WESTERN VIKING
I
ORDET FRITT.
l
Jul
~·,..,.,,~
(Under denne spalte indtas kortere inserater fra vore læsere: indlæg i diskussio.ner m. v. Det staar enhver frit at benytte spal· terummet i en rimelig utstrækning. Ønskelig er det dog, at ind· senderne fatter sig i korhet. Manuskripter som ønskes lndta.t un· der denne spalte bedes venligst sendes saa tidlig at de er redak· tionen ihænde senest mandag aften.-RED.)
Side 5
Nybyggertid n
bygd·slottet enda. Men planerne hadde han vel allerede den gang han kom hit ut. Som en konge koIQ. han - kjørte med to hester. Over berg og dal, helt Ifra Montana, kom han kjørende. Den første nordmand paa disse kanter het Stub. Han bodde ute ved "Pearson'' ~- svenskerne rike. Det blev snart folksomt i skogene rundt Poulsbo. Den ene efter den anden kom med sin bør paa ryggen. Fler og fler smaa aapninger blev det i skogen. Etpar av mine nærmeste naboer vil jeg nævne. Bort til Hans Jensen var det bare en mils vei, og vi var noksaa me2'et sam~ .men vi to. Han, som de fleste andre, fik prøve litt av hvert i de første aar · han var her. Den nye slekt kjender ikke os, og vi · crtorseth En gang, nylig f Ør jul, tok han ældste Jol•n ikke dem - selv vore egne barn blir " 1.J gutungen med sig og rodde til Seattle mer og mer fremmed f.or os. ~ragt fra Norge·- og opdekket var der for at faa nogle dages arbeide. Det Skolerne fik dem. Siden tok den nye for to, der v~r i~ke flere bare hun gjaldt nemlig ut faa kjØpt litt til jul. tid dem i sin vold, og mange gaar til og~' an - .nyhg ~1It, og alt muli?. Det gik bra, han fik kjøpt ikke saa grunde i byernes malstrøm. ''Billiard . Noget videre bl bord var det ikke - lite: _ Et par sække piel, kaffe, sukker hålls, '' '' moyies'' og et ustanselig jag, hJemmelavet, av kløvet sider bare - ·og mangt andet som man liker at ha i nat og dag, med automobiler er de un- men det kunde man ikke se, naar der julen_ smaatteri til barna og et stykke ges livsMide~l nu. var duk paa bordet. tøi til ho Marie - han var svært gla i Ved bordet stod to tomme ''groceri.- hustru og barn., han Hans Jensen. Somme dhtde.rkkspØr ent bog adntde:1 d em, . " en paa 1iver s1'de - d e var ti"l at saa · en kveld drog han hJemover · dd om . e . i e var e . aar . . 1iv v1 boxer, med 1ia e 1 de dage,. at gaa. md l t;ykke sitte paa, naturligvis. Og sengen med sin "dyre last," glad og vel til mote sk~g~n h;or d~r mgen veie var, hug?e det fine aaklædef Den var ogsaa hjem- Snart nu, vilda han være hjemme igje~ ~e . e s ~~e tr;r, grahve ut stu?berne, melavet. Madrassen likesaa - man kan - bare ·det gode veir vilde holde sig evlke ~ en 1 edn f'mmer ytte og ikke se sove svært godt paa grankviste, naar nogle timer. · f o I maane svis. · vel fortænkt, ba.ade Ma. 'k Ø d d f d ·h m.an er ung og h ar go d h el se. - Jo, de bhr l J · · og barna, naar de f aar se alt det han 'kk a, s i t sp b r e, e hunge ' t or e ar · F or an1edmngen var der paa væggene ne 1 8 1 . ·e oge t ~1:~ep obm vof. or en ve - ophengt billeder av slekt og venner i har med sig. - De tyve milene er mgen signv·e se e 8 1 • ,dny ygger .IV va;. Norge. Alle lysene var tændt - begge sak, naar man er saa glad som Hans i var unge en gang v1 ogsaa. t A t 0 b'l l'kt t 'd t. . o - og 1ie1e hytten var f y Id t med fest- J ensen var d en kv eId_. 1 1 ud :~ ei: og :. noge vi .s e tvti, stemning. N oget juletræ hadde de ikke Men saa kom uveiret veltende over gu 'kl s·aov,tmgefn mdg' om, t? g .vits.a e inde i hytten. Men utenfor st.od der i ham. En sjø fyldte baaten. Den gik i re s a s ore or rmger i1 1ive som t · d · d ·1 ef · d 'lb gik · man nu gjør. nsm vis av _hemd, md1 f tterh i;n1l bordto- drun t, ogt· h undsM. . JUlekbosten og alle . bø ver, og ov.er . un re e o . Øie var e. e smaa mg som arie og arna skulde Med go dt ·IDO t t ok v1 vor r paa ryg- V h t f . d. . k or erre se1v h a dd e pynt et d em med h a h a t . ~~~,~! ~11~ ~s ~n ØigJennem s og~ne ren, hvit sne, i anledning av helgen. Han kom sig op paa hvelvet, fik. fat i 'gvLd".ufe . . . yt.vdv. ~rdrnme:r:-e omk ent ys Og lys? Uten tal og ende stod him- gutten og fik surret ham fast. med en og o ttrem l gJOr e veien ·or og me1ens s t Jerner · · og bl'm k et ne d h·1 d en t augend e, og saa l aa d e og skrek om bø 1 ene e · t d k r Jille hytte en hytte og to unge men- hjælp der ute paa sundet en mørk og ng In fvtar tp. 1age me, 6 en. s~, efig. nesker som holdt jul hos sig selv de k~Jd vinternat. 1ængse e er a gaa paa movies, or t o a1ene. D et var i'kke svært 1angt b·1 f yret paa · · · " . " . d d d er var mgen movies i e age. M h •t d t d G d · h · w · t . 11..f" · h ·tt h d , • en Ø1 er oppe s o u i en vit est-pom men d er var mgen som . t · tø L ive i mmer y en var, va man 1 t' h d d f t k Id t · It . t d t s ry av s Jerner. Ørte eres nØ raap Ør u paa morgen.n -~ · ~r e simpe t 1iv, ml ~n al et e Melkeveien har hverken begyndelse nen. Begge to var da mere død end. simpt e iv. vbaid· etn 8 or ve signe se, det eller ende. Som en taake paa himmelen levende. Men efter en dags tid var Hans f ors aar v1 e s nu. . 1iet h Gud næsten l.k . . . lfa Id saapas 'kk b t t ..L • b ser d en ut . D er, l. a1 evig · ar i e go d igJen ia D et ·er 1 e are ung s1l.ll- 1 ny yg- h ldt t k d 11..f" h k d t'lbak t'l S ttl ~e:rtiden som har bøiet manue ::i.v ile ' o. ' paa a s ape nye ver ener. .LY7en at an un e ro i. e i ea e --:;5 t t t h. b. · · uer DOS os kom han ned paa vor hlle det var en stor lvkke at baaten blev . 1 i:non;rer he b apdt Jern, og arn jord og blev født i en stald. Slikt kan berget, syntes haU-: gam·~ Nu fik han vel so~ om r°r' a~ ru m~nge ~er. vi ikke forstaa, vi er saa altfor kfoke. prøve åt sna.kke med en som han kjendte i°m de~ remme og en s gte ~e, Men en ting kan de enfoldige begripe: i byen om at faa laane nogle dollars, elav 1dva tan tengandg .var, gaadr fan ''der Melkeveien er ikke gjort av menneske- Jers blev det. bare sult og elendighet nu, en s au e ry mngsman ra e hænd er. l1Jernme · l " i· h y tt en. . d r aa~e. t h Der er vel jul der ute ogsaa. - Kan- Hjælp fik han og paany blev der kjøpt 1 og udrJen 1 rus.kek e igder ant?-duhog hende at et ungt menneskepar staar til jul -"-- og sletikke saa lite heller. regnes en nye I ar u t enf or en hytt evæg og ser paa a1 gud s Men d er h Jemme · · var · d et graat og 'kk b i k ef meh mer 1 ~ ru or. tmi 'tt h . herlighet, der, likesom her. Hvem vet? jammer dagen før jul, for Hans og gutver gan~, JU en rnmi;ner si er an °~ Freden og den store stilhet i de dype ten var ikke hjemme endnu. I slikt et tæn~er pa~. de~ g~nf ~ tø~m~hJdten skoge -- "naar hvert Øie er lukt i fugle- stormfuldt veir var det vel hændt en og en ve signe. e JU an a a e. bo,'' som det staar i et vakkert vers - ulykke, mente Marie. Herregud, hvorOgsaa nedskriveren av disse linjer den har de int.::it begrep om, de som har ledes vilde det nu bli. Hans borte, og tar freni sin skat av minder naar julen levet al sin tid i byen. Ingen steds er en stor flok barn i en hytte langt inde kommer. Han mindes sin f Ørste jule- julekvelden slik som i skogen - helst i i skogen. kveld her ute i skogen - den første jul en hytte. Det begyndte alt at mØrlme om kveli eget hus og hjem, begyndelsen paa et Det var bare fem eller seks hytter den da Hans og gutten kom bærende nyt avsnit i hans liv. her i Vinland, hvor det steg op røk den med hver sin hør paa ryggen. Huset var ikke stort - bare en liten kvelden vi har fortalt om en her og Saa blev det glædelig jul i hytten hos hytte med en dør og to smaa vinduer. en der, og milevis til nærmeste nabo. Hans Jensen. Me1l det var dog hans eget hjem, det I ethvert av disse smaa hjem brandt Jensens nærmeste nabo var "Jim" bedste sted paa jorden, syntes han. julelys i natten, som hjemme i Norge, Hanf,)en. Han maa jeg ogsaa fortælle Hvor koselig det ka~ bli i en slik liten og fra . alle hytterne gik der kjærlige titt om. hytte, det forstaar de ikke, de nu tids- tanker hjem til det gamle fædreland. "Jim" var ikke gift. Nok saa meget mennesker. som gaar ivei og kjøper sig Og der var smaa norske barn som var av en eventyrer var han, og mere skikg et hus fuldt færdig, - hyrer en stor glad, her likesom der - en liten jente ket for sjøen end for landjorden. ''truck'' til at bringe dit et las med kost- som hadde faat en kjole hos mor si En gang sti:Øk han avsted paa fiske bare møbler, og saa flytter de ind og og en gut som gik og var kry over et utenfor kysten. Det røk op en storm, tror at de er i himmerik. Men herlig- nyt par sko. og han drev unda veiret ret til havs heten blir ofte svært kortvarig, desværre. Nogen ''Santa Claus'' var ikke ibruk bar det i flere aage. En. slik hØitidelig julekveld, som den bJandt norskerne her i Vinland paa den Det var ingen som ventet at faa se første i hytten, har nedskriveren aldrig tid - vi var ikke saa amerikanske den ".Tim" mer. Men en dag kom han dog. hat. - Alt var pyntet til helg paa bed- gang. Saa fik han i hodet at bygge en større ste maate, baade ute og inde. Efter Som i Vinland, saa ogsaa i nabodi- baat for at ta en tur nedover til Sydgod, gammel norsk skik var der stablet striktet, Breidablik, der steg op røk der amerika. Han arbeidet sent og tidlig op en hel del god, tør juleved. God og og. - Og nede i Gudbrandsdalen gik - nogen hjælp hadde han ikke. Men met, rød og varm, stod lian der og smaa- nogle svære døler fra Gudbrandsdalen baaten fik han færdig og avsted bar det. snakket, den lille kokeovn. hjemme i Norge. De sa ikke stort, men Til Sydamerika kom han dog ikke, Paa gulvet var der strød ophakket de tænkte vel des mere. desværre. Baaten ble': fundet nede paa granbar vi brulde ener i Norge, men I Poulsbo, hovedstadenskulde bli, der Kalifronia-kysten etsteds, med kjølen granbar er næsten likesaa godt. 1var det ogsaa nogle hytter. Moe - han veiret. "Jim" var og blev borte. . Paa bordet var en hvit duk - med- som siden bley konge - hadde ikke JOHN STORSETH
Et halvt hundrede aar synes at være en uhyre lang tid for de unge - for de ser fremover. :aifon for os ældre som ser tilbake er det bare som igaar - slik I et naturlig menneske. Du for''Primitivmaalet'' gaar tiden. • teller hvordan jeg kan bli et aanHr. Olav Nermo: delig menneske, men maaten Det er ikke mere end 40-50 aar siJa der har vi det! Som sagt: dette skjer paa er efter Din lær- den man for alvor begyndte at rydde "Tillags aat alle kan ingen gjera" dom en umulighet. Du sier det og bygge hjem her i \Vashington, og for de altfor mange som vil her- er avgudisk aa opgjØre sig en endnu lever mange av dem som var saa rar vera· forestilling om Gud, men hvor- lykkelig at faa være med. Dersom nu det saakalte lands- dan kan jeg uten aa ha en foreEn velsignet tid var det, en tid vi maalet i sin uttydning av vrien stilling om Gud spØrre: Herre, Ønsker os tilbake til. :ailen borte er nu ordforekomster, hvorav Jeg bare hvad vil Du? de gode, gamle dage, og_ aldrig kommer nevnte nogle faa var tillags . Og hvad gavner det aa gaa til de tilbake. aat alle landsmaalstilhengere, visdommens kilde naar det jeg I den nye tid, som vi nu lever i, er "lt ande r Iede s - som en ny verd en hadde nrnn da noget aa holde sig der faar maa legges tilside fØr a. til, hvis de var enige, mener jeg, jeg kan bli et aandeligt menne- forekommer det os ---'- saa forandret . men sprogforvirringen leve! sy- ske. - Du sier: "Vaart eget er alt blit.
I
!
nes aa være opgaven. verdslige "jeg" er mynten hvorOrdet "FØykjene" - som Du med hØiere visdom kan erhoL staver det og . forklarer det des." ·Kan nogen som lever her med aa bety "snefok," kommer i verden skille sig med dette hr. S. Garborg i samme no. av "verdslige jeg"? "vV. V." og kalder det "FØi- Jeg for min del tror ikke at kjin" og tyder det at være "op- dette kan bli gjordt· Dette kan lØftet av en godlagskjendsla - ikke bli gjordt med aa bekjende halve ordet er svensk, hvorav en sig til et eller annet kirkesammasse landsmaalsord er sprekket fond og holde sig innenfor dets og han kan med rette fØie til lover. i flere tilfeider: "Um nokun sjyJeg har truffet baade læg og ner kva eg meiner." lærd av disse saakaldte "aandeDette er nu bare et enkelt til- lige mennesker" der har dØmt felde eksempelvis. Ta for dig mig til evig pine fordi jeg er et skrifter i poesi og prosa av Ivar verdsligt menneske, og mitt syn Aasen, SunnmØring; Elias Blix, paa Gud og hans plan med menNordlænding, Arne Garborg Ro- neskerne er litt forskjellig fra galænding, og gjØr sammenlig- deres. ning i navneord og uttryk om Jeg er i verden og av verden, samme gjenstand som er helt og saa lenge jeg lever blir jeg forskjellige; Aasens ordbok. og til en viss grad et verdsligt leksikon er av de andre stukket menneske, og det samme er tilunder bordet, øg hver holder sig feide med Dig hr. Sand, og alle til sin bygdedialekt med diverse de andre, uanset hvad de predinavne paa samme ting. _ Tra- ker og hvilke rammer de hoLder ditionelt for nordmend. sig innenfor. For om vi ser litt 1 Det er vel intet land paa klo- nøiere paa tingene saa vil vi " den, med saa tynd befolkning finne ut at mange av disse "aan· som Norge, som har saa mange delige" er nogle stakkars· mamforskjellige dialekter, der ofte i mons trelle akkurat som vi grænser til forskjellige sprog;• ";erdsl.ige." Det er den samme rimeligvis en fy)lge av den av- higen 1 oss alle efter penger og sondrethet i hver sin fjord, mel- jor.disk rikdom. Vi er ikke for.lem hØie fjeld og daarlige kom- ny)1et med aa ha nok fra dag til munikationer i gamle dage. dag, men tenker maaneder og En Guds velsignelse bar det aar fremover, ja enkelte til og dog været at de alle, sickn for- med samler jordisk rikdomme 0 -eningen med Danmark, har hatt for sine efterkommere. Taa t " t · " t \ et fælles boksprog at lempe for- . r ege .Jeg er ne.rmes virringen; omend mangen kraft- til oss alle, og Jeg skulde hkt aa patriot nu forakter det. Nu paa /se det menne.sk~' som med san~ en maate, forstaar danskerne os, het kunde si: Jeg elsker mm og vi dem; men snak landsmaal neste som n:ig selv og gjØr mot til Jyden, og du standa fast· andr~ hvad Jeg ~il ,~t andre skulVi lever i foreningsperioden, de gJØre mot. mig. . da det burde være enhvers plikt Om alle ~isse som har gJenat lempe sig og mØte anderledes :1emga~tt ,"omvendelsen" o~ bli~t tænkende paa kompromissens a~ndehge kun?e lev~ ~p til Kngrund, og ikke splitte mere end st~ lære, saa :ilde v1 ikke ha et hØist nØdvendigt; og det var slikt .uretferd.1~t samfund, som saare Ønskeligt om norskerne be- det :i lever I. idag, men. de~ er fattet sig med ædlere maal, end en tmg som ikke kan bh gjort, et ,tvistens emne som navnefor- da denne "verdens fyrste" har andringer og maalsakens "De- for megen makt. Men det ser volution." B. N. ut som om folk der har faatt visdom fra det hØie kan slutte sig til en eller annen sekt eller Hr. Gustav Sand: kirke, og der sitte trygg og roJa nu tar Du til aa bli en lig og dØmme oss verdslige baalære; som man kan faa forstand de til dØd og pine, og har saa cav. I Dit siste innlegg i W. V. lett fo: aa se s~linten .i ~in brogir Du jo nogle forklaringer paa de.rs Øie'. men bjelken. l sit~ eget "gaaterne," men efter min me- bhr de ikke .var. Imidlertid, da ning er Du fremdeles litt av en det er en. hØ1ere makt s~m dØmvranglærer. mer er dis~e folks dom ikke n~Du er nu kommet inn paa de get aa ta sig nær av og. for . mit religiØse spØrsmaal, og den veien eget vedkommende tror Jeg ik~e Du legger dem ut ser det t de kan forstyrre hverken mm ' ti f som Du baade tror paa Gud og red eller ro. Bibelen men likevel vil Du ikke N aar Du sier at kristendom gaa med paa at vi alle har vis- ikke er en lapp som kan henges dom. utenpaa, da er jeg fullstendig eVisdom er en av Guds egen- nig med dig· Tror du det finnes skaper, og da mennesket er skapt '.'sand oprigtig kristendom" her i Guds billede og inn blest med 1 verden? . . Guds aand maa de ogsaa ha faat Læ~er .v1 L eks. Bergpred1ken del i Guds egenskaper saa vtl vi straks se at det er uDu sier at om Salom~n hadde mulig for oss ufuldkomne .menhatt visdom saa hadde han ikke nesker baade aa holde budene og behØvet aa be om den. Men Sa- ha tro ·nokk til aa leve et liv lomon, som jo var en rik mann som er helt i harmoni med kunde likesaavel ha bedt om Guds ord. (Ovenstaaende fortelling er skrevet for "Jul i Vesterland," utgit av Olav Reda!, som venligst har tillatt oss aa benytte den.) rikdom. _ Og om nogen har Er. det stØrr~ synd aa bekjen"kundskap om den hellige" saa ne sm skrØpehghet enn aa op-sier ikke det, at denne kundskap hØie sig selv? Du skal ikke bande du som til a Ingeborg med mat, je, sa faren. Paa veien fallt han og ikke -::r mangelfuld. Om Jesus kom. her ~u ~or aa Han hadde annet erinde! er saa liten. For hvis du sier gutten og sprang. Naar talen kommer inn paa lære folket, saa v1lde v1 sikkert Det var engang en liten fem slo en bulk i spannet. disse stygge ordene, saa kom- F .. au! sa gutten. aandelige ting saa sier Du at faa de ~amme sandheter ~a hØre aars gutt som blev sendt hjemformer du ikke til Gud. I erfaringens kole gaar mange I det samme kom presten jeg ikke kan fatte disse ting som som fansæerne og de sknftklokej mefra med et matspann til en Je ska itte tel Gud, men j tungnemme elever. hØrer Gudsriket til fordi. jeg er (Forts. side 7.) dame som stod i butikken til bi og sa til gutten:
a:
f
t::m
·f
1
1
-