratisk tænkning, litteratur og andre kunstarter HER OG NU på en levende, nærværende og aktuel måde i øjenhøjde med eleverne.
Græsk - her og nu giver eleverne en indføring i sproget gennem konstruerede tekster, grammatiske introduktioner, opgaver og glosetræningsøvelser. De klædes godt på til at give sig i kast med fire originale forfattere.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/graesk
I efteråret vandt Det til dansk – Grundbog guld ved årets BELMA-prisuddeling (Best Educational Learning Materials Award) i Frankfurt.
Grundbogen sætter sammen med resten af Det til dansk-serien nye standarder for danskundervisningen på gymnasiet – med en moderne pædagogisk tilgang, der matcher elevernes virkelighed og fremtidens krav.
”At vores helt nye serie til dansk er blevet så godt modtaget og nu hædret
som Europas bedste, er en fantastisk kulmination på flere års intenst samarbejde,” siger seniorredaktør Gitte Skov Andersen.
Hun fremhæver det stærke forfatterhold bag serien, som med stort engagement har gentænkt, udviklet og skrevet fremtidens danskmaterialer.
Læs mere på prx.dk/det-til-dansk
Den nye litteraturkanon til gymnasiet landede i efteråret 2025. Og den var tiltrængt. I hvert fald ifølge de tre læremiddelforfattere Lotte Prætorius, Ditte Eberth Timmermann og Mischa Sloth Carlsen. De har gennem en årrække insisteret på at få en ny litteraturkanon, og nu er det endelig lykkedes. I denne artikel tager vi temperaturen på, om den er faldet ud, som de forestillede sig.
TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND FOTO: GESAMTWERK
MODTAGELSEN
Lotte Prætorius er lektor i dansk og forperson i Dansklærerforeningens sektion for stx og hf. Som medlem af kanonudvalget deltog hun i de møder hen over foråret og sommeren 2025, der resulterede i den nye litteraturkanon. Sidst vi talte med hende, var udvalgets første møde netop overstået, og hun var meget positivt stemt og glad for den respektfulde tone medlemmerne imellem. Hun fremhævede også både sin egen og de resterende medlemmers ambition om at have øje for målgruppen – gymnasielærere og -elever – hele vejen igennem.
“Der er stor respekt for, at to af os kommer som gymnasielærere og dermed repræsenterer gymnasieverdenen. Det produkt, vi ender ud med, skal ud at leve i klasserummet. Vores kolleger skal tage hånd om det, og rent didaktisk skal de kunne formidle det videre til eleverne. I sidste ende er det jo eleverne, der skal tage imod litteraturkanon. Så det er vigtigt for os, at det er en revideret kanon, som vi kan stå inde for, og som vi også kan være stolte over at præsentere for vores kolleger,” sagde Lotte Prætorius om sine første erfaringer som en del af kanonudvalget.
Nu fremhæver hun den gode modtagelse, litteraturkanon har fået i medierne, og når vi spørger hende, hvordan dansklærerne har taget imod den, vurderer hun, at tilbagemeldingerne er overvejende positive.
”Langt de fleste dansklærere har modtaget den nye kanon meget positivt. Der er selvfølgelig altid nogen, der savner en forfatter eller undrer sig over, at andre er kommet med, men det viser bare, tror jeg, at vi har nogle dedikerede lærere derude,” fortæller hun.
Også Mischa Sloth Carlsen, tidligere forperson i Dansklærerforeningen, lektor og projektleder i NordUng, oplever, at gymnasielærerne generelt er positivt stemte over for den nye kanon, men at det kræver lidt tilvænning at forstå kravene til fulde. Hun var ikke selv en del af udvalget, men blev inviteret ind som en del af den eksterne ressourcegruppe.
“Mit indtryk er, at man skal lære at forstå den rigtigt som en levende samtale om en mangfoldighed af stemmer, så det ikke opleves som en ordentlig mundfuld, når der kræves syv obligatoriske plus 12 fra bruttolisten. Udfordringen er at få skabt rum til den litterære nysgerrighed og fordybelse, der lægges op til – i opmærksomhedskampen mod de digitale distraktioner,” siger hun.
Ditte Eberth Timmermann, lektor i dansk og engelsk, læsevejleder og bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx og eux, var erhvervsgymnasiernes repræsentant i kanonudvalget, og sidst vi talte med hende, understregede hun vigtigheden af at få baglandet involveret
i arbejdet med kanon for at minimere den utilfredshed, der potentielt kunne opstå i kølvandet på den endelige liste. Det er tilsyneladende lykkedes at gøre størstedelen af underviserne tilfredse, for også Timmermann melder om positive tilbagemeldinger fra lærerkollegerne.
“Dansklærerne har taget rigtig godt imod den nye kanon. Folk siger, at de glæder sig til at komme i gang med de ’nye’ forfatterskaber. Mange er i gang, og jeg møder rigtig mange, der fortæller mig om et værk eller et forfatterskab, de har sat sig ind i, og som de glæder sig til at præsentere for eleverne,” siger hun, men fortæller også, at flere har udtrykt bekymring for at skulle undervise i Søren Kierkegaard, som de dog godt kan forstå er kommet med på listen.
Allerede i foråret 2025 havde Lotte Prætorius og Ditte Eberth Timmermann positive forventninger til udvalgets kommende arbejde. De glædede sig begge til en proces med faglige diskussioner, og Lotte Prætorius havde en forventning om, at debatterne også kunne rykke ved hendes egne holdninger. Resultatet lever heldigvis op til deres forventninger, og de står begge meget tilfredse tilbage.
“Det er blevet en rigtig interessant kanon, hvor der i undervisningen er mulighed for at tage højde for såvel litteraturhistoriens mangfoldighed og tidslige spænd som eleverne,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Lotte Prætorius stemmer i og understreger, at udvalget, helt i tråd med de forventninger hun havde i starten, har debatteret sig til enighed.
“Der har ikke været afstemninger undervejs, men vi har talt os frem til de rigtige beslutninger gennem dialog,” siger hun og fortsætter: “Der vil selvfølgelig altid være forfattere, som man holder mere af at undervise i eller som har sat sig særlige spor i ens egne litterære oplevelser, men noget af det, jeg er særligt glad for og stolt over, er det solide nordiske aftryk, at lyrikken får meget mere opmærksomhed og selvfølgelig, at der er kommet flere stærke kvindestemmer med.”
Mischa Sloth Carlsen kæmpede i sin tid som forperson for, at der kom flere kvindelige forfatterskaber og ikke mindst nordisk repræsentation med i en ny kanon.
“Jeg er glad for, at der er kommet en bedre kønsbalance, der afspejler den litterære kvalitet, som litteraturhistorien rummer. Desuden er jeg meget begejstret for, at der er kommet fokus på rigsfællesskabet og Norden, og jeg håber, at det åbner op for de mange andre perspektiver, vi får ud af at inddrage denne region,” siger hun og minder om, at vi i hele Norden er omkring 28 millioner indbyggere, og at dannelsen
Nu behøver vi heller ikke længere drøfte med eleverne, hvorfor kun en enkelt kvinde havde fundet vej til kanon.
Ditte Eberth Timmermann, læremiddelforfatter og gymnasielærer
i fremtiden efter hendes vurdering må omfatte perspektiver fra Danmarks nærmeste naboer.
Et af de kriterier, der er blevet diskuteret igen og igen, er netop kvindernes plads på listen, og Ditte Eberth Timmermann, Mischa Sloth Carlsen og Lotte Prætorius har hele tiden været meget tydelige i deres udtalelser: Der skal generelt en større repræsentation til, ikke mindst når det kommer til kvindelige stemmer, så kanon også afspejler kvaliteterne i kvindernes litteraturhistorie.
“Jeg er særligt glad for, at der nu er så mange kvindelige forfatterskaber at vælge imellem både tilbage i tiden og i nyere tid, og jeg synes, der er rig mulighed for at perspektivere til nyere tekster og forfatterskaber og på den måde åbne et forfatterskab for eleverne,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Hun fremhæver blandt andre Karin Michaëlis som en af de nye kvindelige forfattere på listen, som eleverne uden tvivl vil finde interessant.
“Det samme gælder fx Inger Christensen, Edith Södergran, Amalie Skram, Mathilde Fibiger og Leonora Christina Ulfeldt. Det interessante er nu, at de rent faktisk er kanoniserede, og man derfor kan tale med eleverne om dem på en anden måde,” siger Timmermann og fortsætter: “Nu behøver vi heller ikke længere drøfte med eleverne, hvorfor kun en enkelt kvinde havde fundet vej til kanon.”
Mischa Sloth Carlsen var ikke selv en del af kanonudvalget, men hun var en af de interessenter, der løbende blev inddraget i udvalgets arbejde, og hun har hele vejen igennem understreget vigtigheden af at fastsætte en udløbsdato for den nye kanon, så den ikke bliver forældet, hvilket de fleste er enige om var tilfældet med den gamle. Derfor ærgrer det hende, at man ikke har skrevet det ind i den endelige aftale.
“Uanset hvilken kanon det måtte være endt med, var min vigtigste vurdering, at der skulle indføres en solnedgangsklausul. Det blev desværre ikke en del af ministerens opdrag til kanonudvalget,” siger hun og fortsætter: “Det har heller ikke været en del af min debat som forperson og kanondebattør, at der både skulle være syv obligatoriske og 12, som skulle vælges på en langt større bruttoliste. Jeg havde gerne nøjedes med, hvad jeg argumenterede for: nemlig en ren bruttoliste på 30, man så skulle vælge 14 af – samme antal som i den gamle kanon.”
Som medlem af udvalget kan Lotte Prætorius ikke referere fra møderne, og hun pointerer, at de er nået til enighed om udfaldet. Alligevel peger hun på en lille håndfuld forfattere, hun selv vil holde fast i at inddrage i sin undervisning. “Jeg vil selv stadig undervise i Adam Oehlenschläger og Martin A. Hansen, selvom de ikke længere er med på den officielle kanon. På samme måde, som jeg også altid underviser i Emil Aarestrup og Schack von Staffeldt, selvom de aldrig har været med på kanon. Og der er mange af de forfattere, som er nye på kanon, som jeg altid har undervist i,” understreger hun.
Også Ditte Eberth Timmermann fortæller om udvalgets gode diskussioner, der ligger til grund for beslutningen.
“Vi har i udvalget haft mange interessante samtaler om litteraturen og den opgave, der ligger i litteraturundervisningen i dansk. Jeg synes, vi er kommet frem til et godt resultat ud fra den bundne opgave, der lå i kommissoriet med seks-otte obligatoriske og 25-30 på bruttolisten.”
Hun har dog ligesom Lotte Prætorius nogle forfattere, hun vil fortsætte med at inddrage i sin undervisning ud over de 19 fra kanonlisten.
“Vores litteraturhistorie er jo omfattende, og vi vil altid hver især have darlings og favoritter, og heldigvis er den litterære kanon jo ikke den eneste litteratur, vi skal undervise i. Oehlenschläger, Staffeldt eller Baggesen kan man stadig inddrage – eller Bodil Bech, Gustaf Munch-Petersen, Emil Bønnelycke eller Otto Gelsted,” oplister Ditte Eberth Timmermann. Mischa Sloth Carlsen er enig i, at en forfatter som Bodil Bech mangler, hun peger også på Thit Jensen, men synes i øvrigt, at der, af hensyn til elevernes verden, mangler flere dramatikere på listen.
“Elever har i den grad brug for at lære at afkode replikker i forhold til den sociale virkelighed, de er en del af – såvel analogt som digitalt – hvor hurtige replikker skaber verden. Derfor mangler jeg at se dramatikeren Kjeld Abell, der var den største fornyer af den moderne dramatik.”
Selvom Mischa Sloth Carlsen er uenig i nogle af de grundlæggende beslutninger, der lå i ministerens opdrag til udvalget, indrømmer hun dog, at resultatet er et udmærket kompromis, “der muliggør en seriøs og inkluderende litterær kultur: Man fremhæver syv umistelige, der også er store navne i verdenslitteraturen. Derudover en lang række andre vigtige, som man kan fremme publikationer af (skønlitterære udgivelser) og om (faglitteratur og læremidler).”
Den nye kanon træder først i kraft fra skoleåret 2026/27, alligevel har både Ditte Eberth Timmermann og Lotte Prætorius allerede gjort sig tanker om, hvordan den vil påvirke deres egen undervisningspraksis.
“Vores litteraturhistorie er præsenteret på en helt anden måde med helt andre, gode didaktiske muligheder,” forklarer Ditte Eberth Timmermann og fortsætter: “Den skematiske gennemgang af litteraturhistoriske perioder kan nu undgås, og der lægges i højere grad op til tematiske tilgange til litteraturen, hvor det også vil være oplagt at koble litteraturen på tværs af tid og perspektivere til nulevende forfattere.”
Hun understreger også i tråd med Mischa Sloth Carlsens pointe, at Kanon 2025 primært angiver forfatternavne, og at dansklærerne dermed får rig mulighed for selv at udvælge de tekster, de ønsker at arbejde med i undervisningen.
“Selvom eleverne samlet set skal opnå kendskab til 19 forfatternavne, giver kanon mulighed for at arbejde med uddrag, digte eller genrer som fx essays og breve, samtidig med at kanonforfatterne fortsat kan indgå i egentlige værklæsninger. Netop denne fleksibilitet har været et centralt formål med den reviderede kanon: at øge mangfoldigheden i både forfattervalg og genrer og at give læreren større frihed til at sammensætte forløb, der kan tilpasses den enkelte klasse,“ siger hun.
Vilkårene for litteraturhistoriedidaktikken ændres dermed, ifølge Ditte Eberth Timmermann, og samtidig lægger udvælgelsen af forfattere fra bruttolisten op til mere elevinddragelse. “På den måde får eleverne reel medindflydelse i udvælgelsesprocessen, hvilket kan styrke både motivation og engagement.”
Det falder Lotte Prætorius helt naturligt at inddrage sine elever i udvælgelsen, og hun har oplevet stor interesse for kanonarbejdet fra sin nuværende 3. g-klasse.
“De har inspireret mig meget til, hvordan arbejdet i kanonudvalget skulle gribes an. Jeg har hele tiden haft eleverne og mine kolleger med i tankerne, så jeg føler lidt, de har siddet med til alle udvalgsmøderne.” ■
KANON 2025
OBLIGATORISK LISTE
• Ludvig Holberg
• H.C. Andersen
• Søren Kierkegaard
• Henrik Pontoppidan
• Karen Blixen
• Tove Ditlevsen
• Inger Christensen
BRUTTOLISTEN, HVORAF DER SKAL UDVÆLGES 12
• Rigsfællesskabets mundtlige traditioner, herunder folkeviser, folkeeventyr, sagn, myter og kvad fra Danmark, Grønland og Færøerne
• Islandske sagaer
• Leonora Christina Ulfeldt
• Thomas Kingo
• Charlotta Dorothea Biehl
• Johannes Ewald
• Thomasine Gyllembourg
• Steen Steensen Blicher
• N.F.S. Grundtvig
• Henrik Ibsen (norsk)
• Mathilde Fibiger
• Amalie Skram (norsk)
• J.P. Jacobsen
• Herman Bang
• Selma Lagerlöf (svensk)
• Marie Bregendahl
• Karin Michaëlis
• Johannes V. Jensen
• Martin Andersen Nexø
• Edith Södergran (finlandsk svensk)
• Tom Kristensen
• William Heinesen (færøsk)
• Hans Lynge (grønlandsk)
• Peter Seeberg
• Klaus Rifbjerg
• Vita Andersen
• Henrik Nordbrandt
• Dan Turèll
• Michael Strunge
• Pia Juul
• Yahya Hassan
kun Dag fra Kiøbenhavn, og allerede.”
“Glæd dig ved din ungdom!” sagde solstrålerne. “Glæd dig ved din friske vækst, ved det unge liv, som er i dig!”
din Barndoms Gade, Væsens er den bankende Rytme du mod.”
“It omnimod que pre mid unto eturiore solorpore pra de nobis sum sundero”
“Omni dento doluptius, uttam quam exceritus namus esto odio volupta.”
Rigsfællesskabets mundtlige traditioner
“Omni dento doluptius, uttam quam exceritus namus esto odio volupta.”
“Omni dento doluptius, uttam quam exceritus namus esto odio volupta.”
sagaer
“Her er jeg alene, i fængsel, med et usseligt lys og en fjerpen, men jeg er dog ikke alene, thi jeg har en fjerpen og et blækhorn, som jeg vil bruge som min trøst og mit sværd.”
“Omni dento doluptius, uttam quam exceritus namus esto odio volupta.”
“Omni dento doluptius, uttam quam exceritus namus esto odio volupta.”
“Imidlertid var det slemt, om det skulde komme min Svigerfader for Øre.”
“Omni dento doluptius, uttam quam exceritus namus esto odio volupta.”
“Ja – så lidt de kendte til hinanden – alle mennesker, som levede og gik rundt ved siden af hinanden ...”
“It omnimod que pre mid unto eturiore solorpore pra de nobis sum sundero”
“Jag längtar till landet som icke är, ty allting som är, är jag trött att begära.”
“It omnimod que pre mid unto eturiore solorpore pra de nobis sum sundero”
“It omnimod que pre mid unto eturiore solorpore pra de nobis sum sundero”
“It omnimod que pre mid unto eturiore solorpore pra de nobis sum sundero”
“It omnimod que pre mid unto eturiore
“It omnimod que pre mid unto eturiore solorpore pra de nobis sum sundero”
“It omnimod que pre mid unto eturiore solorpore pra de nobis sum sundero”
“It omnimod que pre mid
Kanonværkserien
Den ny kanon rammer gymnasieverdenen på et tidspunkt, hvor der er et stort fokus på, hvordan vi kan vække elevernes læseglæde og lyst til at fordybe sig i skønlitteraturen – i form af gode, trykte bøger. Det til dansk – Kanonværker kan ses som et svar på Kanon 2025.
VÆRKSERIEN HAR FLERE FORMÅL:
• Bøgerne gør det spændende og appellerende for eleverne at læse. Bøgerne er indbydende i format og ud styr, retskrivningen er moderniseret, og svære ord er forklaret.
• De enkelte bøger har et omfang og en kompleksitets- og sværhedsgrad, som gør det muligt at læse dem som værk med eleverne.
• Serien åbner døre ind til en lang række forfatterskaber i danskfaget i ungdomsuddannelserne.
• Den viser veje ind i fascinerende, vilde, udfordrende og på alle måder horisont- og perspektivudvidende verdener. Verdener hvor eleverne både kan spejle sig selv og deres egen samtid og for en stund glemme alt om tid og rum.
En række af seriens udgivelser er sammensat af flere tekster fra forskellige udgivelser, der er udvalgt, så de har et fælles tema og derfor kan læses som et værk. Her kan eleverne fx fordybe sig i emner som ‘hjemstavn’, ‘ung og dødelig’, ‘havet’, ‘inuit’, ‘vanitas’, ‘at finde sin plads’, ‘nutid og datid’ og ‘hverdagens rytme’.
Bestil kanonværkerne på prx.dk/kanonvaerker
OPGAVEFORSLAG TIL VÆRKLÆSNING, LYDBØGER OG
PODCASTSERIEN KANONCAST
Hver bog indeholder en grundig værkintroduktion, der inviterer eleverne ind i forfatterskabet og dets historiske kontekst. Som en ekstra støtte findes gratis opgaveforslag til værklæsningen bagerst i bogen, der inspirerer til kreative og undersøgende tilgange.
Opgaveforslagene stiller skarpt på tekst, temaer og tid og lægger op til både beskrivelse, analyse og perspektivering. De er kreative, oplevelsesorienterede og undersøgende – og kommer med idéer og inspiration til, hvordan værket kan tilgås og bearbejdes med både litterære, sproglige og mediemæssige vinkler. Desuden er der idéer til arbejdet med skriftlighed, mundtlighed og til læsning med perspektiv til ny litteratur.
Til alle værker i serien er der derudover produceret elevrettede podcasts i serien Kanoncast, hvor værkintroduktionens skribent fortæller om kanonforfatteren og dennes liv, tid og værk. Derudover er alle ældre værker indlæst som lydbøger af professionelle indlæsere og skuespillere.. De enkelte lydbøger og podc asts tilgås via QR-koder i værket.
FÅ EN SMAGSPRØVE PÅ KANONCAST OG LYDBOGSFORMATET
Hør podcast om kanonværkerne på prx.dk/kanoncasts
FORFATTERE AF VÆRKINTRODUKTIONERNE
Hør oplæsning af Henrik Ibsens Et dukkehjem på prx.dk/oplaesning_et_ dukkehjem
Rebecca Natasha Albinus, Maja Bødtcher-Hansen, Mischa Sloth Carlsen, Søren Vrist Christensen, Birgitte Darger, Søren Nygaard Drejer, Bilbo Egelund, Nicolai Rekve Eriksen, Katrine Haaning, Lisbeth Maria Hansen, Sara Krogh, Helle Juhl Lassen, Søren Korshøj Laursen, Kamilla Löfström, Susan Mose, Mimi Olsen, Claus Petersen, Jan Aasbjerg Haugaard Petersen, Henrik Poulsen, Lotte Prætorius, Sanne Zillo Rokamp, Maren Aarup Schjørring, Ditte Eberth Timmermann, Cecilie Ruby Tolstrup, Karen Wagner. ■
I denne artikel skal du læse om den treårige trivselsundersøgelse TrivselsLUP fra to forskellige perspektiver. Thomas Skytte, administrerende d irektør på forlaget Praxis, fortæller om baggrunden for at iværksætte undersøgelsen for tre år siden og peger på, hvad forlagets rolle er i arbejdet med trivselsløft. Forsker Ane Qvortrup og lektor Eva Lykkegaard sammenligner resultaterne på tværs af de tre år og kommer med bud på, hvordan gymnasierne kan arbejde med faglig trivsel.
For Praxis er det vigtigt at stå på kvalificeret viden om unge i uddannelse. Derfor indledte vi i 2023 et samarbejde med Center for Gymnasieog Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet med henblik på at undersøge, hvordan det står til med trivslen blandt eleverne på landets ungdomsuddannelser.
TEKST: THOMAS SKYTTE
GRAFIK: ANN ODGAARD HVIID
Den ambition har udviklet sig til en treårig trivselsundersøgelse, som har været en game changer i mange henseender. Undersøgelserne har kalibreret vores opfattelse af, hvordan unge i uddannelse trives, og sammen med Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning har vi været med til at rykke ved det trivselsbillede, som ofte er dystert fremstillet i medierne.
Med TrivselsLUP-trilogien har forskerne, Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard, givet trivselsdebatten et nyt og nuanceret sprog, der tydeligt differentierer mellem tre forskellige trivselsdimensioner: social, mental og faglig. I de sociale og mentale aspekter af trivslen står de unge stærkt. Det tegner et billede af robuste unge i velfungerende fællesskaber.
Med over 30.000 besvarelser fordelt på tre år er der solid klippegrund under hovedkonklusionen: eleverne på landets ungdomsuddannelser har det godt. Det underbygges også, når de to forskere dykker
ned i segmenterne og sammenligner på tværs af de tre undersøgelser. I den forbindelse er det særligt overraskende, at de unge på erhvervsuddannelserne trives bedre end andre unge - det gør de både på grundforløbet og hovedforløbet.
Og den positive grundtone er vigtig at holde sig for øje, for TrivselsLUP #3 leverer en skarp diagnose og en klar opfordring til handling: Der er plads til forbedring af elevernes faglige trivsel. De unge ønsker, over en bred kam, rum til fordybelse, ligesom deres opfattelse af lærernes engagement og skolens ry er vigtige og understøttende elementer for at trives fagligt.
Som leverandør af læremidler kan vi ikke bidrage kvalificeret, når det handler om det sociale og det mentale. Vi er i feltet for at understøtte den faglige trivsel, og her henter vi stærk inspiration i de tre undersøgelser. Vi hæfter os bl.a. ved følgende faglige trivselsdrivere:
• Elevernes medbestemmelse
• Elevernes forhold til AI
• Elevernes self-efficacy og aktive deltagelse
• Elevernes oplevelse af at kunne huske det de lærer.
Under disse overskrifter ser vi stærke potentialer for at skærpe vores fokus på faglig trivsel, når vi designer de enkelte fags didaktiske baser, bygger nye features i vores platforme og udvælger indhold, der giver udfoldelses- og valgmuligheder for eleverne. Vores materialer tager nemlig afsæt i fagenes grundelementer, samtidig med at indholdet er virkelighedsnært og tager fat i elevernes erfaringer, og dermed aktiverer deres forforståelse. I dette spænd opstår læring, der er relaterbar for eleverne.
Læring blomstrer, når relevant indhold, viden, udfoldelsesog valgmuligheder kombineres med relevante teknologier, fx AI, og medieindhold, fx podcasts og film. Heri ligger opgaven som læremiddelproducent i 2026.
Datasættene fra TrivselsLUP-trilogien giver os vigtige
indsigter i, hvad der er væsentligt i læremidler, så de opleves som meningsfulde for eleverne og dermed kan bidrage til en øget faglig trivsel. Vi er allerede blevet meget inspireret og ser frem til en samlet konklusion med analyser, der går på tværs af tre års epokegørende forskning.
Periskopet har været helt inde i hjertet af de danske ungdomsuddannelser. Det har skubbet til diskursen og givet ny og stærk viden. Det er vi stolte af, og vi glæder os til at kunne bidrage til en fokuseret faglig trivsel.
TrivselsLUP er udviklet i tæt samarbejde med de fire skoleforeninger:
• Danske SOSU-skoler
• Danske Gymnasier
• Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
• Danske HF & VUC
UNGES TRIVSEL UNDER LUP:
Den treårige TrivselsLUP-undersøgelse er designet og gennemført af Professor Ane Qvortrup og lektor Eva Lykkegaard fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning i samarbejde med Praxis og de nationale uddannelsesorganisationer.
TEKST: ANE QVORTRUP OG EVA LYKKEGAARD
GRAFIK: ANN ODGAARD HVIID
TrivselsLUP-undersøgelserne kan ses som en reaktion på den række af undersøgelser af og diskurser om unges trivsel, som inden undersøgelsen var dominerende i medierne. I de undersøgelser, der blev præsenteret, blev trivsel knyttet til enten rent negative eller positive spørgsmål og relateret meget entydigt til umiddelbare følelser af glæde og tilfredshed. Samtidig har der i en række sammenhænge været en tendens til at måle trivsel op imod objektive kriterier for trivsel, fx ved at måle social trivsel baseret på spørgsmål om antal venner eller om deltagelse i bestemte aktiviteter. Med sådanne fokuseringer lever forståelsen af trivsel imidlertid ikke op til nationale og internationale teorier om trivsel. For at gøre dette har TrivselsLUP-undersøgelserne været designet ud fra et fokus på, at:
1. Trivsel ikke er lig med et fravær af negative følelser. Det er et menneskeligt grundvilkår at have både positive og negative følelser, og derfor skal trivsel måles som balancen herimellem.
2. Trivsel både er hedonisk og eudaimonisk. Det handler ikke kun om at have det godt her og nu (hedonisk trivsel) men også om en oplevelse af mening, potentiale og værdi knyttet til det, man gør (eudaimonisk trivsel).
3. Trivsel er subjektiv, men må i uddannelse kobles til skolens formål. Trivsel udspringer af individuelle følelser og oplevelser, som i uddannelsessammenhænge må relateres til de uddannelsesmæssige og faglige formål og mål.
For at indfange dette operationaliserer og måler
TrivselsLUP-undersøgelserne trivsel som et multifacetteret koncept, der omfatter mere end blot det at være glad. Trivsel handler i uddannelseskontekster også om gennem sociale og faglige fællesskaber at udvikle sig som person, realisere sig selv og føle, at man bidrager til fællesskaberne. Således forstås trivsel i TrivselsLUP-undersøgelserne som bestående af tre overlappende trivselsdimensioner: Mental trivsel, social trivsel og faglig trivsel:
Læs den første undersøgelse på prx.dk/trivsel1
Læs den tredje undersøgelse på prx.dk/trivsel3 TRIVSELS-
Læs den anden undersøgelse på prx.dk/trivsel2
• Den mentale dimension af trivsel omfatter individers tendens til at være tilfredse med dagligdagen, opleve at livet er godt, føle selvsikkerhed og tænke positivt.
• Den sociale dimension af trivsel henviser til oplevelsen af at tilhøre en social gruppe eller et socialt fællesskab, hvor individets deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes.
• Den faglige dimension af trivsel refererer til en overvægt af positive følelser over for fagligt arbejde samt en oplevelse af mening, personlig vækst og muligheder for selvrealisering knyttet til indvielsen i fag og egen faglige udvikling.
35.000 BESVARELSER
På hvert af de tre år er gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse udsendt til et meget bredt udsnit af uddannelser (stx, hhx, htx, hf, eux, eud), regioner, køn og faglige retninger. I alt er der indsamlet knap 35.000 besvarelser over tre år fra mere end 100 ungdomsuddannelser.
De tre år dækker forskellige elevgrupper:
• TrivselsLUP #1: Nystartede elever
• TrivselsLUP #2: Elever på andet år
• TrivselsLUP #3: Elever på sidste år af deres ungdomsuddannelse eller på hovedforløbet af deres erhvervsuddannelse
Spørgeskemaet er videreudviklet år for år, men bygger på samme centrale tematiske kerne om mental, social og faglig trivsel samt de læringstilgange og undervisningsformer, der i en uddannelseskontekst kan have indflydelse på elevernes trivsel.
TrivselsLUP viser, at størstedelen af danske unge er i høj trivsel, når trivsel måles balanceret med både positive og negative følelser samt hedoniske og eudaimoniske aspekter. Det giver et langt mere nuanceret billede end tidligere undersøgelser. På ungdomsuddannelserne ligger både mental og social trivsel højt og stabilt, og elever oplever generelt, at de er glade, i godt humør og føler sig som en del af et fællesskab, der ser og anerkender dem.
Analyserne viser dog også, at den faglige trivsel konsekvent ligger lavere end de øvrige trivselsdimensioner, og at forskellen bliver tydeligere, jo længere eleverne kommer i deres uddannelse.
Evner
➞ læring
➞ faglig trivsel
Indsats
➞ læring
➞ faglig trivsel
Sammenhængen mellem mental og social trivsel er stærk, mens den er svag mellem social og faglig trivsel. Det betyder, at elever kan trives i sociale fællesskaber uden at opleve faglig trivsel. Derfor kan faglige trivsel ikke forstås som et biprodukt af et godt socialt miljø, men kræver målrettede pædagogiske indsatser på skolen og i undervisningen.
FORSKELLIGE TRIVSELSPROFILER
TrivselsLUP går længere end mange tidligere trivselsundersøgelser ved ikke kun at se på trivselsgennemsnit, men ved at identificere forskellige trivselsprofiler blandt eleverne. Det giver et langt mere nuanceret billede af elevernes trivsel.
På første årgang viser undersøgelsen en tydelig lavtrivselsgruppe, hvor eleverne scorer meget lavt på både mental og social trivsel og relativt lavt på faglig trivsel. Denne gruppe adskiller sig fra de øvrige elever. Når vi måler trivslen på andet år, genfinder vi ikke denne lavtrivselsgruppe. Denne udvikling viser, at elever, der i starten havde svært ved at finde sig til rette på ungdomsuddannelsen mentalt og socialt, i løbet af det første år enten har valgt at afbryde deres uddannelse eller har løftet og stabiliseret sig socialt og mentalt.
På tredje år sker endnu en tydelig forskydning. Det lineære høj-lav-mønster, vi så i de to første målinger, er mere nuanceret i den sidste måling ved identifikationen af en gruppe af elever med differentieret trivsel. Det er elever, der trives godt mentalt og socialt, men scorer markant lavere på faglig trivsel.
Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi den viser, at unges mentale og sociale trivsel ikke falder gennem
Indsats
➞ læring & interesse
➞ faglig trivsel
deres ungdomsuddannelse. Tværtimod ligger både den mentale og sociale trivsel relativt stabilt eller endda stigende på tværs af årgange. Samtidig ser vi, at den faglige trivsel i både TrivselsLUP #2 og #3 ligger lavere end de øvrige trivselsdimensioner – og for den differentierede trivselsgruppe i TrivselsLUP #3 ligger den markant lavere. Det peger på, at arbejdet med faglig trivsel er relevant på tværs af ungdomsuddannelserne og på tværs af årgange – ikke mindst for elever på deres sidste år af de gymnasiale uddannelser og på hovedforløbet af erhvervsuddannelserne.
HVORDAN KAN VI STØTTE DEN FAGLIGE TRIVSEL?
Faglig trivsel påvirkes af – og påvirker – en række konkrete forhold i elevernes møde med undervisningen, lærerne og uddannelsen som helhed. TrivselsLUP-undersøgelserne peger på tværs af de tre indsamlingsrunder på, at særligt elevernes self-efficacy (deres tro på egne evner), deres relationer til lærerne, deres undervisningsoplevelser samt deres uddannelsesvalg og forventninger har stor betydning for variationer i faglig trivsel. Dermed bliver opmærksomhed på disse faktorer et centralt pædagogisk greb i arbejdet med at løfte den faglige trivsel på ungdomsuddannelserne.
SELF-EFFICACY, MESTRING OG AKTIV DELTAGELSE
På alle tre år af de unges ungdomsuddannelse forklarer selfefficacy en stor del af elevernes læring. Self-efficacy viser imidlertid en central udvikling over tid. Hvor det er den generelle tro på egne evner, der forklarer faglig trivsel på første år, er det på andet år en tro på at kunne lykkes hvis man er i stand til at yde den påkrævede indsats (det kan fx være at lave lektier eller række hånden op i undervisningen). I TrivselsLUP #3 er det udover troen på egne evner og at en indsats gør en forskel, en oplevelse
TRIVSELS
af, at ens indsats er med til at øge interessen for faget, der særligt er med til at forklare den faglige trivsel. Det ser altså ud til, at eleverne modnes ift. deres self-efficacy hen over de tre år.
TrivselsLUP viser, at relationen til læreren er blandt de stærkeste forklaringer på faglig trivsel på tværs af uddannelser og over alle tre målinger. Elevernes oplevelse af lærerens forståelse, støtte, tålmodighed og respekt er blandt de mest markante forklaringer på variationer i faglige trivsel. Når eleverne føler sig taget alvorligt, mødt med ro og tydelige forklaringer, styrkes deres faglige trivsel. Omvendt falder den, når de møder utydelighed, ubehagelige jokes og manglende støtte eller faglighed.
Elevernes oplevelse af deres lærere er positiv og forholdsvis konstant på tværs af de tre målinger. Eksempelvis er ca. halvdelen enige/meget enige i, at deres lærere tager sig tid til at hjælpe hver enkelt elev, imens under 20 % er uenige/ meget uenige heri på tværs af de tre dataindsamlinger.
TrivselsLUP-undersøgelserne har undersøgt elevernes undervisningspræferencer ud fra spørgsmål om deres oplevelse af, hvordan de lærer. Denne tilgang er inspireret af forskning, der finder, at et mismatch mellem elevernes oplevelse af, hvordan de lærer, og de undervisningsformer, de møder på en uddannelse, er afgørende for deltagelse og engagement. Med dette udgangspunkt når undersøgelserne frem til en række interessant fund.
På tværs af ungdomsuddannelserne viser analyserne, at faglig trivsel i høj grad hænger sammen med elevernes oplevelser af konkrete undervisningsformer – men at de former, der betyder mest, ændrer sig, efterhånden som
eleverne bevæger sig gennem uddannelsen.
På første år trives elever bedst, når de føler, at de lærer af klassisk skolastisk undervisning: læreroplæg, noter, afleveringer, individuelt arbejde og med digitale medier. Senere i uddannelsesforløbet bliver billedet mere differentieret, og forskellige elevgrupper responderer på forskellige undervisningsgreb. For nogle elever øger teoritunge forløb og faglige begreber den faglige trivsel; for andre gør koblingen til virkeligheden, praksisnære eksempler eller meningsfulde lektier den største forskel. På flere uddannelser spiller også oplevelsen af, at større opgaver bidrager til reel viden, en væsentlig rolle, mens betydningen af AI varierer fra at være en støtte til at være en kilde til usikkerhed. Der tegner sig dermed et tydeligt mønster: Faglig trivsel følger ikke én bestemt pædagogik, men afhænger af, om undervisningen opleves som meningsfuld, forståelig og relevant for elevernes faglige udvikling.
Resultaterne understreger behovet for didaktiske valg, der tager højde for både niveau, kontekst og elevgruppens måde at lære på – og at faglig trivsel kræver en sammensat palet af greb frem for én universel løsning. Samtidig er det vigtigt at påpege, at man ikke ud fra elevernes undervisningspræferencer kan konkludere, hvordan det er godt at undervise. Dette må altid være specificeret med reference til faglige formål og mål samt det konkrete indhold.
UDDANNELSESVALG OG FORVENTNINGER
Elevernes begrundelser for valg af deres ungdomsuddannelse (TrivselsLUP #1) og deres løbende forventninger til uddannelsen er med til at forklare variationer i faglig trivsel.
Oplever at lære af skolastisk, individul og digital læring
➞ faglig trivsel
Mængden af hhv. teoretisk, begrebslig og praktisk, øvelsesorienteret undervisning + AI og lektier
➞ faglig trivsel
Elever, der har valgt ud fra interesse eller identitet (“det matcher bare lige mig”), trives markant bedre fagligt end elever, der primært har truffet nytteværdivalg, hvor uddannelsen er midlet til et andet mål (fx arbejde eller en videregående uddannelse) fremfor målet i sig selv. Men forventninger fortsætter med at spille en rolle langt ind i uddannelsen. På første år ser vi, at elever, der forventer faglig udvikling, generelt er i højere faglig trivsel. I TrivselsLUP #2 er det –afhængig af ungdomsuddannelsestypen – elever, der forventer, at uddannelsen vil give personlig udvikling, problemløsningsevner, praktiske færdigheder og karrierelæring, der er i højest faglig trivsel. I TrivselsLUP #3 ser vi, at elevernes forventninger peger ud over ungdomsuddannelsen, og at de elever, der er i højest faglig trivsel, er de elever, der er spændte på, hvor uddannelsen fører hen.
Med TrivselsLUP-undersøgelserne er det lykkedes at skabe et systematisk, empirisk vidensgrundlag om trivsel, læringstilgange og undervisningsformer blandt elever på
Match-valg & forventninger om faglig udvikling
➞ faglig trivsel
Mængden af hhv. teoretisk, begrebslig og øvelsesorienteret undervisning + større skriftlige opgaver og medbestemmelse
➞ faglig trivsel
de danske ungdomsuddannelser – fra deres første møde med uddannelsen til afslutningen af forløbet. Ydermere har undersøgelserne tilbudt et sprog for faglig trivsel –som indtil nu har manglet i Danmark. Dette har hæmmet muligheden for at arbejde målrettet med området. Derfor anbefaler vi, at skoler udvikler og deler et fælles, nuanceret sprog, der både rummer positive og negative faglige følelser, hedoniske og eudaimoniske aspekter, og som gør det legitimt at tale om læringsmodstand, fordybelse, mening og faglig udvikling. Sproget skal normalisere, at frustration, tvivl og kompleksitet er en naturlig del af læring – men at de kan håndteres og ofte leder til indsigt og fremdrift. Et fælles sprog gør det muligt at identificere faglig mistrivsel, støtte elever i deres læringsprocesser og skabe realistiske forventninger til, hvordan det føles at lære noget nyt. Ved at tale åbent og systematisk om faglig glæde, udfordring, flow, forståelse, nysgerrighed og anstrengelse bliver faglig trivsel synlig, legitim og noget, elever og lærere kan arbejde med i fællesskab. ■
Uddannelsesspecifikke forventninger såsom praktiske færdigheder eller karrierelæring (stx)
➞ faglig trivsel
Spændt på hvor uddannelsen fører hen
➞ faglig trivsel
For tredje og sidste gang har RELEVANS talt med Simon Storm Nielsen og Ella Ellgaard Soneff om deres tid som gymnasieelever, nu hvor de snart afslutter 3. g. Læs det fulde interview fra 1. g på prx.dk/aargang23.
De to unge er enige om, at gymnasietiden har været endnu bedre, end de forventede. Simon fremhæver de mange gode og tætte venskaber, han har fået i løbet af de snart tre år, og Ella siger, at hun elsker at gå på gymnasiet, selvom det selvfølgelig indimellem har været hårdt. De er dog ved at være parate til at komme videre og tage en pause fra skolen. Simon kan mærke, at han efterhånden har gået i skole i mange år, og han glæder sig til at blive færdig med gymnasiet.
For både Ella og Simons vedkommende står der sabbatår på programmet, når studentereksamenen er i hus til sommer. De vil begge gerne arbejde og se noget af verden, inden de går i gang med en videregående uddannelse.
For Ellas vedkommende går overvejelserne på noget med økonomi eller jura, og så drømmer hun om at bo og arbejde nogle år i udlandet, mens hun er ung. Måske tager hun job som au pair et stykke tid for at opleve et andet land på den måde.
Simon håber, at et sabbatår vil bringe afklaring om, hvad han skal kaste sig over uddannelsesmæssigt, for der er mange muligheder og meget, som han synes kunne være interessant.
Om ti år regner de begge med at have taget en uddannelse og have et job, hvor de arbejder med noget, der er det rigtige for dem.
Kunne du tænke dig en evighedskalender med smuk grafik af Giulia Ratti? Kalenderen kan du fx hænge op i klassen, så I sammen kan holde styr på vigtige datoer. Du kan selvfølgelig også bruge den til at pynte på væggen derhjemme.
Bestil din gratis kalender på prx.dk/kalender, så sender vi den til dig inden sommerferien.
3 OPLEVELSER UD af huset: Udstillinger på Fyn og Sjælland
Frederiksborgs gobeliner
På denne særudstilling får du et indblik i den spændende historie om tilblivelsen af Frederiksborgs gobeliner i starten af 1900-tallet – de storladne historiske motiver og kvinderne, der skabte dem. Se mere på prx.dk/frederiksborg
Døden i Cisternerne
I Seven Deaths iscenesætter Marina Abramović døden i syv ikoniske operaroller med sig selv og Willem Dafoe i hovedrollerne. Maria Callas lægger stemme til den filmiske operainstallation. Læs om udstillingen på prx.dk/cisterne
Kerteminde og strandkunsten
Udstillingen En dag på stranden på Johannes Larsen Museet fokuserer på stranden som motiv i dansk kunst gennem næste et århundrede. Du kan opleve værker af nogle af vores største kunstnere og se udviklingen i strandens betydning i kunsten. Se mere om udstillingen på prx.dk/stranden
Den populære historieserie har fået endnu en titel til samlingen – og flere nye på vej. På sporet af nazismen inviterer til refleksion og kritisk dialog i undervisningen: Hvad kan historien lære os om faresignaler, vi bør være opmærksomme på i vores egen tid?
På sporet af historien er en pædagogisk gennemtænkt og anvendelsesorienteret serie, og alle bøgerne er lige til at gå til: De er bygget op som let tilgængelige undervisningsforløb, hvor hvert kapitel indeholder materiale til ét undervisningsmodul med tekst og kilder.
I starten af kapitlerne er der forslag til, hvordan eleverne kan forberede sig hjemmefra. Til slut præsenteres en rig variation af opgaver og idéer til, hvordan man kan arbejde videre med alle kapitlerne, herunder forslag til forløbsplaner.
Dyk ned i alle seriens titler på prx.dk/sporet
menneskeligt ansigt i Tjekkoslovakiet i 1968? Hvad var fodnotepolitikken i dansk udenrigspolitik i 1980’erne? Og ikke mindst hvordan hænger afslutningen på Den kolde krig og Berlinmurens fald i 1991 sammen med Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022?
Dyk ned i de forskellige faser af Den kolde krig Europa i 10 velskrevne kapitler, der har fokus på konflikten i Europa i perioden 1945-1991. Bogen er lige til at gå til: Samlet udgør den et let tilgængeligt undervisningsforløb, og hvert kapitel indeholder materiale til ét undervisningsmodul med tekst og kilder. I begyndelsen af hvert kapitel er der forslag til, hvordan eleverne kan forberede sig hjemmefra. I et afsnit for sig er det muligt for eleverne at arbejde med eksamensforberedelse, hvor de afprøver forskellige roller forbindelse med en eksamen.
Til slut præsenteres
Serien Viden om består af en række grundbøger, der tager udgangspunkt i fagets kernestof og faglige mål og giver eleverne en grundlæggende indføring i fagets metoder og teorier.
Kernestoffet suppleres af ordforklaringer, læsefokusspørgsmål og opsummering af centrale begreber i hvert kapitel.
Bøgerne integrerer solid samfundsfaglig teori med eksempler, som gør stoffet lettilgængeligt og spændende for eleverne.
Læs mere og bestil bøgerne på prx.dk/viden-om
Interviewet med Jakob EngelSchmidt er foretaget før, der blev udskrevet folketingsvalg den 26. februar 2026.
”Vi vil blive et åndsrigere samfund af folk med lyst til at læse”
Med den nye litteraturhandlingsplan kommer der momsfritagelse på bøger og mere fokus på papirbøger ude på skolerne. Jakob Engel-Schmidt (M) svarer her på, hvad det betyder for læselysten i gymnasiet.
TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: MARIE HALD
HVORDAN SER DU PÅ UDVIKLINGEN
I LITTERATURENS ROLLE BLANDT DE UNGE?
Desværre oplever vi, at læseglæden falder blandt unge mennesker. Undersøgelser viser, at især børn og unge fra 5. til 8. klasse udviser et markant fald. I de mindre klasser svarer mange, at de nyder at læse, men når de kommer op i udskolingen, er det kun lige under halvdelen. Helt generelt er der på ti år blevet færre 12-19-årige, der har lyst til at læse skønlitteratur.
HVAD SKYLDES DEN FALDENDE LÆSELYST?
Det skyldes flere ting, herunder et digitalt forbrug, hvor man er vant til fire sekunders videoopslag med tre linjer tekst. Der har også – startende for mange år siden under Fogh- og Thorning-regeringerne – været for meget fokus på læsning som en nærmest olympisk disciplin, hvor børn skulle være i stand til at læse hurtigt, sikkert og fejlfrit. Det har ført til en total mangel på dét at dykke ned i en bog, danne billeder for sit indre blik og lade sig suge ind i en fortælling, så man ikke kan undgå at læse hele bogen i et snuptag. Det er det, vi forsøger at lave om.
HVORFOR ER DET VIGTIGT AT FÅ LITTERATURARVEN UD I GYMNASIET?
Læsning i gymnasiet er vigtigt, fordi det trækker på flere former for formativ dannelse, som man opnår ved at stifte bekendtskab med litteraturens mange udtryksformer og de store klassikere i den litterære historie. Jeg oplevede selv i min gymnasietid at have en meget engageret dansklærer, der introducerede os for alt fra Shakespeare til Rifbjerg og forfattere fra det moderne gennembrud op til
mere politisk litteratur. Det viste os, hvordan forskellige udtryksformer i bøger opstår, når verden forandrer sig. Hvis man ikke har tilegnet sig en bred viden om, hvordan litteraturen er med til at forme vores samfund og samtale, er det svært at kalde sig student.
HVAD ER DIN ROLLE SOM
KULTURMINISTER I AT FÅ UNGE TIL AT LÆSE MERE LITTERATUR?
Det er at håbe på, at folk får øje på læselysten og litteraturens position i samfundet. Til det har vi taget en række værktøjer i brug. Det største er at fjerne momsen på bøger. Det kan ikke være rigtigt, at litteratur er så ufordelagtigt prissat i forhold til et abonnement på Netflix. Vi gør litteraturen mere konkurrencedygtig og tilgængelig ved at fjerne momsen. Vi investerer også massivt i folkeskolerne, som får flere nye klassesæt samt flere nye bøger og klassikere ind i bibliotekerne. Vi støtter desuden tegneserier og illustreret litteratur, da det komplekse litteraturlandskab også skal give et mangfoldigt tilbud til dem, der har sværere ved at læse ren tekst. Tegneserier er især for mange drenge vejen ind i litteraturen. Vi har også taget beslutning om at få telefoner ud af folkeskolen, så der bliver ro til det faglige. Alt sammen strukturelle greb, som skal vende udviklingen. Der er sket alt for lidt på det område de sidste 20 år, og jeg er stolt af at være den minister, der gør noget ved det.
HVAD HAR KLASSESÆT
TIL FOLKESKOLER OG
SKOLEBIBLIOTEKER AT GØRE MED
LÆSELYST I GYMNASIET?
Når der er så stort fokus på læseforholdene i folkeskolen, er det fordi, man sjældent går i gymnasiet, uden at have gået i folkeskolen.
Man starter ikke med at læse i gymnasiet, hvis ikke man har lært det i folkeskolen. Hvis glæden ved litteratur grundlægges tidligt, føres den videre i gymnasiet, hvor den udover at sikre almen dannelse også gør de unge klar til videregående uddannelse.
KAN MAN IKKE GODT FORSTÅ, HVIS DE UNGE FINDER BØGER OG KLASSISK LITTERATUR LIDT GAMMELDAGS?
Nej, for litteraturen er den praktiske anvendelse af det ret formidable sprog, som dansk er. Hvis ikke vi bruger sproget, dør det langsomt. Hvis ikke man kan koncentrere sig om at læse litteratur, lade tankerne flyve og danne indre billeder, er vi en nation af åndsfattige individer. Litteraturen er vores kollektive hukommelse gennem tiderne, som giver os indsigt og udsyn på verden.
VIL MOMSFRITAGELSE FÅ DE UNGE TIL AT LÆSE FLERE BØGER?
I første omgang giver det dem, der i forvejen læser meget, mulighed for at læse mere. Men det vil også gøre litteraturen tilgængelig for grupper, for hvem det i dag er for dyrt. Dengang jeg selv studerede på Handelshøjskolen, brugte jeg mange penge på bøger. Når vi fjerner bogmomsen, vil det give konkrete besparelser, når man går på en videregående uddannelse. Vi afsætter 340 millioner til at fjerne momsen, og sammen med de mange millioner til nye bøger til skolerne, kan det have en helt konkret effekt på læseadfærden. Vi vil blive et åndsrigere samfund af folk med lyst til at læse. Det har vi brug for i de kommende generationer: mennesker med en bred og dyb horisont, når det kommer til verden omkring os. ■
Du kan få gratis adgang til alle de gode grund- og temabøger, undervisningsforløb og træningsmoduler i tre måneder. Det giver dig mulighed for at prøve materialerne af med dine elever – helt uforpligtende og i dit eget tempo
Start din gratis prøveperiode på prx.dk/proveperiode
Vi har fagpakker til 43 fag: afsætning, AP – latin og almen, AP – latin, astronomi, billedkunst, biologi, bioteknologi, dansk, design og arkitektur, dramatik, engelsk, erhvervscase, erhvervsjura, erhvervsøkonomi, filosofi, finansiering, fysik, historie, idéhistorie, idræt, informatik, innovation, international økonomi, kemi, kommunikation og it, KS, latin, markedskommunikation, matematik, musik, naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb, NF, organisation, psykologi, religion, retorik, samfundsfag, spansk, teknologi, tysk, virksomhedsøkonomi, økonomisk grundforløb Læs mere om fagpakkerne og se indholdet på fagpakker.dk