Coop jubilæumsavis - 2016

150 ÅR MED ANDEL I

KUNDENS LIV JUBILÆUMSAVIS · COOP 150 ÅR

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR LEDER

Vi hejser flaget for Coop Af Jesper Veber Knudsen Ansvarshavende redaktør jeve@dhblad.dk

Kære Coop.

Til lykke med de 150 år fra alle os på Dansk Handelsblad.

Jeg starter med en hurtig bekendelse: Jeg er arveligt belastet, når det gælder forholdet til Coop, forgængeren FDB og brugsbevægelsen.

Min oldefar var brugsuddeler i en lille sjællandsk by for omkring 100 år siden, og det gik ham åbenbart så meget i blodet, at både min morfar og senere også min mor kom til at hedde Bruus som mellemnavn.

Jeg er også gammel nok til at huske det som en årlig festdag i familien, når et næsten fuldt hæfte med rækker af møjsommeligt indklæbede dividendemærker blev indløst og vekslet til kontanter i den lokale brugs.

Den nu 150 år gamle brugsbevægelse er en institution, som rigtigt mange danskere har et mere eller mindre personligt forhold til - selv om tilknytningen for manges vedkommende er blevet løsere i de senere år.

2

Derfor arbejder man for tiden i Coop på at styrke båndene igen - denne gang digitalt og med medvind i ryggen fra et nyere fænomen, deleøkonomien.

I Coop vil mange uden tvivl hævde, at deleøkonomien bare er en opdateret version af den gamle andelstanke.

Som 107-årig har Dansk Handelsblad næsten lige så mange år på bagen som brugsbevægelsen. Som købmændenes gamle blad var det imidlertid i mange år ikke et kærlighedsforhold - snarere tværtimod.

Det er trods alt ikke så mange år siden, at man enten handlede i den lokale brugs eller hos købmanden - som en naturlig følge af ideologi, familietraditioner, og hvad der nu ellers definerede det valg.

Det kan være svært at forstå i dag, hvor det store flertal shopper rundt i alle tilgængelige kæder uden at forholde sig synderligt bevidst til, hvem der står bag.

Ifølge detailekspert-veteranen Bruno Christensen, der arbejdede på Dansk Handelsblad for omkring 50 år siden, var brugsen helt klart købmændenes værste rival den gang.

Det spejlede sig i dækningen af Coop, og det varede åbenbart længe, før det ændrede sig markant. Midt i 00’erne hørte jeg den daværende koncernchef for Dagrofa, Villy Rasmussen, fortælle, hvordan han huskede Dansk Handelsblad, da han fra 1987 til 1997 var koncerndirektør i Coops forgænger FDB. Bladet havde en særlig spalte, der hed noget i retning af ”Nyt fra kooperationen”, men Villy Rasmussen og hans kolleger i FDB kunne ikke genkende ret meget af, hvad der blev skrevet om dem.

Selv om Dansk Handelsblad i dag stadig er ejet af købmænd, er vi nu blevet transformeret til at være bladet for hele dagligvarebranchen, og Coop er ikke længere ”fjenden” på samme måde som i gamle dage.

Nu synes vi selv, at vi dækker Coop lige så fair og kritisk, som vi gør med alle konkurrenterne.

Det bedste bevis er vel dette tillæg, som er vores hilsen til Coop i anledning af de første 150 år. Samtlige artikler er skrevet af bladets mediechef Jeppe Søe.

Men indrømmet: Coop har måttet tage mange tæsk i medierne gennem tiden. Så mange, at man kan undre sig lidt over, at Coop-familien samlet set stadig er den største dagligvareaktør i landet - på trods af alle de kriser og dårlige resultater, der er blevet skrevet om gennem årene.

Coop gør sig imidlertid klar til at fortsætte de næste 150 år, og over den første korte årrække skal de 1,6 mio. medlemmer, som er Coops ejere, blive til 2 mio. Lykkes det, peger alt på, at livskraften er intakt.

Coop Jubilæumsavis Produceret og udgivet af Dansk Handelsblad.

Tryksagen udkommer som tillæg til Dansk Handelsblad i uge 43, 2016.

Leder: Jesper Veber Knudsen Tekst: Jeppe Søe Layout: Ulrik Samsøe Figen Billedmateriale Coop og Dansk Handelsblad.

COOP & Carlsberg

løfter værdien sammen

600.000

+7%

500.000 Salg i 1.000 kr.

1 Kilde: Nielsen Dagligvare Indeks inkl. Convenience og Hard discount, scanning data for perioden rullende år uge 36 2015 og uge 35 2016. Salg i værdi 1000 kr i kategorien Øl, for brand Carl’s Selection, for segment Special Øl (Ale, Bock, Hvede, Lager, Porter og Stout), for Carlsberg Corp. i segmentet Special Øl (Manuf. Carlsberg, Tuborg, Wiibroe, Brooklyn Brewery, Molsoncoors, samt brands Hoegaarden, Franziskaner, Guiness og Kilkenny Irish Beer. (Copyright © The Nielsen Company.)

Tak for et godt samarbejde gennem årerne, hvor vi sammen kontinuerligt forsøger at udvikle vores kategorier og skabe mere værdi i markedet.

Lige nu er det specialøl.

Carlsberg står for 22% af alt solgt specialøl og vokser mere end total specialøl.

400.000 300.000 200.000

+13%

100.000 0 Total Specialøl*

Total Carlsberg Specialøl

*Specialøl er Ale, Lager, Hvedeøl, Porter, Stout og Bock Ref.nr. 1032, oktober 2016.1

Stort tillykke med de 150 år COOP Ønskes I af os på 169 år

Probably the best beer in world.

Carls Selection har det seneste år leveret hele

7,9 mio. kr. til ølkategorien.1

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

PÅ VEJ MOD ANDELSFORENING

u

V

i skal 150 år tilbage i tiden.

Helt tilbage til dengang, hvor Danmark var et tyndtbefolket land med kongemagt, en magtfuld elite på den ene side og stor fattigdom uden for byerne på den anden side. Ved århundredeskiftet og i første halvdel af 1800-tallet havde man fundet troen på, at samfund kan ændres til det bedre. Der var stor tiltro til det attende århundrede, delvist skabt af den bølge, som amerikanerne viste ved oprettelsen af et friere samfund, hvor folk var født lige med ret til liv, frihed og lykke. Men udviklingen gik langsomt. Det var svært at samle lan-

4

det. I andre lande havde blodige revolutioner og borgerkrige banet vejen, men sådan behøvede det ikke at være. Herhjemme sikrede kongen sine borgere deres liv og ejendom – og den tryghed virkede i 1800-tallets begyndelse som en sovepude på forandringen.

Danskerne var blevet flere, men forskellen på land og by var fortsat den samme. 80% levede på landet, 10% i købstæderne og 10% i København. Landets indbyggertal var godt halvanden million mennesker, og der var god plads mellem husene. Der boede cirka 25 mennesker pr. kvadratmeter mod nutidens 125. Og ikke nok med, at der var

langt til nærmeste nabo – der var også ufremkommeligt. Først i 1863 åbnede jernbanen langs Jyllands østkyst og det danske Jernbane-Driftselskab understregede forskellen mellem land og by fint i deres annoncer. Der kørte tre daglige tog, og jernbanetiden var ”ca. Ti minutter før byens tid”. Den sætning er væsentlig, da den skyldes en blokering for sammenhængskraften: Vi havde ikke samme klokkeslæt i Danmark!

Det var først, da toget kørte, vi skulle til at hænge sammen som land.

Og som befolkning. Først nu, vi skulle på samme tog og dermed var afhængige af den samme tidsregning. Med

u de gamle postvogne, spillede tid ingen rolle – men de nye tog tvang os til, at opfatte Danmark som en helhed. Solen stod faktisk op ti minutter senere i Thisted end i København – men da køreplanerne blev lagt i København, var det den tidsregning, der blev brugt.

Alle andre måtte selv finde ud af, hvor mange minutter de skulle trække fra.

Først i 1880 bøjede man sig i Jylland og stillede urene ti minutter frem efter hovedstadens tidsregning og fik en dansk fællestid.

www.thai-cube.dk

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

ET PRODUKT AF TIDEN H

vorfor er det væsentligt at begynde fortællingen om Coop med et flagrende billede af et adskilt kongerige, der ikke engang kunne klokken?

Fordi den tids opdelte samfund og søgen efter løsninger på dagligdagens kampe var udslagsgivende for den udvikling, som Coop blev født af. En tid med store omvæltninger og indre brydninger. Grundloven og treårskrigen gav medvind til en vækkelse i befolkningen, som både var politisk, økonomisk og åndelig. Landbefolkningen ville ses og

6

høres. Man ville gøre op med ekstrem fattigdom, et liv på sultegrænsen og et samfund, der overlod det til de frie kræfters spil at fordele goderne. Der var i 1860 næsten 140.000 husmandsfamilier i Danmark, altså en ganske betydelig del af befolkningen. De levede så fattigt, at det satte sine tydelige spor på børnenes fysiske udvikling. Og husmandsfamilierne var endda ikke det nederste sociale lag på landet. Der var også daglejere, som havde værre livsvilkår.

Krigsnederlaget i 1864 var ubærligt - men udløste også samfundsenergi og engagement. Det er ikke en rolig udvikling, men en kamptid. Befolkningen fik politisk selvbevidsthed og rejste sig med krav om rettigheder socialt og økonomisk. Danmark gennemgik forvandlingen fra bondeland til industrisamfund, fra privilegiesamfund til demokrati og fra naturalieøkonomi til en ren pengeøkonomi. De, der sad på magten, kæmpede imod i ønsket om at beholde deres privilegier, men kampen voksede nedefra, og de måtte overgive

u sig. Sparekasser, frimenigheder, højskoler voksede frem – og andelsbevægelsen trådte de første spor og blev hurtigt en slagkraftig størrelse, med magt i det store venstreparti i Rigsdagen. Gamle Grundtvig talte andelsbevægelsens sag - og når vi tænker på sagen i dag, er det en pæredansk kulturarv – ja noget af det mest danske, man kan tænke sig. Noget vi er stolte af, mens virkeligheden er, at tanken er engelsk. At en bevægelse kan blive del af en dansk kulturarv, selvom den slet ikke er dansk, siger noget om den succes, der fulgte ideen.

TILLYKKE MED DE

Hos Meyers glæder vi os over at være en del af COOP-familien, og vi gør os umage med at sprede madglæde gennem livets mange måltider ved spisebordene i hele Danmark.

Vi har i mere end 20 år arbejdet lidenskabeligt for at løfte kvaliteten af råvarerne, maden og måltidet til størst mulig fornøjelse for flest muligt mennesker. Så vi er stolte over, at vores gode brød, velsmagende færdigretter og andre lækkerier – takket være samarbejdet med COOP – nu kan hentes i mere end 900 Kvickly, Dagli’ Brugsen, SuperBrugsen, Irma og Fakta butikker rundt om i landet.

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

ANDELSTANKEN FRA ENGLAND I

nspirationen til de danske brugsforeninger stammer fra Rochdale ved Manchester i England, hvor 28 arbejdere i 1844 åbnede den første brugsforening med mel, sukker og smør til fordelagtige priser. Dengang formuleredes de kooperative grundprincipper, som stadig er gældende: Åbent medlemskab, demokratisk styrelse, begrænset forrentning af medlemskapitalen og fordeling af udbyttet i forhold til omsætningen. Gruppen blev kaldt Rochdalepionererne.

England og Frankrig var fjernere for dansk kulturkreds end Tyskland. Men

8

unge forretningsfolk begyndte at få øje for England som uddannelsessted. Tietgen fik læreplads i Manchester, og flere overtog siden hans læreplads derovre.

Og den spirende andels-succes i England ramte også Danmark. Første spæde forsøg var i virkeligheden et ønske om billige bajere til trykkeriarbejderne i København. I 1851 forsøgte en gruppe arbejdere på et københavnsk avistrykkeri at slå sig sammen om at sælge øl til en billigere pris ved at købe og tappe i fællesskab. Ønsket om den billige brandert blev dog hurtigt slået ned af bryggere og værthusholdere i hovedstaden,

der fik ledelsen af trykkeriet til at forstå dette farlige træk. Der skulle gå 15 år, før nogen turde igen. Og bevægelsen startede i Thisted med Pastor Hans Christian Sonne i 1866.

At en præst starter brugsforening, kan i dag synes besynderligt, men set i lyset af 1800-tallets opgør er det naturligt. Forfatningsopgøret, der var i gang i Danmark, udsprang slet ikke fra Christiansborg. Opgøret var en græsrodsbevægelse på sogneplan. Man organiserede sig lokalt for at gøre sig uafhængige af myndigheder og godsejere.

u

Og denne kamp havde samlet folkene i forvejen, så en god stærk leder, endda en af Guds udvalgte mænd, kunne gå i spidsen. Sonne kaldte foreningen Thisted Kjøbstads Arbejderforening – bygningen står endnu og hedder i dag SuperBrugsen Thisted. Ideen bredte sig, men det startede mangfoldigt med et utal af forskellige foreningsnavne: ”Forbrugs- og spareforeningen af 1872, Østerbro husholdningsforening, Vester Sogns brugsforening mv. Først i 1896 slog de godt 600 foreninger sig sammen under et fælles brand: FDB – Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

K O M P L E T S O R T I M E N T K Ø L E - O G F R O S T M Ø B L E R T I L D E TA I L O G C AT E R I N G

150 år er noget af en holdbarhed...

Kære Coop - I generationer har forbrugere købt friske, frosne, kolde, varme og lune fødevarer hos jer. I har på alle måder haft styr på holdbarheden. Stort tillykke med det!

Det handler om at levere et godt produkt. Hos Cooltrade hjælper vi med alt inden for køle- og frostmøbler, varmediske, modningsskabe og enheder til tilberedning og præsentation. Vi lægger vægt på design, funktionalitet, økonomi og energibesparelser – det falder i god smag hos supermarkedskæder, cateringfirmaer i storkøkkener og hos private over hele landet.

Med et landsdækkende montage- og servicenetværk sikrer vi, at du får din bestilling inden for aftalt tid, og vi stiller service til rådighed 24/7/365.

Ring 56 16 10 20 for et uforpligtende tilbud.

Byvej 60, DK-4682 Tureby

Cooltrade_Coop 150 år_254x370mm.indd 1

+45 56 16 10 20

www.cooltrade.dk

CVR: 28 89 18 06

17-10-2016 10:24:41

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

FDB VOKSER OG JAGTER ENSHED D

en første tid med FDB var fortsat ikke et strømlinet samarbejde. Annoncering startede tidligt, men de små rubrikannoncer havde stadig den enkelte forenings navn i bunden. I folkemunde begyndte man dog at sige ”ovre i Brugsen”, og langsomt begyndte FDB at markedsføre sig samlet. Der blev produceret produkter, som alle solgte, men stadig ikke i samlede ens annoncer. Først i 1938 oprettede FDB en fælles reklameafdeling, der skulle sørge for at ensrette annoncerne bedre, brande FDB og i det hele taget vænne medlemsforeningerne til at forstå væsentligheden af reklame.

De fleste foreninger opfattede sig jo primært som uddelere. Altså nogle, der skulle udlevere varer folk købte. Ingen havde forståelsen for, at reklame kunne

10

være nødvendig. Der var store kulturforskelle i FDB som skulle ensrettes, eller i hvert fald tilpasses mere til hinanden.

FDB skulle finde egne ben at stå på og selvbevidstheden skulle stige, før de for alvor turde gå samlet ud og sågar påvirke de små selvstændige foreninger.

Den første landsdækkende kampagne fra FDB hed ”En bedre Smag i de daglige Ting”. Samtidig var Børge Mogensen og Hans J. Wegner i gang med at producere FDB møbler – og i 1942 fik reklameafdelingen mere magt og en ny chef, og man begyndte derfor at se Brugsen-produkter i egen emballage ude i brugsforeningerne. En af de beslutninger, der blev udslagsgivende for en større samhørighed, blev en række kunstneres arbejde.

Emballage blev kunstnerisk designet

af Mogens Koch, Ib Andersen og Gunnar Biilmann Petersen – og plakaterne, der senere er blevet dansk kulturskat, blev udarbejdet af Aage Sikker Hansen, Maggi Baaring, Mogens Zieler, Paul Høyrup og ikke mindst Arne Ungermann.

Men denne samlede stil begyndte man fælles annoncering for FDB’s egne produkter.

Der skulle stadig gå nogle år, før man markedsførte sig som ”Brugsen”. Faktisk måtte FDB’s bestyrelse træde til, før det blev gennemført – og i 1948 kom den første annonce, hvor afsenderen var ”Brugsen”.

Samtidig var Danmark i forandring.

40’erne var selvsagt primært præget af anden verdenskrig, men også til-

u komsten af fjernsynet spillede en stor rolle. Vi åbnede øjnene for længere end den afstand, vores øjne kunne se.

Vi så ikke blot naboens grønne græs, men opdagede resten af Danmark. Og på dagligsvareområdet er det klart, at også kvindernes begyndende forandring fra husmor til udearbejdende spillede en rolle for Brugsens fremgang.

Husmoderen skulle bruge 30 ugentlige timer alene på rengøring. Derudover var husmoderen i køkkenet og stod for indkøb. Men med et arbejde ved siden af ændrede de små hjem sig markant.

Det er ikke en tilfældighed, at Pippi Langstrømpe udkom i 1945. Den lille pige med fletningerne, der ville bestemme selv – og kastede med pandekagerne og tegnede på gulvet i et rodet hjem.

Vion Food Group ønsker tillykke med de 150 år

Som mangeårig fast leverandør til COOP glæder vi os over en fantastisk udvikling og det fortsatte samarbejde via det danske kontor.

Vion Food er en international kødproducent med fabrikker i Holland og Tyskland og salgskontorer i mere end ti lande.

Vion Foods produktportefølje inkluderer fersk svine- og oksekød samt videreforarbejdede produkter til Detail og Foodservice samt forædlingsindustrien.

Vion Food leverer produkter til det hollandske og tyske hjemmemarked, andre lande i Europa samt resten af verden. Vion Foods hovedkontor er placeret i Boxtel i Holland.

Vion Food er ikke børsnoteret og har kun en enkelt landbrugsaktionær - NCB Ontwikkeling - som er tilknyttet den sydlige landbrugs- og gartnerisammenslutning (ZLTO).

ZLTO har cirka 16.000 medlemmer i Noord Brabant, Zeeland og den sydlige del af Gelderland.

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

DIVIDENDE I

dag tager du din mobil og scanner den via bluetooth, hvorefter Coops app automatisk udregner, hvor mange kroner du kan købe varer for næste gang. Men i begyndelsen var dividenden svær at have med at gøre. Ønsket fra FDB var at belønne dem, der var trofaste over for kæden – og selvfølgelig slå helt fast, at man som medlem ejede Brugsen. Alle medlemmer fik dividende – og som stamkunde samlede man mærker. Små mærker med klister

12

på bagsiden, som man fugtede og klistrede ind i bogen. Den sendte man ind til Brugsens hovedkvarter, hvor utallige regnskabsfolk sad og udregnede den dividende, der skulle udbetales. Der blev sendt hundrede tusinder af breve ud, der mindede om at man skulle sende bogen afsted – og Dirch Passer gik på TV og remsede, at det ’dæleme er dille’ ikke at få del i dividenden. Det var et ekstremt stort arbejde at udregne – at dividere det fælles - og det blev ikke ad-

u ministrativt nemmere af, at man også skulle indsende bogen, hvis man intet havde købt. Ellers røg abonnementet på Samvirke, som allerede dengang var et velskrevet manifest, der spredte nye globale tanker og førte den helt ind i køkkenet.

Dividenden er en stor del af FDB’s DNA og er fortsat den del, hvor man som medlem af Coop mærker en fællesskabsfølelse. Medlemsskabet hænger

sammen med den lokale butik – og selv nu, hvor bonus og procenter udregnes inde i ens mobiltelefon, kan en ny generation føle sig som ”del af kæden”.

Fra oktober 2016 er denne del overgået til kroner og øre, som en ny generation nok bedre forholder sig til end point – og dermed er dividenden tænkt ind i fremtidens Coop.

stengraff.no stengraff.no

stengraff.no stengraff.no

stengraff.no

stengraff.no

En forretningslogik på alle salgskanaler En forretningslogik

NORDENS STØRSTE NORDENS NORDENS STØRSTE STØRSTE NORDENS NORDENS STØRSTE STØRSTE PÅ SALG, MERCHANDISING OGDEMO DEMO En forretningslogik PÅ SALG, PÅ SALG, MERCHANDISING MERCHANDISING OG DEMO OG PÅ PÅ SALG, MERCHANDISING MERCHANDISING OG DEMO OG DEMO -NORDENS ogSALG, vi -NORDENS dekker HELE HELE Danmark Danmark – og ogvividekker dækker HELE Danmark STØRSTE STØRSTE - og vi -– og dekker HELEHELE Danmark ogvividekker dækker HELEDanmark Danmark på alle salgskanaler

Traditionel kasse

ViKING Commerce gør det muligt for forbrugerne at handle og bestille varer – både i butikken og on-line. på alle salgskanaler Commerce understøtter gør det muligt for forbrugerne at ViKING Commerce både traditionelle og handle bestille varer –og både i butikken og on-line. mobile og kasser, stationær mobil selvscanning samt Mobil kasse Stationær selvscanning ViKING eHandel Commerce understøtter både traditionelle og fra pc, tablet eller smartphone. mobile kasser, stationær og mobil selvscanning samt Traditionel kasse Stationær selvscanning fra pc, tablet eller smartphone.

Forretningslogikken, dvs. datagrundlaget, beregningsMobil selvscanning ViKINGeHandel Commerce gør det muligt for forbrugerne at reglerne, og–loyalitetsbehandling er den handle og kampagnebestille varer både i butikken og on-line.

Mobil kasse Forretningslogikken, dvs. datagrundlaget, beregningsMobil selvscanning samme uanset salgskanaler.

Vi kalder det ”One Business ViKING Commerce understøtter både traditionelle og Selvbetjening, bestil i butik reglerne, kampagneog loyalitetsbehandling ersamt den Logic”. Det er grundlaget for,mobil at kunderne oplever en mobile kasser, stationær og selvscanning Stationær selvscanning samme uanset salgskanaler.

Vi kalder det ”One Business ensartet købsoplevelse på tværs salgskanaler. Med eHandel fra pc, tablet elleraf smartphone.

Selvbetjening, bestil i butik Mobil Shop Logic”. er grundlaget at kunderne oplevernye en ViKING Det Commerce er det for, enkelt at implementere ensartet købsoplevelse tværs af salgskanaler.

Med salgskanaler.

Forretningslogikken, dvs.pådatagrundlaget, beregningsMobil selvscanning Mobil Shop www ViKING Commerce er det enkelt at implementere nye reglerne, og loyalitetsbehandling er den Vi er en del Vi af er Retail24 enWeb delShop gruppen. af Retail24 Sammen gruppen. med Sammen vores søsterselskaber medkampagnevores søsterselskaber salgskanaler. samme salgskanaler.

Vi kalder det ”One Business i Sverige, Finland, Norge og Island, dækker viuanset hele Norden. i Sverige, Finland, Norge og Island, vi hele Norden.

Selvbetjening, bestildækker i butik www Web Shop Logic”.

Det er grundlaget for, at kunderne oplever en totalleverandør af merchandising-, salg-, spaceog totalleverandør af Retail24 merchandising-, salg-, spaceog Vi er en del Vi af er Retail24 en del gruppen. af Sammen gruppen. med Sammen vores søsterselskaber med vores søsterselskaber ensartet købsoplevelse på tværs af salgskanaler. Med for Island, leverandører tilvidansk dagligvarehandel. for Island, leverandører tilvidansk dagligvarehandel. idemonstrationstjenester Sverige, Finland, idemonstrationstjenester Sverige, Norge Finland, og Norgedækker og hele dækker Norden. hele Norden.

Mobil Shop Commerce er og det enkelt at implementere nye Vi er en totalleverandør Vi er en totalleverandør af merchandising-, af merchandising-, salg-,ViKING spacesalg-, og spacesalgskanaler. demonstrationstjenester demonstrationstjenester for leverandører for leverandører til dansk dagligvarehandel. til dansk dagligvarehandel. www Vi er en del Vi af er Retail24 enWeb delShop gruppen. af Retail24 Sammen gruppen. med Sammen vores søsterselskaber med vores søsterselskaber Traditionel Mobil kassekasse

Vi mercher og har demoer i Coops butikker i Norden

PÅ SALG, PÅ SALG, MERCHANDISING MERCHANDISING OG DEMO OG DEMO - og vi -– og dekker vividekker HELE HELE Danmark Danmark og dækker HELE Danmark Godt lokalkendskab Godt lokalkendskab kombineret kombineret med med

nordisk styrke er succesopskrift! vores succesopskrift! nordisk styrke er vores Godt lokalkendskab Godt lokalkendskab kombineret kombineret med med nordisk nordisk styrke styrke er vores er succesopskrift! vores succesopskrift!

Godt lokalkendskab Godt lokalkendskab kombineret kombineret med med funktioner nordisk nordisk styrke styrke erMange vores er succesopskrift! vores succesopskrift!

Mange funktioner

i Sverige, Finland, i Sverige, Norge Finland, og Island, Norgedækker og Island, vi hele dækker Norden. vi hele Norden.

Vi er en totalleverandør Vi er en totalleverandør af merchandising-, af merchandising-, salg-, spacesalg-, og space- og demonstrationstjenester demonstrationstjenester for leverandører for leverandører til dansk dagligvarehandel. til dansk dagligvarehandel.

• Salg

Dashboard

• Salg

Dashboard

Mange funktioner Kundepristjekker

• Demo • Demo

Gavekort

Flaskeautomater

Gavekort

Flaskeautomater

• POS materialer • POS materialer

Kundepristjekker

• Salg • Salg • Demo • Demo • Merchandising • Merchandising • Space • Space

• POS materialer • POS materialer • Nordisk Nordisk rapporteringssystem 195 00•rapporteringssystem LOTTO 1.

05 12 17 21 25 30 36

2.

01 11 18 20 24 29 34

3.

04 23 28 22 26 30 35

4.

05 12 17 21 25 30 36

5.

01 11 18 20 24 29 34

6.

04 23 28 22 26 30 35

7.

05 12 17 21 25 30 36

8.

01 11 18 20 24 29 34

9.

04 23 28 22 26 30 35

GIFT

BOX

10. 01 16 20 23 25 28 33

Kundepristjekker Dashboard • Merchandising • Merchandising • Space • Space Rabatkuponer & Cash Management• Salg systemer • Salg • Demo • Demo vouchers

LOTTO

Flaskeautomater Gavekort • Nordisk Nordisk rapporteringssystem Elektroniske 195 00•rapporteringssystem Virtuelle køb • POS materialer • POS materialer hyldeforkanter & skilte Lotto & oplevelsesgaver 1.

05 12 17 21 25 30 36

2.

01 11 18 20 24 29 34

3.

04 23 28 22 26 30 35

4.

05 12 17 21 25 30 36

5.

01 11 18 20 24 29 34

6.

04 23 28 22 26 30 35

7.

05 12 17 21 25 30 36

8.

01 11 18 20 24 29 34

9.

04 23 28 22 26 30 35

GIFT

BOX

10. 01 16 20 23 25 28 33

Mulighed forManagementMulighed personligfor adgang personlig til vores adgang styrringsværktøj, til vores Elektroniske Rabatkuponer & styrringsværktøj, Virtuelle køb Cash følg alle omkostninger følg alle omkostninger helt ned til tidsforbrug, helt ned til tidsforbrug, køretid, og salg køretid, og salg hyldeforkanter & skilte vouchers Lotto & oplevelsesgaver systemer dagligt.

Styr dagligt. jeres ogStyr vores jeres mandskab og vores i mandskab samme system. i samme system.

Mulighed forMulighed for adgang personlig vores adgang styrringsværktøj, vores styrringsværktøj, • Merchandising •personlig Merchandising • tilSpace • tilSpace 00•rapporteringssystem • Nordisk Nordisk rapporteringssystem 195salg Se gennemsnit Se gennemsnit tider, omkostninger på alle på butikker, alle og besøg, butikker, følg alle omkostninger følg alle omkostninger helt tider, ned tilomkostninger tidsforbrug, helt nedbesøg, til tidsforbrug, køretid, salg køretid, og kæder, lande, kæder, når og du lande, vil døgnet når durundt. vil døgnet rundt. dagligt.

Styrdagligt. jeres Styr vores jeres mandskab og vores i mandskab samme system. i samme system.

Elektroniske Rabatkuponer & butikker, Virtuelle køb Cash Se ManagementSe gennemsnit gennemsnit tider, omkostninger tider, omkostninger på alle besøg, på alle besøg, butikker, hyldeforkanter vouchers Lotto oplevelsesgaver systemer Betalingsløsninger Personlig assistent og&meget mere …

Integration&tilskilte kæder, lande, når du lande, vil døgnet når dutil rundt. vil døgnet rundt.

Mulighed forkæder, Mulighed personlig for adgang personlig vores adgang styrringsværktøj, til vores styrringsværktøj, Sammen finder Sammen vi betalinger en skræddersyet finder vi en skræddersyet løsning til jer! løsning til jer! markedsledende kontaktløse vare & pristjek følg alle omkostninger følg alle omkostninger helt ned til tidsforbrug, helt ned til tidsforbrug, køretid, og salg køretid, og salg Betalingsløsninger Personlig assistent og meget mere …

Integration til MobilePay & Swipp lageroptælling mm.

ERP systemer dagligt. Styrdagligt. jeres ogStyr vores jeres mandskab og voresi mandskab samme system. i samme system.

Sammen finder Sammen vi betalinger enClaus skræddersyet finder vi en skræddersyet løsning til jer! løsning til jer!

Kontakt Claus Kontakt Pedersen eller Pedersen Gunnar eller Lindhjem Gunnar Kristiansen Lindhjem Kristiansen kontaktløse vare & pristjek Se gennemsnit Se gennemsnit tider, omkostninger tider, omkostninger på alle besøg, på butikker, alle besøg,markedsledende butikker, Telefon Sentralbord Telefon +45 Sentralbord 88 32 71 +45 05 og 88 32 Mobil 71 +45 05 og 26 Mobil 51 26ERP 29 27 51 MobilePay & Swipp lageroptælling mm. systemer kæder, lande, kæder, når du lande, vil døgnet når durundt. vil døgnet rundt. 29 27+45 LOTTO 1.

05 12 17 21 25 30 36

2.

01 11 18 20 24 29 34

3.

04 23 28 22 26 30 35

4.

05 12 17 21 25 30 36

5.

01 11 18 20 24 29 34

6.

04 23 28 22 26 30 35

7.

05 12 17 21 25 30 36

8.

01 11 18 20 24 29 34

9.

04 23 28 22 26 30 35

GIFT

BOX

10. 01 16 20 23 25 28 33

Kontakt Claus Kontakt Pedersen Claus eller Pedersen Gunnar eller Lindhjem Gunnar Kristiansen Lindhjem Kristiansen Telefon Sentralbord Telefon +45 Sentralbord 88 32 71+45 05 og 88 32 Mobil 71 +45 05 og 26Mobil 29 27+45 51 26Integration 29 27 51 til Betalingsløsninger Personlig assistent

og meget mere …

Kontakt os – og hør mere!

Sammen finder Sammen vi betalinger en skræddersyet finder vi en skræddersyet løsning til jer! løsning til jer! markedsledende kontaktløse vare & pristjek Tlf: 4324 5424 - Email: salg@bording.dk MobilePay & Swipp lageroptælling mm.

ERPKontakt systemer os –dk@retail24.com og hør mere!Retail24.dk Roholmsvei 14, Roholmsvei 2620 Albertslund 14, 2620 Albertslund +45 88 32 71 +45 05 88 32 71 dk@retail24.com 05 Retail24.dk 22 11 22 22 Kontakt Claus Kontakt Pedersen Claus eller Pedersen Gunnar eller Lindhjem Gunnar Kristiansen Lindhjem Kristiansen ADRESSE:

ADRESSE:

TLF:

TLF:

E-POST:

E-POST:

WEB:

WEB:

Telefon Sentralbord Telefon +45 Sentralbord 88 32 71+45 05 og 88 32 Mobil 71 +45 05 og 26Mobil 29 27+45 51 26 29 27 51 Tlf: 4324 5424 - Email: salg@bording.dk ADRESSE: Roholmsvei ADRESSE: 14, Roholmsvei 2620 Albertslund 14, 2620 Albertslund TLF: +45 88 32TLF: 71 +45 05 88 32 22 71dk@retail24.com 05 E-POST: dk@retail24.com WEB: Retail24.dk WEB: Retail24.dk 22E-POST: 11 22

Kontakt os – og hør mere!

Tlf: 4324 5424 - Email: salg@bording.dk ADRESSE:

Roholmsvei ADRESSE: 14, Roholmsvei 2620 Albertslund 14, 2620 Albertslund TLF: +45 88 32TLF: 71 +45 05 88 32 22 71dk@retail24.com 05 E-POST: dk@retail24.com WEB: Retail24.dk WEB: Retail24.dk 22E-POST: 11 22

Adresse: Roholmsvej 14, 2620 Albertslund · Tlf.: +45 22 11 22 22 · E-mail: dk@retail24.dk · Web: retail24.dk

150 ÅRS DANSK ANDELSBEVÆGELSE

14

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

SELVBETJENING I SUPERMARKEDET B

rugsen mindede i starten meget om en købmand.

Kunderne kom ind, stod i kø – og fortalte så uddeleren, hvad de skulle have med sig hjem. Uddeleren samlede og pakkede varerne.

I efterkrigstiden var selvbetjening den form, der bredte sig. Det var USA der startede med konceptet først i 1900-tallet, hvor husmoderen selv tog varer ned fra hylderne – men i 1949 åbnede den første selvbetjeningsbutik i Esbjerg. Og med den kom også starten til reelle su-

permarkeder. Før tog dagens indkøb en formiddag. Man skulle til bageren, slagteren, isenkræmmeren og grønthandleren – men nu kunne man gå med en vogn og få alle varer med sig hjem på et kvarter, i samme bygning. Og sortimentet udviklede sig op gennem 50’erne.

Danskernes fokus var som aldrig før på indretning, tøjstil, hus og bil. Det materialistiske liv. Brugsen fulgte med.

Nu kunne uddeleren også ekvipere Herrerne og De Damer med tøj. Skjorter, underbukser, strømper stod på hylderne

u

ved siden af mælken. Supermarkedet var for alvor en realitet.

Næste skridt for Brugsen var at påvirke priser. Det skete for alvor, da fjernsynet blev udbredt. Et fjernsyn kostede hvad der svarer til 35.000 kroner – men op til olympiaden i Rom i 1960 gik Brugsen til angreb. De halverede prisen på fjernsyn, der blev leveret fra Jensen Television. Priskrigen blev en del af 60’erne og bredte sig fra fjernsynet til andre varer.

Fynsk frugt fra fynske avlere Fynsk frugt fra fynske avlere

Vi ønsker Coop tillykke med deres 150-års jubilæum

15

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

16

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

OMNI BRUGSEN OG REKLAMER D

en blev kun et komma i historien, da domstolene lukkede den efter kort tid. Omni Brugsen var en specialindrettet bus, der kørte varerne tættere på borgerne. Ideen var hentet til Danmark fra Schweiz og havde til formål at sælge varer i tyndt befolkede områder, hvor man ikke kunne etablere butik. I dag kan man klikke på nettet, og kort efter står varerne uden for ens hoveddør, og det var netop tanken med Omni Brugsen. Det er vel Hjem IS der kommer tættest konceptet i dag. Hovedstadens Brugsforening, HB, stod bag den ombyggede butiksbus, men de frie købmænd kæmpede en brav kamp for deres levebrød. Bussen blev indstævnet for retten, og Omni-Brugsen lukkede ned.

Når så mange danskere over 40 stadig husker navnet og ideen, er det fordi FDB nærmest var verdensmestre i markedsføring. De gode historier blev genfortalt af folkemunde. Omni-Brugsens ombyggede bus kom til en gadehandler i Tyrkiet – og billedet af den danske bus prydede Samvirkes forside. Og blev det, alle talte om. Brugsen forstod at sætte dagsordenen i folkedybet. I 60’erne etablerede de en reklameafdeling med produktion af biografreklame, som var tiden største medie. Kendte skuespillere stillede op, og husmødrene valfartede til Brugsen for at jule-bage med samme Safir mel som Daimi eller få del i den dividende, som Dirch mente, det da var dumt ikke at få del af.

Revyernes kendte skikkelser stillede op i reklamerne for Brugsen og produkterne.

Husmoderen var den eneste målgruppe i alle film, når hun skulle gøre et sikkert valg. Vi så en fortvivlet husmor, der på grund af otte til fire jobbet havde glemt alt om, at der kom gæster. Gudskelov for Danefrost. Brugsen tilpassede sig den virkelighed, danskerne var i. Reklamerne handlede om de udfordringer, der fulgte med en travlere hverdag – og produkterne levede op til de nye krav om en levevis, andre skulle lægge mærke til og vurdere hinanden på. Produktet skulle være prisbilligt, men have en moderne stil, man kunne flashe over for naboen.

Luksuriøse ting, de færreste havde mulighed for at komme i nærheden af, fik et prisbilligt FDB alternativ. Fjernsyn, tobak, møbler, tøj, eksotiske frugter og kakao – alt kunne fåsw henne i Brugsen.

u

VELKOMST-TILBUD på vores hjemmeside www.ctcoinshop.dk

Brug koden INTROTILBUD og få 10% rabat!

Allerede i 1961 åbnede den første Kvickly i Aalborg – og det bredte sig til resten af landet. Nu skulle der sælges flere varer. Bilen kunne køres helt hen til butiksdøren – og indkøbsvognen kunne endda køres helt ud til bilens bagagerum. Danskerne tog hurtigt de større butikker til sig, om end navnet og stavemåden Kvickly gav hovedbrud hos nogle.

Email: JTJ@CTcoin.com Mobile phone:+45 25 98 05 84 Phone:+45 63 12 75 40 Fax:+45 63 12 75 41 Holkebjergvej 138 - 5250 Odense SV - Danmark

17

150 ÅRS DANSK ANDELSBEVÆGELSE

FORBRUGEREN SKAL OPLÆRES A

llerede i 50ernes markedsføring havde FDB lært forbrugerne, hvordan man skal være ordentlig omkring produkterne. Man ville påvirke forbrugerne. Man lærte dem om kaffe, fortalte om produktionen og måden at håndtere bønnerne på. Der var hele annoncer med råd til, hvordan man bedst nød tobak fra FDB. Og langsomt i løbet af de glade 60ere, hvor fri kærlighed og respekt for samspillet mellem menneske og natur voksede, begyndte FDB at markedsføre ansvarlighed. Minirisk, hvor Daimi påpegede, at det var ”uden mask og miks”. Da HB og FDB fusio-

18

nerede i 1972 fik FDB en enorm stærk stemme i Danmark. FDB havde primært været landboernes projekt, mens Hovedstaden kørte eget løb – men nu kunne man samlet gå til danskerne med budskaber. Og priserne faldt. Varehuset OBS! åbnede det samme år i Høje Taastrup. Danskerne havde aldrig hørt noget lignende. Et indkøbsareal på to fodboldbaner, havecenter og byggemarked. Man skulle kunne købe alt. OBS! lå endda placeret i et center så enormt, at der var tivoli i midten, biograf og skøjtebane. Så enormt var City2, at DSB lavede en station lige til døren.

FDB’s tag i danskerne - og ønske om at påvirke deres valg af dagligvarer – udmøntede sig i 1975 i Madpyramiden. Aldrig før eller siden har et kommercielt ikon bredt sig så hastigt i Danmark.

Madpyramiden blev hængt op i enhver skole med respekt for sig selv – og i de danske hjem – og kom i nye kunstneriske udgaver hvert år. Den tredelte opdeling af madvarer lagde sig dybt i danskernes bevidsthed om det sunde liv.

Spis sundt og rigtigt – og husk en halv times motion hver dag. Alle undersøgelser fra den tid påpegede, at danskerne mente FDB gjorde mest for danskernes sundhed, og kroppen begyndte at blive

u

et tempel, man skulle passe på. Bevidstheden om gode råvarer og sund levevis voksede. Folkeoplysningen, der traditionelt og historisk var stærk i Danmark, havde bredt sig ind i dagligvarehandlen. At ideen til pyramiden kom fra Sverige, har vi lykkeligt glemt siden da.

Selv usunde produkter som f.eks. sodavand fik en sundhedsrubrik med i købet. FDB fremhævede fire sodavand som specielt sunde, da de var uden farvestoffer. Forbrugernes bevidsthed om sundhed blev et købsargument i sig selv – og et parameter at skille sig ud med i markedsføringen.

150 ÅRS COOP DANSK JUBILÆUMSAVIS ANDELSBEVÆGELSE 150 ÅR

VI ØNSKER MED DE 150 ÅR!

TILLYKKE

BRASIL KAFFE IMPORT - RISTET I DANMARK SIDEN 1960 19

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

20

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

ØKOLOGI OG DISCOUNT 8

0’erne var på mange måder et rodet årti. Overskriften kunne være åbenhed og bevidsthed om hele verdens problemer.

CNN sendte nyheder i døgndrift, TV2 kom til verden, og krige i Mellemøsten fyldte sendefladen. Vi sad foran lykkehjulet, men var i virkeligheden ikke lykkelige. Fattigfirserne bliver de hånligt kaldt – mens det jo også var årtiet, hvor Berlinmuren faldt.

Befolkningen var bevidst og forvirret på selvsamme tid. 70ernes fokus på sund livsstil blev ikke mindre – og FDB indledte et samarbejde med det økologiske kollektiv Svanholm Gods som den første kæde i verden, der sælger økologiske varer. FDB udvidede med opkøb af Irma, Danmarks ældste dagligvarekæde, og beholdt den særegne eksklusive stil, som kendetegner Irma den dag i dag. Opkøbet af Irma understregede den særegne forretningsform, der kendetegner FDB. Det er ikke en koncern i traditionel forstand, men et folkeligt drevet fællesskab. Irmakunder

var ikke lige sådan at få over. FDB ville i 1993 lave en del af Irmabutikkerne om til Brugsen og Fakta – men folket gik på gaden for at beholde Irmapigerne.

Kampene mellem Irma og brugsen har varet fra opkøbet indtil 2012, hvor man endelig tog en samlet Coop-medlemsordning til sig, og Irma står nu stærkt i bevidstheden med ekstra god service og fokus på nydelse. Andet opkøb i 80’erne var af en anden kaliber, da 84 Fakta og Bonusbutikker kom ind under FDB. Nu skulle man dække helt fra top til bund prismæssigt.

Påvirkningen af befolkningen fortsatte også. FDB udgav kogebøger – og ethvert hjem, med respekt for sig selv havde den røde plastickasse med spisekort stående. Spisekortet var retter, som FDB havde lavet i prøvekøkkenet, som testede FDB’s varer og blev sat i verden for at skubbe danskerne fremad. Spisekort samlede man ved at spise Davre havregryn. Besøger du et loppemarked i dag, vil du også med stor sikkerhed

u finde de gamle hæfter med retter fra prøvekøkkenet: Mad fra Brugsen. Bøger med hver deres område, fjerkræ, supper, grøntsager, bagning mv. blev solgt i kæmpe oplag. FDB havde gennemslagskraft som aldrig før – og aflæste markedet og strømningerne dygtigt. Da græsrodsbevægelsen NOAH lavede aktioner mod sundhedsskadelige varer, svarede FDB’s centrallaboratorium igen med Klar Cola, der nærmest ikonisk blev symbolet for 80’ernes børn og unge.

I 2014 kom Coop med deres madmanifest. En række punkter, som alt i Coop skal kunne leve op til – og som er en retning, danskerne skal tænke. Madmanifestet er i virkeligheden indbegrebet af den udvikling der foregik i FDB fra 1960 til 1990. Økologien blev stor i 80’erne, men var stadig 20% dyrere end andre varer. I madmanifestet står, at økologien skal være hvermandseje.

Det var den ikke i 80erne, men den var på alles læber, selvom den endnu ikke nåede munden.

Tillykke COOP Vi har gennem mange år haft et rigtig godt samarbejde med COOP og det er med stolthed, at vi har været landsdækkende sikringsleverandør til COOP siden 1995.

Vi har i dag ansvaret for tyverialarm og adgangskontrol i ca. 1.000 COOP butikker i kæderne: Kvickly, Superbrugsen, Daglibrugsen, Fakta og Irma.

Endvidere installeres og serviceres der også dagligt videoovervågning i mange butikker over hele landet.

Vi har mere end 25 års erfaring, og specialuddannede sikkerhedsfolk over hele landet.

Vi lægger vægt på en åben og ærlig kommunikation.

Vi leverer løsninger med service, pålidelighed og kvalitet.

Vi er naturligvis medlem af SikkerhedsBranchen og ISO 9001-certificeret samt godkendt leverandør til COOP på alarm, adgangskontrol og videoovervågning.

/S ABS Alarm & Sikkerhed A et sikkert valg til netop dit alarmsystem.

ABS Alarm & Sikkerhed A/S · Skavholmvej 3B · DK-8520 Lystrup · Danmark · Hovednr. Tlf.: 70 20 00 99 · email: abs@absalarm.dk · CVR 18851881

21

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

22

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

NU KOMMER MORTENS AFTEN SAMT JULEN

Er jeres butik klar til dette?

Confit de Canard Har vundet 9 ud af 10 år, som den bedste i Frankrig.

Dessin nr. på kolli: 622386 Confit de Canard Dessin nr. på 1/4 pl.: 666864

FRA MÆRKER TIL KORT M

Er jeres butik klar til Mortens aften?

Confit de Canard fra La Belle Chaurinne, har 9 ud af de seneste 10 år, vundet som Ass. kolli den bedste Confit de Canard i Frankrig.

marmelade til oste Indeholder 6 Paleo bar /áStenalder kost fra The Primal Pantry varianter 150g.

Dessin nr.: 666881 Fås i kolli samt på en salgsklar 1/4 pl.

u

ens dividende fyldte nærmest alt i FDB’s unge år, og hele begrebet om det lokale ejerskab og medlemsskaber var den vigtigste værdi, fyldte det mindre i 80’erne. De unge huskede måske farmors mærker i en gammel bog, men det var en fjern fortid for en ny generation at være medlem af en butik. Ungdommen var i 80’erne medlemmer af alle mulige og umulige græsrodsbevægelser, naturfredningsforeninger og fredsskabende sammenhold – og et medlemskab af en lokal købmand virkede fjernt. Det så formanden for FDB Bjarne Møgelhøj, der sendte et medlemskort ud til 800.000 danskere i 86.

Dividenden – eller Bonus – var dog fortsat del af medlemsskabet. Måske havde man alllerede i 80’ernes relancering gættet, at bonus og rabat ville få en betydning i årene efter. I hvert fald blev ønsket om rabatter stort i 90’erne og nullerne, og her havde relanceringen af Coops kort årtier inden skabt grobund for danskernes velvilje til at bruge medlemskort. I 90’erne skulle vi bruge medlemskort af enhver kiosk, der udlejede videofilm og moviebokse – og senere har vi fået pungen fuld af medlemskort, der giver rabat på benzin eller møbler.

Selv de gamle mærker har fået en renæssance, enten som samlekort til børn eller som regulære mærker, der giver en rabat på udvalgte varer.

Ledelsen læste igen danskerne rigtigt, da det ikke var dividende og pris, der havde betydning i 80’erne, men medindflydelse. Vi var med i Greenpeace, fordi vi følte, at det forandrede verden at melde sig under fanerne. Vi mente, at vi skabte en bedre fremtid, hvis vi sendte et indmeldelseskort til Amnesty.

Og medlemskab af Brugsen betød, at man kunne møde op og have indflydelse på, hvilke varer der skulle sælges.

Tidens trends går i bølger – og FDB går med i den rytme, som danskerne træder. Markedsføringen nærmer sig en politiserende form, hvor man fra FDB påvirker borgernes valg. Madpyramidens magtfulde budskaber videreføres i direkte opfordringer til at bruge mindre salt – ligesom de årlige kalendere med kunstneriske tekster og billeder sætter fokus på tidens store udfordringer.

Indeholder kun mellem 4 og 6 ingredienser (nødder, bær og frugt).

Alle barerne er Glutenfri, fri for Soya, Korn og Mælkeprodukter.

Der er ikke tilsat sukker.

Fås også på et rigtig flot display.

Marmelade til oste, Lucien Georgelin

Tillykke Coop med de 150 år

Vi har nogle helt fantastiske marmelader fra Frankrig, Med i hver ass. kolli, er der en oversigt med billeder, over hvilke oste som marmeladen er velegnet til.

Trøfler fra Trivelli

Vi har en fantastisk serie trøfler fra Italien.

Cosmopolitan Diva Peach, Raspberry og Citrus.

Vi samarbejder med SalesTeam DK Tlf.: 76 87 00 10 Kontaktinfo: info@saldiscon.com

Saldiscon er et firma som arbejder på, at få flere specialiteter på de danske hylder

+45 3672 5763

23

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

FRISK MED DET HELE – OGSÅ MED PRISEN I

90’erne opdeles Brugsen i tre: SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen. Igen hænger det godt sammen med den folkelige udvikling. Hvor vi i 70’erne og 80’erne ønskede enhed, gik i det samme mærketøj med krokodille, som uniformerede soldater, begyndte vi i slut 90erne at elske diversitet. Vi var forskellige og havde forskellige behov. Fjernsynet præsenterede os mere og mere for hovedstadens levevis, med kendisser og hovedstadsproblemer – og på landet følte man sig mere som beskuer af et fremmed liv end som dem, det hele handlede om.

Forskellen på land og by blev igen et samtaleemne – og derfor var opdelin-

24

gen et naturligt skridt. SuperBrugsen servicerede med enormt sortiment de store byer. Dagli’Brugsen i de mindre byer og LokalBrugsen den helt lille nærbutik. Med opdelingen levede FDB også op til det nye muligheder, som den reviderede lukkelov gav mulighed for: Udvidet åbningstid for butikker med lav omsætning. Man kunne tage i Dagli’Brugsen om søndagen.

Ydermere udvidede FDB deres medlemssystem, så man kunne købe specielle medlemstilbud. Der var varer på hylderne, som krævede et medlemskab.

Specielle priser, der krævede at man viste sit medlemskort. Og den manøvre

betød alverden for medlemshvervningen. De fleste husker sikkert, hvordan det var at stå i en kø med varer i kurven og have glemt medlemskortet. FDB fik en opblomstring, og på TV kunne man nu vise reklamer, som fortalte, at Brugsen var frisk med det hele – også med prisen.

Til gengæld var konkurrencen på dagligvareområdet enormt. Dansk Supermarked havde hverken et medlemsdemokrati eller et oldnordisk værdisæt at tage hensyn til og buldrede frem.

Discountkæden Fakta fik en overhaling med reklamefilmene om, at det kun tager 5 minutter, men vi vil så gerne

u

have, at du bliver lidt længere. Reklamen blev en folkelig succes, fordi den ramte danskernes levevis i 90’erne, hvor alt skulle gå stærkt. Vi fik fast food og skyndte os til bussen og toget. Vi skulle hurtigt afsted ad motorveje og skiftede færgerne mellem Fyn og Sjælland ud med en bro. Der skulle frisk mælk frem til Københavnerne, lød et af argumenterne. Reklamerne for Fakta blev en succes. Sloganet bredte sig til folkemunde, ligesom boller fra Kohberg – og Fakta bredte sig som den hurtigst voksende dagligvarekæde i 90’erne.

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

25

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

UDKANTENS KAMPE OG COOP NORDEN S

iden 70’erne har det været et faktum, at danskerne flytter fra land til by. Udviklingen er ikke dansk, men global.

Det betød, at 90’erne bød på begrebet butiksdød. Butikker måtte dreje nøglen om på landet, og borgerne i landsbyerne opdagede, hvor stor betydning den lokale brugs i virkeligheden havde.

Var der noget, som kunne samle landsbyerne, var det lukningen af en lokal skole eller den lokale brugs. Men selv om vi græd over tabet, havde vi alligevel begrænset indkøbet i den lokale til de ting, vi havde glemt ved storindkøbene i Bilka eller Kvickly. Man kan ikke leve af tobak og toiletpapir alene.

Bevidstheden om den lokale brugsforening voksede. I ånden, som FDB altid har holdt fast i, har virksomheden holdt hånden under butikker på landet, der måske burde være lukket, hvis man udelukkende havde fokus på regnskaberne. I jubilæumsåret har Coop løftet sløret for en styrkelse af den lokale tilpasning, så uddeleren i større grad vil

26

kunne drive butik, som han mener, det passer sig bedst – og som borgerne og medlemmerne også ønsker det.

Mens de små kæmpede, voksede ønsket om det store. Siden andelsbevægelsens start har der været ønske om internationalt samarbejde. Hvis man kan få så meget ud af at samarbejde nationalt, kunne man drive det stort på globalt plan. Navne som Inter Coop, Euro Coop mv. har været del af FDB, men i starten af nullerne blev det nordiske samarbejde etableret. I 2002 blev alle butikker i Sverige, Norge og Danmark samlet i Coop Norden. Coop Danmark skulle drive de danske kæder – og gevinsten være et større indkøbsvolumen og dermed billigere priser.

Det nordiske samarbejde var stort.

Omsætningen rundede 90 milliarder.

Medlemstallet var samlet godt 6 millioner. Alligevel var der noget, som ikke helt fungerede. FDB handler for mange om værdier. Holdninger. Og kulturen i

den ærkedanske Brugsen var en anden end i Samvirkelag i Norge. I 2006 trak man følehornene en anelse tilbage for at koncentrere sig om hjemmemarkederne – man fortsatte fælles storindkøb gennem CoopTrading – men i 2008 var tilbagetrækningen gennemført, kunder og Brugsen var tilbage på danske hænder – i skikkelse af Coop Danmark.

FDB gled ud, Coop blev det nye brand.

Værdierne skulle tilbage i fokus med løfter om begrænsning af madspild, madmanifest, økologi og et helt eget dyrevelfærdsmærke, når nu staten ikke kunne få styr på tingene. Internetshop med dagligvarer – og en app, der kæder alt det nye sammen med det gamle.

Medlemmer kan se dividenden som kroner og øre, de kan handle for.

Medlemskab bekræftes med et trådløst bib ved kassen i møde mellem mobiltelefon og kasseapparat – alt imens kokken Claus Holm toner frem på video for at forklare, hvordan du nemmest laver

u

sund mad på dagens tilbud. Er du blank på aftensmaden, er medlemmerne jo tilknyttet den lokale butik – og tilbuddet om hjørnet dukker frem. Alternativt kan du smutte ned og finde færdige måltider, der ikke smager af fortidens frosne færdigretter, men er små kulinariske mesterværker på hylden til de fortravlede. Eller forkælede. Coop er også en bank, som giver ekstra dividende og med tiden i et værdifællesskab kan styrke de lokale fødevareproducenter med opstartslån.

Andelstanken er genoplivet, hvis den da nogensinde har været væk – og Coop som folkelig bevægelse og meningsdanner står stærkt rustet til fremtiden.

Pastor Sonnes initiativ for 150 år siden har været et kraftcenter, der til stadighed er trukket nye lampesteder fra.

Nogle har været blålys, nogle er slukket - mens andre fortsat brænder varmt og klart.

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

DARUM BUTIKSINVENTAR darumbutiksinventar.dk Darum Butiksinventar ApS Ll. Darumvej 10 6740 Bramming Telefon: 75 17 93 22

Vi ønsker tillykke med jubilæet COOP 150 år og still going strong 27

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR FOTOS: JEPPE SØE

COOP PÅ KAN Brugsen på Gjøl

H

vis du kører op over Limfjorden og fortsætter ligeud, derefter drejer vestpå og kører langt ad en lille smal vej, så ender du på Gjøl. Indtil 1930’erne en ø – men i dag er der veje direkte til området, som huser godt 1000 sjæle. De fleste nikker genkendende til Gjøl-troldene, som netop er blevet en global filmsucces, ligesom Gøl-pølsen stammer fra det driftige samfund i det, vi hånligt kalder udkant. De er stadig driftige deroppe mod nord. Ukuelige.

Det gælder også den lokale butik. Brugsen på Gjøl ligger på hovedgaden og er samlingspunktet for byens borgere. Den butik er et ikon på kernen i Coops værdigrundlag og historie – og ifølge direktør

Peter Høgsted også, hvad man vil satse på i fremtiden.

Udefra ligner det en helt almindelig lille Dagli’Brugs, som set så mange steder. Der er lokalt særpræg allerede ved indgangen, hvor man kan købe en særlig fin gjøltrold, og lokale varer fra f.eks. en marmeladeproducent præger hylderne.

Der er også et møderum, Dagli’Stuen, med alle de relancerede FDB-møbler, der både fungerer som lokalt showroom – og er et mødested med gratis kaffe og egen indgang, så alt fra borgerforeningen til strikkeklubben kan låne det til aktiviteter. Og så er der Jeppe. Gjøls Jeppe, der udover at være uddeler også er aktiv i byens lokale liv og udvikling. Som det jo er med uddelere på landet.

FOLDAGER AUTOMATIK APS FOLDAGER AUTOMATIK APS

HVOR SALG OG SERVICE FORENES HVOR SALG OG SERVICE FORENES Traysealer der kan køre med 4 forskellige Kvalitets Traysealer der kan køre med 4 forskellige str. bakker uden at skifte værktøj pakkemaskiner str. uden at skifte værktøj • Meget tidsbesparende til bakker alle formål idet man ikke skal skifte • Meget værktøj hele tiden til meget Kolbetidsbesparende maskiner idet man ikke skal skifte konkurrence dygtige priser.

• Meget bruger venlig styring værktøj hele tiden Enekøre importør Danmark.

•• Kan medvenlig dei fleste Meget bruger styring typer bakker, og film Kontakt os de forfleste et • Kan køre med • Enkeltmands betjening typer bakker, og film uforpligtende tilbud.

•• Pladsbesparende idet Enkeltmands betjening man har indløb og udløb i • samme Pladsbesparende idet side man har indløb og udløb i • Kan selvside blande op til 4 samme forskellige gasser • Kan selv blande op til 4 • Fås i en dobbelversion så forskellige gasser den kan køre med op til 6 • Fås i en dobbelversion forskellige str. bakker så den kan køre med op til 6 forskellige str. bakker

Leveringsdygtige i maskiner til Leveringsdygtige fødevareindustrien i maskiner til

Vi ønsker Coop tillykke med fødevareindustrien deres 150-års jubilæum

Kontakt: Michael Fløjborg · info@foldagerautomatik.dk · Tlf. +45 65 91 32 61 Kontakt: Michael Fløjborg · info@foldagerautomatik.dk · Tlf. +45 65 91 32 61

SLIBESERVICE ALT I RUSTFRIT STÅL SLIBESERVICE ALT I RUSTFRIT STÅL

28

BÅNDKLINGER BÅNDKLINGER

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

ANTEN Vi tænder lyset og hejser flaget - tillykke, vi er stolte over at have været med i 35 år

Fokus på vinafdelingen. Superbrugsen Godhåbsvej er én blandt mange butikker, der har installeret vor Ad’LiteTM LED konceptlys, på deres vinhylder. Lys på hylder giver et typisk salgsløft på 10-25% (AC Nielsen: 19%). Når butiksindretningen skal optimeres - viser pr trading trenden.

29

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

NED TIL JEPPE Brugsen på Gjøl løber fint rundt trods et lille kundegrundlag - sidste år en omsætning på over 10 millioner. Og svaret på den succes kommer prompte fra Jeppe Nørgaard: “Det er, fordi jeg engagerer mig og finder på skøre ting.

Jeg kommer på at indkøbe 40 slags oste for at starte en ostetrend i byen og jeg gør butikken nær på borgernes tanker og egne ideer. For et par uger siden uddelte jeg tarteletter til hele byen sammen med hjemkundskabsholdet fra skolen, som lærer om mad - og overskuddet går så til byens liv. Jeg gør meget for at lære mine kunder at kende. De går ikke i Brugsen, men “ned til Jeppe”, og jeg bruger en del kroner på at sponsorere ting i byen, levere mad til arrangementer eller på anden måde være med i det, som mine kunder arrangerer”, fortæller Jeppe Nørgaard. Og så har det betydning, at det netop er en Coop-butik: “Folk bakker op om Brugsen her. Vi har ikke problemet med, at folk køber ind i de store butikker og nøjes med at købe kaffe og cigaretter lokalt. De køber ind til daglig hos mig. Jeg tror både, det handler om, at de føler sig hjemme her i Dagli’Brugsen, og at de kender os - men vel også, at de reelt synes, det er vigtigt at bakke op om os, når vi nu bakker op om byen”.

ERFARINGEN FRA GRØNLAND Nærvær og nærhed er Coops stærkeste værdier – men også den daglige mission på Gjøl. Jeppe Nørgaard har været chef i en dagligvarebutik på Grønland i tre år, og erfaringerne derfra bruger han

30

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

også – uden sammenligning i øvrigt på Gjøl: “Jeg startede med at lave en lille butik i Løkken, da jeg var i 20’erne, der havde åbent fire uger om sommeren. Straks vidste jeg, at jeg skulle ind i dagligvarehandelen. Efter job i et par danske kæder, smuttede jeg til Grønland i tre år som souschef for en butik med en omsætning på 60 mio. Arbejdet deroppe gav mig faktisk forståelsen for at have en tæt forbindelse til et lille samfund - og vide hvad kunderne vil have. Jeg købte altid ekstra lammekød, fordi alle i byen løb tør efter sommeren.

Samme gjaldt groft salt, som de brugte til fangsten af ørreder, her løb alle også tør, og jeg købte voldsomme mængder og trak kunderne til. Det samme gør jeg vel i virkeligheden her”.

DET LOKALE ER FREMTIDEN At Coop fremover igen vil satse på det lokale forstår de godt på Gjøl, hvor det fokus giver daglig positiv bundlinje.

“Det glæder mig meget, når jeg læser i Dansk Handelsblad, hvad Peter Høgsteds ideer om det lokale i fremtiden er.

Alt det, jeg lykkes med herude, er jo i virkeligheden det, som han tror på, så det kan jeg godt forstå, at han gør. De ting, der virker her lokalt, med lokale fødevarer og værdierne om at være tæt på kunderne er en væsentlig kerne i Coop, der gerne må fylde alt igen”, fortæller Jeppe og viser ind i butikken, hvor der står en høj væg – skabt af kasser med lutter lokale og specielle varer: ”Jeg henter selv marmelade på den lokale fabrik - jeg kommer jo alligevel

forbi, når jeg spiller musik om onsdagen. Da jeg startede de lokale varer, steg min omsætning 10% dagen efter.

Men kunderne havde jo også selv bedt om at få varerne hjem”.

Jeppe Nørgaard har arbejdet i en række af de danske kæder – og snuset til discount - men har fundet sit hjem i Coop, som også spillede en stor rolle i hjemmet i hans barndom, da moderens eneste dagligvarebutik var den lokale brugsforening. “For mig har det betydning, at det her er Coop. Det, at værdierne er med, spiller en rolle for mig og vores butik. Folk har et forhold til Brugsen, som vi kan mærke til daglig. Jeg har også været i andre kæder, og det bagland, jeg har i Coop, er uden sammenligning helt i top. Alle beslutninger der tages, mødes jo faktisk i en højere enhed - og passer ind i det fælles mål, man også selv tror på og arbejder på at nå. Det er ikke en forretning, men en demokratisk organisation - og derfor har jeg medindflydelse. Det samme har mine kunder. Der lyttes til os i Coop. VI ER jo Coop”, slutter Jeppe Nørgaard. ■

ØKOLOGISKE GRØNTSAGSSUPPER FRA FRANKRIG (Uden konserveringsmidler)

Se mere information på: www.tyfidan.com Forhandles af: TyfiDan Food, Triumfvej 45B, DK-2800 Kgs. Lyngby.

Telefon: 4498 5600 - E–mail: info@tyfidan.com

31

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

HISTORISKE GULDKLUMPER – COOP TILBAGE TIL RØDDERNE

u

N

år man besøger Coop, fornemmer man omgående historien og tilstedeværelse af noget så oldnordisk som ånd. Bygningerne er ikke i sig selv noget værd at nævne. Udefra ligner det en af den slags virksomheder, hvor folk primært sidder og ser på regneark. Den gamle cirkelpige dukker dog pludselig op i mosaik og står mellem de to hvide, firkantede bygninger - som et monument der ikke rigtigt hører til, eller et manifest der insisterer på at blive husket – hun er rejst i forbindelse med jubilæet. Går man til den ene side, holder ejerne til i bygningen. Her ligger Coop Amba, foreningen der huser både samvirke og fællesskabets hjerte - og til den anden side er bygningen med forretningen, som tænker tanker på koncernniveau og skal agere i en kommerciel virkelighed. Forening og forretning i samspil, men fra hver deres bygning.

Der er dog livlig aktivitet mellem de to huse. Den ene var der ikke uden den anden - og den anden ville være en amputeret og ligegyldig udgave uden den ene. At der er et mylder fra hus til hus af folk, der skal tale på tværs, giver mening. Siger de selv, dem i Coop.

Indenfor er det dog tydeligt, at vi ikke befinder os i et fremadstormende selskab med stærk fokus på bundlinje og kvartalsforbedring af forrentningen til aggressive investorer. Sekretærernes smil kommer dig i møde som det første.

Jeg taster ind på skærmen, at jeg har to timer med Peter Høgsted, og man sendes indenfor med et “rigtig god

32

fornøjelse”. Jeg sætter mig ved et af de runde cafeborde og fordyber mig i en kop cirkelkaffe. Man kommer ind i en slags cafe, med små runde borde, hvor folk holder stående møder og andre bare mødes. Kaffebar i hjørnet og en lille bankfilial med Coop-varer. Dansk Handelsblad i standeren deler plads med Coops egne magasiner og masser af læsestof udefra. Fra ankomstcafeen går gangene ud i en slags stjernesystem med de forskellige kæders oplyste logoer. Uanset hvilken kæde man skal besøge, er det samme indgang - og selvom man går målrettet mod en Fakta-afdeling, ligner det hele sig selv.

Kæderne skal være sig selv, men kende deres hjerte i midten med både kaffebar og fælles værdigrundlag.

DEN SKALDEDE AKTIVIST “Kom du bare op”, råbes der fra det højeste. To etager oppe vinker Høgsted mig opad. Den skaldede direktør med de hårde holdninger, som gang på gang både sætter i gang og sætter på plads nogle gange på samme tid - mens han tygger tyggegummi på gadedrengsmaner. Han har vækket Coop til fornyet liv med en ledelsesstil, som er moderne og livlig. Han tilskynder sine 38.000 ansatte til at begå fejl og elske forvirring. Han vil påvirke forbrugerne til at spise bedre mad og vil have alle dagligvarevirksomheder til at samarbejde bredt om at nå et fælles mål. Det fælles er han fortsat ene om, men han er ukuelig i gentagelsen af det mål, han mener er væsentligt for branchens overlevelse.

Han er provokerende og farverig - og et

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

Tillykke Coop med de 150 Tillykke Coopår med de 150 år Tillykke Coop Tillykke Coop med med de de 150 150 år år

Inventa ønsker Coop hjertelig tillykke med de 150 år og siger TAK for det mangeårige samarbejde.

Inventa ønsker Coop hjertelig tillykke Vil glæder os til flere år sammen med jer. med de 150 år og siger TAK for det mangeårige samarbejde.

Coop VilInventa glæderønsker os til flere århjertelig sammentillykke med jer.

Inventa ønsker Coop hjertelig tillykke med de 150 år og siger TAK for det med de 150 år ogsamarbejde. siger TAK for det mangeårige mangeårige Vil glæder os til fleresamarbejde. år sammen med jer.

Vil glæder os til flere år sammen med jer.

Peter Høgsted er født i Randers i 1968.

Han blev flaskedreng som 14-årig i den lokale Schou-Epa og senere, mens han tog studentereksamen, kassemedarbejder i OBS. Han steg i graderne og arbejdede med kommunikation og HR i FDB. I 1995 kom han til Ikea, og også her kunne de hurtigt få øje på den karismatiske leder, og han voksede fra dansk personalechef til at være i den globale koncernledelse. Fire år i den engelske byggemarkedskæde Kingfisher - og i 2013 tilbage til Coop, denne gang på øverste etage. Tilgangen er fortsat et gadedrengeagtigt lederskab i ordets mest positive forstand. Der er mere Steve Jobs end Bill Gates over

FORRETNING OG/ELLER FORENING ”Hvis man kigger i de to bøger, der er udgivet i forbindelse med jubilæet, er der jo masser, man kan huske fra sin barndom. De orange farver, reklamerne, den brune kittel, møblerne, havregryn, dividenden og brugsen som samlingssted. Alt det husker jeg jo også fra min egen barndom og ungdom. Vi handlede i Brugsen i mit barndomshjem. Jeg arbejdede i FDB som helt ung - og jeg fik Brugsen ind under huden på alle fronter”, fortæller Høgsted. Og nostalgien, der er i live i dette jubilæumsår, har jo ramt de fleste, der som

Hos Inventa ved vi alt om den perfekte indretning. Vi sætter os ind i kundens krav og ønsker. Vi designer, producerer og monterer. Se vores løsninger på inventa.dk. Kontakt os på telefon 9756 1544 eller Info@inventa.dk hvis du vil høre mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Hos Inventa ved vi alt om den perfekte indretning. Vi sætter os ind i kundens Hos ved vi om alt om den perfekte indretning. indretning.

Vi Vi sætter os ind kundens krav Inventa ogved ønsker.

Vi designer, producerer og monterer.

Se vores løsninger på Hos Inventa vi alt den perfekte sætter osi ind i kundens krav og ønsker.

Vi designer, producerer og monterer.

Se vores løsninger på inventa.dk.

Kontakt os på telefon 9756 1544 eller Info@inventa.dk hvis du vil krav og ønsker. Vi designer, producerer og monterer. Se vores løsninger på inventa.dk. Kontakthøre os på telefon 9756vi1544 ellerfor Info@inventa.dk hvis du vil mere om, hvad kan gøre dig. inventa.dk. Kontakt oshøre på telefon 9756 1544 eller Info@inventa.dk hvis du vil mere om, hvad vi kan gøre for dig. høre mere om, hvad vi kan gøre for dig.

ET ORD ER ET ORD

Følg os på LinkedIn / Se mere på inventa.dk Ring til os på telefon 9756 1544 / Besøg os på Industrivej 1-3. 7860 Spøttrup ET ORD ER ET ORD ET ORD ER ET ORD

Følg os på LinkedIn / Se mere på inventa.dk E T Oos D R ET ORD Ring til os på telefon 9756 1544 / Besøg på EIndustrivej 1-3. 7860 Spøttrup Følg os på LinkedIn / SeRmere på inventa.dk Ring til os på telefon 9756 1544 / Besøg os på Industrivej 1-3. 7860 Spøttrup

Følg os på LinkedIn / Se mere på inventa.dk Ring til os på telefon 9756 1544 / Besøg os på Industrivej 1-3. 7860 Spøttrup

33

nisted-bruun.dk

Et fast håndtryk har han. Den administrerende direktør, der hellere vil kaldes mad- og måltidsaktivist - men stadig sidder på øverste etage og følger mig til det bookede mødelokale, der dog er optaget af andre. En koncerndirektør havde nok kastet dem væk, når nu hans navn stod i kalenderen, men ikke en aktivist. Han går til bestyrelseslokalet, hvor der også sidder medarbejdere i samtale - og vi vandrer videre, til vi finder en tilfældig ledig plads. Fint skal det – ikke – være.

Høgsted, der ønsker en organisation, som konstant afprøver sig selv. Alle skal i Coop kunne slå en skævert eller begå fejl. Sker det ikke, dør organisationen. ”Ingen bliver dummere af at begå fejl, når de arbejder sammen med mig”, siger han - og antyder, at det også gælder ham selv. Efter 150 års drift har Høgsted ledt medarbejderne ind i det, som han med stolthed kalder en “forvirringsperiode”, hvor mange ting skal gøres modsat og anderledes - uden at have svarene, da man jo så bare havde fulgt dem. Han håber på, at der opstår tidspunkter med ny energi og andre, hvor man siger “ups” - og at det leder ud i et paradigmeskift for Coop. Det er den fandenivoldske og fremsynede mand, jeg skal få til at skue bagud på de 150 år. Det viser sig at være naturligt – selvom han hele tiden ender i fremtiden. Historien er den benzin, som fremtidens motor skal køre på.

nisted-bruun.dk

bombardement af indtryk at sidde overfor. Når han åbner for posen, blæses man bagover i en nærmest sundhedsskadelig bevægelse. Han har mere på hjerte, end man kan nå at kapere - og det er i sig selv inspirerende. Især når der faktisk er handling bag ordene.

En ordre i 1952 fra den lokale Brugsforening satte produktionen af butiksinventar En ordreBrugsuddelerne i 1952 fra den lokale Brugsforening satte produktionen i gang. og etableringskonsulenten fra FDB varaf såbutiksinventar tilfredse med iresultatet, gang. Brugsuddelerne og etableringskonsulenten frasådan FDB var så tilfredse med at der snart fulgte nye ordrer fra FDB. Og er det gået siden ... resultatet, ater der fulgte fra FDB. Og–sådan er det gået Hos Inventa vi snart meget gladenye forordrer – og stolte over samarebjdet medsiden Coop....

Hos Inventa er vi meget glade for – og stolte over – samarebjdet med Coop.

nisted-bruun.dk nisted-bruun.dk

u

Eniordre fra den lokale Brugsforening satte af butiksinventar En ordre 1952i 1952 fra den lokale Brugsforening satteproduktionen produktionen af butiksinventar i gang. Brugsuddelerne og etableringskonsulenten fra FDB var så tilfredse med i gang. Brugsuddelerne og etableringskonsulenten fra FDB var så tilfredse med resultatet, at der snart fulgte nye ordrer fra FDB. Og sådan er det gået siden ... resultatet, at der snart fulgte nyefor ordrer fra FDB. sådan er det gået siden ...

Hos Inventa er vi meget glade – og stolte overOg – samarebjdet med Coop.

Hos Inventa er vi meget glade for – og stolte over – samarebjdet med Coop.

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

34

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

Peter Høgsted kan huske FDB’s afsæt på den danske hverdag. ”Brugsen og hele andelstanken i FDB er Danmarkshistorie, kulturarv og en stor del af vores dna - og selvom det stadig er sådan internt i Coop, er det ikke alle medlemmer, der føler det på samme måde som før. De unge ved ikke, at der er forskel på et rabatkort til kaffe hos Baresso og et medlemsskab i Coop: ”Den del har vi ofte glemt at fortælle nok. De fleste har nok glemt, hvad vi i virkeligheden er.

Jeg er tit ude til arrangementer, hvor nogle blandt publikum siger “Hvorfor gør I ikke det eller det”… Jeg er begyndt at spørge, om de er medlemmer af Coop - og hvis de svarer ja sige” Hvorfor gør du det så ikke selv?” - Vi har glemt at Brugsen ikke er et kædekontor - Brugsen er jo Danmark. Og ejes af 1,6 millioner danskere, der kan påvirke os. Når man skyder på COOP, har vi tydeligvis ikke fået fortalt, at de jo skyder på sig selv. Der har vi glemt en væsentlig del af historien, der nok stod stærkere i gamle dage”, erkender Peter Høgsted.

Men selvom forbrugerne måske har glemt forskellen på et medlemskort til Fitnesscenteret og et ejerskab af et Coop-medlemskort, har Coop ikke svært ved at se forretning og forening leve sammen. ”Det er selvfølgelig en forretning på den måde, at uden at tjene penge er der ikke en forretning

i morgen. Men det er ikke penge for pengenes skyld. Vi har jo den luksus, at vi ikke har aktionærer, som skal have forrentet deres penge - men det er medlemmernes andelsbeviser og ejerskab, der er de økonomiske fundament.

De skal så forrentes til, at vi ikke skal bede om flere penge hos vores medlemmer – Vi skal tjene penge nok til at kunne investere i fremtiden. Det gør jo den økonomiske opgave lettere. Det er plads til andre ting, som man måske i et indtjeningspres ville skære væk. Vi bruger 20 mio. om året til at uddanne børn i 5.-7. klasse i en ikke-branded Coop kontekst. Mange aner ikke, at vi står bag Go Cook - men der rammer vi 160.000 skoleelever og lærer dem at lave bedre mad end deres forældres generation. Hvis det kun var pengene det handlede om, kan man nok godt se, at den lange bane ville være alt for lang uden åbenlys reklame. Den rolle sikrer ejerformen jo, at vi også påtager os”, fortæller Høgsted.

SKUBBER LANGSOMT OG LANGSIGTET Uanset hvad man kan slå ned på i den 150-årige historie, er den stærkeste milepæl værdierne i selve oprettelsen.

Værdier, som Høgsted mener er top aktuelle den dag i dag: ”At gå sammen i et fællesskab, og fokusere på det, der gavner fælleskabet er selve kernen i Coop.

At gå op imod den gængse måde at gøre tingene på, gøre det på en måde,

som alle vinder på og ikke gøre for det, at nogle få skal blive rige. Den tanke er med til at forme en dansk kultur og et dansk samfund bredere end i bare handelen. At den tanke 150 år efter fortsat er moderne og vinder indpas som kultur og forretning er i sig selv fantastisk”, siger Høgsted.

Spørger man i Dansk Supermarked - eller i en hvilken som helst anden virksomhed med vokseværk og krav om vækstrater - vil en ejerform som Coops umiddelbart give fornemmelsen af en klods om benet. At man ikke kan røre sig, uden at en bestyrelse i Brovst løfter øjenbrynene og råber højt af ledelsen - og at man som topchef skal sætte måneder af til at møde op til regionale møder og forklare opstarten af en bank til folk, der hellere spørger ind til en manglende økologisk spegepølse i en køledisk i Dronninglund. Høgsted mener dog netop, at ejerformen sikrer en fremtid, hvor man er med på beatet: “Med denne ejerform tør man starte noget før det er afprøvet og efterprøvet - men noget man tror på, på den lange bane. Man kan bedre udvikle nye trends og tænke langsigtet hos os end de steder, hvor man er kvartals-regnskabs-tænkende. Med vores ejerform kan vi skubbe langsommere – her har vi råd og tager os friheden til at tænke langsigtet. Vi har gjort det med større og mindre kraft gennem de 150 år - og vi har med mellemrum glemt det lidt og

er løbet bagefter for at ligne de andre men vi føler faktisk, at vi i de senere år har fundet tilbage til vores oprindelse og vores grundfortælling - i en moderne form”, fortæller Peter Høgsted.

VI HAR GLEMT AT TÆNKE NYT Det oplagte er at spørge, om det virkelig kan føre en virksomhed til tops, at der er folk i Dronninglund, som spørger til et større udvalg af spegepølse, men Peter Høgsted vil hellere definere, hvad “til tops” så i virkeligheden er: ”Til top i forhold til de andre, nej! Vi ser det anderledes. Hvem konkurrerer jeg med?

Alle andre, inkl. Dansk Handelsblad, vil jo hele tiden gerne måle os i forhold til Dansk Supermarked, Reitan og andre aktører i branchen. Pressen skriver og skriver om, hvem der er størst i denne måned. - Men jeg opfatter ikke de andre kæder som konkurrenter. Jeg mener reelt, at vores mission er en fælles mission, som vi skal løse sammen. Ser vi på omsætningsforbruget i dagligvarehandlen eller forbruget på mad, så har det ligget nogenlunde statisk i 20 år.

Der er flyttet lidt markedsandele rundt fra den ene til den anden. Der er gået noget til discount og tilbage igen, flyttet lidt til en ny spiller og retur - Men vi har misset i et samspil at få danskerne til at fokusere mere på mad! Vi har ikke formået at tænke nyt, inspirere, innovere og flytte mere af den disponible indkomst over på madkultur og målti-

u

35

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

der - og dermed dagligvarehandel”, siger Høgsted og læner sig karakteristisk frem på bordet. Her er hans hjemmebane og hans største aktivistiske kamparena. I den talestrøm, der altid følger netop den del af det aktivistiske syn på branchen, slår han fra sig. Han slår ikke bare de andre, men også på sin egen forretning.

COOPS KONKURRENT ER NETFLIX OG APPLE Høgsted vil have danskerne til at spise bedre - men målet er også kommercielt, da han vil have dagligvarebranchen som helhed til at få del i den disponible indkomst, som alle virksomheder kæmper for at eje hos danskerne. Midlet er at kæmpe sammen, trods forskellighed: ”Vi har haft travlt med at slås om markedsandele, tilbud og åbningstider - og har kunnet se telefonibranchen, elektronikbranchen, medierne med Netflix og restaurantbranchen fordoble deres vækstrater, fordi de har italesat en agenda, skabt innovation og skabt forandringsparathed i hverdagen. Mine konkurrenter er jo netop i højere grad Netflix, HBO, restauranter og Apple - end det er Dansk Supermarked. Det er jo de virksomheder, der i dag tager danskernes disponible indkomst - så den ikke bruges på mad! Det er derfor, vi kalder det Coop & Co og lægger vores strategier ud til alle - også til konkurrenterne - til deling. Det er for at iscenesætte og italesætte madkultur.

Vi mener, vi skal skabe vækst i en stagnerende branche. Det er egentlig vores

36

mission”, siger Høgsted.

HELE SORTIMENTET SKAL VURDERES PÅNY Hvad er det, Coop ser i restauranterne og hos Netflix, som de mener, kan bruges til at skabe en anden måltidskultur hos danskerne? Man kan ikke åbne for morgen-tv kl 6.30 om morgenen, uden at der står en kok i et køkken og steger entrecote - og vi følger andre kokke ud i naturen for at nakke og æde - men danskernes egne madvaner er jo fortsat frosne pizzaer og discount?

Høgsted slår fast, at det er dagligvarehandlen der er bagud på point: ”Nyt nordisk køkken har fået os til at gå på restaurant og interessere os for mad, måske på en lidt elitær måde - men hele fokus på udespisning har gjort, at restaurationsbranchen ligger på tocifret vækst. Man behøver jo bare tage ind på Papirøen eller i Kødbyen i København for at se, hvor voldsom en succes den branche har - og hvor nyt de formår at tænke med streetfood og nye madfæl-

lesskaber. Det blomstrer som aldrig før - og så har vi en dagligvarehandel, der bare løber bagefter og fokuserer på discountudbredelse fordi alt skal være billigt, og det er lige meget hvad du spiser. Der har vi alle svigtet”, siger han og fortsætter: ”Det håber jeg jo, vi kan ændre! Det handler om at skifte varerne på hylderne. Vi skal have et kæmpe sortimentskifte. Nye varer med økologi, dyrevelfærd, eksotisk smag og større udvalg. Specialorienterede varer, mere sund mad - og også de lette hurtige løsninger skal have et kulinarisk løft. Vi skal gribe i egen barm med en del hjemmearbejde - og det gør vi ved, at samarbejde endnu mere lokalt, hvor de jo ved hvad der rører sig - og der er lokale producenter, som vokser i deres egne små gårdbutikker, men har svært ved at komme ind på hylderne. Det bliver vi nødt til at ændre”, fastslår Høgsted.

HISTORIENS FORLADTE GULDKLUMPER Ved ethvert jubilæum gør man status og kigger fremad – men jo også tilbage.

Coop har op til jubilæumsåret kigget dybt i arkivet, skabt en stor udgave af Samvirke om årene, der er gået og har udgivet to bøger. I hele det arbejde, er der fundet små skatte og opstået nye tanker – eller fundet bekræftelse af de ting, der allerede var del af den nye strategi: ”Da vi gennemgik historien, fandt vi selvfølgelig små skatte, vi havde glemt. Nogle siger jo, at alt i verden er opfundet allerede, og på varesiden er det meste jo også opfundet, selv om både mode og trends skifter.

På et tidspunkt var FDB møbler stjernepopulære og stod i næsten alle hjem, og det blev afløst af en tidsperiode med lidt mere farvestrålende og mere IKEA end det klassiske - men nu har vi jo i den grad en retrobølge på møbler, som er fantastisk at følge. Hvis man tager fællesskabet som udgangspunkt, og det faktum at hvis der mangler en vare, kan man producere den - så kunne jeg godt forestille mig at have 1,6 millioner forbrugere på den ene side, Coop Bank i midten, og en masse mindre leverandører, der vil noget med råvarer, på den anden side - kunne man skabe en slags crowdfunding-model, en nyskabelse af andelsformen. Det kunne være de små lokale specialvareproducenter, som har svært ved at låne penge i banken eller svært ved at rejse kapital. Kunne man der lægge en platform ud til 1,6 millioner medlemmer og spørge, om de har lyst til at støtte en lokal osteproducent?

Det, vi fik ud af det i midten, var måske en loyalitet omkring den lokale ost, som man jo selv har investeret i. Det ville jo

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

u være andelstanke og andelsbeviser på en ny måde. Det kommer vi til at eksperimentere med i årene fremover”, siger Høgsted og giver dermed den udskældte bankforretning en historisk dimension og en Coop-værdi med på vejen ind i fremtidens Coop.

DEN LOKALE BUTIK Gennem Coops 150 årige historie har skiftende tidsperioder understøttet forskellige butiksformater. I 80’erne og 90’erne elskede vi de store huse med billig nonfood og store mængder af billig mad til fryseren. Den tid er ved at være forbi, mener Coop. Vi kører ikke længere 20 kilometer for at spare et par kroner på smør, der er fokus på madspild, og forskellene på priserne er begrænsede. Hypermarkedernes tid er forbi – det kan komme igen – men Coop ser i stedet på det lokale. De små butikker, som i virkeligheden hele tiden har været omdrejningspunktet for Coop: ” Vi driver, takket være vores ejerform, butik på steder, hvor andre ikke ville være. Vi er der, hvor medlemmerne vil have, at vi er - selv om det måske er svært at få til at løbe rundt. Vores særlige vilkår er at holde liv i en række butikker, som enhver anden ejer ville have lukket”, siger Høgsted med et smil. ”De 150 år har været enden på en lang rejse fra den lokale butik i Thisted, der så blev en grossist og samkøbsmodel, som så igen blev til en kædemodel. Jeg tror, vi nærmer os den lokale butik igen. Jeg tror, vi slutter ringen. Kædedannelsen opsplittes, og vi vil blive den lokale

butik uden kædemæssigt tilhørsforhold - som jo også gør, at den butik kan lave et meget mere lokalt og regionalt sortiment og blive meget mere tilpasset det lokale område. Det har i en årrække handlet om at købe billigt og sprede den samme vare til hele Danmark - men det er stor, stor forskel på Brugsen i Thisted og Brugsen i Hellerup. Vi mener, at vi kan blive endnu mere relevante for den lokale kunde. Vi skal lave et nyt Coop, der er mere enkelt, mere lokalt og mere digitalt. Og der kommer vi til at lave en ny strukturrejse for Coop, som skal række mange år frem - hvor den lokale butik er fri af Coop til at kunne tænke lokalt. Det er klart at et sådant skifte ikke tages på kort tid, da det kræver en mere kompleks logistik og en helt anden supply chain mv. Alt skal derfor gøres mere enkelt - ellers frigives muligheden for at være lokal jo ikke ordentligt”, siger Høgsted, der netop har offentliggjort planerne for de kommende få år med den grundtanke om mål.

BACK TO BASICS Når man i denne jubilæumsavis har læst op på historien, ser man hurtigt, at det Høgsted savner, i virkeligheden er det, som Coop har forladt undervejs.

Den lokale brugsuddeler med fingeren på byens lokale puls. Madpyramidens markante målsætninger for et bedre liv - og et helt andet dagligvaremarked, end det, der de sidste 20-30 år har slået hinanden halvt ihjel for at have de bedste åbningstider og den billigste

STORT TILLYKKE med de 150 år, ønskes I af Lepo A/S

37

COOP JUBILÆUMSAVIS 150 ÅR

mælk. Forbrugerne vil mene, at det har givet os billige priser og dermed større glæde - mens Høgsted i virkeligheden siger, at dagligvarehandlen har ført forbrugerne ned i et hul, der skal knokles for at få dem tilbage fra: ”Fordi vi siger det højt, sker der jo ikke en stigning på 5% omgående. Det vil tværtimod koste penge den første tid. Vi startede med økologi i 1982 - og det begyndte folk jo ikke at spise med det samme. Det er en lang, lang rejse, vi skal ud på. Vi har nu brugt 20 år på at snakke pris og åbningstider - måske skal vi nu bruge 20 år på igen at snakke kvalitet og udvalg, før det virker. Det er igen en strategi på den lange bane - og det er vi netop sat i verden for at blive målt på. I strategien fra 2014 skrev vi, at vi ville omfavne historien i en fremtidig fortælling. Vi er optaget af ikke at blive en af de andre, på de andres vilkår - det vil ikke gøre bevægelsen interessant i fremtiden. Vi skal meget mere end at slås om pris og markedsandele – vi skal retur til et formål om bedre mad og bedre råvarer - og hvordan vi udmønter det. Det er den fortælling, vi egentlig tager teten på. Med de 150 års læring, vi tager med os ind i fremtiden”.

DEJLIGE DUFTE I BUTIKKEN – KØKKENRULLER PÅ NETTET Skal man skabe de lokale butikker, der startede det hele for Coop for 150 år siden, har man fået et værktøj, der gør det hele muligt – og som man ikke havde, da de første butikker indledte samarbejde i 1866 – nemlig digitaliseringen, som er del af Coops strategi: ”Danmark er anderledes, fordi Coop jo netop har vænnet os til, at der ligger en butik lige i nærheden - og derfor er internettets muligheder ikke blæst igennem med det samme herhjemme.

Men når nu butikkerne ændrer sig, og vores måde at arbejde på ændrer sig, så vil man få en helt ny måde at benytte nethandel på. Vi kender jo allesammen de fantastiske madmarkeder i Italien, hvor det dufter og man bliver inspireret midt i det leben der er på pladsen - sådan kunne en butik nemt blive. Det var den gamle slagter og ostehandel jo netop. Og sådan et skifte vil jo betyde, at vi ikke længere skal have plads til køkkenruller, sulfo og sodavand på hylderne, som bare kan købes og leveres over nettet - mens butikken bliver et inspirerende mekka af specielle varer.

Alt til sin tid - men selv om der går lang

tid, er vi tilbage ved Coops rolle: Vi går i gang med at øve os sammen med forbrugerne, selv om det koster penge.

Journalister er så fokuseret på, om man taber eller vinder, om vi er større eller mindre end Nemlig.com og lign. Det er lige meget - det er Pinocchio-penge med den omsætning, der er i onlinehandelen på nuværende tidspunkt. Vi er overbeviste om, at det bliver større i fremtiden. Hvor stort er såmænd lige meget, mens vi øver os sammen med medlemmerne”, siger Høgsted.

KÆDERNE FORSVINDER OG COOP ER KLAR Han er sikker på, at vi ikke har alle de nuværende kæder om nogle få år.

Faktisk mener han, at hele konceptet med kæder vil forsvinde helt. ”Vi tror, kædesamhørigheden skal løsnes. Vi skal ikke skifte butiksfacadens skilte ud lige nu, men internt skal vi agere, som om det var ligegyldigt med kæden. Vi har jo været ret bundne af tilbudsavisen på det punkt, da den er national. Men her har vi i flere år løsnet os fra leverandørbetalingen for at være med i aviserne, så vi reelt i dag har muligheden for at lukke dem, hvis vi vil. Vi har heller ikke

længere leverandørbindinger på hylderne i butikken, så også her er vi fri til at indrette os, som vi vil lokalt. Vi har behandlet de 250 SuperBrugsen ens. Nu skal vi til at tænke på hver eneste butik som deres eget brand. Om 20 år er der ingen kæder i Coop. Det giver intet for forbrugeren om det er en Dagli’, Super eller Lokalbrugs - de vil bare gerne handle ind. Det er faktisk at gå tilbage til der, hvor det hele startede. Vi skal ikke opfinde noget nyt, men bare forstå at lytte - og derefter levere på det, forbrugerne vil. Vi kan godt prikke og løbe foran på nogle områder, men vi skal primært understøtte det liv, som vores medlemmer lever. Det tror jeg sgu godt kan lykkes for os”, slutter Peter Høgsted.

Solen skinner udenfor - og et hold unge håbefulde elever skal på rundvisning.

Fremtiden møder op til dagens dont.

Det er som om skulpturen med Cirkelpigen pludselig lyser mere op på pladsen mellem de to bygninger... Som om hun er placeret højere og mere centralt, end da jeg gik ind? Måske hun lyttede med og nu har ranket ryggen, da hun hørte, at historien stadig er med i hver en tanke. Også i de næste 150 år.

u

38

COOP LÆNGE LEVE HURRA HURRA HURRA Hilsen

u

NØGLEN TIL SUCCES ER VIDEN

ØL OG BOTANIK - REN POESI

GULD TIL GYLDEN IPA Nordic Beer Challenge 2016 har belønnet Schiøtz Gylden IPA med en guldmedalje. Dommerpanelet dømte ud fra duft, farve og smag, og Gylden IPAs bredere smagskompleksitet var nok til at overbevise dommerne.

WWW.SCHIØTZBRYG.DK 15953_Schioetz_CoopAnnonce_254x370mm+3mm.indd 1

13/10/2016 08.47