Borne blad v 22 no 1 jan 5, 1896

Entered at the post-of:fice at Decorah, Iowa, as second class matter.

mr

1.

5te ianun:t 1896.

22be aarg.

,\;Jan bober fig ub.

---------------------------- -

1896]

mørnel.llab.

2

23ørn~blab.

ubfommet 9uet fønbag oø fo(tet 5o ceng fot natet, betalt i føvfftt4'. 3 :paffet ttf en abte~(e :paa ouet 5 ef~:pft. feuete~ bet fot 40 ceng, og ouet 25 ef~pft. fot 35 cent5.

5tif inotge fo(±et bet 60 cmg. \jSenge og lie(Hlfinger, [amt alt, 9uab bet angaat erpebt±tonen, fenbe~ birefte tH LUTR. PUB. HOUSE, :llecora9, '.;Sowa. \lift uebfommenbe tebaftlonen af lifobet [enbe~ tlf Weu. \!:. fill n ff~ ll erg, )!)ecoral), '.jo1ua.

-

~

ltnbcruiøniugø~lan

for fønbagøffolcn.

U::rcbjc aargang.

:I, (CffC,

:ilen trebie artiteI.

nr.

Dpf~sning.

mm~~Hasf en: 1 ~or. foibe ~ef us .\)em uben

12, 3: ~ngen fan beb ben .\)elligaanb. $i' at ef ism u s"fl as fe n: Samme fom oben" fot og ~f. 1, 17. 18: ?not .\)em ~efu ~tifti @ub, l)erligl)ebens t)!abet, gibe ebet btsboms og aal.lenl.lnretfes 'Jfonb og labe ebers forftanbs øine l.lfibe o)JI~f±e. uorff arl n g s"U asf en: Samme fom oben" fot og 2 ~or. 4, 6: @ub, forn fagbe, at l~f et j1ulbe j1inne frem af mørfet, er ben, fom l)at la bet bet j1inne i bote l)jerter m o)JI~sning i funbffal.len om @uM f)erHgl)eb i ~ef u ~tifti aaf~n. ~ink.

"® o m 9 ar o p liJ 1t m tg m e b fine ga ber.''

(SDe tre tuf enb pua 1Jint\efeften, lBb9 99; ~eter.

W1att.13-17; .~'.Mannes benbøber,~09.1,29-34).

- 2ut9er figet : ~et maa bu jffetne meUem @ub og mennejfene, eller meUem be timerige og ebige ting. ~ be timeHge ting og be ting, fom angaar mennejfet, bet er mennejfet fornuftigt nof, ber ±trenger 9an intet anbet (~5 enb fornuften5.

Sl)erfot' (ærer @ub 05 i jftiften me, 9tior(ebe5 man lfaI b~gge 9u fe, fatle ffæbet og Hgnebe; t9i faabant fan bet naturHge f~5 tære o\3. W1m i be gubbommeHge ting, bet et, i be tlng, fom angaar @ub, 9tiorfebe5 man (fal flUbe tetfætbig for @ub og faHg, ber er bot natur ftof lifinb, faa at ben ffet me fan bif e os, 9tiotfebe5 bet 9ur fig betmeb.

- ~ naturlige ting flruger man førft grunbe - og faa faar man l~5 i \agen. W1en i gub bommellge ting bruger man førft r~f et - og faa fan man lfiønne grunben.

- "im finbet bel ftfernernes bei 1J a a 9imme< ren", fagbe engang en berømt afttonom, ba en bUbe fætte aftronomien otiet en9tiet anben fnuft og bibenffali; "men om bor egen b ei til 9 t mm er en forftaat bi intet."

[~er.

1

- Waar mennejfet5 fornuft bil ubgrunbe@ub5 tanfet, ff~bet ben omMng fom Woa95 bue; ben finber ingenfteb5 fobfeefte.

- SDer bar engang en farmer, fom iffe funbe fomme frem meb fin bogn. SDa fom 9nn paa ben tanfe, ot bet maatte bære 6Juiene!3 jf~tb; be bar, mente 9nn, artfot lirebe og ufleftiemme. \}ornt nu 9eftene ffu(be funne træffe bognen ineb ftøm let9eb, tog 9u n fetnet af 9iufene og gf orbe bl5fe t~nbe og 9ba5f e l ben mening, at nu \futbe bognen gaa. W1en ba fanf bogn en enbnu b~< flere neb i følen, faa at 9an tiff[ut 6btrfen funbe fomme frem eller tilliage og lifeb fibbenbe atbefe5 faft. - ®aatebe5 gaat bet m1b bor fornuft t aanbeHge ting, faarænge bi iffe 9at @ub!ll 2tanb; netolJ ba, naat bi mener at gaa flogt tubetf5, bifer bet fig artib tilflut, at bi bar \[agne meb baatjfali.

- Dmliotb. l:Jaa et lfib, fom n~Hg feHebe i ben f~brtge bel af mtranterijabet, faa mein rangt li or te et anbet jfili, fom gab nøbfignaL W1an ftt)rebe nu futf en 9enimob bet, .og fommen i nær9eben of bet, raaflte man obet tir bet uf~ffe< Uge manbffali og fl:Jurgff, 9bab bet bat l:Jaa: færbe. "~l 9olber lJaa at omfomme af tørft", bar i batet. "Ø5 blot olJ I 11 rnaflte be anbte, gfobe. ober, at bet iffe bar ftøne fare; "3 et to beb mma3on: ffoben5 munbing, og 3 9ar bet beUigfte britfebanb tunbt om ebet." ~i gfetter nof, at be iffe fob fig bet fige to gange. - ~aa Hgnenbe maabe fotf mægtet mange af tørft efter Ubfen5 banb, tnbtH ben ~eutgaanb olJTt)fet bem om, at bet et at faa og bet ftit, i @ub5 Dtb. - "W1 e b f in e g a b er", bet er meb ben inb< figt og funbffali, fom be to flare f~5, fotien og ebangefiet, glbet. SDet et meb menne(fet fom meb en, bet er fommen inb i en mørf, ufunb fjærber, ber brlmfer af ub~r. 3 liegt)nbeff en liemærfer 9an bem iffe; men ba liHbet lJfubfeHg et (~5 bragt inb; ba fet 9an, 9bot fært bet er om 9am, 9itn liHbet flange og bil gfetne ub. SDette tiirfer roben 5 (t)!l. SDernæft faar 9m øie lJaa et an< bet f~5, fom f±rnarer inbe i en beUig græbe5f ar, og børen m ben er aaben, og ~an lie9øber flate at gaa inb gfennem ben; faat trøft og gaar meb græbe inb i faren. SD et bitflt e bange It et 5 f~\3.

- Waar ber fige\3 1 at ben ~eutgaanb liruger (friften fom bet mibbef, gfennem 9bUfet f)an olJ< (t)fet mennejfene, maa bi iffe forftaa bet ber9en, at lftiften er en i fig fefo bøb og ubirff om ting, 6bUfen ben ~eUigaanb forfener fin frnft, flare naat ben ræf e5 eUet 9øre5. Wei or bet 9at artlb Hb og ben ~eUigaanb i fig. SDet et iffe faa meget at Hgne meb et betftøi, ber faat fin frnft ubenfrn, naat bet lirnge5, fom meb en 9aanb, ber 9ar Hb og frnft i fig fetb, enbog naat ben me lituge5.

Lessons for th( I. l THE 'I'HU

Ill.

The Enlightem

ABC Class: 1 Co1 say that Jesus is Holy Ghost.

Catechism Class: E

Eph. 1, 17. 18: Lord Jesus Chris1 give unto you and revelation, derstanding bein Exj>lanation Class: 2 Cor. 4, 6: God light to shine O' shined in our he: of the k11owledg1 in the face of J e SUGGJi

"lVho has cn7Æohtc.

(The 3000 at Penticos 16, 13-17; John the: - Enlightenment i Father as "the founta Son also as "the light < I-Iol:y Spirit, who proce1 the Son,. by whose im this illumination of th1 - There. are varia the Holy Spirit as th{ First, as the Revealer was made lrnown to 1 and apostles. Seconc1I: ture, which is his mei not enough that the gl us; i t m u s t s hi n e i is his most direc t opera vision that must be c· must be opened - a away - a thick darkrn c1ispelled by his creat be light!"

- It is with man's 1 the beginuing of creati have visions, all the m{ virre moment, when ov1 as once over the wild >i ken, "Let there be ligb - There is in the ( the unbeliever there is shows him "things no distant near; that gives the present; that enaul

[~r.

1

Lessons for the Sunday School.

TH!RD YEAR.

,u ubgrunbe @ub!3

1 ll1oaf)!3

it,

I. Lesson.

THE 'I'HIRD AR'ffcLE.

bue; ben

fom iffe funbe

:.Da fom f)an ).Jaa

re f)jufene!3 fMb; ~e og uoefbemme. trocffe bognen ineb r fJiuiene og giorbe ning, at nu ffulbe oognen enbnu b~~ l]fut f)blrfen funbe eb fibbenbe albefe!3 mb bor fornuft i e f)ar @ub!3 manb; gaa f1ogt tHbetf!3, bi bat ]fagne meb

iom n~Iig feHebe i )et, faa man fongt nøbfignaL man ,et, og fommen t ober m bet ur~m~ )bab bet bat ).Jaa' mfomme af tørft", ta!i'6te be anbte, ftørre fare; "~ et 1ing 1 og ~ f)ar bet 1 ebet." jBl gjetter ~e to gange. - ~aa nange uf tøtft eftet :igaanb o\,ll~f er bem frtt, i @ub!3 Otb. bet er meb ben tnb~ ffare 1~!3, foben og ' menne ff et fom meb rtØtf, ufunb fiælber, en~nbelf en oemærfer lbet ).llubfeiig et (~!3 fælt bet er om f)am, :11e ub. ~ette birfer · f)m øte ).Jaa et an~ en beHig g(æbe!3f al, og f)an oef)øbet oate 1at trøft og gaar meb ebangeLiet!3 l~!3. en .\)eUigaanb oruget nnem f)bUfet f)an o\,l~ ~fe fotftaa bet ber f)en, )Øb og ubitff om ting, ·lener fin frnft, '6are llCet orbet f)at aUib tg. ~et er iffe faa tøt, ber faat fin frnft fom meb en f)aanb, jelb, enbog naar ben

I

?Børnel.J!ab.

1896]

III.

The Enlightenment of the Ho ly Ghost.

ABC Class: 1 Cor. 12, 3: No man can say that Jesus is the Lord, but by the Holy Ghost.

Catecliism Class: Same as above, and Eph. 1, 17. 18: May the God of our Lord Jesus Christ, the Father of glory, give unto you the Spirit of wisdom and revelation, the eyes of your understanding being enlightened.

Explanation Class: Same as above, and 2 Cor. 4, 6: God who commanded the light to shine out of darkness, hath shined in our hearts, to give the light of the knowledge of the glory of God in the face of Jesus Christ.

SUGGESTIONS. "Who heis enllightenecl me by Ms u1,fts."

(The 3000 at Penticost, B. H. 99 ; Peter, Matt.

16, 13-17; John the Baptist, John 1, 29-34).

- Enlightenment is ascribed, indeed, to the Father as "the fountain of light;" and to the Son also as "the light of the world;" but it is the Holy Spirit, who proceedeth from the Father and the Bon,. by whose immediate personal agency this illumination of the soul is wrought.

- There. are various. distinct operations of the Holy Spirit as the Enlightener of the soul: First, as the Revealer of the trutb, hy whom it was made known to the pTOphets, evangelists, and apostles. Secondly, as the Author of Scripture, which is his message. But, thirdly, it is not enough that the glorious trutb sbine around us; it must s hin e in to o ur heart s. This is his most direct operation. There is a defective vision that must be cured, -:-- a blind eye that must be opened - a veil that must be taken away - a thick darkness within which must be dispelled by his creative command, "Let there be light!"

- It is with man's soul as it was with nature; the be~i?-uing of creation is -light. Till the eye have v1s1ons, all the members are in bonds.. Divine moment, when over the tempest-lost soul, as once over the wild weltering Chaos, it is spoken, "Let there be light!"

- There is in the Christian a light which in the unbeliever there is not. It is the light which shows him "things not seen ;" that 'brings the distant near; tbat gives to the future the valne of the present; that enables him to set the realities

3

of eternity against the vanities of time, and to see bow dim the brightest things of earth become when contrasted with the glories of heaven.

- You see not the motes in the air, though numerous as the leaves of the forest, till the glowing ray reveals them to the eye. Thus you discover not the sins of your heart, till the Holy Spirit throws the light of his Word upon them.

- A famous statesman, who was an unbeleiver, once went with a Christian to hear arenowned preacher. The sermon was on the Spirit's agency in the hearts of lielievers. As they were coming from the church the mighty ~tates­ man confessed that he could not understand it all, and asked his friend if he supposed any orre in the chmch could. "Why, yes," said he, "there were many plain, medicated women and some children there, who understood evcry word of it and heard it with joy.

---,,,We may know a bo ut God without knowing Goc1. It is like the knowledge we may possess of our f'<'refathers--their names and relations to us and some dim tradition of their doings, as compared with that lrnowledge which we enjoy of our parents, whose' character is every clay displayecl to us, whose hearts and minds every day touch ours.

-- Oh, it is an awful thing to have the intellect enlightened while the heart remains dark and cold ! To be familiar with the sounds of truth, but never to have unclosec1 our eyes to look upon the truth itself! To be groping at noon-day as the blind gropes in clarkness ! .

- J\fany a man's knowleclge is bnt a torch to light him to destrnction.

-- Try to conceive of a man who sees, bnt has no sense of beauty, or of a man who hears, but has no sense of harmony; just snch is the case of the natural man, who sees the truth without perceiving its spiritual excellence, and on whose ear the sound of the Gospel falls without awakening music in his soul.

-- No new truth is revealed; but what is contained in the Word is made Jrnown to us by the inward enlighteriing of the Holy Ghost, the entrance of his Word gives light; but it is he that through the Word opens the heart to it.

-- J\fan's knowleclge is bnt as the rivulet, his ignorance as the sea.

-- 'l'hat only is the best .knowleilge that makes us better.

-- When Michael Angelo was an old man he was found by a friend walk.ing in the Coliseum, solitary among its ruins. \V-hen asked what he was doing the agtd sculptor replied, "I go yet to school, that I may continue to leaTn." If he at his age could fincl sometbing to learn among those old ruins, how much more ought we to be able to learn in the very Temp1e of Truth, the ·worc1 of God, we that can walk in it not alone, but with the Spirit of Truth as our guide?

4

~ørnelilab.

"g:uruflerg~ftuben"

og

~inar.

[lnr. 1

[Wr. 1

.s)nr bu f e't uoget f nn rnrt, \)3n?:lf o.p?

lB øtn efJ I a'o.

6

W.cn Hll.c franfkmana. 'llf C!,l)riftoµl) ISdjmib.

1. @t flnm, fom Onr fin·umiet

• ~ ~onen I

fig

i

ffllllctt.

~

oren B 2 in 'o er bar for.)Jafter .)Jaa en gaar'o i st~ftian'o. ~an bar om morgenen gaaet u'o i for ot Qugge Uen og Qoobe o-e IJoI'ot .)Jaa me'o 'oette aroei'oe f)eie bagen igjennem. '.ria 'oet Ie'o u'o mo'o aftenen, oegab f)an fig .)Jaa f)jem• beien me'o et fni.)J.)Je be'o .)Jaa r~ggen og øffen ober fful'oeren. ~a fif f)an .)Jfu'ofelig in'oe fra t~ffe ff oben f)øre en Uagen'oe ftemme. "~et maa bære et oarn, fom f)ar f orbU'oet fig", u'oorø'o f)an og ff~n'ote fig i 'oen retning, f)borfra I~'oen fom. @fter at f)abe uanet fig bei gjennem frat og oufte naae'oe f)an frem til en aaoen .)Jia'os, 'oer bar omgitJen af torne= og f)asf elouffe og me'o et ftort egetræ i mi'oten. Un'oer træet fnæI±e en baffer gut; f)an fun'oe bel ticere en 6-7 aar gammel. ®u±tens fmuffe fotte øine bar an'oægti11 rette'oe mo'o f)immefen, f)ans f)æn'oer bar foI'oebe, og taarer ftrømme'oe ne'o otier [Jans rø'oe fin'oer. ~an bar .)lent Uæ'ot. ~ans trøie bar af fint mørfefJiaat tøi, f)ans f)aar f)ang i fange fotte loffer ne'o ober ffuI'orene, f)aif en bar oar og omringet af en f)aisfratJe af 'oe fineHe fni.)Jlinger. ~en ftaffars gut f)ab'oe 'oeritno'o f)tierfen f)at eller fJue .)Jaa. @ang .)Jaa gang gjentog f)an .)Jaa franff 'oen famme oøn: "0 @u'o, 0 @u'o, forvarm 'oig ober mig l" 2orent5 forfto'o me franft; men gutten oa'o faa røren'oe, at or'oene aUigebel trængte fig in'o i f)ans f)jette. ~a 'oen græ'oenbe gut fif øie .)Jaa 'oen fremme'oe man'o, f.)Jrang f)an o.)J, ft~tte'oe f)en tif f)am og oa'o f)am in'otrængen'oe om en'oelig at føre f)am HI f)ans mor. ~an ta!te t~ft, men rigtignof meget 'oaarfig.

2oren±5 f.)Jurgte gutten, f)bor ·f)ans mor bar, og f)tJorfe'oes f)an bar fommen faa rent ):Jaa biI'of.)Jor i ff oben. @fter en f)eI ræHe f.)JørgsmaaI fif f)an me'o oefbæriigf)e'o bi'oe følgen'oe af 'oen filles f)iftorie: @utten bar fra l}ranfrig og f)e'ote 2u'obig. ~a rebofu= ±ionen orø'o u'o, bar f)ans foræI'ore ff~tte'oe tU st~fflan'o. 2u'obig f)ab'oe 'oa bæret me ful'ot tre aar gammel. ~ans far f)ab'oe le'of aget en af 'oe ff~gten'oe .)Jrinfer og oefan'ot fig for

[9Cr. 1

øieomfet frem'oeles i f)ans følge. mo'oeren f)ab'oe oof at fig i o~en strier. ~a 'oe franffe frigsf)ære nærme'oe fig o~en, f)ab'oe 2u'obigs mor .)Jaan~ maattet hige ff ugten. ~aa fin flu gt bar 'oe fomne til en ftor Ian'oso~, fom Iaa Iige be'o ffoben. 2u'obig f)ab'oe fra mor• gen m mi'o'oag fi'o'oet fammen me'o mo'oeren i en bogn, fom bar oberf~l'ot af fl~gtninge. ~an oa'o 'oerf ør om at faa lob tU at f.)Jtinge li'ot ub i tJettsf)ufets f)abe, mens man ben• te'oe .)Jaa mi'o'oag; f)ans mor gab f)am tilla· 'oelfe, men foroø'o f)am alborHg at gaa u'oen• for f)aben; 'oette f)ab'oe 'oen fille lobet og f)ab'oe f ornøiet f.)Jrunget omfring. ~a IJab'oe f)an faaet Øie .)Jaa en .)Jrægtig fommerfugl; 'oen maqtte f)an fange! men fommerfugien fløi ober gjer'oet. U{~ffeiigbiS fto'o f)abe'oøren aaoen. 2u'obig ft~rte'oe efter 'oet fmuffe, lille 'o~r u'o .)Jaa engen u'oenf or f)aben. ~a f)ørte IJan .)Jfu'ofefig en gjøg gale i ffoben lige be'o.

2u'obig f)ab'oe fJian'ot an'oet legetøi ogf aa f)abt en gjøg, ffaaret af træ og malet me'o oroge'oe farber og faafe'oes in'otrettet, at 'oen galte, naar man Uemte ):Jaa 'oen. ~an Oleb 'oerf or fr~'oeful'o be'o at f)øre en bitfelig leben'oe gjøg, glemte ftrats fommerfuglen og ff~n'ote fig f)en i ftoben for at faa fe gjøgen ):Jaa nært f)ol'o; men 'oet bar, fom om fugfen bil'oe f)ol'oe f)am for nar; f)an f)øtte 'oen gang ):Jaa gang i nærf)e'oen, men fif al'orig fe et glimt af 'oen. men 2u'obig gab fig me faa let; f)an fulgte efter 'o~oere og 'o~oere in'o i ffo= ben og 'oet bare'oe Iænge, før f)an tiiu'ofeHg, fom tU at tænfe .)Jaa fin mor. ~an biI'oe 'oa ftrafs ben'oe tiibage. men f)ba'o retning fful'oe f)an tage~ ~a ·f)an tilffut tog en oe• ftemmelf e, bifte 'oet fig fnart at f)an f)ab'oe ±aget rent feil; tf)i ifte'oenfor at naa IanM· o~en bar f)an fommen Iæn11ere og Iængere oort fra 'oen. ~an f)ab'oe i flere timer gaaet om i ffoben og f)ab'oe tilfiut f)berfen bi'oft frem eller HIOage. stræt og furten f)ab'oe f)an fat fig ne'o un'oer 'oet træ f)bor 2oren±5 fan'ot f)am; f)er f)ab'oe f)an fo ftet fig ):Jaa fnæ og græ'oen'oe oe'oet ®u'o om f)jæf.)J i fin ftore nø'o.

2oren±5 fag'oe: "~a, 'oet bar gart af 'oig, min fjære 2u'obig, faale'oes at Ia'oe en forn· merfugfS fmuffe farber og en gjøgs I~ftige galen forfe'oe 'oig Hf at Obertræ'oe 'oin mo'oers oefaling." . 2u'obig fbatte me, men oare nme'oe me'o IJobe'oet og græ'o.

"9Caa, naa! @ræ'o Ufe", fag'oe 2orent5.

1896] "~eg tænfer 'oin oøn; f) f)jæf.)Je 'oig. · fen'ote mig mere faa Iet ,,m:a ja", ber'oen mani fan forie'oe ; og 'oe loff en! bærre uI~m bebare 'oig, • gjennem 'oen og følg mig, tH 'oin mor.

2orent5 fom næften b fnatt naae'oe gjennem ftob 1

2.

2u'obig 1 man'o. ~en .)Jaa 'oen Ianl for at ftiif e : 'oen noffaa 1 fmuft ffot, f1 "~et er "men 'oet er tH at gaa fa me fl.Jift mi'o mit f)jem er me'o mig f)je1 fon bi tage · 'oenberg, faa atter fommer ~en fjæf m at faa ri f)ab'oe ønffe± f)an oller, at oage m fin r f)o.)J.)Je af fr~ faa træt. ~a 2u'obi af ffoben, fa foran fig; 'oen fof fofte'oe n IanMfJ~en. 2 nærmeft; 'oer f)un'ore'oe ffrib .\.loren±s's for at mø'oe 1 oarn .)Jaa ar efter fig.

[l)(r. 1

fjans følge. mo'Deren sr r i e r. '!la be franjle :g fl~en, fJatlbe 52ubtJigs føge flugten. ~aa lin 1il en f±or lanMfl~, fom 52ubtJig fjatJ'De fra mor= t fammen meb moberen otlerf~lbt af fl~gtninge. at faa lotJ mat f1Jringe fjatJe, mens man I.len= ms mor gatl fjam ttua= .m altlorltg at gaa uben= :tJbe ben Hlle lotJet og get omfring. '!la fJatlbe m i:irægtig fommerfugl; Je! men fommerfuglen ~ffeligtJis ftob fjatle'Døren ebe efter bet fmuffe, ltue benfot fjatlen. '!la fjørte !g gale i jlotJen lige tleb. an'Det legetøi ogf aa fjatlt ræ og malet meb flrogebe lnbtrettet, at ben galte, :a ben. 4,)an flletl berf or en tJirfelig letJenbe gjøg, erfuglen og jl~nbte fig faa fe gjø gen i:iaa nært , Jom om fuglen tlil'De fjan fjørte ben gang iiaa ten fif al'Drig fe et glimt tJig gatl jig me faa let; 1ete og b~flm inb i ffo= ::enge, før fjan 1Jlubfelig, ta fin mor.

4,)an tJil'De lge. men fjtJa'D retning )a {Jan tilflut tog en fle= fig fnatt at fjan fjatJbe if±ebenf or at naa lanM= nen læn11ere og længere fjatlbe i flere timer gaaet tJ'De tilflut fjtJeden tJi'Dft stræt og fulten fjatJ'De )et bet træ fjtJot 52otents 1be fjan faftet fig iiaa fnæ @ub om fjjæ11J i fin "~a,

bet I.lat galt af 'Dig, faale'Des at labe en fom= tri.let og en gjøgs l~ftige ( at otJertræbe 'Din mobers

tte, men flare nitfebe meb

ræb iffe", fagbe 52orents.

1896]

?Sørnefllab.

7

"4,)ar bu ljørt bet~" raaflte fjun imob fjam. "'!le franjle ljufaret er imibbags fonine til Walbenflerg, og en ljel bel fobf olf, fom fufgte efter, ljar aUerebe flef at alle ftebet i:iaa ben anben fibe af jlotlen."

52orents ljatlbe ube i jlotlen feltlfølgeUg fjtJeden feet eller ljøtt noget ±il 'Dette, og ljan I.lat meget otlmajlet otJer, at be franjle folbater allerebe I.lar trængte faa lang frem . men me minbre fnrflaufet I.lat ~oljanna otJer ben ltue franffmanb, fom ljen'Des manb flragte me'D ljjem. 4,)un f~ntes f±rafS gobt om ben eljlelige gut. ?Sørnene I.lar fØrft enbel for= ffræffebe og flletl ftaaenbe og fletragte ljam tiaa afftanb, men efterljaanben flletJ be mo= bigere og forn nærmere. '!len ltue 52ife I.lo= tlebe enbog at bemerfe: "Og jeg, fom troebe, at alle franjlmænb faa faa frt)gteHge ub !

4,'ltlis be alle er faa i:iene og tJenUge fom 'Denne, faa f1Jifet be I.lift me fløm!"

2. @n nnt lilnn\lt ft'emme\lt.

52orents fortalte fin fone, ljtla'D fjan tlibfte 52ubtlig fulgte altf aa meb ben tlenlige om gutten. 4,)un fjatJbe ljjerteHg onbt af man'D. '!len ftaffars gut tJibf±e me natJnet lJam og fagbe: "<Statfars gut! 4,)an maa iiaa ben lanMfl~, fjtJor fjans mor I.lat f±anf et I.læte fl.lært furten; jeg faar ff~nbe mig at for at f1Jife mibbag; men fJan funbe flejltitle faa noget mab inb til ljan." 4,)un jl~nbte ben noffaa nøie; fjan fjujlebe ifær et ftott, fig ub i fjøffenet, og imiblerttb fnaffebe flør= nene, faa gobt be funbe, me'D 52ubtJig, ljtJis fmuft flot, fom laa iiaa en fjøi'De. "'!let er Walbenflerg", fagbe 52orents. baarHge t~jl morebe 'Dem meget. '!la be fjatlbe f1Jift, fagbe faberen: )Ei "men bet er lang I.lei bib. '!lu er for træt til at gaa faa langt ibag. '!lu fjar jo fjellet fon nof autgetlel iffe ribe tH Wal'Denberg me f1Jif± mibbag og maa I.lære meget furten. iaften, min gut. 4,)ele egnen berljenne er mit fjjem er me langt fjerfra; bu maa følge flefat af franffmænb, og bet tJifoe I.lære far= me'D mig fjjem og faa noget at f1Jife; beri:iaa Hgt at fomme bib, mens bet er mødt. '!lu fon I.li tage min fjeft og tibe flott tt1 Wal= maa 'Derfor taalmobig finbe big i 'Din ffjæflne benberg, faa tJU bet iffe I.late længe før bu og blitJe ljos os inat; imorgen ti'DHg ffal I.li fe, ljtJab I.li fon gjøre." atter fommer ti1 'Din mor."

52ubtJig I.lar træt og fØtlnig. 4,)an tlifoe '!len fjæffe gut I.lat glab tleb ubfigterne til at faa rt'De; bet I.lar noget, fjan længe faa gjerne I.lære fommen til fin mor, men fjatJbe ønjlet fig; men enbnu mere glab I.lar tog alt meb f±ot taalmobigl)e'D. ~oljunna ljan otlet, at ljan faa fnatt jlulbe fomme ti1= gjorbe iftanb en feng meb rene lagener ti1 flage ti1 fin mor. 4,)an fjatJ'De gjerne funnet f)am i børnenes fotJetlærelfe, og bet tJarebe ljo1J1Je af fr~b, ljtJis ljan me ljatlbe I.læret me fænge, før ben trætte ltue gut I.lat fotJnet. '!la ~oljunna ljatJbe flragt alle børnene faa træt. '!la 52ubtJig fammen me'D 52orents forn ub tilf engs, gif ljun ub og fatte fig ljos fin af jlotlen, faa be en tlenlig lan'Dsfl~ ligge manb iiaa en flænf u'Denfot ljufets 'Dør. 4,)er for an fig; ben ljeb @ 11 e r f e; ben nebgaaenbe 1Jleiebe be at fibbe faa mangen aften, efterat fol foftebe netoi:i fine fibf±e ftraaler otJer be I.lat færbig me'D bagens arfleibe; ljer ljatJ'De be faa ofte lagt i:ilaner for fremtiben, talt lanMfl~en. 52orents's ljus I.lat bet, fom laa nærmeft; ber I.lar me mm enb nogle faa om flørnenes o1J'Drage1fe og taffet @ub for affe ljans tlelgjerninger. ljunbrebe ffri'Dt ljen til bet. ({Yottf rette~.)

52orents's ljuf±ru, ~olja n n a, forn ub for at mø'De fin manb; ljun ljatlbe fit ~ngfte flarn i:iaa armen og fine fem anbre fmaa efter fig.

"~eg tænfet; @ub fjat feet 'Din anget og fjøtt 'Din fløn; lJan tJil nof ogf aa tilgitle big og fjjæli:ie big. sraf fjam i fjjette, fotbi f)an fenbte mig til 'Din l)jæf1J, og lotl fjam me mm faa letfinbig at glemme bet fjerbe fl ub." ,, ~a ja", tilf øiebe 52orents, "ber gil.les i tlerben mange forf ørenbe ting, fom lettere fan forlebe et mennejle enb en fommerfugl; og be loffenbe ftemmer fan ft~rte en i langt I.lærte ul~ffet en'D en gjøgs galen. @ub fl el.late btg, . min gut, og føre big ujlabt gjennem 'Denne tletbens farer! men fom nu og følg mig, faa jlal jeg bringe big tilbage til 'Din mor." .

52orents gif foran fjenab en liben ftt, fom næften I.lat ff jult mellem be tætte flujle, og fnatt naaebe be frem til ben I.lei, fom førte gjennem jlotlen.

}Sørneliiab.

8

Qft urebbtmanl.

(Wleb flillebe,)

1

liegl}nbte ben at &røle ugl}ggeligt; men enbnu gjorbe ben intet tegn til at frette efter gut· ten, ffjønt benne nu gatibe anf ret bet fifreft at tomme libt raffere affteb. men bet ffuibe tue fomme til at tiare længe, faa fatte bet for6itrebe bl}t efter gam. ,Pan gabbe gobt forf.µrnng, men oføen fom ftabig nærmete og nærmere. ~ameraterne ftob meb for· færbelfe og faa .µaa bette tiolbfomme fa.µløli; be ønffebe aue gelft, at bet me bat liletJet noget af tiæbbemaalet. Og @inar ønffebe ilte minbre bet famme; gan tien te be gtiert øielilif at fjenbe bl}ret~ ~orn i fin fibe.

ID'len gan bar ra.µ tilfobØ, og gan løli alt, ~tiab gan tiar iftanb til; bet gja!bt litiet. mu bat bet me faa fon gt igjen til gjærbet - gan anftrengte fine fibfte fræfter og naaebe tiirfeltg frem før oføen og fløtJ otier i en ll}nenbe fart. @t øielilif efter ftob oføen lirølenbe bag gjærbet, meben~ &inar !aa rent magte~løø .µaa ben anben fibe. ,Pan gatibe albeleø otieranftrengt fig; gan liletJ liggenbe ber, gert til fameraterne ab en omtiei tom 9en til gam '.til fin forffræffelfe o.µbagebe gan, at gan f.\Jl}ttebe &fob, og bet gjorbe gam me· get bange, tgi gan tiibfte, at bet funbe bære farligt. ma gatt fom gjem, turbe gan geUer me labe bære at fortæUe bet til fine forælbre, og faberen reifte næfte morgen meb gam til boftoren. menne unberføgte gam nøie og tog fagen meget al1.1orlig, @inar maatte 9olbe fig rolig i fang tib efter.µaa, og gan fif bittert angre fit letfinbige tiæbbemaaI. ID'len ~uruliergftuben liletJ ffogtet fomme .~øft, faa ben gelbigtiiø itle ffulbe tomme til at tiolbe flere ull}lfer.

er inbgaaeø mange 1.1æbbemaal ger i tlerben; Of! iffe faa fjelben faabanne, ber maa figeø at tiære letfinbige og . bumbriftige. Og bette maatte ialfalb ftgeø om bet tiæbbemaal, fom &inar ?Setle· fett inbgif meb fine famerater. ~aa en af gaarbene i lil}gben. gabbe man en oføe, fom gatibe. orb .µaa fig for at ti ære mere enb alminbelig "folfetionb"; ben ti ar .µaa en maabe egnenø ffræf; forælbrene til· lob me fine liørn at .µluffe liret i ben ffotJ, gtior ben gif ftørfte.µarten af fommeren, og naar gutterne ffulbe neb for at babe, turbe be me liettl}tte ben lietttJei, fom fjif gjennem ffotien af frl}gt for ftuben - 11 ~urulierg· ftubett", fom ben gjerne falbteø; tgi gaar· ben, ben bat fra, gebte 11 ~urulierg • &fterat ffoattrn bat tilenbe gif fjørene fra ~urulierg og græøfebe paa et inb9egnet marfftl}Ue et ftl}ffe fra gaarben; ogfaa oføen bat ber. @iaa ffulbe bet gænbe, at en flof af lil}gbenø gutter fom forbi; be li!etJ ftaa· enbe ube .µaa tieiett og .µaa afftanb lietragte bet ftore fraftige bl}t, gtiiø mage ber tiiftnof me fanbteø paa fang tiei. &t par af gut~ terne bat uffiftelige nof til at fafte fmaaften .µaa ben; men ben lob me til at lirl}be fig om bet; ben gif lige rolig og græøfebe. ma finber en af gutterne .µaa at fpørge: 11 ,Ptiem tør f.µringe ttJertotier marfen?" "met ffulbe ogfaa tiære noget farligtl" liemedebe @in ar ?Setlefen i en fpotff tone. "mu tør fanffe gjøre bet, bu" tiebliletJ ben anben. "~m bu tiæbbe fanffe?" ftiarebe &inar.

11 3a, tom liarel ,Ptiab tiil bu tiæbbe?"

O~l. ~llll lHUcb9ci1tbcn i nt. 51: 11 3eg tiæbber en galtJ trone .µaa, at jeg ff al gjøre bet 111 "seaii\(ereten ~nr µenge meliem ~renberne ~ere 11 3a tiel, jeg tJæbber I" ftiarebe ben an· bagen. ben gut. · Og &inar lietænfte fig iffe længe. ,Pan @1t1tbCfl.JØtl)~m1tttl, gif længere neb fongø tieien, frøli ger otier -i)bem ~nr en tommelfinger og fire anbre gjærbet og begl}nbte ganffe rolig at battbre ttJertotJer jorbet. @utterne ftob f.µænbte og fingrr, men iffe negl µan en enc~e finger? faa efter gam. @n ftunb fl}nteø bet, fom om alt ffulbe gaa gobt rnøen gif bet ganffe rolig. men ba ftanfebe ben plubf elig og liegl}nbte at fe 6ortotJer ber, gtior @inar gif. Og faa .

11

. l

I

[9h.

Deconh, Iowa. Lutheran Publishing House,

Enter< ----- ------

Ber. 2