Da Emilie og Christian mødtes, slog kærligheden bro over politiske skel. Mød dem og tre andre par, der blev forelskede på Folkemødet. Side 6-12
Aldrig har Folkemødet været afholdt i en verden med flere krige og kriser, men det er ikke en flugt fra den virkelige verden. Tværtimod tilbyder det en demokratisk løsning.
Våbnene kværner i Ukraine og Gaza, Trump truer i USA, og den yderste højrefløj vinder frem i Europa forud for valget til Europaparlamentet i juni.
Verden er et svært sted. Fanget i krige, kriser, splittelse og uforsonlighedens greb.
Verdens konflikter er selvfølgelig flyttet med ind i programmet til årets
folkemøde. De vil slå gnister fra scenekanter og teltåbninger i Allinge i de kommende dage. Men det vil ske ud fra en demokratisk grundpræmis, hvor den politiker eller debattør, der nægteratlyttetilmodparten,erdømt tilattabe.Hvorkompromisetsviljeog forsonlighedens tale er den drivende demokratiske kraft, ingen kan undslå sig. Hvor dialogen vinder over sværdet.
Gad vide hvad svaret bliver, når Politikens opinionsredaktør Lotte Folke i en live-udgave af den populære podcast ’Den levende’ stiller spørgsmålet: Kan man overhovedet tale om fred i en krigstid? Og gad vide, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil besvare det – og mange andre indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål – når han kommer forbi Rosengården til en samtale med Politikens politiske redaktør Nilas Heinskou.
PERSONLIGT glæder jeg mig til både at deltage i og lytte til de mange spændende demokratiske debatter, men midt i denne alvorstid ser jeg også fremtilatfåskuldrenelidtned,smilet frem og festen sat i gang.
På Politiken har vi anstrengt os for at sammensætte et program, der bå-
Verdens konflikter (...) vil slå gnister fra scenekanter og teltåbninger iAllinge
de rammer alvoren og smilet, de store tanker og den store fællessang.
Du kan glæde dig til at opleve den næste generation af debattører give den gas på ord og argumenter, når vi fra scenen i Rosengården kårer vinderen af DM i Debat. Du kan glæde dig til toeneståendekoncertermedbådeTøsedrengene og Østkyst Hustlers, der henholdsvis torsdag og fredag aften holder folkefest med deres udødeliggjorte popklassikere og blinkende lygter mod aftenhimlen.
Politiken er Danmarks kulturavis, og derfor flytter kunsten og kulturen naturligvis med ind på vores scene. Hvis du går med en digter i maven, så skal du komme til digterworkshop med Caspar Eric. Det har vi aldrig prøvet før, så det skal nok blive godt.
INTET STEDkan toppolitikernes dagsform aflæses mere tydeligt end på Folkemødet, og foruden stats- og udenrigsministeren får du mulighed for at møde en lang række topministre på Politikens scene. Jeg glæder mig til at høre min kollega, chefredaktør Amalie Kestler, spørge Venstres redningskvinde Stephanie Lose om, hvordan hun selv synes det går, ligesom vi får besøg af Socialdemokratiets chefideolog, Kaare Dybvad, på scenen. Hvem
der står stærkest i det politiske billede efter Folkemødet, vil vores politiske analytiker vurdere i en live-udgave af podcasten ’Uden for citat.
Selv har jeg glæden af at tale med EU-kommissær Margrethe Vestager. Jeg vil blandt andet spørge hende om alt det, vi i Vesten misforstod om Rusland, da vi troede, at Putin hurtigt ville møde sit nederlag i krigen i Ukraine. Og så vil jeg selvfølgelig også benytte lejligheden til at snakke med Margrethe Vestager om hendes karriereplaner efter 10 år i toppen af EUKommissionen. Mon der skulle være et comeback til dansk politik på vej? Folkemødet er meget mere end en naiv bornholmsk boble og en forlænget weekendpause fra virkelighedens og verdens brutale realiteter. For både danske og internationale politikere og debattører bør Folkemødet tjene som en påtrængende påmindelse om alle de demokratiske værdier, vi særligt i Vesten har grundlagt vores lande på, og som også er dem, der skal drive verden igennem kriser og ud af krige. Folkemødet er faktisk alt det, verden har alt for lidt af i disse tider. PåPolitikenglæderviostilendnuet Folkemøde i Allinge, og vi glæder os særligt til at se dig i Rosengården. christian.jensen@pol.dk
Jacob Engmose Astrup fra Mandecenteret deltager i SF’s debat ’Har ligestillingskampen fremmedgjort mændene?’.
Det sker torsdag kl. 13.00-13.45 ved plads C7.
Et af årets store emner på Folkemødet ser ud til at blive mændenes modstand mod ligestilling. En af dem, der skal diskutere det sprængfarlige emne, er direktør for Mandecentret Jacob Engmose Astrup.
MADS HJERMIND JUSTESEN
Når man løber programmet for Folkemødet 2024 igennem, står det hurtigt klart, at mænd og ligestilling er et af årets store emner.
Alene på Folkemødets første dag kan man komme til debatter som ’Har ligestillingskampen fremmedgjort mændene?’, ’Kastrerer nyfeminismen de unge mænd?’ og ’Hvad med mændene, der halter mere og mere bagefter?’.
Og nogle mænds modstand mod ligestillingen har da også været et af forårets store diskussionsemner, ef-
ter at flere danske og internationale undersøgelser har vist, at et stigende antal mænd mener, at ligestillingen er gået for langt, og at skellet mellem unge mænd og kvinder aldrig har været større i spørgsmål om ligestilling.
En af dem, der skal diskutere emnet på Folkemødet, er Jacob Engmose Astrup, direktør i Mandecentret, der tilbyder midlertidig bolig og rådgivning til kriseramte mænd. Men for ham er det reelle spørgsmål ikke, om ligestillingen er gået for langt.
»Det handler mere om, at nogle mænd er blevet overset«, siger han.
Det har ifølge ham skabt en radikalisering eller modstand hos nogle grupper af mænd. Og det bør vi som samfund tage alvorligt, mener han.
Derfor har han som direktør for Mandecentret forsøgt at forstå de mænd, som nu er kommet i mediernes søgelys.
Feminisme opfattes som »elitært«
For at forstå mange af de mænd, der erklærer sig som modstandere af feminisme og ligestilling, har Jacob Engmose Astrup talt med mange af de organisationer, der kæmper mændenes sag. Men også med almindelige mænd, som bare er vrede.
Han bruger meget tid på at forstå, hvorfor de mener, som de gør. Han vil
gerne forstå, hvad der er på spil for dem, og hvad de er bange for. Mange af dem, han taler med, er mænd, der er hægtet af samfundet. De har svært ved at finde en kæreste og etablere sig på arbejdsmarkedet.
»Og så hører de ligestillingsdebatter, hvor man kæmper for mere løn til højtuddannede kvinder, og at der skal flere kvinder ind i bestyrelser«, siger Jacob Engmose Astrup.
»Så de oplever, at alt det der ligestilling er elitært og så langt væk fra deres virkelighed«.
Derfor har mange af disse mænd forholdt sig tavse længe, mener Jacob Engmose Astrup. Men nu har de fået et sprog for at lufte deres utilfredshed. De ser, hvordan mænd er overrepræsenteret i bunden af samfundet blandt hjemløse, misbrugere, psykisk syge og i fængslerne og banderne.
»Så jeg tror, vores ligestillingsfokus skal blive bredere«, siger Jacob Engmose Astrup.
»Det skal ikke kun være kvinder, der skal ligestilles med mænd. Det skal lige så meget være mænd over for kvinder«.
Trussel mod demokratiet
Jacob Engmose Astrup ser dog også en stigende bevægelse af mænd, som han sammenligner med dem, der i
Jacob Engmose Astrup glæder sig til, at han skal debattere med SF's ligestillingsordfører og direktøren iKvinfo.
Arkivfoto: Andreas Haubjerg
Jeg tror, vores ligestillingsfokus skal blive bredere
Jacob Engmose Astrup, direktør for Mandecentret
USA støtter Trump og stormer kongressen. Men selv om de er ekstreme, skal man alligevel forsøge at forstå dem og indgå i dialog for ikke at bidrage til en yderligere polarisering.
»Det kan blive farligt for vores demokrati og ligestillingskamp, hvis de her mænd bliver for mange«, siger han.
Derfor kræver det, at nogen prøver at forstå dem og oversætte deres virkelighed for andre. Dog er det vigtigt, at man gør det uden at bekæmpe de fremskridt, som er sket for kvindernes ligestilling, mener han. Og det er så den opgave, som han har givet til sig selv.
Han skal deltage i en debat afholdt af SF, hvor partiets ligestillingsordfører, Astrid Carøe, og folketingsmedlemmet Carl Valentin deltager sammen med direktøren i Kvinfo, Henriette Laursen. Så som han siger, kan man hurtigt regne ud, hvad det er for et standpunkt, han er sat til at repræsentere.
Men han glæder sig. Han tror, det bliver sjovt og spændende. Men også lidt farligt.
»Mit håb er, at politikerne bliver mere nysgerrige. At de tør bruge lidt krudt på at forstå de her mænd i stedet for bare at have det politisk korrekte standpunkt«. mads.justesen@pol.dk
Karoline Lindgaard og Kasper Hansen mødtes på folkemødet i 2019. Nu er de forældre og sammen aktive i partipolitik.
Karoline Lindgaard kan huske præcis, hvor hun sad, da hun så Kasper Hansen første gang. En bænk i Allinge. Hun spiste salat med et par veninder, da Kasper Hansen og hans venner spurgte om vej til en fest.
Tre år senere var de tilbage på bænken. Med deres søn Folke.
I 2019 var Karoline Lindgaard, 23, på folkemøde for første gang. Hun havde læseferie i 3.g og var aktiv i klimabevægelsen Fridays for Future. Kasper Hansen, 30, var som nu medlem af Alternativet og træt efter en lang EU-parlamentsvalgkamp, så han var taget til Bornholm for at holde fri og hænge ud.
Fredag aften ville han med nogle venner til fest på Pilen, men kendte ikke vejen. De spurgte Karoline og hendes veninder, der sad på bænken. De kendte heller ikke vejen, men ville gerne med til fest.
»Vi snakkede lidt, men der skete ikke noget. Så så vi hinanden igen lørdag aften, hvor der var fest i Alternativets telt. Det øsregnede, og Kasper var med til at forsøge, at teltet ikke blæste helt fra hinanden. Vi snakkede sammen der«, siger hun.
»Men der skete ikke noget«, siger han.
Da Karoline Lindgaard kom hjem til Esbjerg, gik hun i gang med at opspore ham, fordi hun synes, han var ret sød.
Men Kasper Hansen er et dårligt navn, når man skal finde nogen på nettet. Det lykkedes først, da hun fandt en gammel hjemmeside for elevrådet på Søfartsskolen på Ærø, hvor han havde gået. Hans første spørgsmål var også:
»Hvordan har du fundet mig?«, fortæller han.
Karoline Lindgaard var med Fridays for Future på Folkemødet, da hun fredag aften mødte sin egen fremtid i form af Kasper Hansen. Sønnen Folke er lige fyldt to år.
Foto: Emil Bay
De blev enige om, at hun skulle komme til Aarhus og besøge ham, mens der var Tallship Festival i byen. Kasper Hansen har selv været sømand, men er gået i land:
»Jeg ved ikke, hvad jeg helt forestillede mig. Jeg glædede mig til at få besøg. Også fordi vi skulle til Tallship Festival, som altid er sjovt. Der er mange søfolk i havnen, som fester og hygger sig. Jeg havde ikke tænkt dybt over det«, siger han.
Karoline Lindgaard havde heller ikke store fremtidsplaner:
»Jeg var lige blevet student, verden lå åben for mig. Jeg synes, du var sød, men der var aldersforskellen, og vi boede langt fra hinanden. Jeg forestillede mig ikke, at vi skulle have et par børn sammen, mere en hyggelig sommerdag«.
Født det samme sted
I november 2019 blev de kærester. Det var planen, at Karoline Lindgaard skulle på højskole, men hun blev
sendt hjem, da corona lukkede landet ned. De to besluttede sig for at bo sammen i hans lejlighed og havde en lang periode, hvor det nærmest bare var de to sammen, som ikke så andre. Om sommeren flyttede de til København for begge at studere.
»Vi er begge to fra Esbjerg, født på det samme sygehus, men med syv år mellem os«, fortæller Karoline Lindgaard:
»Så vi har aldrig mødtes før«.
Da de blev kærester, var Kasper Hansen aktiv i Alternativet, mens Karoline Lindgaard var aktiv i klimabevægelsen. Siden da er hun gået ind i partiet og er nu nummer to på Alternativets kandidatliste op til EU-parlamentsvalget:
»Det er faktisk Kasper, der fik mig overbevist om at gå ind i partipolitik. Det er der mange, som ikke er i dag, og mange, som ikke orker, men du fik mig overbevist om, at det er en virkelig vigtig platform, hvis man skal rykke noget. Man kan stå nok så meget
udenfor og presse på, men der skal også være nogen, der tager imod det«, siger hun. Han nikker:
»Men du kendte allerede nogle hos Alternativets unge i Vestjylland, som nu er flyttet herover, så der var nogle snitflader. Måske var vi mødtes alligevel. Måske«.
Hvad skal barnet hedde?
I 2021 blev Karoline Lindgaard gravid. 1. juni 2022 fødte hun en dreng. De kunne ikke finde et navn til ham. Hun synes Elmer, han synes Alfred, de synes ikke det samme og overvejede ligefrem, om hun skulle bestemme denne gang og han, hvis eller når de fik et barn mere.
Men da de nogle måneder efter hans fødselsdag var på sommerferie på Bornholm og besøgte bænken, hvor de mødtes for første gang, blev de enige.
Han skulle hedde Folke. sarah.skarum@pol.dk
SARAH SKARUM
Emilie Stalschmidt og
Christian Skou Petterson levede i hver sin verden, men mødtes på Folkemødet. De er uenige om det mindste, men enige om, at det er en styrke.
Jeg var måske lidt en kamæleon. Jeg vil ikke sige, jeg er lystløgner, men jeg overdrev nok lidt og kaldte mig miljøøkonom«, siger Christian Skou Peterson. Emilie Stahlschmidt griner: »Ja, du var virkelig interesseret i grønne regnemodeller«.
Hun er biologstuderende og arbejder for folketingsmedlem Theresa Scavenius. Christian Skou Peterson er økonom, var ansat i centraladministrationen og betegner normalt sig selv en liberal økonom.
Sidste år var han for første gang på Folkemødet sammen med to kolleger. De boede i et telt hos hans paponkel i Tejn, nogle kilometer fra folkemødepladsen. Han hang især ud med venner i Dansk Industri. Emilie Stahlschmidt deltog i sit fjerde folkemøde og var på arbejde som Theresa Scavenius’ assistent og havde fokus på en mere venstreorienteret klimadagsorden.
Torsdag aften stod de foran Togas telt. Det regnede, da Emilie Stahlschmidt vendte sig om og sagde hej til Christian Skou Peterson, der stod bag hende.
»Lige før havde min ven fra Dansk Industri peget på Theresa Scavenius’ lille gruppe og sagt: »De der er nogle værre nogle«, men i ti minutter stod vi og snakkede om vejret og om musikken«, siger han.
Emilie Stahlschmidt siger:
»Jeg tænkte wow! Jeg synes, Christians øjne skinnede. Der var et eller andet over vores ti minutter lange samtale. Vi kendte ikke hinanden, men det var seriøst, som om vi var gamle venner, der hviskede hinanden i øret og havde en gammel intern joke«.
Så da Emilie Stalscmidt skulle videre, fik han hendes nummer.
»Jeg har aldrig før givet mit nummer til en, jeg har talt med i ti minutter. Aldrig«.
Dagen efter skrev de sammen.
»På et tidspunkt skrev Christian: »I aften bliver vores aften«. Og jeg tænkte bare: »Arh, skru lige ned«.
Emilie Stahlschmidt hang ud med Alternativet, og Christian Skou Petterson med venner fra Dansk Industri, da de tilfældigt mødtes torsdag aften på Folkemødet. Foto: Emil Bay
Han griner: »Sådan er jeg«.
Om aftenen sad Emilie Stahlschmidt sammen med kolleger fra Alternativet. Christian Skou Peterson dukkede op, og det var her, han var mere end almindeligt optaget af grønne regnemodeller og måske ikke helt så liberal, som han plejer.
»I løbet af aftenen kommer Sikandar Siddique og giver en krammer og fortæller den her mand, jeg slet ikke kender, hvor godt et catch jeg er. Senere mødte vi også Uffe Elbæk. Jeg tror, det var en ret overvældende introduktion«, siger hun.
»Der er et tidspunkt, hvor du siger: Hvem er du? Hvorfor snakker de så godt om dig?«.
Senere på aftenen skilles de fra flokken og begynder at tale mere alvorligt. De kysser, og senere på natten bader de. Ved sekstiden beslutter de sig for, at Emilie Stahlschmidt skal tage med til Tejn. Men de har kun én cykel.
Christian Skou Peterson er ved at træne op til en ironman og foreslår, at han løber ved siden af. I bar overkrop.
»Vi cykler forbi alle mulige fulde mennesker, som er helt sådan, what the fuck? Det så helt ekstremt ud, men jeg tænkte, at det ikke kunne trække ned, at jeg var i god form«.
I Tejn får Emilie Stahlschmidt dårlig samvittighed, fordi hun godt kan regne ud, at hun ikke kommer på arbejde
som aftalt kl. 9. Hun går rundt i haven og belærer Christian Skou Peterson om bitungers længde som en tilpasning til blomsterskåles dybde.
»Ret mærkeligt, men også lidt cute«, siger han.
Den dårlige samvittighed betyder, at hun i stedet for at tage hjem søndag vil hjem lørdag. Der er en ledig plads i bilen med Christians kolleger, som han straks tilbyder hende. De to sidder på bagsædet og snakker.
»Vi har det virkelig sjovt, og på et tidspunkt begynder han at svine mig lidt til for sjov, og jeg tænker hold da op, han er virkelig vild med mig«.
Var han det?
»Ja!«, siger Christian Skou Peterson.
»Det hele var så nemt« Emilie var hjemme, en halv time før Christian Skou Peterson skrev. Dagen efter mødtes de hos hende. De holdt i hånden, da de gik ned for at købe ind til aftensmad.
»Det var simpelthen så nemt. Det hele var så nemt«, siger hun.
»Det er mærkeligt, at noget så dyrebart i ens liv skyldes et tilfælde. Havde jeg ikke lige vendt mig om, havde vi aldrig mødtes. Vi levede i hver sin verden. Vi havde kun en fælles ven på Facebook. Vi har ikke gået til de samme fester eller i byen de samme steder. Vi har stadig politiske uoverens-
stemmelser, men det er faktisk noget af det sjoveste i vores forhold«.
Han siger: »Jeg er skolet lidt anderledes og ser verden anderledes. Jeg vil kalde Emilie lidt naiv«.
»Jeg vil kalde dig lidt naiv. Jeg er biologstuderende, jeg ser et andet regnskab end Christian. Jeg vil sige, mit kommer først, så må det økonomiske regnskab rette ind«, siger hun.
Han griner: »Allerede den første dag fandt vi ud af, at vi har en dyb respekt for hinandens uenigheder. Det er næsten vores største styrke, føler jeg«. Hun svarer: »Jeg vil sige, du har rykket mig, og jeg tror også, jeg har rykket dig. Når man tilbringer meget tid sammen med en person, som har et andet verdenssyn, begynder man at forstå nogle andre perspektiver og nogle andre nuancer. Nogle gange handler det også bare om at forstå, at der er nogle mennesker, som mener noget andet«.
»Har vi taget noget med hjem fra Folkemødet, er det lysten til at debattere og at kunne være uenige. Det er en bærende bjælke i vores relation, at vi har en gensidig respekt for uenigheden, og at vi ved, der er en spænding i den«, siger hun.
Efter sommeren flytter de sammen. De skal på Folkemøde i år. Sammen.
sarah.skarum@pol.dk
SARAH SKARUM
Emily Ferm havde fulgt
Salah Zada på Instagram imånedsvis, men hun var for genert til at tale med ham, da hun så ham på Folkemødet. Først lørdag aften turde hun kigge på ham.
Emily Ferm vidste ret godt, hvem Salah Zada var.
Otte-ni måneder før Folkemødet havde hun set hans Instagram-profil og fulgt ham. Han havde ikke reageret, hvilket irriterede hende lidt, men hun var blevet ved med at følge ham og vidste derfor, at han var på Folkemødet året før.
27-årige Emily Ferm var for første gang på folkemøde med Foreningen Gellerup Højskole. Hun havde fortalt nogle af de andre, hun syntes, at Salah Zada så ret sød ud. De syntes, at hun skulle opsøge ham.
Men hun var for genert. Fredag var det tæt på, de stod få meter fra hinanden, men hun gemte sig bag et træskilt for Gellerup Højskole.
31-årige Salah Zada vidste til gengæld ikke, hvem hun var. Han er forperson for DFUNK, Dansk Flygtningehjælps Ungdom, og var for anden gang til folkemøde for at deltage i en række debatter.
På Folkemødets sidste aften sad han foran et telt, da en pige kiggede ret meget på ham.
»Klokken 23.41«.
Hvorfor kan du huske det så præcist?
»Fordi der jo skete noget virkelig vigtigt«, siger han.
Emily Ferm fortæller:
»Den aften aften var jeg i godt humør. Det var en mega fed oplevelse at være på Bornholm, og jeg var glad, og så spottede jeg dig, og så tror jeg bare, at jeg fik stirret rimelig meget på dig«.
Han husker:
»Ret meget. Jeg kunne se, du ligesom stopper op og går mod mig, og så går jeg mod dig. Det er sidste dag, og jeg er træt, og det er dårligt vejr, og lige om lidt skal vi køre hjem, men jeg går over til dig, og du smiler til mig, og jeg smiler til dig, og så siger jeg »Hvad så?«.
De griner begge to, mens de husker tilbage.
Emily Ferm svarede ham:
»Det er bare, fordi jeg synes, du er så pæn«.
Danseteltet er tomt
De snakker ganske kort sammen. Emily Ferm er på vej over til et danse-
telt med sine venner. Salah Zada siger, at han kommer derover om fem minutter.
Men Emily Ferm kommer over til et tomt telt, så hendes venner foreslår, at de går tilbage til Andreas Odbjergs koncert. Hun går med.
»Men det er helt forkert, og jeg siger »Ved I hvad, venner, jeg er nødt til at gå«. Jeg løber tilbage og håber virkelig, at han stadig er der«.
Imens er Salah Zada gået hen til dansefeltet. Her er ingen.
»Så var jeg sådan ... nå okay, det gik ikke. Men så kommer hun tilbage og forklarer, hvad der er sket. Vi snakker sammen, meget kort, måske ti minutter, før jeg skal hjem, men hun når at fortælle, at hun snart skal ud at rejse«.
De to mødes derfor en måned senere, men holder kontakt.
»Men det allerførste, hun siger, da vi mødes, er, at hun skal ud at rejse to måneder igen. Der var jeg sådan lidt, tak for nu, makker. Men jeg kan godt mærke, at jeg er interesseret i at holde fast i hende«, siger Salah Zada.
Hvad er skete der i de ti minutter?
»Jeg blev forelsket. Hun bor i Aarhus, og jeg bor i Odense, jeg er interesseret, og hun skal rejse, men det er ikke vigtigt. Det har jeg aldrig prøvet med nogen før, aldrig nogen sinde«, siger Salah Zada.
Emily Ferm siger:
»Han var bare virkelig, virkelig sød, og selv om det var kort tid, fik jeg indtryk af, at han havde nogle gode værdier. Det lyder utopisk det der med kærlighed ved første blik. Men der skete sgu et eller andet der«.
I år skal Salah Zada på Folkemødet igen. Emily Ferm skal ikke. Forenin-
gen Gellerup Højskole skal til Kulturmødet på Mors i stedet.
Klar til et liv sammen
Og fremtiden? Hvad forestiller I jer, der skal ske?
Salah Zada svarer først:
»Der skal selvfølgelig ske det, som sker for alle andre: flytte sammen og skabe et liv sammen. Og hvis vi er heldige, så skal vi også skabe en familie sammen en dag«.
Emily Ferm nikker.
»Jeg har boet på kollegie, siden jeg flyttede hjemmefra, og jeg har virkelig haft det mærkeligt med at skulle flytte, men nu kan jeg mærke, at skal jeg det, skal det være sammen med dig. Det har ændret noget i mig, at nu kan jeg virkelig se en fremtid for mig sammen med dig«. sarah.skarum@pol.dk
SARAH SKARUM
Thomas Bugge og Ditte Bringø sov på en græsplæne bag en hæk. Da de vågnede, blev statsministeren bekymret for, om de var okay. Nu er de kærester og mere end okay.
Ditte Bringø havde aldrig været på Folkemødet.
Hun har ellers haft masser af muligheder, hun er ansat i et firma, der har egen scene på Folkemødet, så hendes kolleger og venner er der hvert år, og i flere år havde hendes veninde, der har sommerhus, forsøgt at få hende med. »Tag nu med, vi finder en mand til dig derovre«.
Nej tak, ellers tak. Hun havde et dejligt liv med sine to børn, deleordning og singleliv.
Men i 2022 lod hun sig overtale til at tage med og bo i venindens sommerhus i Bølenshavn, 30 kilometer fra Allinge.
Thomas Bugge havde til gengæld været til Folkemøde mange gange. Han er ansat i centraladministrationen og har i mange år været politisk aktiv. I 2022 var han af sted sammen med et vennepar og deres baby. De havde lejet et sommerhus, og Thomas Bugge havde fået pladsen på sovesofaen i køkkenalrummet.
Torsdag aften mødtes Ditte Bringø, 47, og Thomas Bugge, 48, tilfældigt til en koncert. Et par af Thomas Bugges veninder var ved at lære en anden ven at blive krammet, fordi han ikke var så vild med det.
Ditte Bringø tilbød at hjælpe til: »Jeg er faktisk en meget god krammer. Prøv at mærke«, sagde hun. Da koncerten på scenen sluttede, gled de videre. Først til en bodega, så til Pilekroen, som har åbent hele natten.
Her fik Thomas Bugge for alvor øje på Ditte Bringø. Hun havde en rød kasket på og dansede. Ret godt. Han bliver så rørt, at han rømmer sig, da han fortæller:
»Hun var helt vild skøn og smuk og sød. Så vi dansede lidt sammen, der var kontakt, men det er ikke sådan meget. Jeg kan huske, at jeg spurgte, om hun hed Malene og kom fra Norge. Hun mindede mig om en, jeg har mødt fra Norge. Det var hun så ikke«. Ditte Bringø bemærkede også Thomas Bugge:
I okay?«
»Vi finder en mand til dig derovre«, lokkede Ditte Bringsøs veninde, før de sammen tog på Folkemødet. Mødet med Thomas Bugge til en koncert fik profetien til at gå i opfyldelse. Foto: Emil Bay
»Jeg syntes, du var lidt sød, vi dansede lidt sammen, og du var fra Jylland, og jeg har sådan et eller andet med folk fra Jylland ... selv om jeg aldrig har haft en jysk kæreste«.
Mette Frederiksen i spejlet
De forlod ikke stedet sammen, men mødtes tilfældigt igen, fordi der blev tumult foran værtshuset, hvor Ditte Bringø forsøgte at lægge sig mellem dørmanden og en ung, fuld, aggressiv mand. De kyssede lidt, men det var sent på natten, og Thomas Bugge ville hjem. Til sovesofaen, hvor han godt vidste, han »ikke kunne komme slæbende med en eller anden dame«. Så han gik.
Ditte Bringø, som ikke kan få fat i en taxa tilbage til sommerhuset, stod tilbage og råbte:
»Går du? Helt ærligt, hvad har du tænkt dig? Efterlader du mig bare alene her?«.
Det var faktisk hans plan, men han blev, og de blev enige om, at de da kunne sove på en græsplæne på deres jakker.
Da de vågnede efter nogle timer, summede Folkemødet omkring dem, der duftede af kaffe og nybagte croissanter, og de spiste morgenmad. Bagefter gik de ind på et toilet for at få lidt vand i hovedet, lidt forpjuskede, som man ser ud efter en festlig aften og søvn på en græsplæne.
Ditte Bringø husker, hvordan hun bøjede sig over vasken, kom vand i ansigtet og rettede sig op. Hun hørte en kvinde spørge bekymret:
»Er I okay?«.
Da hun kiggede ind i spejlet, så hun Mette Frederiksen stå bag sig.
De svarede hende:
»Vi har det så godt. Det er bare, fordi vi lige har mødt hinanden i går, og så har vi kysset, og så har vi sovet bag en hæk. Men vi har det så godt«.
»Det kørte ret godt«
Næste dag brugte de sammen. Thomas Bugge mødte Ditte Bringøs venner, hun mødte hans, også dem, han boede i sommerhus med, og hun fik lov til at overnatte på sovesofaen, hvis de opførte sig ... artigt.
»Man fornemmer jo ret hurtigt hinandens energi, her kunne vi også se, hvordan den anden var, når vi var sammen med andre. Vi kunne se, vi havde meget til fælles. Vi synes, mennesker er dejlige, vi har tiltro til dem, vi er sociale«, siger Ditte Bringø.
»Det var nemt at mærke, at det kørte ret godt«, siger Thomas Bugge.
»Hvis man dater normalt, får man jo ikke testet folk af socialt, før man har kendt dem et stykke tid«, siger han.
»Men vi hang jo bare ud den fredag uden nogen intentioner«, siger han.
»Og så fandt vi ud af, at det var både sjovt og interessant. Men hvis det
sommerhus, jeg skulle bo i, havde ligget ti minutters gang væk, havde vi ikke siddet her i dag, for så havde vi ikke sovet bag hækken eller hængt ud sammen næste dag«, siger hun. For den dag opdagede de, at de har mange fælles referencepunkter og kender folk, der kender hinanden. De har helt sikkert, er de enige om, været til fester sammen i nullerne. De var sammen resten af Folkemødet. På færgen hjem var der ingen ledige pladser, så hun sad på skødet af ham.
»Ret sødt«, siger han.
Så blev det hverdag Mandag morgen, da de begge havde afleveret børn, mødtes de ved Planetariet for at drikke en kop kaffe sammen.
»Han kommer i sin hvide skjorte og lædersko og med rygsæk og en grim cykelhjelm, og han er bare slet ikke min type. Men jeg er bare helt ekset og forelsket«, siger Ditte Bringø. Det var ikke helt nemt. To voksne liv med travle job, ekspartnere, børn og deleordninger, der ikke gik op, var en udfordring. Først var de kærester, så var de ikke, så blev de træningsmakkere og begyndte at se hinanden hele tiden.
Nu er de kærester. Igen og for alvor. sarah.skarum@pol.dk
SARAH SKARUM
Ved siden af de offentlige debatter er Folkemødet blevet et trækplaster for lukkede netværksmøder og fora, der kræver invitation. »Ikke i Folkemødets ånd«, siger festivaldirektør. Arrangører afviser, at begge ting ikke kan sameksistere.
KRISTIAN CORFIXEN
Folkemødet er festivalen, hvor den almindelige dansker får »mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt«.
En demokratifestival, hvor det primære formål er at »mindske afstanden og øge tilliden mellem borgere og beslutningstagere«, som foreningen bag Folkemødet selv formulerer det på sin hjemmeside.
Men langtfra hele Folkemødet er for ’folket’.
Rundtom på Bornholm arrangeres der i de samme dage eksklusive middage, oplæg, netværksmøder og fester for en udvalgt skare med magt og meninger. Arrangementer, som du skal være inviteret til, og som er lukkede for offentligheden.
Ifølge de konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, bliver den slags mere og mere udbredt. Det er i hvert fald hendes oplevelse efter at have deltaget i Folkemødet hvert eneste år, siden det startede – måske med undtagelse af ét.
»Hvor der de første år kom nogle få invitationer til semilukkede aftenfester, er der nu flere og flere af den her type lukkede arrangementer, hvor de, der forsøger at overbevise én om at komme til netop deres, gør en dyd ud af at formidle, at det er et lille, lukket, eksklusivt selskab«, siger hun.
Politikeren fortæller, at det er helt typisk, at de lukkede arrangementer er med god mad, god vin, måske serveret i lækre omgivelser.
Nogle er rene netværksarrangementer. Andre har mere form af de-
batmøder, hvor der for eksempel kan være inviteret en særlig gæst til at komme og holde oplæg for gruppen af inviterede.
Tidligere var arrangementerne oftest bundet op på en middag om aftenen. Nu tikker der også morgenmadog frokostinvitationer ind.
»Så på den måde udvides fladen sådan hele tiden«, siger Mette Abildgaard: »Og i år har jeg taget mig selv i at tænke i, at der efterhånden kom lige så mange af den type invitationer, jeg måtte afvise, som der kom invitationer til offentlige debatarrangementer«.
Politikeren finder tendensen både »trist og ærgerlig«.
»Når man kalder det et folkemøde, er det jo, fordi formålet er at give folk adgang til en mere direkte dialog med beslutningstagere, og min frygt er, at de her arrangementer på sigt kommer til at skubbe nogle af de andre til side. Og det vil jeg bare synes er en kæmpe skam«, siger hun.
Selv afviser Mette Abildgaard at have takket ja til arrangementer, som er helt lukkede for offentligheden.
Invitationer dagen lang
Hvor mange gange tror du, at du ville kunne blive bespist, hvis du bare havde sagt ja til det hele?
Abildgaard griner.
»Jeg kunne blive bespist hvert eneste måltid, tror jeg«, siger ordføreren: »Men forstå mig ret: Der er politikere, der ligger langt over mig i det politiske hierarki, der bliver inviteret til endnu mere, som er endnu mere lukket og endnu mere eksklusivt«.
Politiken har forsøgt at spørge Erhvervsministeriets presseafdeling, hvor stor interessen har været for at få eksempelvis erhvervsminister
Morten Bødskov (S) til ikke-offentlige arrangementer. Ministeren har modtaget »flere aftaler om møder med repræsentanter fra erhvervslivet«, lyder svaret. Hvor mange og hvilke type møder han har takket ja til, har ministeren ikke ønsket at svare på. Ej heller på spørgsmålet om, hvorfor det skal holdes hemmeligt.
»Vi har ikke yderligere at tilføje«, lyder svaret blot fra Erhvervsministeriet.
Politiken har været i kontakt med en række organisationer og virksomheder, der er til stede på Folkemødet,
og spurgt, om de vil fortælle om deres overvejelser bag at afholde lukkede arrangementer på Bornholm de samme dage.
Eksempelvis svarede Landbrug & Fødevarer indledende ja til, at man gerne ville medvirke i en artikel, der kunne afmystificere fænomenet en smule. Men efter nogle dages betænkningstid ønskede interesseorganisationen alligevel ikke at svare på spørgsmål. Ej heller på, hvilken type arrangementer den selv afholder og deltager i, og hvad der er formålet – alternativt hvorfor det skal være hemmeligt.
Dansk Erhverv har heller ikke ønsket at svare på den slags spørgsmål. Men hos Dansk Industri (DI) har branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen sagt ja.
DI deltager og arrangerer selv en række lukkede arrangementer i folkemødedagene, bekræfter hun indledende. Branchedirektøren deler dog ikke bekymringen om, at det skulle ske mere og i en grad, så det risikerer at gå ud over den del, som den almindelige dansker er inviteret til.
»Jeg tror, der er blevet mere af det hele; både det lukkede og det åbne. Og jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis Folkemødet kun blev netværksarrangementer. Men det ene udelukker altså ikke det andet – det kan sagtens eksistere samtidig«, siger hun.
Men hvorfor kan man ikke frede de få dage, Folkemødet varer, fra at skulle holde møder med de vigtige mennesker, I gerne vil tale med?
»Altså helt ærligt er der et effektivitetshensyn i, at der er rigtig mange mennesker, som gerne vil tale med hinanden, som er til stede i Allinge på samme tidspunkt. Så er det utrolig effektivt, at man ikke skal have gang i al mulig kalendergymnastik«.
»Men jeg synes ikke, man kan sige, at det stjæler noget fra de offentlige debatter, eller at der er et modsætningsforhold mellem dem og så netværksarrangementerne. Der er kun det antal scener, der er. Og mig bekendt står der ikke scener tomme«, siger Katrine Ellersgaard Nielsen.
I Folkemødets ånd?
Branchedirektøren peger på to ting, der typisk er formålet med at invitere til lukkede arrangementer.
Jeg kunne blive bespist hvert eneste måltid, tror jeg Mette
Abildgaard (K), politisk ordfører
Det ene er »ren relationspleje«, som hun siger. Altså networking. »Og så er der den anden del, hvor du måske har et emne, du gerne vil drøfte med nogen, som du ved er på Folkemødet i forvejen, men hvor emnet er mere snævert, og snakken ikke har en bred interesse«, fortæller hun. Jens Hjorth-Larsen, der er administrerende direktør og partner i konsulentvirksomheden Rud Pedersen, nævner det samme.
»Typisk vil man samle nogle aktører, som har en dyb sektorviden om et emne, og snakke om noget, der tit er lidt mere teknisk eller nørdet. Den snak ville ikke fungere på en debatscene«, forklarer han.
Du mener ikke, det er i strid med Folkemødets ånd, når man inviterer nogle af de mennesker, som står på programmet, og som folk indlogerer sig dyrt et sted på Bornholm for at komme og lytte til eller møde?
»Det ene udelukker virkelig ikke det andet«, mener altså heller ikke Jens Hjorth-Larsen.
Han nævner, at man ikke skal bruge mange minutter i Allinge, før man ser politikere, der haster fra det ene offentlige arrangement til det andet.
»Og at de så deltager i måske et enkelt lukket møde, mener jeg ikke gør det til en mindre demokratifestival. På den måde fungerer Folkemødet jo, ligesom demokratiet fungerer i praksis: Der er åben debat, hvor alle kan deltage, og så er det også helt naturligt, at nogle stakeholders nogle gange sætter sig sammen i en mere snæver cirkel og diskuterer nogle ting, ofte lidt mere fagligt eller nørdet. Det mener jeg virkelig ikke er et demokratisk problem«, siger han.
»Faktisk tror jeg også, at det, at man kan få mulighed for at mødes med nogen, faktisk gør, at nogen, der måske ellers ikke ville prioritere at komme til Folkemødet, nu kommer – og at de så også deltager i nogle af de bredere offentlige arrangementer«, siger Jens Hjorth-Larsen.
Foreningen bag Folkemødet ser dog ikke på samme måde positivt på det.
Netop de lukkede arrangementer er noget, man for tiden diskuterer i foreningens bestyrelse, siger direktør Peter Christensen, som beretter, at arrangementerne typisk foregår på hoteller, restauranter eller lig-
nende lidt uden for det officielle festivalområde.
»Og vi er principielt imod det. Det er ikke i Folkemødets ånd. Særligt hvis det foregår i den – man kan sige –formelle åbningstid, hvor vi mener, at Folkemødet skal være åbent og alle møder åbne«, siger han.
Peter Christensen roser de konservatives Mette Abildgaard for at stå frem og fortælle om de invitationer, hun modtager. Direktøren hilser debatten om de lukkede arrangementer velkommen.
»Men vi har ikke nogen mulighed for at sanktionere imod det«.
»Ikke noget gedulgt«
Der findes talrige eksempler på, at de ikke-offentlige arrangementer er blevet overskriftsstof, når først medier har fået nys om dem eller i nogle tilfælde har afsløret, hvem der deltog, og hvad temaet – og måske menuen –var.
Da Politiken spørger Katrine Ellersgaard Nielsen fra DI, hvorfor man helst ser, at de er hemmelige, afviser hun, at det skulle være tilfældet.
»Hvis det skulle være hemmeligt, ville man jo ikke sætte sig på en restaurant i Allinge under Folkemødet, hvor man ved, at der var journalister og alt muligt andet rundtomkring. Jeg tror ikke, at der er nogen, der synes, at det skal være hemmeligt. Men det er jo klart, at man ikke markeds-
fører det og siger: Kom, her er en fest eller et møde, som I ikke er inviteret til«, siger hun.
Men vil du så ikke fortælle, hvad for nogle lukkede arrangementer, som DI i år arrangerer eller deltager i, hvor eksempelvis politikere er inviteret?
Branchedirektøren svarer, at hun lige må vende tilbage med et svar på det spørgsmål.
Senere ringer hun igen og oplyser, at DI for eksempel holder et lukket arrangement i haven bag DI’s scene under titlen ’netværk, politik og cocktails’. Temaet er iværksætteri. Og her er de politiske ordførere på området inviteret med en række af de virksomheder, DI repræsenterer.
Og hvorfor må offentligheden ikke lytte med lige her?
»Der er ikke noget, offentligheden ikke må høre. Men der er kun plads til det antal, der er. Og når der er gratis drinks og cocktails, så ville det heller ikke være helt hensigtsmæssigt. Men når det er sagt: Vi har jo også en interesse i at give noget til dem, vi repræsenterer – at arrangere netværk med dem, der har de samme interesser«.
Jens Hjorth-Larsen fra Rud Pedersen ser heller intet unaturligt i, at lukkede arrangementer som udgangspunkt ikke er offentlige. For som direktøren forklarer:
»Helt lavpraktisk: Når man vælger at invitere en lille skare, man gerne
Mange arrangementer på Folkemødet er åbne for alle –som her en koncert med Medina. Men ofte mødes folk med magt og meninger bag lukkede døre, hvor den brede offentlighed ikke er inviteret
Arkivfoto: Finn Frandsen
vil snakke med til et arrangement med en vis grad af eksklusivitet, er der nogen, der ikke er med. Og har man lyst til, at hele verden skal vide, at der var nogen, man valgte ikke at invitere? Jeg tror, det er meget naturligt, at man ikke bruger en masse tid og annoncekroner på det. Men jeg ser ikke, at der er nogen, der prøver at gå og putte med det eller holde det hemmeligt. Vi gør i hvert fald ikke«.
Så vil du fortælle, hvilken type lukkede arrangementer I kommer til at deltage i eller måske arrangerer?
»Vi har to debatscener, hvor vi har rigtig mange åbne arrangementer, og så har vi et samarbejde med Klostergaarden, hvor vi selv overnatter. Der er der også nogle af vores kunder, der holder arrangementer, der kræver invitation. Det kan være en frokost, hvor der er et fagligt oplæg eller noget i den stil«.
Vil du fortælle, hvilke arrangementer det er?
»Jamen det er jo for nogle af vores kunder, hvor de enten inviterer nogle stakeholders eller andre i industrien og snakker over et emne«.
Du vil ikke fortælle, hvem der deltager?
»Nej, jeg har ikke lige listen foran mig. Det er jo vores kunder, der vælger, hvem de gerne vil invitere«.
Men se selv. Hvorfor er det, at det skal være hemmeligt?
»Det er jo sådan, demokratiet fungerer. Der er masser af også politi-
kere, der har møder hver eneste dag, hvor de inviterer nogle stakeholders ind. Det kan være, at de gerne vil teste nogle ideer. Det kan være, at de gerne vil blive klogere. Det kan være, at de gerne vil prøve at bygge nogle alliancer. Og det venter man jo med at gå ud i offentligheden med, til man lige har måske fundet hinanden eller er blevet klogere«, siger Jens Hjorth-Larsen.
»Altså det, der sker på Bornholm, sker alle mulige andre steder i demokratiet hver dag. Og det ser jeg slet ikke noget gedulgt i«.
Jens Hjorth-Larsen fortæller dog om ét konkret og årligt tilbagevendende event, som der ikke rigtig bliver reklameret offentligt for, men som mange – i hvert fald i cirklerne omkring Christiansborg – kender til: »Vi er jo ret kendt for vores fest på Folkemødet om fredagen, hvor vi inviterer kunder og venner af huset og også beslutningstagere og journalister«.
Og hvorfor er det en lukket fest?
»Jamen det er, fordi der kun kan være et par hundrede mennesker. Det er af hensyn til brandmyndighederne. Der er også noget økonomi i det – vi kan ikke slukke tørsten for alle gæster på Folkemødet. Derfor må man vælge, hvem der må komme med. Sådan tror jeg, de fleste gør, når de holder fest«. kristian.corfixen@pol.dk
Der er to virkeligheder idansk politik i disse år. Virkeligheden på den ene side – og meningsmålinger kombineret med internationale topjobs på den anden side.
ELISABET SVANE
Ja. Jeg vil sige nej«. Jeg kom til at tænke på den korte sætning en dag, da jeg havde siddet og drukket kaffe med en god kilde og snakken – også – faldt på de aldrig slumrende rygter om statsminister Mette Frederiksen (S) og mulige internationale topjobs.
Det var i maj – og altså før det valg til EU-Parlamentet, hvis resultat er kendt, når vi drager til folkemøde i Allinge. Så du, kære læser, ved, når du læser dette, hvordan partierne har klaret sig, både nationalt og internationalt. Mens jeg, når jeg sidder her og skriver i slutningen af maj, ikke ved det.
Men jeg ved til gengæld, at det ikke var Mette Frederiksen, der helt sagde ordene »ja, jeg vil også sige nej«, selvom hun gennem det seneste år har sagt nogenlunde det samme på mange forskellige måder. Uden at blive troet.
Næh, den, der sagde ordene så præcist på et folkemøde, det i 2014, var Helle Thorning-Schmidt.
Det var dengang, hun som statsminister var i spil til en EU-toppost, posten som EU-præsident, og ordene faldt til mig under et interview, dengang Socialdemokratiet havde fast plads på den gamle brandstation i Allinge.
På det tidspunkt var rygterne om Thorning massive, og hendes efterfølger, Mette Frederiksen, var i den grad parat. Hun måtte dog som bekendt vente et år og et valg, før hun kom til.
Da vi sidst var på vej til Allinge, var rygterne om Mette Frederiksen og posten som Nato-generalsekretær på deres højeste. Med god grund, hun lagde ikke engang skjul på det, for selvom hun ikke sagde det direkte i mindre fora, sagde hun ord, der lod modtageren forstå, at hun var interesseret. Som at partiet måtte lære at vænne sig til, at hun ikke ville være der til evig tid og mere i den dur. Uden for citat, naturligvis.
At hun kunne være på vej væk bare et halvt år efter, at hun havde dannet regering med de gamle arvefjender,
Da vi sidst var på vej til Allinge, var rygterne om Mette Frederiksen og posten som Nato-generalsekretær på deres højeste
Venstre og Lars Løkke, som engang var en fjende, men nu var blevet til to venner med hver sit parti.
Hvis’erne står i kø
Fredag i Allinge sidste år, klokken 14.51, stod det klart, at det var hun så ikke. Altså på vej væk. Det var NRK, det norske svar på DR, der havde nyheden, og så kan man selv gætte hvorfra, men det behøver man på den anden side ikke bruge kostbar tid på. De kunne fortælle, at USA’s præsident, Joe Biden, havde bedt norske Jens Stoltenberg om at fortsætte
endnu et år på posten som Nato-generalsekretær.
Nu er rygtebørsen glødende igen, om end de centrale personer i Socialdemokratiet tager det langt mere roligt end sidste år. Enten håber de det ikke, eller også tror de det ikke eller begge dele. Eller også håber de det, men tror alligevel ikke helt på det. Lad os se, hvad der sker. Forløbet afspejler meget godt de virkeligheder, der er på Christiansborg i disse år. På den ene side har vi en regering, der regerer, har sit flertal – eller næsten – og det er meget
svært, for nu ikke at sige direkte umuligt, at se det flertal, der skal kunne vælte den. En regering, der hele tiden får flere penge i kassen. En regering, der giver skattelettelser, genopbygger dansk forsvar og har givet offentligt ansatte et markant lønløft. En regering, der kun har siddet halvandet år og derfor har i hvert fald to år tilbage, og hvor sammenholdet mellem de tre gamle modstandere er markant mere harmonisk end mange tidligere regeringer mellem mere ligesindede partier.
På den anden side er virkeligheden den, at regeringen er historisk upopulær, og at statsministeren, der i 2022 fik et kanonvalg, i dag ligger i bunden af popularitetsmålingerne. Undtagen i udlandet.
Flertallet forsvandt i det øjeblik, ministerbilerne kørte ud fra Amalienborg og er ikke set siden. Derfor handler uendelig meget politisk, taktisk tale lige nu om, hvad der skal ske efter næste valg.
Et valg, hvor vi kan stå i den barokke situation, at der måske kun er én statsministerkandidat. Mette Frede-
riksen. Hvis hun altså stadig er der. Kan I høre hvis’erne?
I den virkelighed kan partier som SF og Liberal Alliance tilsyneladende ikke stoppes, og Danmarksdemokraterne og Enhedslisten har også godt fat. Til gengæld bliver det mest til små hop på stedet for DF, Konservative, Radikale og Alternativet. Der er mange grunde, konflikten mellem Israel og Hamas har fået vreden mod Mette Frederiksen til at eksplodere, store bededag vil ikke rigtigt forsvinde – og så er der det med tiden.
Den debat blev tyvstartet lidt i det stille på folkemødet sidste år. Mens Mette Frederiksen rejste debatten om aktiv dødshjælp i sin tale, tog SF’s Pia Olsen Dyhr og Enhedslisten Mai Villadsen – det var hende, der stod i spidsen for partiet sidste år – fat på debatten om og behovet for mere tid og mindre arbejdstid. Enten generelt eller i de perioder i livet, hvor livet strammer til. En blød debat i en tid med krig og inflation og en debat, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen med glæde kastede sig ind i på partiets
årsmøde. Professor Nina Smith havde i Jyllands-Posten advaret mod troen på, at vi nu, hvor pengene blev ved med at fosse ind i statskassen, kunne arbejde noget mindre. At flere kunne gå på nedsat tid eller selvpensionere sig før tid. Fordi man havde råd. Nej, sagde professoren, skal vi have råd til det velfærdssamfund, vi har i dag, skal vi arbejde. Og hellere fuldtids end deltids.
’Arbejdets land’ sagde fra En kerne-socialdemokratisk tilgang. Fordi det er sådan, vi altid har gjort her i »arbejdets land«, som det hedder i udlændingeminister Kaare Dybvad Beks bog. Og derfor gik Mette Frederiksen da også frisk til, da hun talte om glæden ved at arbejde, citerede salig Stauning for, at »uvirksomhed og dovenskab er menneskenes fjender« og advarede mod tidens tendens til at veksle velstand til fritid. Den debat gik galt. Det, der skulle have været en samlende fortælling for det arbejdende folk, blev efter store bededag og corona hørt som en kritik af samme arbejdende folk. De blev sure, de holdt op med at lytte, og derfor måtte Mette Frederiksen bruge sin 1. maj til at sætte sig selv i bakgear. Og sige, at vi ikke skal arbejde mere. Altså mere end de 37 timer. Til gengæld skal flere arbejde, og der er også flere, der arbejder. Behovet for og mængden af arbejdskraft fra udlandet stiger nemlig stadig og er en væsentlig grund til den bugnende statskasse.
Men det er vist mest Moderaterne, der glæder sig over det i regeringen. De, der har mindst at glæde sig over for tiden, er Venstre.
Politisk har de godt nok fået rigtigt meget politik igennem i SVM-regeringen, tag bare skattelettelserne, og formandsskiftet fra Jakob EllemannJensen til Troels Lund Poulsen gik så smertefrit, som den slags kan, og skete, inden nogen begyndte at trække knivene. Baglandet, dem, der stadig er der, er i ro, nogle sitrer godt nok, men bliver.
Men i den anden virkelighed er Troels Lund-effekten mest blevet set i nedadgående retning. Det er end ikke på det jævne, som gamle Venstrefolk ynder at synge, når de mødes. Venstre har i dag kun en slunken hovedstol af vælgere tilbage, mens Lars Løkkes Moderater og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne er smuttet med renterne. Resten har Alex Vanopslagh og Liberal Alliance taget. Derfor kunne Venstres top, i deres stille sind, fortryde, at de sagde ja i stedet for nej, da Mette Frederiksen spurgte, om de ville i regering, men det gør de ikke.
De holder fast, fordi de ved, at der ikke er hurtige smarte løsninger i politik. Især ikke for partier, der hænger fast i en nedadgående spiral. Der er kun en vej frem: hårdt arbejde. Så nej, Venstre flirter ikke med tanken om at arbejde mindre. De prøver at overleve.
elisabet.svane@pol.dk
procent af sidste års deltagere på Folkemødet var privatpersoner. 28 procent var der som en del af et lønnet job, mens 10 procent var frivillige
Kilde: Folkemødeanalysen 2023
Konflikter og hård debat giver ikke point
Debatstil. Politikere og debattører gør klogt i at lade de verbale boksehandsker blive hjemme, når de pakker til Folkemødet. Kun 15 procent af publikum foretrækker en debatstil, hvor »der er en tydelig konflikt og bølgerne går højt«. Det viser Folkemødeanalysen 2023, hvor 1.010 deltagere er blevet spurgt. »At der gås i dybden med emnet, og der er plads til nuancer«, foretrækkes af 89 procent af deltagerne, mens »at forskellige synspunkter er repræsenteret, så deltagerne får modspil«, er vigtigt for 84 procent. Underholdningsværdien vægtes højt af 51 procent, mens 74 procent godt kan lide debatter, der er konstruktive og løsningsorienterede
20 procent var på Folkemødet for første gang, da de deltog sidste år. 68 procent havde været med tre eller flere gange
Kilde: Folkemødeanalysen 2023
Med hundredvis af arrangementer kan det være svært at bestemme sig for, hvor man vil bruge sin tid. Derfor anfaler debatredaktionen udvalgte arrangementer.
Listen over debatter og begivenheder på Folkemødet kan – mildest talt – virker uoverskuelig. Du kan alt fra at få tjekket dine modermærker af en hudlæge til at høre om, hvordan vi skaber en mere bæredygtig turisme i hovedstaden. Så hvordan skal man prioritere den sparsomme tid, man har på solskinsøen? Debatredaktionen giver dig derfor et bud på nogle af de begivenheder, som du bør svinge forbi under årets Folkemøde.
Skal din tegnebog afgøre, hvor længe du lever?
Danmark er et lille land. Men hvor
du bor kan have stor betydning for, hvor længe du lever. For der er på mange måder ikke lighed i sundhed i Danmark.
Derfor inviterer 3F til en debat om, hvordan den nye sundhedsreform skal tage stilling til den lavere levealder uden for de større byer.
Arrangørernes beskrivelse: »En tredjedel af danskerne dør, før de fylder 75 år, og det rammer særligt danskere, der bor uden for de største byer med korte uddannelser, hårdt fysisk arbejde og lavtlønsjob. De rige danskere lever ti år længere end de fattige. Er det fair? Kom til debat om ulighed i sundhed hos 3F og hør, hvordan vi kan, og om vi skal, løse udfordringen ved, at det i høj grad er dit postnummer og antallet af cifre på din Nemkonto, der afgør, hvor længe du lever«.
Tid og sted: 15. juni kl. 12.15. FOA, PenSam: Fællesscenen
Ung og knap så okay: Hvorfor mistrives så mange unge?
Det er et af de største og mest relevante spørgsmål i vores tid: Hvorfor mistrives så mange unge?
Flere passer ikke ind i skolesystemet. Selvværdet er styrtdykkende. Antallet af diagnoser stiger.
Men hvad er roden til, at ungdommen har det dårligt?
Det undersøger Gentofte Kommu-
Debatredaktionen guider:
Arkivfoto: Joachim Adrian
ne, der siden 2023 har satset stort på at komme unges mistrivsel til livs. Arrangørernes beskrivelse: »Gentofte Kommune løfter i denne debat sløret for resultaterne fra Vive’s spritnye, databaserede undersøgelse af statistiske sammenhænge i unges trivsel – eller mangel på samme. Undersøgelsen byder på en række overraskende konklusioner, der river debatten ud af de vante hjulspor og skaber nye spørgsmål til, hvad der påvirker unges selvbillede og velbefindende, og hvordan vi forbedrer trivslen«.
Tid og sted: 15. juni kl. 12:00. F7 – Kommunernes Telt
Klimaretfærdighed gennem rettergang?
Skal klimaretfærdighed være noget, der i fremtiden afgøres ved en domstol? Institut for Menneskerettigheder og Globalt Fokus rejser spørgsmålet i en paneldebat, der tager klimadebatten et skridt videre. Arrangørernes beskrivelse: »Klimaaktivister over hele verden går i stigende grad rettens vej i kampen for den grønne omstilling. Herhjemme har sagen om greenwashing i markedsføring mod Danish Crown, anlagt af Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, skrevet et vigtigt kapitel«.
Tid og sted: 15. juni 14.00. F16 – Institut for Menneskerettigheder
Se på vand med friske øjne I maj nedlagde Bornholms Fiskeriforening sig selv efter 141 år. Blandt andet stigende temperaturer og iltsvind i Østersøen har presset især torsken væk. Derfor findes der nærmest ikke et bedre sted til at høre om den krise, der lige nu udspiller sig under havets overflade.
Arrangørernes beskrivelse: »Siden 1970 er en tredjedel af verdens ferskvandsøkosystemer gået tabt, og ferskvandspopulationerne er faldet med 83 procent. 40 procent af verdens befolkning føler allerede virkningerne af vandmanglen. Vi er ganske enkelt nødt til at ændre vores holdning til vand! Kom og hør hvorfor og hvordan«.
Tid og sted: 15. juni kl. 16.45. B3 – Europa-Kommissionen
DJ-battle
Vanen tro afsluttes Folkemødet ved, at debattører, politikere og meningsdannere bytter scener og mikrofoner ud med DJ-pulten.
Selv om man typisk ikke forbinder Danmarks Almene Boliger med fest, dans og DJ’s, har de inviteret DR P3værten Pelle Peter Jencel med til at lukke Folkemødet med en fest.
Tid og sted: 15. juni kl. 23.00. C16 – BL – Danmarks Almene Boliger mads.spanggaard@pol.dk
To dage på Folkemødet får almindelige danskere i år chancen for at præsentere toppolitikere for deres visioner og drømme for fremtiden.
Ikke alt er, som det plejer at være på Hovedscenen under Folkemødet i Allinge i år.
Når Clement Kjersgaard går på Hovedscenen, vil den være forvandlet til Danmarks største forsamlingshus under navnet Folkehavet.
»Vi giver borgerne den største mikrofon, man kan opdrive derovre. Vi sætter politikerne på scenen og lader dem lytte, når vi giver ordet til danskerne. Der er ikke noget tema eller nogen begrænsning, det er borgerne, der sætter dagsordenen«, siger Clement Kjersgaard.
Konceptet er simpelt. Almindelige danskere skal stige op fra ’folkehavet’ og indtage en gammel træjolle sammen med Clement Kjersgaard. Her kan de præsentere toppolitikere for deres visioner og drømme for fremtiden. Ideen er, at almindelige mennesker skal rykke endnu tættere på den politiske debat og komme med deres bud på en bedre fremtid. Og det er nødvendigt, mener Clement Kjersgaard:
»Der er en tendens til, at både politikerne og medierne tænker politik med udgangspunkt i Christiansborg. At det hele starter og slutter der. Og det er en fejl, for den demokratiske samtale kræver, at borgerne er med«.
Er det et forsøg på at styrke den demokratiske samtale på Folkemødet?
»Jeg vil gå længere endnu og sige, at det ikke kun er et forsøg på at styrke den demokratiske samtale på Folkemødet, men et bidrag til at genstarte demokratiet i en bredere forstand. Mange af de måder, vi praktiserer og tænker politik på, fungerer ikke«, siger Clement Kjersgaard.
»Demokratiet er under pres både i Danmark og resten af verden, og vi har undervurderet de udfordringer, vi står over for. Derfor synes jeg, at vi gør det helt rigtige, når vi efterlyser løsninger og visioner fra borgerne«.
På hver sin side af debatten Clement Kjersgaard peger på »en professionalisering af den politiske proces rundt om partier, interesseorganisationer og medier« som en af udfordringerne. Der er opstået et system, »hvor politik overvejende bedrives af og i en professionel branche«. Det skaber en kløft mellem »eliten og folket«, som står på hver sin side af debatten, og det er et billede, der »i disse år er selvforstærkende«, mener Clement Kjersgaard.
Det vil Clement Kjersgaard og Folkemødet gøre op med. I jollen vil være plads til både »højtflyvende og abstrakte spørgsmål« og konkrete forslag til, hvordan danskerne vil gøre landet bedre. Clement Kjersgaard hå-
Clement Kjersgaard vil lukke kløften mellem folket og eliten med arrangementet Folkehavet. Foto: Tommy Frost
ber, at danskerne i jollen og partilederne vil stille hinanden spørgsmål, og at det vil »vende magtrelationen og spillet om« i et øjeblik: »Det skal ikke længere være politikerne, der er alvidende og kommer med forslag, som vælgerne kun skal reagere på«.
Derfor er det også visioner, der er på programmet – og ikke udfordringer eller problemer.
»Hvis vi efterlyser udfordringer og problemer, så kan alle regne ud, præcis hvad der vil blive sagt. Og vi ved også i høj grad, hvilke svar vi plejer at få. Hvis man vil være med til at stille de samme spørgsmål, så får man de samme svar. Vi vil vende hele diskussionen om«, siger Clement Kjersgaard.
Clement Kjersgaard og Folkemødet har opfordret folk fra hele landet
Folkehavet finder sted torsdag og fredag klokken 16.30-18 på Hovedscenen iAllinge.
Alle Folketingets partiledere er inviteret på scenen.
til at deltage. De har på sociale medier bedt danskerne om at sende videoer ind, og derfor behøver man ikke være til stede på Folkemødet, for at ens vision eller drøm kan blive taget op til diskussion i jollen.
»Det er også en understregning af, at Folkemødet ikke kun er en lokal begivenhed. Folkemødet kan og skal være dagsordensættende for hele den politiske diskussion«, siger Clement Kjersgaard.
Derfor drømmer han også om, at Folkehavet vil starte samtaler, der fortsætter, når busser og færger fyldes, og gæsterne tager hjem fra dette års Folkemøde.
»Hvis man råber højt nok i den megafon, vil man kunne høre det resten af året«.
rose.ulveman@pol.dk
ROSE MARIE ULVEMAN
Glenn var lærling, og Lærke læste til sygeplejerske. Nu håber de, at flere som dem vil finde modet til at give ungdomspolitikerne kamp til stregen ved DM i debat.
MADS SPANGGAARD
Det føles uendelig langt fra den hverdag, som den bare 17-årige Glenn Kaalund Nicolaisen ellers er vant til.
På den anden side af scenetæppet venter en græsplæne fuld af tilskuere på de brandtaler og skarpe argumenter, som den unge debattør har taget med sig fra hjembyen Holstebro.
Til daglig er han i lære som smed. Men om få sekunder bliver han den yngste nogensinde til at indtage scenen til finalen af DM i debat, der hvert år bliver afholdt på Politikens scene ved Folkemødet på Bornholm. Nervøsiteten var kvalmende, husker Glenn Kaalund Nicolaisen i dag. »Jeg var pissenervøs. Jeg havde sceneskræk, lige indtil jeg stod på scenen. Jeg tror, at det gik væk, fordi der
Det tekniske ved at debattere er lettere at lære, end hvordan virkeligheden ser ud Glenn Kaalund Nicolaisen, tidligere deltager
var så mange mennesker, at jeg ikke kunne forholde mig til det«, siger han.
Den unge lærling måtte se sig slået. I stedet kunne Nanna Bonde, der både var folketingskandidat for SF og tidligere formand for ungdomspartiet, løfte trofæet.
I dag er det seks år siden, at Glenn Kaalund Nicolaisen var et mulehår fra at kunne kalde sig Danmarks bedste debattør. Han er blevet 23 år. Smedegerningen er byttet ud med et arbejde i forsikringsbranchen som assurandør.
Men når han ser på DM i debat, er der én slags deltager, som han mener, der stadig mangler flere af.
»Der er ikke mange håndværkere, som stiller op. Når du åbner en avis som Politiken, har de fleste en cand.
et-eller-andet. De har aldrig har været ude på fabrikkerne. Det er et generelt problem, at de, der bliver lavet lovgivning om, snakker mindst. Det har jeg prøvet at gøre. Folk lytter, når man kommer fra en gruppe, der ikke snakker. Folk vil gerne vide, hvordan det er«, siger han.
Siden 2011 har 32 unge debattører hvert år indtaget Politikens scene på Folkemødet på Bornholm. Med gode argumenter og skarpe bemærkninger kæmper de om at kunne kalde sig Danmarks skarpeste debattør.
Hverdagens stemmer
Selv om Glenn Kaalund Nicolaisen var nervøs, håber han, at flere med håndværkerbaggrund vil deltage i konkurrencen – og muligvis vinde.
»Vi skal ikke finde på argumenterne. Vi ved jo godt, hvilke problemer der er, fordi vi har set det selv. De andre skal læse op på, hvordan der er på en arbejdsplads«, siger han.
Glenn Kaalund Nicolaisen har selv en baggrund hos Dansk Metals ungdom, hvor han endte med at blive landsformand i sin lærlingetid.
Her fik Glenn Kaalund Nicolaisen rig mulighed for at øve sig som taler,
når han var ude at sprede fagforeningens budskaber til lærlinge landet over.
Men en fagforeningsbaggrund er ikke bydende nødvendig, mener han.
»Jeg tror, at det tekniske ved at debattere er lettere at lære, end hvordan virkeligheden ser ud. Jeg synes, de unge håndværkere skal stille op for at være hverdagens stemmer,
I 2022 var Lærke Bünger, der dengang læste til sygeplejerske, tæt på at nå semifinalen iDM i debat på Bornholm. Arkivfoto: Marcus Emil Christensen
som kan fortælle, hvordan virkeligheden egentlig er«.
Lærke var ’fucked’
Lærke Bünger savner også deltagere ved DM i debat uden en baggrund i ungdomspolitik.
For to år siden var hun selv deltager via Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, men røg ud lige inden semifinalen på Bornholm.
»Som kommende sygeplejerske syntes jeg, at vi skulle have en stemme. Vise, at vi er relevante i debatten«, siger hun: »Vi har en forståelse af, hvordan det er at være på et arbejdsmarkedet. Vi kan bringe noget ærlighed og oprigtighed til debatten – og selvfølgelig en masse faglighed.
Så kan vi læse os til resten«.
Lærke Bünger arbejder stadig som sygeplejerske. Hun bor i Norge og læser friluftsliv ved siden af arbejdet.
»Men jeg følger stadig med«, understreger hun.
Med sin tale ’Om under et år er jeg fucked’ gik Lærke Bünger på scenen for at vise sin bekymring for sit fremtidige arbejdsliv.
»Det var den følelse, jeg gik rundt og havde. Fordi jeg skulle ud i et sundhedssystem, der er så presset og med nyuddannede sygeplejersker, der går ned med stress«.
Årets finale bliver afgjort 15. juni klokken 15 ved Politikens scene. mads.spanggaard@pol.dk
DM i debat har eksisteret siden 2011.
Det er en årlig debatkonkurrence for ialt 32 unge mellem 16 og 30 år, som bliver afholdt af Dansk Ungdoms Fællesråd i samarbejde med Politiken.
Med arrangamentet vil man »give unge en platform til at udbrede deres holdninger, værdier og ideologiske grundlag«.
Semifinalen og finalen bliver hvert år afholdt på Folkemødet på Bornholm, hvor Danmarks bedste debattør kåres.
Semifinalen bliver afholdt fredag 14. juni kl. 16.30-18.00.
Finalen finder sted lørdag 15. juni kl. 15.30-16.30.
Det sker på Politikens scene iRosengården, Rosengade 19-21, Allinge.
Mød Søren Mackeprang Poulsen og skuespillerne Lotte, Philip, Flemming, Annelise, Michael, Luna og Marco når de optræder med deres forestilling.
Det sker torsdag kl. 11.00 ved plads A10.
På Folkemødet er det ikke kun samfundets øverste lag, der kommer. Med teaterforestillingen ’Skidefuld af historier’ fortæller hjemløse historier fra de liv, vi andre ellers helst vil se bort fra.
MADS HJERMIND JUSTESEN
Man siger, Folkemødet er fyldt med journalister, politikere og pensionister. Men ved årets folkemøde kommer der også en helt anden befolkningsgruppe. Nemlig de hjemløse.
For teaterforestillingen ’Skidefuld af historier’ er på ’turné’ og kommer også til Solskinsøen.
Og det er et besøg, som kommer til at klæde Folkemødet, mener Søren Mackeprang Poulsen, der er leder af projektet. For ligesom alle andre er hjemløse en del af vores samfund.
»Vi taler altid om at få de hjemløse
ind i samfundet igen. Men de er jo et produkt af samfundet. Der vil altid være en rest, som ikke passer ind«.
Derfor vil deres tilstedeværelse også være en huskekage for politikerne. Med teaterstykket vil de kunne se, hvad det samfund, som de er med til at skabe, også gør ved folk.
Det er nemlig det, som teaterforestillingen kan, hvis man spørger ham. Tilsammen viser den et billede af de hjemløse menneskers liv, som de selv har oplevet dem.
»Vi gør opmærksom på, at de er også en del af det her samfund. De er ikke nogen, der er udenfor, men som er en del af samfundet«.
En fascination af de andres liv
Det er første gang den alternative teatertrup skal optræde på Folkemødet.
Men det er ikke første gang, de skal stå på de skrå brædder. Projektet har allerede 22 forestillinger i 2019 og 2020 bag sig. Men så kom coronapandemien og siden en skrantende økonomisk opbakning.
Men nu er projektet tilbage på benene igen med en teatertrup på syv Hus Forbi-sælgere, som skal trænes i at spille skuespil. Teaterstykket er baseret på de hjemløses egne livshistorier.
Lysten til at fortælle de hjemløses
historie kommer af Søren Mackerprang Poulsens egen fascination af de skæve eksistenser, der kommer med vidt forskellige baggrunde. Han arbejder til dagligt på Christianshavns Beboerhus, hvor han taler med mange af de hjemløse.
Her har han blandt andet hørt historien om en hjemløs, der engang var kok på Hotel d’Angleterre, men så løb ind i en skilsmisse, hvorefter han gik ned med flaget og endte på gaden.
»De har mange interessante historier at fortælle. Og det er nogle, jeg selv har kunnet reflektere over«. En del har også oplevet overgreb i barndommen og vokset op med misbrug. Men mange kommer også fra helt almindelige familier. De har så oplevet noget tragisk i deres liv, som de ikke kunnet håndtere.
»Det er det, jeg synes er interessant. Altså man får sgu følelsen af, at det kunne have været en selv«, siger Søren Mackerpang Poulsen.
»Forskellen er bare, at de måske ikke har haft nogen til at gribe dem. For mit eget vedkommende har jeg måske et stærkt netværk, som jeg håber på vil gribe mig, hvis jeg ryger helt derud«.
Måske er det netop derfor, det er så vigtigt, at Folkemødet også får besøg
Søren Mackerpang Poulsen (forrest) er initiativtager til forestillingen 'Skidefuld af historier', der er på turné og lægger vejen forbi Folkemødet.
Foto: Mads Nissen
af de hjemløse. At det ikke kun er journalister, politikere og direktører, som sidder i lænestole på diverse scener. Men at vi også bliver mødt af en befolkningsgruppe, som vil til dagligt helst vil se væk fra.
»Det giver noget in your face til politikerne og det øvre lag i samfundet, som kommer der«, siger Søren Poulsen.
»Vi prøver at sige: Se her. Det her er faktisk også et lag i samfundet, som I arbejder med. Deres liv er også en konsekvens af jeres arbejde«, siger Søren Poulsen.
Få en snak med skuespillerne
Men forestillingen skal ikke bare være en konfrontation af magthaverne. Det skal mere end noget andet være en måde at åbne dialogen mellem skuespillerne og publikum. Mellem hjemløse og samfundets ressourcestærke lag.
For ligesom ved de andre forestillinger skal der også være artists-talks, hvor publikum kan få lov til at stille spørgsmål til skuespillerne.
Her plejer folk at være overraskende spørgelystne, og skuespillerne er mere end glade for at fortælle, siger Søren Poulsen.
De har nemlig meget på hjertet. mads.justesen@pol.dk
Hvad optager dig lige nu? Det spørger Ibyen en række kulturpersonligheder om. Denne gang taler vi med musiker og sanger Laura Lilholt Andersen, kendt under kunstnernavnet
Angående Mig, der spiller på Folkemødet lørdag.
Musik
»Den første, jeg helt automatisk kommer til at tænke på, er den halvt franske, halvt britiske kunstner Lauren Auder. Hun er transkvinde og bare rigtig, rigtig dygtig, det er faktisk lidt fucked up, at der ikke er flere, der ved, hvem hun er, og hører hendes musik. Hun udgav sit debutalbum ’the infinite spine’ sidste år, og det er bare helt sindssygt godt. Hun er klart min all time-favoritkunster«.
» For nylig faldt jeg over musikkollektivet Solen er Sexet, som Lise Westzynthius og Bjørn Rasmussen lavede for nogle år siden. De lavede et album i 2022, der også hedder ’Solen er Sexet’, og det er bare humoristisk, mærkeligt, smukt og poetisk på samme tid. Klart en kæmpe anbefaling at lytte til det«.
Podcast
»Jeg havde sammen med en af mine venner lidt et flip med at finde gamle P1-programmer, og så lytte en masse til dem. Et af dem, vi faldt over, var ’P1 på Plejehjem’, som Mikael Bertelsen lavede for over ti år siden. Det er noget af det bedste, jeg har hørt, og handler egentlig bare om, at han flytter ind på et plejehjem i København i en uges tid, og snakker en masse med dem, der bor og arbejder der. Det kommer naturligt til at handle rigtig meget om livet, døden og det at skulle herfra, men det er tydeligt, at man ikke har tænkt, at det skulle være vildt filosofisk eller poetisk, det sker meget organisk«.
Bøger
»For tiden er jeg ved at dø over Ocean Vuong, som jeg for nylig fik øjnene op for. Hans værker har fuldstændig blæst mig bagover, og lige nu er jeg i gang med digtsamlingen ’Tiden er en mor’. Samtidig lytter jeg til ’Sauna’ af
Mads Ananda Lodahl på lydbog, og den er også virkelig dejlig«.
Film
»Jeg har næsten lige set ’Vi er de bedste’, som er en svensk punkfilm fra 2013. Den handler om tre 13-årige piger, der i 1982 starter et punkband i deres fritidsordning, og den havde noget helt særligt over sig både i æstetikken og en virkelig cute stemning«.
»Og så har jeg set ’Lawrence Anyways’, som er lidt tungere og handler om en transperson og hendes transition. Den er lavet af den canadiske instruktør Xavier Dolan, og den var helt
fantastisk. En af de smukkeste film, jeg nogensinde har set«.
Museum
»Jeg går ikke ret meget på museum, jeg synes nogle gange det bliver lidt for elitært i forhold til mig og min position, men jeg har en plan om i løbet af sommeren at komme til Aarhus og opleve Museum Ovartaci. Det ligger i Aarhus Nord og skulle være et fedt lille museum med en masse værker af danske Ovartaci«.
Spisested
» Når solen skinner elsker jeg virkelig at spise morgenmad udenfor på Alis
»Angående Mig debuterer med et emotionelt cirkelspark af et album«, skrev Politikens
Pernille Jensen sidste år og gav fire hjerter. Foto: Jasko Bobar
Ugens kulturpersonlighed er sanger og musiker Laura Lilholt Andersen, kendt under kunstnernavnet Angående Mig.
Hun udgav i efteråret 2023 debutalbummet ’MANDEN I MIG’, og var ifebruar på sin første Danmarksturné, der havde otte stop og sluttede med en udsolgt koncert i Lille Vega.
Angående Mig spiller lørdag 15. juni koncert til Folkemødet på Bornholm og er denne sommer aktuel på en lang række danske festivaler, herunder Roskilde Festival og Smukfest.
Laura Lilholt Andersen er 26 år og bor på Amager.
Bageri, der er totalt dejligt. Jeg bestiller altid deres shakshuka, den er sygt lækker, og så et glas friskpresset appelsinjuice«.
Bar
»Café Malmø i Indre By har jeg opdaget her for nylig, og den er gået hen og er blevet en lille perle for mig. Det er meget sjældent, jeg kommer i Indre By, og rigtig mange af de steder, der ligger derinde, har jeg svært ved at relatere til, men lige Café Malmø er fed. Den ligger lidt afsides, gemt væk, der er ikke særlig mange, der kender den, og så er det bare en ret hyggelig rygerbodega, der ligger nede i en kælder, og vidst har gjort det i mange år, og så er der bare altid en dejlig atmosfære og stemning derinde«.
Byrum
»Lige nu bruger jeg nærmest al min tid på Refshaleøen, og jeg elsker det sted. Jeg har øvelokale og studie derude, og så er der normalt meget roligt uden så mange mennesker, og det er det tætteste, jeg kommer på noget provins i København. Lige for tiden er der dog nogle steder, hvor det mere er som at være i en propfyldt forlystelsespark, men så er det godt, at jeg kender nogle gode steder at gemme mig«. »Af de samme grunde holder jeg også rigtig meget af Holmen, jeg kommer meget på Christiania, og så elsker jeg bare at være nede omkring Volden«.
louis.raaschou@pol.dk
LOUIS HERBØL RAASCHOU
Siden Folkemødet på Bornholm startede i 2011, har et væld af mindre folkemøder etableret sig rundt i landet. Hver af dem har sit eget særkende.
MORTEN SKÆRBÆK
For et par år siden fik konstitueret direktør for Kulturmødet på Mors Caspar Ryttergaard en henvendelse fra Hjemmeværnet. Værnet ville gerne have en stand på Kulturmødet det år.
»De havde faktisk klargjort det hele internt i deres organisation. Og det var vældig fint, og Hjemmeværnet hjælper også os med mange gode ting«, forklarer han, men tilføjer, at Hjemmeværnets mål med standen var at rekruttere flere frivillige.
»Lige der måtte vi sige, at det er måske ikke lige her, at det hører hjemme. Men hvis de havde et hjemmeværnskor, var det meget velkomment«, fortæller kulturmøde-direktøren smågrinende og fortsætter:
»På en eller anden måde, så er det måske for mig et billede på, at der er en skillelinje trods alt. Men der er jo også rigtig mange sammenfald. Altså, kunst- og kulturområdet er jo også det, der binder os sammen som samfund omkring demokrati, ytringsfrihed og alle de her større dagsordner«.
Kulturmødet på Mors handler nemlig om kunst og kultur, og det har det gjort siden dannelsen for 11 år siden.
Det er et af de efterhånden mange folkemøder, der er piblet frem i det ganske land, siden Folkemødet på
Bornholm havde premiere i 2011. Den slags har det nemlig med at brede sig, har det vist sig. Ligesom Bornholm-mødet startede efter inspiration fra det svenske folkemøde i Almedalen på Gotland, har tendensen både bredt sig videre ud i Europa, men altså også ud i resten af Danmark.
Vi har Det Europæiske Folkemøde i Mariager, Folkemødet i Næsborg, Ungdommens Folkemøde i København, Madens Folkemøde på Lolland og Energiens Folkemøde i Esbjerg for nu at nævne et lille udpluk.
Et af de højdepunkter, Caspar Ryttergaard dog særligt husker, var, da man i fjor havde et nyt fokus på Norden:
»At vi kan samle nogle af de største stemmer og kunstnere fra hele Norden, synes jeg er imponerende. Og det viser også, hvor stærke bånd vi har mellem de nordiske lande. Vores sprog, vores værdier og vores syn på verden. Der kan stadig gå et sus igennem mig, når jeg tænker på, hvor kraftfuldt det er«.
Storesøsteren og inspirationen er Folkemødet på Bornholm, og med både koncerter og debatter er der fællestræk. Alligevel er der forskel ifølge Caspar Ryttergaard.
»Vi kan noget med det nære. Og vi lykkes godt, når vi mærker kunst og kultur i fællesskab. Det er både, når du går fra en samtale med et nyt perspektiv, og når kunsten overrasker, og du for eksempel kan opleve en forfatter sidde i en dagligstue og læse op af sin seneste bog«.
Mental sundhed i fokus
Længere sydpå end Mors, nemlig i Herning, er tidligere folketingsmedlem Per Ørum forperson for Mental Talk Folkemødet, der handler om mental sundhed og trivsel.
»I år planlægger vi at have scener seks steder i byen og omkring 30 stande, for at hr. og fru Jensen kan søge oplysninger om mental sundhed.
At vi kan samle nogle af de største stemmer og kunstnere fra hele Norden, synes jeg er imponerende Caspar Ryttergaard, Kulturmødet Mors
Det kræver, at vi har en bred palet af diagnoser, havde jeg nær sagt«, forklarer han og nævner organisationer som Sind og ADHD-foreningen som nogle af de centrale. I 2023 blev det anslået, at omkring 15.000 deltog i det mentale folkemøde.
»Det er en del af konceptet, at vi skal skabe et forum, hvor det er okay at tale om diagnoser og mentale problemer. Og det er der faktisk mange, der sætter pris på«, forklarer Per Ørum.
Blandt folkemødets højdepunkter gennem de foreløbigt tre år, nævner han royalt besøg for to år siden:
»Jeg tror, det er svært at trumfe dronning Mary, som åbnede vores ensomhedskonference for to år siden. Den var sådan lidt i særklasse«.
Ser ikke andre som konkurrenter
Også i Hirtshals har de fået et folkemøde. Nemlig Naturmødet, som næste år kan fejre 10-års jubilæum. I modsætning til mange andre folkemøder er der her tale om et møde, som kommunen, nærmere bestemt Hjørring Kommune, arrangerer, fortæller chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen.
»Fra starten har vi vidst, at vi ikke udelukkende skulle være en stor nørde-fagkonference; vi skulle være et folkemøde, hvor vi både har et politisk, et folkeligt og et fagligt fokus«, siger han.
Hvem er de typiske deltagere – er det lokale folk, eller kommer folk fra hele landet?
»Det har i den grad vokset sig til et nationalt folkemøde. Altså, i 2016 var der 3.000 gæster på Naturmødet, og de sidste par år har vi været omkring 30.000 gæster. Og vi kan jo se, at særligt vores faglige deltagere kommer fra hele landet«, siger han og tilføjer: »Det er jo små og store organisationer, Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening, Jægerforbundet ... altså de helt store grønne organisationer herhjemme.
Kimen til det første folkemøde blev lagt i1968, da det svenske politiske stjerneskud Olof Palme under sin sommerferie holdt tale i Almedalsparken på Gotland. Det udviklede sig med tiden til det svenske folkemøde, Almedalsveckan.
Det danske folkemøde kom til, inspireret af det svenske, i 2011. Også i Norge kom der et folkemøde i Arendal i 2012.
Andre lande er fulgt efter, og i dag findes der folkemøder i en lang række lande i Europa.
W WW Læs mere om de skandinaviske folkemøders på politiken.dk/8786257. læs om de europæiske folkemøder på politiken.dk/9354614
Og så har vi en massiv opbakning fra Christiansborg. Igen i år er alle partierne med i vores naturpolitiske topmøde, og de møder op med enten partiledere eller miljøordførere«. Ifølge Leif Lund Jakobsen har Naturmødet et netværkssamarbejde med eksempelvis Kulturmødet på Mors, men også Klimafolkemødet i Middelfart og Folkemødet på Bornholm, hvor de udveksler erfaringer. Ser I de andre folkemøder som konkurrenter til jer?
»Nej, slet ikke. Altså, vi leger rigtig godt sammen og deler vores erfaringer, og vi har jo hver især vores nicheområder. Vi er naturens folkemøde, og så er der Klimafolkemødet, og det er klart, at der selvfølgelig er nogle overlap, hvor vi også kan inspirere hinanden«, forklarer han. morten.skaerbaek@pol.dk
Folkemødet slår i år sin egen rekord for flest begivenheder, siden det første gang løb af stablen i2011. Direktør Peter Christiansen ser det som et sundhedstegn for demokratiet.
Til Folkemødet i år har de mange gæster og deltagere flere muligheder for at blive klogere end nogensinde før.
Folkemødet 2024 slår nemlig deres egen rekord for flest begivenheder med i alt 3.400 i år. Det topper det hidtidige rekordår 2017, hvor der var 3.200 begivenheder at vælge imellem. Sidste år var 2.800 begiven-
heder. Den nye rekord er Folkemødets direktør Peter Christiansen svært tilfreds med.
»I en tid, hvor vi ofte taler om, at demokratiet er under pres, er det mildest talt opløftende at se, at opbakningen til Folkemødet vokser«, siger han i Folkemødets egen pressemeddelelse.
»Jeg kan kun samle håndfladerne og sige tak til alle vores partnere, arrangører og folkemødegæster, som både med ord og handling viser, at Folkemødet er vigtigt for demokratiet, vidensdeling og den offentlige samtale«.
På den måde mener direktøren, at Folkemødet er med til at styrke det danske demokrati, når der igen i år kommer i omegnen af 60.000 mennesker. Blandt de rekordmange begivenheder er der særligt to temaer, der fylder meget, skriver Folkemødet i pressemeddelelsen. Det er temaerne ’sundhed, omsorg og forebyggelse’ og ’klima, miljø og natur’, som der henholdsvis er mere end 500 og 400 begivenheder af hver.
Men der er også »væsentligt fokus« på børn, unge og uddannelse, EU og
udenrigspolitik samt den offentlige samtale. Derudover vil der blandt andet også være begivenheder, der berører emner som forsvarspolitik, ligestilling, kultur, socialpolitik, teknologi og økonomi.
Som noget nyt vil der i år også være en forskningsscene, der er støttet af Carlsbergfondet. Her vil mere end 60 forskere fra forskellige videnskabelige discipliner fortælle om deres forskning.
Foruden de mange interviews og samtaler vil der også være begivenheder, hvor publikum bliver inddraget til aktiviteter samt musik og underholdning.
Sundhedstegn for demokratiet
Den rekordbrede vifte af begivenheder er ifølge Peter Christiansen et bevis på, at Folkemødet er med til at styrke det danske demokrati. Så når der igen i år kommer i omegnen af 60.000 mennesker, og de har flere muligheder end nogensinde før, er det et klart sundhedstegn for demokratiets tilstand i Danmark.
»Et stærkere Folkemøde viser, at vi i Danmark tager kampen op mod de-
I kan kan gæsterne på Folkemødet vælge mellem 3.400 forskellige begivenheder. Arkivfoto: Finn Frandsen
mokratiets fjender, hadtale og techgiganternes profitorienterede algoritmer«, siger Peter Christiansen i pressemeddelelsen.
»Det viser også, at vi danskere er rede til at se indad og tage de svære samtaler om samfundets udfordringer og mangler, og hvordan vi ikke bare kan udvikle Danmark, men også videreudvikle vores fælles samtale«.
Folkemødet blev afholdt første gang i 2011 på initiativ af blandt andet Bertel Haarder. mads.justesen@pol.dk
Torben Haugaard skal på vegne af Manderådet deltage i en debat iDet mindste telt – de største emner.
Find stedet på plads A17.
Manderådet oplever at blive censureret og tiet ihjel på Folkemødet, men formand Torben Haugaard har ikke tænkt sig at opgive kampen af den grund.
LOUIS DOHLMANN LANGEN
Vi bliver isoleret og ignoreret«. Sådan beskriver formand for Manderådet Torben Haugaard, hvordan det er at færdes på Folkemødet. Manderådet er en frivillig organisation, som ifølge medlemmerne selv kæmper for, at drenge og mænd ikke bliver klemt i samfundet, når der lovgives om familieret, samtykke og #MeToo.
Torben Haugaard skal deltage i en debat på Folkemødet, men han anser det ikke for et sted, hvor folk vil lytte til ham og hans organisation.
»Jeg har været der de sidste to-tre år, og det er jo en lang sang med den køns- og identitetspolitiske ideologi, som fuldstændigt præger Folkemø-
det. Vi har gjort opmærksom på, at vi gerne vil deltage i flere debatter, men det er ikke ønsket. Det er åbenbart demokrati, at man ikke må komme til orde«, siger Torben Haugaard.
Det udsagn viser sig dog at være behæftet med en nærmest omvendt profetisk kraft. For få timer efter at Politiken har talt med Haugaard, skriver han, at Folkemødet har ringet og inviteret dem til to debatter mere.
Det ændrer dog ikke ved, at Haugaard stadig føler sig uvelkommen, når han og hans budskab render rundt på Folkemødet.
»Vi bliver set på som nogle fjender. Nogle, som man helst ikke skal mødes eller tale med«, siger han.
Ifølge Haugaard er Manderådet ikke ude på at skabe »kønskamp, men skabe en dialog« om, hvilke steder i samfundet mænd bliver klemt. Det kunne være drenges faglige niveau i folkeskolen, den mandlige slagside i selvmordsstatistikkerne eller mænds rettigheder i forbindelse med skilsmisse og forældremyndighed.
Da Politiken spørger til, hvorvidt Folkemødet rummer mange af Manderådets modstandere, medfører det en skarp reaktion fra Torben Haugaard:
»Det er jo her, den er gal. Modstandere? Vi er ikke ude på at have modstandere. Der er ikke noget samfund,
som bliver bedre af, at vi har en kønskrig. Det vil være tåbeligt, hvis alle mænd bliver kørt fuldstændigt ud af det her samfund, når mænd og maskulinitet har en enorm betydning«.
Et feminint Folketing
På trods af at føle sig umyndiggjort og ’umandiggjort’ møder Manderådet stadig op på Folkemødet. For det er her, magten er.
Vi finder os simpelthen ikke iden evige hetz mod mænd og maskulinitet
Torben
Haugaard, Manderådet
»Jeg synes altid, at det er interessant at befinde sig i den politiske arena. Men jeg føler også, at jeg er i fjendeland, fordi mænd og maskulinitet bliver udskammet, nedgjort og ringeagtet. Det er et problem, for er der noget, som samfundet i en tid med krig og kriser har brug for, er det stærk maskulinitet og stærke mænd«.
Men hvis du går rundt på Folkemødet og kigger rundt i magtens arena med fagbosser, erhvervslivets top og fremtrædende politikere, er de fleste af dem vel mænd?
»Det er det bestemt ikke, så har du ikke været der de sidste to-tre år. Når
Ifølge Torben Haugaard, som er formand for Manderådet, bliver organisation udsat for en hetz og forsøgt tiet ihjel på Folkemødet. Privatfoto
der bliver talt om ledelse og andet, er det jo kvinderne, der står i teltene. Så står der måske en enkelt mand, som ikke tør andet end at være enig med kvinderne«.
Så lad os tage regeringen. Der er vel et klart flertal af mandlige ministre?
»Der er jo ikke noget mere feminint i det her samfund end Folketinget«. Hvordan det?
»Det er da en feminin norm, der styrer Folketinget fra venstrefløjen til et godt stykke ud på højrefløjen. Ellers var der da aldrig blevet vedtaget en lov om samtykke, som kun har til formål at begrænse maskuliniteten. Det handler om at få patriarkatet ned med nakken«.
Ville der da være noget galt i det?
»Ja, det er da bestemt. Der er ikke noget galt med patriarkatet. Det har taget ansvar for det her samfund gennem de sidste 100 år. Alt ved patriarkatet har selvfølgelig ikke været godt, men det har kultur og samfundsstrømninger gennem tiden rettet til«.
Hvordan håber du, at jeres budskab vil blive modtaget på Folkemødet i år? »Jeg håber, at folk vil lytte til, at man også kan se tingene fra en anden side. Vi vil gerne have dialog, for vi finder os simpelthen ikke i den evige hetz mod mænd og maskulinitet«, siger han.
louis.dohlmann@pol.dk
Folkemødet i tal Der er tusindvis af arrangementer. Hvad skal man gå efter?
126
medlemmer af Folketinget deltog sidste år i en eller flere begivenheder på Folkemødet. De var meste aktive fredag med deltagelse i 240 events tilsammen.
Torsdag deltog de i200 events og lørdag i149 events
Kilde: Folkemødeanalysen 2023
Hvad skal vi se? Med 1.292 forskellige events på Folkemødets travleste dag sidste år var der masser af muligheder for at få en spændende festivaldag ved at slentre rundt og lade sig friste af de arrangementer, man kom forbi. Sådan var det dog kun godt hver syvende festivaldeltager, som brugte tiden. Langt de fleste –73 procent – havde på forhånd udvalgt at se tre eller flere events. Og generelt er det et profast publikum, der dukker op: 73 procent siger, at de bliver fra start til slut, mens kun 4 procent ’sjældent’ eller ’meget sjældent’ bliver til afslutningen. Den travleste dag med 1.292 events var i øvrigt fredag. Torsdag var der 970 events, og lørdag blev det til 905.
Kilde: Folkemødeanalysen 2023
91
procent af 1.010 adspurgte deltagere vægtede sidste år atmosfæren og stemningen som det vigtigste. Spændende debat lå næsten lige så højt med 88 procent
Kilde: Folkemødeanalysen 2023
Med hundredvis af arrangementer kan det være svært at bestemme sig for, hvor man vil bruge sin dyrebare tid. Her er debatredaktionens bud på gode arrangementer.
MADS SPANGGAARD
Listen over debatter og begivenheder på Folkemødet kan – mildest talt – virke uoverskuelig.
Du kan alt fra at få tjekket dine modermærker af en hudlæge til at høre om, hvordan vi skaber en mere bæredygtig turisme i hovedstaden. Så hvordan skal man prioritere den sparsomme tid, man har på solskinsøen? Debatredaktionen giver dig her et bud på nogle af de begivenheder, som du bør svinge forbi under årets Folkemøde.
Hvordan sikrer vi en bedre udskoling for alle elever?
Siden coronakrisen har fagligheden i folkeskolen været i frit fald.
I sommeren 2023 var det hele 11,5
procent af alle elever, der ikke fik mindst 02 i enten dansk eller matematik. Hvis man sammenligner med årene 2016-2019, er det en stigning på 2,9 procentpoint. Derfor er paneldebatten hos Rådet for Børns Læring et fornuftigt stop på din folkemøderute, hvor vejen til en mere inspirerende udskoling, der omfavner alle elever, er på dagsordenen.
Arrangørernes beskrivelse: »I folkeskolen skal man kunne lære på mange måder. Der skal være mere plads til kreativitet, praksisfaglighed, fordybelse og dannelse. Det kan understøttes af færre afgangsprøver, så undervisningen ikke entydigt styres af prøveforberedelse, men i stedet af fagligt engagement og fordybelse«.
Tid og sted: 13. juni kl. 11.00. N8 – Folkescenen
Løvens Hule – bare helt anderledes
Du kender muligvis fjernsynsprogrammet ’Løvens Hule’ i forvejen.
Men på Folkemødet bliver salgspitches for potentielle sællerter byttet ud med modige efterskoleelever, der kommer med deres bedste ideer om, hvordan man kan forme en bæredygtig fremtid.
Panelet af superrige ’løver’ er erstattet af eksperter og ledere med styr på FN’s Verdensmål.
Arrangørernes beskrivelse: »Over to dage arbejder efterskoleelever med pro-
jektideer, der alle har rødder i FN’s Verdensmål, og eleverne bruger tiden på Folkemødet til at opsøge mennesker og organisationer, som kan hjælpe dem med at kvalificere og videreudvikle deres ideer«.
Tid og sted: 13. juni kl. 11.00. A3 – Ungdomshøjen.
Finalen finder sted 14. juni kl. 11.
Digitale narkomaner og demokratisk dannelse
Du bør nok slukke din telefon, før du møder op til dette arrangement.
For den seneste tid har brugen af skærme i grundskoler og på ungdomsuddannelser vægtet tungt i den offentlige debat.
Skal børn og unge frit bruge skærmene i skoletiden? Skal vi indføre nye eller flere restriktioner for mobiltelefoner og sociale medier – og i så fald hvilke?
Det bliver du forhåbentligt klogere på, når Grundtvigsk Forum inviterer til en debat om børn, unge og undervisning i den digitale tidsalder.
Arrangørernes beskrivelse: »Der pågår en diskurs vedrørende mobiltelefoner og sociale medier i skolerne, og der er flere eksempler på, at grundskoler og ungdomsuddannelser indfører restrik-
tioner over for eleverne og deres brug af sociale medier. Og der snakkes på universiteterne om mulige ’blokeringer’ af sociale medier. Hvilket bør få os til at tænke over vores evne til at vurdere værdierne for og imod, når de ’voksne’ selv har digitale devices som en stor del af deres hverdag. Hvornår skal skolen bestemme rammerne, og hvornår skal eleverne inddrages?«
Tid og sted: 13. juni 2024 kl. 17.35. H1 – Skibet Lilla Dan
Prøv en fodlænke Vores fængselssystem er presset, og fodlænken kan muligvis være den løsning, der letter trykket på fængslerne landet over.
Hvis du selv er nysgerrig på fodlænken som en større del af fremtidens fængselssystem, kan du passende prøve den på egen krop. Arrangørernes beskrivelse: Hvor tung er en fodlænke? Og hvordan ender man i lænken? I Kriminalforsorgens telt vil en medarbejder sætte dig i fodlænke, mens du hører om, hvad det betyder at afsone en fængselsstraf i eget hjem med den elektroniske fodlænke om anklen.
Tid og sted: 15. juni kl. 9.30. A19 - Kriminalforsorgen mads.spanggaard@pol.dk
Fredsministerium afholder 15 arrangementer i fredsteltet hen over Folkemødet – blandt andet debatten ’Veje til våbenhvile og fred i Ukraine’ lørdag kl. 12.15 til 13.30.
Det sker på pladsen J43.
Mens der bliver oprustet over hele Europa, kæmper Fredsministerium for freden. Organisationens formand, Hasse Schneidermann, håber at møde forsvarsministeren og få en snak med ham.
LOUIS DOHLMANN LANGEN
Der er krig i Ukraine og Gaza. Der vedtages store, brede og dyre forsvarsforlig med ligestilling af værnepligten, opfyldelse af Nato-mål og en stor oprustning. Når Folkemødet slår dørene op, vil man næsten kunne dufte den parlamentariske konsensus, der hersker i Danmark. Her er ingen fodnoter, håndbremser eller hvide flag. Nej, alle Folketingets partier er enige om at donere våben til Ukraines forsvarskrig mod Rusland.
Hvordan er det så at være fredsbevægelse anno 2024?
Det ved Hasse Schneidermann noget om. Han er bestyrelsesformand i
organisationen Fredsministerium, der er en paraplyorganisation for flere fredsbevægelser blandt andre Fredsinitiativet og Forbyd Atomvåben, som ønsker sig et fredsministerium i Danmark, hvor der er fokus på konfliktløsning, diplomati og dialog.
»Vi har i de sidste mange år fået erfaringer med at føre krig rundt omkring i verden, men vi har til gengæld mistet værktøjskassen, når det handler om diplomati og fredsløsninger«, siger han.
Fredsministerium deltager på Folkemødet med eget fredstelt og et væld af arrangementer, som de har brugt over 50.000 kroner på, selvom det ikke flyder med penge i organisationen.
»Det er skidedyrt, og vi har ingen penge. Vi vil gerne have en dialog mellem civilorganisationer og beslutningstagere, som er det Folkemødet står for«, siger Hasse Schneidermann.
De har dog oplevet, at det er blevet sværere at få politikerne i tale de seneste år. Men Folkemødet handler også om at være det sted, hvor de kan få fat i de rette mennesker.
»Jeg kan møde forsvarsministeren på gaden og få en uformel snak med ham«.
»Velorganiserede høge«
Hasse Schneidermann var selv med i de store demonstrationer mod USA’s
krigsførelse i Vietnam op gennem 1960’erne. Han mener, at man fra civilsamfundsniveau havde held med at præge den globale opinion, der fik USA til at ændre kurs og politik.
Han fortæller, at de ofte har held med at mobilisere mod en krig. Det er dog blevet sværere de seneste år.
»Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke. I den tid, vi er i nu, er vi i en strategisk defensiv over for de meget velorganiserede høge«.
Hvem er de velorganiserede høge?
I den tid, vi er i nu, er vi ien strategisk defensiv over for de meget velorganiserede høge Hasse Schneidermann, Fredsministerium
»I gamle dage brugte man ordet ’agitprop’. Altså agitationen og propagandaen kører jo for fuld hammer. Oprustningsiveren i både Danmark og EU tager fuldstændigt luften ud af samtaler om velfærd, grøn omstilling, klima, biodiversitet og havmiljø. Her kan det være rigtig svært for vores lille gruppe at sætte en anden dagsorden«. Hvis vi tager den aktuelle krig mellem Rusland og Ukraine, påfører os fredshatten og forhandler os frem til en fredelig løsning mellem parterne, ville det så ikke betyde, at Ukraine skulle afgi-
Kampen for fred er dyr, men alligevel vender Fredsministerium hvert år tilbage til Folkemødet. Fotoet er fra en af organisationens tidligere manifestationer iAllinge. Foto: Fredsministerium
ve land og territorie til et Rusland, som har taget det med militær magt?
»Hvis du kigger på, hvordan den konflikt har udviklet sig igennem de seneste 15 år, til hvor den er nu med åben krig, så kunne den godt være løst fredeligt, inden den brød ud i åben krig«.
»Der har været mange konfliktløsninger hen ad vejen, men Rusland har advaret mod, at Vesten gjorde sådan og sådan, og Vesten har advaret mod, at Rusland gjorde sådan og sådan. Nu gælder det for alt i verden om at stoppe den, komme væk fra fjendebillederne og få løst konflikten fredeligt. For os i Fredsministerium er vi ligeglade med, hvem der gjorde hvad først, og hvem der har styrkeforholdet«.
Diplomati for Ukraines fred Den grundlæggende konflikt er vel, at Rusland ikke vil have, at Ukraine bliver optaget i NATO og rykker tættere på Vesten. Kan det løses ved forhandlinger og diplomati?
»Det tror jeg da. Metoder for fred handler om at tænke ud af boksen. Man skal have alle involveret og sige, at vi skal have løst det her fredeligt, og så skal man finde en løsning, som ingen er kommet op med endnu. Det nytter jo ikke noget, at vi enten vælger Ruslands eller Vestens løsning. Man skal vise vilje«, siger Hasse Schneidermann. louis.dohlmann@pol.dk
Bølgerne gør tit højt, når Politiken diskuterer, hvad avisens mening skal være om nogle af tidens store debatter. Vær med til at give os et bud på, hvad avisen skal mene.
MARCUS RUBIN
Politiken mener. Sådan står der hver dag over avisens leder, den daglige dosis korrekt holdning til læserne, som Organet for den højeste oplysning leverer. Ofte er lederen skrevet på en måde, så det mellem linjerne – og nogle gange også direkte i skriften – antydes, at andre holdninger end den, Politiken indtager, er indlysende forkerte, hvis ikke direkte dumme og stødende.
Helt sådan er virkeligheden selvsagt ikke, ofte er der flere mulige meninger om samme sag, og det gælder også internt på Politiken. Det gælder også i lederkollegiet, den gruppe af
journalister og redaktører, der skriver lederne, og hvis initialer eller anden forkortelse står nederst i teksten. For vel er Politiken en institution, men som alle andre består den af mennesker af kød, blod og masser af holdninger, og det gælder også lederkollegiet.
Meningerne er mange, og ikke mindst om tidens store debatter, er der ofte stor debat om, hvad avisen skal mene. Det inviterer vi læserne til en snak om, viser så at sige det beskidte undertøj frem og beder tilhørerne komme med bud på, hvad avisen skal mene om et aktuelt emne. Hvad emnet bliver, vides endnu ikke, det kommer jo an på nyhedsudviklingen, men vi kan løfte sløret for nogle af de ting, som har splittet kollegiet det seneste års tid.
Hvad med kongehuset?
Og hvad er det så. En oplagt brudlinje går omkring kongehuset og monarkiet, hvor nogle af os – herunder undertegnede – ser det som en anakronisme, der burde afskaffes. Andre har andre holdninger, og avisen er ikke for afskaffelse af monarkiet. Debatten kom naturligvis igen op i forbindelse med dronning Margrethes bratte beslutning i nytårstalen om at træde tilbage og det derpå følgende tronskifte til kong Frederik X.
Nu er monarkiet jo noget, der for de fleste af os spiller en relativt lille rolle i dagligdagen, men andre emner berører folk langt mere personligt. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om aktiv dødshjælp: Skal man kunne få hjælp til at afslutte sit eget liv og i givet fald under hvilke betingelser? Debatten har raset de senere måneder, ikke mindst efter at Ebbe Preisler blev sigtet for at dræbe sin hustru. Parret havde få måneder tidligere skrevet en opsigtsvækkende kronik her i avisen om deres dødsønske. Her gik bølgerne også højt i lederkollegiet, der ligesom befolkningen er delt mellem ideen om, at ingen har pligt til at leve, og frygten for at aktiv dødshjælp bliver en farlig glidebane.
Hvad med livets start?
I den anden ende af livets cyklus har der også været hede debatter. Både om fertilitetsbehandlinger – skal Danmark tillade betalte rugemødre, skal man kunne screene sine æg og embryoer mod flere og flere sygdomme? – og når det gælder abort. Efter 50 år blev 12 ugers grænsen i år rykket op til 18 uger, men var det nu også en god og klog udvikling? Svære etiske spørgsmål, hvor Politiken lige skulle gennem nogle hede debatter for finde en position: I dette tilfælde,
Illustration: Mads Djervig
Vel er Politiken en institution, men som alle andre består den af mennesker af kød, blod og masser af holdninger
at det var en god ide at hæve abortgrænsen, men at betalte rugemødre er et skridt for langt.
Og krigen i Gaza Og så har der naturligvis været krigen Gaza. Alle er enige om, at det er en tragedie, men som så ofte er djævlen og uenigheden lidt længere nede i detaljerne. For hvor meget skal man fokusere på Hamas, terrorangrebet og gidslerne, og hvor meget skyldes tragedien Israels mangeårige besættelse? Bør der indføres sanktioner mod Israel, er retssagen om, hvorvidt landet er ved at begå folkedrab en god ide, og bør Danmark anerkende en palæstinensisk stat? Mange svære spørgsmål i en ekstrem polariseret debat og også spørgsmål, som har fået bølgerne til at gå højt i lederkollegiet under møderne i Christian Jensens kontor.
På Folkemødet rykker lederkollegiet ud af de trygge rammer, ud på scenen og tager debatten med alle, der vil være med. Kom og se de interne uenigheder, og hjælp os med at blive endnu bedre til at finde de helt rigtige holdninger. marcus.rubin@pol.dk
Arrangementet foregår lørdag 15. juni kl. 12.30 til 13.15 på Politikens scene iRosengården, Rosengade 19-21, Allinge.
12.00-13.00
Hvordan gør vi Danmark til Europas ærtebælte 3.0?
Måltidet repræsenterer muligvis den mest afgørende institution i vores skæbnefællesskab, og nødvendige forandringer kalder på både simple handlinger, sanselighed og abstraktion. Hvad det er, undersøger vi med en række vigtige aktører og indsigtsfulde kapaciteter på området – som fra deres perspektiv vil give os bud på, hvilke forandringer man selv kan igangsætte, hvilke vi bør understøtte, og hvad vi med fordel kan gøre i fællesskab. Smagsprøver – som altid! Tilrettelagt i samarbejde med Meyers.
13.00-14.00
Digtworkshop med Caspar Eric I kølvandet på mennesker med handikaps kamp mod at blive omtalt som en økonomisk byrde under hashtagget #undskyldvierher inviterer digter Caspar Eric og sociolog og ph.d.-studerende Olivia Dahl som aktive medskabere til et fællesdigt om vores samfundsnormer og mennesker med handikaps samfundspositi-
on. Sessionen er baseret på Caspar og Olivias eget projekt, Skolen for Crippoesi, hvor unge med handikap mødes for at udtrykke og reflektere over deres placering i et samfund, der primært er skabt til og af mennesker uden handikap. Tilrettelagt i samarbejde med Bevica Fonden.
14.00-15.00
Houston – Vi har et fedmeproblem
Aldrig har så mange mennesker været så overvægtige som nu. Over halvdelen af alle danskere i dag er overvægtige, og fortsætter udviklingen, er hver tredje af os svært overvægtig i 2040. 1,5 millioner sygedage grundet langvarigt sygefravær og over 50.000 indlæggelser skyldes hvert år svær overvægt. Kan vi leve med det?
Så Huston, vi har et enormt fedmeproblem. Kan vi knække fedmekurven ved at skabe sunde børn og unge? Center for Sundt Liv og Trivsel og Politiken sætter fokus på fedmeepidemiens mysterium og diskuterer forebyggende løsninger. Tilrettelagt i samarbejde med Center for Sundt Liv & Trivsel.
15.15-16.00
Kamp til stregen: Kendt politiker møder Roald Als Politikere er et yndet motiv, når bladtegneren fortolker det politiske landskab med sin velkendte og spiddende streg. Oplev dem diskutere det forgangne år på Christiansborg og omegn med udgangspunkt i Roalds mange politiske portrætter, når de er på scenen i Rosengården.
16.00-17.00
Økonomiske myter: Hvordan økonomien former samfundet Hver dag bliver vi præsenteret for historier om økonomien, der påvirker, hvordan vi opfatter verden omkring os. Vi bliver fortalt, at vi skal arbejde et bestemt antal timer hver uge og hvert år, ellers vil samfundet bryde sammen. Eller fortællingen om, at vi ikke har råd til at indføre ambitiøse klimapolitikker for at beskytte vores fremtid, fordi det kan skade økonomien.
Vi hører, at vores løn er en retvisende afspejling af vores bidrag til økonomien, selv om de arbejdere, der blev betegnet som ’essentielle’ under pandemien, er blandt dem, der får mindst i løn. På scenen dykker vi ned i de fortællinger om økonomien, der er dybt forankret i og medvirker til at forme vores kulturelle og politiske virkelighed. Vi spørger: Er det muligt at ændre dem, og kan vi skabe en alternativ fortælling og et anderledes samfund? Arrangementet er på engelsk. Tilrettelagt i samarbejde med KR Foundation.
17.00-18.00
Emma Holten og Emil Falster –Hvor er omsorgen?
Forfatter Emma Holten og handikapforsker Emil Falster besøger Politikens scene til en samtale om omsorg, ableisme og underskud. Vi lever i et velfærdssamfund, som bryster sig af sin omsorgssektor, men økonomisk er omsorgen underkendt, og hvad sker der så? For hvem har ret til og råd til omsorg i det danske samfund? Hvilke kroppe har adgang til ’det gode liv’? Med afsæt i feministisk økonomi, omsorgsteori og begrebet ’ableisme’ snakker de to gæster om omsorgens muligheder og begrænsninger i det danske samfund. Mode-
reret af Politikens Felix Thorsen Katzenelson. Tilrettelagt i samarbejde med Bevica Fonden.
18.00-19.00
Gin og Croquis
Spids blyanten. Det er blevet tid til en Folkemøde-classic, når vi inviterer til Pærfekt Gin og Croquis og sætter fokus på mangfoldighed i kropsidealer. For hvorfor bliver vores særheder så ofte forbundet med svaghed, når vores diverse kroppe og sind kunne anses som en kæmpe ressource i et mangfoldigt samfund? På scenen har vi inviteret unikke croquismodeller, så vi sammen kan lave en ny fortælling om, hvordan kroppen ser ud. Med os har vi et skønt panel, der vil dele ud af deres erfaringer og tanker om kroppen og perfekthedskultur. Tilrettelagt i samarbejde med Muskelsvindfonden og Pærfekt Gin og Croquis.
19.00-20.00
Meyers kalder til Bælgfrugt-Banko og bajere
I dette innovative spil vil du opleve en særpræget og festlig måde at dykke ned i bælgfrugternes mangfoldige univers på. Hvert af de 90 traditionelle bankotal er skiftet ud med en unik bælgfrugt, fra de almindelige gule linser til de mere unikke adzukibønner. Hvert bønnekald (bankoopråb) kommer med en spændende og informativ beskrivelse, der gør spillet til en sand opdagelsesrejse ind i bælgfrugternes forunderlige verden.
Du vil altså ikke kun få mulighed for at vinde præmier, men også berige dit kendskab til disse næringsrige superfoods, alt imens vi skåler med hinanden. Tilrettelagt i samarbejde med Meyers.
21.00-22.30
Koncert: Tøsedrengene
Sig du ka’ li’ mig! Ellers så kom og syng det! For du kender alle sangene, når Anne Dorthe Michelsen og Maria Bramsen runder Folkemødets første dag af med de store hits fra Tøsedrengene og Ray Dee Ohh på Politikens scene. Sæt kryds i kalenderen, og prik dine kolleger, venner eller elskede på skulderen, og tag dem med til nostalgisk musik- og kærlighedsfest.
09.30-10.30
Gratis BMO og morgensamtale om den grønne indkøbskurv Kan en bolle med ost (BMO) smage godt og være plantebaseret? Det kan de første 150 morgenfriske gæster få svar på, når vi begynder dagen med en gratis plantebaseret BMO. På scenen skal vi snakke om vores indkøbsvaner. Med os har vi Ida Auken, som vil fortælle om sit forhold til fødevarer. Og så spørger vi supermarkederne, om de plantebaserede produkter på hylderne er del af en grøn omstilling af branchen – eller er det greenwashing? Tilrettelagt i samarbejde med Naturli’ Foods.
10.30-11.00
Vestager og Jensen om krig i Europa Krigen i Ukraine har bragt det europæiske sammenhold på en historisk prøve. Har EU bestået? Hvad er udsigten til fred i en tid, hvor Tyskland har været tøvende og Trump truer i USA? Hør Margrethe Vestagers svar i en samtale med Politikens chefredaktør Christian Jensen.
11.00-12.00
Risikerer vi, at vores pensionsopsparinger går op i røg? Klimaforandringer får vidtrækkende konsekvenser for vores samfund – også for økonomien. En nylig undersøgelse tyder på, at verdensøkonomien er på vej mod en indkomstnedgang på 19 procent inden 2050 som følge af klimaforandringer. Det står dermed klart, at handling mod klimaforandringer er afgørende for vores økonomiske fremtid. Alligevel fortsætter den finansielle sektor med at investere i fossile brændstoffer. Hvad er konsekvenserne for vores pensionsopsparing, og hvilke tiltag iværksættes af de finansielle vagthunde og beslutningstagere for at adressere denne udfordring? Arrangementet er på engelsk. Tilrettelagt i samarbejde med KR Foundation.
12.00-13.00
Hvordan maler vi sorte bygninger grønne?
Trods ambitiøse danske klimamål har kommunerne været fredet for krav om at spare på energien – indtil nu. For i løbet af det seneste år er der landet en række grønne EU-aftaler,
der betyder, at kommuner skal skære i energiforbruget og energirenovere 3 procent af bygningsarealet hvert eneste år. Regeringen kommer med et bud på, hvordan de nye krav skal indfris. Men er det nok? Og er kommunerne klar til opgaven? Politiken og fem af de førende aktører inden for energieffektivisering undersøger, hvordan kommunerne vil gribe EUkravene an, og hvilke redskaber regeringen giver dem. Tilrettelagt i samarbejde med Synergi.
13.00-13.30
Topjob og topkriser i EU
Det er store skiftedag i EU, hvor nye kræfter tager over. Hvor efterlader det EU? Vi spørger tre centrale ambassadører. Om lidt giver Belgien EUformandskabet videre til Ungarn, og alle EU-chefposter skal skiftes. Det sker midt i Ukraine-krig og lige oven på et EP-valg, som har givet parlamentet et helt nyt ansigt. Vi diskuterer de nye udfordringer og magtbalancer sammen med den franske, den belgiske og den polske ambassadør. Samtalen foregår på engelsk.
13.30-14.15
Gå glad på arbejde, eller gå glad på pension?
I mange år har diskursen om den gode tredje alder handlet om at vinke farvel til kollegaer og arbejdsmarkedet. Men undersøgelser peger på, at en arbejdende senior gennemsnitligt er en gladere senior. Er det på tide, vi tænker anderledes om afslutningen på arbejdslivet? Hvad får man i sine 60’ere og 70’ere ud af at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og er det kun godt for samfundet, hvis flere følger trop? På scenen skal vi møde en arbejdende senior, der har frasagt sig pensionen – og et erhvervsliv, der holder godt fast i sine ældre medarbejdere. Og så spørger vi politikerne, hvilke ambitioner de har for den ældre arbejdsstyrke. Tilrettelagt i samarbejde med Ældre Sagen og Tekniq Arbejdsgiverne.
14.15-15.00
Hvordan bevarer medierne magten om sandheden?
Misinformation er den største trussel mod verdensordenen ifølge World Economic Forum. Samtidigt er
de journalistiske medier presset på økonomien, og borgerne er i stigende grad trætte af deres nyheder, som er en vigtig kilde til fakta i demokratiet. Hvem er ansvarlige for at bremse misinformation? Skal techgiganterne moderere deres platforme grundigere? Er det annoncørernes ansvar at være mere etiske, når de lægger annoncekroner hos platforme med misinformation? Kalder problemet på mere regulering? Eller skal de publicistiske medier lave mere spændende indhold? Tilrettelagt i samarbejde med Danske Medier og mediebureauet Orchestra.
15.00-15.30
Stephanie Lose –Venstres redningskvinde eller ny passager på en synkende skude? Venstres næstformand Stephanie Lose er på rekordtid blevet en politisk magtfaktor. I en samtale med Lose undersøger Politikens chefredaktør Amalie Kestler, hvem politikeren, der er blevet kaldt den mest magtfulde kvinde på Slotsholmen næst efter Mette Frederiksen, er. Hvorfor satsede Lose på landspolitik? Hvordan vil Venstre få vælgerne tilbage – kan hun vende Venstres nedtur til optur? Og går Venstre mon til valg på en fortsættelse af SMV-regeringen?
15.30-16.30
Bliver teknologi vores redning eller undergang? Hvilken rolle skal teknologi spille i vores liv midt i en klimakrise? I takt med at klimakrisen kaster lange skygger over vores fremtid, står vi over for et paradoks. Mens de nye teknologier lover effektivisering og bekvemmelighed, kræver de også betydelige ressourcer og kan føre til øget forbrug. Debatten om teknologiens rolle i vores liv bliver stadig mere presserende. Men skal vi omfavne teknologien som løsningen klimaudfordringerne, eller skal vi genoverveje vores afhængighed af den? Og kan vi leve godt og ikke bare overleve i en digitaliseret verden? Tilrettelagt i samarbejde med IT-Universitetet.
16.30-18.00
DM i Debat – Semifinale
Oplev semifinalen i DM i debat, hvor otte veltalende debattører har fun-
det vej fra de indledende runder til Folkemødet. Hvem mon har de mest originale argumenter, kommer ud over scenekanten og går videre til finalen? Kom og hep på din favoritdebattør. Tilrettelagt i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd.
18.15-19.00
Den levende live: Kan man tale om fred i en krigstid?
Der er store krige i gang, og alle taler om oprustning, værnepligt, modstand og sikkerhed. Hvad betyder det for vores egne og samfundets ideer og drømme om fred?
Er der tidspunkter i historien, hvor fred ikke er passende at drømme om?
Og hvis der er, hvorfor havde Danmark så en stor, folkelig fredsbevægelse i 1980’erne, men næsten ingen nu? Har vi tabt troen på, at man kan arbejde for fred og hvilken ide om fred står så tilbage? Oplev en live-udgave af Lotte Folkes populære podcast ’Den levende’.
19.00-20.00
Folkefeministisk fredagsbar 2024 Feminismen er blevet folkelig. De senere år er ligestilling og diversitet blevet en magtfaktor i mainstreampolitik.
Flere end nogensinde før ser sig selv som feminister. Samtidig er feminisme til voldsom diskussion i en stadig mere polariseret verden. Mange steder både i Europa og globalt foregår mobilisering i anti-woke- og anti-gender-grupperinger, ligesom kvinders og lgbt+-personers rettigheder rulles tilbage. Så hvad skal feminismen levere? Hvem skal den samle, for hvad og hvordan? Kom til festlig og feministisk fredagsbar i Rosengården! Tilrettelagt i samarbejde med Kvinfo.
21.00-22.30
Koncert: Østkyst Hustlers
Start din fredag aften sammen med Danmarks rapband numero uno, når Østkyst Hustlers indtager Politikens scene til aftenens måske sjoveste koncert og fest. De danske rap-legender sætter scenen i brand på en rejse tilbage til 90’erne med klassikere som ’Han får for lidt’ og ’Hustlerstil’.
09.00-10.00
Morgensamling og højskolesang Godmorgen, Allinge. Lad os begynde lørdag morgen i et tempo, hvor alle kan være med. Politikens Scene overtages af eleverne fra Johan Borups Højskole, og sammen skal vi synge dagen i gang med nye og gamle sange fra højskolesangbogen. Vi sætter også fokus på fællesskabers rolle i unges trivsel – og så undersøger de unge, om tvungne fællesskaber kan være godt for sjælen. Tilrettelagt i samarbejde med Johan Borups Højskole.
10.00-10.45
Er manderollen i krise?
Hvis vi som samfund ønsker at skabe mest mulig værdi for flest mulige mennesker, kræver det per definition, at der ikke bør være en overrepræsentation af mænd i samfundet som helhed og på samfundets magtfulde poster. Når privilegier skal omfordeles, så befolkningen repræsenteres, er det svært at undgå en konsekvens for mænd. Så alt i alt er status quo nok mere komfortabelt for den gennemsnitlige mand. I omfordelingen af privilegier kan der på kort sigt ikke kun være vindere. Kvindefrigørelsen dækker også opgøret med den økonomiske afhængighed, som kvinder lider under. Tilrettelagt i samarbejde med Saga.
11.00-11.30
Set og sket på Folkemødet.
Uden for citat live Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane, fortæller om politikernes gøren og laden de sidste par dage i Allinge, inklusive alt det, der bliver sagt, når mikrofonerne er slukket.
11.30-12.00
Lars Løkke er manden i midten af dansk politik
For få år siden var Lars Løkke Rasmussen dømt helt ude, men nu bliver få vigtige beslutninger truffet i dansk politik, uden at han som udenrigsminister og formand for Moderaterne er blevet hørt. Lars Løkke giver sin analyse af de seneste udviklinger i udenrigs- og indenrigspolitikken.
12.00-12.30
Klarlunds Brevkasse live Elsker du også Klarlunds Brevkasse fra avisens spalter? Glæd dig til, at Bente Klarlund gæster Folkemødet til en live-udgave af brevkassen. Her giver overlægen svar på store og små
spørgsmål om din sundhed, når hun skiller kvaksalvernes sundhedsråd fra videnskabens. Er kaffe usundt?
Og taber du dig af at faste? Så kom og bliv klædt på til en sund sommer og et langt liv.
12.30-13.15
Politiken mod Politiken –lederkollegiet live
Udefra fremstår ’Systemet Politiken’, Organet for den højeste oplysning, måske som et samlet hele. Men bag facaden er der masser af debat, ikke mindst i lederkollegiet, hvor avisens officielle holdning til tidens emner fastlægges. Krigen i Gaza: Er det folkedrab, skal Israel styre sig, eller er det de propalæstinensiske demonstrationer, der skader sagen. Aktiv dødshjælp: Skal det være lettere at vælge sin egen død, og hvad skal kravene i givet fald være?
13.15-14.00
Fremtidens Palæstina
Mens Gaza-krigen har raset, har fokus været på tragedien, lidelserne, og hvordan det kan stoppe. Men hvordan skal en palæstinensisk stat egentlig se ud? Hvis det lykkes, hvordan ser dens territorium så ud? Hvad skal der ske med de palæstinensiske flygtninge i resten af verden? Palæstinensere på Vestbredden og i Gaza har været adskilte i mange år – kan de samles? Og under ledelse af hvem? Hvem har hvilke visioner? Og hvilken rolle spiller den øvrige arabiske verden i et fremtidigt Palæstina?
14.00-14.30
Trump 2.0 – diktator?
Meningsmålingerne taler for sig selv. Der er en stor chance for, at USA’s næ-
Vinderen af DM i debat skal findes lørdag klokken 15.30-16.30. Billedet viser sidste års finale. Arkivfoto: Finn Frandsen
ste præsident igen bærer efternavnet Trump. Menhvordan vil han bære sig ad med at få sejren i Det Hvide Hus? Allerede nu har den tidligere præsident luftet antidemokratiske tanker og ambitioner, så hvad kan vi forvente med en ny omgang Trump? Politikens USA-korrespondent, Jacob Fuglsang, giver svar.
14.30-15.00
Valg i Storbritannien –Labour til magten? Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, har udskrevet valg. De konservative står til en gedigen vælgerlussing. Men hvad er det for et Labour, der måske tager magten? Og kan man spore deres succes i Mette Frederiksens Socialdemokrati? Politisk analytiker Elisabet Svane og tidligere Storbritannien-korrespondent Nilas Heinskou gør os klogere på valget og Labour efter Brexit.
15.00-15.30 Arbejde mindre? Glem det, venner! Kaare Dybvad Bek, den socialdemokratiske ideolog og udlændinge- og integrationsminister, har skabt debat med bogen ’Arbejdets land’. Hvorfor er det så farligt at lade danskerne arbejde mindre? Og skal forældre roses for at hente børn, lige før børnehaven lukker? Det undersøger Politikens politiske redaktør, Nilas Heinskou, i samtale med ministeren.
15.30-16.30
DM i debat – finalen
Hvem bliver årets bedste debattør 2024? Fire unge debattører kæmper om, hvem der er Danmarks bedste debattør. Kom og hep på din favorit, når vi samles til finalen og finder vin-
deren af DM i debat 2024. Kom tidligt, for der bliver rift om pladserne! Tilrettelagt i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd.
17.00-18.00
Livsværk-Fondens prisuddeling med livemusik fra Dicte Igen i år skal Livsværk-Fondens hovedpris på 100.000 kr. uddeles til en social aktør, der gør en forskel for udsatte børn, unge eller familier. En nøje sammensat priskomite har udvalgt tre organisationer, og den sidste måned er disse kandidater lagt til offentlig afstemning. Til eventet afsløres, hvem der modtager hovedprisen. De to andre kandidater modtager en hæderspris på 10.000 kr. Inden prisoverrækkelsen vil pladeaktuelle Dicte optræde, så lørdagsstemningen er i gode hænder. De indstillede kandidater er: Broen Danmark, Gaia Museum og Fod på Gulv. Priskomitén består af: Mette Bang Larsen, kommunalbestyrelsesmedlem og formand for socialudvalget i Frederiksberg Kommune, Anna Bjerre, direktør i GirlTalk, Stine Lindahl Jakobsen, ph.d., Aalborg Universitet og Henrik Bøtkjær, faglig udviklingschef, Julemærkefonden.
18.00-19.00 Hvad kom først – sexlegetøj eller hjulet? Kan hyppig sex forbedre sædkvaliteten hos penisejere? Hvem har flest fantasier om utroskab – venstreorienterede eller højreorienterede? Forbedrer onani dit selvværd? Bliv klogere på sex, når Peech og Organet for den højeste oplysning siden 1884 inviterer til sjov og oplysende sexquiz. Tilrettelagt i samarbejde med Peech.
Katherine Trebeck er blevet frontfigur for en global bevægelse, der ønsker at sætte ordet ’trivsel’ foran ’økonomi’.
ADAM HANNESTAD
Da Katherine Trebeck voksede op i Skotland, undrede hun sig over, hvorfor der var så meget ekstrem fattigdom i et af verdens rigeste lande.
Den unge økonom begyndte at tænke på, hvordan vi tager de helt store beslutninger om, hvordan samfundet indrettes. I dag er hun den måske største stjerne i det, der ofte kaldes trivselsøkonomi.
»Når man igen og igen er nødt til at spørge, hvorfor en udfordring opstår, handler det tit om økonomi. Så jeg begyndte at overveje, hvordan økonomien kan indrettes på en anden måde. Og hvis du sætter ordet
’trivsel’ ind foran, får du en ganske god beskrivelse af, hvilken slags økonomi der er brug for«, siger Katherine Trebeck.
Det lyder flyvsk og akademisk. Men der er en grund til, at ’trivselsøkonomi’ i dag er kommet højt op på den globale dagsorden.
For klassisk økonomi har svært ved at indregne effekten af både menneskers og planetens sundhed. Det er svært at måle værdien af naturbeskyttelse, unges mentale sundhed eller livsglæde helt generelt.
I de seneste år er en række lande derfor begyndt at se på, hvordan man kan indregne hensynet til både menneskers og planetens ve og vel, når man tager politiske beslutninger.
Finland, Island, Wales, Skotland, New Zealand og Canada har dannet en global trivselsalliance, Wellbeing Economy Governments. Norge har bebudet en national trivselsstrategi, og emnet er på dagsordenen i WHO, OECD, EU-Parlamentet og World Economic Forum.
Danmark sakker derimod agterud. Det har Politiken i foråret skrevet om i artikelserien ’Hvad er et yndigt land’.
Spørger man Katherine Trebeck om, hvad hun selv holder af, er svaret: skotske bjerge og regnvejr, eukalyptustræer ihendes nye hjemland Australien, og at lave mad til vennerne. Foto: Robert Ormerod
Den helt store stjerne i denne globale bevægelse er debattøren og forfatteren Katherine Trebeck, der ud over at rådgive en række regeringer er tilknyttet University of Edinburgh og Australian National University. For hende er det ikke et spørgsmål, om man kan måle livsglæde i penge, men om man overhovedet kan tillade sig at lade være.
For som det er i dag, er der ikke fokus på at redesigne hele økonomien, så den tjener menneskehedens og planetens bedste.
Eller, som hun udtrykker det: »At redesigne økonomien til at tjene både mennesker og hele planeten, at forebygge skade, at fordele ressourcer på forhånd«. Det sidste i modsætning til at reagere, efter at skaderne er sket og ressourcerne fordelt på en uheldig måde.
Det er »en af de mest kritiske opgaver, en regering kan stå over for«, siger hun.
Men det er svært – og det er ikke mærkeligt, at lande som Danmark vægrer sig ved at prøve at sætte tal på trivsel og velvære, mener hun.
»Meget af det handler om, at en trivselsøkonomi kræver markante ændringer af indsatser og ressour-
cer, og det er en stor opgave for regeringer, der er optaget af silotænkning og kortsigtede behov«, siger Katherine Trebeck. adam.hannestad@pol.dk
International debattør inden for wellbeing economy. Medgrundlægger af regeringssamarbejdet Wellbeing Economy Alliance, medlem af Romklubben og rådgiver og bestyrelsesmedlem i en række tænketanke.
Har en bachelor i økonomi og politik og en ph.d i statskundskab fra Australian National University. Var i 2019 medforfatter til ’The Economics of Arrival: Ideas for a Grown-Up Economy’.
Hun kan opleves torsdag kl. 16 på Politikens scene på Folkemødet sammen med biolog og podcastvært Alexander Holm (’Den dyriske time’) i en snak om økonomiske myter. Det sker iRosengården, Rosengade 19-21, Allinge.
I år er myndighederne opmærksomme på sikkerhedssituationen i forbindelse med russiske hybridangreb, krigen mellem Israel og Gaza samt klimaaktivisme.
Med vicepolitikommisær Allan Bredals ord har myndighederne fundet den »store schweizerkniv« frem for at varetage sikkerheden ved dette års folkemøde.
»Vi forbereder os på lidt af hvert«, siger Allan Bredal fra Bornholms Politi, hvor han er linjechef og koordinerer sikkerhedsindsatsen på Folkemø-
det. Der er mange foranstaltninger, som går igen, når myndighederne anført af politiet planlægger sikkerheden omkring Folkemødet, hvor titusindvis af mennesker hver dag slår vejen forbi.
Men det er en selvstændig disciplin ikke at forfalde til sædvane, glemme årvågenheden og ikke tage højde for de skiftende udfordringer. Derfor har indsatsen også ændret sig over årene.
I 2015 kunne alle ved selvsyn konstatere, at det krævede en særlig indsats at sikre den hollandske politiker Geert Wilders under et besøg på mødet. Senere har også Rasmus Paludan skabt postyr.
Risiko for ondartede aktiviteter Og der er også ting ved dette års møde, som Allan Bredal og hans kolleger har valgt i særlig grad at holde øje med.
»En af delene er helt klart et hybridangreb. Det kan komme i rigtig mange former og afskygninger. Så det vil jeg sige, at det har vi stor opmærksomhed på«, siger han.
I forbindelse med forberedelserne har myndighederne foretaget en vurdering af trusselsbilledet i forbindelse med lige netop dette års folkemøde.
er »dybt bekymret« over »ondartede aktiviteter« som sabotage, voldshandlinger, cyberangreb og andre hybridangreb.
Kun få dage senere fulgte Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark trop med en melding om, at der er grund til øget fokus på hybridkrig i Danmark.
Det er demokratiets fest. Vi skal værne om, at alle kan ytre sig Allan Bredal, vicepolitikommissær
Den vil Allan Bredal ikke udtale sig om. Det samme gælder de mere konkrete foranstaltninger, som myndighederne har valgt at tage. Til gengæld kan alle læse med i de advarsler, der de seneste måneder er kommet om risikoen for hybridangreb fra Rusland.
For mens den klare vurdering er, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark, så vokser fokus på angreb, hvor militære midler og ikke-militære midler bruges til at skabe usikkerhed.
Så sent som i begyndelsen af maj meddelte Nato, at militæralliancen
Nærmere betegnet lød vurderingen, at midlerne forventes at have samme karakter, som man tidligere har set ved den slags angreb, men at risikovilligheden hos Rusland antages at være større end førhen. »Vi skal passe på, at vi ikke går i plejer-mode. Det er vigtigt, at vi forholder os til, hvad der sker i verden omkring os«, siger Allan Bredal. Den opmærksomhed gælder ikke kun risikoen for hybridangreb.
Aktivister kan give uro Allan Bredal nævner også, at krigen mellem Israel og Gaza kan afstedkomme situationer, der kræver deres opmærksomhed. Tidligere er det sket, at arrangementer med blandt
andre statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet afbrudt af demonstranter.
Også klimaktivisme har politiet et fokus på.
I alle henseender understreger Allan Bredal, at der skal være plads til debat, og at politiet kun griber ind, hvis der sker brud på loven.
»Det er demokratiets fest. Vi skal værne om, at alle kan ytre sig«, siger han.
Rusland provokerede
Med sin placering i Østersøen har Bornholm før oplevet, at Rusland har forsøgt at skabe tvivl og usikkerhed.
Det er således ikke mange år siden, at Rusland fandt anledning til at fremture over for Danmark i forbindelse med netop afholdelsen af Folkemødet på Bornholm.
I 2014 observerede Forsvarets Efterretningstjeneste, at russiske fly dykkede ned mod dansk territorium i lav højde i retning mod Bornholm, mens politikere og andre gik rundt på klippeøen.
Det blev dengang udlagt som et forsøg på provokation fra russisk side og betegnet som en mere offensiv fremgangsmåde end set i mange år.
Med den russiske invasion af Ukraine er forholdet til Vesten kun blevet endnu værre. jakob.h.beim@pol.dk
Politiet forbereder sig på lidt af hvert på Folkemødet – lige fra russisk hybridkrig til vrede demonstranter. Arkivfoto: Finn Frandsen
1
Debattens stjerner
DM i debat er et af Folkemødets tilbagevendende højdepunkter. Gennem årene har en række af vinderne gjort politisk karriere med trofæet i hånden. Nævn tre af dem.
2
Ballade i Allinge
Folkemødet er en fredelig og demokratisk begivenhed, hvor meningkvinde og magteliten kan slentre rundt på Bornholm og udveksle synspunkter i en herredømmefri samtale. Men nogle gange går det galt, og under Folkemødet i 2023 blev en mand i 30’erne sigtet for et lovbrud. Hvilket?
a. Manden var Rasmus Paludan, og hans deltagelse var i strid med et påbud fra Bornholms Politi om ikke at vise sig på Folkemødet.
b. Manden røg sig en cigaret foran hovedscenen og overtrådte dermed afbrændingsforbuddet.
c. Manden var Morten Messerschmidt, og han blev sigtet for svindel med EU-midler i forbindelse med et arrangement om europæisk politik om bord på skonnerten ’Ursula’ i Allinge Havn.
3
Bijobbernes paradis
En god debat modererer ikke sig selv, og når tusindvis, ja, næsten millioner af debatter og arrangementer skal afvikles over kort tid, er der brug for rutinerede tovholdere. I den kreative medieelite måler man naturligvis størrelse – og i Allinge er det honorarstørrelsen, der er relevant. I 2019 spurgte B.T. Anders Lund Madsen, Mads Steffensen, Emil Thorup, Huxi Bach og Ane Cortzen, hvad de kunne tage med sig tilbage fra Bornholm i honorarer for deres bijob. Ane Cortzen var den eneste, der ville sætte beløb på. Hvor meget tjente hun det år?
a. 80.000 kroner
b. 100.o00 kroner
c. 120.000 kroner
4
Det talte ord Hvorfra stammer følgende passage: »I hjertet af vores demokrati ligger en dyb respekt for hver enkelt stemme. Det er her, vi sammen væver det tæppe, der udgør vores samfunds mangfoldighed og styrke. Demokratiet er ikke blot en styreform; det er en levende proces, der kræver vores aktive deltagelse, vores mod til at stå frem, og vores vilje til at lytte«.
a. Fra daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale til Folkemødet 14. juni 2018.
b. Fra Hal Kochs bog ’Hvad er demokrati?’ fra 1945.
c. Teksten er skabt af kunstig intelligens, der har fået til opgave at skrive ’en kort tale til Folkemødet i Allinge, som hylder demokratiet, samtalen og fællesskabet’.
5
Bliver vi klogere?
Folkemødet har i mange år uddelt Dialogprisen til den politiker, som i mest iøjnefaldende grad har ladet sig inspirere, forføre og påvirke af den demokratiske samtale. Sådan en pris vil man jo gerne have, når man er en ven af folket og et gemyt, der lader sig overbevise af argumentets kraft. To gange er prisen gået til en siddende partiformand. Hvem har ikke modtaget den?
a. Anders Samuelsen (LA)
b. Pia Olsen Dyhr (SF)
c. Uffe Elbæk (Alt.) zacho@pol.dk
MADS ZACHO TEGLSKOV
Det er vanskeligt at måle Folkemødets politiske betydning, men flere politikere har taget information med hjem, som de har brugt i det politiske arbejde.
KRISTIAN KLARSKOV
Folkemødet har efterhånden nået konfirmationsalderen og har for længst manifesteret sig som et fast punkt i toppolitikernes kalendere. Alligevel vil selv politiske nørder have svært ved at pege på en skelsættende melding, en epokegørende politisk aftale eller ligefrem et ’folkemødeforlig’, der kan tids- eller stedfæstes til en junidag i Allinge.
Men det er kun godt, mener en af Folkemødets veteraner, Uffe Elbæk, der stiftede Alternativet. Det afgørende er smeltediglen mellem de kendte personligheder fra tv-skærmen og den brede befolknings mulighed for at opleve eller ligefrem tale med deres statsminister og alle de andre politikere.
»Man kan gå direkte op til dem og snakke med dem og få en samtale.
Folket skal have lov til at få en kontakt med de folkevalgte Ole Birk Olesen (LA)
Det er helt anderledes skruet sammen end Almedalen på Gotland, hvor man fra partiernes side bruger det til at komme ud med stærke budskaber og nyheder. Sådan har det ikke været på samme måde på Bornholm, hvor det langt mere handler om samtalen og menneskemødet mellem folkevalgte og borgere. Herfra skal lyde en kæmpe cadeau«, siger Uffe Elbæk.
I 2011 løb det første Folkemøde af stablen efter svensk forbillede fra Almedalsveckan på Gotland, der siden 1970’erne har udviklet sig fra den første improviserede Olof Palme-tale på ladet af en lastbil til et kæmpe arrangement. Uffe Elbæk har ret i, at Folkemødets form langtfra har udviklet sig til en ren dansk kopi.
Det er sjældent, at partiformændene udnytter Folkemødets rampelys
til at forsøge at sætte en stor dagsorden med potentiale til at præge de kommende dage og ugers debatter. For eksempel har statsminister Mette Frederiksen (S) typisk prioriteret det politiske sprængstof i sine grundlovstaler langt over folkemødetalerne.
I 2018 brugte hun sin grundlovstale til at kassere de radikale som regeringspartner og gå efter en etpartiregering. I 2022 var det igen grundlovstalen, der blev affyringsrampe for meldingen om en regering hen over midten.
Paneldebat fik gang i Rosa Lund Det betyder omvendt ikke, at folkemødet kan rubriceres som en indholdstom snakkeklub.
Enhedslistens Rosa Lund husker f.eks., hvordan en debat under Fol-
kemødet tilbage i 2014 for hende blev en øjenåbner for temaet om krænkelser på nettet blandt unge. Lund var dengang børne- og uddannelsesordfører og deltog i en paneldebat om emnet, som hun dengang ikke kendte noget til. En kvinde i panelet var ved at skrive en afhandling om krænkelser på nettet, og debatten blev startskuddet til, at Enhedslistens nuværende retsordfører begyndte at arbejde politisk med forebyggelse af problemet.
»Jeg røg ud af Folketinget i 2015, men da jeg kom tilbage i 2018 og blev retsordfører, var det det første, jeg kastede mig over«, siger hun.
Enhedslisten har sidenhen stemt for en fordobling af strafferammen fra to til fire år for krænkelser på nettet.
»Jeg tror ikke, det var min fortjeneste, men vi stemte i hvert fald for det«, siger Rosa Lund.
Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen, kan ikke mindes, at en meningsudveksling på Folkemødet har ført til et holdningsskifte hos ham selv.
»Jeg tror heller ikke, det er meningen med Folkemødet. Det er i højere grad, at folket skal have lov til at få en kontakt med de folkevalgte og diskutere politik. Et stort forsamlingshus«, siger han.
Ole Birk Olesen føler sig dog ikke overbevist om, at Folkemødet har tilført så forfærdelig meget positivt til
samfundet. Han hælder til, at Folkemødet i et eller andet omfang har knyttet en forbindelse mellem borgerne og toppen af samfundspyramiden.
Men han minder samtidig om, at Folkemødet »i høj grad er finansieret af interessedanmark, der ønsker at påvirke meningsdannelsen og de politiske beslutningstagere«.
Det er blevet lidt dyrt for politikerne og andre at komme derover
Lars Christian Lilleholt (V)
»Når vi diskuterer brint som fremtidens drivmiddel i transportsektoren, skyldes det, at nogle mennesker gerne vil tjene penge på at sælge brint. Når vi snakker arbejdskraftreformer i fremtidens samfund, gør vi det, fordi arbejdsgiverne gerne vil have noget arbejdskraft. Og fagbevægelsen laver debatter om det saliggørende ved, at vi har Arne-pensionen. Det er interesser, der driver og finansierer store dele af Folkemødet. Så er der nogle politikere og borgere, som er med som en del af showet og publikum«, siger Ole Birk Olesen.
Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, holder af Folkemødets afslappede, mere løsslupne form, men han har også et lille eksempel på et konkret resultat af egen
Ole Birk Olesen (LA) kalder Folkemødet et stort forsamlingshus og mener ikke, at det nødvendigvis skal føre til konkrete politiske forandringer. Arkivfoto: Jens Dresling
Leif Lahn (S) holder af Folkemødets afslappede form. Han har dog også oplevet, at et møde iAllinge gav ham inspiration til at fordele støtte fra satspuljen. Arkivfoto: Jens Dresling
tilstedeværelse på Folkemødet. Han mødtes for nogle år siden med nonprofitorganisationen Code of Care fra Holstebro, som arbejder for inklusion på arbejdsmarkedet for mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.
»De har ret gode resultater med at få flere af de unge ind på arbejdsmarkedet. De tog fat i mig over en kop øl, og så syntes jeg, det lød interessant. Efterfølgende tog jeg det med mig i mit arbejde og fortalte de andre partier bag satspuljen, at de var dygtige. Så de har fået satspuljepenge«, fortæller Leif Lahn.
I år skal han kun selv være på Folkemødet i en enkelt dag, hvilket ikke mindst skyldes prisniveauet, som er steget til himmels.
Resultatet har i de senere år været, at færre politikere kommer på Folkemødet.
»Det er, fordi det efterhånden er blevet så dyrt derovre. Hvem har råd til det? Jeg synes selv, det er fint nok med en enkelt dag, men Bornholm og Folkemødet skal overveje prisniveauet«, siger han.
Samme appel har Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt. Han glæder sig som de andre år til Folkemødet, og hans grundholdning er, at den demokratiske samtale er det, der »får det hele til at gro«.
»Det er blevet lidt dyrt for politikerne og andre at komme derover, og det er en udfordring, vi er nødt til at
få kigget på. For hvis det skal være et Folkemøde, nytter det ikke noget, at det kun er eliten, der mødes på Bornholm. Bornholm skal passe på, hvor dyrt det bliver, og jeg ved desværre, at der er nogle politikere, der vælger ikke at tage til Bornholm, fordi det er blevet for dyrt«, siger han.
Bornholm og Folkemødet skal overveje prisniveauet
Leif Lahn (V)
Ikke desto mindre mener han, at Folkemødet for længst har udviklet sig til en national begivenhed, som bidrager til at gøre de tilstedeværende bedre oplyst og åbne mulighed for et direkte møde med magthaverne. Men ikke kun det. Selv har Lilleholt siden 2020 været statsrevisor og på Folkemødet deltaget i debatter om rollen som vagthund over statens regnskaber.
»Her lægger vi op til, at borgere, der har gode forslag til beretninger, har mulighed for at foreslå det. Der er en postkasse derovre, hvor man kan komme med forslag til beretninger«
Har det ligefrem resulteret i en kritisk statsrevisorberetning?
»Man skal passe på med at gøre det til mere end det er. Men det bliver taget seriøst og indgår generelt«, siger Lilleholt. kristian.klarskov@pol.dk
