Personalechefen nr. 2. 2011 - Måling af HR

Personale

Chefen The human resource manager

TEMA

måling af HR

ny

ferielov – se ændringer side 38

hvilke typer af medarbejdere vil gerne måles? side 24

lønstatistik – hvad tjener man i HR? side 48

Måling af hr – se ti gode råd

Sæt tal på den menneskelige organisations konkurrencemæssige betydning Per Krogager, VP HR, Tvilum A/S side 6

TIDSSKRIFT OM PERSONALELEDELSE • UDGIVET AF PID–PERSONALECHEFER I DANMARK

2

2011

Aktiver de bedste kandidater. De fleste er i job og har ingen planer om at flytte sig. Lige indtil den dag, de bliver tændt af en ny job­mulighed, som pludselig frister, mens de surfer på et af deres foretrukne websites, bladrer avisen igennem eller ser TV.

Mød dem, hvor de alligevel kommer forbi. Gennem mere end 100 mediepartnere, med over 2,6 millioner unikke brugere pr. måned*, sørger vi for, at jeres jobannoncer er synlige på relevante nyheds- og branchesites, i aviser og på TV. Udover, selvfølgelig, på jobzonen.dk.

Aftal et møde, der kan gøre jeres rekruttering bedre. Ring 33 95 90 00 * Kilde: Gemius Explorer brugertal

Brug Jobzonen som en stærk rådgiver og HR-partner. Rekrutter de bedste ­kandidater gennem vores effektive medie­netværk, der henvender sig til både aktivt jobsøgende, og til dem der ikke lige vidste, at de søgte nyt job.

lederen: måling af hr

med

to streger

under Med HR på dagsordenen i de fleste virksomheder er der i de seneste år kommet mere fokus på, hvorvidt HR skaber resultater. Det er klart, at HR er en udgift, hvis den ikke er investeret i en god afdeling med gode HRmedarbejdere, der kan skabe resultater. Derfor er der også en interesse i at se, om investeringen giver afkast, altså om HR skaber resultater på bundlinjen.

Da stigende krav om økonomiske nøgletal, herunder blandt KPI´er, ”ramte” HR, blev det af mange tolket som om, at HR skulle retfærdiggøre egen eksistensberettigelse, og kun i de virksomheder, hvor den øverste topledelse var sikker på, at HR var den rigtige vej til gode forretningsresultater, slap man for denne ”kontrol”.

I dag er der vel kommet en forståelse for, at måling af HR´s resultater – og også en vurdering af, hvilke der giver værdi i forhold til pengene – er en hel naturlig del af en sund måde at drive forretning på.

Med denne erkendelse er det næste skridt vel så at finde ud af, hvad der skal måles, og hvad der giver mening at måle. Og vi skal selvfølgelig også finde ud af, hvordan vi måler, og hvem der kan have glæde af tallene.

Den øverste ledelse vil givetvis se med stor interesse på tallene, men for HR selv kan det også være værdifulde styringsværktøjer.

Det er dette emne, som vi sætter fokus på i dette nummer af Personalechefen, og du kan finde argumenter for, hvorfor man skal måle men også gode eksempler på hvad og hvordan.

Lad mig slutte af med at sige, at HR både på det praktiske og det strategiske plan skal skabe resultater sammen med forretningen.

Derfor skal de to også sammen skabe gode resultater på bundlinjen. HR skal altså ikke måles for at retfærdiggøre egen eksistens.

HR skal som alle andre afdelinger – salg, produktion, indkøb og så videre – løbende måle, om de er på rette vej. Men resultatet skal de alle se på fælles og med to streger under – nemlig bundlinjen.

God læselyst.

med denne erkendelse er det næste skridt vel så at finde ud af, hvad der skal måles, og hvad der giver mening at måle Chairman Kim Staack Nielsen, HD PID–Personalechefer I Danmark

kommende nummer af Personalechefen – se årets temaer på www.pid.dk

PERSONALECHEFEN

l APRIL

2011 Side

3

INDHOLD

FORSIDE

FRISKO sammentænker menneskelig og økonomisk sundhed Et forløb om sundhed, sikkerhed og trivsel har givet FRISKO øget forståelse for, hvad disse faktorer betyder for medarbejdernes produktivitet.

10 16 20 24 28

30

øvrigt INDHOLD

3

Leder

Værdimåling af medarbejderudvikling giver bedre resultater

4

Indhold

34

Artikel: Vi kan alle styrke vores

Ofte evalueres kurser ikke, man måler kun tilfredsheden.

Værdimåling kan give HR et værktøj til at skabe mere værdi og foretage bedre valg mellem udbydere og aktiviteter.

stressrobusthed

38

Kromann Reumert: Nye regler i ferieloven

40

Artikel: Motivation sat på vrangen – Har vi

det rette fokus mod fremtiden?

44

Fastholdelse: AS3 De bløde HR-indsatser bliver

46

OHRC: Er den offentlige sektor for stor?

48

Lønstatistik

50

What’s up professor?

Bettina Skårup, Aksia Institute

52

PWC: Skat & HR

53

Kromann Reumert: Klare retningslinjer for udmåling

Forstyrrer HR nok?

Innovation og forandring skal fungere i virkeligheden, men det kan også gøre HR´s indsats meget målbar.

Styr på medarbejdernes kompetencer Hos Telia måles medarbejderes kompetencer og uddannelsesniveau ved hjælp af en kompetenceportal, der indsamler og strukturerer al viden på området.

Arketyper kan bruge måling med mening Målinger og registreringer er hverdag i mange virksomheder. Læs hvordan man med fordel kan lade målingerne tage afsæt i, hvad det er for mennesketyper, der befolker arbejdspladsen?

mere hårdkogte.

af godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

HR målinger

54

EAPM: Mange snubler i performance

Med stigende krav til måling af den menneskelige organisations konkurrencemæssige betydning, er der brug for at overveje, hvad og hvordan der skal måles. Få ti gode råd til arbejdet.

management

56

Klumme: Ole Bay

60

HR-videnskabeligt

62

Artikel: Managing Multicultural Project Teams

64

Advokaterne Aktuelt

66

PID-Medlemsservice

Måler trivselsundersøgelser reelt tilstanden i virksomheden?

Trivselsundersøgelser tager temperaturen i virksomheden og giver viden om sammenhæng mellem trivsel og fravær / nærvær, som kan bruges til at identificere forbedringspotentiale.

Foto: Jesper Balleby, Bylines

2011

Per Krogager VP HR, Tvilum A/S

TEMA artikler

6

2

Chairman, CEO Kim Staack Nielsen, HD ksn@pid.dk

Graphic Designer Dorethe Nielsen Grafiker dn@pid.dk

Financial Controller Irene Knudsen ik@pid.dk

Psychologist Mette Kroier Cand.psych. mek@pid.dk

Editor Chief of Staff Mette Nørlem Cand.jur. mn@pid.dk

HR-Development Manager Marie Brix Cand.merc. mb@pid.dk

Coordinator Marianne Jensen mmj@pid.dk

HR Strategist Vibeke B. Didriksen Cand.merc. ph.d.stud. vbd@pid.dk

Udgiver: PID-Personalechefer I Danmark Brunbjergvej 10A 8240 Risskov Tlf.: 86 21 61 11 Fax: 86 21 61 22 E-mail: info@pid.dk www.pid.dk

Communication Manager Marie Korsgaard MA corp.comm mko@pid.dk

Tryk: Arco Grafisk Tlf.: 96 16 52 00 ISSN: 0908-312X

Medlemskab: Kr. 2980,- plus moms om året.

Kan tegnes på tlf.: 86 21 61 11 Personalechefen udkommer seks gange årligt

Side 4 PERSONALECHEFEN

l APRIL

2011

PID støtter:

Danish Representative of EAPM (European Association for people Management) www.eapm.org

Anne, Helene og Henrik kan få de rigtige kandidater ind ad din dør Anne Echwald Sevel, cand.comm – Helene Bonne, cand.mag – Henrik Kryger, cand.comm

forfatter målrettede jobannoncer som tiltrækker de helt rigtige kandidater for dig Hvorfor er jobannoncen så vigtig? ”Jeg tænker altid på jobannoncen som indgangen til virksomheden”, siger Helene og sætter ord på, hvor udslagsgivende jobannoncen er: ”Den måde jobannoncen modtager gæsterne på, er vigtig for deres oplevelse.

Har vi åbnet døren til virksomheden, så ansøgerne føler sig velkomne? Eller bliver de mødt med en halvlukket dør og skodder for vinduerne?”

Anne, Henrik og Helene skriver jobannoncer for Jobindex’ kunder, og Jobindex er en af de få arbejdspladser i Danmark med tre jobannoncespecialister på fuld tid.

Til trods for jobannoncens helt centrale betydning oplever alle tre, at selve jobannoncen ofte bliver nedprioriteret i rekrutteringsforløbet: ”Annoncen er faktisk helt afgørende for, om virksomheden får de rigtige kandidater at vælge mellem,” siger Anne.

Hvordan gør I? ”Vi spørger ind til hele jobbet – ikke kun det faglige. Og vi får virksomheden til at beskrive jobbet fra et ansøgerperspektiv” fortsætter Anne, og Helene supplerer: ”Vi får virksomhederne til at forestille sig, hvordan det vil være at sætte sig i stolen hver dag.” Sideløbende holder Anne kurser i at skrive jobannoncer: ”Det handler om at beskrive jobbet set ’udefra og ind’ og sætte fokus på jobbets indhold, for det er det, kandidaterne leder efter.”

Kontakt Jobindex på 3832 3355 og hør mere om annonceskrivning.

Jobindex A/S | Holger Danskes Vej 91 2tv | 2000 Frederiksberg | Tlf. 3832 3355 | Fax 3832 3350 | info@jobindex.dk

tema: måling af Hr

FRISKO sammentænker menneskelig og økonomisk sundhed FRISKO har påbegyndt et ledelses- og medarbejderforløb med fokus på sammenhæng og synergi mellem sundhed, sikkerhed og trivsel. Projektet har givet FRISKO øget forståelse for, hvordan samspillet mellem disse faktorer har betydning for medarbejdernes selvvurderede produktivitet.

Af Jakob Slaatorn Knudsen, Ice Cream Business Unit Manager OOH

Stigende krav til omsætning og indtjening på faldende markeder er dagens vilkår inden for mange brancher.

Virksomhedens HR-afdeling kan i den forbindelse spille en central værdiskabende rolle ved at sætte fokus på en øgning af medarbejderproduktivitet, social kapital og en reducering af sygefravær som strategiske konkurrenceparametre.

I FRISKO indledte vi i 2010 et samarbejde med Healthy Company, der udfordrede os på den gængse opfattelse af HR-afdelingen som cost center. Vi blev præsenteret for en ny indgangsvinkel, hvor HR-afdelingen betragtes som profitcenter, gennem bidrag til øget medarbejderproduktivitet og dermed indtjeningspotentiale. Vi fik en dybere forståelse af, at samspillet mellem sundhed, sikkerhed og trivsel har betydning for medarbejdernes selvvurderede produktivitet.

En sammentænkning af sundhed, sikkerhed og trivsel har stillet krav til fleksibilitet og samarbejde på tværs af vores organisation, idet ansvaret for medarbejdertrivsel

Side 6 PERSONALECHEFEN

l APRIL

2011

er placeret i HR-afdelingen og ansvaret for det fysiske arbejdsmiljø i sikkerhedsorganisationen. Vi har altid betragtet sundhedsfremme som et medarbejdergode, men har indset perspektiverne i også at betragte det som en strategisk konkurrenceparameter. Gennem at sætte fokus på samspillet mellem trivsel, arbejdsmiljø og sundhedsfremme har vi fået en øget forståelse for årsags-virknings-sammenhænge mellem de tre områder.

Dermed har vi skabt et velfunderet beslutningsgrundlag for i fremtiden at prioritere indsatser, der kan påvirke vores medarbejderes præstationer i bred forstand.

Sæsonarbejde viser en tydelig sammenhæng mellem sundhed, sikkerhed og trivsel Vi opererer på et marked, hvor arbejdsmængden er sæsonbetinget. Højsæsonen i sommerhalvåret er karakteriseret ved højt arbejdstempo og lange arbejdsdage.

Is-distributionschaufførerne møder derudover ergonomiske udfordringer i form af tunge løft, skæve arbejdsstillinger, store rækkeafstande samt temperaturforskelle fra fryserum til udendørstemperaturer. Vi foretog en

tema: måling af Hr

Jakob Slaatorn Knudsen Ice Cream Business Unit Manager OOH

Vi har altid betragtet sundhedsfremme som et medarbejdergode, men har indset perspektiverne i også at betragte det som en strategisk konkurrenceparameter

trivselsundersøgelse1 i 2010, der viste, at FRISKO med fordel kunne ruste ledelse og medarbejdere yderligere til at håndtere sæsonbetinget arbejdsmængde, herunder forebyggelse af stress.

Sundhedstjek af medarbejderne kombineret med spørgeskemaundersøgelse af fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt livsstil afdækkede interessante sammenhænge af betydning for håndtering af arbejdsmængde, stressforebyggelse og øgning af medarbejderproduktivitet hos os. Medarbejder-produktivitet blev opgjort som medarbejdernes selvvurderede produktivitet på en skala fra 1-10. En vurdering under 10 indikerer, at medarbejderen selv vurderer, at han/hun ikke yder sit optimale.

Vores medarbejdere erklærede sig i spørgeskemaundersøgelsen enige i, at ’eget helbred’ påvirker deres selvvurderede produktivitet.

Vi fandt ud af, at smerter i bevægeapparatet har betydning for medarbejderens oplevelse af arbejdstempo og selvvurderet produktivitet. De medarbejdere, der hyppigst havde smerter, vurderede også egen produktivitet lavere – en forskel mellem medarbejderne på op til 20%.

Ud over smerter fandt vi eksempelvis ud af, at antal daglige måltider har indflydelse på medarbejdernes oplevelse af arbejdstempo samt på selvvurderet produktivitet.

Krydsning af data fra sundhedstjek samt spørgeskemaer i virksomhedsdatabaser viser, at en generel dårlig sundhedstilstand og livsstil kan have stor betydning for oplevelse af arbejdstempo, krav og stress i sæsonbetinget arbejde. Stress kan derfor forebygges eller reduceres ved at ’gøre kroppen stærk til højsæsonen’, så arbejdsbyrden opleves mindre.

Forståelsen af disse sammenhænge har betydet, at vi i FRISKO har kunnet målrette indsatsen i forhold til resultaterne af trivselsundersøgelsen. I samarbejde med vores samarbejdspartner gennemførte vi som første skridt ’Bedre trivsel i hverdagen’ – et workshopforløb om sundhed, sikkerhed og trivsel for alle medarbejdere i januar og februar 2011 med udgangspunkt i resultaterne fra sundhedstjek og spørgeskemaundersøgelsen.

PERSONALECHEFEN

l APRIL

2011 Side

7

tema: måling af Hr

Involvering af medarbejderne For os var det vigtigt, at medarbejderne blev inddraget i arbejdet med at udarbejde målsætninger og strategier baseret på resultaterne. Der blev på ’Bedre Trivsel i hverdagen’-forløbet opnået en fælles erkendelse af, at sæsonbetinget arbejde med højt arbejdstempo, lange arbejdsdage og ergonomiske udfordringer kræver en sundere livsstil.

De betænkeligheder vi havde over at påbegynde et forløb, der kunne risikere at krydse ind over privatlivets grænser, viste sig at være unødvendige. Langt hovedparten af vores medarbejdere har været rigtigt glade for forløbet indtil videre.

I evalueringen af forløbet erklærede 76% af medarbejderne sig helt enige/delvis enige i, at de nu var bedre rustet til at arbejde med ’energi’ og ’trivsel’ i hverdagen. Desuden erklærede 82% sig helt/delvist enige i, at forløbet har givet dem forståelse for, hvordan de påvirker det psykiske arbejdsmiljø samt motiveret dem til fremover at påvirke det psykiske arbejdsmiljø i FRISKO. Medarbejderne har udarbejdet individuelle handlingsplaner samt diskuteret sundheds-, sikkerheds- og trivselsfremmende tiltag på afdelings- og ledelsesniveau.

Ledelse og medarbejdere har nu fået et fælles sprog til diskussion af sammenhængen mellem sundhed, fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Return On Investment Sammentænkning af sundhed, sikkerhed og trivsel har nu givet os mulighed for at opsætte målsætninger, prioriteringer og rammer for det videre arbejde i forhold til øget produktivitet. APV-resultater kan indgå i denne sammenhæng.

Næste skridt for os kan være at opgøre Return On Investment (ROI) på indsatserne gennem benchmarking på parametre som selvoplevet produktivitet, ulykker og sygefravær ved årlige opfølgende sundhedstjek og målinger. ■ 1) FRISKOs trivselsundersøgelse er baseret på National Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) COPSOQ

Fakta om frisko FRISKO var i 1930’erne en af 150 isproducenter i Danmark. Opkøb, fusioner og et konsekvent fokus på kvalitet og sortiment har gjort FRISKO til Danmarks største is-producent. FRISKO er i dag en del af Unilever, en af verdens største fødevarekoncerner. FRISKO markedsfører blandt andet varemærkerne FRISKO, Magnum, Carte D’Or, Ben & Jerrys samt Diplom Is. 60 % af FRISKO´s medarbejderstab er isdistributionschauffører, resten af organisationen består af salgskonsulenter, telesalg og administration. FRISKO´s salgs- og distributionsindsats er koncentreret om Out-of-Home-markedet som tankstationer og kiosker. Distribution til dagligvarekæder varetages af Unilevers salgsstyrke.

Side 8 PERSONALECHEFEN

l APRIL

2011