Peter Viskinde 'Grundstof'

PETER VISKINDE GRUNDSTOF Booklet

Forord Det kraever mod at stå foran et hvidt laerred. Udtrykket "horror vacui", frygten for det tomme rum, har altid raseret i kunstens verden. For hvad er det egentlig, vi saetter op på piedestalen, på det hvide laerred, på anlaegget, når de basale behov er daekket?

Og hvad er det, vi baerer med os videre ind i fremtiden? Fra tid til anden må man goere regnskab og se tilbage, foer man kan se fremad. Fremgang kraever evaluering, kraever at status goeres op.

livline for ikke at forfalde til dyrisk grådighed, forfalde som nedfalden frugt, til middelalderlig undertrykkelse og traedehjulsmentalitet.

De laengselsfulde ord fra en soldat ved fronten under foerste verdenskrig, til sin elskede, generalens datter, Lili Marlene, hjemme på kasernen, til Chubby Checker, der tvistede sommeren og nye, lysere tider i moede i en postkrigsverden, hvor USA satte deres forkromede og glamoroese aftryk på et Europa, der laa henlagt i skygge af koncentrationslejre, rationeringsmaerker og sorgfuld skam, en skygge som fortsatte helt ind i min barndom. John Prine med sine ufattelige hjerteskaerende ord "Speed of the Sound of Lonelines" om at elske en, der gang på gang flygter fra sin egen eksistens gennem druk, kun for at vende hjem og traekke alt med sig ned. Om pludselig at vaagne op som fra en blind droem, som forelskelse kan vaere, og se, at den person man elsker, er helt nede.

Vi maa ikke glemme den kamp, de alle har kaempet. De er paa Peters piedestal, som de er paa min.

På taersklen til en ny, hurtigere og mere flygtig verden, hvor ingen ved, hvad i morgen bringer, glaedes vi ved genkendeligheden. At forandre ved at bevare, som ellers er en uddoeende filosofi under vores himmelstrøg, har stadig sin berettigelse... i hvert fald i mit verdensbillede.

For hvad er vi, hvis ikke vi klynger os til det, vi ved holder. Kunst og musik er det, der holder os i en tandtraadtynd

Jeg kom til verden det aar, Peter udgav sin foerste soloplade, det herrens aar 1986, ind i et aarti, der rungede af stadionpikrock, ABBA glitterglimmerdrys og en stadig tungthaengende atomtrussel fra oest.

Arbejdsloesheden og afgrunden var kun et brostenkast vaek. Ikke at jeg kan huske noget af dette, men tonerne af "Savner en som dig" og "Moed mig i moerket" faar mig i dag til at skaelve, for de klinger som et ekko af en tid, der er sevet ind i mig med moderkagen og som gennem et firewirekabel har pumpet bevidsthed og visdom ind i mit sind.

Og det er, hvad sange kan. De er eventyr. De kan sende mig til en courtyard i Trenchtown, de kan sende mig til 1970ernes New Jersey og en stoevet veranda, hvor den amerikanske drøm ligger i fire hjul og en Fender Telecaster. Eller til en kold, fortvivlet morgen i Greenwich Villages gader, hvor en gademusikant er ens eneste selskab. Netop der naaede Dylan samme

konklusion som jeg og oenskede sig vaek i musikkens verden, "take me on a trip upon your magic swirlin ship..."

Det er paradis. Lige der, hjemme i min stue.

Det er store ord. Men kan man kalde det for livet i sit mest ophoejede vaerd.

Hvad ville livet vaere uden farver, uden nuancer, uden falsettoner, uden basrytmer og gulvtammer? Uden graad, uden latter, uden fortvivlelse, uden kaerlighed.

Dette album er om alt det. Minder, historie, droemme og haab.

Selvom Peter baade har laert mig at boerste taender og binde snoerebaand, har han ogsaa kolerisk afbrudt mig, hvis jeg spillede en forkert akkord i "Dont Think Twice, Its Alright", som dog ikke har sneget sig med i naervaerende udgivelse. Det skal heller ikke forstaas som, at han har pisket mig til at spille musik. Det var udelukkende af fri vilje. Men for ham er musik og maleri ikke noget, man tager for givet eller sjusker med.

Det er fxxking alvor. Der skal kaempes for kaerligheden til hinanden, men i den grad ogs책 til musikken. For den er vores historie, vores base hvorfra vores verden gaar, og hvorfra vi kan moede det tomme rum og det hvide laerred.

Maria Viskinde, Koebenhavn, sommer 2015

1. Hungry Heart (Bruce Springsteen) Min passion for sangskrivning startede for alvor i 1975. En praas gik op for mig, da den på det tidspunkt ret ukendte Bruce Springsteen, udsendte sit tredje album "Born To Run".

Jeg hjernevaskede mig selv og brugte et års tid med at lytte til de otte sange igen og igen. Billedet af en ung mand i laederjakke, der cruiser gaderne i New Jersey i sin Hot Rod V8, tog jeg til mig. Den eneste lille forskel var, at jeg cruisede gaderne i Lyngby på min Puch MS50. Jeg fik dog også tid til at male og proeve at planke lyden af hans Fender Esquire '52. Jeg traf et valg det aar: Jeg skulle skrive sange, som paa en eller anden,

forhaabentlig ufrelst måde, skulle have mindst et ben i den sociale virkelighed.

Det lykkedes ikke helt, fordi mine sange oftest udsprang af min medfoedte ensomhed og mit forsoeg på selvhelbredelse fra det. Jeg havde glaede af min Springsteen fascination, da jeg i 1979 kom med i Malurt. Til en start var mine medspillere dog ikke ret interesserede.

Han blev fundet politisk ukorrekt og man saa ham helst begravet i kisten med andre amerikanske ikoner. F.eks. var drikkevanerne i

oevelokalet på Jagtvej saadan, at Coca Cola var skiftet ud med den ringe danske kopi Jolly Cola. Efter kort tid overgav de sig dog og vi tilegnede os et faelles lyd og kompositions fundament ved at skele kraftigt til Springsteen og E Street band.

I 1981, da Springsteen og bandet var paa Europatur, fandt mesteren selv vej forbi Forum, hvor vi, Malurt, spillede til en raeve roed 1. maj. Sangen, vi spillede med ham, "Hungry Heart", var fra hans netop udsendte dobbeltalbum "The River". Det siger naesten sig selv, at den maa med her, uagtet at det for mig naesten er en helligbroede.

2. Lili Marlene (Leip/ Schulze) Har rumsteret i mit hoved siden min barndom. Jeg har premiere med at synge paa tysk. Tro mig: det er ikke let og med Marlene Dietrichs fortolkning fra 30erne i baghovedet, er jeg paa selvvalgt oeretaevernes holdeplads. For mig er det en urmelodi, der tilsyneladende aldrig forlader mig. Mine boern har staaet model til den aften efter aften, da de var smaa som godnatsang. Joakim var den eneste af dem, der protesterede. Han fortrak som 2 aarig at hoere Tchaikovsky violinkoncert, Allegro Moderato m.v.

3. Moed mig i moerket (Malurt/Falch) Michael Ehlert Falch praesenterede grundideen til sangen for mig, et par maaneder foer den fandt sin form og plads paa det tredje Malurt album. Vi to moedtes i hans lejlighed paa Jagtvej, som laa i naboejendommen til det hedengangne

Ungdomshus.

Michael havde stort set tekst og melodi paa plads. Jeg lyttede og var dybt imponeret over sangens indre styrke. Jeg tilfoejede blot guitarstarttemaet, og sangen syntes at vaere klar til at indspille. Den eftermiddag i 1981 tog jeg demoversionen af sangen med paa et kassettebånd til foedeafdelingen på Gentofte Sygehus. Mit livs kaereste Susan (Viskinde) havde netop foedt vores foerste barn, Jakob. Ingen tvivl om at den sang markerer et lille skridt i retning af min indtraeden i de naesten voksnes raekker.

I versionen her på albummet er sangen strammet op i tempo og rock feel og lyden af saxofon og Fender Telecaster, som jeg elsker, er kommet i front.

4. Someone Like You (Viskinde) Jeg skrev den i et forholdsvist roligt oejeblik, hvor jeg tilbageskuende kunne betragte og huske paa mine reaktioner på forelskelse. I al beskedenhed synes jeg det lykkedes at skrive en foelsom, knap saa klichefyldt, sang om det vigtigste i verden. Vi har, på naer enkelte korstemmer, bevaret min udgave fra 2009.

Out on the edge cant find no rest hangin’ on the sidewalk sleepin’ on a bench Too much of nothing to quote a long lost friend empty handed lovers know baby, you’re the best Someone like you can make the stars shine someone like you can make a boy cry someone like you sure is hard to find somone like you to pull me through The pale blue ghost dont make no sense like the secret of a woman whos guarded by a fence It’s downhill from now on it’s been a thrill to know one who’s like the sound of the ocean who can put on a fire Someone like you...

5. Magic Of The Night (Viskinde) Jeg har smaa melodi/tekststrofer i mit hoved, som af uforklarlige aarsager, lettere kaldes frem efter solnedgang. Foerste linie i "Hey Jude" er et af disse mantra, som skaber indre billeder fra mit eget liv i sluttresserne.

“Hey Jude” in my ear for the very first time Right there beside me for the end of time 15 years I've just got started, and I never knew I could end up broken-hearted, I could end up blue to be in love with you

Magic of the night.............

68 don't seem to far Try to get away with my old guitar 15 years I've just got started and I never knew I could end up borkenhearted, I could end up blue to be in love with you

Magic of the night.............

15 years I've just got started, and I never knew I could end up borkenhearted, I could end up blue to be in love with you

¨

Magic of the night……....

6. No Woman No Cry (Bob Marley) Original udgaven fra "Natty Dread" med den kantede toerre Roland rythmebox, koerer stadig af og til som baandsloejfe i mit indre univers.

Originalversionens lave, ekstremt tilbagelaenede tempo, gaetter jeg på, kraever meget hoeje tropiske temperature og betydelige maengder tungt rygestof. Ingen af delene var inden for raekkevide, de dage vi indspillede. Vi maatte op i tempo.

7. Jersey Girl (Tom Waits) Tom Waits har altid fyldt meget. Til tider er han dog blevet saa ekstrem i sit anarkistiske skramleri, at han har haft svaert ved at naa gennem mit filtrerende 'hvor er melodien' oere. At Springsteen indspillede denne i en live version, var en god foedselhjaelper. En lidt mere poleret udgave, som dog ikke tiltede helt over i en 'Eagles strygen med hårene' form.

8. Slaa dig loes (Viskinde) En frisk lille rocksang, som jeg skrev med Jerry Lynn Williams in mente.

Jeg blev praesenteret for ham foerste gang i 1992. Poul Brun gav mig et kassettebaand med 8 Williams sange. En af dem, "Whenever You're Ready", tilfoerte jeg kun et lille "Start Me Up" tema, og den var klar til blive indspillet med mit orkester på davaerende tidspunkt.

Teksten kredser om min vaner sommeren 2006. En travl sommer hvor jeg passede mine roller i

hele to orkestre på een gang. Min fritidsfornoejelse havde jeg kogt ned til at cruise Aarhus i min Mercedes model 111 fra 1963 og mine rulleskoejteture ved Brabrandsoeen.

Slaa dig loes en helt almindelig sommer dag hvor jeg drysser rundt I min alder gaar det godt naar det ikke goer ondt Tiden staar stille nu et kort sekund Op og ned af gaden i min sommersag en MB 63 med aabent tag Blir´ ikke meget bedre nu, det en dejlig dag Du skal rokke mig baby du skal slaa dig loes skal bare rulle videre du saa gracioes Kom nu her kom nu her og slaa dig loes Solen den staar hoejt over Frederiksalle Humoeret det er hoejt det maa godt blive ved Kaffen stadig varm og paradisen som den skal Vinden loejer af og nu er jeg klar Til turen rundt om soeen og den time den tar´ En god dag at doeø hvis at det nu endelig var

9. Cant Help Falling In Love (G.D.Weiss) Er ikke til at komme uden om. Den har sneget sig ind hos de fleste i min generation ikke mindst paa grund af Elvis' versioner. Med fare for at vaere kaalhoegen, begaa hybris, tillader jeg mig at antyde, at hans version jabber. Så ned i tempo, vaek med for mange guitarer, ind til benet. Altid dejligt at synge med dejlige og dygtige Jeanette Bonde.

10. Be My Baby (Barry/Greenwitch/Spector) Lyden af sangen i Phil Spectors produktion med The Ronettes fra 1963 er rockmusikkens svar på "Soeren og Mette". Det foeles for mig som at denne sang er porten ind til nutidens poprock. Lyden af E-Steet Band, Springsteen sangskrivning udspringer i direkte linie fra dette vidunderlig univers.

11. No Peace Like In Heaven (Viskinde)’ Er den af mine sange, der er kommet lettest. Jeg skrev den en morgen tilbage i 1995 paa den tid, det tager at spille den. Rundt regnet 3 minutter. Jeg havde mine fire boern siddende i den gamle VW bus, klar til vores runde til boernehave og skole, inden jeg skulle afsted til studie session i Media Sound paa Amager. Jeg havde glemt et par madpakker til boernene og mens jeg smuttede ind i huset, kom jeg forbi det gamle klaver. Det kaldte paa mig for, at vi sammen kunne faa skrevet den storballade, jeg manglede til dagens session. 3 min senere var sangen skrevet og 2 timer senere indspillet i studiet.

The sun don't ever shine The sky ain't ever blue I am, looking out for you I’m talking in my sleep I’m calling out your name I know, it will always be the same And if you didn’t lie And I knew what to do To try and make you Love me like I love you But since you’ve gone away And left me all alone I've been, hanging by the phone Ain't got no peace like in heaven But I've got the blues Ain’t got no peace like in heaven Still I got the blues I know, I know that life goes on without you And time will show - that I can live without you Still i realise that time is tearing us apart

12. Animal (Viskinde) Jeg skrev den faa dage, foer vi indspillede den med mit band i 1995. Jeg havde doebt albummet "Midnight Mission" og der skulle daelme et rocknummer på den. Det var også til det album, jeg skrev "No Peace Like In Heaven". Det album var knald eller fald. Vi havde lavet tre halvdaarligt saelgende albums og nu skulle alle sejl saettes til, hvis vi skulle bryde gennem lydmuren. Jeg har kastet tekst og guitarriffs op i luften og ladet dem lande i en ny raekkefoelge.

None is the number Night is the name The sun without a summer The feeling is shame Man is so clever He can hardly breathe Man is so wise He can sail the sea I wanna be I wanna be An animal I wanna be I wanna be An animal I can hardly remember What it feels to be Working as a journey man And getting my fee I said man is indifferent He’s running out of luck His touch is unbearable The key wont unlock I wanna be...

I wanna be...

13. Savner en som dig (Viskinde)

Er et barn af 80erne. Skrev den til det andet album med mit band Doraz. En lidt anonym sang og ved utallige lejligheder her jeg faaet spoergsmaalet : "Hvem er det, der har spillet den oprindeligt?" Hver gang har jeg taalmodigt svaret, at det ikke var hverken Halberg/Larsen eller Toesedrengene. Den endte som et radiohit på P3 tilbage i midt 80erne. Den er robust og taaler at blive spillet i mange forskellige tempi og arrangementer.

14. Mr. Tambourine Man (Bob Dylan) Min foerste fascination af Bob Dylan var i 1966, da min bror havde koebt "Blonde On Blonde". Det lykkedes os sammen at planke highligt hits fra det mesterlige album. "I Want You" var et af dem.

Efterfoelgende kom jeg paa lyttehold af Dylans foerste albums og faldt isaer for "Mr Tambourine Man" fra "Bringing It All Back Home".

15. Freight Train (Elizabeth Cotton) Det er som om, at den sang har vaeret der altid.

Hoerte den ofte paa DRs P3 i slut halvtredserne og start tresserne i en udgave med Nancy Whiskey og Chas McDevitt. Jeg var en lille dreng dengang. Jeg har et billede af mig selv liggende i et jordhul og lege krig med mine Dinkey Toys militaer koeretoejer sammen med kammeraterne, mens jeg hoerte sangen fra en radio i det fjerne. Et melodi mantra i klasse med Lily Marlene.

16.

Ordinary World (Viskinde) Jeg har valgt at komponere sange og male malerier siden de tidlige halvfjerdsere. Der er klare fordele og lige saa klare bagdele ved det liv på kanten i evig frygt for at loebe toer for ideer. En fordel er, at jeg har sluppet for en arbejdsgiver, der har overvaaget og kigget mig efter, en klar, af og til belastende omstaendighed er som naevnt frygten for at kilden loeber toer, og nedturen naar det ikke lykkes at give melodi og tekst vinger.

Det liv har

muligvis gjort mig staerk på visse fronter, men ogsaa gjort mig saarbar overfor svigt fra mine medmennesker.

Det er i det spaendingsfelt "Ordinary World" blev til.

My memory takes me back in time To a far away and distant shore We were lying in this field of gold got nothing else to do but hold to live without you, I'd rather´live alone You still make shiver to my bone I have to learn to live without you now But I get by somehow

Not living in an ordinary world My aching heart is bleeding ´cause its hurt Your living in my heart You´ll be in my dreams In every drop of blood in my veins Nothing came between us back then I´m longing v this war to end Remember any little move you made Remember every word you said

17. Sommer paa vej (Viskinde/ Falch/Mo) Har haft mange gode stunder med Michael. En sen aftenstime kom jeg paa tekst og musik til denne.

Euforien over at det naermede sig en faerdig sang, fik skaar, da det gik op for mig at den havde samme titel, som en af Michaels sange.

Jeg ringede til ham og fortalte om mit dilemma, altsaa kunne jeg nu vaere bekendt af genbruge hans titel. Det, mente han, var ok.

Da vi tog fat paa den i studiet opstod ideen om at lade fragmenter af hans sang indgaa.

Dejligt besoeg af Laura Mo, som ogsaa

skrev ordene til det vers, hun selv synger. En hyldest til romantikken og den danske sommer i lae af boagetraeernes kroner.

Ryger ingen straahat i mit hus Drikker eller sniffer for at faa en rus Vintermoerke slaar mig halvt omkuld Duft af sommernat goer mig fuld Husker paa de gode aar Under boegetraeer i Skanderborg Ehlert Falch den gode mand Kom ud af moerket fra det andet land...og sang...

Sommer paa vej Sommer paa vej mest P1 - paa den lange vej De ved saa meget - det savner jeg Naar snakken gaar mellem Thorning og Fogh Saa stiller jeg ind - paa Laura Mo, der synger Jeg har brugt mit hele liv paaå digt og droem og ventetid Nu vil jeg ikke soerge mer´ de lyse naetter er mig naer.

18. Werner Emil (Viskinde) Er en sang om min far. Han har mildest talt vaeret genstand for meget virak under min opvaekst i Lyngby. Han blev skilt fra min mor, da jeg var fire aar og var fravaerende i en meget lang periode derefter. Under indspilningen af mit 2008 album "Ufaglaert arbejdsmand" dukkede han op i min hukommelse, og jeg skrev teksten ud fra en fornemmelse af, at jeg har arvet mere end fysiske kendetegn.

Saa meget jeg aldrig forstod Dengang jeg var lille og boede I raekkehus med soester og bror Og du bare gik fra min mor Skaendsel og lynild og synd Et nyt liv for dig ku´begynd Vi fire gik og bar paa dit kors Jeg har det stadig til overs Du sidder stadig og ser Alt hvad jeg gemmer Og alt hvad jeg goer Du er mit koed og mit blod Del af mit liv Du er en del i mit rod Del at mit liv Af mit svigtende mod Blikket var fjernt og forknyt Hver gang at du gav mig nyt Dinky toys og smaa staerke maend forsvandt du med doeren paa klem 19. Paradise Coming Home To You (Viskinde) Jeg altid vaeret en hund efter at vaere oensket. Jeg har en side, der gerne vil behage uden at blive fidel. Af at jeg af og til foeler mig som en mandlig geisha.

"To Protect and To Serve" som de siger i Los Angeles og omegn.

Where do the brokenhearted go Where do the fallen angels fall You need someone to believe in Darkness creeping down the wall You'll never need to worry You'll be singing in the rain

Do you know the feeling It's paradise coming home to you

Do you know the feeling It's paradise coming home to you You make the wheels keep on spinning You heal the blinded and the lame What is the purpose for the living No one crying out your name You'll never need to worry‌ Do you know the feeling‌

20. Hele vejen hjem (Viskinde) Sangen om mit moede med en af mine rollemodeller, Bruce Springsteen.

Hovedrollenindehaver var dog in absentia og jeg klarede mig med at lytte paa sangene som tonede frem fra "Born To Run". Jeg var lige blevet student fra Aurehoej Statsskole.

Jeg var i tvivl om, hvor vejen gik derfra. Jeg isolerede mig paa mit lille vaerelse og eksperimenterede med forskellige gakkede forsoeg pĂĽ at lave min egen maling til mine malerier. En af de mere specielle var den, hvor jeg lavede celluloselak. 25 liter cellulosefortynder i en zinkbalje iblandet Flamingoplader giver den skoenneste lak og staaende ved siden af sengen, en noget obskoen og naeppe sund rus.

En dag dumpede det seneste nummer af 'Rolling Stone' ind af brevspraekken. Forsiden havde en moerk kroellet splejset ung mand i laederjakke med en Fender Esquire skoedesloest haengende. Han laenede sig op af en kraftig moerk mand med en tenorsax i haenderne.

Fordrageligheden og de arkehjørnesten: sax / Tele og sort / hvid gik op i en hoejere enighed. Jeg var draget, og foer jeg saa mig om, var jeg på vej i loeb de tre kilometer mod Lyngby centrums Fona. Brugte maaneder og aar på at lytte til de otte sange, der lagde Lundtoftegaardsvej, Torsvang og de andre gader i kvarteret, i et vidunderligt skaer af amerikansk oestkyst romantik. I mine dagdroemme blev Min Puch MS til en Harley Davidson Sportster Panhead, og min brors Jugoslaviske Fiat 600 kopi, kaldet Jagst, til en Chevrolet Camaro. Jeg traf en beslutning efter denne aabenbaring af et album, der opsummerede hele den amerikanske droem og poprock historie.

Jeg ville det samme. Dvs. skrive sange, der indeholdt romantik med en social bevidsthed i ascendanten.

Som roed og doven hippie student Laa jeg over et aar eller to et cv saaå tyndt som morgendis ingen tid til at falde til ro I moerket der lige nord for Koebenhavn Var jeg saaå ensom og forladt Da mus og mand og piger forsvandt i det blaa en sommernat Hele vejen hjem Af Thunderroad til mit nye amerikanske hjem Hele vejen hjem til Born To Run og Jungleland igen

Hele vejen hjem Til Born To Run igen Paa tynde ben i en 501 Tog jeg sidste skridt derind Til to kvadrat-meter lytterum I lae for den kolde vind Saa helt aldeles blaest omkuld Af tenorsax og telecaster Blev rokket ved Grundtvigs sorten muld Og Christians hoeje master

21. Det er laenge siden nu (Viskinde) Tilbage på trappen foran Aurehoej. Tre aars kamp mod nuller i matematik, lange traelse dage med fysikrapporter og fransk, på en skole for de rige i Gentofte. Problemet i denne sammenhaeng var imidlertid, at jeg var en ADHD ramt arbejderdreng fra et socialt boligbyggeri i Lyngby.

Et tvivlsomt snit selv for en evighedsstudent Med skulderlangt haar og et tvivlsomt talent I oldæaevl, kemi i pyntede fjer Paa trappen der paa skolevej hvor det nok stadig sner

I 2820 er de rige nok Boern af gulashbaroner med tjenestefolk Jeg var noget til en side - en arbejderdreng Med en upsite dog - for enkle pop refrain Det er laenge siden nu Det er laenge siden nu Mit liv er luksus det mit eget nu Det er laenge siden nu Har kaempet for at finde en sti i mit liv uden doktorgrad og hoejt gennemsnit Min bedste ven taler ondt om mit mindrevaerd Han er gakket general i egen frelsens haer Hvad er det for tarvelig snak – vi skal da skal bakke op Om en saarbar dreng i en voksen krop Jeg er min egen haarde dommer og naevningeting En retskaffen anarkist med et foelsomt sind...

Bonus 1 1. This Night Will Do 2. Blue Angel 3. Livet er vidunderligt 4. Corina Corina 5. Roses in the Garden 6. Heartche 7. Out On The Run 8. The Only One For Me 9. How To Carry On 10. Where Dead Don’t Come 11. I Wonder 12. Under the Moon 13. Hold On 14. Don’t Run For the Money 15. Why Don’t You Try Me 16. Halleluja 17. Never Walk Alone 18. Peaceful Night 19. It's Alright 20. Kronprinsens March Bonus 2 1. My Heart Belongs to You 2. You Make Me Blue 3. Need Another Angel 4. Good Times 5. Baby Blue 6. Paradis 7. Foraarssang 8. Mellem himmel og jord 9. Losing You 10. Song of Love 11. I'm On Fire 12. All Dreams Are Real 13. Faith 14. I Belong to You 15. Good In Your Heart 16. Don't Loose The Feeling 17. Er graesset mere gront 18. Hard Times 19. God Only Knows 20. Hvor er du nu

Alle bonustracks er remastereret fra bagkatalog.

En saerlig tak til: Steffen van Norde, Jesper Berg, Lasse Nyrup, Kristian Gislason, Maria Viskinde, Anna Viskinde, Jakob Viskinde, Joakim Viskinde, Susan Viskinde, Peter Brander, Peter Mors, Dia Nielsen, Michael Falch, No, Jeanette Bonde, Kasper Langkjaer, Marianne Lewandowski, Palle Hjorth, Gert Henning Jensen, Soeren Mikkelsen, Morten Bolvig, Line Krogholm, Laura Kjaergaard, Lene Noerrelykke, Simon Troelsgaard, Ulrik Bust, Martin Dam Kristense, Per Eskildsen Moeller, Michael Lybker, Henriette Krogh, R.I.P. Lars Overgaard, R.I.P. Torben Bille, Nello, Laura Mo, Marcus Toft, Morten Maltesen, Merete Nielsen, R.I.P. Shawn Nielsen, Morten Woods, Henrik Littauer, Suzanne Bundgaard, Nicolas Findsen, Sanne Roslev, Bent Malinovsky, Gert Smedegaard, Lundgaard Studie, Joachim Ussing, Frank Skygge, Charlotte Autzen, Tamra Rosanes, Pelle Bo, Gorm Valentin og Josef Baumgartner.