Borne blad v 22 no 21 may 24, 1896

-------~------------

l~.Rr.

20

~9·

)

ære 'eiffebe føfterl tt trofafte broberI tænfer gan me mnbne nat, ba genbe~ .~inb, og eljel inu ligger : er ube paa ar· til at fotle libt; paa øinene ben betl ~roberen maa iffe tiære l Wille; i armen , fom gun igaar 1m tiar oppe for 1gfaa gatlbe mab tbe. ,Puor glab '.tænf, om gun f~Iber gam meti neb i bet fttue gimmelffe fal.ler, tl til at 6egoloe ttbelig maa Iabe atter Iabe f)enbe am og juble og iage.

1

Ile i nr. 18.

IJ gt er."

Entered Rt the nost-ot'fice at Decorah, Iowa, as second class matter.

mr.

21.

24be mai 1896.

22be aarg.

?B ørne fl lab.

162

23ørnebla~.

ubfommet l)uet fønbag o~ tofter 50 ceng for natet, betalt i fØ\!ffUD, ~ µaHer ttl en abre~je paa ouer 5 ef~plr. !enere~ bet for 40 ceng, og ouer 25 ef~plr. for 35 ceng, :i:!l \norge fofter bet 60 ceng, \llenge og befti!Hnger, jamt alt, !)uub ber angaar eipebltlonen, fenbe~ bireHe til LUTR. PUB. HOUSE,

·

~ecoralj, ~owa.

\alt uebfommenbe rebaftlonen af blabet fenbe~ Hl

tneu.

@. )ffi n lf ~berg,

5Decoral),

~owa.

~

Unbetl.lil'.lningø~latt

fot fønbagøffolcn.

ll:rebje aargattg.

)U, leffe.

'.il)en femte oøn. ~?B (l;~flasf en: Og forfob os bor j1~Xb fom bi og forfober bore j1~Xbnere. ~ atef ismus•flasf en: '5amme fom oben• for og 53utf)ers fortforing.

U: odfaring s·flasf en: '5ammc fom oben• for, '5aXm. 19, 13 ('5\,l. 469) og 53uf. 6, 37 ('51J. 470). ~hdt.

"Dg forlcib o!3 bor ffl}Ibl" - 3 ben fierbe bøn om bagHgt brøb !jar .t)men omet, at \Jt ffitl fafte bore legemlige be: f~mdnger ).Jaa !jam; fornt bi fan bære befto mere befoemme tU omforgen for be atmbeHge ttng.

- @n tjenefte).ltge i en ftøm famtrie ijat fortalt føigenbe: ~aar bømene ffulbe gaa ttf: feng5, fulgte i regelen mobet.en bem, ftunbom ogf aa faberen, inb i fo\Je\Jære{fet fot at bebe meb bem. @n aften, forælbrene me \Jar ljjemme, maatte børnene gaa ttrfeng!3 alene og \Jar faa: Iebe!3 o\Jerlabt til fig fef\l meb fin aftenliøn. ~en ælbfte, en ).llge ).Jaa 8 aar, bab ijøtt, \aa tfenefte: ).ligen fttnbe ijøre ijenbe. 18ønnen \Jar gan ffe af famme inbljolb fom ben aftenbøn, bet finbe!3 i bor lille fatefi5mu!3. ~og - og bet bfe\J bet minbe\Jærbige for ).llgen, - føtebe barnet til fin bøn om f~nb!3fotlabelf e en befjenbelfe af art, 6oab !jun funbe erinbre, fom ijun ttoebe \Jar @ub imob. Dg for art bette bab !jun om fw Iabelf e. men ttrfibft fagbe qun: 11 .l'efære 3efu!3 I fer bu noget onbt1 jeg !jar gjott, fom jeg iffe ijuffer, faa maa bu og\tla forlabe bet; jeg fan iffe fobe, ljbi!3 Jeg me !jar forlabelf e for ar min \l}nb." ~orftob iffe !jun fmuft ~a\Jib!3 orb. naar qan figer: 11 .t)\Jo fan merfe \JUbfarelf erne? ~en!3 bu mig 9f mine rønlige litøft?" "<Som bi og forlaber bore ffl}lbnere. 11 (IDen ubarm9ferttge mebtjener, 18bq. 68; <Ste: fanu!3'~ fotbøn, ?Bbij. 101). ,- ::to nabomenig6ebet t>ifbe engang føre ).lroce!3 meb ljinanben; ingen o).lforbrlnger tU

[IJ?r. 21

forfig og intet forffog tU o\Jmnsfomft \Jilbe qjæf).le; t9i be qa\Jbe i fang tib qa\Jt et onbt øie ti( qinanben, og enq\Jer af bem \Jar af ben mening, at ben anben ).latt !jabbe ttrføiet ben lHobige uret; men nu ffufbe bet bli\Je af\Jor. ~a nu begge menigqeber !jabbe et møbe for at fatte beffutning om, at be ffufbe føre ).lroces, ftob en gammer bonbe frem, ber ljibtif forgfæ\Je5 qa\Jbe rnabet tU fodig, og fagbe: ,/Brøbre, bet er en \Jigtig fag, fom bi nu qar fore; bore for: fæbre ).lfeiebe artib at begl}nbe en faaban meb bøn. @r fagen gob, maa bi ogfaa funne bet.

Tager !jatten af og beber meb mig et ,\Jaber\Jot'". ~an begl}nbte at bebe, og ba !jan fom tU ff ut: ningen af ben femte bøn: - "fom bi og forfober bore ffl}Ibnere", ljæoebe qan fin ftenime og ;aa af\Jotfig ).Jaa be forfamfebe. ~a bfe\J be tauf e og tJiil>e me fortfætte bønnen. @nbefig fagbe be: 11 .t)an !jar ret; freb, fteb ff al bet bære", og ba ber faa Mr f[uttet for fig, folbebe be atter qænbeme og bab nof et "\JaberH. - ~en ta).lre ribber .t)Hbelirnnb \Jar ble\Jen qaarbt frænfet af en anben ribber \Jeb natin ?Bruno. ~a o).ltænbes \Jreben i qan5 qferte, og qan beffuttebe at tage en bfobig qe\Jn o\Jer fin fienbe. .t)an tilbragte natten uben at fo\Je. meb baggrl} f).lænbte qan fit f\Jerb om ftg og bega\J fig ).Jaa \leien m fin mobftanber. - .t}an fom forbi et fo).lef tæt \Jeb \leien, og ba bet enbnu \Jar meget tmig, faa ijan fl}nte5, !jan ijaobe gob tib, gif ijan inb ber og fatte fig tH at lietrngte biUebeme, ber ljang ).Jaa \Jæggene. ~er Mr tre liiUeber. ~et førfte fremftiUebe frefferen i bet ffæbelion, fom !jan tH f).lot bar iført, ba 6an ftob for jj5Hatu5 og .t)erobe5, og berunber ftob ffre\Jet: 11 .t)an fffenbte iffe igjen, ba qan ble\J o\Jerfffenbt." ~et anbet biUebe foreftiUebe ijub: ftrl}geff en meb ben unberffrift: 11 .t)an truebe iffe, ba ijan Ieb. 11 ~et trebfe liiUebe \Jar for!3< fæ!3telf en og bar be orb: "\Jaber, for fob bem I t6i be \Jeb tffe, q\Jab be gjør." - ~a ribbmn ijatJbe feet bette, fnælebe qan neb og bab. 3 bet ijan glf ub af fa).lellet, møbte ijan et ).lar af ribber ?Bruno!3 tjenere, fom fagbe tU ijam: "mi ffulbe fuft gaa ttr eber og bebe eber fm bor ijem at fomme ttf ijam; ijan er meget fl}g og Ønffer at tale meb eber. 11 Dg .t)ilbebranb fulgte meb tfeneme. ~a ijan trnabte inb i falen, ijoor ben fl}ge ribbet ?Bruno raa, fagbe benne: "~f,11 ti[: gib mig mtn uret I 3eg ijar fornærmet big. ~a f\Jarte ~Hbebrnnb \Jenfig: "lmln brober, jeg ijar intet mere at ttrgi\Je big. 11 ~e rafte 6inanben ijaanben, omfa\Jnebe og trøftebe ijinanben og ffif: te!3 ab i ff cerfigqeb - ~a .t)ifbebrnnb reb ijfem fl}nte!3 ijan, at aftenrøben ftrnafebe ijerfigere, enb morgenrøben qa\Jbe fftaafet, ba ijan om mot: genen brog ub.

[~t. 21

nsfomft utrbe 6abt et onbt :m tlar af ben be mfølet ben t lit!be afbor. t møbe for at 1e føre proce!3, 1!btU forgfæbes "~røbre, bet 'ore; bore for" n faaban meb iaa funne bet. :t ,jyaberbor"'. fom m f{ut~ bl og forfober itenime og iaa li feb be tauf e @nbeUg fagbe . ber bære", og ofbebe be atter

nb bar lireben ber ueb naim ans 6ierte, og 6ebn ober fin : at fobe. meb t ftg og liegab :. -.t)an fom ba bet enbnu 6an 6abbe gob m at lietragte ~er bar tre fre(f eren i bet iført, ba 6an betunber ftob , ba 6an lifeb mft!Uebe ~ub" 11 .t)an truebe llebe bar fors • , forfob bem I - ~a r!bberen :b og liab. 3 ijan et par af tilijam: "mt !r fra bor ijme : ftrn og ønffer mb fulgte meb iafen, ijtlor ben me: "m:r, tH• rmet b!g." ~a lirober, feg ijar rafte ijinanben nanben og \fil• :anb reb 6fem, e ijerHgere, enb ijan om mor•

mørneolab.

1896]

Lessons for the Sunday School.

THIRD YEAR.

21. Lesson.

THE FIFTH PETITION

· ABC Class: 1'.'orgive us our trespasses, as . we forg1ve those who trespass agamst us.

Catechism Class: Same as above and ' Explanation. , Luthers E.xplanation Class: Same as above, Ps. 19, 13 (Qu. 469), and Luk 6, 37 (Qu. 470).

SUGGESTIONS. "Forgive 1is oiir tJrespasses !"

-- This. petition is strictly connected with the former; for though we have receivecl graces and gifts from Gocl, yet we often misuse them and therefore havy ne.ed to ask forgiveness. ' -- After supply of foocl, pardon of sin is askecl for, that he who is fed of God may live in God. ' -- The particle "and" links this petition to the former, showing us that without pardon the good things of this life will do us.no good.

-- 0 ne sin, as a single broken link in an ocean cable, ruins all.

-- Sin is .like an angle, the same in kincl and· quality, whether small or great.

- Was ever miracle grnater than this for wb~cb he who cannot lie teaches us to pray, and wh1ch he thereb.v assures sball be performed?

To roll back the Reel Sea or the Jordan upon itself were surely far easier than this undoing of the sin done, this cancelling of the unpayable clebt.

- A traveler, who spent some time in Turkey, relates the following allegory, which was tolcl him by a clervish: "Every man," says the allegory, "ba~ two angels, one on bis right shoulder, !!,Ild another on his left. When he cloes anything good, the angel on his right shoulder writes it down in his book and seals it, because what is done is done for ever. When he bas done evil, the angel on his left shoulcler writes it down· be waits till miclnight; if before that time th~ man bows down his head and exclaims 'Gracious. God, I ~ave sinnecl; f?rgive me !' th~ angel rubs ~t out w1th a sponge; 1f not, at miclnight he seals it, and the angel on the man's right shoulder weeps.

"As .ive forgive those who trespciss cigcvinst 1is."

(The unmerciful servant, B. H. 68; The prayer of Stephen, B. H. 101).

-- Just in proportion as our own sin against God appears great, so will the offences of others against us appear small.

163

-- Augustine says: "How terrible may this prayer become to us, if we be unforgiving."

- Luther says: "When thou sayest, 'I will not forgive', and s.tandest before God with thy precious 'Our Fatb,er', and mumblest with thy mouth, 'Forgive usfour trespasses, as we forgive those who trespass against us', what is that but saying to God, 'I do not forgive them, and so clo not Thon forgive me !"'

-- When W esley was on his voyage with Gen. Oglethorpe to Georgia, the general threatened revenge upon an offencling servant, saying, "I never forgive." "Then I hope sir,'' said Wesley, "that you never sin." The general felt the force of the rebuke and modified his action toward his servant.

-- There is an ugly kind of forgiveness in this world: Men take one who has offencled them, and set him down before the blowpipe of their indignation, scorch him and burn his fault into him. And when they have kneadec1 him sufficiently with thejj· fiery fists, then--they forgive him !

-- It is said that Prince Bismark was once asked by Count Erzenbmg to write something in his album. The page on which he had to write contained the autographs of the eminent French statesmen Guizot and Thiera. The former had written: "I have learnt in my lonO' life two rules of prudence. The first is, to f01':'.. give much; the second is, never to forget." Under this Thiers had put: "A little forgettinO' would not detract from the sincerity of the fo1~ giveness." Prince Birmark arlded: "As for me, I have learned to forget much, and to ask to be forgiven much."

-- A high official in England once went to Sir Eardley Wilmot in great wrath, and narrated the story of a great insult which he had received.

He closecl by asking him if he clicl not think it woulcl be manly to resent it. "Yes" saicl the 1 juclge, "it will be manly to resent it: but it will be God-like to forgiye it.'' 'l'he effect of this Christian answer was to change the purpose and cool the anger of the insulted man.

-- General W asbington was once interviewecl by a Christian man :)VhO came to plead for a respite on behalf of a prisoner who hacl been sentencecl to death for treason. After listening to his earnest entreaties, Washington repliec1: •'The state of public affairs demancls the severest measmes against traitors and spies, or I woulcl cheerfully relea"e your friencl." "Friend I" replied the man, "he is the only enemy I have."--and upon further inquiries he related the inclignities to which be had been subjectecl at the hands of the man whose life he now entreated. Washington was so impressecl by such an example of forgiveness that he grantecl the reprieve, and the man returnecl just in time to save the prisoner as he was going to the gallows.

.------l164

~ørneorab.

mr.

21

I '

18.

lnr. 21

18!Xi]

lS ørne bla l.l.

165

l8 ørne b lab.

166

rom

Jo:,

gamle raringen.

om @Ua. smal.lam ffi:obert bat en lJtægtig fone og ljabbe aUmbe i mange aur bæret en trof aft beninbe for gamle ~ar let. ~an traf ljenbe gjerne ljber uge lJaa torbet, {)bor fjun foigte eg, fmør, oft og ljøns. ~un bar en af be rigefte bonbefoner i en nærliggenbe Ianbsb~; efter manbens bøb ljabbe fjun taget tU fig fin brobers forælbreløfe børn og olJbrog bem meb en mobers tjæriigljeb, men famtibig bar · fjun en gob ben af ljele IanMb~eM barne= fl of, og fjun ubbefte f±abig blanbt be fmaa en masfe af ~arlets binbmøller. ~mibfertib benote ~atlet fornøiet tifbage m fin bo Hg for ber at afl:lente mabam Vl:o= berts beføg. 9Jlen ljan bat me forn met inb i ljufet, før bet giabe fmH forfbanbt fra . lians ræber; ben gamle!! mine bfeb afoor= Iigere og mm og mere bef~mret, jo længere ljan forn olJigjennem tralJlJerne. ~urtig !uf= fe be ljan tiffibft b'øren m fit bærelfe, fatte fig taus neb for an fforftenen og ftimbe be= brøbet frem for fig. @n n~ forg tr~ffebe lJhtbfeUg ben gamXe m(lnb. 5Da ljan bar gaaet meb @Ua gjen= nem gangen, ljabbe ljan nemUg i en hog faaet øie lJaa en af ljufets inbbaanm; benne ljabbe i ljaanben et filfetørffæbe, fom ljan netolJ f~ntes at ljanble bort tif ben anben, og be to mænb faa omfring fig lJaa en maabe, fom bifte, at bet nelJlJe bar nogen ærUg ljanbeI, be ljolbt lJaa meb. D1J1Je i tralJj:ien møbte be en anben af ljufets folf, ber bat faa bruffen, at lian næften forn m at ftøbe @Ila oberenbe. Ubenf or en bør legte nogre gutter, fom bar ffæbte i bare filler og bebæffebe meb et forfftæffeUgt lag af fmubs, og rænger olJ li ørte be ben berboenbe fnebfer trætte meb fin fone, og bet bar aft anbet enb tæffeHge ubtr~f, fom forn fra be to egte= fællers munb. ~atlet ff~nbte fig at faa ben lille meb fig og luffebe ljurtig børen efter fig. ~ibtil ljabbe ben gamle albrig bef~mret fig om, ljbab ffags folf ljan boebe fammen meb. 5Det bar ljam fulbftænbig Ugeg~lbig,

·~ [~t.

21

I~

om ljans naboer ftjal og bebrog, om be træ±= tebe og lJt~glebe ljberanbre, og alle be fljeIM= orb og ben ft~gge tale, ljan fif fjøre i tralJ= lJerne, .nabbe albrig gjort. noget inbtr~f lJaa ljam. smen meb flræf tænfte ljan nu lJaa, {}omen inbfltjbeife bisfe omgibeifer funbe faa lJaa .{)ans Iille lJ{eiebatter. ~an førte fig an= fbarfig for ljenbe i faa ljenfeenbe, og ljan maatte r~fte lJaa ljobebet og fige, at faabant ljus iffe bar noget lJasfenbe olJfjorbfteb for et barn.

-1 ge1

1 3. fa lJ it e L tn\Jttthtl\Clt. 5Da mabam ffi:obert traabte inb, træ± og forlJuftet efter at ljabe gaaet olJ be lange tralJlJer, faa I1un fig om efter noget at fibbe :)Jaa, men funbe iffe olJbage anbet ertb træ= ftabben. j}otbaufet fatte fjun fig neb lJaa

fo

benne og tøm be fbeben af lJanben, mens ~arret mebbeite ljenbe fine nt)efte befl)mringer. ~ beg~nbeif en blot niffebe fjun tH tegn lJaa, at fjun bar enig meb ben gamle, men fagbe tiffibft i en afooriig tone: "5De ljar fulbfommen ret, min gamle ben. ~er er me gobt for ljenbe at bære. @:i tuen gif bet nof an at faa ren og or bent= Hg; men ljbab fon bet liiællJe, naar ~ iffe liiiber fbit be baatlige naboer~ ~ maa fl~tte ljerfra! ~eg beb om en fmuf Hben boUg for 5Dem; bet er f1os gamle mabam ?j3eters, og ieg ljaaber, fjun la))er eber bo ber uben for ftor betaling. ~eg ffal tare meb ljenbe og bringe 5Dem fbar. næfte torbbag. - smen ftolJ! ~er ljar jeg en bel fjær til ben lille; jeg ljar faaet bem af no gle an.bre foner lJaa torbet, og ljer er ogf aa no gle ftoffer og et nøfte meb lj~sfing. 5Den rme bil jo gierne fefo fortjene noget, og i beg~nbelfen maa man fJiællJe ljenbe. ~ffe fanbt, min lille ben~ - - - men bet er fanffe bebft, at jeg ftrafS fjører mig om efter bolig", bebbieb fJun efter en ftunbs betænfning. "5Det er enbnu iffe fent, og jeg funbe fonffe faa orb= . net bet altf ammen, før ieg reifer ljjem. ~bis mabam speters bif labe eber faa bo ljos fig, flal jeg bære tilbage ljer om en time." smeb bisfe orb fl~nbte mabam ffi:obert fig ub og oberlob ben gamle til fine betragt= ninger. ~biffen for anbring bar ber iffe fore= gaaet i ljans Iib! ~an ljabbe ljibtif fatet· beljøbet og intet ønffet og bar tHfrebs og fornøiet i fit enfomme Iib. men ljbiffe før=

lja lje1 bel

m(

ne n~

fo

fo

fa (~

ljc ta

at fo b(

fa be

ff

·~ [~r.

21

( og bebrog, om be træt= anbre, og alle be ffjefbs= Ie, l)an fit l)øre i trap= gjort. noget inbtr~f paa æf tænfte l)an nu paa, ~fe omgitieifer funbe faa 1tter. S,)an førte fig an= faa l)enfeenbe, og l)an ebet og fige, at faabant pasfenbe opl)ofbfteb for

1

apiteL

1tingen.

rt traabte inb, træt og ltle gaaet op be fange om efter noget at fibbe opbage anbet ertb træ= fatte l)un fig neb paa eben af panben, mens fine n~efte befl)tntinger. mebe l)un mtegn paa, , ben gamie, men fagbe tone: 1men ret, min gamfe obt for l)enbe at bære. t at faa ren og or bent= d l)jæfpe, naar 3 me naboer? 3 maa ff~tte n en fmuf Hben bo Hg gamie mabam ~eiers, (a't>er eber bo ber uben eg ff af tafe meb l)enbe næfte torbbag. - men bef fjær tU ben fille; nogie anbre foner paa faa nogfe ftoffer og et SDen fille bil jo gjerne og i beg~nbeffen maa 3ffe fanbt, min fille ~et er fanffe bebft, at 1m efter bofig", bebbieb betænfning. "SDet er g funbe fanff e faa orb= · r jeg reif er l)jem. S,)biS ' 1e eber faa bo l)os fig, l)er om en time. nbte mabam !Robert fig gamie ti1 fine betragt= tbring bar ber me fore= )an l)abbe l)ibtU httet · fet og bar tHfreM og fib. men l)biffe føI= 11

1896]

mørne blab.

167

ger l)abbe bet Hfe 'faaet for l)am, at l)att ... @Ila bilbe fomme HI at Ugge ben fommenbe l)abbe taget bdte barn op fra gaben og gibet .nat. men ben fille l)abbe fefb ingen bef~m= l)enbe et l)jem l)os fig! S,)enfunfen i' b~be 'ringer i faa l)enfeenbe; f1un l)abbe fornøiet betragtninger bfeb l)an fibbenbe faaiebes, taget pfabs paa bet fmafe fæbe beb fiben mens l)an bifjeføft ubførte alle be fmaa liøn= af mabam !Robert, fom fefb førte tømmerne; , ner og befaringer, fom @Ila munter og for= l)un jubfebe beb at funne faa fjøre. . · nøiet tettebe m l)am. ' . . mabam ~eiers boebe i en fiben trang "rrar St'arfe±, binb bisfe fjær m ftoffen gabe me Iangt fra banbet. S,)un l)abbe i for mig! <Se nu l)ar jeg færbig enbnu en ff ere aar bæret enfe og ftob gtmffe alene i foft. <SfaI bi iffe gaa ub paa gaben igjen, berben, il.let l)un l)berfen l)abbe børn eller faa jeg fan faa foigt bem? 3eg ffoI raabe: flegtninge; af ubfeenbe bar l)un en Iiben ,St'om og fjøb fjærfofter! St'om og fjøb fjær= mager fone meb et benHgt anfigt, fnefJ.bibt fofter! ,f)er fommer ben fille foftefæfgerffe!"' l)aar og fbiffe graa øine og ftore briller.

St' arret banbt l)~sfingen faft; faa gobt ~un lJfeiebe at tUbringe en ftor be I af ba= l)an funbe, men l)enf anf berpaa paan~ i b~be gen i fin Iæneftof foran et Iibet borb, l)bor= tanfer, ittbttI ben Iille atter forn meb famme paa en t~f bog og en be I ftrømper og uib= anmobning HI l)am. SDa mabam ~lobert garn gjerne Iaa. ?Beb fiben af l)enbe Iaa forn tUbage, Iaa ber et l)eft bufin fofter paa paa en Iab ffammef l)enbes fot, fom bar et bor bet. mere enb aiminbefig befopbragent b~r; ben "SDet fon jeg Iife, at bu er faa ffittig", funbe fe et nøfte rulle l)enab guibet uben fagbe bonbefonen ti1 l)enbe, og tUf øiebe fagte at fege meb bet og l)abbe enbnu afbrig i fit benbt mob St'arfet: "SDen fille ting bil fomme Hb ftjaafet en enefte gang; ja ben funbe tif at tjene mange penge paa ben maabe. enbog figge roHg foran en ftegt pøffe uben - - 3eg l)ar nu taft meb mabam ~eiers; faa meget fom at ftræffe poten frem efter l)un er billig m at feie bort m eber en ben. ftue og et Hbet fammer og l)un bif ogf aa WCabam ~eiers fab fom febbanfig beb tage fig af barnet en fmule. @t manbfoft bittbuet og ftriffebe, ba l)un l)ørte en' fagte l)ar jo me aitib greie paa at ftelle for faa= banfen )Jaa børen. .\)un fuffebe op, og ban Hben en. .5,>bis SDe bif, ffaI l)un ogfaa mabam ~lo bert traabte inb meb fine benner. førge for at ffaffe mab tif SDem og barnet. SDe to foner tafte nogie orb fammen, l)bor= @Ila l)ar l)ibtif febet paa baarfig foft, faa= )Jaa bertinben tog en nøgef af fin fµrb, bibt jeg fon forftaa af l)enbes ubfeenbe. S,)biS benbte fig mob St'arfet og fagbe: . l)un ffaf bfibe friff og boffe, maa l)un febe "SDe fon faa ~anni's bæreffe ! :Det er anberfebes. - men nu maa jeg gaa; bet nu Iebigt. 3a ben ftaffors 9lanni boebe er allerebe biebet fent. 3obermorgen ffof ber i l)eie tofb aar, og l)bis l)un me bar jeg fomme igjen meb min bogn og l)jæipe bøb, bifbe l)un bift aibrig reift lJerfra. S,)un eber meb ff~tningen; jeg ffaI ba ogf aa tage. l)ar efteriabt mig alle fine møbler,. og ba meb en anben ting, forn 3 fon l)abe brug jeg ingen anben piaM I)ar m bem, bifbe for. SDet er me bærb, at 3 paa forf)aattb bet bære mig fjær±, om be fif fob ttI at fjøber noget. rrarbef nu og beI møbt iober= ftaa berinbe. <Sefbf øfgefig ffaI SDe intet be= morgen!" fbær l)abe meb bem; jeg ffoI fefb l)ofbe bem sto bage fenere I1ofbt mabam !Roberts i or ben. lille bogn ubenfor l)ufet; l)un ffuibe l)ente · SDerpaa aabnebe l)un en bør, og forbau= St'ariets faa eienbeie. SDet tog me fang tib fet faa St'arret inb i et bæreife, fom f~ntes at faa bet aftf ammen neb og anbragt paa l)am inbrettet meb f~rfteiig pragt. SDet fille bognen. S,>aimmabrasfen fob be bfibe tiI= bæreffes bægge bar n~mafte, og art bar faa bage; mabam !Robert f~ntes nemHg, at ben rent og orbentiigt, og be fmaa billeber paa bar for gamme I og baariig HI at tages meb ·bæggene i forening meb be brogebe fopper tif ben n~e bofig. Uben at fomme meb en • og gias l)enhe tieb obnen og bet røbe og enefte inbbenbing fob St'arfet bonbefonen ljbibe fengeteppe gab bet l)efe et faa tienfigt greie art for 1\g, og mabrasfen fofgte l)an ubfeenbe.

Ctyortfættes.) for nogfe ffilltnger HI en af fine gamfe l)usfæller; bet bat bog me frit for, at l)an meb nogen bef~mring tænfte paa, l)boriebes 11

168

5S ørneo lab.

ltra bt punifhe htigt. (\mrb biUebe.)

f

91r. 21

IDlen fenere. oenbte f~ig~I~ffen.,,fig ... SDen ftore .\)anniliaf maatte flagen tlanfe om fom fltifltning i fremmebe Ianbe og bræbte fig tilfibft tJeb gift for me at falbe i fine fot• følgere~ gænber. :Og genoeb firti aar efter gan~ b.øb f>leo gan~ engang faa ftolte fæbre· neftab fortlanblet til en f)oli ruiner; bet I.lar i aaret 146 f.ør ~riftu~.

e µuniffe frige," er navnet µaa be blobige ·famµe, fom be gamle romere førte meb ben rige f)anbel~ftab ~ar· tf)ago, i 91orbafrifa. ~artgago bar en mægtig b~; ben f)aobe gerreb.ømmet oller en iffe Iiben Ianbftræfning i ~frifa; men ogf aa i &uroµa gaobe ben befibbelfer; ben gabbe erobret &aabe @lar bi· nien og en bel af bet f~blige ®µanien. ID"len C.plø~nin11 "qq l)øtJcb&rub i Ul!. l 9. ba fartgagerne ogfaa oilbe Iægge .øen <Sici· lien unber fit gerreb.ømme, m.øbte~ be meb romerne. '.tre alvorlige friQe førte bi~fe meb ~artgago, og enben bieo, at ben engang faa ftore op mæAtige 6~, ber ffal gaoe gaot minbft fire eller fem gunbrebe tufenb inb· b~ggere, efter en fortvilet famt:> bleo albete~ lief eiret og jevnet meb jorben. ~eb li~en~ falb oar neµµe tienbeµarten af ben~ inboaanere tilliage, og bi~f e folgte~ fom flauer.

IDlen in ben romerne fom faa oibt, gaobe be gaot mange f)aarbe famµe at lieftaa meb fin taµre mobftanber. ~fær faa bet farligt ub for ffiom, bengang fartgagerne gaobe ben unge, fjæffe .\)an niba l til anfører. .\)an bar en af be ~µµerliQfte .feltgerrer, fom ~egratme b~er. nogengang gar Ieoet, 011 gan bar f~lbt af bet meft brænbenbe f)ab til romerne; fra gan I. {)an UH natUtfig\Ji~ me giøte bet, fØt bu 11eilebet ~nm mete (2 b~et.) bar niaar~gammd gut gaobe gan oæret meb i frigen, o!J gan~ faber gaobe oeb alteret 2. "%tom Eiøten !" befniebe fommnnbnnten (2 b~et.)

Iabet gam foærge altib at gabe og forfølge -n-n. romerne.

SDet bar i ben anben µuniffe frig, at .\)annibal mere enb en gang f~lbte romerne meb ffræf. IDleb fef~ti tuf enb manb og ~ttfantgaaile. f)enoeb firti defanter brog f)an fra ®µanien 2lf. bogftnlmne n n n n i i i f f m n n o til ~talien. SDet bat en liefoærlig marf dj. · fførft tog f)an oeien gjennem bet f~blige t t l1 bnnnel3 følgenbe fite otb: iJranfrig, gtlor f)an lilanbt anbet meb fine L \.nnunet van en nf be fmnn Vtofetet. elefanter maatte ooer flo ben ffi fl on e (fe flir~ 2. (;l;t nullet mnnbl3nnl1n lebet), og faa brog gan oller ~Iµeine, men 3. \.nnbnet van en nf be føtfte menneff et. i be f).øie fjeibe Ieb f)an~ folf, fom I.lar uante 4. (;l;n e111 i :;stnlien. til ~ftifa~ oarme luft, ufigelige Iibdfer, Of! :Og enten man læf et ouenftn ncbnb ellet ftn be flefte elefanter b.øbe. .\)an f)aobe mc l)øite tU \Jenfite fant man bet famme. f)altlµarten af fin flær tillia!'.le, ba gatt naaebe .p n n l3 {) ø i bn I h æ~. frem til 3talien. ~lligetieI flog gan romerne f.ørft i 91orbita0en op fiben i bet f>dje.nbte ffog tJeb (fonn æ i ®~bitarien, gl.lot oller 40,000 romere falbt. "

Decorah, Iowa, Lutheran · Publishing House.