med, at denne bekendtgørelse skal gælde for specialuddannelserne, som hører under Sundhedsstyrelsen. Derfor har jeg aktuelt en forespørgsel liggende hos Sundhedsstyrelsen desangående. Det er således i skrivende stund ikke muligt for mig at sige, om proceduren ændres fremover. 6. Kan man i uddannelsesrådet forsvare, at der benyttes censorer som bedømmer Afsluttende eksamensopgaver i specialuddannelsen, efter deres egne hjemmestrikkede procedurer og Regler? Svar: Der er ikke så meget at diskutere i forhold til sagsgangen, der har kursisten fået medhold. I forhold til at censor skulle ”bedømme afsluttende opgaver efter deres egne hjemmestrikkede procedurer og regler” så er der dertil kun at svare, at opgaven blev bedømt på indhold af to andre censorer, som er kommet frem til den samme afgørelse, altså at opgaven ikke var på et niveau som forventes af færdiguddannede anæstesisygeplejersker. I sit indlæg skriver Birthe, at hun oplever, at de afsluttende opgaver ikke bedømmes ens på landsplan. Det er sådan, at opgaverne bedømmes på tværs af landet og altid af en censor fra en anden region end kursistens. Så forskelle mellem landsdelene vil ikke kunne påvises, men at der er forskel på de forskellige censorer kan jeg ikke tilbagevise, blot fastslå at der kontinuerligt arbejdes på at eksplicitere både kriterier og krav så detalje-
48
ret som muligt netop i den hensigt at opnå så høj grad af ensartethed som muligt. Ud fra samme målsætning arrangeres der landsdækkende temadage for opgavevejledere og censorer, hvor emnerne ligeledes relaterer sig til de afsluttende opgaver. Temadagene er for både vejledere og censorer, da det er vigtigt at både vejledere og censorer handler professionelt. Da jeg fungerer både som vejleder og censor, mener jeg at kunne se processen fra begge positioner. Jeg ved, at man som censor har mange og lange overvejelser ”for og imod”, inden man bedømmer en opgave ikke-bestået. Man ved godt, at det på ingen måde er omkostningsfrit for en kursist, at skulle i gang med opgaven igen, men man er også nødt til at påtage sig det ansvar, man som censor har for at sikre, at minimumskravene til opgaven er opfyldt. Som vejleder til en kursist, der har en ikke-bestået opgave, vil mit bedste råd altid være at gå i gang med en ny opgave hurtigst muligt. At handle følelsesladet og lade ens egne frustrationer gå videre til kursisten, tjener ifølge min overbevisning ikke noget formål, og efterlader blot kursisten endnu mere frustreret, forvirret, og ked af det end vedkommende allerede er i forvejen. Det er derfor min overbevisning, at man som vejleder skal være overordentlig sikker i sin sag for at anspore en kursist til at klage, da resultatet kan risikere blot at blive, at kursisten bruger mange unødige ressourcer, både personligt og tidsmæssigt, på en klagesag. Afslutningsvis vil jeg sige til dig Birthe: Det lader heldigvis til, at du er