HR-chefen nr. 5 2019 - Når teknologien overtager

TEMA

NĂĽr teknologien overtager

Robotteknologi, kunstig intelligens og andet bliver fremtiden i de danske virksomheder.

Hvad betyder det for HR og for medarbejderne

?

Data og algoritmer i HR side 30

Hvem fik ĂĽrets HR-pris og hvorfor? side 36

5 // 2019

Kvalificer dialogen – med profilværktøjer fra Garuda Giv din organisation et fælles sprog. Og få værktøjer som vil kvalificere samtlige HR-processer, hvad end det gælder rekruttering eller udvikling af medarbejdere, ledere eller teams.

En personprofil fra Garuda er aldrig et mål i sig selv. Derimod bidrager vores profilværktøjer til at skabe en kvalificeret dialog om menneskelige ressourcer og faglige kompetencer. Så du kan udvikle og styrke din organisation i fællesskab med menneskene omkring dig.

Se mere på garuda.dk

Garuda er Skandinaviens største udbyder af egne samtaleværktøjer. Siden 1982 har Garuda udviklet profilog dialogværktøjer, som kvalificerer HR-processer, på et solidt videnskabeligt grundlag og med afsæt i et værdisæt om at skabe balance mellem mennesker.

GARUDA AS | VOLDBJERGVEJ 14, 2. SAL, 8240 RISSKOV | WWW.GARUDA.DK | GARUDA@GARUDA.DK | 8746 8600

Anbefalet af:

LEDEREN

|

Taler jeg med et menneske

eller en robot Kolofon Chairman/ CEO Kim Staack Nielsen MBA, DBA ksn@danskhr.dk COO Mette Nørlem Cand.jur. mn@danskhr.dk Communication Manager Marie Korsgaard MA corp.comm mko@danskhr.dk Sales Manager Anne Platz Kjeldgaard HD (A) apk@danskhr.dk Graphic Designer Dorethe Nielsen Grafiker dn@danskhr.dk Financial Controller Irene Knudsen ik@danskhr.dk Coordinator Marianne Jensen mmj@danskhr.dk Legal Advisor Tina Halkiær Olesen Cand.merc.jur. tho@danskhr.dk

Som så mange andre har vi hos DANSK HR fået en chat-funktion, der giver vores medlemmer og andre interessenter en mulighed for at fange os hurtigt. For nylig fik vi dog et lidt overraskende spørgsmål på chatten – nemlig ”taler jeg med et menneske eller en robot?”.

Imidlertid er sagen jo den, at teknologien overtager flere opgaver, og fremtiden vil se helt anderledes ud med gammelkendte job, der forsvinder, og nye funktioner, der opstår. Nogle af dem har vi sikkert ikke en gang fantasi til at forestille os i skrivende stund, men er det skræmmende, eller er fremtiden fuld af muligheder?

Der er sikkert mange svar på det, og vi kan sikkert også alle have dage, hvor vi synes, at verden er på vej til at blive et bedre sted, og andre dage, hvor vi ser lidt mere pessimistiske i forhold til fremtiden. Her tænkes både på teknologien, der gør det nemmere/sjovere at være menneske eller det modsatte, og på de miljøproblemer, der kan løses ved ny teknologi, eller hvor vi frygter, at teknologien lægger endnu større pres på naturen og miljøet. For menneskers vedkommende kan vi nogle dage tro på, at teknologien vil løse problemerne med de svære, farlige og hårde job, og andre dage frygter vi, at teknologien vil gøre os endnu mere fremmedgjorte, overfladiske og stressede og syge af altid at være online, skulle håndtere nye forandringer og imødegå kravet om konstant omstillingsparathed.

Men uanset hvad vi tror, så er det sikkert, at teknologien vil ændre den måde, vi lever på, arbejder på og omgås hinanden på, og det er afgørende, at vi hver især – og også i virksomhederne – holder øjnene åbne for nye muligheder og udfordringer og tager stilling til, hvad de konkret betyder for os, for virksomheden og for medarbejderne – og derefter handler på det.

Foto: BB Studio

Psychologist Hanne Blomstrøm Cand.pæd.psych hb@danskhr.dk Network Manager / København Lars Breusch lb@danskhr.dk Network Manager / Jylland Tom Uldall Kristensen tuk@danskhr.dk

Som Storm P sagde, så er det svært at spå – især om fremtiden, og det vil vi også afholde os fra her, men vi vil gerne give jer en række gode input til, hvad er sker, når teknologien overtager. Så glæd dig til at dykke ned i dette nummer fuld af gode historier om, hvordan andre har taget de muligheder, som teknologien giver, til at sikre virksomheden i fremtiden.

Selv med en for os alle ukendt fremtid vover vi den påstand, at mennesker fortsat kan noget, vil noget og bedriver noget, som maskinerne ikke kan, så HR skal være beredt, for hvad er det så, at vi skal lave i fremtiden?

God læselyst.

Udgiver DANSK HR Brunbjergvej 10A 8240 Risskov Tlf.: 86 21 61 11 E-mail: info@danskhr.dk www.danskhr.dk Medlemskab Kr. 3920,- plus moms om året.

Kan tegnes på tlf.: 86 21 61 11 HR-chefen udkommer seks gange årligt

Tryk VIBLA Tlf.: 70 26 63 00 ISSN: 2245-9405

P.S. Uanset om du ringer eller skriver til DANSK HR, så garanterer vi dig, at der er et menneske bag – i hvert fald indtil videre 

Ansvarshavende redaktør: Chairman Kim Staack Nielsen, MBA, BA Redaktør: Mette Nørlem Danish Representative of EAPM (European Association for people Management) www.eapm.org

Chairman/ CEO Kim Staack Nielsen, MBA, DBA, DANSK HR

DANSK HR støtter

HR chefen l OKTOBER 2019 l danskhr.dk

3

HR CHEFEN | I NDHOLD

TEMA ARTIKLER

06

06

TEKNOLOGIENS ANSIGTER: DOMMEDAG ELLER FRELSER

Forandring både fryder og skaber frygt. Teknologi er en stor motor i de forandringer, vi ser i verden i dag, men hvad er det egentlig, vi frygter?

12

16

DIGITALISERINGEN ER ET KÆMPE AKTIV SOM GIVER MANGE MULIGHEDER

04 Indhold

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS ER DIGITAL OG AUTOMATISERET

40 Artikel: De hotte HR-begreber: Agilitet

TEKNOLOGI FASTHOLDER KVERNELAND GROUP I DANMARK

Flere robotter og mere automatik er strategisk prioriteret hos Kverneland Group, der konstant investerer i teknologi for at fastholde konkurrencedygtigheden og bevare produktionen i Danmark.

26

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS – ROBOTTER, VIRTUELLE KOLLEGER OG KAFFEPAUSER OVER SKYPE

Den fjerne industrielle revolution ruller ind over os, og særligt på arbejdsmarkedet kan vi regne med store forandringer, og det bliver både spændende og udfordrende at navigere på fremtidens arbejdsplads

30

03 Leder

Hos Chr. Hansen har de ”embracet” digitaliseringen og dens mange muligheder. Det har blandt andet betydet at man i dag har en professionel HR afdeling, der hele tiden har fingeren på pulsen i et globalt perspektiv.

Nye teknologier finder vej ind på danske arbejdspladser i en sådan hast, at vi bliver nødt til at forholde os til dem og deres indvirkning på alt fra kompetencer over arbejdsprocesser til kultur

20

ØVRIGT INDHOLD

34

HR i tal

36

Artikel: HR-prisen 2019

44

HR nyhedsspot

46

Advokaterne Aktuelt

48

HR-portræt: Helle Guldager HR Manager og partner i Willis Tower Watson

52

Månedens bog

56

Træfpunkt HR® – reportage

58

PwC: Skat & HR

60

Eapm: Du kan benchmark kreativitet og sige dette år var bedre end sidste år

61

Eapm: Vores nye kollega: Robotten

64

DANSK HR – Medlemsservice

HR-CHEF I ACCENTURE: DATA GIVER MIG ET STÆRKERE MANDAT

Data analytics er en skattekiste af viden for HR, men fører også mange overvejelser med sig – ikke mindst etiske. Læs hvordan Accenture Danmark arbejder med tal og den fine balance mellem databrug og tillid hos de ansatte

TEMA

Når teknologien overtager

Robotteknologi, kunstig intelligens og andet bliver fremtiden i de danske virksomheder.

Hvad betyder det for HR og for medarbejderne

?

Data og algoritmer i HR side 30

Hvem fik årets HR-pris og hvorfor?

4

side 36

HR chefen l OKTOBER 2019 l danskhr.dk

5 // 2019

5 // 2019

En kort, en lang? Er du til den korte, ka’ vi hjælpe dig. Time to hire, altså. Spørg efter Jobindex SemiSearch.

Du er måske ikke vant til at bruge os til dine rekrutteringer. Men det kan du roligt vænne dig til. Vi har det seneste år foretaget mere end 1200 rekrutteringer. Her er SemiSearch især et hit. Og 90 % af ansatte via Jobindex SemiSearch er stadig i stillingen efter 3 måneder. Vores smidige proces gør samtidig, at din time to hire daler. Tag fat i din kontaktperson eller ring på 38 32 33 55.

TEMA

|

NÅR TEKNOLOGIEN OVERTAGER

TEKNOLOGIENS ANSIGTER:

DOMMEDAG ELLER FRELSER

Forandring både fryder og skaber frygt. Teknologi er en stor motor i de forandringer, vi ser i verden i dag, men hvad er det egentlig, vi frygter?

Er det en umenneskelig digitalisering, menneskeligende robotter eller en kunstig intelligens, der overtager verdensherredømmet? Teknologien er en del af vores evolutionære proces, og det, der skræmte os i 70’erne, er blevet helt normalt i dag.

Tekst: Thomas Geuken, Associated Partner i Instituttet for Fremtidsforskning

I 1970 demonstrerede jeg sammen med tusinde andre imod ’reagensglasbørn’. I dag er det blevet en borgerret at kunne blive insemineret med kunstigt befrugtede æg – og jeg er stor tilhænger af det! Men vores verden i dag ville have virket dystopisk og decideret kynisk set med en halvfjerdserbrille på.

Teknologisk udvikling forandrer potentielt vores verdensopfattelse og synet på, hvad der er etisk korrekt og ukorrekt. Som mennesker møder vi altid ny teknologi uden erfaring. Når vi afprøver teknologi, sker der en erfaringsudvidelse, der gør, at vi forandrer vores ståsted og opdaterer vores verdensopfattelse og dermed etik.

De fleste af os har nok set science fiction-film som Terminator, Rumrejse 2001, Ex Machina eller Blade

6

HR chefen l OKTOBER 2019 l danskhr.dk

Runner. Min kollega og sociolog Anne Dencker Bædkel har skrevet speciale omkring science fiction og pointerer, at de færreste måske er klar over, at netop disse film medvirker aktivt til at danne vores forståelse af fremtiden og vores fælles sprog. Et sprog, der polariserer vores dialoger omkring teknologi og fremtid i enten et dystopisk eller utopisk billede.

Dystopien handler oftest om, at teknologien bliver menneskehedens undergang, mens utopien handler om, at teknologi bliver menneskets frelse, der endeligt frisætter os fra arbejde og andre besværligheder, som nu varetages af maskiner. Det sidste findes for eksempel i science fiction-serier som Star Trek, hvor menneskets potentialer realiseres, imens de kreativt undersøger verdener i deres videnskabelige søgen efter universets gåder.

Fyr en funktion

Ledere og HR-partnere udtrykker mange af de samme holdninger i forhold til at tale om fremtidens arbejde, arbejdskraft og arbejdsplads. Robotterne erstatter mennesker, og vi arbejder passioneret af lyst. Arbejdet er ideelt set aflyst.

NÅR TEKNOLOGIEN OVERTAGER

|

TEMA

Thomas Geuken Associated Partner i Instituttet for Fremtidsforskning

Det er ikke alle medarbejdere, der deler den holdning – og slet ikke ved første møde med ny teknologi. Men teknologi har altid transformeret vores arbejdsfunktioner og vores samarbejdsformer. Fra vi arbejdede på marken, til fabrikken, til personlig service i velfærdstaten, til viden i vidensamfundet, til 2019, hvor mere kreative arbejdsfunktioner i form af design, forskning, viden, udvikling af services og produkter, branding, kommunikation og så videre støder til. I Instituttet for Fremtidsforskning kalder vi sidstnævnte begreb ’Creative Competitiveness’ – kreativ konkurrencefordel.

I et historisk perspektiv gør teknologi ikke mennesker arbejdsløse, den sender blot nogle arbejdsfunktioner på pension.

Regnemaskinen gav os månens bane

Ifølge en PriceWaterHouseCoopers-rapport fra 2016 forventer 45 procent af skandinaviske virksomheder, at dele af deres kerneforretning forsvinder inden for de næste tre år på grund af den teknologiske udvikling, herunder automatisering. Automatisering får indflydelse på vores arbejde på tre måder:

1)

Robotter erstatter mange af vores rutinearbejdsprocesser. Det betyder konkret, at produktionsprocesser og transaktionsbaserede job forsvinder. Tænk blot på, hvornår du sidst har været i banken for at hæve penge (transaktion)?

2)

Automatisering forbedrer ligeledes vores arbejde.

Tænk tilbage på den gang, du fik en regnemaskine fra Texas Instrument – i enten rød eller blå plastik. Regnemaskinen erstattede ikke din matematiklærer, men gjorde det muligt at strække dit matematiske talent til at kunne beregne ting, som ikke før var nemt tilgængelige for os, fx beregning af månens bane rundt om jorden. Deraf blev kvaliteten af matematik betydelig forbedret.

HR chefen l OKTOBER 2019 l danskhr.dk

7

TEMA

|

NÅR TEKNOLOGIEN OVERTAGER

3)

Den sidste og afgørende store konsekvens af automatisering af arbejde er, at der bliver skabt nye arbejdsfunktioner med nyt arbejdsindhold. Hvis vi kikker på menneskets evolutionære udviklingsprogram, så har teknologi historisk set altid skubbet til indholdet af vores arbejde. Og fra et overordnet menneskesyn bliver arbejdet mere menneskevenligt, som når en mekaniker bliver operatør af teknologi i stedet for at ligge på gulvet og smøre kuglelejer. Alt andet lige, så øger teknologi kvaliteten i vores arbejde.

Kunstig intelligens deler vandene

De tre store teknologier, som revolutionerer vores verden p.t., er smartphone, internet og computer.

Som menneskeart har vi tidligere mærket sammenlignelige teknologiske konsekvenser inden for områder som transport og kommunikation.

Men hvor vi har overvundet frygten ved damplokomotiver, internet og smartphones, er ’kunstig intelligens’ et emne, der i dag er omgærdet af splittelsen mellem dystopi og utopi.

Intelligens er det mest magtfulde instrument, vi besidder, og det, som sikrede mennesket herredømmet på Jorden. Derfor intimideres mange mennesker instinktivt, når samtalen falder på brugen af kunstig intelligens, eller A.I. (artificial intelligence).

Vi trues på vores overlevelse, også på arbejdspladsen.

Brugen af kunstig intelligens i arbejdsfunktioner er eksploderet. Særligt i kraft af at vi kan registrere og udnytte data, for data har et enormt potentiale, når det integreres med kunstig intelligens. Det amerikanske revisionsfirma JP Morgans har udviklet COIN (CO-ntract IN-tellignce), som på under to sekunder udfører, hvad der før tog 360.000 advokattimer. Det er en optimeringsratio på 1/1,3 trillioner.

8

HR chefen l OKTOBER 2019 l danskhr.dk

Teknologisk udvikling forandrer potentielt vores verdensopfattelse og synet på, hvad der er etisk korrekt og ukorrekt. Som mennesker møder vi altid ny teknologi uden erfaring. Når vi afprøver teknologi, sker der en erfaringsudvidelse, der gør, at vi forandrer vores ståsted og opdaterer vores verdensopfattelse og dermed etik.

Det betyder, at revisorer ikke blot skal monitorere økonomien i fremtiden men derimod skabe forudsætningerne for, at forretningsenhederne øger væksten og navigerer i økonomiske data.

A.I. bliver udnyttet i snart alle brancher og sektorer i form af intelligente chatbots, som er til rådighed 24 timer i døgnet. Vi møder dem som undervisningsassistenter på universiteter, sundhedsfagligt personale, som forsikringsagenter, search and selection-rådgivere, undervisere i folkeskolen og meget mere.

Kan A.I. fyre mig?

Men hvad når selvsamme dataopsamling bliver brugt til at ansætte og fyre medarbejdere?

I virksomheden Xerox har A.I. hjulpet med at rekrutterer nye call-center medarbejdere. Den kunstige intelligens har set på de bedste medarbejdere i call-centeret. Det vil sige dem, som er mest produktive og bliver der længst. Det, som adskilte de bedste medarbejdere fra andre, var ikke erfaring, som man ellers forestillede sig, men derimod antal sociale medier, de brugte. De bedste kandidater havde mindst to sociale netværk og mindre end fire. Med denne KPI øgede virksomheden produktiviteten og nedsatte personaleomsætningen.

Hos Amazon beslutter en kunstig intelligens uden nogen form for menneskelig medvirken, hvilke medarbejdere der skal fyres. Fordelene er helt åbenlyse for Amazon: De formindsker ubehaget ved processen, det er let, hurtigt, og der er en klar ansvarsfordeling. Og beslutningen kan ikke diskuteres. Men er det en etisk brug af teknologi? De fleste vil nok sige nej. En afskedigelse er ofte forbundet med stor negativ respons, og konsekvenserne kan være yderst dramatiske. Derfor forventer vi at blive hørt i sagen og kunne stille spørgsmål til beslutningen for at skabe mening. Vi lever jo ikke kun livet i en organisation, men også uden for arbejdspladsen, og der kan være mange

Vidste du, at Jyllands-Posten kan give adgang til minimum 70% af alle beslutningstagere i den danske digitale befolkning?

FÅ SUCCES MED DIN JOBANNONCERING Det er langt fra alle job, der besættes gennem traditionelle jobdatabaser, og ofte findes der langt mere effektive veje til den rette og bedste kandidat – især hvis vedkommende allerede sidder i et godt job.

Skab kontakt til de aktive, latente og attraktive jobsøgere med Jyllands-Posten – både på de digitale platforme og på print.

Lad os fortælle dig hvordan på under 5 minutter.

Kontakt os på job@jp.dk eller 8738 3535 for at høre mere.

Kilde: Kantar Gallup, Instar, september 2018. Base: 4.713.000 personer/ 23.626 interviews

TEMA

|

NÅR TEKNOLOGIEN OVERTAGER

ting, der påvirker vores præstation i en periode. Måske er ens partner død, man har et sygt barn, eller måske har man hjulpet en kollega med at komme på ret køl. Disse livet-uden-for-organisationen indgår ikke i beslutningsalgoritmen, der når frem til et fyringsudfald. Men det er måske noget, vi kommer til at vænne os til i fremtiden.

Løsningen ligger i samspillet

Mens Amazon udfordrer grænserne for anvendelsen af kunstig intelligens ved at eliminere forventningen om empati, muligheden for negative følelser og menneskets behov for at være i kraft af relationer, fokuserer vi på Instituttet for Fremtidsforskning på ’The Cobotic Revolution’. Altså samarbejdet og sameksistensen mellem mennesker og robotter. De er ikke skabt for at erstatte arbejde, men for at arbejde side om side med mennesker. Ligesom mennesker lærer de hele tiden, og i fremtiden kommer de til at varetage de svære og farlige opgaver eller opgaver, som ikke er ønskværdige for mennesker.

Vi er ikke længere lige så bange for robotter, som i forrige årtiers science fiction-film, og vi har lært, at de faktisk kan understøtte og komplementere menneskers virke. Også i ikke så oplagte tilfælde, som når skolebørn fortrækker at lære matematik fra en robot, som man kan spørger 11 gange om det samme, uden at man skal føle sig dum over for en menneskelig lærer. På den måde kommer en hel generation i kontakt med robotteknologier tidligt i deres liv, og endnu en gang tager vi et skridt videre i vores menneskelige evolutionære udviklingsprogram.

10

HR chefen l OKTOBER 2019 l danskhr.dk

De næste ti år Udover den automatisering, der skal effektivisere danske virksomheder, er jeg sikker på, at følgende områder bliver overtaget af teknologien inden for de næste ti år: Automatisering af arbejdsprocesser (robotter) Beslutninger (A.I.) Medieindhold (A.I.) Interpersonelle relationer (chatbots/robotter) Interfaced kommunikation (chatbots) Ekspertise (AI) Analyser (AI) Arbejdsgange (robotter) Kolleger (cobotics)