Page 1

1. Arbejdsmiljø på klinikken af Erling Østergaard og Bo Bentsen 2. Cariesbehandling af Jette Nedergaard Jørgensen og Helle Hornhaver

Grundforløb 4. udgave

Grundforløb

Tandklinikassistent – Grundforløb består af følgende ni kapitler:

Tandklinikassistent

Tandklinikassistent – Grundforløb er skræddersyet til uddannelsen til tandklinikassistent. Bogen består af ni kapitler. Bagerst i bogen findes en ordliste med fagudtryk og ”vanskelige” ord i alfabetisk rækkefølge. Der findes også en litteraturliste med supplerende litteratur, som er opdelt efter emne.

Tandklinikassistent

3. Ergonomi på klinikken af Lea Sørensen 4. Mundhulen af Jan Hejle 5. Parodontologi af Connie Lutzke og Eva Gisselbæk 6. Mikrobiologi og praktisk klinisk hygiejne af Lillian Hansen og Erling Østergaard 7. Radiologisk assistance af Bo Danielsen 8. Sundhedsfremme og forebyggelse af Hanne Hvid 9. Kost og oral sundhed af Mette Møller

4. udgave

ISBN 978-87-7082-557-3

9 788770 825573

praxis.dk

varenr. 61004-1

Grundforløb_omslag_8.8.2017-OK.indd 1

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

08-08-2017 11:47:48


Tandklinikassistent Grundforløb

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 1

08-08-2017 11:21:27


Tandklinikassistent – Grundforløb 4. udgave, 1. oplag 2017 © Praxis – Erhvervsskolernes Forlag 2017 Forlagsredaktør: Christina Mørkholm, cm@praxis.dk Omslag: Pihl Grafisk Design Omslagsfotos: Thomas Knoop Fotos side 43-64 og 245: Thomas Knoop Grafisk tilrettelæggelse: Pihl Grafisk Design Dtp: Pihl Grafisk Design Tryk: PNB Print ISBN: 978-87-7082-557-3 Bestillingsnummer: 61004-1 Bogen er sat med Palatino Bogen er trykt på 115 g Silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk www.praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 2

08-08-2017 11:21:27


Fagets forord Det er med stor fornøjelse, at Tandlægeforeningen og PRAXIS – Erhvervs­skolernes Forlag præsenterer denne udgivelse, som er specielt målrettet grundforløbet for tandklinikassistenter. For at sikre uddannelsens grundlag er det meget vigtigt, at undervisningsmaterialerne hertil giver netop den generelle, fagligt korrekte og kvalitetsprægede viden, som styrker elevernes målsætning om at blive kompetente tandklinikassistenter. Dette er her sikret ved, at udgivelsen: ÑÑ Nøje følger de målpinde, der er udstukket i bekendtgørelsen. ÑÑ Nøje er fulgt og godkendt af et læremiddeludvalg, der er nedsat netop med dette til formål. ÑÑ Er udarbejdet af dygtige fagfolk. ÑÑ Opdateres løbende. ÑÑ Er gennemillustreret med fagligt relevante illustrationer. ÑÑ Er bygget op på en pædagogisk og tilgængelig måde. ÑÑ Er udstyret med en ordliste og henvisninger til supplerende litteratur til emnerne i udgivelsen. ÑÑ Tilgodeser flere former for indlæring: Udgivelsen er suppleret med e-læringsprogrammet Tandmorfologi.

Følgende institutioner har deltaget i læremiddeludvalgsarbejdet på vegne af de skoler, der udbyder uddannelsen, og har dermed bidraget til udformningen af udgivelsen i samarbejde med Tandlægeforeningen og PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag: Dental College Aalborg, EUC Syd, Hansenberg, Herningsholm Erhvervsskole, Tandklinikassistentuddannelsen, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København samt Syddansk Erhvervsskole, Odense. Tandlægeforeningen opfordrer alle på tandklinikassistentuddannelsen til at anvende dette undervisningsmateriale på grundforløbet. Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen August 2017 3

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 3

08-08-2017 11:21:27


Redaktionelt forord Tandklinikassistent – Grundforløb 4. udgave er revideret jf. den nyeste bekendtgørelse. Kapitlerne Kost og sundhed samt Tandplejen i samfundet er således udgået. Til gengæld har vi tilføjet to helt nye kapitler: Sundhedsfremme og forebyggelse samt Kost og oral sundhed. Kapitlerne Arbejdsmiljø, Cariesbehandling, Firhændig tandbehandling og Radiologisk assistance er alle omfattende reviderede.

Tandmorfologi Det faglige indhold omkring tandmorfologi tilgodeses ved e-lærings­ programmet: Tandmorfologi. Tandmorfologi – sådan kommer du i gang 1. Gå ind på www.prologio.com, indtast din e-mail og tryk på ”Tilmeld”. 2. Du får nu tilsendt en e-mail med et link, hvor du skal registrere dig. 3. Et nyt vindue åbner. Her skal du klikke på ikonet for din profil i øverste højre hjørne. 4. Vælg menupunktet Voucher. 5. Indløs den voucher/kode, du har fået med bogen og få adgang til kurset. (Eksempel på voucher/kode: H9UN22QLl). Koden er indsat på indersidens af bogens omslag.

4

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 4

08-08-2017 11:21:27


Før du går i gang med Tandklinikassistent – Grundforløb Tandklinikassistent – Grundforløb er skrevet til dig, som starter på grundforløbet på tandklinikassistentuddannelsen. Bogens opbygning Bogen kan enten bruges som undervisningsbog, hvor du arbejder med ét kapitel ad gangen, eller som opslagsbog, når du har brug for hurtigt at finde svar på et bestemt spørgsmål. Når du er færdiguddannet tandklinikassistent, vil bogen kunne bruges som opslagsværk. Fagudtryk Alle fag har sine fagudtryk, som det er nødvendigt at kende. Tandklinik­ assistentfaget er ingen undtagelse. Igennem hele bogen er de vigtige fagord skrevet med grøn skrift. Det er de ord, der forklares i Ordliste. Principperne for markering af ord er således: Første gang et fagudtryk bruges i et kapitel, er det markeret med grønt. Stikord Sidst i bogen findes en oversigt over stikord. Ved hjælp af den kan du hurtigt finde frem til de oplysninger, du søger.

Kapitlernes opbygning Kapiteloverblik Alle kapitler begynder med en kort beskrivelse af indholdet, så du hurtigt kan få overblik over, hvad det enkelte kapitel handler om. Før du går i gang Hvert kapitel bliver indledt med nogle spørgsmål, der kan være med til at aktivere din viden om et bestemt emne. Prøv at besvare spørgsmålene, før du går i gang med et kapitel. Det vil gøre det lettere for dig at forstå indholdet, fordi du så har en forestilling om, hvad du skal i gang med, inden du læser kapitlet.

5

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 5

08-08-2017 11:21:27


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Opgaver På sidste side i hvert kapitel er der forslag til case- og gruppeopgaver. Bokse Der er fem forskellige slags bokse i bogen: Fakta-bokse  Sætter fokus på de centrale elementer i teksten. Sådan gør du-bokse  Her får du eksempler på fremgangsmåder til forskellige behandlinger eller teknikker. Det kan enten være i form af en billedserie eller en skriftlig instruktion. Eksempel-bokse  Underbygger indholdet på den aktuelle side med eksempler, der skal gøre det lettere at forstå teksten. Arbejdsmiljø-bokse  Minder dig løbende om, hvor vigtigt det er, at du på arbejdspladsen passer godt på både dit eget og andres helbred. Husk det nu. Info-bokse  Indeholder information, som supplerer teksten på siden. webBog Tandklinikassistent – Grundforløb kan også fås som webBog. Det vil sige en elektronisk, interaktiv onlineversion af den trykte bog. Som udgangspunkt er indholdet i webBogen og i den trykte bog det samme. webBogen indeholder dog desuden funktioner som aktive links, søgefunktion med fritekstsøgning, genvejsfunktioner til bl.a. illustrationer, film og skemaer samt mulighed for oplæsning. God fornøjelse Vi håber, du får glæde af bogen både i det daglige og i dit arbejde fremover.

6

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 6

08-08-2017 11:21:27


Indhold 1. Arbejdsmiljø på klinikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

1. Regler for kemiske stoffer og blandinger. . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Faremærkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hvordan virker den nye lovgivning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Dentalmaterialer, medicin og kosmetik. . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Små emballager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Sikkerhedsdatablad fra leverandøren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Arbejdspladsbrugsanvisning (APB). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Unge mellem 15 og 18 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Farligt erhvervsarbejde under graviditet. . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

2. Generelle forhold omkring arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Stikkende og skærende instrumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Personlige værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Handsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Beskyttelsesbriller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Mundbind. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Høreværn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 3. Arbejde i kliniklokalet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Desinfektions- og rengøringsmidler på klinikken . . . . . . . . . . 34 Isoleringsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Rodfyldningsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Plastmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Lyslamper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Arbejde med sølvamalgam. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Aftryksmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Medicin på klinikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Nikkel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Laser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Lattergasudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Røntgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 4. Arbejde i sterilisationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Sikkerhed ved instrumentrengøring og desinfektion i opvaskemaskine. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Instrumentdesinfektion ved kogning i mikrobølgeovn. . . . . . 47 Instrumentdesinfektion – kemisk desinfektion . . . . . . . . . . . . 47 5. Affaldshåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Klinisk risikoaffald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Kemikalieaffald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Dagrenovation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Plan for affaldshåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 7

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 7

08-08-2017 11:21:27


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

2. Cariesbehandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 1. Caries. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Hvad er tandsygdommen caries?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Hvordan stilles diagnosen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Hvilke symptomer kan patienten have? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Hvordan kan caries behandles? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Kavitetstyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 2. Permanente fyldningsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Komposit plast. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Glasionomer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kompomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Sølvamalgam. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 3. Arbejdsgang ved fremstilling af permanente fyldninger . . . . . . 89 Generel arbejdsgang ved fremstilling af en permanent fyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Arbejdsgang for fyldninger i komposit plast. . . . . . . . . . . . . . . 99 Arbejdsgang for fyldninger i sølvamalgam. . . . . . . . . . . . . . . 110 4. Provisoriske (midlertidige) fyldningsmaterialer . . . . . . . . . . . 112 Trinvis ekskavering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Zinkilteeugenolcement. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Glasionomer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Andre provisoriske materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

3. Ergonomi på klinikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

1. Ergonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Ergonomi – arbejdsmiljø, hjælpemidler og forebyggelse. . . . 120 Hvorfor er ergonomi vigtig?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Psyken og ergonomien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Kroppen og ergonomien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Dit personlige ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Hvordan arbejder du bedst ergonomisk?. . . . . . . . . . . . . . . . . 132

2. Firhændig tandbehandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Hvad er firhændigt arbejde?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Hvad er firhændigt arbejde IKKE?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Argumenter for at arbejde firhændigt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Forudsætninger for succes. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Firhændigt arbejde trin for trin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

4. Mundhulen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 1. Ydre mundhule. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Mundhulens tapet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Tandens ophæng – parondontium. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Tandens opbygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Tandkød. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 8

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 8

08-08-2017 11:21:27


Indhold

2. Indre mundhule. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Tungen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Ganen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Ganen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Mundbunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183

3. Hvor fører mundhulen hen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Svælget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185

5. Parodontologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 1. De parodontale væv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Parodontium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Tandkødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Rodhinde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Kæbeknoglen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Rodcement. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Tværsnit af tand og parodontiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 2. Årsager til sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Den konstante mundflora. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Plak. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Tandsten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 3. Sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Gingivitis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 Parodontitis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 4. Undersøgelse og behandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Undersøgelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Eksempler på relevante instrumenter og materialer ved undersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Behandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Eksempel på relevant instrument til maskinel tandrensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Eksempel på relevanter instrumenter til manuel tandrensning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Valg af pudsepasta. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 Tandpastas indhold af slibemiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209

6. Mikrobiologi og praktisk klinisk hygiejne. . . . . . . . . 212 1. Mikrobiologi og klinikhygiejne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 Mikroorganismer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 Hvor findes mikroorganismer?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 Mikroorganismernes patogenitet og virulens. . . . . . . . . . . . . 216 Inddeling af mikroorganismer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 Menneskets mikroflora. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 Immunforsvar og smitte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Smittemåder og forebyggelse af smitte. . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 Resistens. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230 9

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 9

08-08-2017 11:21:27


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Vaccination. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .232 Allergi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 Infektionssygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 2. Klinisk hygiejne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Forebyggelse af smitte på klinikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Hygiejnisk arbejdsteknik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 Hænder og håndhygiejne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Beklædning og personlige værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 Rengøring og desinfektion af lokaler og udstyr . . . . . . . . . . . 249 Sterilisation af instrumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268 Tørsterilisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 Behandling af stik- og snituheld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275 Arbejdsprocedure ved patientbehandling. . . . . . . . . . . . . . . . 277

7. Radiologisk assistance. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280 1. Anvendelse af røntgen på en tandklinik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 Røntgenapparat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 Digital radiologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 Røntgenstrålernes egenskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286

2. Klargøring til røntgenoptagelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289

3. Strålebeskyttelse af patienter ved intraorale røntgenoptagelser . 290

4. Efterbehandling af eksponerede billedreceptorer . . . . . . . . . . 292 Regler for journalisering af røntgenoptagelser. . . . . . . . . . . . 293

5. Konstanskontrol i forbindelse med digital radiologi . . . . . . . . 294 Konstanskontrol i praksis på klinikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 Konstanskontrol for artefakter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 Dokumentation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298

6. Strålebeskyttelse af personalet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298

8. Sundhedsfremme og forebyggelse. . . . . . . . . . . . . . 302

1. Sundhedsfremme og forebyggelse på tandklinikken . . . . . . . . 304 Hvad er forebyggelse?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 Sundhedsfremme og det brede sundhedsbegreb . . . . . . . . . . 311 Fornuft og mening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 At arbejde forebyggende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315 At arbejde sundhedsfremmende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 Behandling, forebyggelse og sundhedsfremme . . . . . . . . . . . 321

2. Sundhed og sygdom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324 Sundhed til forhandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 Krop og sjæl i sundhedsfremme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328

3. Sundhedspædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 Kommunikation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332 Metoder og strategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337 Anerkendelse på klinikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340 10

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 10

08-08-2017 11:21:27


Indhold

9. Kost og oral sundhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348 1. Madens funktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349 Munden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 2. Kost og caries. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352 Kulhydrat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352

3. Kost og erosioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 360

4. Kostvejledning til patienten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 De officielle kostråd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 Kostanamnese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 366 Vurdering af kostanamnese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 368

Ordliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371 Litteraturliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 378

Arbejdsmiljø på klinikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 378

Praktisk klinisk hygiejne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380

Radiologisk assistance. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381

Kost og oral sundhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381

Stikord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383

11

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 11

08-08-2017 11:21:27


1 Arbejdsmiljø på klinikken

Kapitlets opbygning 1. Regler for kemiske stoffer og blandinger 2. Generelle forhold omkring arbejdsmiljø 3. Arbejde i kliniklokalet 4. Arbejde i sterilisationen 5. Affaldshåndtering

Af Erling Østergaard – ekstern lektor, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet og Bo Bentsen – virksomhedsansvarlig tandlæge, ph.d., Tandlægerne Andersen og Bentsen I/S, Ålborg

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 13

08-08-2017 11:21:27


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Arbejdsmiljø på klinikken På en tandlægeklinik er der mange arbejdsopgaver, som på lang sigt kan være skadende for sundheden, såfremt man ikke tager passende forholdsregler. Derfor skal arbejdet være tilrettelagt på en sådan måde, at alle patienter trygt kan behandles, uanset deres sygdomsforhold. Hele tandplejeteamet skal kunne føle sig sikre på, at deres arbejdsprocedure beskytter dem. Både imod smitte fra patienterne og for uheld under arbejdet med fx materialer, der på lang sigt kan være skadelige for deres helbred. Arbejdsmiljøet er en meget vigtig faktor for det enkelte menneskes sundhed og trivsel.

 Hvad ved du allerede om arbejdsmiljø på en tandklinik?

Inden du læser kapitlet skal du overveje, hvad du allerede ved om emnet. Hvordan vil du, med dine egne ord, definere begrebet ”arbejdsmiljø på klinikken”? »» Opgaven skal løses som 10 minutters tænkeskrivning. »» Prøv at få så mange elementer med i dit svar som muligt.

Toilet

Kontor

Teknik

Arkiv/ garderobe

Vaskeri Reception

Klinik

Sterilisation

Figur 1. Tegningen viser de lokaler, som typisk vil være på en tandklinik. Den kan evt. bruges som inspiration.

14

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 14

08-08-2017 11:21:27


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

Kapitlets opbygning Dette kapitel gennemgår en række af de arbejdssituationer, hvor man skal tænke på sin egen sundhed. Som det vil fremgå, kan man komme langt ved at tænke sig om og forstå, hvad man arbejder med. Kapitlet tager udgangspunkt i specifikke arbejdsmiljømæs­ sige forhold på tandlægeklinikken og er et redskab til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på klinikken. Kapitlet består af fem hovedafsnit: 1. Regler for kemiske stoffer og blandinger Afsnittet beskriver de dele af kemikalielovgivningen, der er rele­ vant for arbejdet med diverse stoffer og blandinger på klinikken. 2. Generelle forholdsregler omkring arbejdsmiljø Afsnittet beskriver, hvordan man generelt kan sikre sig selv og sin adfærd på klinikken, fx i omgangen med stikkende instrumenter og ved hjælp af personlige værnemidler som handsker, beskyttelses­ briller, mundbind og høreværn. 3. Arbejde i kliniklokalet Dette afsnit tager udgangspunkt i de forholdsregler, man skal tage i kliniklokalet, når man arbejder med sølvamalgam, kviksølv, plastog rodfyldningsmaterialer, desinfektions- og rengøringsmidler, aftryksmaterialer og lattergas. 4. Arbejde i sterilisationen Afsnittet beskriver, hvorledes man sikrer sig ved rengøring og des­ infektion af instrumenter. 5. Affaldshåndtering Dette afsnit omhandler håndteringen af klinisk risikoaffald, kemi­ kalieaffald og dagrenovation. Samlet set gælder det, at tandlægen (arbejdsgiveren) altid har ansvaret for klinikken (arbejdspladsen) og dens ansatte. Arbejds­ giveren kan straffes for grove overtrædelser af arbejdsmiljølovens regler. Det er dog værd at bemærke, at loven også åbner mulighed for, at ansatte kan idømmes bødestraf for overtrædelse af de helt elementære sikkerhedsregler.

15

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 15

08-08-2017 11:21:27


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

1. R  egler for kemiske stoffer og blandinger På en tandlægeklinik kommer du til at arbejde med forskellige ke­ miske stoffer og blandinger. I det følgende kan du læse mere om, hvilke regler der gælder på området i forholdet til arbejdsmiljøet. Alle stoffer og blandinger med egenskaber, der kan være farlige for brugeren, skal forsynes med en etiket, der i en kort form advarer brugeren mod de risici, der kan være forbundet med brugen af pro­ duktet. 1.juni 2015 blev der indført et nyt faremærkningssystem for farlige stoffer og blandinger (CLP). CLP står for Classification, Labelling and Packaging og er EU’s mærkningssystem for kemiske stoffer og blandinger. Fra 1. juni 2015 har alle farlige stoffer og blandinger skullet have de nye mærkninger. Der har dog været en overgangs­ ordning frem til 1. juni 2017, hvor det har været lovligt at sælge produkter med den gamle mærkning. Det betyder, at der fortsat kan være materialer på klinikken med den gamle mærkning. Det er derfor nødvendigt at have kendskab til begge mærkningssystemer.

Faremærkning Her kan du sammenligne kravene til faremærkning i lovgivningen frem til 2015 og den nye gældende CLP lovgivning. Hidtil gældende lovgivning

Ny CLP lovgivning

Handelsnavn

Handelsnavn

Farlige indholdsstoffer

Farlige indholdstoffer

Faresymbol (med tekst)

Farepiktogrammer (uden tekst) Signalord

Risikoangivelser (R-sætninger)

Faresætninger (H-sætninger)

Sikkerhedsangivelser (S-sætninger)

Sikkerhedsangivelser (P-sætninger)

Navn, adresse, mv. på leverandør

Navn, adresse, mv. på leverandør

Figur 2. Sammenligning af kravene til faremærkning.

16

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 16

08-08-2017 11:21:27


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

Indholdsstoffer

Handelsnavn

Signalord Fare­­ sætning

Forårsager hudirritation. Forårsager alvorlig øjenska­ de. Meget giftig for vandlevende organismer. Undgå udledning til miljøet.

Sikkerheds­ sætning

Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/øjenbeskyttel­ se/ansigt VED KONTAKT ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let.

Farepiktogram

Fortsæt skylning.

Figur 3. Eksempel på ny fareetiket på klorin.

Ovenstående oplysninger skal være på dansk, og de skal adskille sig klart fra andre oplysninger på emballagen, fx ved indramning. I det følgende bliver de enkelte punkter i skemaet ovenover gen­ nemgået, og kravene i de to lovgivninger bliver sammenlignet. Handelsnavn Materialet skal stadig være forsynet med et handelsnavn. Farlige indholdsstoffer Kravet vedrørende angivelse af farlige indholdsstoffer er ens i beg­ ge lovgivninger: Her skal anføres navn(e) på de indholdsstoffer, som måtte være farlige ud fra de kriterier, der er fastlagt i lovgiv­ ningen. Hvis materialet fx består af en blanding af fem forskellige kemiske stoffer, er der måske kun to, som er farlige. I den situation skal fabrikanten anføre navnene på de to stoffer, men ikke nødven­ digvis de øvrige stoffers navne. Faresymboler De hidtil kendte orange faresymboler bliver afløst af nye farepikto­ grammer. Piktogrammerne er drejet, så de står på spidsen og de er forsynet med en rød kant. Flere symboler går igen i de to lovgiv­ ninger, men der er dog kommet nye til – se oversigten næste side, figur 4.

17

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 17

08-08-2017 11:21:28


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Meget giftig og Giftig

Yderst og me­ get brandfarlig

Ætsende

Eksplosiv

Sundheds­ skadelig eller Lokalirriteren­ de

Miljøfarlig – farlig for vandmiljøet

Sundhedsfare

Brandnærende

Gasser under tryk

Figur 4. Faresymboler. Figuren viser sammenhængen mellem de nuværende symboler (orange) og de nye symboler (som står på spidsen).

ÑÑ Symbolerne ”meget giftig”, ”giftig” og ”sundhedsskadelig” er symboler, der giver oplysninger om materialets giftighed ved indtagelse eller ved indånding af dampe. Jo mindre dosis, der skal til for at give en skadevirkning, jo stærkere symbol skal materialet forsynes med. ÑÑ Symbolerne ”ætsende” og ”lokalirriterende” angiver, om materialet har skadelige egenskaber ved kontakt med hud eller slimhinde. ÑÑ Symbolet ”sundhedsfare” er et nyt symbol, der bruges til at advare mod materialer med langtidsskadende effekt, fx kræft­ risiko, skader på forplantningsevnen eller kromosomskader. Ud over disse symboler, der advarer mod personskadende effekt ved kontakt/indtagelse, findes en række symboler, der advarer mod brandfare, eksplosionsrisiko, brandnærende egenskaber, gasser under tryk og miljøskader.

18

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 18

08-08-2017 11:21:29


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

Signalord Endvidere, er der som noget nyt indført to signalord. De to nye ord er “fare” og “advarsel”. Signalordene skal anvendes sammen med farepiktogrammerne – se senere. Risikoangivelser/faresætninger/sikkerhedsangivelser I den nye lovgivning er betegnelsen risikosætninger (R-sætninger) ændret til faresætninger (H-sætninger). Betegnelsen sikkerheds­ sætninger forbliver uændrede. Blandt de mange advarselssætninger er der en del, som advarer mod produkternes langtidsskadende virkning. Disse sætninger er vigtige at holde øje med på etiketterne, da langtidsskader kan opstå selv ved små (men hyppige) påvirkninger. Nedenstående kan du se de vigtigste af disse sætninger. Ordlyden på de enkelte sætninger i de to lovgivninger er lidt forskellige. Nedenfor er valgt ordlyden af de nye H-sætninger.

 Eksempler på faresætninger, som giver oplysninger om et produkts langtidsskadende virkning H317

Kan forårsage allergisk hudreaktion

H334

Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding

H340

Kan forårsage genetiske skader

H341

Mistænkt for at forårsage genetiske defekter

H350

Kan fremkalde kræft

H351

Mistænkt for at fremkalde kræft

H360

Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn

H361

Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn

H362

Kan skade børn, der ammes

H372

Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

H373

Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

Figur 5. Eksempler på faresætninger.

19

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 19

08-08-2017 11:21:29


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Sikkerhedsangivelser På fareetiketten skal der stadig være nogle sikkerhedssætninger, som i standardiseret form beskriver, hvilke forholdsregler man skal iagttage, fx sætninger, der begynder med »Undgå ...« eller »Brug ...«. Sådanne sætninger kan give nyttige oplysninger om måden, et materiale skal behandles på. Leverandøroplysninger Endelig skal etiketten indeholde oplysninger om producentens/ importørens navn, adresse og telefonnummer. Adressen skal være på et firma inden for EU-området.

Hvordan virker den nye lovgivning? Producenten af et nyt produkt skal som det første foretage en risikovurdering. På basis af denne vurdering vælges (på basis af kriterier i lovgivningen) et eller flere farepiktogrammer. Risikovur­ deringen skal rette sig mod: 1. Produktets fysiske egenskaber som fx brandfare og eksplosi­ onsfare. 2. Produktets miljøfarer som fx skader på vandmiljøet og skader på ozonlaget. 3. Produktets sundhedsfarer i form af akutte farer (akut dødelig­ hed), ætsningsfarer, allergi, kræftfremkaldende risici, repro­ duktionsskadende risici samt andre alvorlige skadevirkninger. Produktets mærkning kan derfor komme til at bestå af farepik­ togrammer fra alle tre kategorier. Dertil knyttes så et antal fare­ sætninger, og – afhængig af, hvor godt den pågældende fare er dokumenteret – skriver man et af signalordene “fare” (god doku­ mentation) eller “advarsel” (mindre sikker dokumentation).

Dentalmaterialer, medicin og kosmetik Dentalmaterialer, dvs. de materialer, der anvendes direkte i be­ handlingen af patienter (fx plast, bondings, cementer m.v.) er undtaget fra lovgivningen om faremærkning. Det skyldes, at disse materialer hører ind under en anden lovgivning, nemlig loven om

20

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 20

08-08-2017 11:21:29


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

medicinsk udstyr. Selvom dentalmaterialerne ikke skal faremær­ kes, skal de forsynes med sikkerhedsdatablad. Medicin og kosmetik har ligeledes ”egen” lovgivning og er derfor også undtaget fra kravene om faremærkning. Medicin og kosmetik skal ikke forsynes med sikkerhedsdatablade.

1000 ml 900 ml 800 ml 700 ml 600 ml 500 ml 400 ml

Små emballager

300 ml

Undtaget fra ovenstående regel om mærkning af kemiske mate­ rialer er små emballager, hvilket vil sige emballager på under 125 milliliter. Her gælder lempeligere mærkningskrav. De skal dog an­ gives i sikkerhedsdatabladet (se næste afsnit).

100 ml

200 ml

Figur 6. Det røde felt markerer 125 ml i forhold til en liter (1000 ml).

Sikkerhedsdatablad fra leverandøren Ud over den faremærkning, der er beskrevet i det foregående af­ snit, skal leverandøren af farlige materialer til erhvervsmæssig brug udarbejde et sikkerhedsdatablad, der i 16 punkter beskriver, hvordan man på en forsvarlig måde kan håndtere et farligt mate­ riale på arbejdspladsen. Denne beskrivelse kaldes sikkerhedsdata­ bladet. Det skal sendes til arbejdspladsen sammen med leveringen af det farlige materiale. Husk, at dette sikkerhedsdatablad ikke må forveksles med den tekniske materialebrugsanvisning på mange sprog, som ofte ligger sammenfoldet i materialepakningen. Gennemgang af de vigtigste punkter i sikkerheds­databladet I punktet sammensætning skal producenten oplyse navne på de farlige stoffer, der indgår i produktet samt oplysning om cirka­koncentration og fareklassificering af de rene stoffer. I situationer med små emballager, hvor leverandøren kan undlade nogle oplysninger (se ovenfor), har man her muligheden for finde de manglende oplysninger. Under punkterne håndtering, eksponeringskontrol og person­ lige værnemidler gives der praktiske oplysninger om, hvordan materialet skal håndteres, herunder behov for handsker, beskyttel­ sesbriller osv.

21

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 21

08-08-2017 11:21:29


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Hvis der stilles særlige krav til lokalet, som fx behov for processug, skal dette også angives. Under punktet sundhedsfarlige egenskaber skal leverandøren oplyse, hvilke sundhedsrisici der er forbundet med anvendelse af produktet, fx ved indånding, ved hud- eller øjenkontakt og ved indtagelse. Endvidere skal det oplyses, hvilke langtidsskadelige egenskaber produktet kan have. Alle relevante oplysninger fra faglitteraturen skal angives. Dette oplysningskrav er stærkere end oplysningskravet på etiketterne. Læs derfor altid dette punkt i sik­ kerhedsdatabladet. Under førstehjælp skal det anføres, hvad man skal foretage sig, hvis man får materialet i øjnene, indånder store mængder dampe fra materialet eller drikker det. Under forholdsregler ved spild og bortskaffelse skal sikker­ hedsdatabladet beskrive, hvordan man kan opsamle spild, fx spildt kviksølv, og om man eventuelt skal beskytte sig med handsker eller andet værnemiddel under opsamlingen. Det skal endvidere angives, hvor og hvordan man kommer af med affald af materialet, fx overskud, kasserede emballager med indhold og opsamlet spild. Der er i Danmark faste regler for indsamling, sortering og afleve­ ring af kemikalieaffald og kemikalierester. Relevante dele af disse regler skal anføres i sikkerhedsdatabladet. Et eksempel på et sikkerhedsdatablad vises herunder: Figur 7. Eksempel på sikkerhedsdatablad for 70 % ethanol (sprit). Gengivelse fra kemikalieregistreringsdatabasen KIROS, Aarhus Universitet.

22

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 22

08-08-2017 11:21:32


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

Arbejdspladsbrugsanvisning (APB) Lovgivningen stiller krav om, at den enkelte arbejdsplads udar­ bejder en skriftlig beskrivelse af, hvordan materialerne anvendes netop her – en såkaldt arbejdspladsbrugsanvisning (APB). Det er arbejdsgiverens ansvar, at disse APB’er bliver udarbejdet. Med ud­ gangspunkt i leverandørens sikkerhedsdatablad skal nedenstående punkter beskrives:

 APB – arbejdspladsbrugsanvisningen – skal præcisere følgende punkter:

»» Anvendelsesområde. Især relevant for fx rengørings- og desinfektionsmidler. »» Forholdsregler ved omgang med materialet. Fremhæver, hvilke personlige værnemidler man har be­ sluttet at anvende i forbindelse med netop dette produkt. »» Førstehjælp. Angiver, hvor førstehjælpskassen befinder sig på arbejds­ pladsen; hvor øjenskylleflasken står, og hvem der skal tilkaldes ved uheld. »» Forholdsregler ved spild og bortskaffelse. Specielt fremhævelse af, hvilke aftaler arbejdspladsen har med hensyn til aflevering af affald.

APB-teksterne APB-teksterne kan skrives ind på blanketten fra leverandøren, hvis der er afsat plads til dem, eller man kan skrive oplysningerne på et ekstra ark papir. Arbejdspladsbrugsanvisningerne for netop de produkter, der anvendes på arbejdspladsen, samles i en mappe sammen med sikkerhedsdatabladene og skal opbevares et sted, der er let tilgængeligt for personalet.

23

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 23

08-08-2017 11:21:32


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Unge mellem 15 og 18 år Ved beskæftigelse af unge mellem 15 og 18 år, skal der tages sær­ ligt hensyn til de unges fysiske og psykiske udvikling, og der skal gives grundig oplæring og instruktion. På næste side beskrives dis­ se begrænsninger. Bemærk dog, at lærlinge, erhvervsuddannelseselever, værksteds­ skoleelever og andre, der er i gang med en uddannelse med en varighed på mindst 2 år, må anvende farlige materialer, hvis det er nødvendigt for uddannelsens gennemførelse.

 Særlige hensyn til unge mellem 15 og 18 år Unge under 18 år må ikke anvende:

»» Tekniske hjælpemidler eller arbejdsprocesser, der kan være farlige for dem. »» Stoffer og blandinger, som er forsynet med piktogrammer­ ne ”giftige”, ”sundhedsfare”, ”ætsende” eller ”eksplosi­ ve”. »» Stoffer og blandinger, som er forsynet med én eller flere faresætninger vedrørende langtidsskader (se tekstboks med disse sætninger) eller faresætninger vedrørende al­ vorlig brandfare. »» Organiske opløsningsmidler, der er optaget på Arbejdstil­ synets liste over organiske opløsningsmidler i koncentrati­ oner på over 1 %. »» Biologiske agenser i gruppe 3 og 4. Se bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø. »» Stoffer, materialer og processer som er omfattet af be­ kendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræft ved arbejde med stoffer og materialer.

24

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 24

08-08-2017 11:21:32


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

Farligt erhvervsarbejde under graviditet I lovgivningen er det bestemt, at der specielt i forbindelse med graviditet skal foretages en APV, specielt med henblik på at afgøre, om den gravide udsættes for påvirkninger, der kan indebære fare for graviditeten. Vurderingen kan få et af følgende resultater: ÑÑ Forholdene er i orden, der er ingen risiko for at arbejde videre under graviditeten. ÑÑ Forholdene er ikke i orden, men kan hurtigt ændres, så de bli­ ver forsvarlige (fx via installation af processug). ÑÑ Forholdene er ikke i orden og kan vanskeligt ændres. Der er imidlertid mulighed for at flytte den gravide til andet arbejde. ÑÑ Forholdene er ikke i orden og kan vanskeligt ændres. Ingen mulighed for omplacering. I denne situation giver dagpenge­ lovens § 33 mulighed for, at egen læge eller Arbejdsmedicinsk Klinik fraværsmelder den gravide under hele graviditeten.

2. G  enerelle forhold omkring arbejdsmiljø Dette afsnit beskriver nogle arbejdsopgaver med risiko for uheld og smittefarlige påvirkninger. Når der arbejdes med skarpe instru­ menter og kanyler, skal klinikken have en plan for, hvordan dette arbejde kan udføres med mindst mulig risiko for uheld. Den gene­ relle beskrivelse af smitteveje og hygiejniske foranstaltninger på klinikken findes i kapitlet Mikrobiologi og praktisk, klinisk hygiejne.

Stikkende og skærende instrumenter Mange stiklæsioner opstår, når man vil sætte beskyttelseshætten tilbage på en kanyle. For tubulesprøjter er der udviklet forskellige systemer til beskyttelse mod stik, bl.a. AIM-SAFE og ASH. Begge systemer kan autoklaveres og dermed bruges i en steril opdækning.

Figur 8. To systemer (ASH og AIM-SAFE) til beskyttelse mod stik fra tubulesprøjtekanyler.

25

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 25

08-08-2017 11:21:32


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

AIM-SAFE er et beskyttelsesskjold, fremstillet af gummi. Kanyle­ hylsteret stikkes først gennem skjoldet. Derefter åbnes hylsteret, og kanylen monteres. Efter brug kan kanylen igen anbringes i hyl­ stret uden risiko for stiklæsioner. Holderen fra ASH er en massiv stål-kegle. Kanylehylsteret står i keglen, mens sprøjten anvendes. Efter brug kan kanylen sættes på plads i hylsteret, uden den anden hånd skal anvendes til at holde på keglen. I stedet for de viste beskyttelsessystemer kan anvendes ”hånden på ryggen-metoden”: Kanylehylsteret ligger på bakken/i kassetten, og kanylen stikkes ind i hylsteret, mens venstre hånd holdes væk fra arbejdsområdet. Metoden er enkel og sikker. Brugte kanyler smides i en engangsbeholder til klinisk risikoaffald.

Figur 9. Eksempel på en godkendt engangsbeholder til opbevaring og bortkastelse af skarpe og spidse kanyler og instrumenter.

Figur 10. ”Hånden på ryggen-metoden”. Metoden kan anvendes, når kanylen på tubulesprøjten skal tilbage i beskyttelseshylsteret.

Kanyler fra engangssprøjter skal som hovedregel ikke skilles ad ef­ ter brug. Sprøjte og kanyle anbringes direkte i en engangsbeholder beregnet til klinisk risikoaffald. Eventuelt kan kanylen trækkes af i den griber, der normalt sidder i låget i affaldsbeholderen. For andre skærende engangsinstrumenter gælder ligeledes, at man straks efter brugen skal anbringe dem i engangsbeholder til klinisk risikoaffald. Det vil derfor være en god ide at have denne beholder placeret så tæt ved behandlingsstedet som muligt, således at tand­ 26

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 26

08-08-2017 11:21:32


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

lægen selv kan anbringe instrumenterne heri. På den måde bliver risikoen for stiklæsioner mindre, fordi der ikke skal flyttes rundt med de brugte engangsinstrumenter. Fyldte beholdere med klinisk risikoaffald lukkes og sendes til spe­ cialforbrænding gennem den kommunale indsamlingsordning. Behandling af stik- og snitsår Det beskadigede sted skylles og rengøres straks under rindende vand. Derefter tørres det beskadigede sted, og der pensles 2 gange med en 2,5 % jodspritopløsning eller hospitalssprit (70-90 %). Ved stik-/snitsår fra instrumenter brugt i behandlingen af mennesker bør den tilskadekomne sendes på skadestue/lægepraksis med hen­ blik på en vurdering af behovet for vaccination for stivkrampe og hepatitis B. Alle uheld med stikkende og skærende instrumenter skal meddeles til arbejdsgiveren/arbejdsmiljøudvalget, som skal foretage en registrering af alle skader og uheld på klinikken. Ved denne slags uheld, se kapitlet Mikrobiologi og praktisk klinisk hygiejne, side 211.

Figur 11. Alle uheld med stikkende og skærende instrumenter skal meddelse arbejdsgiver/ arbejdsmiljøudvalg.

Personlige værnemidler Reglerne er i dag således, at alle patienter skal kunne behandles på klinikken, uanset patienternes sygdomsforhold. Klinikken har ikke ret til at få oplysninger om en patients smittestatus. Arbejdsme­ toderne og hygiejnen skal derfor tilrettelægges således, at ingen – hverken tandklinikassistent, behandler eller patient – udsættes for unødig smitterisiko.

Handsker Hænderne udgør en stor risiko for smitteoverførsel. Ved patientbe­ handling og håndtering af brugte instrumenter, tandtekniske ar­ bejder osv., bliver hænderne forurenet med spyt og blod, som kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier og virus. Fra hænderne kan smitten føres videre ved berøring af genstande i lokalet, fx skriveredskaber og dørhåndtag samt ved berøring af egen mund, næse og øjne. I tilfælde af rifter på hænderne, kan bakterier og virus trænge ind i kroppen. En god hygiejne kombi­ neret med brug af handsker kan reducere dette problem. Handsker skal benyttes til alle behandlinger, hvor der er risiko for kontakt 27

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 27

08-08-2017 11:21:33


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

med blod eller spyt samt i situationer, hvor man selv har rifter på hænderne. Handsker skal ifølge hygiejnestandarden altid anvendes, når der er risiko for kontakt med blod eller sekret (fx spyt). Handsker skal beskytte både patienter og behandler mod smitte. Handskerne beskytter mod kontaktsmitte og indpodning i de rifter og sår, man ofte har på hænderne. Derimod hjælper de kun lidt, hvis man stik­ ker eller skærer sig på skarpe instrumenter. Handsker kan endvide­ re give beskyttelse mod de fleste kemiske materialer, der anvendes på klinikken. Handsker på klinikken kan være fremstillet af latex, nitril, eller vinyl. Til de fleste behandlinger kan usterile latex- eller nitrilhand­ sker anvendes, mens man til kirurgiske indgreb anvender sterile handsker. Handskerne skal have god pasform. Langvarig og hyppig brug af handsker kan udløse forskellige hudli­ delser. Den mest almindelige er irritativt eksem:

 Irritative reaktioner/irritativ eksem

Irritativt eksem kan opstå ved hyppig kontakt med handsker (alle typer), handskepudder, vand, sæbe og desinfektions­ midler og lignende. Den irritative eksem viser sig som rød­ me og hudforandringer. Den irritative hudreaktion forsvin­ der, når påvirkningen ophører. Det kan ofte være svært selv at afgøre, om man har en irri­ tativ reaktion eller en allergisk reaktion (se næste afsnit). En hudlæge kan som regel med tests afgøre, hvilken type hud­ reaktion der er tale om.

Latexhandsker En ulempe ved latexhandske-materialer er, at nogle personer kan udvikle hudallergi over for dette materiale. Det er derfor vigtigt at anvende latexhandsker af god kvalitet: Anskaf kun handsker, som har et lavt indhold af latexprotein og restkemikalier.

28

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 28

08-08-2017 11:21:33


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

Ved brug af latexhandsker er der risiko for to typer allergi: Straks-allergi og forsinket allergi.

 Straks-allergi/forsinket allergi

Straks-allergi udløses ved kontakt med proteiner i handske­ materialet. Proteinerne findes naturligt i handskematerialet, som er fremstillet på basis af saft fra gummitræet. Allergien viser sig som hævelser på hud og slimhinder, ofte i ansigtet. Denne type allergi er sjælden, men alvorlig, når den opstår. Forsinket allergi udløses af kemikalier i handskematerialet. Kemikalierne tilsættes under fremstillingsprocessen, og der er risiko for, at der forbliver rester i handskematerialet. Den forsinkede allergi viser sig som rødme og hudsprækker på de steder på hånden/håndleddet, hvor der er tættest kon­ takt med handskematerialet.

Risikoen for hudallergier forstærkes, hvis man anvender pudrede handsker. Det skyldes, at pudderet (majsstivelse) vil binde de al­ lergene stoffer (latexproteinerne og kemikalier) således, at disse stoffer spredes på huden og i luften sammen med pudderet. Det er derfor vigtigt altid at anvende pudderfri handsker.

 HUSK! Anvend pudderfri handsker

Anvend udelukkende pudderfri handsker. Risikoen for hudallergier forstærkes, hvis man anvender pudrede handsker

Vinylhandsker Vinylhandsker kan anvendes ved kortvarige undersøgelser/be­ handlinger, hvor der ikke stilles for store krav til pasform, og hvor den fysiske belastning af handsken ikke er for stor. Vinylhandsker har nemlig den ulempe, at de meget hurtigt bliver utætte ved brug.

29

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 29

08-08-2017 11:21:33


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Normalt udvikles ikke allergi over for vinylmaterialet, men viny­ lmaterialet indeholder blødgørere i form af phthalater, som man ved, har en hormonforstyrrende virkning, hvis det optages i krop­ pen. Nitrilhandsker Nitrilhandsker er den handsketype, der giver bedst beskyttelse mod klinikkens kemikalier. Den bør derfor foretrækkes, især i for­ bindelse med plastarbejde. Nitrilhandsker som engangshandsker anvendes mere og mere på klinikker og laboratorier og erstatter efterhånden helt latexhandsker. Den kan dog indeholde restkemi­ kalier ligesom latexhandsken og dermed være årsag til en allergisk reaktion.

Figur 12. Handsker til klinikbrug.

Handsker skal skiftes mellem hver patient samt ved beskadigelse under brug. Handsker skal i øvrigt kun bruges, når der er behov for det. Bedøm hver enkelt arbejdssituation. Engangshandsker som beskyttelse mod kemikalier Der er lavet undersøgelser over, hvor hurtigt kemiske stoffer og materialer kan trænge igennem forskellige typer handsker. Den tid, det tager for et kemisk stof at trænge gennem en handske, kal­ des for stoffets gennembrudstid. Gennembrudstiderne kan variere mellem få sekunder og flere timer, afhængig af hvilket kemikalie og hvilken handsketype det drejer sig om.

30

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 30

08-08-2017 11:21:34


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

Ved arbejde med kemikalier bør man tilrettelægge arbejdet, så man normalt ikke kommer i berøring med materialerne. Man anven­ der alligevel handsker, og hvis man ved et uheld får materialet på handsken, afbrydes arbejdet, og handskerne skiftes.

 Eksempel på gennembrudstider for kemikalier gennem handsketyper Vinylhandsker

Latexhandsker

Nitrilhandsker

Acetone

< 1 min

< 1 min

< 1 min

70 % ethanol

-

< 1 min

6-55 min.

70 % ethanol

-

3-4 min. (dobbelthandske)

> 1 time (dobbelthandske)

96 % ethanol

-

< 1 min

5-26 min.

96 % ethanol

-

3-4 min. (dobbelthandske)

55 min. (dobbelthandske)

Propanol

-

< 1 min.

8-55 min.

Methylmetacrylat, væske

-

-

< 20 sek.

Methylmetacrylat, blandet med pulver (tandteknisk materiale)

-

-

Ca. 6 min.

Figur 13. Tabellen viser eksempler på teoretiske gennembrudstider for forskellige kemikalier gennem forskellige handsketyper, herunder dobbelthandsker (dvs. to ens handsker oven på hinanden). Læs om plastmaterialers gennemtrængningstid ved engangshandsker side 39. Flere gennembrudstider kan ses på Århus Universitets hjemmeside (se litteraturhenvisningen).

Som det er fremgået, er det vigtigt at have en plan for brugen af handsker. Hver arbejdsplads bør udarbejde en handskeplan, der beskriver, hvilke typer handsker der skal anvendes til de forskellige arbejdsopgaver, der forekommer.

31

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 31

08-08-2017 11:21:34


Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

 HUSK! Creme beskytter IKKE imod kemikalier

Creme er med til at bevare huden hel. Den beskytter IKKE mod kemikalier. Creme bruges EFTER endt arbejde med handsker.

Beskyttelsesbriller Øjnene er under en tandbehandling udsat for luftbåren smitte i form af dråber af spyt og blod. Øjnene er endvidere udsatte for risi­ ko for læsioner fra partikler af borestøv, amalgam, tandsten, ”sand” fra sandblæser osv. Dette forebygges med beskyttelsesbriller, som altid skal bæres i forbindelse med patientbehandlinger. Beskyt­ telsesbrillerne kan være almindelige briller med eller uden styrke, eller det kan være beskyttelsesbriller med sideklapper.

Figur 14. Beskyttelsesbriller skal helst være forsynet med sideklapper. Et ansigtsvisir kan erstatte beskyttelsesbrille og mundbind.

Beskyttelsesbriller/visir kan også benyttes af personer, som anven­ der kontaktlinser. Brug af kontaktlinser ved arbejde på klinikken kan være problematisk. Dels kan linserne gøre det vanskeligt at skylle øjet effektivt med øjenskylleflaske efter et uheld, og dels kan kontaktlinserne i nogle situationer blive påvirket/ødelagt af dampe fra de stoffer og materialer, der anvendes på klinikken.

32

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 32

08-08-2017 11:21:34


Kapitel 1: Arbejdsmiljø på klinikken

Beskyttelsesbriller/visir skiftes eller rengøres efter hver patient­ behandling. Ved sprøjt eller stænk i øjet skylles straks med sterilt saltvand. På klinikken skal der være let adgang til øjenskylleflasker med sterilt fysiologisk saltvand. I en flaske med en liter vand er der kun til 1015 minutters skylning. Klinikken bør derfor altid have mindst 2-3 øjenskylleflasker stående, og alle på klinikken skal være instrueret i brugen heraf.

Mundbind

Figur 15. Forskellige øjenskylle­ flasker.

Luftvejene, dvs. mund, næse, svælg og lunger, er under tandbe­ handling udsat for luftbåren smitte i form af dråber af spyt og blod. Personalet bør derfor anvende mundbind ved enhver form for tandbehandling, da det reducerer den luftbårne smitte, der rammer behandlerens øvre luftveje. Mundbind skal af hygiejniske grunde udskiftes mellem hver patient og ved længere behandlinger mindst hver time. De anvendte mundbind skal være af god kraftig kvalitet med formbar næseklemme. Se eksempler på mundbind side 246. Beskyttelsesbriller og mundbind kan erstattes af ansigtsvisir, der er en plastskærm, der dækker hele ansigtet.

Høreværn Hørelsen belastes ofte af støjende maskiner. Myndighederne har fastlagt grænser for, hvor megen støj man må udsættes for gennem en arbejdsdag, men selv om disse grænser sjældent vil blive over­ skredet, bør man begrænse al unødvendig støj. Ved arbejde med støjende maskiner kan det blive nødvendigt at beskytte ørerne med ørepropper, som er små (engangs-) propper af plast, gummi eller bomuld, eller ørekopper, som er støjisolerende skåle som fastholdes uden på ørerne med en bøjle.

Figur 16. Eksempel på høreværn.

33

Tandklinikassistent-Grundforløb_4.udg_7.8.17.indb 33

08-08-2017 11:21:35


1. Arbejdsmiljø på klinikken af Erling Østergaard og Bo Bentsen 2. Cariesbehandling af Jette Nedergaard Jørgensen og Helle Hornhaver

Grundforløb 4. udgave

Grundforløb

Tandklinikassistent – Grundforløb består af følgende ni kapitler:

Tandklinikassistent

Tandklinikassistent – Grundforløb er skræddersyet til uddannelsen til tandklinikassistent. Bogen består af ni kapitler. Bagerst i bogen findes en ordliste med fagudtryk og ”vanskelige” ord i alfabetisk rækkefølge. Der findes også en litteraturliste med supplerende litteratur, som er opdelt efter emne.

Tandklinikassistent

3. Ergonomi på klinikken af Lea Sørensen 4. Mundhulen af Jan Hejle 5. Parodontologi af Connie Lutzke og Eva Gisselbæk 6. Mikrobiologi og praktisk klinisk hygiejne af Lillian Hansen og Erling Østergaard 7. Radiologisk assistance af Bo Danielsen 8. Sundhedsfremme og forebyggelse af Hanne Hvid 9. Kost og oral sundhed af Mette Møller

4. udgave

ISBN 978-87-7082-557-3

9 788770 825573

praxis.dk

varenr. 61004-1

Grundforløb_omslag_8.8.2017-OK.indd 1

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

08-08-2017 11:47:48

Profile for Praxis

Tandklinikassistent - Grundforløb, 4. udgave, 1. oplag, 2017  

Tandklinikassistent – Grundforløb er skræddersyet til uddannelsen til tandklinikassistent. Tandklinikassistent – Grundforløb 4. udgave er r...

Tandklinikassistent - Grundforløb, 4. udgave, 1. oplag, 2017  

Tandklinikassistent – Grundforløb er skræddersyet til uddannelsen til tandklinikassistent. Tandklinikassistent – Grundforløb 4. udgave er r...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded