6) 2 § idl. t ( 7 §1 §
)
6) 2 § l.
26 § . l 7 (tid
§1
§ . l d i t 7(
§1
26)
§
idl. t ( 7 1
§ 17
6)
2 § . l (tid
) § 26
Svejsning og termisk skæring udgør en sundhedsrisiko og er derfor underlagt et krav om en særlig uddannelse.
l.
(tid 7 1 §
)
)
26 § . l 7 (tid
§1
§1
§ 17
6)
2 § . l d (ti
§ 17
6)
2 § . l (tid
11. udgave
§ 17
(
.§ l d i t ( 7 6) svejsning og termisk skæring ved 1 2 § § . ) (tidl 6 7 2 1 § § idl. t ( 7 §1
2
6)
)
§ 17 17 § Arbejdsmiljø og sikkerhed ) 6 ) l. § 2 § 26
id
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring
26 § . l (tid
26 § . l 7 (tid
2 § . l d (ti
(t § 17
1 § 17 §UDDANNELSE
)
id 17 (t
§ 17
)
26 § . l 7 (tid
§
26 § . l (tid
l. d i t ( 17
Ifølge At-bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 “Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer” må svejsning, termisk skæring og slibning i tilknytning hertil kun udføres af personer, der i henhold til § 16 (tidl. § 25) har fået instruktion om sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse med arbejdet, og som i henhold til § 17 (tidl. § 26) har gennemgået en særlig uddannelse benævnt “Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring”. Dette hæfte indeholder alt, hvad der nødvendigt at vide i forbindelse med § 17-uddannelsen.
ISBN 978-87-7082-547-4
9 788770 825474
31205-1_Arbejdsmiljoe_og_sikkerhed_§_17-2016_omslag.indd 1,3
praxis.dk
varenr. 31205-1
04-04-2018 18:17:40
ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED VED SVEJSNING OG TERMISK SKÆRING § 17-uddannelse (tidl . § 26)
Paragraf17_2016.indd 1
05-04-2018 11:44:38
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring 11. udgave, 2. oplag 2018 © PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag 2017 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@praxis.dk Omslag: Henrik Stig Møller/Strunge Grafik Dtp: Trine Pihl, Pihl – grafisk design Tryk: Stibo Complete ISBN: 978-87-7082-547-4 Varenummer: 31205-1 Bogen er sat med: Frutiger 55 Roman og Book Antiqua Bogen er trykt på 130 gr. WFC Silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk
PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00
Paragraf17_2016.indd 2
05-04-2018 11:44:38
Forord
FORORD Denne bog er udarbejdet til brug for den særlige § 17-arbejdsmiljøuddannelse ved svejsning og termisk skæring i metalliske materialer som fx almindeligt stål, rustfrit stål og aluminium. Uddannelsen har længe være kendt under betegnelsen § 26-uddannelse, men justeringer i bekendtgørelsen har gjort, at paragraffen nu har nr. 17. Efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 med senere ændringer om »Foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer« må svejsning og termisk skæring i metal kun udføres af personer, der har gennemgået en særlig arbejdsmiljøuddannelse, den tidligere såkaldte § 26-uddannelse, der fremover vil blive omtalt som § 17-uddannelsen. Ved »metal« forstås alle metalliske materialer, herunder fx almindeligt stål, rustfrit stål og aluminium, kobber mv., dvs. kravet om en § 17-uddannelse gælder for alt svejse- og skærearbejde uanset materialet. Tidligere var uddannelsen kun obligatorisk for personer, der udførte svejsning, skæring og slibning i rustfrit stål, men fra 2002 blev kravet om § 26uddannelsen udvidet til at gælde for alle svejsere uanset materiale og i 2003 tog man skridtet fuldt ud og vedtog, at alle, der arbejder med svejsning, termisk skæring og slibning i tilknytning hertil, skal have uddannelsen. Kravet om arbejdsmiljøuddannelse skyldes, at svejse-, skære- og slibeprocesser kan udvikle luftforurening, som anses for at medføre en forøget kræftrisiko. Det er derfor vigtigt, at alle, der udfører svejse- og skærearbejde, både er opmærksomme på sundhedsrisikoen og kender de foranstaltninger, der skal benyttes på arbejdspladsen for at forebygge sundhedsskadelige påvirkninger.
3
Indholdet i bogen er koncentreret om de vigtigste arbejdsmiljøpåvirkninger og sundhedsrisici ved svejsning og skæring, herunder luftforurening, svejselys og el-sikkerhed, samt om de foranstaltninger og regler, der gælder ved svejse- og skærearbejde. Bogen indeholder desuden oplysninger om myndigheder, organisationer mv., der kan bistå med yderligere information. Bogen er en revideret udgave af det tidligere § 26-kompendie for Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Bogen er udarbejdet af FORCE Technology for Praxis – Erhvervsskolernes Forlag og Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU). Erik Beck Hansen, FORCE Technology
Paragraf17_2016.indd 3
05-04-2018 11:44:38
Forord til 11. udgave Indholdet i denne 11. udgave er stort set identisk med 10. udgave, men på grund af enkelte ændringer i nogle af Arbejdstilsynets bekendtgørelser, vejledninger og meddelelser er disse henvisninger rettet i bogen. Ved 2. oplag er der rettet enkelte stavefejl. Fig. 1, side 7, er blevet tilføjet de to risici støj og gasser. Tabel 2, side 17, er forsimplet grafisk, så aflæsning af forureningsniveauer er mere overskuelig. Erik Bach
Bogens illustrationer til brug i undervisningen 1. Find bogen i forlagets webshop, www.praxis.dk 2. Vælg fanebladet “Extra” ved bogens beskrivelse. 3. Følg linket.
Paragraf17_2016.indd 4
05-04-2018 11:44:38
Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejdsmiljøpåvirkninger ved svejsning og termisk skæring . . . . 7 Svejsning og termisk skæring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Arbejdsmiljøpåvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Luftforureningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arten af luftforurening – røg og gasarter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Røg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gasarter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forureningen fra svejse- og skæreprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10 10 11 14 17
Sundhedsrisiko ved svejserøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sundhedsskader. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sundhedsrisiko ved de vigtigste stoffer i forureningen . . . . . . . . . . Arbejdsbetingede lidelser ved udsættelse for svejserøg. . . . . . . . . . Grænseværdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser, ulykker og forgiftningstilfælde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
22 22 23 26 28
Foranstaltninger mod luftforurening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metoder til bekæmpelse af luftforureningen . . . . . . . . . . . . . . . . . Ventilation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ventilation ved svejsning og skæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Valg af udsugningsløsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Procesudsugning ved termisk skæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontrol og vedligehold af ventilationsanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . Åndedrætsværn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejdstilsynets retningslinjer for ventilation og åndedrætsværn ved svejsning og termisk skæring . . . . . . . . . . . . . Substitution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30 30 30 31 33 34 35 35
Optisk stråling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Optisk stråling ved svejsning og skæring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øjenskader. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hudskader. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personlige værnemidler og foranstaltninger mod optisk stråling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
43 43 44 45
El-sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Svejsemaskiner og plasmaskæreanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Risiko ved strømpåvirkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Foranstaltninger mod el-ulykker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mærkning af svejseudstyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
51 51 51 51 54
29
5
38 41
47 50
Arbejdspladsforanstaltninger ved svejsning og skæring. . . . . . . 56 Arbejdspladsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Paragraf17_2016.indd 5
05-04-2018 11:44:38
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring
Pligter og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Yderligere oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Bilag – Andre almene arbejdsmiljøpåvirkninger og beskyttelses-foranstaltninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Foranstaltninger mod brandfare og eksplosion. . . . . . . . . . . . . . . . Ergonomiske belastninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
62 62 62 63
Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
6
Paragraf17_2016.indd 6
05-04-2018 11:44:38
Arbejdsmiljøpåvirkninger ved svejsning og termisk skæring
ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER VED SVEJSNING OG TERMISK SKÆRING SVEJSNING OG TERMISK SKÆRING
Svejsning og skæring kan medføre en særlig risiko for sundhedsskadelige påvirkninger og arbejdsskader, hvis der ikke træffes de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger og forholdsregler. Der er en risiko ved alt arbejde, der udføres i industrien. Dertil kommer en særlig risiko ved svejse- og skærearbejde.
De særlige risici ved svejsning
!
!
!
EL - fare
Gasser
UV-stråling
!
7
Røg
!
Støj
Ubekvemme arbejdsstillinger
!
Farlige stoffer Tab af tunge genstande !
!
Mekaniske skader !
Risici ved arbejde Fig. 1 Den særlige risiko kommer oven på alle de andre risici, der er ved arbejde
Paragraf17_2016.indd 7
05-04-2018 11:44:45
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring
Risikoen ved svejse- og skærearbejde er den samme som for alt andet arbejde, når det drejer sig om støj, ergonomiske skader og arbejdsulykker.
Den særlige sundhedsrisiko Svejsning og termisk skæring udvikler luftforurening, som medfører en forøget kræftrisiko. Termisk betyder varme. Termisk skæring kan fx være skæring med gasbrænder eller plasmaskæring.
Luftforureningen fra svejsning og skæring kan indeholde en række forskellige stoffer afhængigt af de materialer, der arbejdes i. Ved svejsning, skæring og slibning i fx rustfrit stål udvikles luftforurening, som indeholder chrom og nikkel. Begge stoffer er kendt for at være kræftfremkaldende, og svejsning i rustfrit stål har derfor gennem flere år været omfattet af de særlige regler, der gælder for arbejde med kræftfremkaldende stoffer. Luftforureningen fra svejsning og skæring i andre materialer, fx ulegeret stål og aluminium, indeholder kun lidt eller ingen chrom og nikkel. Til gengæld indgår der en række andre stoffer i forureningen. Undersøgelser har vist, at ikke kun arbejde i rustfrit stål, men også luftforureningen fra svejsning og skæring i andre materialer kan medføre en forøget kræftrisiko. 8
Alt svejse- og skærearbejde er, uanset det materiale, der arbejdes i, omfattet af reglerne i: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015: Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, også kaldet Kræftbekendtgørelsen.
Alt svejse- og skærearbejde er derfor omfattet af reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse. Det betyder, at svejsning og termisk skæring kun må udføres af personer, der har gennemgået en særlig arbejdsmiljøuddannelse, den såkaldte § 17-uddannelse. Samtidig stilles der særlige krav til beskyttelsesforanstaltninger og forholdsregler på arbejdspladsen i forbindelse med svejse- og skærearbejde. Reglerne i kræftbekendtgørelsen gælder for al svejsning og termisk skæring i metal. Ved »metal« forstås alle metalliske materialer. Eksempler på metalliske materialer: • Almindeligt stål. • Rustfrit stål og andre legerede ståltyper. • Aluminium og aluminiumlegeringer. • Kobber mv.
Paragraf17_2016.indd 8
05-04-2018 11:44:45
Arbejdsmiljøpåvirkninger ved svejsning og termisk skæring
Kravet om § 17-uddannelse og særlige arbejdspladsforanstaltninger gælder ved alt svejse- og skærearbejde uanset materialet.
ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER
De påvirkninger og risici, der kan forekomme i forbindelse med svejseog skærearbejde, afhænger af: • Processen, der anvendes. • Materialerne, der arbejdes i. • Forholdene, arbejdet udføres under.
Påvirkninger, man kan blive udsat for fra selve svejse- eller skæreprocessen.
De vigtigste arbejdsmiljøpåvirkninger og risici er knyttet til: • Luftforurening. • Optisk stråling. • Elektricitet. • • • •
Er en direkte følge af svejse- og skæreprocesser. Der fokuseres på disse punkter i denne bog.
Støj. Brand- og eksplosionsrisiko. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Mekaniske skader.
Er normalt ikke direkte knyttet til selve svejse- eller skæreprocessen, men er påvirkninger, der kan opstå ved forkerte arbejdsforhold eller utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen. Disse punkter er kun kort omtalt i bilaget bagest i bogen.
9
Det skal imidlertid understreges, at der altid på alle områder skal træffes de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse mod sundhedsskadelige påvirkninger og ulykker.
Paragraf17_2016.indd 9
05-04-2018 11:44:48
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring
LUFTFORURENINGEN ARTEN AF LUFTFORURENING – RØG OG GASARTER
Luftforureningen fra svejse- og skæreprocesser betegnes ofte som »svejserøg«. Forureningen kan imidlertid bestå af både partikler og gasarter.
Svejserøg = røg + gasarter Partiklerne – i form af røg og støv – er synlige, mens gasarterne er usynlige.
10
Fig. 2 Røg består af gas og partikler, som samlet kommer fra tilsatsmaterialet og emnet via smeltebadet
Paragraf17_2016.indd 10
05-04-2018 11:45:08
Luftforureningen
RØG
Røgen fra svejsning og skæring – den synlige forurening – er små, faste partikler, der dannes ved fordampning af materiale i lysbuen og snitfugen. Temperaturen i lysbuen ved svejsning og plasmaskæring er meget høj – typisk 5.000 til 20.000 °C – og noget af metallet vil derfor fordampe. Dampene størkner hurtigt til partikler, der samtidig kan gå i kemisk forbindelse med luftens oxygen og danne metaloxider, også kaldet metalilter.
Fig. 3 Røg
Ved svejseprocesser sker røgdannelsen især ved fordampning fra det smeltede tilsatsmateriale i lysbuen. Selve smeltebadet afgiver kun i meget lille omfang dampe, der danner røg. Det er årsagen til, at røgudviklingen ved nogle processer som fx TIG-svejsning er langt mindre end ved fx elektrodesvejsning og MAG-svejsning. De stoffer, der findes i røgen, afhænger samlet set af materialet, der arbejdes i og det tilsatsmateriale, der anvendes. Røgens kemiske sammensætning er derfor forskellig ved arbejde i forskellige materialer. Da røgen kommer fra emne- og tilsatsmaterialet, indeholder den de samme grundstoffer som disse materialer, men i forskellige mængder.
Elektrode Smeltebad
Den færdige svejsning
Arbejdsstykke
Snit A-A
Ulegeret stål Ved svejsning og skæring i almindeligt ulegeret stål er de vigtigste stoffer i røgen: • Jern. • Mangan. Røgen fra ulegeret stål kan indeholde mindre mængder af andre stoffer som fx kobber, chrom, nikkel og bly samt fluorider og slaggedannende stoffer ved svejsning med elektroder og rørtråde.
Paragraf17_2016.indd 11
11
Slagge
A
Fig. 4 Røgens komponenter
A
05-04-2018 11:45:16
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring
Legeret stål Ved arbejde i legeret stål vil røgen også indeholde røg fra legeringsstofferne i såvel tilsatsmaterialet som grundmaterialet – dvs. hvis stålet er legeret med fx vanadium, cobolt eller wolfram, vil disse stoffer også forekomme i røgen i mindre mængder. Rustfrit stål En af de legerede ståltyper, der benyttes meget ofte, er rustfrit stål. Rustfrit stål adskiller sig fra almindeligt ulegeret konstruktionsstål ved at indeholde en større mængde chrom og normalt også nikkel. Desuden kan stålet være legeret med molybdæn. Ved svejsning, plasmaskæring og laserskæring af rustfrit stål vil disse stoffer frigives og indgå i svejse- og skærerøgen. Slibeprocesser vil ligeledes udvikle slibestøv, som indeholder chrom, nikkel og eventuelt molybdæn. Ved arbejde i rustfrit stål er de vigtigste stoffer i røgen derfor: • Jern. • Mangan. • Chrom. • Nikkel. • Molybdæn, hvis der er tale om et syrefast rustfrit stål. Chrom og nikkel udgør kun en lille del af den totale røgmængde. Langt den største del af røgen fra svejse-og skærearbejde i rustfrit stål består af jernforbindelser. Det er imidlertid chrom- og nikkelindholdet, der medfører en særlig stor sundhedsrisiko. Ligesom ved arbejde i ulegeret stål kan røgen desuden indeholde mindre mængder af andre stoffer.
12
Andre materialer Ved svejsning og skæring af andre materialer, fx aluminium eller kobber, indeholder røgen tilsvarende de grundstoffer, der indgår i materialet eller legeringen. Ved svejsning og skæring af aluminium og aluminumlegeringer består røgen således hovedsageligt af aluminiumoxider og mindre mængder af eventuelle legeringsstoffer. Ved arbejde i kobberlegeringer vil røgen tilsvarende indeholde kobberoxid og evt. zinkoxid, tinoxid mv. afhængigt af legeringen. Mulige indholdsstoffer i røgen Stål – sort jern
Jern Mangan
Legerede stål
Aluminiumlegeringer
Rustfrit
Andre
Jern Mangan Chrom Nikkel Molybdæn
Afhænger Aluminium-oxider af legerings- + stoffer fra legeringselementerelementer ne
Kobberlegeringer Kobberoxid Zinkoxid Tinoxid
Tabel 1.
Paragraf17_2016.indd 12
05-04-2018 11:45:17
Luftforureningen
Kemiske forbindelser Sundhedsrisikoen ved svejse- og skærerøgen afhænger ikke alene af de stoffer, der indgår i røgen, men også af den kemiske forbindelse, stofferne indgår i. I røgen fra arbejde i rustfrit stål kan chrom således indgå i flere kemiske forbindelser, hvor de vigtigste er chrom(VI)- og chrom(III)-forbindelser. Nikkel kan ligeledes forekomme i forskellige kemiske forbindelser.
Det er specielt nikkelforbindelserne og chrom(VI)-forbindelser, der anses for at medføre en forøget kræftrisiko ved arbejde i rustfrit stål.
Slibestøv Slibestøv fra rustfrit stål indeholder ligeledes chrom og nikkel. Slibestøv er små metalpartikler, der rives ud af overfladen fra materialet, der slibes i. Slibestøvet adskiller sig derfor fra svejserøg ved kemisk at svare til stålet. Normalt er slibestøvpartikler desuden større end røgpartiklerne fra svejsning og skæring. Fig. 5 Slibestøv
13
Paragraf17_2016.indd 13
05-04-2018 11:45:24
6) 2 § idl. t ( 7 §1 §
)
6) 2 § l.
26 § . l 7 (tid
§1
§ . l d i t 7(
§1
26)
§
idl. t ( 7 1
§ 17
6)
2 § . l (tid
) § 26
Svejsning og termisk skæring udgør en sundhedsrisiko og er derfor underlagt et krav om en særlig uddannelse.
l.
(tid 7 1 §
)
)
26 § . l 7 (tid
§1
§1
§ 17
6)
2 § . l d (ti
§ 17
6)
2 § . l (tid
11. udgave
§ 17
(
.§ l d i t ( 7 6) svejsning og termisk skæring ved 1 2 § § . ) (tidl 6 7 2 1 § § idl. t ( 7 §1
2
6)
)
§ 17 17 § Arbejdsmiljø og sikkerhed ) 6 ) l. § 2 § 26
id
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring
26 § . l (tid
26 § . l 7 (tid
2 § . l d (ti
(t § 17
1 § 17 §UDDANNELSE
)
id 17 (t
§ 17
)
26 § . l 7 (tid
§
26 § . l (tid
l. d i t ( 17
Ifølge At-bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 “Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer” må svejsning, termisk skæring og slibning i tilknytning hertil kun udføres af personer, der i henhold til § 16 (tidl. § 25) har fået instruktion om sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse med arbejdet, og som i henhold til § 17 (tidl. § 26) har gennemgået en særlig uddannelse benævnt “Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring”. Dette hæfte indeholder alt, hvad der nødvendigt at vide i forbindelse med § 17-uddannelsen.
ISBN 978-87-7082-547-4
9 788770 825474
31205-1_Arbejdsmiljoe_og_sikkerhed_§_17-2016_omslag.indd 1,3
praxis.dk
varenr. 31205-1
04-04-2018 18:17:40