Min mor var besat - uddrag

Page 1

‘Monsteret er dødt’

Min mor hyler. Hun står midt i opholdsstuen på plejehjemmet, og de andre beboere skæver ængsteligt efter hende. Hun hyler af al kraft. Personalet kommer til, men kan ikke berolige hende, og blidt føres hun ind på værelset. Døren lukker sig bag dem, og lidt efter bliver der stille igen. Det er langtfra første gang, at skriget har skåret gennem A-fløjen på plejehjemmet. Men nu har Ellen Knudsen skreget for sidste gang. Jeg har aldrig selv hørt min mor hyle og skrige. Tværtimod har min mors smerte siden min tidligste barndom snarere haft form af en stille implosion, et sort hul, der truede med at suge alting til sig. Jeg har set ind i det sorte, når jeg har oplevet min mor i den tilstand, og intet har fyldt mig med større frygt end forestillingen om selv at blive hvirvlet ind i mørket og opleve samme dæmoniske rædsel, som hun tydeligvis gjorde. De voksne kaldte min mors tilstand for depression, og fra jeg var fem år, oplevede jeg hende blive kørt væk, når hun skulle indlægges på psykiatrisk hospital. Senere så jeg hende med årene synke opgivende og apatisk ned i tilstanden, mens hun igen og igen appellerede til os andre om at redde hende. Allerede som stor teenager blev det klart for mig – ligesom det er blevet for mange andre børn af psykisk syge og misbrugere – at jeg ikke ville kunne fortsætte mit liv uden en betryggende sikkerhedsafstand til min mors lidelse, og 11

bog0382_Min-mor-var-besat.indd 11

02-04-2019 08:43:44


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.