Hci human computer interaction afsluttende rapport by Peter Packroff

T3 HCI rapport:

Forbedring af brugervenligheden på en Konika-Minolta Bizhub

Underviser: Mads Bødker Skrevet af: Peter Packroff Formalia:

21.848 med mellemrum (krav: max 22.000 anslag v. enkeltmands afleveringer)

ABSTRACT Betjeningen af printere, som har været i ethvert kontors eje de seneste 20 år, er fortsat et mysterium for mange ansatte. Denne rapport beskriver et grundlæggende og elementært problem indenfor brugervenlighed: ”Manglen på samme.” Rapporten bygger på en analyse af udvalgte uhensigtsmæssigheder i betjening af et GUI1 (brugergrænseflade) for en Konika-Minolta Bizhub C550 (printer, fax, scanner og kopimaskine,- alt i en). Fokus i rapporten er centreret omkring mentale modeller inden for ikoner og sprogbrug. Der bliver endvidere rejst en problemstilling omkring globale interfaces, som er oversat til flere sprog og der gives forslag til, hvilke overvejelser Konika-Minolta bør gøre sig i en 2.0 opdatering af deres brugerinterface.

KEYWORDS Brugercentreret design, mentale modeller, ikoner i interfaces, forkortelser i interfaces, problematik omkring oversættelse af betjeninger.

General User Interface

INTRODUKTION

”Et kvarter før jeg som vikar skal undervise den berygtede 1F-klasse, og stresshormonet i kroppen stiger. 22 klassesæt á 5 sider skal printes som 2-sidet print med klips i hjørnet og 4 huller. Jeg har stået i kø til printeren i et kvarter, og nu kan jeg ikke få printeren til at gøre, som jeg ønsker det. Panik! Jeg skal printe fra en USB-nøgle, da jeg endnu ikke har installeret netværksdriver til min nye pc. Jeg trykker rundt i 10 minutter på maskinen, hvorefter jeg opgiver og aftaler med den IT-ansvarlige, at han skal hjælpe mig med printning i efterfølgende spisepause”.

Ovenstående eksempel er taget fra mit eget liv, og illustrerer hverdagens frustrationer over manglende brugervenlighed, som skabte et irriterende stressmoment, i en i forvejen presset situation som underviser. Situationen bærer præg af, at Konika-Minolta (KM) har udstyret maskinen med et stykke betjeningssoftware, som kun er udviklet med det ene formål, at det skal gøre det teknisk muligt at betjene den højt sofistikerede elektronik. Designprocessen har tydeligvis ikke fået samme fokus, som den tekniske udvikling. Løsningen på problemet viste sig at være, at jeg skulle klikke på en ”fysisk knap” på det stationære panel, kaldet ”Boks”, hvorefter jeg på touch-panelet skulle vælge den virtuelle tast ”ekstern brugerbakke”. Herefter kunne jeg tilgå min USBnøgle. Problemet var, at ingen af de funktioner, jeg forventede, fandtes på den måde, som min forudanelse havde fortalt mig, at de skulle se ud. Når brugere har sådanne dårlige oplevelser med maskinen kan det have 2 konsekvenser for KM: 1) Handelsskolen får aldrig brugt de mange funktioner, der ligger i den meget dyre maskine, og derved får KM nogle utilfredse kunder. 2) Når Canon næste gang forsøger at sælge en printerløsning til institutionen, behøver deres sælger kun at sige: ”Vi har udviklet en maskine, der er let at betjene”, hvorefter KM har mistet en kunde. Redegørelsen for dette problem bør derfor bidrage til, at brugervenlighed hos KM får et større fokus i firmaets designfase. Denne rapport kommer med forslag til, hvilke overvejelser KMs udviklere bør gøre sig til forbedring af maskinens brugerinterface 2.

1.1

Problemformulering

Jeg vil i rapporten belyse 3 aspekter i brugergrænsefladen på ovennævnte multifunktionsmaskine, som besværliggør (om ikke umuliggør) betjeningen af denne. Analysen af interfacet fokuserer på følgende: Forkortelser der besværliggør orientering og navigation, dårlig oversættelse og uovervejet sprogbrug samt ikonerne, der ikke skaber genkendelighed. Den samlede problemstilling i denne rapport lyder: ”Hvilke overvejelser bør KM gøre sig i udviklingen af et 2.0 interface”? Anbefalingerne bygger på analyse af brugerinterfacet samt spørgeundersøgelser (se bilag 1+2). Jeg vil diskutere, hvordan KM kan lade HCI-tests og design af brugergrænsefladen indgå under hele forløbet af udviklingen af maskinen.

Brugerinterface/ brugergrænseflade/ User Interface er alle 3 fagudtryk for det betjeningspanel eller skærmbillede som tillader brugeren at interagere med computeren eller maskinen. 1

TEORI

Rapportens område bevæger sig indenfor den kognitive gren af HCI, særligt inspireret af bogen, Situated Actions and Design af Lucy A. Suchman. Diskussionen omkring brugervenlighed tager udgangspunkt i User Centered Design (Sharp, Rogers, & Preece, 2007, s. 425). Bruger Centreret Design er en reaktion på brugerinterfaces, der er bygget ud fra ingeniørernes forestillinger om blot at gøre maskinernes funktioner tilgængelige uden at inddrage brugere i designfasen. Hvor Bruger Centreret Design (UCD 3) i litteraturen ofte bruges i sammenhæng med forsøg med brugerinvolvering, der skal gøre navigationen lettere (eksempelvis ved at placere knapperne på en fjernbetjening i en anden rækkefølge), fokuserer den kognitive gren af HCI på brugernes sind og forsøger at kortlægge, hvad der ligger til grund for brugernes forestillinger (mentale modeller). I rapporten bliver det eksempelvis belyst, hvordan en start- og en stopknap på en printer fungerer efter hensigten, udelukkende fordi startknappen er stor og grøn, og stopknappen er lille og rød. Når knapperne tages ud fra deres kontekst og bliver sketched 4 (Buxton, 2007) i sort-hvid i samme størrelse, viser det sig, at brugerne ikke kan kende de to fra hinanden. Dette antyder, at der er aspekter omkring brugervenlighed, som er blevet overset og ikke blot kan belyses gennem traditionelle brugertests, men at der skal ledes dybere i de mentale modeller for at finde en forklaring. Der vil i det følgende blive redegjort for teorierne omkring ’Human Machine Interaction’ i meget komprimeret form: HCI (Human Computer Interaction) evaluerer og vurderer, hvordan brugere interagerer med et informationssystem eller et software interface. Card Sorting er en ofte og bredt anvendt forskningsmetode, der forsøger at øge forståelsen for menneskets tanker og adfærd. Coxon (1999) argumenterer for, at Card Sorting og kategorisering er ”the most fundamental operation of thinking and language” (Hannah, 2005, s. 76), da det indebærer metarefleksioner over, hvordan mennesket tænker. Ved at reflektere over, hvordan mennesket tænker og hvilken forudbestemt viden bestemte menneskegrupper har, får vi en øget indsigt ikke kun i andres, men også i vores egne mentale modeller. Brugen og forståelsen af metaforer (Sharp, Rogers, & Preece, 2007, s. 543) der ofte bliver brugt indenfor softwareudvikling, udnytter de mentale modeller til at hjælpe brugeren med at navigere. Det at ”smide ting ud i skraldespanden” som man kender det fra ikonet på computerens skrivebord, er lettere for brugeren at forholde sig til, modsat at skulle tage stilling til at erstatte en række 0- og 1-taller af andre 0- og 1-taller fra det binære talsystem 5. Med Card Sorting, som en del af HCI, har produktudviklere mulighed for at samle data om, hvilke forventninger, mentale modeller, brugere har til designet af f.eks. en printer og hvordan udseende og funktioner skal udformes for at være så brugervenlige som muligt. Card Sorting arbejder altså også med indsamling af kvantitative brugerdata til udregning af statistikker. Card Sorting er mest værdifuld på et tidligt udviklingsstadie af f.eks. printeren, da det giver viden om, hvordan printerens design vil kunne blive forbedret. Fordele ved Card Sorting i tidlige design faser er at der allerede ved det første produkt kan opnås en høj grad af overensstemmelse mellem brugerens forventninger til et produkts design og anvendelighed og det, der er det faktiske slutprodukt (Hannah, 2005, s. 13). Lignende undersøgelser

I fagsprog User Centered Design

Sketching er teknisk betegnelse for tegning eller illustration af et interface, som ikke er direkte afbildning eller endeligt resultat.

Software er opbygget af 0 og 1 taller (det binære talsystem). 2

af fx et designs gennemskuelighed vil dog også kunne blive gennemført på allerede eksisterende maskiner, hvis producenten har ønske om at forbedre eller optimere brugerinterfacet. Suchman argumenterer for, at der aldrig vil kunne skabes en egentlig kunstig intelligens, da en computer altid vil være begrænset til udviklerens forestillinger om, hvad en kommende bruger vil foretage sig i interaktion med en computerstyret maskine. Og netop i dette forud definerede mønster skal problemerne i interaktionen mellem menneske og maskine findes. Igennem erfaringer i interaktionssituationer har vi mennesker ifølge Suchmann (Suchman, 1987) etableret bestemte handlingsmønstre. Ud fra disse vil vi i forskellige interaktionssituationer kunne reagere med forskellige aktioner. Da vores etablerede handlingsmønstre dog er baseret på erfaringer indenfor face-to-face kommunikation med mennesker, opstår der et praktisk problem for udvikleren af en interaktiv maskine. Udvikleren står overfor spørgsmålet om, hvordan det kan sikres, at maskinen agerer og reagerer passende på den kommende brugers aktion: ”The practical problem with which the designer of an interactive machine must contend is how to ensure that the machine responds appropriately to the user’s actions.” (Suchman, 1987, s. 119)

Ud fra dybdegående analyser og fortolkninger af menneskers adfærd, reaktioner og forventninger til maskinen, kan maskinen programmeres til at udføre de mest forventede og almindelige interaktionsmønstre, der må forventes at følge på de handlinger, der skal udføres med maskinen. Hvis en bruger altså udfører de foreskrevne handlinger i en brugermanual eller på maskinen, vil disse ændre maskinens status i den ønskede retning. Målet med en maskines design er derfor, at brugeren ud fra de selvforklarende handlinger, maskinen udfører, er i stand til at betjene maskinen uden brug for yderligere information. Problemer hermed opstår, når brugeren ikke handler som forventet - og som maskinen er programmeret til (Suchman, 1987, s. 118-170). Derfor er det et ufravigeligt krav, at maskiner, der er skabt til interaktion med mennesker, i deres design er enkle og let gennemskuelige, så den menneskelige bruger nemt kan navigere på interfacet og slet ikke kommer i den situation, at der opstår en miskommunikation mellem maskinen og brugeren. Det stiller store krav til design af brugerflader og ikoner, kendskab til målgruppens fælles mentale modeller (Hannah, 2005) og det anvendte sprogs forståelighed.

METODE

For at nå frem til relevante anbefalinger til KM er der blevet udarbejdet forskellige tilgangsvinkler til problemstillingen omkring multifunktionsmaskinens brugervenlighed. For at kunne påvise problemer og tendenser i brugen af KMs multifunktionsmaskine, er en række brugere som første led i undersøgelsen blevet spurgt om deres oplevelser med denne. Derudover indgår der i undersøgelsen en analyse af brugerinterfacet, baseret på mine egne erfaringer med maskinen og på baggrund af den gennemgåede teori. Som led i denne analyse er udvalgte elementer (ikoner og knapper) taget ud, diskuteret og testet på andre potentielle brugere, for at få verificeret problemet omkring betjeningen. Grundet den korte tidsramme som rapporten bliver udviklet under, vil antallet og omfanget af brugerdeltagelse i sin natur være begrænset, men vil udfylde sin rolle som demonstration af en alternativ arbejdsmetode. Brugerinputtet til diskussionen bygger på 3 elementer: 1) Spørgeskemaundersøgelse (se bilag 1) som afdækker brugernes (undervisernes) behov og brugsmønstre. 3

2) Interview med KM, hvilket skal afdække de nuværende begrænsninger i deres brugerinddragelse og udvikling af deres brugerinterface. 3) For at afklare uhensigtsmæssigheder, som ikke matcher sammen med brugernes mentale-model, er brugerinterfacets visuelle betjening, ikoner og tekstindholdet på knapperne blevet skilt ad, og testbrugerne er blevet bedt om at beskrive deres forestillinger om ikonernes funktioner. Herved bliver det belyst om det er tekst eller ikon som skaber forståelsen, da disse to dele gerne skulle spille sammen for at skabe størst mening (se bilag 2).

ANALYSE AF BRUGERINTERFACETS PROBLEMATIKKER

Problematikken omkring ordvalg og ikoner gennemsyrer ikke kun brugerinterfacet, men også den tilhørende 621 siders brugermanual (hvorfra illustration i bilag 1 er taget). Jeg vil i rapporten kun kort berøre brugsanvisningen og kan konstatere, at den ikke er mere brugervenlig end brugerinterfacet. Dataanalysen sammensættes som følgende: Først gennemgås og analyseres undervisernes svar i de udleverede spørgeskemaer. Derefter vil brugerinterfacet blive gennemgået og problematikkerne i dette vil blive illustreret. Afsluttende vil detaljerne omkring ikonerne blive analyseret og diskuteret.

4.1

Spørgeskemaundersøgelsen til undervisere.

Fokus i denne rapport ligger på underviserne på en handelsskole. Spørgeskemaundersøgelsen som er blevet besvaret af 11 deltagere, havde til formål at afdække lærernes behov og deres problemer med maskinen. Det primære behov ved printeren (multimaskinen) var kopiering. Allerede her indsniger sig en spændende betragtning omkring, hvilken funktion ved printeren der påvirker det navn, som den omtales under: Alt efter hvilken funktion brugeren beskrev, omtalte brugeren multimaskinen enten som en ”kopimaskine” eller ”printer”. I de fleste tilfælde er maskinen blevet omtalt som ”printer”, selvom den primære brug var fotokopiering. Jeg har selv adopteret betegnelsen ”printer”, da en sådan maskine i min ”mentale model” generelt ikke længere blot er en printer, men kan have adskillige flere funktioner. Det viste sig, at ingen af underviserne brugte maskinen til netværksprint. Hertil angav underviserne, at de ville vælge den printer, som var placeret på lærerværelset. Placeringen af printeren (i undervisernes printerrum) betyder ligeledes, at ingen af lærerne fra spørgeskemaundersøgelsen har haft brug for fax-funktionen. En enkelt underviser oplyste, at han skulle afsende en fax til et lejr-skoleophold i Dublin, men da afsendelse af fax ikke indgår i den daglige rutine på en handelsskole, fik underviseren blot administrationen til at sende den fra deres fax – i stedet for at anvende omtalte ”printer”. Denne situation matcher op med Nardis forestillinger om at betjeningen og brugen på en maskine også er under indflydelse af situationen og de sociale forhold (Nardi, 1996). Havde printeren i stedet stået på et lille kontor i det private erhvervsliv, hvor denne var den eneste print-mulighed og der ikke fandtes andre scannere, fax og kopimaskiner, ville brugernes behov (og problemer) givetvis have været anderledes. Ud fra spørgeskemaerne blev det tydeligt, at en ofte brugt funktion er at scanne et dokument ind (som PDF 6) og e-maile det til sig selv efterfølgende. Denne funktion har 40

Portable Document Format. Filformat udviklet af Adobe, og som kan læses på alle platforme og på hjemmesider. 4

% af de adspurgte benyttet sig af indenfor den sidste måned. En af besvarelserne afslørede derudover, at vedkommende sendte e-mails til sig selv, fordi han aldrig havde fundet ud af, hvordan man gemmer på en USB-nøgle.

4.2

Gennemgang af panelet

Illustrationen i bilag 3 viser velkomstbilledet, som brugeren bliver mødt med, når ”printeren” ikke er i brug. Som det ses, møder brugerinterfacet nogle teknologiske begrænsninger i dets touch panel, hvilke der skal tages hensyn til i både udvikling og re-design. Panelets farvedybde er efter alt at dømme kun 8 bit, og ud fra de firkantede bogstaver at vurdere, er opløsningen lav. Dette betyder, at eksempelvis tekstbokse og ikoner kræver meget plads for at kunne blive læsbare. Ud af 20 ord i touch-panelet er 4 ord brudt op, fordi de er for lange: Grund-læggende, Funk-tionskontrol, Kvalitet/tæthed, Duplex/kombiner. Herudover er 6 ord afkortet: Brg-navn, Original indst., Efterbehandl. Auto. Papirvalg, Sep.scanning. Ant. Kopier. På det statiske panel ses også en forkortelse: Funk./tæller. Det bør også her noteres, at der i udviklingen af interfacet ikke har været taget hensyn til, at skrifttypen også skulle bruges på danske maskiner. Udviklingen eller valget af skrifttype har givetvis ikke indeholdt danske tegnsæt, og bogstaverne antyder, at de er blevet udviklet efterfølgende (måske lokalt) uden hensynstagen til designet og resultatet.

4.3

Manglende forståelse

Responsen i spørgeskemaerne på ovenstående var, at brugerne efterspurgte en betjening, som var mere ”logisk”, og at fanerne var meget forvirrende. Dette vurderer jeg skyldes to hovedfaktorer: KM har ikke taget tilstrækkelig højde for navigeringen, og har tilsyneladende slet ikke testet hvilke funktioner brugerne forventede under hver kategori jf. Card Sorting (Hannah, 2005), og dels har KM ikke testet de brugte termer og forkortelser på brugeren. De mange informationer, som er klemt ned på den lille plads, betyder, at pladsen til tekst er meget lille. Derfor bliver KM nødt til at forkorte ordene. Forkortelserne betyder, at brugeren skal bruge unødig meget hjerneaktivitet til at erstatte de manglende bogstaver. Forkortelserne i brugerinterfacet er desuden selvopfundne og ikke alment anvendt. Dette betyder, at brugeren ikke nødvendigvis har en mental model af, hvad ordet betyder, og derfor først skal få ordet til at give mening, inden der kan tages stilling. Udover de mange forkortelser udgør også oversættelsen fra engelsk et problem. Et eksempel kan illustreres gennem brugermanualen, hvor KM omtaler tonere som ”forbrugsmaterialer”. HP 7 bruger betegnelsen ”forbrugsvarer” der lægger tæt op ad KM’s ordvalg, og ligeledes ligger langt fra betegnelsen som blot kunne kaldes ”toner”. Dette på trods af, at ingen brugere benytter ordet ”forbrugsmaterialer” eller ”forbrugsvarer” 8. Min erfaring som professionel inden for betalt

Se http://www.hp.dk (Hewlett Packard)

Se Google Insight. Ved at sammenligne lasertoner, kopitoner, forbrugsvarer og forbrugsmaterialer viste det sig, at kun lasertoner var søgt så ofte, at det fremgik i deres indekstal. http://www.google.com/insights/search/#q=kopitoner%2Clasertoner%2CForbrugsvarer%2Cforbrugesmaterialer&geo= DK&cmpt=q 5

søgning, hvor jeg også har arbejdet med HP tonere, viser, at ingen af HP’s kunder benyttede ordet ”Forbrugsvarer”. Dette underbygger min påstand om, at der er helt elementære problemer i globale virksomheders politik om at have de samme retningslinjer og sprogbrug i alle lande.

4.4

Analyse af ikonerne

Spørgeskemaet (bilag 1) blev delt ud til 25 potentielle brugere, der ikke før havde stiftet bekendtskab med printeren, og 13 besvarelser kom retur. Undersøgelsen viste, at det var svarmulighederne omkring start og stop-knappen, som havde det største antal korrekte svar, nemlig 50 %. Samme tal viste dog også, at 50 % af brugerne ikke intuitivt kunne vælge den rigtige knap. På printeren er stopknappen rød og startknappen grøn. Men resultaterne fra testene indikerer, at brugerne uden farve, form og placering i kombination, ikke kunne kende forskel. Fordelingen af svarene på 50 % på begge sider kan også være udtryk for et gæt, da der kun er to valgmuligheder. En tredje ”fiktiv” mulighed kunne have afklaret dette spørgsmål. Fax-print ikonet forvirrede brugerne, hvor indkomne forslag gættede på ”support”, hvilket blev begrundet med, at telefonrøret lignede en vægtelefon. Enkelte gættede på papir-indførsel og papirstop, og ingen af testpersonerne gættede på fax eller scanner. Kopi-knappen gættede ingen brugere korrekt, og flere testpersoner satte ikonet i forbindelse med at ”vende et papir om”. 20 % af testpersonerne gav et bud på, at ”Nulstil alt”-knappen var ”pause af printning”. Dette skyldes givetvis en mentalmodel af to skrå streger, som minder om de lodrette steger, der er kendes fra ”pause” knappen, som blev alment kendt fra datidens båndafspillere. Samme mentale model kan forklare, at tasten ”Afbryd” blev besvaret korrekt af ”hele” 30 %, da denne havde to vandrette streger. 30 % havde en korrekt forståelse for ikonerne for status på papir i beholderen samt påfyldning påkrævet (tom beholder), og de øvrige besvarelser gættede på ”noget med papirbakker”. Ved spørgsmålet om, hvor vidt en bruger vælger at trykke eller berøre en touch skærm, valgte alle de adspurgte betegnelsen ”trykke”. Det vil sige, at KM i deres betegnelse ”berøre” endnu engang ikke er synkroniseret med brugernes forventning af ordvalg, og igen tyder dette på, at det er en ingeniør, som har oversat teksterne, og valgt den beskrivelse som lå personen nærmest.

5.1

Forslag til ny forskning og arbejdsgange

Frygten for at betjene elektronik

I ikon-undersøgelsen forklarede 12 af de 25 adspurgte brugere, at de ikke følte sig i stand til at besvare opgaven, da de ikke kunne besvare nogen af spørgsmålene. Det kan argumenteres, at jeg burde have oplyst brugerne grundigere om, at de ikke ville blive vurderet ud fra deres svar og at det ikke var tekniske svar, som jeg efterspurgte, men netop at få testet om ikonerne vækkede genkendelse. Den noget nervøse reaktionen kom kun fra kvinder, hvilket jeg synes, er en meget interessant konstatering, da de samme brugere må forventes at være endnu mere nervøse, når de står og skal tage stilling 6

til funktionerne på en printer, når de er under pres. Dette er en interessant problemstilling som jeg ikke har fundet beskrevet inden for HCI-litteraturen. Her mener jeg ikke ”under pres”, som betjening af fx hjertestarter, men derimod en utryghed og præstationsangsten ved elektronik. Dette er en relevant betragtning for et firma som KM, hvor det må forventes, at halvdelen af brugerne er kvinder, som skal føle sig trygge ved at betjene maskinen.

5.2

Valget af de rigtige ord

Gennem interview med KM 9 blev det afdækket, at deres produktudvikling foregår i Japan (angiveligt på engelsk), og herefter bliver brugermanual og interface-tekster sendt til oversættelse hos den danske afdeling (i Rødovre). Her er det den lokale afdelings ansvar at oversætte teksterne. Som forstået på KM gennem interviewet, bliver de danske oversættelser udført af supportafdelingen, der ikke er uddannet eller professionelle inden for translationer (tolkning). Der har ikke været et lokalt dansk kommunikationsbureau tilknyttet udarbejdelsen af teksten på maskinen. Det samme er gældende for oversættelsen af den danske brugermanual. I rapporten har jeg vist, hvordan en simpel søgeordsanalyse omkring almene betegnelser og sprogbrug kan udføres på Google Insight. Dog er det også nødvendigt at teste, hvilke menu-navne der giver mest mening i en navigation. Grundet den tidsmæssige begrænsning i projektet har det ikke været muligt at brugerteste betegnelserne brugt i interfacet. Det anbefales, at ordene tages ud af deres kontekst, og testpersonerne skal forsøge at gengive, hvilke funktioner og knapper de forventer at have adgang til under hvert punkt. Her anbefales det at anvende simple sketches (Buxton, 2007).

KONKLUSION

Jeg har gennem arbejdet omkring min analyse af et brugerinterface, som var vanskeligt at benytte, fået belyst behovet for øget fokus omkring HCI og Bruger Centreret Design hos KM. Jeg har påvist nogle elementære problemer omkring deres udviklingsforløb i designfasen af deres brugerinterface. Udover det specifikke område vedrørende denne printer har jeg belyst et stort problem inden for brugervenlighed og HCI, som mangler repræsentation indenfor litteraturen. De, der forsker inden for feltet, bør forholde sig til de udfordringer, som det skaber, når brugerinterfaces bliver udviklet på engelsk af globale virksomheder og ikke tilpasset de forskellige markeder og kulturer. KM udtrykte et ønske om besparelser på brugerinterfacet ved at bruge det samme design i hele verden. Når besparelser går forud for brugervenlighed mister forskningsområdet indenfor HCI terræn og bliver ignoreret af de globale virksomheder. Jeg anbefaler derfor at der arbejdes hen mod en fælles standard af ikonsæt, hvorudfra der kan designes forskellige variationer, således at printer-markedet vil kunne opleve samme udvikling indenfor genkendelse af funktioner, som det eksempelvis kendes fra webshops. Denne delte standard vil dels være billigere for virksomhederne, og samtidig vil brugerne opleve en større glæde og lethed ved betjeningen af printere på tværs af mærker.

Interview med Erik Kastrup fra Konica Minolta Business Solutions Denmark. Mail: erik.kastrup@konicaminolta.dk 7

LITTERATURLISTE Buxton, B. (2007). Sketching USer Experiences. San Fransisco: Morgan Kaufmann Publishers. Kaptelinin, V., & Nardi, B. A. (2006). Actng With Technology. Camridge, Massachusettes: Massachusetts Institute of Technology. Nardi, B. A. (1996). Contect and Consciousness - Activity Theory and Human-Computer Interaction. Cambridge, Massachusetts: Massachsetts Institute of Technology. Sharp, H., Rogers, Y., & Preece, J. (2007). Interaction Design - beyond human-computer interaction 2nd edition. West Sussex: John Wiley & Sons, Ltd. Suchman, L. A. (1987). Plans and Situated Actions. Cambridge: Cambridge Univerity Press.

Bilag 1: Spørgeskema omkring brugen af KM printer C550:

Vejledning: Til ansatte ved Tønder Handelsskole som benytter ovenstående kopimaskine/ printer. Det er den printer som står i undervisernes printerrum, og kan printe fra USB-nøgler. Venligst udfyld de 18 spørgsmål og returner dem senest frededag 9. april 2010, til: peter@packroff.dk

1) Mand/kvinde: 2) Alder: 3) Arbejdsområde (fag)? 4) Uddannelse? 5) Hvilke værktøjer benytter du primært maskinen til? 6) Hvor ofte benytter du maskinen? 7) Hvilket behov ved maskinen vil du beskrive som dit primære? 8) Hvilke funktioner og arbejdsopgaver har du benyttet maskinen til i marts måned? 9) Har du tidligere skulle have hjælp til funktioner på maskinen (uddyb venligst)? 10) Har du prøvet at printe dokumenter fra USB-nøgle (uddyb venligst)? 11) Er der funktioner du gerne vil gøre brug af på maskinen, men som du ikke kan bruge: 12) Er der funktioner ved maskinen, som du mener den mangler? 13) Ved du hvordan du installerer drivere til print-serveren, således at du kan printe direkte fra egen computer? 14) Har du brugt hjælp-funktionen på printeren (hvis ja, uddyb venligst)? 15) Betjener du oftest maskinen via netværket (fra egen computer) eller manuelt? 16) Nævn venligst de 3 dele ved betjeningspanelet, som du er mest tilfreds med: 17) Nævn venligst de 3 dele ved betjeningspanelet, som du er mindst tilfreds: 18) Nævn venligst 3 forbedringsforslag til maskinen:

Bilag 2: Ikonsæt Følgende skal vurdere brugervenligheden af en multifunktionsprinter (print, kopi, scan, fax, e-mail).

Følgende 2 knapper findes på printerens betjeningspanel. Hvilken knap angiver START-knap, og hvilken angiver STOP-knap? Venligst skriv funktionen ud fra begge knapper.

Hvad tror du følgende 4 ikoner indikerer?

Nu med hele knappen, hvilken knap tror du er stop, og hvilken knap er start? (Du må ikke rette i tidligere besvarelse)

Når du ønsker at vælge en funktion (knap) på en mobiltelefon med TOUCH-skærm, ”XXXXXXer” du med din finger?

Hvilken handling foretager du dig på XXXXX plads, med dine egne ord?

Venligst forklar hvad du tror forskellen mellem følgende to knapper er:

Venligst udfyld i nedenst책ende bokse, hvad du tror ikonet indikerer:

FACIT:

Stop

Fax/ Scan

Annuller alt

Start

Kopier

Boks

Bilag 3: Oversigt over betjeningspanel

HCI‐forsvar

INDHOLD 1. Kommentarer til opgaven: _____________________________________________________ 2 1.1

Ændringer af indhold ____________________________________________________________ 2

1.2

Inspiration fra andre printere ______________________________________________________ 2

1.3 Konika‐Minoltas nye Brugerinterface Konika‐Minolta har beholdt samme brugerinterface, men tilføjet en pen ________________________________________________________________________ 2

2. Jeg har rejst 2 store spørgsmål til HCI som forskningsområde: ________________________ 2 2.1

Tryghed _______________________________________________________________________ 2

2.2

Oversættelser og tekst‐visuals _____________________________________________________ 2

3. Hvor ville jeg gerne have taget opgaven hen ______________________________________ 3 3.1

Personas ______________________________________________________________________ 3

3.2

Card Sorting ____________________________________________________________________ 3

3.3

Sketches og prototype i Flash ______________________________________________________ 3

4. Diskussion __________________________________________________________________ 3 4.1

Forslag til Card‐Sorting: __________________________________________________________ 3

4.2

Forslag til bedre flow ved USB tilgang. ______________________________________________ 3

BILAG 1. KM’s originale Brugerinterface på engelsk ____________________________________ 4 BILAG 2: FLOW over USB‐ tilgang ___________________________________________________ 5 BILAG 3: Ny printer – samme interface. _____________________________________________ 11 BILAG 4: HP Multimaskine’s interface. ______________________________________________ 12 BILAG 5: BUXTON: Anbefalet udviklingsmetode, fra Sketching User Experience: ____________ 13

1. Kommentarer til opgaven: 1.1 Ændringer af indhold • •

•

Rettelser: Suchman skal staves med et N! Dette er kludret sammen. Forslag til Konika‐Minolta blev for meget fordelt på tværs af opgaven, og ikke koncentreret nok i kapitlet. I kapitel fem diskuterer jeg 2 emner: Frygten for at betjene elektronik og vigtigheden af korrekt oversættelse. Det kan diskuteres at jeg godt kunne have nøjes med at fokusere KUN på USB‐tilgangen. I stedet er jeg kommet bredere omkring teori og tanker som berører brugerinterfacet. I stedet er jeg kommet hele vejen rundt om HCI.

1.2 Inspiration fra andre printere •

Jeg har efterfølgende set at flere andre printere benytter samme ikonsæt, heriblandt nogle HP‐ printere, Xerox printere og Triumph. Disse er Start, Stop, Pause og Slet alt (alle dog med forskellig tekst til). HP har dog i nyere printere forsøgt med nye interfaces. Denne printers stoptast er orange med et kryds (se bilag).

1.3 Konika‐Minoltas nye Brugerinterface Konika‐Minolta har beholdt samme brugerinterface, men tilføjet en pen SE BILAG

2. Jeg har rejst 2 store spørgsmål til HCI som forskningsområde: 2.1 Tryghed Hvordan skaber man en ”trykhed” ved betjening af panelet? Den mentale model bygger på en logisk forståelse for kendskab og erfaring, men inkluderer ikke den irrationelle og ulogiske frygt for at betjene et interface (og dermed måske også risiko for at taste forkert). Mænd og kvinder kan have en delt mental model og alle samme forudsætninger, men når den stressede situation kommer, kan den sociale påvirkning og parodien komme frem. Dette har jeg selv oplevet, og det bør undersøges om denne hypotese holder vand. 2.2 Oversættelser og tekst‐visuals Problematikken omkring oversættelser og manglende matches til det enkelte land, samt hvordan tekst og forkortelser kan ødelægge et brugerinterface. SE ENGELSK BILAG

3. Hvor ville jeg gerne have taget opgaven hen 3.1 Personas Nok brugerdata. Kan bruges til Scenarier og metareflektion. Konika‐Minolta kunne gerne have udviklet Personas, som skulle dække de forskellige geografiske områder. Jeg har dog ikke adgang til mere end en type brugere. Havde tiden været til det ville jeg gerne have udviklet personas til Konika‐Minolta på baggrund af Konika‐Minoltas brugerdata, men til denne opgave har jeg ikke haft nok data, og derfor kan jeg heller ikke udvikle scenarier til projektet. 3.2 Card Sorting Min opgave har været begrænset af de 10 siders længde og at være enkeltmandsarbejde. Hvis jeg havde haft de ønskede ressourcer og plads ville jeg gerne i kapitel 5 have været gået dybere ind i card sorting og givet konkrete forslag til hvordan Konika‐Minolta ville kunne brugerteste. 3.3 Sketches og prototype i Flash Herudover ville jeg have udviklet et komplet nyt brugerinterface til printeren i Flash, som skulle fungere som lo‐fi ”prototype”. Her ville jeg gerne have været gået dybere ind i Bruxton og skabt designet gennem sketches.

4. Diskussion 4.1 Forslag til Card‐Sorting: Testpersonerne kunne eksempelvis kunne sammenstykke en menu med valgmuligheder af 4 forskellige oversættelser og synonymer, hvorefter brugeren skulle vælge det ord som bedst matchede det som han/hun ønskede. Dette ville være en blanding mellem ”open og closed”. 4.2 Forslag til bedre flow ved USB tilgang. Nuværende flow består af 5 trin. Dette kunne kortes ned ved et overlay (skærm over skærm) som informerer om USB‐nøglen er tilsluttet, og som skal lukkes ved tryk.

6. BILAG 1. KM’s originale Brugerinterface på engelsk

7. BILAG 2: FLOW over USB‐ tilgang

Bizhub C550 1.

Bizhub C280 1.

8. BILAG 3: Ny printer – samme interface. Ny printer fra Konika‐Minolta med samme brugerinterface. Denne gang med en touch‐pen. I stedet for at gøre knapper større, erstatter de med en pen!

9. BILAG 4: HP Multimaskine’s interface.

10.BILAG 5: BUXTON: Anbefalet udviklingsmetode, fra Sketching User Experience: