Borne blad v 21 no 45 nov 10, 1895

[91t. 44

~ag~ oogn&org, og oµ vaa ben taff efte er affteb for at faa bette bat me meget 1oemattet bet fibffe ~eroærenbe folbater :t vilje til at gjæIµe t gjæIµen fom, før ebe bm~ gooebgu· inbianeme~ &eltet l bet affteb, faalebe~ obe rebet i fit Ho; n gan gabbe fjæreft maatte be anbre aa gobt be funbe. re~ fienbet noget gmnben bedi! bat nffe ogfaa be følte >at aUmbe gaaebe; m og mm i ben oentebe~. :Og be vente forgjæoe~; r9ttere fig genne ter fra fortet, fom '.· 91u bat al fare >et &ebft at fomme

Enteretl at the post-of:fice at Decorah, Iowa, as second class mattero

91t. 45.

10be nobembet 1895.

emigranterne frem· e liletme rebbebe; gjen. ~et bat me at gave et fod i mtiben &tinge ?

:u i Uf+ 42. rborb, oberborb alle

@i æterg ut.

21be aarg.

~ørnelHah.

354

l'ørn~blab. ubtommet l)tm fønbag og fofter 50 cents for auret, betalt i fot!ffttb. ::S µafter th en abresfe µaa ouer 5 efsµfr. leveres bet for 40 cents, og ooer 25 efsµlr. jor 35 cents. ~if \Rorge fofter bet 60 cents. \jlenge og beftifHnger, famt alt, l)oab ber angaar erµebttionen, 'fenbes bitefte tif LUTR. PUB. HOUSE, :iDecornl), ;:iowa. \/Ut uebfommenbe rebattiotten af ofabet fenbes tif llteu. \;\;, ms u fj s 6 erg, )l)ecoralJ, ;:sowa.

Unberui~ning~~llllt l!n~en

for fønbag~~olen. aargang.

~tt!CO!lf\)t!l!Ct\)l.lettbt

lerft+

:.Den ant>en adifel.

VI. Sft:ifti fornebrelf e.

B. Jtorsfæftelfen, bØben, l>egrnoeffen.

~rn.Ja:~na;,f en: ~att. 27, 46: ~in ®uti! ~in @uti! ,Pllotfot ljar bu fotfabt mig~ ~atefi;,mu;,~na;,f en: Gamme fom ollen~ fot og ~olj. 10, 18: ~ngen ±ager mit Iill

fra mig, men jeg fætter bet tH af mi.g felll. ~eg ljar magt til at fætte bet ttl og ljat magt m at tage bet igjen. ~orflatht~;,~Ha;,f en: Gamme fom ollen~ fot, @al. 3, 13 (Gp. 339) og 1 ~et. 2~ 21 (ep. 344.) "~orsfre\teb,

bøb og oegraben. 11 (j86ij. 94 og 95.) · - Unber et oef øg, \om grebinbe @!ifaoet6 af ~ijfrringen affogbe i et ffofter, bifte nonnerne ijenbe et \muft frufififs vaa bæggen. SDa man faa \tmrgte ijenbe, ijbab ijun \l)ntes om bet, fbarte ijun ! 11 Sff rere fØfter I bette OiUebe maa inb i ijjer~ tet, ellers gabner bet iffe, at man ijar bet vaa breggen. 11 - ~ bet ffjønne <5c{)ttJei13 bar engang en frergemanb og ijans føn i bøbsfare; tl}i betes fille fnrtøi omtumfebe!3 ijjrefpeføf± mellem be frnn' benbe oøfger: bet bat allerebe fref og ijafb fufbt af banb. SDa be ijabbe opgibet aft ijaali om reb" ning, fngbe ben gamfe graaijaarebe \fipper tif fin \øn: "@m, mtn føn, ba bi nu \far fare ijjem, \ aa fob o!3 meb bor fibfte fraft f±l)re inb unber nippen, ijbor forf et f±aar, faa bi fan gaa tif" ounb5 unber for\ et. 11 :Og faa ffebe bet. jSaa" ben fnufte!3, og ben gamle \fipper \anf i bøben, ibet ijan faa ov ti( ~orfet, og "~l)rie efei\on !11 bar ijan!3 ftbfte mao. anen @m, ber fiben ijnr fortalt beite; breb Hanb paa en pfanfe og ofeb rebbet. :Og bet bat gobt; tiji ijnn ffenbte forijen me for\ ets mngt; men fra bette øleofif aroeibebe ijan fig frem m be tetfrerblges bi!3bom.

[~t.

45

- @t ijjerte meb ijam, ·en fmerte meb ijnm !

- @n ijaarbt prøbet friften fortrellet før" genbe: 3eg mobtog engang i en tung ftunb \om gabe et fimpeft, u~oferet trrefors. SDet ijabbe ben egen\fali, at naar man 6etragtebe bet beb fl}!3, \aa bet ganffe uoetl)beligt ub; men i mørfet 6e' gl)nbte bet at fl)f e meb et faa mifbt og ffatt fl}!3, at jeg iffe funbe fe mig mæt paa bet. ~eg ijar bet nu ijo!3 mig ljbet nat, og bet et Ofebet mig en fjær tien. .!)bot ofte 6nr me bet5 f1J!3 trøftet mig og bift mig ijen til ijnm, fom ~ar fagt: "~eg er berben!3 ll)!3 l" :Og ijbor meget gib es bet en iffe at trenfe paa ! :Om bagen gaat man bet forbi og merfet bet iffe; men om natten ftanf et man foran bet og fofber ubilfaarfig fine ljrenber. @r bet me ogf aa j nafebes ube i fitlet'?

Waar ffl)ggerne fafber otier os, fl)gbom, forg, 6fertefibeLje og fl)nbenøb, ba førft ftraaler bot .f)em!3 og ~re(fet!3 fors fot o!3 i fin fl)\enbe ijerlige ffifM\e, ba gfæbet bi os obet bet og\ ttøfter os beb bet. · · -' - @n fone i bet fl)bfige 2tftifa, fom ni) fig bat Ofeben ombenbt fra ijebenbom Hf friftenbom, \ fagbe engang: "Seg oebet bagfig .l)erren, at ' ]jan tiif j1~rfe og grunbfæfte mig i fin naabe.

SDet gfør jeg if rerbefe!3ijeb, naar feg er arene i ff otien for at 6ente 6t ænbe. Waar bet ba fafber mig \bært at urete ol)rben oµab be ijøie l)affer, figet jeg beb mig fefb: ~jære fre(fer, ijbotlebes bat bef bu tHmobe, ba bu, fufb af 6fob og faar, maatte 6rere bit for!3 ttf @ofgatijn l <;Dog, bu ~at gfort bet billig og meb gfæbe, af ffærfigijeb ttf be ftaffars menneffet, artf aa og\aa af firet< ftgijeb tlf mig. <5aa tiif jeg ba ogfaa gjerne 6rere min ol)rbe efter big uben at ffage. 11 - 3 en firfe i :'ll)rof fan man paa præbtfe" ftofen fe en ubftrnft arm, ub[faaret i træ, ijbi!3 ijaanb ijofber et fors. SDen er \at bet for at bl[e alle prrebifanter, fom 6eftiger ben præbife, ftof, ijbab bet ffof bære \ummeu af bm!3 prrebi" fen: 3efus ~rtftu!3, ben fotsfreftebe, betbens fteffer.

- .l)nn!3 bøb bort fib.

- ~em perfoner famtafte om, ijbab ber bar bet oebfte mUibef tif at bøbe fl}nben. SDen ene faflbe: SDet bitf\omfte mlbbef et tanfen paa bøben; ben an ben: tanfen paa bommen; ben trebfe: foreftiutngen om ben ijimmefffe fafigijeb; ben fjerbe: ijefbebe!3 fbnfet; ben femte: tanfen )Jaa Sef u bøb paa forfet. Uben at ringragte be føtf± afoitine mibler etfjenbte alle, at bet fibfte uben \nmmenfigning bnr bet mregtigfte og bitt" fomfte.

- 3 @runeberg Ofeb en fiben gut [l}g; ijan!3 fretet 6ef øgte ijam OA fpurte ijam: "@r bu iffe 6ange for graben? @raben er mørf." ":0 nei", fbnrte 1wtten, "t grabm er ijimmefen, fiben ben .!)em 3e\u!3 ijar ligget i ben."

(

1

l8 ørn eb I al>.

1895]

[!nr. 45

·en fmer te meb ijam I Mften fortæUer før" ng i en tung ftunb ~t træfor5. S!)et ijabbe lietragtebe bet beb ItJ5, xb; men i mørfet fie, iaa mirbt og ffat't ItJ5, tæt ).Jaa bet. ~eg ijat' og bet er Mebet mig It iffe bet5 (t)G tt'Øftet ijam, fom ~at' fagt: )g ijbot' meget gibe5 Om bagen gaar man iffe; men om natten foiber ubiffoadig fine : faaiebes ube t libet'? ~t' o5, ft)gbom, forg, ba førft ftraafer bot for o5 i fin ItJf enbe : bi o5 obet bet og\ ge ~frifa, fom nt)Iig . ~· ,enbom tir Mftenbom, \ r bagiig ~men, at 1 æfte mig i ftn naabe. ' naar jeg er arene i . lnaar bet ba fafber ot.iab be ijøie · liaffer, tære fre(fer, ijbot'lebe5 , fuib af lifob og faar, @oigatija I S!)og, bu > gfæbe, af fjædigijeb altf aa ogfaa af fiæ« : jeg ba ogfaa gjeme iben at ffage." fan man ).Jaa præbife" ubffaaret i træ, ijbi5 Den er fat ber fot' at lieftiger ben præbtfe, mmeu af bere5 præbi" b en f o t' !3 f æf te b e,

irte om, ijbab ber bat' 'be ft)nben. S!)en ene .ibbeI er tanten .).Jaa 11 paa bommen; ben ~n ijimmeiffe faiigijeb; ·; ben femte: tanfm Uben at ringragte be bte alle, at bet fibfte 1et mægttgfte og btrf"

n Iiben gut ft)g; ijantl te ijam: "@r bu iffe t er mørf." "0 nei", ijimmeren, fiben ben 1en."

lessons for the Sunday School.

SECOND YEAR.

Forty-fou rth Lesson.

THE SECOND ARTICLE.

V. The Humiliation of Christ.

B. The Orucifixion, Death, and Burial.

4BC Class: Matt 27, 46: My God, my GoJ., why hast thou forsaken me?

Catechism Class: Same as above, and John 10, 18: No man taketh my life from me, but I lay it down of myself. I have power to lay it down, and I have power to take it again Explanation Class: Same as above, Gal. 3, 13 (Qu. 239), and 1 Pet. 1, 21 (Qu. 344).

SUGGESTIONS. aeacl, c1111a biiriea." tB. H. 94 and 95.)

The cross was not so heavy to the solcliers or to Simon as to Jesus; they felt notbing but the wood; he felt it clogged with the load of the sins of the whole world.

- The cross isa rock, against which the very waves of the curae break; it a lightning-conductor, by which the destroying fluid of God:s wrath descended which would have otherw1se destroyed th~ whole world. Jesus who ~ercift~lly engaged to direct the thunderbolt agarnst h1mself does so while hauging in profound darkness on the cross. There he is, as the connecting link between heaven and earth; his bleeding arms extendec1 wide, stretched out to every s1nner; his hands pointing to the east and west, in-. dicating the desire to gather the whole world of man in to his fold. The cross is directed to the sky as the place of firral triumph of his work in redemption; and its foot fixed in the earth as a tree from whose wonderous branches we gather the fruit of an eternal reconciliation to God the Father.

- What the cross meant to Christ is best expressed in the bunt of his enemies, "He saved others: Himself he cannot save." "lVas

criic~fiea,

-At one tTeniendous clraught of loYe He drank damnation dry.

- Damacen likens the cross of Christ to a key of gold which opens paradise to us; but, if unaccepted, it becomes an iron key which .opens the gates of eternal death before us.

- A heathen ruler who had heard the story of the cross and desired to know its power, was sick unto c1eath. To one of his attenclants he said ''Make a cross and lay it down in front of my door." When this was done, he said, "Take

355

me now, and lay me on the cross. Extend my hands and feet and let me die." As he lay there dying he grasped in faith the work of Christ on . the cr~ss and said, "It lifts me up, it lifts me, it ' lifts me, it lifts me !"

- A great fable sometimes encloses a great truth. An old story tells that the Empress Helena went to the Holy Land to find the cross.

Excavations were made, and three crosses were found · but how were they to know which was the tr~rn one? They took a corpse and put it successively upon one and another of the crosses, and as soon as it touched the Savior's Cross it started into life. In the .realm of the spirit this is the exact truth: The cross of Christ makes deacl men live.

-In the year 304 Constantine the Great, it is said cletermined to redress the grievances of the Chrlstians, and for this purpose he raised an army of 30,000 foot and 8,000 horse, with which he marched towarcls Rome, against the cruel heathen emperor, nfaxentius. Constantine hacl already rejectecl the admation of idols, and now implored the assistance of the true God, who heard his prayers and answered them in a manner so miracnlas that the historian Eusebius acknowledges it clould not have becncreditable had he not received it from Constantine's own mouth, who publicly ratified the truth with a solemn oath. The narrative is as follows: The arn1y arriving near Rome, Constantine was employed in devout pmyers on October 27th, about.tl:ree o 'clock in the afternoon, when, the sun declrnmg, there suddenly appeared to him a pillar of light in the heavens, in the form of a cross, with plain incription "In hoc signo vinces" -"In this sign thou shalt conquer." Constantine was greatly surprised at the sight, which was visible to the whole army. The officers, prompted by the heatben augurs, or soothsayern, looked UJJOn it as un inauspicious omen. The emperor h1mself clid not understand it, till at length Chr.ist himself appeared to him in a vision, with the cross in his hand, commauding him to make it a royal standard, and cause it to be carried before his army as an ensign both of victory and safety.

So Constantine had a standard made after. its fashion - in the centre being the sacred symbol i. e" the two first lett.ers of the word Jesus in Greek, orre intersecting the other. And in the subsequeut engagement with Mvxentius he defeated him and entered the city of Rome in triumph.

- The Romans hacl the practice of lighting up their tombs by placing lamps in them. The Christian does not need a lamp to scatter the terrors of the dark grave. Christ, the light of the world, has made the tomb all light.

:I

I

;llutfebutif

~en

nt)føbtc brobcr.

358

- '

~ørneblab.

[IJlt. 45

noget gobt ub af bet ffræffelige ffibbtub; tf)i bete il fat f)atJbe ibag f)juI+iet f)emmanben meb at rebbe en liben gut, fom bat o1J1Je , <O:ortf ættelfe.) tiaa t1etlar. SDet tom et I~ft ffjæt otJet· arne.t f.eltl .f. unbe fjellet ingen anbte eiimonil anfigt, ba f)an f)ørte bet. .\)an f)atJbe artf aa gjort en gjerning ben bag, og o1Jl~ilninger gitle om fit natln ellet f)an f~nteil næften, bet tunbe bøbe libt tiaa fin f)etfomft. .. · SDa bet imiblettib bat tommen bet onbe, f)an f)atJbe ifinbe at gjøre; men 'mere tb i f)ufet, og ben lille nø= tiaa ben anben fibe bar bet ogf aa noget i fonge laa og fotl funbt og it~gt meb f)otJebet børneneil, ·famta fe, fom gjorbe f)anil !)jette +iaa +iuben, f)entebe fru '.;Sttlin et billebe og bløbt. Øb~i,gf)ebiltierf onen, f)t. 15mitf), fom lagbe bet tleb fiben. SDet bat en metfelig bat tommen i anlebning af ffi{)JJJUbbet, bat ligf)eb, fom firafil f)atlbe flaa et f)enbe. SDet enbnu tleb ftranben, f)an tunbe rtben at røbe, bat bille bet af f)enbeil ~ngfte føn, bet fot f)tJUfe f)enfigter f)an f)atJbe f)atJt, bringe f)am mange aat fiben f)atJbe fotlabt f)jemmet fom foi)fen, fom bat gjemt i f)anil tangbunfe. ben fortabte føn. .l)un f)atJbe tiblig miftet SDet bar, fom '.itf)omail'il og mnnail ftemmet fin manb, og f)enbeil ælbfte føn, Oilcat, gjorbe fælleil fag meb famtlittigf)ebenil røft; f)atJbe meb ftor fjærligf)eb taget fig af fin tf)i f)an nærmebe fig allerebe libt uftnett tangbunfen, ba f)an +ilubfeiig ftob otlerf ot ~ngre bror. SDenne ~ngre bror f)atJbe bæret f)anil ftoltf)eb og giæbe i altfor f)øi grab; Oilcat '.Jtbin. f)an f)atlbe beunbret alt, f)tJab f)an fagbe og ".\)botfot ftaat ~e lebig f)et, !Simon~" giotbe, og bettil fotiaIt f)am om ben gamle fagbe f)an i en ftreng tone. t1ifferen be= abelige ffegt, be bat ubgaaebe fra, ibet f)an ftlarte benne tiltale meb et ffuienbe, ttobfigt mente, at intet bebte tJifbe f)ofbe f)am borte bfif, bet enb mm initerebe '.;Sttlin. "~e fra uæbfe f)anblinger. ~et tlifte fig imib= fon ba begribe, menneffe, at ~e albtig lettib, at f)an f)atlbe feHet f)eri, eigutb bat tommer tJibete iiaa ben maabe, naat ~e me ung og Ietfinbig, robebe fig inb i ben ene gribet 1ei1igf)eben, fJtlOt ben finbeil. '.jeg tiengefotlegenf)eb efter ben anben og gjorbe f)ar lagt metfe til, at SDe intet f)at gj oti fig tilfibft ff~lbig i et bebrageri, bet tJilbe unbtagen bet, at SDe gif meb i baaben imorgeil. f)atlt fØti {Jam fOt bom fiolen, Qbiil Hfe bto= 'iDmil fbagelige gut bet", fagbe f)an og 1Jegte beten f)atJbe betalt for f)am. ?Btobeten bat tiaa '.itf)omail, "f)at gioti mere enb SDe." !Simon fbarte me, men f)anil mørfe om tlel billig tH at beta fe for at ff jule ben ffjænbf el, ber bat bragt otJet bereil gamie bletl enbnu mødm, og ben gobe befiutning natln, men ligefaa meget fom f)an før {Jabbe !:lar f)eft fotftlunben. '.jmiblertib forn S)fona, fom intet {Jabbe f otfjælet btobmn, ligefaa f)aatbt bømte f)an 1Jam nu, ja, f)an tJilbe enb me ræfte f)am f)ørt til beite, Iøbenbe f)en HI '.jrtJin, bet en f)aanb tif fattleI. eigutb teifte tiI mme= altib bat milb imob f)enbe, og fpurgte: tHa, og Oilcat f)øtte intet om f)am og føgte ".\)otltban f)at ben lille gut bet~" Oilcar fjellet tue at faa noget at tJibe om f)am.

0'rbinil ftemme foranbtebe fitafil. efjønt f)anil mot me fuibt ub fjenbte ".\)an et f)jemme f)oil mig og f1ar bet fagenil fammenf)æng, faa bat bog bef~m= bift gobt nu, følg bu meb, faa ff al bu faa ringen fot f)enbeil fønil ffjæbne et ulæget f)am at fe; 11an uil !:lift gjerne f)abe en liben faat i f)enbeil f)jetie. .l)un tJibfte, at f)enbeil legdaniarat. ælbfte føn f)atlbe !:lætet f)aarb mob fin bror, ~un ftirang iubfenbe meb, lebf aget af men me, f)tJot f)aatb. mt benne metfelige '.itf)omail, fom f)memanben ogfaa tlenlig o1J= ligf)eb ftemfolbte anelf et i f)enbeil fiæl, ber for bre be m at følge. gjorbe f)enbe enbnu ømmere fot batnet, fon mrbeibet tJeb fitanben bat nu næften tiI man nof fotf±aa. Om lignebe tanter rørte enbe; ligene bat bragte inb i en tom f)~tte, fig i f)enbeil ftolte fønil f)jetie, tJibfte f)un enbel +ilanfet og brebbet {Jabbe foHene faaet tue og f+iurgte me betom; eigutbil natln fob at tage f)jem, men alle tlætbigjenftanbe !:lar lagte unber beflag. SDe flefte bat gaaebe; bletl albrig nætlnt mellem bem. '.jmibiettib gif etmon triffet tleb fitan= men ber bleb bog ubf at bagter fot at 1Jailfe ben meb fine børn. .\)an f)øtte '.itf)omail tiaa, om bet ffulbe tomme mere. !Simon fotiælle mnna, f)tJotban @ub bog f)atlbe faaet bleb ba ogfaa unbet bet tiaaffub, at f)an

iIDtn lille fiøkonge,

i

11

189 faa

ftg

bu1 1Jdi fre1 gla fag en bfo fat '.jtJ bet bet to, 1Ja1

fU

fin f01 f)tJ1 lin tla f)a ba fin ba m1 ja

tle re: fo .\)1 1JO Ob

at

bo ef:

ftc

fo

be

fo ftl fe: tle 1JC bi f)(

fe 1Ji i

er

[Wt. 45 ~ørneblab.

1895]

-æffe!ige ffiblltub; Ltlpet qmemanben tt, fom bat oppe t l~ft ffjær obet· qøtte bet. .t)an :ting ben bag, og tbe oøbe Hbt paa le at gjøre; men ~et ogf aa noget i otbe qans gjette qr. (Smitq, fom f ffip"orubbet, bat nbe ttben at røoe, qabt, bringe qam qans tangbunfe.

J SUnnas ftemmet tbittigqebens røft; tebe ltbt ufiffett feiig ftob obetf or ig qet, (Simon?"

1e. 1Jifferen lle= ffuienbe1 itobfigt ebe ~tbin. ~e , at ~e albrig abe, naat ~e iffe en finbes. ~eg )e in tet qar gj ot± i baaben imorges. agbe qan og pegte 1ete enb ~e." : qans møde om t gobe beffutning 11

fom intet qabbe m ~tbin, bet tbe, og fpurgte: ut bet~" Oscar i±rafs. mig og fJat bet faa ff al bu faa ~tne qabe en Hben It

meb, Iebfaget af ogf aa beniig op= ar nu næften HI i en tom q~tte, lbbe foifene faaet e bætbigjenftanbe flefte bat gaaebe; .gtet fot at pasfe e mere. (Simon paaffub, at qan 1

faa efter mm btaggobs, men qan fjernebe fig me mange ftenfaft fra fin b~tebare tang= bunfe. ~a mørfet faibt paa, og qan bat qeit ene, buffebe gan fig fot at ±age fa5fen frem, ba ~bat forft~ttebe qam meb ben giæbeiige efterretning, at Qt. (Smitq qabbe fagt, at llaabe gan og '.irqomas qabbe tjent en gob bagiøn.

0g tangen et geUet iffe blæft bort, bi et rigtignof qefbige, fat." sua, qeibige, bet beb jeg iffe", fbarte fabmn og ønffebe {Jam Iangt bott. ~a ~bat betpaa fpurgte efter stqomas, I~ffebes bet faberen at ffippe fot fin føns nætbæteife beb at fenbe qam tiI 1Jetfat fOt at gente be to, fom bat fulgte meb gmemanben. ~et= paa tog (Simon fasf en frem, gif gjem m fit QUS, men bog fØtft tiI ftalben og fiaf fin ff at op unbet tæffegaimen. ~a 9an fom inb, bat qan misfornøiet og banffeiig, qbetfen gans guftrus mtibe ftemme ellet tbiI= Iingernes fpørgsmaal om ben lille gut, bet bat funben paa (Sot±effjæret, funbe bringe gans anfigt m at Uare op. stiben gif imibiettib. ~en IiUe fjøfonge banbt aue qjetiet paa 1Je±Iat, me minbft fin 'f±tenge pieief abets. sunna fom op gbet bag fot at lege meb qam, og stgomas fulgte meb og fif Iob at læfe i qr. ~tbins oøger, ja ftf enbog mange gjem meb. IJJ1en al benne beniigqeb mob gans llørn fotbittebe fun fiffe= ren mob gmemanben. .t)an qabbe albrig forlangt noget af qam, fagbe gan bittert. .t)an bat gnaben mob fin familie, ffjenbte paa stqomas naat gan Iæfte, og brummebe obet ±biUingerne, fotbi be bat fot fmaa m at beftiUe noget. ~1u nætmebe fig meb fterfo fftibt ben bag, ba qan ffuibe betale ]in leie. @n aftenftunb, efterat alle bat gaaebe tiI ro, gif gan ub i ftalben, gængte fin I~gte paa en fpifet, itaf fasf en frem fra bens gjemmefteb og Iagbe ben paa fanten af en ft~bbe. :Den IiUe fo, fom bat gans fjælebægge, benbi fig meb et fbagt llrøl, og gan fot fammen. .t)an t~s= febe paa ben og faa fig om, fom om gan bentebe at itæffe qunbtebe af øine ftittenbe paa fig; ba qan imibiettib førte fig obet= bebift om, at intet menneffeiigt Øie iagttog gam, gab gan fig HI at qugge løs paa fas= fen og unbetf øge bens inbgoib. ~ngen tanfe paa bet øie, fom gabbe gæbet fig fra ft~bllen i ~etiegem tiI gimien, ginbtebe qam. ~asfen inbeqolbt guib= og føibm~ntet m en bærbi af 100 boUars og et it~gt for= 11

li

359

feglet bteb. ~ fulbe 10 minutter bat gans lliif qeftet paa pengene. .t)an bat qaib bange for at røre beb bem, at be iffe ffulbe for= fbinbe meUem Tingerne paa gam; men ba 9an enbeiig tog mob tiI fig og tog bem, ftøbte qan paa lltebet. ~et maa øbeiægges meb fasf en", tænfte gan, men qan goibt bet bog op HI l~gten for at læfe ubffriften. ~et gab et fæt i qam, faa gan nær qabbe tab± pengene; bet bat abtesfmt m- gr.

Oscar ~tbin tiI 1Jdiat. .t)abbe bet blot bæret tiI en ellet anben ubefjenbt perf on i ffotianb ellet engianb, faa biibe aibtig nogen mistænfe gam; men gbot= Iebes ffulbe gan bobe at øbelægge et llteb m Qettemanben? .t)ans næfte tanfe bat, fra qbem bet bel funbe bære. ~an fom alle bibfte gobt, at ben ~ngfte litot bat forfbunben tiI ~metifa, og at bet {Jabbe bæret en ug~re ftor forg for fru ~tbin, oberfor qbem man bar en beI miibm ftemt. .t)oab bat timeligere, enb at beite llteb forn fra ben forfbunbne (Sigurb? .t)bab ffulbe gan bog gjøre meb bet bteb? .t)bab pengene angif, qabbe gan ingen ffrupier. ~e gabbe tiigørt fapteinen; llaabe gan og gans fone bar bøbe, be qabbe ingen oørn, og bis fe penge funbe Iigefaa bel til= faibe qam fom engber anben, f~ntes gan. .t)an bat fattig, og be, ber ellers fif bem, itængte maaffe fiet me tiI bem. IJJ1en et breb fra en føn tiI en bror og en mot funbe gan bog iffe øbeiægge. .t)an tænfte paa at lægge bet et fteb beb f±tanben, qbot foif maatte ftnbe bet. IJJ1en, biibe man faa fige, gbotiebes bat btebet fommet i Ianb uben at biibe baabt? ~rbin biibe nof finbe ub af, gborban bet gang fammen.

IJJ1eb qobebet fulbt af alle bisfe mobftri= benbe tanfer gif qan inb i gufet, qbot alle fob faft, gjemte pengene i en gammel tegne li og og Iagbe ben og btebet i en ffuffe, qbor ingen anbre enb gan feib forn; ben foiibe egetræfailfe btænbte qan, og berpaa Iagbe gan fig tiI ro og faibt i fØbn, fort før bags= l~fet beg~nbte at figge inb gjennem tuben. @n times tib efter bar alle qans fire gutter nebe beb f±tanben fot at famle tang, bet gabbe be aftait aftenen forub, forut betes fat me ffulbe bære miSf ornøiet meb bem.

11

(~ortf ætte~.)

I

360

~ørnebiab.

mat~itbe ei~

'~IJab

og Jrants, fom flos.

--

butten min bæte i fteb og tøt me ljøttenfteUet mit," raalite ben lille 9Jfotnilbe i en ætgerlig tone til fin litobet ~ta11t~. "<Saa faat ljeUet ilte bu lon til at fjøre meb min tJogtt eUer Iaane min ftJølie. 'ttot bu lanffe, at bu faat !otJ ti! at ljatJe mine leget, naat jeg me engang faat fotJ til at tøte bitte?"

IDlatgiibe tJat fint, ftampebe meb foben i gultJet og bilbe flaa ijtant~. ~toberen tog igjen, og fnatt lifetJ bet faabant fpeftafel, at bete~ mobet fotfftæffet lom ft~ttenbe inb, og ljun lom tiMnof til at fe fine li.øm ffoa, liibe og ffore ljinattben og tHfibft lafte ljtJet• anbte obmnbe.

IDlatljilbe ljatJbe faaet et langt rift paa armen, og ~rant~ liføbebe næf elilob. ~egge gtæb. "®e bet ljat 3 faaet ftraf fom fortjent fot ebet~ uffiffeligljeb," fagbe mobeten. "~~ ljbot ft~gt bet et, naat li.øm ttætter og me bil bære euige." ,Pulfenbe lfagebe be fmaa ben ene otier ben anben. "ij~ ffam eber. 'tænf at trætte for faa• bant fmaatteri l ,Pnor meget mere moro 3 bilbe ljabe, ljbi~ 3 tiar fnilbe og legte fammen - ibag for elf empef meb fjøffenfteUet og buttene og imorgen meb tiognen og fbølien. ma tiilbe ~ flippe at fjebe eber, ff al 3 fe. mæf nu ljinanbett ljaanben og f~~ ljbetanbrel" 9Jtatljilbe og ~rant~ gjorbe, fom ljun fagbe, og lobebe at bæte enige. :Og faa bar mama fan fnilb, at ljun lob bem faa fuffer og lirøb, og pe legte fornøiet fammen ljele eftermib· bagen. ~a be ffufbe lægge fig om aftenen fpurgte moberen: "9'u, ljbodebe~ ljar 3 ljatJt bet? @r bet me fanbt, at bet er meget mor!ommere, naar jøffenbe er gobe nenner?"

"3o, bet er bift," raalite begge i munben iJaa ljinanben, "bi ljar albrig ljabt bet faa morfomt forn i eftermibbag." :Og be forfifrebe, at be ljabbe lobet ljber· anbre albrig mm at trætte. SJU be faa ganffe ljolbt bette løfte i fremtiben, tør bi bog me inbeftaa for. '

01

[91r. 46 04J{. 4J1ta gaitllet i nt. 43. geogr. gaabe: 2onbon, mamf oi:.l. 1. ms[ ali on 2. Otta 3. motting~am ~en

4.

~amaj?us

5. Oµorto 6. @5 f

i u It e b Qr:

l.

mam[o~.

\Ren. :torj?. Orm. 2. ~fol. 3. .\)aue. Sfo.

~ue.

)Bogfta\.lgaaben: .ll'arli8frona.

!Bogft11bg1111bet.

I

1 3 3 4 og 4 5 8 4 er µigena\.lne. 1 2 3 7 er en fugl. 2 7 8 et bQr. 4 4 n en ftff. 5 4 4 3 er noget man liruger, nanr man [Qr. 2 4 5 7 8 er en Hben fiorb t filorge. 2 t 5 4 en Iiben elb i morge. 1 2 3 4 5 6 7 s en lit) i :tQftlanb. i 13lunf)ilb S:lunbe. · fra .\)ollen. )I

1 2 5 2 er et norj? forlif erg. 1 2 3 6 7 {Jru: ger fmangutterne, naar be fiffer. 2 5 3 7 s fQ(~ ber unberttben htften. ~t 9 8 7 6 8 lærer man .).Jaa j?olen. 7 8 6 2 er en falitifliQ t )Belgien.

3 5 9 et ttbsrum. 8 1 1 8 6 en bQ i '.tgff!anb.

6 3 6 2 s 1 en lig i irrnnfrig. 6 3 4 6 f)ar bi alle 7 5 3 1 en fugl. 2 3 6 7 ~ar fmeben ftnblg litug for. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 en lig i lYlorge. @:~r. )Bfugan.

::!Jinmantgaabe.

1-.AI

IEILILINIMI l~_l__s2_i

l~I

)Seb at fætte {Jogfta\lerne i ben rette or ben faar man: 1. ~n ø bel:> ®!esbig. 2. ~t iQft Ianbffab. 3. ~n enge!ff ø. \Begge mibtlinjer Ig~ ber ens. %~ora 1illeftab fra WCobum.

Decorah, Iowa. Lntheran Publishing Honee

~

•JOOt•