Borne blad v 22 no 10 mar 8, 1896

[9Cr. 9

u!'.I tiUige af• Jtebe ~eUige t tief)elf ange

bag af ben faa tiælbigt : ~olbt tiagt greone beraf,

Entered at the post-office at Decorah, Iowa, as second class. matter,

mr. 10.

be i fitten i ,æffenbe tib, fin føn, om ber tiar {Jfr, t b!etJ foroe, fom ,gammel benne oeg f,

:eg ille tieb min@ubl" ne øren, og gubfrl}gtig· af, og mine erunber." enbe og be· en mur faft be 3ul tina · ~enbe for

@5aa fif ba

baabe fine enere maatte ~ ~mbrofiu!'.I

for at mægle

i

I jaa gtætten

il

fibtbebt. ~~iiattebt)t.) jBuf~ne~.

'ra

/

8 be

mar~ 1896.

/

22be aarg.

, 1896]

74

mørneolab.

[I.nr. 10

Lessons

· 23Ørn~bla~ ub?ommet· ljuct fønbag os foftet 50 ceng fot natet, llctalt i føtffUb. 3 vatfct ttf en abtesfe vaa ouet ·5 etsvfr. reueres bet fot 40 cents, og ouet 25 · efsp!t. fot 35 cems. sm \Rotge foftet bet 60 cent\\. l(lenge og lleftiffinget, famt a[t, ljuab bet angaat t~1Jebltionen, fenbcs birette ti[ LUTR. PUB. HOUSE, SDecotalj, :;5otua. ~m uebfommenbe tebaftionen af llfabet fenbes Hf lneu. @, iffi uff s ll et g, SDecoralj, :;5otua.

Unbcruiøningl'.l~lan

for fønbogøffolcn.

([rebie aargang.

:10. letfc.

'iDen trebje artifeL XII.

@51)nbernes forfabeif e.

~UB~=Hasf en:

~alme 130, 4: ~os big er forlabeXfe, tiaa bet bu maa fr~gtes. ~atdismus=fiasf en: ~amme fom oben= for, og 1 ~of). 1, 9: 'iDerfom bi Mjenber bote f~nber, er {Jan trofaft og retfærbig, faa at {Jan for laber os f~nberne og renf er os fra al uretfærbig{)eb. l'Y or flaring s =fla s fe n: ~amme fom oben= for, 2 ~am. 12, 13 (~tJ. 409) og llitJ. @j.

10, 43 (@;tJ. 417). ~ inlt.

"3 eg tror f I) n ber nes forla be !f e. 11 (tlabib, lBfl6. 36; ben iiiælbflunbne fbenb, lBf>6.

68; fl)nberinben, Buf. 7, 36-50; ben betfsbrubne,

matt. 9, 1-8).

- SDa en from Mften foinbe paa bøbsletet 6leb fpurgt af fin fjæfef Øtget, 6bab 6un 6abbe

at mebbefe of fit lebnet!3føfl, gab 6un bette fbat: "tie± fommet artf ammen ub paa bette ene: "3eg ti ar og er en arm fiJnberinbe. 11 3ntet unber, at 6enbes fibfte orb tlnr: "Seg 6nr fteb i ~ri" ftus Sef us."

- S!)a 2ut6er fom munf i filugufliner~ffoftret i lilliltenl\erg befanbt fig i ben l)berfte nøb og eienbig6eb, fufb af angft for fin fl)nb llg @ubS tlrebe llg bertH legemlig fl)g, traabte en gammer munf inb i 6nns celle. 2utOer aabnebe fit 6Jerte for 6nm, fortalte 6nm llm ar fin efenbigf1eb og fin frt)gt llg bab ()am om 6Jælp. SDen gamle munf m,inbebe 6nm llm ben apoffoliffe trosbe~ fjenbelfe, fom 6nn 6ntlbe fjenbt fra fin barnbllm af, og fllm 6nn uer 6nbbe frem\ agt be tufenbe gange. munfen frembætJebe if ær be orb: "Seg trot fl)nbernes fllriabelfe". .\:)tlllr ofte But6er enb 6nbbe Iæft og gjentaget biSfe lltb, 6at1be be bllg 6ibtU afotig bragt 6nm ben minbfte trøft. men nu, ba ben gamle munf aftlllrfig llg 6øitibertg

gjentog llrbene: "3eg tror fl)nberne~ fllrfa~ belfe", nu bragte be ben fl)ge manb5 6ferte .6u' ftlaleife og ll)s. "filf", tilføiebe munfen, "bu maa trll, me blot at S!)abibs eller ~eter!:! fl)nber er fllrlabte, - bette tt'llr ogfan bfætlelen; @ubS bub er, at bi ffal tro, at ti ore egne f()nber er for~ Iabte. 11 - SDiSf e fintple lltb hatlbe. en unbetfulb tJirfning paa 2ut6ets finb. .\)an trllebe nu fine egne f()nbers foriabeif e, llg gfæbe fl)lbte 6nns fjæf. ,\;)an 6atJbe enbnu meget at lære, men 6'nit 6ntlbe lært henne foftelige fanb6eb: ft,mbernes foriabeif e.

SDen .j)eUigaanb 6at1be ffretlet ben i6nns 6ierte.

- @n friften lærer fllrtæUer: 3eg 6atJbe bianbt anbre børn ogf aa en Iiben pige tJeb nabn ~riftiane at unbertlif e. .\)un bar en af b!Sfe elffefige fman, ber, naar tli atbeiber meb bem, fan fetJenbe minber llS llm be llrb af fre(f eren; ,;Uben at 3 llmtlenber eber llg Driber forn !\ørn, fommer S ingenlunbe inb i 6immeriges rige."

- @n bag fortalte leg 6enbe i ffofen om filbra' ham og 2ot6 (lB66. 8) llg om ben trætte, ber llP' ftob mellem betes 6~rber llm græsgangene. 3eg bæfebe ba. Iibt tJeb, 6bllr tlaffert filflra6am 6imt" lebe tleb at ffoa af paa fin ret og føge at faa freb iftanb llg fortalte 6enbe, at faaban er be rette @ubs børn; be eiffer freb og tragter efter ben. @ub f()nes llgfaa gobt llm et faabant finb og figer; "®afige er be frebfommefige". ~rætte, ftrib llg tuebragt ffoI herfor iffe og tJiI 6eUer tm @ubs bøm befatte fig meb. - @t par bage efter fllm feg tif at gaa igjennem barndam· meret, 6tJllr netop ~riftiane og et par af 6enbes minbre føftre fJolbt paa at ftribe om noget fege~ tøi; be tlilbe aue naue bet llg in11en gitJe efter.

3eg gif rafft fllr6i bem, ibet jeg fun faa fibt paa ~riftiane, men fagbe iffe et enefte orb tiI nogen af bem. - @t ftlarter!3 Hb efter fommer ~riffiane op vaa mit \Jære{fe i 6efti11 11raab og faa bebrøbet, at jeg troe be, bet rme 61erte tJirbe flrifte. 3eg fuube me forftaa, 6tJab her feiiebe 6enbe. @5triben i barnefammeret l)atJbe jeg me tænft mere paa. men nu fif fe11 af ~riftiane 6øre, at henne ftrib og ben 6eftig6eb, f)\1ormeb 6un 6ntlbe gjort fratJ paa Iegetøiet, tlar aarfagen tH 6enbes bebrø\1e(je. .pun 6at1be iffe lignet fill\ra6nm 011 be anbre @ubs børn. .j)un bar berfllr fan !\ange for, . at @ub llar 6fetlm tJreb ))aa 6enbe for 6enbe!3 fl)nbS ff~Ib. 3eg fan me fille, l)\Jor bet gforbe mig gobt at merte @ubs ~anbtl arbeibe i l)cnbcs l)jerte.

SDet ff ger fig feitJ, at jeg iffe fob 6enbc gao utrøl'tet bort, men at jeg talte meb 6enbe llm [Jam, fom "giber mig llg aue bem, fom tro, bag fig en fufb f\)nbernes foriabeif e". 3rg flab 6enbe ntt og beftanbig fiben at gaa tH 6nm llg bebe 6om om tffgibeif e, naar 6un førte, at 6un 6atJbe fimbet llg tlæret uTl)blg mob 6nm. SDa ftraafebe fnart 6enbes anfigt af giæbe igjen, og 6un gif lrøftet bort. @n ftunb efter faa jeg 6enbe ube vaa gaarben i munter feg meb fine t1'eninber.

TH'

XII.

ABC Class.' giveness , be feared.

Catechism C 1-John 1, ! he iS fait] our sins unrighteot Explanation l::l, 13 (~ (Qu. 417).

"1 believe (David, B. H. ( 68 ; the sinful i 13 - A Ohristi doctor saicl to the grave, and l to settle, you l pliecl: "I have i ing to man, ane to God." - A very w was so overwh1 wickedness, tlu forgiven. A C him assured hi on repentance a1 the words seem1 such a sinner,'' don't think that "Very well,'' rE do something g greater than his God." This ti man, and he wa1 giveness for the -'- Here is H great truth: J e1 tertained in the eminent reputat city dwelt a yc youth presently monk, and as if the Lord, began I ery of his past lif to implore parcl dignantly interr dared to appear

~ørneofat>.

· 1896]

[I.nr. 10

Lessons for the Sunday School.

ft)nberne~ forra"

THIRD YEAR.

manb~

f)jerte f)u" munfen, "bu maa ~Mers ftJnber er ebefrn; @ubs bub ne ft)nber er for" 1bbe en unberfu!b 1m froebe nu fine e ft,J!bte f)ans fjæL e, men f)'ait f)abbe 11bernes for Iabe!f e. >m i· f)ans f)jerte.

Uer : 3eg f)abbe >en ):lige beb natm bar en af bHlf e tbeiber meb bem, orb af fre!f eren ; b!iber (om fløm, immeriges rige. 11 ffofen om 21bra" en trætte, ber op' ræ5gangene. Seg t 21braf)tim f)imb" et og føge at faa at faaban er be ) og trngter efter 1 et fnabant finb mefigc". ~rætte, iffe og bi! f)eUer • - @t )Jar bage nnem barmfam· et par af f)enbes >e om noget Iege" ittl)en gi be efter. feg futt faa fibt et en efte orb ti! tib efter fommer f)eftig grnnb og rme f)jette bilbe f)bnb ber feUebe et f)abbe jeg iffe feg af SMftiatte tigf)eb, f)bormeb iet, bar aarf agen abbe me lignet )ørn. .\)un bar tJar hreben brrb b. Seg fan me at merfe @ubs ~et figer fig trølM bort, men fom "giber tttiQ 1 fufb ft)ttbernes g beftanbig fiben 1 tifgibe!f e, naar og bæret utt)big 6enbe!3 anfigt af 6ort. @n ftunb rarben i munter

10. Lesson.

THE '!'HIRD ARTICLE.

XII.

The Forgiveness of sins.

ABC Class: Ps. 130, 4: There is forgiveness with thee, that thou mayest be feared.

Catechism Class: Same as above, and l·John 1, 9: If we confess our sins, he iS faithful and just to forgive us our sins and to cleanse us from all unrigh teousness.

E:xplanation Class: Same as above, 2 Sam. l::l, 13 (Qu. 409), and Acts 10, 43 (Qu. 417).

SUGGESTIONS. "1 beUeve in the forgiveness of svns."

(David, B. H. 36; the unmerciful servant, B. H. 68; the sinful woman, Luke 7, 36-50; the paralyctic, :Niatt. 9, 1-8).

- A Christian minister was dying, and his doctor said to him: •'Sir, you are drawing near the grave, and I think, if you have any accounts to settle, you had hetter settle them." He replied: "I have no accounts to settle; I owe nothing to man, and my Savior has paidall my debts to God." - A very wicked man, when he came to die, was so overwhelmed at the thoughts of his past wickedness, 'that he felt it was too great to be forgiven. A Christian man who came to see him assured him that to the very vilest sinner, on repentance and faith, is parclon promised; but the words seemecl to have no effect. "!'ve been such a sinner," the man would still say, "that I aon't think that God Almighty can forgive me."

"Very well,'' i·eplied the visitor, "tlian you can do something greater than God. If your sin is greater than his mercy, you must be greater than God." This thought comforted the nnhappy man, and he was lecl to believe that there is forgiveness for the worst of sinners.

-=- Here is a Persian fable which contains a great truth: Jesus, while on earth, was once entertained in the cell of a dervish or monk, of eminent reputation for sanctity. In the same city dwelt a youth, sunk in every sin. This youth presently appearsd before the cell of the monk, and &s if smitten by the very presence of the Lord, began to lament cleeply the sin and misery of his past life, and, shedding abunclant tears, to implore pardon and grace. The monk indignantly interrupted him, demanding how he dared to appear in his presence and in that of

75

God's Holy One; assured him that for him it was in vain to seek forgi ven ess; and, to prove how inexorably he considered his lot was fixed for hell, exclaimed, ":ll1y God, grant me but one thing - that I may stand far from this man in the juclgement day !" On this Jesus spoke: "It shall be even so; the prayers of bothare granted.

This sinner has sought mercy and grace, and has not sought them in vain. His sins are forgiven; his place shall be in Paradise at the last day.

But this monk has prayed that he ma.v never stand neat this sinner: His prayer, too, is gran, ted; hell shall be his place; for there this sinner shall never come."

- A British soldier had committed such a breach of discipline that he was to be taken befare a court martial, consisting of the o:fficers of his regiment to have his punnishment fixed.

When the colonel, who presided in the court, heard the name of the accused, he said, "What shall we do with this man? He has been before the court so often, and we have used all possible means to discipline him, even whipping and confinement. I really do not know how to refOTm him; we have tried everything, but in vain." After a pause which seemed to indicate that the other o:fficers were equally perplexed, a sergeant arnse and, asking that his forwardness be excused, said, "There is one remedy which has not been tried yet." "What i·emedy?" was asked.

"Forgiveness,'' answered the sergeant. "Forgiveness ?" exclaimed the colonel. "Yes, let us try what effect it will have upon him to forgive him this offence." Again a pause, during which the eolonel seemed to be thinking deeply. At last he ordered the accused man to be brought before the court. As usual the charge against him was read, and he was asked, whether he bad anything to bring forward in his defence. He answered, "No; I am guilty." "I am glad to he.ar that you acknowledge your guilt,'' said the colonel, "but t[iis time you are pardoned; you may go-you are free." "Pardon! Do I understand you right? Is it possible?" exclaimed the astonished soldier. "Yes, it is all forgiven you; you may go." Then this hardened rebellious man burst into tears and thanked the colonel for his kindness. And from that hour not a more obedient, well behaved, and orderly man was to. be found in the whole regiment than this soldiei· who formerly had been noted for his rebelliousness and vicious habits. The unexpected kindness of the commander toward him when he stood before the court, convinced of his guilt and knowing that he deserved severe punnish. ment, this kindness bad melted his heart and made another man of him.-Also in God's kingdom the same is the case: the forgiveness of sins only is able to melt the hard heart and to give the sinner strength to lead a holy life.

78

-

illen lille franfkmanb.

li

(U:ortf ættelfe.)

obeten f)atJbe natui:Iigois utaf= Hge fpørgsmaar tiI fin føn.

4'.>un funbe me taffe be gooe pfeief otæfbte nof fot ar betes tJenUgl)eb mob l)am i benne fonge tib. 4'.>un fortaite, l)tJot fotfætbefig l)un l)atJbe førget otJet ta bet af fin fjære gut, ' og l)bab bet fiben bat l)ænbt l)enbe. Dgfaa fabmn l)atJbe i fine btetJe ubtr~n fin ftore forg og fmerte otJet, f)tJab bet bat l)ænbt.

4'.>un l)atJbe me enbnu truffet fin manb, men nu l)aabebe l)un fammen meb BubtJig fnatt nt faa fe l)am.

SDe to, mo bet og føn, bat faa jubknbe gfabe tJeb gjenf ~net, at be al))efes glemte be anbte fom ftob omfting. '.j'of1anna og Borents funbe me forftaa ftort af, l)tJab be talte fammen om; men miner, blif og taarer tJibnebe t~))efig nof om ben gfæbe, fom BubtJig og l)ans mor førte. '.j'mibfettib oenbte fru Wafbenberg fig tH be gobe pfeief oræfore; l)un ubtafte fin gfæbe over at træffe faa effMige foff bfonbt fine unbetgitJne, og Borents og '.j'ol)anna fif nu tJibe, at BubtJig \Jar en ung gretJe, og at l)ans mor bat en fornem gretJinbe. !Jru ~l\afbenoerg fortafte ogf aa, l)tJoi:Iebes bet bat gnaet HI, at BubtJigs mor var fommet rei= fenbe bib Uge fra ?Bøl)men. t)iftorien tJat i fortl)e)) følgenbe: BubtJigs mot, gretJinben, \Jar ff~gtet m sp rag. s.'Jet opl)olbt ogfaa fru Wafbenberg meb fin manb fig; gretJinben fjenbte bem bog me j l)un letJebe meget ftille og gif me i felffabet. !JortJaUmn paa Wafoenoerg fenbte fin l)em af og m omtning om art af in= tmsfe paa l)ans ftore goM; faakbes var l)an ogfaa lommen m at fortælle om t~tJetiet og om gulbpengene, fom ffulbe være inbf~ebe i ben lille franffe guts fuapper. SDette l)atJbe atter fru Wafoenberg fortau i et fefffao, og en abefig bame, fom fjenbte BubtJigs mor, l)atJbe igjen fortau bet tiI l)enbe. @retJin= ben l)atJbe øiebHfMig gaaet op tH. fru Wal= benoerg for at faa nøiere beffeb. \Jotbal= teten fJatlbe meget ubf ør Hg fortalt aftf ammen. @retJinben bel)øtJebe iffe et øieb!if at tJæte i ttJU om, at bet \Jar l)enbes gut; l)un l)atJbe feftJ i ar l)emmeiigl)e)) in))f~et gulbpengene paa ben næonte maa))e, og l)un brænbte af

[91t. 10

oegjærHgfJeb efter at fe fin føn igjen; men l)un tJotJebe me at teife tH Wafoenoerg, ba ber enbnu blot \Jar f!uttet baaoenf±Uftanb og me freb; be franffe frh1sl)ære laa enbnu paa t~ff grunb. IJJ1en l)r. ~l\afbenberg ftJarte: "'.j'eg og min fone et tJiUige m ftrafs at følge SDem tH vott l)jem. t)tJiS SDe er villig tH i pas fet at blive inbfftetJet fom min l)uftrus fe!ffabSbame, faa tør jeg fotJe SDem, at SDe uben opl)ætJelfer ff al fomme frem m Walbenberg og ber finbe et finert opl)olbsfteb." @tetJinben tog meb glæbe mo)) bette tiI= oub, og faa teifte be aff±eb fammen. "@3aalebes", enbte fruen fin fortæUing, "et gulbpengene b!etJen aarfagen m, at Bub= tJigs mor et fommen l)ib faa fnatt. Uben ben faiffe mistanfe, fom '.j', mine oratJe fon, l)ar været ubf atte fot, funbe ber gjerne tJære l)engaae± ffm aax, før gretJinben l)atJbe faaet gjenfe fin fjære føn." "~f", fagbe '.j'ol)anna fornøiet, "ben ftore gfæbe, fom er o!etJen BubtJig og l)ans mor tHbe!, l)ar ganffe bragt os HI at gfemme ben ufortjente fotfmæbeffe, fom l)ar rammet os. '.j'eg følet mig næf±en Hgefaa gfob foni bem. ~a l)er fer tJi atter, l)tJodebes @ub ogfaa l)ax fin mening meb ben mobgang, fom l)an fenber os." !Jru Wafbenberg erinbrebe nu BubtJigs mor om, at bet \Jar paatibe at tJenbe l)jem. @retJinben reifte fig ba og ubtaite i be meft rørenbe u))tr~f fin tafnemmeiigl)eb mob Bo= rents og '.j'ol)anna; fru Walbenberg otJetfatte for be brave fo!f, l)bab l)un fagbe. SDa be ffulbe gaa, fom ~ol)anna meb teften af gulbpengene famt fit regnffao over, l)tJab l)un l)atJbe ben~ttet; men BubtJigs mor tJHbe iffe paa nogen maabe tage imob en enef±e af pengene; bem maatte '.j'ol)anna oel)ofoe; gretJinben l)aabebe fenere mere rigeHg at funne rønne l)enbe for l)en))es fjæi:Iigl)e)) mob gutten." "'.j'eg fan af au forftaa" fagbe gretJin= ben, "at '.j' alle l)ar l)ofot af min nrre gut, og at l)an l)ar l)atJt bet l)os eber fom et barn i l)ufet. t)jertens taf for aftfammen!" "~ faax nof fe BubtJig igjen", fagbe fru Waf))enoerg, "l)an figer iffe ibag farvel for artib; baabe l)an og l)ans mor ffaI bo l)os os Iænge, faa '.j' ofte fan faa l)Hfe paa l)tJeranbre." @3aa fatte BubtJig fig l)os bamerne i tJog= nen, og man fjørte aff±eb. SDe f±anbfebe et øiebfif ubenfor tmf±egaarben for at gaa in)) I

1896]

og ntinge l og faa fjørti 1~

SDa fteb1 oigs far m• funbe efter f gjenf~nets gl ti! fin manb febes tJi nebf: ælbre." @reven ( ftet fine eienl enbnu en b( anoragt i @n rebbet fit fmt æbelftene. ~ bet og fagbe: meb fornøielf tabte barn ig antJenbe en a fmuffe biama figl)eb, fom barn. i5fufb1 om l)an tJiI 1 forpafter, og Hf l)am og ~c SDe talte r.

Walbenoerg fl tJafte ften, fc ring. SDiamc faa meget tJæt paftebe. @re ben ogfaa et l i et par øreril benoerg fagbe: tJiibe tJære fo1 paa benne mai muntringen, fc om, og fom tJi fom en erinbri jeg giver Boren l)at forpaftet p ning og laber ff tp+ie meb at I afgift, fom nu bes fan tien f figes at være blot aaxfig tif ben og fan m ben maabe rige unberl)ofb, og I @reven og !

[91t. 10 igjen; men )enbetg, ba lbenf±Hftanb e faa enbnu tbetg fbarte: ge til ftrafi:l t>ois '.itle et bet fom min l Iobe '.itlem, me frem m 1J1Joibsfteb." ob beite tif= men. fortæiling, m, at Qub= :art. Uben i btabe foff, gjerne bære l)abbe faaet

t, "ben ftote

J l)ans mot at glemme l)at rammet ta gfab fom otfebes ®ub rt mobgang,

nu Quboigs l.lenbe l)jem. te i be meft eb mob 20= erg oberf atte ;be. '.itla be D reften af oller, l)oab ;s mor tJHbe ob en enefte ma bel)olbe; rigefig at , fjærfigl)eb tgbe grebin" in nae gut, fom et barn rtmen!" ", fagbe fru g farbef for ffal bo l)os l l)Hfe ).Jaa nerne i bog" ftanbf ebe et · at gaa inb

79

m ørnebfab.

1896]

i

og bringe ogfaa ben gamfe ).lre'ft fin taf, .og faa fjørte be affteh m l)erregaarhen.

12.

~eføtuting

og

flrnf.

'.itla freben bat ffuttet, fom ogf aa Qub" l.ligs fat msmalbenberg, og ben liUe familie funbe efter faa lang abffilieife tHfulbe n~be gjenf~nets gfæbe. @n bag fagbe grebinben HI fin manb: "Bab os nu fnaffe om, l)bor= febes bi behft fan belønne Quboigs +ileiefot= æfbre." ®tel.len og grebinben l)abbe biftnof mi= ftet fine eienbomme i ?}ranfrig; men be eiebe enbnu ert bet~beiig formue, fom be l)abbe anbragt i @ngfonb. ®rebinben l)al.lbe ogfaa rebbet fit fm~ffeffrin meb en l)ef bel foftbare æbefftene. t>un tog fm~lfefftinet, aabnebe het og fag be: "~Ile biflfe æbefftene biibe jeg meb fornøieffe l)abbe gibet ub for at faa mit tabte barn igjen. @?fttfbe bi nu me ialfalb anoenbe en af bisfe ftene, for effem).lel ben ne fmuffe biamant fot at gjengjælbe ben fjær= figl)eh, fom biflfe brabe folf l)ar biff t>Ort barn. @?furbe bi me f+iørge l)t. smalbenberg om l)an l.lH fælge ben gaarb, fom Qorents for).laftet, og faa ffjænfe ben fom en gabe Hf l)am og l)ans l)uftru. 11 '.itle talte meb goMeieren om fagen. ?}ru smalbenberg f~ntes at l)abe gob f~ft ).Jaa ben tJafre ften, fom bar fmuft inbfattet i en ring. '.itliamanten tJat bog blot l)afl.l).larten faa meget bærb fom ben gaarb, Qorents for" ).laftebe. ®reoinben tJHbe ba gibe foruben ben ogf aa et ).lat minbre 'Diamanter inbfatte i et ).lar øreringe af gufb. IJRen l)r. smal= benberg fagbe: "'.itlet et me nøbbenhigt; bet oilbe bære for meget. ~i ffal orbne bet ).Jaa ben ne maabe: S!:le giber min frue bia= manitingen, fom l)un f~nes obermaabe gobt om, og fom bil l)abe bob bert b.ætb for l)enbe fom en erinbring om en æbef oeninbe; men jeg gi bet Qorents eienbommen, fom l)an blot l)at fot).laftet ).Jaa ni aar, i atbeHg for).laft= ning og laber l)am og l)anil efterfommere ffippe meb at betale blot l)alb).larten af ben afgift, fom nu betales af gaarben. @?aaie" bes fan ben fmuffe gaarb ).Jaa en maabe figes at bære lJanil eienbom; l)an tommer blot aariig tiI at betalte en liben afgift af ben og fan me fælge ben. t>art l)ar ).Jaa ben maabe rigeiig, l)oab l)an bel)øoet m fit unberl)ofb, og fon f+iare Iibt tHfibe ogfaa." ®reben og grebinben fanbt hette forfiag

meget fornuftig; og for ba Ueren maatte ftrats fætte o).1 bi!faarene. t>r. smalbenberg bifbe fenbe bub efter Qorents; men greben fagbe: "91ei jeg og min l)uftru bH fefb reife l)en og oberbringe fammen ben glæbeiige n~l)eb."

"91u l.lef 11, fagbe l)r. smalbenberg, "ba følger jeg og min fone ogfaa meb fornøi" elfe meb." '.itler bfeb ftrafs f.)Jænbt for bognen, og man fjørte aff±eb. '.itla be ftanbf ebe foran ben btabe for).lafterfamHies l)jem, f+irang Qubbig fornøiet af !.lognen og ff~nbte fig inb foran be anbre og rafte -\.lorents bofumerttet.

Qorents læfte bet forbaufet; ~ol)anna ffjalb af gfæbe og ubbrøb meb taat~t i øinene og fofbebe. l)ænber: "@?aa fan bi artf aa betragte beite f1ære fteb næften fom bor eienbom!" "~a, bet er meningen", fagbe l)r. ~l\al% benberg, "ebets l.lenHgl)eb mob et frirfobt, l)jæf).leføft barn l)ar bragt ebet og ebets børn et eget l)jem."

QanMb~ens inbbaanere fif nu atter nof at fnaUe om. @t faa fornemt beføg og en faaban gabe gab ftof nof m famta re for lange tibet. "~a, l)abbe bi oift bet", fagbe en rig bonbefone tH fin manb, "faa ffulbe ogfaa gjerne bi bift barml)jertigl)eb mob ben rme franffmanb. men ben før om ta He rige bon be inbf aa nu, l)bot ffammeHg ben fa!ffe anUage mob Qorents for t~beti l)abbe bæret. t>an gU feil.l l)en m l)am og bab l)am om tifgil.leffe for be gjorte beff~lbning. monben fattebe famtibig .mistanfe tlf en anben og neto).1 HI ben manb, fom l)an l)ibtH l)abbe an feet for fin bebfte !.len, nemUg fin nabo ~rall. t>an gif ftrafs neb msmarbenberg og mefbte, at l)an l)abbe en n~ Hage at bringe frem i an= febning af be ftjaafne ).lenge. "mare ben me et Hgefaa ubegru'.1bet fom ben mob QorenW, fagbe forbafteren.

"Qi:tb os faa l)øre!" li

(i}ortf ættes.)

i

lSørneblab.

80 '

(!ft<par rmaatræk fra bi fkoti l.mbroriu.ø's liv. ~

Il

eifer i:g eob ojiu~ ben f tore Mr blei.len enegerffer i bet romerffe rige. ~an 6efjenbte fig til ben rette tro og I.Jar en fienbe af al 1.Jrang lære; µaa ben anben fibe I.Jar gan raa og genf 9n~· lø~ og fom en tiger, naar l)an blel.J l.Jreb.

Unber et folfCoµføb i 69en i: g e~fal on i f a I.Jar ftatl)olberen berfteb~ blei.len bræ6t. ~ fit raf eri l)erol.Jer gal.J i:l)eobofiu~ befaling til, at borgern:e i '.tl)e~f alonifo ffulbe ftraffe~ pan bet ftrrngefte for benne ugjerning. ~ette ffebe ba ogfaa: 01.Jer 7000 menneffer 6lel.J gruf omt tµt)rbebe af feijeren~ folbater. @t forf ærMf en~ ffrig gif gjennem fon· bene; men ingen l.Jol.Jebe at fige ben t>rebe feif er fanbl)ebrn, alle~ øine I.Jar rettebe paa ~m6rofiu~ · ~eiferen fom tH Wfoilanb. ~mbrofiu~ fenbte l)am en ærbøbig ffrit>elfe, ber aanbebe af ben b9befte fmerte, men fom tillige trnr affattet met> ben ftørfte frimobigl)eb. lSiffo· pen fnrego!ber feiferen gan~ f9nb, opforbrer l)am til at gjøre 6ob og ed!ærer l)am ube· luffet fra nat>t>eren, inbti! bette tiar ffeet. i:l)eobofiu~ troebe iffe, at ~mbrofiu~ I.Jo· t>ebe at gjøre alt>or af benne trufd. ~an begat> fig berfor ben følgenbe bag til firfen, mm blw møbt ueb inbgangen af ben mo· bige biffoµ, ber forbøb gam at træbe inb i @uM l)u~ meb benne blobff9!b l)t>ilenbe µaa fig. i:l)erbvfiu~ ftob l9nffogen. 9Ren lJfom{l ettet>ælbige fl ifer maatte, ttmngen af fin fam· t>ittigl)eb og otiertiælbet af .biffoµen~ oµtræ· ben, gitie efter. ~att l)olbt fig bu i otte maaneber borte fra tide og faframent, inb· til l)an i julen 390 atter ittbf attbt fig foratt firfen og bab, at matt me tiilbe luffe for l)am ben bør, fom @ub aabttebe for alle bobfærbige. · ~mbrofiu~ edfærebe, at l)att førft maatte forlange, at ffi\eren gjorbe 6ob. i:l)eobofiu{l bob l)am fore~ritie l)am en faaban. ~mbro· fiu{l foreflaar, at feiferen ffal ubgitie en lot>, efter l)uilfen ingen bøMbom ff al fulbb9rbe{l før 30 bage efter brn{l affigelfe. i:l)robofiu{l gitJer fit minbe 1)1 rtil ~g træter jaa inb i

[9lr. 10

fiden efter at gatle afført fig fit feif erlige ff rut>. ~an fafter fig neb paa fidegult>et og ubbr9ber i ~atiiM orb: "Wlht Hæl ligner i ftøuet; 1.JebedtJæg mig, ~erre, efter bit orb."

Wleb fuf og taarer bab l)an om forlabelf e for fin" f9nb og reifte fig fom ben, ber gaube fun• bet naabe l)o~ @ub.

* ~en

*

*

4be aµril 397 bøbe ~mbrofiu{l en ftille, rolig bøb. ,Pan ligger begratJen i ben famme firte, l)l.Jor l)an og l)an~ menigl)eb engang uaagebe og bab og t>eb l)t>i~ inbgang l)an 9bm9gebe feiler i:l)eobofiu{l - ben 6e· rømte tide i 9Railanb, ber frembele~ bærer f)an~ naun, og gt>i{l l)ouebalter er reift µaa · bet ·fteb, f)tJot l)an i en f)øitibelig ftunb bø6te fin ftore bif ciµel firfefaberen ~uguftin.

Cli>l. i>ita btllet· g u1))eu

t ur. 8.

.2).) f t flo ar c r c n lJ q b fot ben not b,i It e

fotnb r.

'3)illmantganne.

fAl fATA1Al

IBIDIDIEIEI IEIEIFIFIGIGIGI fli I I I I KIK IL I Lil MIM I . I NI N IN IN I N l~I 0I 101010101s I

-fsTTTTI ~

)Bcb at \ættr bogftuucrnc i ben rette orben lliI man fo.o. 1 iht b~ i {Yorinbicn. 2. ~11 clb i æu, roµo.. o. @:n bt1 i Sl)aginbicn. 4 @:t fonb i filficn.

5. ~t Io.nb i ~uro\)a. 6. (fo elb i {Yro.nMg. 7. ~n b~ i Wlo.roffo. '.rh.ora \ffidto.b fro. Wlobum.

I J