Draaben_2010_01_low

SIE

25

RK ANÆS T

M

9Gu7:C 96CB6G@ I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg '*# g\Vc\ # BVgih '%&% # Cg# & lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` >HHC %.%)"%+)&

A NM

UBILÆ J S U ÅR

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

' %&$) ($ ##$)# & *$!)( $# &, * #( ! ( $# %%! ( $# %52!,,9 $*534%$ %.4),!4/29 33)34 : ! .%7 /04)/. &/2 ) ()3 "2%!+4(2/5'( 4%#(./,/'9 %-0,/93 %52!,,9 /.42/,,%$ %.4),!4)/. 4(!4 !,,/73 4(% 0!4)%.4 4/ #/.42/, "2%!4().'

0!44%2.3 !.$ 4)$!, 6/,5-%3 9 53).' 4(% 3!-% ).054 3)'.!, !3 4(% $)!0(2!'- ) 02/6)$%3 2%30)2!4/29 5.,/!$).' ). 39.#(2/.9 7)4( 4(% 0!4)%.4;3 2%30)2!4/29 %&&/243 80%2)%.#% 4(% 02%$)#4)6% 0/7%2 /& .%52!, -/.)4/2).'

"4!). %.(!.#%$ +./7,%$'% &/2 ).&/2-%$ #,).)#!, $%#)3)/.3 4/ !#()%6% /04)-!, #/.$)4)/.3 &/2 4(% 0!4)%.4

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

+ ( - "%$+ & # )" # $&( : (% /,$ 4!.$!2$

!15%4 2)4)#!, !2%

/,.! 7%$%. (/.%

777 -!15%4 #/

9Gu7:C 96CB6G@ I^Yhh`g^[i [dg Vc²hiZh^" ^ciZch^k" d\ dek \c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 6chkVgh]VkZcYZ gZYV`i³g d\ [dggZic^c\h[³gZg/ ?Vc CdgbVcc @g^hiZchZc 6\ZgW³aeVg`Zc '+! ,('( <^kZ Ia[#/ ,* ,( *& .* :"bV^a/ YgVVWZc5hid[VcZi#Y` GZYV`i^dc/ 6gi^`aZg iZ`hiÒ a ^ ldgY d\ a^\c# hZcYZh i^a/ EZiZg 7gjh\VVgY I]^i ?ZchZch KZ_ &' .'%% 6VaWdg\ HK Ia[#/ .- .' -- ), :"bV^a/ Wgjh\VVgY5\kYcZi#Y`

=VccZ H³gZchZc :"bV^a/ ]VcchdZg5gb#Y`

BVg^VccZ GVhbjhhZc :"bV^a/ bVg^VccZTgVhbjhhZc&5 ]dibV^a#Xdb

BV_ 7g^ii LgVc g :"bV^a/ lgVcZg5bV^a#iZaZ#Y`

?niiZ 9jh\VVgY :"bV^a/ [gjYjh\VVgY5]dibV^a#Y`

EdhiVYgZhhZ/ ¼9Gu7:C» 9VcbVg` 6\ZgW³aeVg`Zc '+ ,('( <^kZ IZaZ[dc ,* ,( .+ %+ IZaZ[Vm ,* ,( .+ %+ Edhi\^gdcg# - *& -( (* ughVWdccZbZci/ `g# &%%!" ZmXa# bdbh @dciV`ieZghdc ;H6>D " 9g WZc/ AdiiZ GZ^iZg HVjciZkZ_ &&(! (&%% =dgcW²` Ia[#/ *% *) &- ,, :"bV^a/ adiiZ#gZ^iZg5a^kZ#Y`

=ZckZcYZahZ i^a ;H6>D " hZ jcYZg WZhingZahZc DeaV\/ (#(%% hi`# Ign`/ =IDYZchZ$CnWdg\ HXVcign` Ign``aVgZ VccdcXZg/ HZcYZh e bV^a i^a 6cZiiZ ?ZchZc/ V_5]idYZchZ#Y`

4

Lederen fra det første blad af Dråben

Formanden har ordet Allerførst et lidt sent, men velment GODT NYTÅR til alle foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.

Vi har netop taget hul på et år, der byder på i hvert fald fire store udfordringer for vores Faglige Selskab – formentlig flere.

Den største og første er at bestyrelsen, sammen med medlemmerne, skal tage stilling til en strukturændring i forhold til samarbejdet med Dansk Sygeplejeråd.

Den anden store udfordring er valg til bestyrelsen, og den tredje er planlægningen af en af de største kongresbegivenheder FSAIO har stået overfor: den europæiske intensive kongres i København, marts 2011.

Den fjerde udfordring ligger i en omstrukturering af arbejdsgrupper til regionsgrupper.

Og hvad har de ting med hinanden at gøre? En hel masse.

Strukturændringen og samarbejdet med DSR kan betyde en kolbøtte for foreningens fremtid. For at kunne forvalte eventuelle ændringer, har vi brug for en bestyrelse, der i tæt kontakt med de øvrige Faglige Selskaber, Dansk Sygeplejeråd og medlemmerne skal sikre, at FSAIO fortsat er en økonomisk solid forening med høj grad af autonomi og indflydelse.

Det er valgår, og et par bestyrelsesmedlemmer har valgt ikke at genopstille efter mange og spændende år.

En stærk bestyrelse kræver, at vi har kompetente og engagerede kandidater, der ønsker at stille op til bestyrelsesvalget i september. SÅ: hvis du vil være med til at præge dit speciale og dit fag, have indflydelse og store faglige og personlige udfordringer, så stil op til bestyrelsen i et stort, fantastisk og virkeligt innovativt Fagligt Selskab for tre væsentlige specialer i det danske sundhedsvæsen.

Til at planlægge kongressen 2011 er der nedsat en lokal komite bestående af anæstesi, intensiv og opvågningssygeplejersker der med stort engagement har kastet sig ud i planlægning af begivenhederne i København. Kongressen er dels afhængig af, at vores europæiske kollegaer promoverer den, men så sandelig også af, at alle medlemmer af FSAIO støtter op herom. Det samme gælder omstruktureringen af arbejdsgrupperne, der skal finde deres egne ben som regionsgrupper.

Der skal samles nogle handsker op, og da ingen kan gøre ret meget alene, er sammenholdet af største vigtighed.

Dermed bider det hele sig selv i halen – og det hele hænger sammen.

Vil du være en del af de udfordringer så stil op til bestyrelsen i Danmarks bedste Faglige Selskab!

Birte Baktoft, Formand

5

Indholdsfortegnelse

Side

Leder …………………………………………………………………

4

Formanden har ordet ………………………………………………

5

Et kvalitetssikringsprojek ……………………………………………

8

Ældre siger ja til intensiv behandling - igen! ………………………

12

Deliriumincidens på tre danske intensivafsnit ………………………

14

It-ukyndige bliver taberne, når epj rykker ind på sygehuset ………

28

TCI Fremtidens TIVA? ………………………………………………

30

Endelig færdig som Anæstesisygeplejerske ………………………

38

Kommentar til ”Endelig færdig som Anæstesisygeplejerske” ……

44

Bestyrelsen har ordet ………………………………………………

50

- Formandens beretning - Studiestøtteordningen - Indlæg til ”Landet rundt” - Mål for FSAIO - Opslagstavlen - Kurser - Referater

6

Dråbens beretning for 2009 …………………………………………

94

DRÅBEN Danmark har 25 års jubilæum ……………………………

95

INTUITIVT - SIKKERT - ERGONOMISK Siesta i TS — et højteknologisk anæstesiapparat, der byder på den seneste udvikling inden for optimal og sikker ventilering af patienten.

• 15” farve Touch Screen • PRVT ventilationsform • Integreret multigas modul • Elektronisk gas mixer • Integreret patient system • Data- & hændelseshistorik

I tæt samarbejde med brugere verden over er Siesta i TS’s unikke brugerplatform udviklet og tilpasset markedets behov for et intuitivt, sikkert og ergonomisk anæstesiapparat.

For yderligere information besøg www.dameca.dk eller ring på 44509990

Damecas anæstesiapparater er udviklet og produceret i Danmark

Forebyggelse af postoperativ kvalme og opkastning hos patienter til elektiv hjertekirurgi.

Et kvalitetssikringsprojekt Anæstesisygeplejerske Anne Rømer, Hjertecentret, anneromer@gmail.com

Problemets omfang På Rigshospitalets Hjertecenter, Hjerteanæstiologisk Klinik, på Gentofte Hospital, bedøves årligt ca. 600 patienter til planlagt hjertekirurgi.I forbindelse med planlagt hjertekirurgi forebygges postoperativ kvalme og opkastning (herefter PONV af Postoperative nausea and vomiting) ikke systematisk, men ud fra den enkelte anæstesilæges og anæstesisygeplejerskes erfaring. I langt de fleste tilfælde behandles patienten først, når patienten har udviklet PONV. Som anæstesisygeplejerske har jeg undret mig over, at man ikke systematisk forebygger PONV hos patienter til planlagt hjertekirurgi, når der er undersøgelser, som beskriver, at mellem 50 og 67% af alle coronar bypass opererede patienter oplever PONV (1,2,14) Specielt når litteraturen beskriver PONV som ”The little big problem” (1): - Patienterne føler sig anderledes, isolerede, mere angste når de har PONV, som da også kan medføre fysiologiske problemer, så som dehydrering, elektrolytforstyrrelser, ernæringsinsuf-

8

ficiens og immobilisering, samt -sjældent- sårruptur og aspiration. Undersøgelser viser, at kvalme er så ubehagelig en tilstand, at patienter foretrækker smerter frem for PONV. Flere undersøgelser (1,2,4,6) har belyst forekomsten og omfanget af PONV. Nærværende projekt vil undersøge, om der kan interveneres, således at forekomsten og udviklingen af PONV hos patienten forebygges, behandles og registreres/beskrives i Hjerteanæstiologisk Klinik, Rigshospitalets Hjertecenter på Gentofte Hospital.

Som optakt til dette projekt, blev udført Audit (En gennemgang af eksempelvis metode, projekt eller produkt) - i dette tilfælde en optælling af registrerede tilfælde af patienter med tidligere PONV samt en evt. profylaktisk behandling af PONV udfra hele patientgruppens anæstesijournaler i perioden 3/5-08 til 3/7-08. Audit viste, at frekvensen af registeret tidligere forekomst af PONV og/eller forebyggende behandling af PONV var på ca.

4 %.

Nogle af de patienter, der plages af PONV, kan være påvirket af symptomer gennem hele den postoperative periode. I nærværende projekt vælges det - for at kunne overskue projektet – indledningsvis at fokusere på, hvilke tiltag, der er relevante i 1. postoperative døgn på Rigshospitalets Hjertecenter, Hjerteanæstiologisk Klinik og tilhørende intensive afsnit 312, på Gentofte Hospital. Derved afgrænses kontaktfladen til andre faggrupper, idet de involverede afsnit således kun vil være anæstesiafdelingen og intensiv afdeling.

Formål At forebygge PONV hos den enkelte patient til hjertekirurgi på Rigshospitalets Hjertecenter, Hjerteanæstesiologisk Klinik, på Gentofte Hospital.

Begrebsafklaring/definitioner Metode Til gennemførelse af nærværende projekt vælges Apfels A-score (1,6,9,10,11,12), som er ca. 70% præcis og følsom, samt let at benytte i praksis. Den er bygget over de 4 indikatorer, der har størst indvirkning på patientens risiko for at udvikle PONV. Disse er: kvinde, ikkeryger, tidligere oplevet PONV eller transportsyge, samt behov for behandling med opioider postoperativt. (bilag 1).

Det tilstræbes at samtlige elektive patienter til hjertekirurgi risikoscores præoperativt på Hjerteanæstesiologisk Klinik fra 3/11-08 til 6/2–09 ved hjælp af Apfels risikoscore.

Udelukket fra deltagelse i projektet vil være: - Akutte patienter

- Patienter, der ikke taler dansk - Patienter, der er desorienterede/ demente.

- Patienter, der opereres ved hjælp af MIDCAP-metode (Anden valgt anæstesimetode) - Reoperation inden for 1. postoperative døgn.

- postoperativt forløb på anden afdeling end Hjerteintensiv Klinik (oftest Intensiv afdeling 303, Gentofte Hospital) Efter den præoperative risikoscoring skal der gives relevant profylaktisk medicinsk behandling, i henhold til vejledning, udarbejdet af klinikchef Per Føge Jensen: - Patienter, som scorer 0-1 vil ikke modtage profylaktisk medicinsk behandling mod PONV. - patienter med score 2 får Ondansetron 4 mg ved afslutning af anæstesien - patienter med score 3 blive behandlet profylaktisk med ondansetron 4 mg og DHB 0,625 mg (1/4 ml) v/ anæstesiens afslutning.

- Patienter med score 4 vil blive behandlet profylaktisk med Dexamethason 4 mg ved anæstesiindledning samt ondansetron 4 mg og DHB 0,625 mg (0,25 ml) ved afslutning af anæstesien.

Dernæst observeres og vurderes patienten med henblik på PONV i den tid, patienten opholder sig på intensiv afdeling postoperativt. Observationerne dokumenteres på et dertil udarbejdet skema (Bilag 3). Med henblik på at sikre dette skemas brugbarhed

9

planlægges den første uge af projektperioden som pilotprojektperiode, idet det er projektlederens ønske at optimere skemaets anvendelighed, hvis dette skønnes nødvendigt efter samtaler med sygeplejerskerne i intensiv afdeling.

Data opgøres statistisk og resultaterne fra projektet sammenholdes med relevant litteratur, med henblik på at diskutere og vurdere, hvorvidt Apfels risikoscore kombineret med en profylaktisk medicinsk behandling er brugbar i Hjerteanæstiologisk Klinik, Rigshospitalet Resultater 136 patienter indgik i studiet. 112 skemaer kunne vurderes svarende til 82% i perioden 3/11-08 til 6/2-09. De 24 skemaer, der ikke er udfyldte, fordeler sig således: 10 skemaer er glemt eller mangelfuldt udfyldt, og 11 skemaer er udgået, enten fordi patienten er blevet re-opereret, eller er blevet plejet postoperativt på intensiv afd. 303, Gentofte Hospital. 2 patienter blev ekskluderet, da de ikke talte dansk.

Af de 112 patienter, der indgik i projektet, havde 36 kvalme i det 1.

Postoperative døgn, svarende til 32%.

Med konfidensinterval på 95 % ligger PONV incidencen da med 95 % sandsynlighed mellem 23,5% og 40,8% i opgørelsen af projektet.

10

Eftersom viden fra den anvendte litteratur siger, at incidencen af PONV ligger på 50%-67% - altså over konfidensintervallet, kan der udledes, at projektets intervension har bevirket, at PONV-incidensen er reduceret Konklusion Risikovurderingen og dermed følgende systematisk og individuel profylakse er rykket fra 4% af alle patienter i første audit til 82% af alle patienter i projektperioden. Det er hermed vist, at det er muligt at implementere Apfels risikoscore som metode til at forebygge PONV på Hjerteanæstesiologisk og hjerteintensiv klinik.

Det er sandsynligt, at projektets medicinske profylaxe har haft effekt.

Perspektivering Resultaterne, der viser en PONV-incidens i projektperioden på mellem 23,5 -40,8% tyder på, at der med fordel kan justeres på behandlingsstrategien, således at denne opgraderes. Resultaterne viser for eksempel, at patienter med risikoscore 1 har en PONV incidens på 34%. Disse patienter har vi i projektet ikke givet nogen form for medicinsk profylaktisk behandling.

Det kan også overvejes, om gældende behandlingsstrategi på Hjerteintensiv Klinik 312 følger ønsket standard/er evidencebaseret.

Din foretrukne partner inden for diagnostik og monitorering af sepsis Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.roche.com

Ældre siger ja til intensiv behandling - igen!

Af Lisbeth Westergaard. Indenrigs

Alder er ikke en hindring for livskvalitet efter intensiv behandling. Det dokumenterer Rigshospitalet i den første, større danske undersøgelse om livskvalitet hos ældre over 75 år behandlet på intensiv afdeling.

De ældre er tilbage i eget hjem, har det mentalt og psykisk godt, men har fysiske begrænsninger. De vil gerne behandles intensivt - igen Intensiv. Ordet associerer til mørke skyer, ulykke og død. Og mange patienter dør også af deres sygdom trods intensiv behandling på Klinik for Intensiv Terapi (ITA) - også efterfølgende intensiv behandling er dødeligheden høj. Den viden er ikke ny. Men for første gang ved vi nu, hvordan det går de ældste patienter, der overlever i længere tid.

Næsten alle (90 %) er tilbage i eget hjem. De har det mentalt og psykisk godt, men har fysiske begrænsninger og behov for hjemmehjælp. Samlet set har de det bedre end den baggrundsgruppe, som de er sammenlignet med.

De oplever at have fået livet igen, og de vil gerne behandles intensivt - igen.

Overraskende positivt Intensiv Klinik (ITA) har af gode grunde ikke samme patienttilfredshedsundersøgelser og systematiske opfølgninger med patienter, som man har andre steder på hospitalet. For et flertal af ITA’s patienter har ingen erindring om deres

12

indlæggelse på klinikken.

- Det skyldes, at de som led i den intensive behandling fx har været holdt i kunstig koma. Det fortæller overlæge Anders Perner, Klinik for Intensiv Terapi på Rigshospitalet og fortsætter: - Derfor er undersøgelsen væsentlig.

Samtidig er resultaterne overraskende positive. Vi har fået bekræftet, at intensiv behandling nytter, at vi gør det rigtige for vores patienter. Det gennemgående fund er, at de ældre føler, at de har fået livet igen - og patienterne er nu engang de bedste til at vurdere eget liv. Begrebet livskvalitet er en størrelse, der kan ændre sig i løbet af livet. Måske fordi man undervejs bliver mere nøjsom og i stand til at glæde sig over små ting, som man tidligere i livet ikke værdsatte på

samme vis. Personligt er jeg ikke i tvivl: De patienter, der overlever, har det godt, og det er i sig selv et mål for mig som læge med speciale i intensiv behandling.

Alder er ikke afgørende Diskussionen om, hvorvidt alder i sig selv skal være afgørende for at tilbyde behandling - og især intensiv behandling har altid eksisteret. Ifølge loven er det ikke tilladt at diskriminere på grund af alder. På Intensiv Klinik vurderer personalet i hver enkelt tilfælde, om det er realistisk, at en patient vil kunne komme sig efter svær, kritisk sygdom og om intensiv behandling vil kunne give et positivt resultat. - Som anæstesiolog og læge med speciale i intensiv behandling, undgår du ikke at blive præsenteret for synspunkter som: ”Lad ham dog dø i fred. Han har levet et godt og langt liv” fx fra yngre pårørende. Undersøgelsen viser, at pårørende kan være tilbøjelige til at dømme situationen mere negativ end de ældre selv. Alder er ikke afgørende for, hvornår vi skal sætte ind med intensiv behandling for at opnå et positivt resultat, siger Anders Perner og fortæller, at lignende undersøgelser er foretaget i 2001 i Finland og i 2005 i USA - men ingen med tilnærmelsesvis så høj (97 %) svarprocent som den første, større danske undersøgelse. Og så vokser træerne ikke ind i himlen. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de ældste patienter har behov for mere intensiv fysisk genoptræning, som væsentligst ligger uden for hospitalets rammer.

– En form for ambulant opfølgning af disse patienter vil være ideel, fordi det vil samtidig vil sikre vidensdeling mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Desuden vil det give mulighed for yderligere forskning på området ældre patienter og intensiv terapi. Vi er

Overlæge Anders Perner fra Intensiv Terapiklinik på Rigshospitalet har været vejleder for 28-årige stud. med. Morten Schrøder (læge sommeren 2009) i forbindelse med den første, større danske undersøgelse om livskvalitet hos ældre efter intensiv behandling.

- Undersøgelsen har rummet mange positive oplevelser og spændende samtaler med vitale ældre, som har været meget glade for at blive indbudt til at medvirke i undersøgelsen, siger Morten Schrøder.

lille speciale, som ikke støjer så meget i debatten, bl.a. fordi vi har i sagens natur ikke har en stor og aktiv patientforening som medspiller, som man fx har det på kræft- og hjerteområdet, siger Anders Perner.

Undersøgelsens resultater præsenteres af stud. med. Morten Schrøder d.

12. juni ved den fælles nordiske anæstesi – og intensiv kongres i Odense.

Abstract er udtaget som et af de fem bedste og indgår i foredragskonkurrencen. Se dansk og engelsk abstract med data på intranet og hjemmeside.

13

Deliriumincidens på tre danske intensivafsnit Af Klinisk sygeplejespecialist Helle Svenningsen & professor Else Tønnesen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Anæstesiologisk Afdeling.

Resume Introduktion Delirium som følge af indlæggelse på intensivafdeling er defineret ved et akut, fluktuerende forløb. Hallucinationer og angst er hyppige, og morbiditet og mortalitet er øgede. Forekomsten af delirium er rapporteret fra 16% til 87% i internationale undersøgelser, men incidensen i Danmark har hidtil været ukendt. Mange undersøgelser fokuserer på risikoen for delirium hos ældre patienter.

Formålet med denne undersøgelse var at belyse forekomsten af delirium hos voksne intensivpatienter i Danmark og at beskrive sammenhængene mellem delirium og medicin og alder.

Materiale og metoder På tre intensivafdelinger blev 139 voksne patienter screenet for delirium med the Confusion Assessment Method for the Intensive Care Unit (CAMICU) fra 48 timer efter indlæggelsen, og indtil de blev overført til andre afsnit eller døde.

Resultater I alt 41 patienter (29,5%) havde

14

mindst en positiv score for delirium, 61 (43,9%) havde aldrig en positiv score, og 37 (26,6%) var for tungt sederede til at blive scoret. Således var incidensen for delirium 40% blandt patienter, der kunne CAM-ICU-scores.

Let sederede eller bevidsthedssvækkede patienter havde en ti gange øget risiko for delirium.

Der var ingen forskel i incidensen efter alder. Fentanyl anvendt som smertestillende middel viste en øget relativ risiko på 4,79.

Konklusion I dette studie forekom delirium hos 40% af voksne intensivpatienter uanset alder. Delirium er et syndrom, der forekommer hos kritisk syge patienter, som er indlagt på intensivafdeling.

Patienterne udviser forskellige grader af bevidsthedsforstyrrelser med paranoide forestillinger, desorientering, hukommelsesbesvær samt sproglige forstyrrelser [1, 2]. Tilstanden udvikles som regel over timer til dage, og symptomerne varierer ofte i løbet af døgnet [3]. Varigheden er vekslende med lette til meget svære forløb [4].

Intensivdelirium adskiller sig fra delirium tremens ved at have en uspecifik

CODAN Infusion- og sprøjtepumper - Præcise - Patient sikre - Enkle at bruge - Økonomiske i drift - Bolus - Valgfri KVO funktion - Stregkodelæser - Robuste og driftsikre De er markedets mest servicevenlige pumpe og leveres med 2 års fuld garanti. Kan indstilles til alle typer af sprøjter og infusionssæt.

AIRTRAQ

®

Den enkle løsning for visuel intubation

Kontakt os gerne for yderligere information eller demonstration af vore produkter.

CODAN DEHA ApS Højvangen 6 DK-3060 Espergærde Tlf. +45 49 12 11 15 www.codandeha.dk

I alt 40 % af intensivpatienterne i undersøgelsen oplevede delirium. Hovedparten af disse tilfælde ville ikke være blevet opdaget, hvis der ikke havde været anvendt et scoringsredskab.

organisk årsag.

Der findes tre undertyper af delirium: 1) hyperaktivt delirium, som manifesterer sig ved rastløshed, psykomotorisk hyperaktivitet, aggressivitet og emotionel labilitet. 2) hypoaktivt delirium, hvor patienten er apatisk, sløv, psykomotorisk hypoaktiv, med depressive træk og forlænget reaktionstid. 3) blandet delirium, hvor der findes elementer fra både hyper- og hypoaktivt delirium [5]. De hypoaktive former er langt de hyppigste og udgør op til 94% [6-8] af alle former for delirium hos intensivpatienter.

Forskellige faktorer nævnes som betydende for udviklingen af intensivdelirium. Høj alder, hypoksi, elektrolytforstyrrelser, urinretention, smerter, sepsis, alkohol- og medicinabstinen-

16

ser er vigtige udløsende årsager. Der er således en relation til forud bestående misbrug, høj alder og Acute Physiology And Chronic Health Evaluation (APACHE)-score. Fiksering øger signifikant forekomsten af delirium (oddsratio (OR) 3,2) (95% konfidensinterval (KI), 1,9-5,2) [9]. Forstyrrelser af søvn og medicinering med sedativa og opoider anses også for at være medvirkende faktorer. Udviklingen af delirium er behæftet med øget indlæggelsestid på intensivafdeling, og enkelte undersøgelser viser højere mortalitet hos disse patienter [6, 7, 10].

Delirium hos intensivpatienter kan være vanskeligt at diagnosticere, specielt hvis patienterne er intuberede og sederede. Der er udviklet scorings-

redskaber, som tager hensyn til disse faktorer hos patienterne.

Metode til påvisning af delirium I psykiatrien findes forskellige gennemprøvede test til at vurdere patientens delirøse tilstand, f.eks. Confusion Assessment Method (CAM), Delirium Rating Scale, Delirium Symptom Interview og Memorial Delirium Assessment Scale [11]. Da alle disse test forudsætter, at patienten er i stand til at tale, er de uegnede til brug hos intuberede og sederede patienter.

Ely [12] har udviklet og valideret scoringsredskabet The Confusion Assessment Method of the Intensive Care Unit (CAM-ICU) med en specificitet på 89-100% og en sensitivitet på 89-93%. Inden selve deliriumvurderingen vurderes patienternes sedationsniveau med f.eks. Richmond Sedation and Agitation Scale (RASS) [13] (Figur 1). Hvis patienten er komatøs (RASS -5) eller dybt sederet (RASS 4), afventer selve deliriumvurderingen af patienten, til han/hun bliver mere vågen. CAM-ICU kan anvendes til intuberede patienter, idet verbal kommunikation ikke er en forudsætning, og testen tager kun få minutter at udføre for læger eller plejepersonale.

Formålet med denne undersøgelse har været at belyse incidensen af delirium hos danske voksne intensivpatienter.

Metode I et halvt år blev voksne (> 17 år) patienter på tre intensivafdelinger (et 10-sengsafsnit på Viborg Centralsygehus samt et 12-sengs- og et 6sengsafsnit beliggende på hver sin matrikel på Århus Universitetshospital)

screenet for delirium fra deres tredje indlæggelsesdøgn til udskrivelse eller død. Screeningen blev foretaget af plejepersonalet ved hjælp af CAMICU mindst to gange i døgnet. Der blev i forbindelse med scoringerne indsamlet data for alder, sedationsniveau, sedationsmidler og analgetikum.

Patienter med cerebrale skader, der vanskeliggjorde vurderingen af deres habituelle tilstand, blev ekskluderet.

Studiet var godkendt af datatilsynet, og der blev indhentet tilladelse fra den lokale etiske komite til at gennemføre det.

Der beregnedes middelværdi for alder og indlæggelsestid på intensivafdeling. For mortalitet, sedationsniveau og -middel samt analgetikum beregnedes relativ risiko for udvikling af delirium.

Resultater I en periode på seks måneder blev 139 patienter (61 kvinder, 78 mænd) scoret i alt 1.381 gange. I alt 41 patienter (30%) havde mindst en scoring, der viste delirium (positiv (POS)), 61 (44%) havde aldrig en positiv scoring (negativ, (NEG)), og 37 patienter (26%) blev aldrig vågne (The Richmond Agitation and Sedations Scale (RASS) -4 eller -5) nok til, at de kunne scores (ikke vurderbare (IV)) (Figur 2). Incidens for delirium var således 40,2% (95% KI: 30,7; 50,0) hos de patienter, der var tilstrækkeligt vågne til at scoring kunne foregår.

Blandt de ikkeinkluderede patienter var der en lille overvægt af kvinder (forholdet mænd/kvinder er 1,26 blandt de inkluderede versus 1,73 blandt de ikkeinkluderede), de er lidt

17

RASS = Richmond Sedation and Agitation Scale, CAM-ICU = the Confusion Assessment Method for the Intensive Care Unit Figur 1. Øverst: The Richmond Agitation and Sedation Scale. Nederst: The Confusion Assessment Method for the Intensive Care Unit (CAM-ICU)-flow-diagram, kan downloades fra www.icudelirium.org.

E.W. Ely har ophavsretten til CAM-ICU, og har givet førsteforfatteren eneret til at oversætte CAM-ICU til dansk.

18

yngre (middel 61,0 år) og lå i gennemsnit halvt så lang tid på intensiv (7,0 versus 14,6 døgn), når der tages højde for inklusionskriteriet med mindst 48 timer på intensivafdeling.

De positive scoringer fordelte sig med 12% hyperaktive, 71% hypoaktive og 17% med blandet delirium. Der var ingen forskel i den gennemsnitlige alder i de tre grupper: NEG 63,5 (18-87 år), POS 63,4 (19-85 år) og IV 63,9 (26-88 år). Aldersfordelingen ses af Figur 3. Halvdelen af patienter med delirium var under 65 år.

Der er sammenhæng mellem indlæggelsestid på intensivafdeling og risiko for at udvikle delirium. Patienter uden delirium havde en middelliggetid på intensivafdeling på 13,6 døgn, mens patienter, der havde mindst en positiv CAM-ICU-scoring, havde en middelliggetid på 20,6 døgn. De 37 patienter, som ikke kunne vurderes, lå i gennemsnit 10,3 døgn på intensivafdeling.

Delirium var relateret til mortalitet.

Mortaliteten hos patienter uden delirium var 7%, mens 20% af de, der havde delirium, døde på intensivafdeling.

Blandt de resterende patienter var mortaliteten 49% på intensivafdeling, resten blev overflyttet til andre afsnit.

Sedationsniveau Patienternes sederingsgrad var for de flestes vedkommende ingen sedering (RASS 0) på scoringstidspunktet.

I alt 37 patienter forblev dybt sederede og kunne således ikke scores for delirium. For de fleste patienter ændredes RASS-scoren i løbet af indlæggelsen, både i positiv og negativ retning. Den relative risiko for delirium

var 10,7 gange større ved RASS < 0.

Sedationsmidler Midazolam og propofol var de hyppigst anvendte stoffer. Der var ingen signifikant øget risiko for delirium forbundet med de to sedationsmidler ( 2test, p-værdi > 0,5). Tværtimod var de fleste patienter ikke sederede, når de blev vurderet til at have delirium.

Analgetika Den relative risiko for delirium øgedes med 4,79, når patienten fik opioider intravenøst, af hvilke fentanyl var det hyppigst anvendte analgetikum. Incidensen ved fentanyl var 37% (95% KI 28-49). Ved morfin var 17% (95% KI 2-32) delirøse, og uden stærk analgetikum var 9% (95% CI 7-12) delirøse.

Diskussion I dette studie blev der blev fundet en incidens på 40,2% for delirium hos danske intensivpatienter. Høj alder næves ofte som første mulige årsag til udvikling af delirium, men vi fandt ingen sammenhæng til alder.

Typen af delirium afveg ikke fra udenlandske opgørelser, hvilket bekræfter behovet for at anvende et scoringsredskab med henblik på at diagnosticere hypoaktivt delirium, da disse patienters tilstand ellers ofte overses.

Incidensen af delirium hos intensivpatienter i Danmark er ikke tidligere beskrevet. Internationale studier viser en incidens på 19–89% [6, 8, 10, 12, 14]. Den store variation i incidensen kan skyldes forskelle i studiernes design. Der er anvendt forskellige vurderingsmetoder: CAM-ICU [7, 8, 10,

19

ICU = Intensive Care Unit (intensivafdeling), CNS = centralnervesystemet, CAMICU = the Confusion Assessment Method for the Intensive Care Unit.

Figur 2. Diagram over incidensstudiet: Af 797 indlagte var det muligt at vurdere 102 med the Confusion Assessment Method of the Intensive Care Unit.

20

>khj_] e] i_aa[h _djhWeii´i WZ]Wd] ;P#?EJC [h ^khj_]" i_aa[h e] d[c Wj Wdl[dZ[$

:[ i_cfb[ b´id_d][h [h e\j[ Z[ X[Zij[$ C[Z ;P#?EJC aWd Zk \ _djhWeii´i WZ]Wd] _ b´X[j W\ \ i[akdZ[h$ E] Z[jj[ c[Z \kbZ aedjheb el[h d b[di fbWY[h_d] kdZ[h _dZ\´h_d][d$ ;\j[h _dZ# \´h_d] W\ d b[d \`[hd[i ij_b[jj[d e] Zk ^Wh WZ]Wd] j_b _d\ki_ed W\ X Z[ l³ia[h e] c[Z_Y_d$ D h j_Z[d [h aeijXWh e] _djhWl[d´i WZ]Wd] [h lWdia[b_] Wj efh[jj[ [h ;P#?EJC kkdZl³hb_]$ < i c[Z if[Y_Wb# Z[i_]d[Z[ d b[ j_b leaid[ e] X´hd$

Medidane ApS á rhusgade 88 á 2100 Kbh ¯ T: +45 35 25 12 48 á F: +45 35 25 00 31 info@medidane.dk á www.medidane.dk

15], Intensive Care Delirium Screening Checklist (ICDSC) [6, 16] eller individuel vurdering [5, 17]. I et studie undersøgtes patienterne udelukkende i de første fem døgn [8], i andre udelukkedes patienter under 65 år [18, 19], eller kun ikkeintuberede patienter inkluderedes [14, 19]. Selve scoringsredskabet har næppe været den afgørende faktor for variationerne i incidenserne, idet CAM-ICU både er anvendt ved de studier, der havde den højeste og den laveste incidens. Ud over variationer i studiedesign og patientmateriale kan sedationsregimer, normering af specialuddannet personale og liberale besøgstider for pårørende have afgørende betydning for incidensen.

Mangel på plejepersonale anvendes ofte som begrundelse for fiksering af patienten, mens en bedre personalenormering suppleret med tilstedeværelse af pårørende må antages at medvirke til forebyggelse ved f.eks. at berolige patienten og derved fremme naturlig søvn.

Let sedation disponerer i vort patientmateriale til delirium. Efterhånden som »Operation LIFE« og andre tiltag for mindskning af sedation vinder indpas på de danske intensivafdelinger, bør vi være opmærksomme på den indflydelse, det kan have på en evt. øget incidens af delirium. Ligeledes er der usikkerhed omkring effekten af midazolam. I et studie [19] fandt man, at midazolam var den stærkeste risikofaktor (OR 2,75; KI 1,43-5,26, p = 0,002), mens andre [15] finder øget risiko ved kontinuerlig infusion af midazolam. Vi fandt ingen signifikant risiko ved midazolam, hvilket kan skyldes, at vi bruger midazolam

22

uden fysisk fiksering af patienterne.

De to studier [15, 19] er begge udført i lande, der hyppigt anvender fysisk fiksering [9], og der er ikke redegjort for eventuelle sammenhænge mellem dette og delirium eller midazolam.

En signifikant højere incidens af delirium ved brug af fentanyl er også påvist [15], mens andre studier er mindre entydige [19].

Styrkerne i dette studie var, at tre forskellige danske afsnit deltog, uden at et af afsnittene gav resultater, der afveg væsentligt fra de øvriges. Både intuberede og ikkeintuberede patienter blev inkluderet og scoret under hele indlæggelsen i modsætning til en del af de udenlandske studier. Svaghederne ved studiet var manglende scoringer i ekstra travle perioder, eller når patienternes tilstand vanskeliggjorde denne, hvilket medførte en mindre datatæthed end ønsket i protokollen.

Incidensen havde formentlig været højere end 40,2%, hvis alle planlagte scoringer var blevet udført. Enkelte kan have haft delirium mellem scoringerne på grund af det fluktuerende forløb, der bl.a. er karakteristisk ved delirium. Da dataopsamlingen først startede efter 48 timer, er der ligeledes en mulighed for at udelukke patienter, der kun var delirøse i løbet af de første 48 timer. Sygdomsgrad blev ikke registreret, men er i adskillige studier vist at have en afgørende betydning for udviklingen af delirium.

Uddannelse af personalet med fokus på vurdering, forebyggelse og behandling af delirium samt fokus på interaktionen mellem patient og personale har i et enkelt prospektivt interventionsstudie vist signifikante forbed-

20 18

antal patienter

16 14 12

neg

10

pos

8

IV

6 4 2 0 18-30

31-40

41-50

51-60

61-70

71-80

81-

alder

Figur 3. Delirium fordelt på alder. Neg = negativ CAM-ICU; pos = positiv CAMICU; IV = ikke vurderbar; CAN-ICU = the Confusion Assessment Method for the Intensive Care Unit.

ringer på incidens af delirium samt indlæggelsestid [20].

Ved hjælp af CAM-ICU er det muligt at vurdere, om en intensivpatient har delirium. Det bør f.eks. få betydning for kommunikationen med patienten, så komplicerede informationer eller opnåelse af samtykke etc. foregår i perioder, hvor patienten er CAM-ICUnegativ – altså uden delirium.

Konklusion Delirium hos voksne intensivpatienter ses hos 40% i Danmark uanset alder.

Sedationsmiddel synes ikke at være afgørende for udviklingen af delirium, mens risikoen var øget, når der blev givet fentanyl som analgetikum. Let sedation øgede risikoen væsentligt.

Summary Helle Svenningsen og professor Else Tønnesen.

Incidence of intensive care unit delirium in Denmark Intensive care unit (ICU)-delirium is defined by an acute, fluctuating course. Hallucinations and anxiety are frequent. This patient group experiences increased morbidity and mortality. The incidence of ICU-delirium is reported to range from 16% to 87% in international studies, but until now the incidence in Denmark has remained unknown. Many studies focus on the risk in elderly patients. The aim of this study was to elucidate the incidence of ICU-delirium in Denmark and to describe relations to medication and age.

23

Methods At three ICUs, a total of 139 adult patients were screened for delirium by the Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) from 48 hours after admission and until they were transferred to another ward or died.

The CAM-ICU takes into account the sedation level of the patient and is applicable even if patients are in a respirator.

Results A total of 41 patients (29.5%) had at least one positive score for delirium, 61 (43.9%) never had a positive score and 37 (26.6%) were too sedated throughout their stay at the ICU to be scored. Thus, the incidence for ICUdelirium was 40.2% among patients eligible for scoring by the CAM-ICU. Lightly sedated patients (with or without medication) had a 10-fold increased risk of ICU-delirium.

Age was not associated with any difference in incidence. Patients were mostly unsedated when scored to have delirium; no sedation medication significantly increased ICU-delirium.

Fentanyl used as analgesic showed an increased relative risk of 4.79.

Conclusion ICU-delirium is common and occurred in all age groups in the present study.

Korrespondance: Helle Svenningsen, Tokkerbakken 30, DK-8240 Risskov E-mail: hellsven@rm.dk Antaget: 21. april 2009 Interessekonflikter: Studiet blev muligt med økonomisk støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Litteratur 1. Hewitt J. Psycho-affective disorder in intensive care units: a review. J Clin Nurs 2002;11:57584.

2. Storli S. Den forunderlige reisen.

Tromsø, Institut for Sygepleievitenskab, Avdelingen for Sykepleievitenskab, 1999.

3. American Psychiatric Association.

Practice guideline for the treatment of patients with delirium, 2006. http://www.psychiatryonline.com/pracGuide/pracGuideChapToc_2.aspx (27. januar 2009).

4. World Health Organization. ICD version 2007. Chapter V, Mental and behavioural disorders (F00F99). http://www.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/ index.htm?gf00.htm+F059 (2. marts 2009).

5. Roberts B. Screening for delirium in an adult intensive care unit. Intensive Crit Care Nurs 2004;20:206-13.

6. Dubois MJ, Bergeron N, Dumont M et al. Delirium in an intensive care unit: a study of risk factors. Intensive Care Med 2001;27:1297-304.

7. Ely EW, Gautam S, Margolin R et al. The impact of delirium in the intensive care unit on hospital length of stay. Intensive Care Med 2001;27:1892-900.

8. Lin SM, Liu CY, Wang CH et al.

The impact of delirium on the survival of mechanically ventilated patients. Crit Care Med 2004;32:2254-9.

9. Inouye SK, Zhang Y, Jones RN

25

et al. Risk factors for delirium at discharge: development and validation of a predictive model.

Arch Intern Med 2007;167:140613.

10. Thomason JWW, Shintani A, Peterson JF et al. Intensive care unit delirium is an independent predictor of longer hospital stay: a prospective analysis of 261 nonventilated patients. Critical Care 2005;9:R375-R381.

11. Casarett D, Inouye S. Diagnosis and management of delirium near the end of life. Ann Int Med 2001;135:32-40.

12. Ely EW, Siegel MD, Inouye SK. Delirium in mechanically ventilated patients: validity and reliability of the Confusion Assessment Method for the Intensive Care Unit (CAM-ICU). JAMA: J Am Med Assoc 2001;286:2703-10.

13. Ely EW, Truman B, Shintani A et al. Monitoring sedation status over time in ICU patients: reliability and validity of the Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS).

JAMA 2003;289:2983-91.

14. Van RB, Schuurmans MJ, Shortridge-Baggett LM et al. A comparison of the CAM-ICU and the NEECHAM Confusion Scale in intensive care delirium assessment: an observational study in non-intubated patients. Crit Care 2008;12:R16.

26

15. Micek ST, Anand NJ, Laible BR et al. Delirium as detected by the CAM-ICU predict restraint use among mechanically ventilated medical patients. Crit Care Med 2005;33:1260-5.

16. Bergeron N, Dubois MJ, Dumont M et al. Intensive Care Delirium Screening Checklist: evaluation of a new screening tool. Intensive Care Med 2001;27:859-64.

17. Axell AG. The intensive care unit syndrome/delirium, patientsâ&#x20AC;&#x2122; perspective and clinical signs. Sverige: Medicinsk Fakultet, Lunds Universitet, 2001.

18. Balas MC, Deutschman CS, Sullivan-Marx EM et al. Delirium in older patients in surgical intensive care units. J Nurs Scholar 2007;39:147-54.

19. McNicoll L, Pisani MA, Ely EW et al. Detection of delirium in the intensive care unit: comparison of Confusion Assessment Method for the Intensive Care Unit with Confusion Assessment Method Ratings. J Am Geriatr Soc 2005;53:495-500.

20. Lundstrom M, Edlund A, Karlsson S et al. A multifactorial intervention program reduces the duration of delirium, length of hospitalization, and mortality in delirious patients.

J Am Geriatr Soc 2005;53:622-8.

a division of Medtronic

Enkel, men samtidig sofistikeret ®

LIFEPAK 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

It-ukyndige bliver taberne, når epj rykker ind på sygehuset Af Gurli Kløvedal gk@dagensmedicin.dk

De elektroniske patientjournaler (epj) forandrer patientplejen, hierarkierne og måden, de ansatte kommunikerer sammen, viser en ny ph.d. Taberne bliver de, der i forvejen har det svært med it.

Dagens Medicin har taget temeperaturen på epj-udviklingen i regionerne.

Se opgørelsen her.

Overlægen må pludselig spørge den yngre sygeplejerske til råds, og den ældre sygeplejerske fjumrer usikkert med tasterne.

For nogle kan det være svært, at gå fra at være dem, der bliver spurgt til råds, til pludselig selv at måtte bede om hjælp, når ny teknologi rykker ind på sygehusene.

Det fortæller cand.mag i kultur og formidling Ann-Britt Krog.

Hun kaster i sit ph.d. studie et blik på, hvordan indføringen af elektroniske patientjournaler (epj) har påvirket kommunikationsprocesserne på tre hospitalsafdelinger på Odense Universitetshospital. »Folk, der før havde en vis grad af autoritet på grund af mange års erfa-

28

ring, føler pludselig, at tæppet bliver revet væk under fødderne på dem.

Det kan være svært for eksempelvis jordemødre, som har en meget praktisk tilgang til arbejdet og føler sig kompetente i kraft af et håndværk,« siger Ann-Britt Krog.

Kultursammenstød At indføre en fælles elektronisk patientjournal på et sygehus, er ikke bare at sætte strøm til papir. Det fører også til kultursammenstød mellem faggrupperne.

Hvor lægerne før skrev i journalen, og sygeplejerskerne skrev i cardex til internt brug mellem plejepersonalet på afdelingen, skriver alle nu i den samme journal. Og det, der er relevant for den ene faggruppe, er ikke nødvendigvis relevant for den anden, fortæller Ann-Britt Krog.

Hun var med rundt på stuegang for at se, hvordan epj blev brugt i hverdagen. »Når lægen ser i journalen, at patienten har tisset, spist havregrød, været oppe og gå rundt, så bliver han irriteret og har han svært ved at se

relevansen. Det er vigtig information for plejepersonalet, men bliver støj for ham,« siger hun.

Lægens perspektiv er, om patienten er syg eller rask, hvorimod sygeplejersken ser på, om patienten har brug for pleje, eller ej.

Ifølge Ann-Britt Krog har lægerne og sygeplejerskerne derfor løbende måttet forhandle hvilken information der er vigtig, og hvem kan skrive hvad hvor.

Klage over fraværende læge Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige afdelinger bruger epj, og hvor stor gavn de har af den fælles journal.

En af de afdelinger på Odense Universitetshospital, som virkelig har taget epj til sig i det daglige arbejde, er Geriatrisk afdeling.

Her arbejder de meget tværfagligt, og ifølge Ann-Britt Krog ser lægerne det som en stor hjælp at kunne følge med i sygeplejerskernes og fysioterapeuternes noter.

Afdelingen har rulleborde med computere, som både læger og sygeplejersker bruger, når de går stuegang.

Samtidig er det dog også her, at de har haft nogle af de største problemer med EPJ, fortæller Ann-Britt Krog. »I starten med epj gik der pludselig dobbelt så lang tid med stuegang som før. En enkelt patient har også indgivet en klage over en fraværende læge – patienten brød sig simpelthen ikke om det forstyrrende element det er, når der er en computer involveret i stuegangen.«

Der går mere tid foran computeren Ann-Britt Krog begyndte sin ph.d. for fire år siden, samtidig med, at Odense Universitetshospital gradvis begyndte at introducere epj.

Hun fortæller, at selv om elektroniske patientjournaler ses som en gevinst i hverdagen, så oplever samtlige faggrupper også, at de bruger mere tid foran computeren nu end før. »Lægerne skriver både medicin og deres notater ind, og de har at overtage nogle af sekretærens opgaver.

Også for sygeplejerskerne betyder det mere tid foran computeren. Det har ført til opgaveglidning, hvor sosu-assistenterne varetager flere af de praktiske opgaver med patienterne,« siger Ann-Britt Krog.

En positiv sidegevinst for sygeplejerskerne har været, at deres arbejde bliver synliggjort. »Nu kan lægen, hvis han er interesseret, følge med i sygeplejerskens arbejde. Før anede mange af lægerne ikke, hvad sygeplejerskerne lavede,« siger Ann-Britt Krog.

Hun mener, at tidsforbruget i sidste ende går op. »Man skal ikke lede efter forsvundne journaler, og man skal ikke over på afdelingen for at se journalen. Det giver sundhedspersonalet en stor fleksibilitet i hverdagen.« Gengivet med tilladelse fra Dagens Medicin

29

TCI (target controlled infusion) Fremtidens TIVA? Af Anne-Marie Christensen, anæstesisygeplejerske, Middelfart Sygehus e-mail: amc.vuc@ofir.dk

Formål med denne artikel: Jeg vil give en kort teoretisk gennemgang af anæstesimetoden TCI (target controlled infusion = målstyret infusion af anæstetika) og videregive nogle af de erfaringer omkring TCI, som vi har gjort på Middelfart Sygehus efter anvendelse af denne metode siden 2004.

Hvad er TCI? Total Intravenøs Anæstesi (TIVA) kan udføres på mange måder. Det kan udføres ”håndholdt” med sprøjte eller med simple infusionspumper med ml/t. I begge metoder er det enten via hovedregning ud fra patientens vægt eller fortrykte skemaer med ml/kg osv. at dosis bestemmes. Dette gør metoderne meget afhængige af den enkelte læge/sygeplejerskes erfaring, regneevne og ”anæstesiologiske følelse i tommelfingeren”, når sprøjtestemplet trykkes i bund.

Udviklingen indenfor intravenøs anæstesi med ildsjæle rundt omkring i verden , som har udviklet farmakokinetiske modeller har medført, at disse beregninger kan foretages af computerprogrammer. Computerprogrammerne giver en mere nøjagtig

30

beregning af anæstesimiddel. TCI er, som navnet siger, målstyret infusion af anæstetika. Her er det et computerprogram, der beregner den korrekte mængde anæstetika til patienten. For at anvende TCI (target controlled infusion) kræves en infusionspumpe, der indeholder programmer for TCI. Der findes forskellige på markedet. Ligeledes findes der forskellige computerprogrammer (farmakokinetiske modeller).

TCI-konceptet blev udviklet i løbet af 1980`erne og i begyndelsen af 1990`erne efterhånden som den computerteknologiske udvikling gjorde det muligt at udføre beregningerne.

Formålet med TCI-teknikken er at anvende farmakokinetiske modeller til at beregne de infusionshastigheder, der er nødvendige for at opnå en ønsket effektkoncentration i hjernen. En farmakokinetisk model er en matematisk fremstilling af, hvordan et lægemiddel distribueres og elimineres.

I stedet for at specificere en infusionshastighed med f.eks. ml/t specificeres en ønsket ”target”-koncentration.

Populært kan det kaldes TIVA`ens MAC-værdi. Det ultimative mål med indgivelse af enhver dosis af læge-

" "RAUN 3PACE 3PR JTE OG )NFUSIONSPUMPER

GET PATIENTSIKKERHED

3AMME ENKLE BRUGERGR NSEm ADE FOR BEGGE PUMPER +AN INTEGRERES I EKSISTERENDE PATIENTDATASYSTEMER 4IDS OG PLADSBESPARENDE

&OR MERE INFO KONTAKT 0RODUKTCHEF *AMES -OTELEB -OBILTLF % MAIL JAMES MOTELEB BBRAUN COM " "RAUN -EDICAL ! 3 q 3OLBJERGVEJ SAL q &REDERIKSBERG q 4LF q WWW BBRAUN DK

Det væsentlige er, at man i den daglige brug kan se bort fra de 3 kamre og de svære matematiske beregninger, det klarer computerens farmakokinetiske model og så kan man koncentrere sig om patienten (drug input og effektsite). middel er at opnå den ønskede kliniske effekt. For at opnå dette, er det nødvendigt, at der er en specifik terapeutisk koncentration af lægemidlet til stede på virkningsstedet (receptoren).

For anæstesimidler er virkningsstedet ikke plasma men hjernen, hvor man ikke kan måle koncentrationen direkte.

Historisk udvikling: Tidligere troede man på en meget hurtig overskridelse af blod/hjernebarrieren, hvorfor TCI-systemet var målrettet imod plasma. Udvikling og forskning har ændret dette. I løbet af 1990`erne blev man i stigende grad klar over, at der efter en ændring i plasmakoncentrationen er en tidsmæssig forsinkelse i udligningen mellem koncentrationen i plasma og virkningsstedet. Dette

32

medførte udviklingen fra plasmatarget til effekttarget (”hjernekoncentration”).

3 kompartment modellen TCI-systemet beregner den nødvendige plasmakoncentrationsprofil, der kræves for at nå målet for det pågældende virkningssted så hurtigt som muligt. Herefter udregnes den infusionshastighed, der skal til for at opnå denne plasmakoncentration. ”Virkningssted” kontra plasmakoncentration vil give en større induktionsdosis efterfulgt af en pause i infusionen for at tillade udligning af koncentrationen mellem plasma og virkningssted.

Dette skitseres i nedenstående, som skematisk viser 3-kompartmentmodellen (1, side 13), (2, side 29), som ligger til grund for beregningerne i diverse sprøjtepumper med TCI.

safePICO70 – Optimal blodgasmåling fra start til slut

Prøvetagning Klargøring af prøve Prøvemåling Prøveresultat

Korrekt og sikker blodprøvetagning er en forudsætning for et godt resultat ved måling af blodgasser.

Vælg den rigtige sampler. Det er et vigtigt led i blodgasanalysens arbejdsgange, der sikrer et optimalt resultat.

safePICO70 er en arteriesampler med tilhørende kanyle og nålebeskytter. Den praktiske nålebeskytter sikrer, at du og din patient undgår utilsigtede nålestik ved blodprøvetagning. Så kan du føle dig sikker, hver gang du tager en blodprøve.

Alle Radiometers samplere er præhepariniserede med elektrolytbalanceret heparin. Heparindosen forebygger koagler – selv efter forlænget opbevaring.

For yderligere information om safePICO70, se www.radiometer.dk eller kontakt Radiometer Danmark på tlf. 38 27 28 29.

V1 er det centrale kammer (hovesageligt blod) og V2 og V3 er perifere kamre (henholdsvis de hurtige og langsomme distributionsvolumener) k10 er kroppens elimering af lægemidlet. De farmakokinetiske modeller er fastsat og valideret ud fra kliniske studier (1,2,3).

Erfaringer med TCI på Middelfart Sygehus På Middelfart Sygehus startede vi på anvendelsen af TCI til Propofol i 2001.

Anæstesioverlæge Steen Koerner, Middelfart Sygehus havde stor interesse for dette område og gjorde et stort arbejde for at indføre TCI i Middelfart.

Ligeledes var afdelingen præget af et personale, der bakkede ideen op og var tro mod konceptet også i starten, hvor det var meget nyt og anderledes.

De første år anvendte vi sprøjtepumper med Closed Loop-system (Diprifusor), hvilket betyder, at man skal anvende bestemte sprøjtepumper og Diprivan med computerchip på sprøjten. Disse pumper anvendte plasmatarget ud fra Marshmodellen.

Udviklingen indenfor området medførte, at der kom Open Looped Systems, dvs. sprøjtepumper og programmer til såvel Propofol som Ultiva (Remifentanyl) samt andre medikamenter. Derudover blev de farmakokinetiske modeller udviklet således det var muligt at anvende effecttarget (”hjernekoncentration”).

Det førte til, at vi fra 2004 begyndte at anvende TCI udfra effekttarget for både Propofol og Ultiva med henholdsvis Schnidermodellen for Propofol og Mintomodellen for Ultiva. Schnidermodellen er bl.a. udviklet af Pro-

34

fessor Thomas Schnider, St. Gallen, Schweiz og Mintomodellen er bl.a. udviklet af Dr. Charles Minto, Sydney, Australien. Mange af disse studier blev foretaget på Stanford University.

Anæstesioverlæge Steen Koerner, Middelfart Sygehus i samtale med Dr. Charles Minto fra Australien på World Siva (Society of Intravenous Anaesthesia) kongres 2009 i Berlin.

Hvorfor så anvende TCI? Vores argumenter for at anvende TCI: • Mere nøjagtig styring af anæstesien.

• Mulighed for hurtige ændringer i anæstesien.

• Individuel patienttilpasning.

• Reduceret opvågningstid.

Hvilke patientgrupper er TCI velegnet til?

Vi har på Middelfart Sygehus anvendt denne anæstesimetode til såvel elektive, som akutte patienter. TCI anvendes til alle patienter i generel anæstesi eller hvor der anvendes sedation.

Vi har som alle andre steder i sundhedsvæsenet haft diverse omstruktureringer, så de første år vi anvendte TCI, var det til parenkymkirurgiske og ortopædkirurgiske indgreb. Det blev anvendt til patienter i ASA-gruppe 1-

4. Ved de større parenkymkirurgiske indgreb, blev der derudover anvendt epidural anæstesi.

Nu har vi suppleret ortopædkirurgien med rygkirurgi og også her er TCI meget velegnet.

En vigtig ting ved anvendelsen af TCI er en veltilrettelagt smertebehandling. Det være sig med diverse former for lokalanæstestika, blokader, NSAID-præparater osv.

TCI er oplagt til patienter i dagkirurgisk regi, da patienterne meget hurtig er vågne, selv kravler til seng og meget hurtigt er tilbage på afdelingen og kan udskrives, da mængden af anæstesimiddel er meget nøjagtig tilpasset den enkelte patient. TCI er ligeledes optimalt til accelererede patientopløb.

Hvordan gør vi det så i dagligdagen?

Vi har lavet vores ”opskrift” ud fra praktiske erfaringer og ”Bedsidestudier” i dagligdagen. Vi har anvendt TCI for Propofol siden 2001 og for Ultiva siden 2004.

Vi har siden 2004 anvendt sprøjtepumper med effekttarget. Ved Propofol anvender vi Scnidermodellen og ved Ultiva (remifentanyl) anvender vi Mintomodellen.

På nedenstående foto af basen på vores sprøjtepumpe ses hvorledes plasmatarget ved indledning af anæstesien er højt (den gule kurve) for hurtigst muligt at nå det ønskede effekttarget (blå kurve).

Ligeledes ses, hvordan pumpen holder pause i den tid, hvor effekttarget overstiger plasmatarget. Ved behov for at øge søvndybde eller smertestillende effekt øges effekttarget for det ønskede præparat. Når man sætter target op, giver pumpen en beregnet bolus mhp. at opnå den nye koncentration hurtigst muligt. Dette medfører en styrbar og hurtig indsættende virkning af stofferne.

Lidt gode råd til anvendelse af TCI I denne vejledning er det en forudsætning, at pumperne er indstillet til 1. Effekttarget (efter hjernekoncentration) 2. Ultiva (50 mikrogram/ml) er sat til Minto-modellen med max. indløbshastighed på 350 ml./time.

3. Propofol (10 mg/ml) er sat til Schnidermodellen med max. indløbshastighed på 1200 ml./time. ”Opskrift” (vær opmærksom på den individuelle variation) • Informer patienten om forløbet.

• Start Ultiva på target 5 (nanogram/ ml) • Hold masken med ilt foran patientens ansigt (tillempet præoxygenering) • Start Propofol på target 7-8 (mikro-

35

gram/ml) • Når patienten er næsten sovende • Øg Ultiva til target 15 (nanogram/ ml) • Afvent effekt og reducer Propofol til target 2-3 (mikrogram/ml) evt. med yderligere reduktion under anæstesien.

Electrocerabral monitorering (”søvnmonitorering”) anbefales.

Men husk: Ingen model tager højde for den individuelle variation.

Vi har valgt høj Ultivadosering for at sikre en stressfri anæstesi. Ved et effekttarget på 15 har vi erfaring for stressfri luftvejshåndtering (enten larynxmaske eller intubation).

Der findes talrige andre måder at indlede på.

En anden metode er at starte Propofol og Ultiva samtidig, evt. på lavere target. Denne startmodel gik vi bort fra, da mange følte smerte ved Propofolindgift.

Man kan anvende Marshmodellen i stedet for Schnidermodellen for Propofol. En af de væsentligste forskelle på Marshmodellen og Scnidermodellen er, at Marshmodellen kun tager hensyn til patientens vægt. Schnidermodellen tager hensyn til vægt, alder og LBM (lean-body-mass) og er derfor langt mere nøjagtig og individuel.

Således ser opsætningen på pumpen ud, når den er programmeret til anvendelse af Schnidermodellen.

Patientens højde, vægt og alder er indtastet. Pumpen beregner så LBM. Samtidig ses, at pumpen anvender TCI Effect target.

Uanset hvad man vælger, er det vigtigste at sikre korrekt anvendelse og forståelse af pumperne og de anvendte modeller.

Hvor teknologi og mennesker mødes kan der altid opstå fejl så: • Husk altid at læse, hvad der står på pumperne og forhold dig kritisk til dette.

• Kontroller anæstetikum og styrke • Kend dine lægemidler • Kend dine sprøjtepumper • Forstå farmakokinetik og farmakodynamik (PK/PD) • Forstå lægemiddelinteraktion • Brug altid ensretterventil og mindst muligt deadspace • Anvend og forstå electrocerabral monitorering (”søvnmonitor”) • Brug din sunde fornuft og anæstesiologiske viden.

Afrunding Hvis man ønsker at indføre/anvende TCI er en væsentlig faktor, at der skal

36

Billede fra World Siva kongres i Berlin i april 2009, hvor jeg havde fornøjelsen af at høre disse 2 inspirerende foredragsholdere, Dr. Charles Minto, Sydney, Australia (Mintomodellen, Ultiva) og Professor Thomas Schnider, St. Gallen, Schweiz (Schnider modellen, Propofol).

være interesse og forståelse tilstede fra anæstesipersonalet.

Dette opnås bl.a. ved: • Grundig undervisning/introduktion • Individuel optræning af personalet • Lægegruppen: Vær med ved alle opstarter og kom hyppigt forbi på stuerne (specielt i indkøringsfasen) • Anæstesisygeplejerskegruppen: 12 superbrugere der i dagligdagen kan være ressourcepersoner Anæstesimetoden anvendes rundt omkring i verden, hvorimod der i Danmark indtil nu, ikke har været så store interesse. Jeg håber ovenstående artikel kan være med til at øge interessen for TCI i Danmark. Ovenstående artikel skal ses som en appetitvækker til emnet.

Yderligere oplysninger kan findes i følgende: Referencer 1. An overview of TCI and Tiva (second edition)

Dr. Anthony R. Absalom and Professor Dr. Michel M.R.F. Struys Academia Press 2007 2. Anesthetic Agents used in TCI (second edition) Dr. F. Servin, Dr. J.B. Cazalaa, Dr. JC: Levron Fresenius Kabi 2009 3. On the Study and Practice of Intravenous Anaesthesia Jaap Vuyk, Frank Engbers and Sandra Groen-Mulder Kluwer Academic Publishers 2000 Derudover kan henvises til: Europæisk sammenslutning (Euro Siva), http://www.eurosiva.org/ Verdens sammenslutning (World Siva), http://www.worldsiva.org/ Interesserede er altid velkomne til at kontakte mig for ydereligere oplysninger og evt. studiebesøg på anæstesien i Middelfart.

37

Endelig færdig som Anæstesisygeplejerske…......… …. men, hvor AKADEMISK skal det være?

Af Anæstesisygeplejerske Birthe Overgaard, Svendborg.

Som færdiguddannet anæstesisygeplejerske sommeren 2009, vil jeg gerne have lov at fortælle om mine oplevelser med det at tage en specialuddannelse.

Jeg startede som 40 årig, februar 2007 på anæstesiuddannelsen. Jeg havde været intensivsygeplejerske i 14 år, og taget intensivuddannelsen på merit i 2001. Fra dag 1. var jeg utrolig glad for at have skiftet speciale og være kursist, og jeg følte mig som ”en fisk i vandet”. Igennem hele min specialuddannelse har jeg klaret mig yderst tilfredsstilende, fået flotte evalueringer fra mine praktiksteder og mine vejledere. Nøgleordene i mine evalueringer har været at jeg har været rigtig god til mit håndværk, nemlig sygeplejen, og til at koble relevant teori med praksis. Med andre ord ”jeg havde et fuldstændigt ukompliceret forløb” som vi siger det indenfor vores fag. Lige indtil den afsluttende opgave.

Under hele opgaveprocessen havde jeg en kompetent vejleder. På grund af sygeplejerske strejken i 2008 blev hele vores tidslinje forskudt, min

38

vejleder stod for at skulle ud på en længere planlagt rejse, hvilket betød, at hun med censor lavede en særaftale om en dato for votering af min opgave, med min accept. Opgaven blev afleveret efter forskrifterne den 19. januar 2009, min vejleder meddelte mig inden hun rejste omk. 9. januar 2009, at hun ville ringe mig op mandag den 16. februar, efter votering med censor. Den 5. februar 2009 om formiddagen kommer afdelingens Uddannelses- og udviklingssygeplejerske, (der i øvrigt slet ikke har noget med min afsluttende opgave at gøre) over i afdelingen hvor jeg er i dagvagt, og beder om et personligt møde med mig. Han meddeler mig at han har talt med censor på min opgave, og min opgave er IKKE bestået. Jeg bliver naturligvis rystet, og jeg kan ikke forstå hvordan censor kan komme frem til det resultat, da censor ikke har voteret opgaven med min vejleder, hun er jo på ferie, og skulle som aftalt først votere med censor den 16. februar.

Afdelingens Uddannelsesog

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.

Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.

Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.

Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.

Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.

Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

udviklingssygeplejerske havde forinden talt sammen med min afdelings sygeplejerske, om hvordan de bedst kunne hjælpe mig. De tilbød mig, at jeg hurtigst muligt fik en ny vejleder, og så ellers gik i gang med at skrive en ny opgave, og censor havde givet udtryk for at det var klogest jeg valgte et helt nyt opgaveemne. Uddannelses- og udviklingssygeplejersken sendte en mail til min ”gamle” vejleder, hvori den aktuelle situation og den videre handleplan beskrives. Pludselig fandt jeg mig selv som instruktør i en helt ny, og meget underlig film hvor jeg ikke selv havde været med til at skrive drejebogen. Jeg kunne slet ikke forstå noget af det hele, jeg følte mig så uretfærdigt behandlet og kunne under ingen omstændigheder mobilisere motivation til en helt ny opgave, og tilmed om et helt ny emne.

Den 16. februar 2009 blev jeg som aftalt ringet op af min ”gamle” vejleder, hun var rasende, og stod ligeså uforstående overfor det der var foregået med min opgave og den manglende votering med censor. Jeg tog en beslutning, droppede ALT om en ny opgave, det måtte bære eller briste, og jeg følte ikke at jeg havde mere at tabe. Derfor besluttede jeg mig for at klage. Jeg opsøgte en fagperson i systemet der rådede mig til at klage over sagsgangen i bedømmelsen af min opgave, velvidende at jeg kun har 2 klagemuligheder, og velvidende at når man klager over sagsgangen går man ikke ind og bedømmer i selve opgaven. Derfor blev min 1. klage: Over sagsgangen i bedømmelsen af min afsluttende skriftlige opgave.

Efter 14 dage fik jeg medhold i min

klage, min ”gamle” vejleder og censor skulle hurtigst mulig i dialog, så min opgave kunne blive bedømt efter de gældende regler og retningslinjer.

Censor ringede min ”gamle” vejleder op, det blev et opkald på under 10 minutter, censor og vejleder kom aldrig i dialog, han forkastede endnu engang mit opgaveemne, og underbyggede det endvidere med en familiær oplevelse. Efter telefon opkaldet mailede han den nøjagtige samme skriftlige bedømmelse af min opgave, som jeg havde modtaget tilbage til den 5. februar fra afdelingens Uddannelses- og udviklingssygeplejerske.

Min vejleder kontaktede mig, hun var både gal og frustreret, og sagde at hun til enhver tid kunne stå inde for min opgave, men censor ville have en akademisk opgave og hun synes det tydeligt skinnede igennem at censor ikke brød sig om mit opgaveemne (som jo var godkendt af uddannelsesrådet) Hvad så…….ja det kom jeg jo ikke langt med, men nu var jeg da heldigvis blevet så gal, at jeg ikke så andre udveje end at gå linen ud. Jeg besluttede mig nu for at afsende min 2.(og sidste) klage: Over censors bedømmelse af min afsluttende skriftlige opgave. Indenfor 3 uger fik jeg at vide at jeg IKKE havde fået medhold i min sidste klage, Min opgave var IKKE bestået, jeg skulle revidere eller skrive en ny. Endvidere skulle jeg bibeholde selv samme censor (og det er på trods af 2 klagesager mod vedkommende). Jeg accepterede afgørelsen.

Da mine medkursister afsluttede deres uddannelse 1. april 2009 gik jeg i gang med at skrive en helt ny

41

afsluttende skriftlig opgave over et nyt emne, og med en ny vejleder.

Den 8. juli 2009 blev jeg ringet op af Afdelingens Uddannelses- og udviklingssygeplejerske, der kunne fortælle mig at min nye opgave var bestået !!! Endvidere skulle han hilse fra censor og sige, ”at det var tydeligt at se der var blevet arbejdet med opgaven”. Men vigtigst af alt, for mig og min familie, var at jeg endelig var FÆRDIG SOM ANÆSTESISYGEPLEJERSKE. Jeg kan sige med 100% garanti, at min udannelse og specielt afslutningen har kostet mig sved, mange tårer og adskillige tusinde kroner da min uddannelseskontrakt skulle forlænges.

Inden jeg var færdig havde jeg fået en fast stilling, og jeg er utrolig glad for mit arbejde, og jeg er god til det!

Jeg mener der er meget, man kan sætte spørgsmålstegn ved i det forløb jeg beskriver.

1. Hvordan kan en censor få lov til at forkaste et opgaveemne der ellers er godkendt i Det lokale Uddannelsesråd?

Det fremgår ikke af opgavekriterierne, at en censor kan forkaste et opgaveemne, der er godkendt i det lokale uddannelsesråd.

2. Hvorfor bliver jeg ikke vejledt rigtigt, så jeg i min første klage både får klaget over sagsgangen og bedømmelsen af min opgave?

Jeg har altså kun 2 klagemuligheder.

3. Hvordan kan man kræve et højt akademisk niveau, når man ikke uddannes til det?

Hvad med de sygeplejersker der

42

skal være vejledere på opgaverne, er de ”klædt på” til akademisk opgaveskrivning?

Er specialuddannelsen kun for nyuddannede bachelorer, og hvad med os andre ”modne” sygeplejersker, som gerne vil udfordres i vores arbejdsliv?

4. Hvordan kan min opgave dømmes ”ikke bestået” til en person der ikke er min vejleder, og uden min vejleder overhovedet inddrages?

5. Hvordan kan uddannelsesrådet pege på, at den censor, som jeg har klaget over, skal bedømme min næste opgave?

Reglerne i opgavekriterierne er bygget sådan op, at selv om man har kørt flere klagesager mod samme censor, så er det selv samme censor der skal bedømme den reviderede eller nye opgave. (Er det okay?)

6. Kan man i uddannelsesrådet forsvare, at der benyttes censorer som bedømmer Afsluttende eksamensopgaver i specialuddannelsen, efter deres egne hjemmestrikkede procedurer og Regler?

I ”min verden” er det at forfatte og skrive en afsluttende opgave, ikke ”bare” noget man lige gør, det er faktisk en rigtig lang proces.

Jeg mener der er nogle regler vedr. bedømmelsen af de skriftlige opgaver der bør revideres. Hvis det er akademiske opgaver ”man” ønsker, så er det akademiske opgaver kursisterne skal undervises i at lave, og der skal afsættes tid derefter. Som kursist arbejder man på fuldtid (og de fleste har familie ved siden af), og ifølge

opgavekriterierne får man 5 dages fri til opgaveskrivning. 5 dage til at skrive et ”værk” på 15-20 sider, emnevalg, fundet relevant litteratur, søgning på div. Databaser samt fordybelse og forholde sig kritisk til det hele er alt sammen noget der ligger før de 5 dages opgave fri. Bagefter oplever jeg at de afsluttende opgaver ikke bedømmes ens på landsplan. Det fremgår ikke i optagelseskriterierne at den afsluttende skriftlige opgave skal være udpræget akademisk.

Jeg sidder også med en oplevelse af, at have haft en rigtig god og velkvalificeret vejleder i forbindelse med min afsluttende skriftlige opgave, som censor overhovedet ikke ønskede at have dialog med.

Jeg har fuldt ud accepteret at min første opgave ikke bestod, men jeg

kan, og vil ikke acceptere den uprofessionelle måde hele min sag er blevet tacklet på, det er simpelthen ikke en kursist værdigt, og jeg vil gøre mit til, at andre ikke skal igennem noget lignende.

Jeg vil slutte af med at sige, at havde jeg ikke haft min families opbakning, mine 2 vejledere i afdelingen, mine kollegaer, og ALT deres opbakning, tro og tillid til mig som person og fagperson, så er jeg ikke sikker på at jeg var nået i mål. Det der langt hen af vejen var en rigtig god og udfordrende uddannelse, endte med at blive et mareridt og MEGET ressourcekrævende. Min oplevelse bærer også præg af, at der er en del inkompetence omkring Det lokale Uddannelsesråd og deres procedurer.

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og pædiatriske afdelinger

SimNewB

SimNe

www.laerdal.com

Kommentar til

Endelig færdig som Anæstesisygeplejerske…......… …. men, hvor AKADEMISK skal det være?

Af: Tove Olsen, cand. cur., uddannelsesleder og -konsulent, Uddannelsesstaben, Anæstesien, Region Nordjylland I min egenskab af formand for ”Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i Anæstesiologisk sygepleje” er jeg af Dråbens redaktion blevet bedt om at kommentere indlægget ”Endelig færdig som Anæstesisygeplejerske……… .….men, hvor AKADEMISK skal det være?”

Da jeg ikke kender den skitserede sag, vil mit svar bevæge sig på det generelle niveau.

I forhold til en del af indlæggets overskrift, ”hvor akademisk skal det være” så er sygeplejerskeuddannelsen på professionsbachelorniveau, et niveau der i ”Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser” (1) sidestilles med diplomniveauet. De sundhedsfaglige diplomuddannelser blev etableret bl.a. ”med sigte på at opkvalificere sundhedspersonalet i forhold til professionsbachelorniveau og kan i denne sammenhæng betragtes som ajourførende efteruddannelse (2, side 21)”.

44

En specialuddannelse for sygeplejersker er en offentlig godkendt uddannelse, ”hvor den studerende gennemfører en samlet længerevarende uddannelse på et højere niveau end grunduddannelsen og med en udvidelse af de faglige kompetencer (2, side 24).”

Det vil sige, at set i forhold til de formelle uddannelsesbeskrivelser så er niveauet for de af Sundhedsstyrelsen etablerede specialuddannelser at betragte som videreuddannelser, hvor man allerede på grunduddannelsesniveau skal demonstrere grundlæggende akademiske kompetencer (3).

Det er dog min oplevelse, at mange af de afsluttende opgaver på specialuddannelsen endnu ikke niveaumæssigt matcher professionsbacheloropgaverne, og derfor selvsagt ikke kan siges at være på et endnu højere niveau. Eller sagt på en anden måde: De skriftlige afsluttende opgaver på anæstesiuddannelsen repræsenterer endnu ikke et akademisk niveau. At

det ikke vedblivende kan være sådan, siger næsten sig selv. Når kravene skærpes på grunduddannelsesniveau, så vil dette på et tidspunkt også slå igennem på specialuddannelsesniveau.

På længere sigt kunne man forestille sig, at et af adgangskravene til alle specialuddannelser for sygeplejersker bliver, som det er tilfældet med den nyeste specialuddannelse ”Specialuddannelse for sygeplejersker i kræftsygepleje”, at såfremt man ikke har eksamen i sygepleje på bachelorniveau så skal man udover en eksamen i sygepleje også være i besiddelsen af en eksamen i videnskabsteori og – metode på diplomniveau (4).

Og nu til de konkrete spørgsmål: 1. Hvordan kan en censor få lov til at forkaste et opgaveemne, der ellers er godkendt i Det lokale Uddannelsesråd? Det fremgår ikke af opgavekriterierne, at en censor kan forkaste et opgaveemne, der er godkendt i det lokale uddannelsesråd.

Svar: Det fremgår af opgavekriterierne, at ”Sygeplejersken skal vise sig i stand til at kombinere teoretiske og kliniske kundskaber i forhold til en konkret klinisk problemstilling indenfor den anæstesiologiske sygeplejepraksis. Sygeplejersken skal demonstrere evne til at identificere en problemstilling og analysere den ved hjælp af relevante teorier og metoder.” Det vil sige, at selvom emnevalget – som foretages meget tidligt i forløbet - er godkendt, så er det ikke ensbetydende

med, at kursisten forfølger sit emne eller gør det på en tilfredsstillende og fyldestgørende måde.

2. Hvorfor bliver jeg ikke vejledt rigtigt, så jeg i min første klage både får klaget over sagsgangen og bedømmelsen af min opgave?

Jeg har altså kun 2 klagemuligheder.

Svar: Det er selvfølgelig altid beklageligt, hvis man ikke modtager den rette vejledning. Jeg vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at klageveje er udførligt beskrevet i ”Opgavekriterier – for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje (5) under punktet ”Procedurer og forholdsregler ved klagemuligheder for ikke - bestået afsluttende opgave”. Der er en generel forventning om, at man som kursist sætter sig ind den fulde ordlyd i såvel opgavekriterier som redaktionelle retningslinjer.

3. Hvordan kan man kræve et højt akademisk niveau, når man ikke uddannes til det? Hvad med de sygeplejersker der skal være vejledere på opgaverne, er de ”klædt på” til akademisk opgaveskrivning?

Er specialuddannelsen kun for nyuddannede bachelorer, og hvad med os andre ”modne” sygeplejersker, som gerne vil udfordres i vores arbejdsliv?

Svar: Som det er beskrevet i indledningen kræves der faktisk ikke et højt

45

akademisk niveau. Fakta er, at langt de fleste opgaver, der bedømmes bestået, ikke er på akademisk niveau.

I forhold til om opgavevejlederne er ”klædt på” til akademisk opgaveskrivning, er det svært for mig at give et entydigt svar, da opgavevejledere godkendes lokalt. Der er enslydende landsdækkende krav til opgavevejledere, og det påhviler således de lokale specialuddannelsesråd, eller én af dem bemyndiget person, at sikre og føre tilsyn med, at opgavevejlederne kan efterleve kravene.

Specialuddannelsen er ikke kun for nyuddannede bachelorer, hvilket kan modbevises ved at se på hvilken baggrund de sygeplejersker, der aktuelt er i uddannelse, har.

4. Hvordan kan min opgave dømmes ”ikke bestået” til en person, der ikke er min vejleder, og uden min vejleder overhovedet inddrages?

Svar: Generelt kan det siges, at nogle opgaver er på et sådant niveau, at de oplagt ikke kan bedømmes som bestået. Kriterier for bedømmelse og hvad der vægtes ved bedømmelsen af opgaven er udførligt beskrevet i opgavekriterierne.

Det er korrekt, at bedømmelsen af opgaven skal foregå i et samarbejde mellem censor og opgavevejleder. Dog er det sådan, at i tilfælde af uenighed, så er det censors vurdering der er udslagsgivende (5).

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er sket i den aktuelle sag blot gisne

46

om, at censor tilsyneladende ikke har været det mindste i tvivl om, at der var tale om en ikke-bestået opgave, dette uanset hvilke argumenter vejleder måtte have. Censor har så af (misforstået) hensyn til kursisten antagelig tænkt, at det var bedst for vedkommende hurtigst muligt at komme i gang med at udarbejde en ny eller en revideret opgave.

5. Hvordan kan uddannelsesrådet pege på, at den censor, som jeg har klaget over, skal bedømme min næste opgave?

Reglerne i opgavekriterierne er bygget sådan op, at selv om man har kørt flere klagesager mod samme censor, så er det selv samme censor der skal bedømme den reviderede eller nye opgave.

(Er det okay?)

Svar: I Landsudvalget har vi vurderet, at censorerne er professionelle og ikke lader sig påvirke af personlige relationer, men alene forholder sig til det foreliggende produkt. Endvidere har vi skønnet, at det er til kursistens fordel at få en censor, som én gang har forholdt sig indgående til indholdet i ens opgave, og i det hele taget udførligt har beskrevet begrundelser for bedømmelsen.

Jeg er bekendt med, at der sidste år kom en ny bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (6), hvori der står, at man ved omprøve skal tildeles en ny censor. Bekendtgørelsen er udgivet af Undervisningsministeriet, hvorfor det ikke er ensbetydende

GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand.

Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

Avance® carestation

med, at denne bekendtgørelse skal gælde for specialuddannelserne, som hører under Sundhedsstyrelsen. Derfor har jeg aktuelt en forespørgsel liggende hos Sundhedsstyrelsen desangående. Det er således i skrivende stund ikke muligt for mig at sige, om proceduren ændres fremover.

6. Kan man i uddannelsesrådet forsvare, at der benyttes censorer som bedømmer Afsluttende eksamensopgaver i specialuddannelsen, efter deres egne hjemmestrikkede procedurer og Regler?

Svar: Der er ikke så meget at diskutere i forhold til sagsgangen, der har kursisten fået medhold. I forhold til at censor skulle ”bedømme afsluttende opgaver efter deres egne hjemmestrikkede procedurer og regler” så er der dertil kun at svare, at opgaven blev bedømt på indhold af to andre censorer, som er kommet frem til den samme afgørelse, altså at opgaven ikke var på et niveau som forventes af færdiguddannede anæstesisygeplejersker.

I sit indlæg skriver Birthe, at hun oplever, at de afsluttende opgaver ikke bedømmes ens på landsplan. Det er sådan, at opgaverne bedømmes på tværs af landet og altid af en censor fra en anden region end kursistens.

Så forskelle mellem landsdelene vil ikke kunne påvises, men at der er forskel på de forskellige censorer kan jeg ikke tilbagevise, blot fastslå at der kontinuerligt arbejdes på at eksplicitere både kriterier og krav så detalje-

48

ret som muligt netop i den hensigt at opnå så høj grad af ensartethed som muligt. Ud fra samme målsætning arrangeres der landsdækkende temadage for opgavevejledere og censorer, hvor emnerne ligeledes relaterer sig til de afsluttende opgaver.

Temadagene er for både vejledere og censorer, da det er vigtigt at både vejledere og censorer handler professionelt. Da jeg fungerer både som vejleder og censor, mener jeg at kunne se processen fra begge positioner. Jeg ved, at man som censor har mange og lange overvejelser ”for og imod”, inden man bedømmer en opgave ikke-bestået. Man ved godt, at det på ingen måde er omkostningsfrit for en kursist, at skulle i gang med opgaven igen, men man er også nødt til at påtage sig det ansvar, man som censor har for at sikre, at minimumskravene til opgaven er opfyldt.

Som vejleder til en kursist, der har en ikke-bestået opgave, vil mit bedste råd altid være at gå i gang med en ny opgave hurtigst muligt. At handle følelsesladet og lade ens egne frustrationer gå videre til kursisten, tjener ifølge min overbevisning ikke noget formål, og efterlader blot kursisten endnu mere frustreret, forvirret, og ked af det end vedkommende allerede er i forvejen. Det er derfor min overbevisning, at man som vejleder skal være overordentlig sikker i sin sag for at anspore en kursist til at klage, da resultatet kan risikere blot at blive, at kursisten bruger mange unødige ressourcer, både personligt og tidsmæssigt, på en klagesag.

Afslutningsvis vil jeg sige til dig Birthe: Det lader heldigvis til, at du er

”kommet på den anden side” og har fundet din rette hylde. Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke i dit fremtidige virke som anæstesisygeplejerske.

Litteraturliste 1: Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, bilag til Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv.

2: Specialiseringer i sygeplejen udvikling af en fælles begrebsramme, Sundhedsstyrelsen 22. januar 2009, side 21 3: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr. 29 af 24/01/2008

4: Bekendtgørelse om specialuddannelse i kræftsygepleje. Bekendtgørelse nr. 91 af 7. februar 2008, Sundhedsstyrelsen 2008 5: Opgavekriterier – for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af ”Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i Anæstesiologisk sygepleje” og efterfølgende godkendt i Landsudvalget, 31. maj 2007.

6: Bekendtgørelse nr. 782 af 17/08 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Undervisningsministeriet 2009.

Nyhed! Agilia sprøjteog volumenpumper

Injectomat ® TIVA Agilia ü Lægemiddelprotokoller ü Dansk display tekst ü ml/time ü Open TCI

Injectomat ® MC* Agilia ü Lægemiddelprotokoller ü Dansk display tekst ü ml/time

Volumat ® Agilia ü Beskyttelse mod frit flow ü Dansk display tekst ü ml/time

*Mass calculation

Kontakt Kivex for en uforpligtende demonstration KIVEX A/S tlf. 4517 0600 www.kivex.dk | kivex@kivex.dk

7ZhingZahZc ]Vg dgYZi 7ZhingZahZc ;H6>D d`idWZg '%%, ;dgbVcY LdgaY ;ZYZgVi^dc L;88C a²\Zb^YYZa^cYjhig^[dgZc^c\Zc A>; BZYa#cg# )--.'

6gWZ_YhhiZY/ 7^giZ 7V`id[i

GZ\^dch]dhe^iVaZi ^ GVcYZgh <gVcWV``Zc .! -*'% Anhigje >ciZch^k V[YZa^c\ 6( Ia[# -+ '' )' -%

Ia[# -. &% '' *,! Y^gZ`iZ :"bV^a/ W^giZ#WV`id[i5bV^a#Y` :"bV^a/ W^giWV`i5gb#Y` C²hi[dgbVcY :jgde²^h` `dciV`ieZghdc ^ciZch^k :;88C6 BZYaZb cg# +'.+,

6gWZ_YhhiZY/ BZiiZ G^c\

CZjgdVc²hiZh^V[hc^i '# V[Y# =Za^dhkZ_ &'! .'&% uaWdg\ H£ 6c²hiZh^Zc GZ\^dc CdgY_naaVcY Ia[#/ .-&)%*-'

uaWdg\ Hn\Z]jh HnY Z"bV^a/ BG5\kYcZi#Y` Ia[# .. (' ', ** BZYaZbhgZ\^higVci LZW cjghZ @dciV`ieZghdc i^a V`ji d\ eg²]dhe^iVah\gjeeZc BZYaZb cg# -)),,

6gWZ_YhhiZY/ BV_`Zc 9Vb ;gZYZg^`hZc Dgide²Y`^g#Vc²hiZh^V[Y# £gcZ]³_kZ_ (! .'+% <^higje 6c²hiZh^Zc GZ\^dc CdgY_naaVcY Ia[#.- (& )& ,(

uaWdg\ hn\Z]jh hnY Z"bV^a/ bV_`ZcTYVb5nV]dd#Y` Ia[# .. (' (% (* >;C6"`dciV`ieZghdc! @dciV`ieZghdc i^a Ç9Gu7:CÇ! HijY^Zhi³iiZ! Dek \c^c\hVgWZ_Yh\gjeeZg BZYaZb cg# ,(.+)

AdiiZ GZ^iZg

6gWZ_YhhiZY/ HVjciZkZ_ &&( W! (&%% =dgcW²` <Zcid[iZ =dhe^iVa Ia[# *% *) &- ,,

6c²hiZh^ :$I :"bV^a/ adiiZ#gZ^iZg5a^kZ#Y` @dciV`ieZghdc i^a Vc²hiZh^" d\ ^ciZch^kVgWZ_Yh\gje# CdgY^h` `dciV`ieZgh#! Vc²hiZh^ CDH6B BZYa#cg# +&,-(

@^ghiZc =³\] ?ZchZc

6gWZ_YhhiZY/ 7_Vg`Zh\VYZ .! +,%% :hW_Zg\ GZ\^dc HnYYVcbVg`! Hn\Z]jh :hW_Zg\ Ia[# ,* &( &) '-

6c²hiZh^V[YZa^c\Zc :"bV^a/ ]dZ\]5ZhZcZi#Y` Ia[# ,. &- '+ *@VhhZgZg `dchjaZci jYZc[dg WZhingZahZc BZYa#cg# +.')%

@Vg^c H# ;^Zi_Z

7gZYhiZY\VYZ &'! &# hVa! *%%% DYZchZ 8 Ia[# +& &- &, ()

:"bV^a/ [h(TÒ Zi_Z5nV]dd#Y`

6gWZ_YhhiZY/ GZ\^dc HnYYVcbVg` DJ=! B^YYZa[Vgi Ia[# +( )- )' &+

JYeZ\Zi hjeeaZVci i^a WZhingZahZc 7ZciZ 7jX] DgYgje ?V\ikZ_ ., '.'% 8]VgadiiZcajcY

50

6gWZ_YhhiZY/ G^\h]dhe^iVaZih JYk^`a^c\hV[YZa^c\ Ia[# (* )* ,' &%

OBS!

ALLE MEDLEMMER FÅR ET NYT INDBETALINGSKORT

De gamle aftaler udløber, så alle skal lave en ny aftale med PBS om betaling af det nye indbetalingskort.

Kortet er kommet, når dette nummer af Dråben udkommer, men kan stadig betales.

Det er vigtigt at du betaler inden 1/5, da du ellers vil få en rykker med gebyr pålagt.

Manglende betaling ved medlemscheck i november, medfører automatisk udmelding af selskabet, og tab af anciennitet i forbindelse med ansøgning om studiestøtte.

Med håb om alles forståelse.

Bestyrelsen FSAIO

ALLE MEDLEMMER FÅR ET NYT INDBETALINGSKORT

51

#B:G-=G>25G"#& $ 9*<2.7</8:5F+.<G HG9BG89.:*<287;;<=.G80G27<.7;2>*/-.5270 "!& &0 *" & ! 80G/BG27/8:6*<287G86 G1>8:-*7G(5<2>*DG:.62/.7<*725G4*7G+2-:*0.G<25G*< 27-5.-.G:.487>*5.;,.7;G9:8*4<2><G9BG89.:*<287;-*0.7

:.-=,.:.G5200.<2-G9BG89>B07270;*/-.5270.7 F0.G-.7G9.:2/.:.G>E>;8?@0.7270G>.-G*<G-E69.G;<:.;;:.;987;G9.:89.:*<2><

:.-=,.:.G=-<:*97270;/*;.7G2G/8:+27-.5;.G6.-G:.;92:*<8:+.1*7-5270 :.-=,.:.G-.7G;*65.-.G<2-G2G:.;92:*<8:+.1*7-5270 "!& &# $%"! $ *77.G 543E: G9:8-=4<,1./ G<5/ G

G6*25 G1*77. ? .543*.: 0;4 ,86 "*5.7.G .:;5F> G6.-2,27;4G:B-02>.: G<5/ G

G6*25 G6*5.7. 5 1.:;5F> 0;4 ,86

Ultiva, remifentanil. Dette er et kortfattet resumé af de vigtigste egenskaber ved produktet. Yderligere oplysninger er nødvendige før brug.

Indikation(er): Analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultiva kan anvendes til at give analgesi til mekanisk ventilerede patienter. Dosering: Ultiva kan anvendes fra 1 år og opefter. Ultiva er kun til intravenøs brug. Ultiva doseres individuelt efter respons. Ultiva kan også gives ved ”Target Controlled Infusion” (TCI) ved hjælp af et infusionsaggregat, som har indbygget en farmakokinetisk model (Minto), således at der korrigeres for alder og ”Lean Body Mass” (LBM). Bolusinjektioner anbefales ikke til patienter i narkose, som har spontan vejrtrækning. Ultiva bør ikke anvendes som analgetikum ved anæstesi, hvor patienterne forbliver ved bevidstheden eller ikke får understøttende ventilation. Kontraindikationer: Epidural og intrathekal brug på grund af indholdet af glycin.

Ved kendt overfølsomhed over for indholdsstofferne og andre fentanylanaloger. Brug af Ultiva som eneste stof ved anæstesiindledning.

Forsigtighedsregler: Ultiva bør kun gives af anæstesiologisk trænet personale og kun i omgivelser med udstyr til overvågning og understøttelse af respiratorisk og kardiovaskulær funktion. Færdighederne skal inkludere etablering og vedligeholdelse af frie luftveje og assisteret ventilation- især ved brug af Ultiva i den postoperative fase. Takykardi, hypertension og agitation som følge af brat seponering er set sjældent (specielt efter forlænget administration i mere end 3 dage). Genoptagelse eller nedtrapning af infusion har vist sig fordelagtigt. Ultiva bør ikke anvendes til behandling af intensive patienter med mekanisk ventilation i mere end 3 dage. Muskelstivhed kan opstå ved de anbefalede doser. Som med andre opioider er forekomsten af muskelstivhed relateret til dosis og administrationshastighed. Som med alle potente opioider ledsages dyb analgesi af udtalt respirationsdepression. Derfor må remifentanil kun anvendes steder, hvor der er tilgængeligt udstyr til at overvåge og behandle respirationsdepression. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med respiratorisk dysfunktion. Meget svækkede, hypovolæmiske, hypotensive og ældre kan være mere følsomme for remifentanils kardiovaskulære virkninger. Da Ultivas virkning ophører meget hurtigt, er der ingen tilbageværende opioidvirkning 5-10 minutter efter seponering. Ved kirurgiske indgreb hvor postoperative smerter forventes, skal der gives analgetika før seponering af Ultiva. Som andre opioider kan remifentanil forårsage afhængighed. Anvendelse af Ultiva til mekanisk ventilerede patienter bør ikke strække sig længere end 3 døgn. Ved anvendelse på intensivafdelinger skal der tages højde for udvikling af tolerance, hyperalgesi og hæmodynamiske forandringer. Alternativ analgetika og sedativa bør administreres til patienten inden seponering af Ultiva. Interaktioner: Remifentanil nedbrydes ikke af plasmakolinesterase, og der forventes ingen interaktioner med lægemidler, der nedbrydes via dette enzym. I lighed med andre opioider nedsætter remifentanil den dosis af inhalations- og intravenøse anæstesimidler og benzodiazepiner, der er påkrævet til anæstesi. Hvis dosis af samtidigt indgivne CNS-deprimerende lægemidler ikke nedsættes, kan en øget bivirkningsfrekvens forårsaget af disse midler forekomme. De kardiovaskulære virkninger af Ultiva (hypotension og bradykardi) kan forværres hos patienter, der samtidig får medicin med hæmmende virkning på hjertet, såsom betablokkere og calciumantagonister. Graviditet og amning: Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide. Ultiva bør kun anvendes under graviditeten, hvis behandlingsindikationen opvejer den potentielle risiko for fosteret. Ammende mødre bør tilrådes at ophøre med amning i 24 timer efter indgift af remifentanil. Bivirkninger: Meget almindeligt (>10%): Kvalme, opkastning, hypotension, muskelstivhed. Almindeligt (1-10%): Postoperativ skælven, bradykardi, akut respirationsdepression, apnø, postoperativ hypertension, kløe. Usædvanligt (0,1-0,9%): Hypoxi, obstipation, postoperative smerter. Sjældent (<0,1%): Asystole/hjertestop (som regel efter forudgående bradycardi og ofte hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med andre anæstesimidler), sedation (under opvågning efter generel anæstesi), allergiske reaktioner, herunder anafylaksi, hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med et eller flere anæstesimidler. Overdosering: På grund af kort virkningsvarighed begrænses de mulige skadelige virkninger af overdosering til tiden umiddelbart efter indgift. Der er hurtigt respons på seponering, og basalværdierne nås inden for 10 minutter. Ved overdosering eller mistanke om dette gøres følgende: Afbryd administrationen af Ultiva, oprethold frie luftveje, påbegynd assisteret eller kontrolleret ventilation med ilt og oprethold adækvæt kardiovaskulær funktion. Hvis respirationsdepression er forbundet med muskelstivhed, kan det være nødvendigt at give en neuromuskulær blokker for at lette assisteret eller kontrolleret ventilation. Til behandling af hypotension kan infusionsvæsker, vasopressorer og anden understøttende behandling anvendes. Ved behandling af svær respirationsdepression og muskelstivhed kan en opioid-antagonist (f.eks. naloxon) gives intravenøst som antidot.

Pakninger og priser - november 2009 (dagsaktuelle priser findes på www.medicinpriser.dk) Udlevering A§4 - NB. Tilskud 0.

Vnr 19 95 05 Vnr 19 96 12 Vnr 19 96 61

Infusionssubstans Infusionssubstans Infusionssubstans

5 x 1 mg 5 x 2 mg 5 x 5 mg

kr. 220,11 (AIP) kr. 428,57 (AIP) kr. 1.053,59 (AIP)

kr. 308,85 (AUP) kr. 591,05 (AUP) kr. 1.437,20 (AUP)

Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, der kan fås hos GlaxoSmithKline eller på www.laegemiddelstyrelsen.dk Referencer: 1. Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2005 ; 5 (7). 2. Lund M et al. Ugeskr Læger 166/47. 2004 15. november 3. Kabon B et al. Anaesthesia, 2007, 62, pp 1101-1109. 4. Dahaba A et al. Anaesthesiology 2004; 101:640-6 5. Muellejans B et al. Critical Care 2006; 10:R91

Formandens beretning 2009 v/ Birte Baktoft

2009 blev på mange måder et begivenhedsrigt år for FSAIO. Jubilæum.

Et af højdepunkterne var foreningens 50 års jubilæum. I 1959 blev foreningen stiftet af anæstesisygeplejersker, få år senere blev intensivsygeplejerskerne indlemmet og sidst – men ikke mindst: opvågningssygeplejerskerne.

Forårslandskurset var naturligvis præget af denne begivenhed, og festmiddagen blev i sandhed en fest.

Forinden var der reception med et bigband, en gave fra redaktionen af Dråben til bestyrelsen/deltagerne på landskurset/medlemmerne. En rigtig dejlig optakt til en dejlig aften.

Vi fik også udgivet et jubilæumsnummer af ”Dråben – Danmark”, med mange sjove og interessante indlæg der gav et indblik i, hvordan udviklingen har været gennem de sidste 50 år.

Landskurser i øvrigt.

Vi udfordrede succes’en fra 2008 hvor et landskursus blev arrangeret af en arbejdsgruppe (Nordjyllands anæstesiarbejdsgruppe, Rebild bakker). Trekantens intensive arbejdsgruppe tog handsken op og arrangerede efterårslandskurset 2009. Det blev en lige

54

så stor succes, hvor vi igen (lige som i Nordjylland) oplevede, at ledelsen ved Sygehus Lillebælt bakkede medlemmerne af arbejdsgruppen op i deres arbejde med at tilrettelægge et landskursus. Arbejdsgruppen kan nu se frem til et flot overskud, der kan bringe hele gruppen til Nordisk kongres (NOKIAS) på Færøerne i september.

Efterårslandskurset 2010 forventes arrangeret af en Opvågningsarbejdsgruppe – så er vi hele vejen rundt om vores specialer.

Internationale samarbejder.

EfCCNa: European federation of Critical Care Nursing Associations har udviklet sig med rekordfart og havde 10 års jubilæum i oktober. Der blev holdt en fest i Berlin, stedet, hvor den officielle erklæring blev underskrevet.

Samtidig er nedtællingen til EfCCNa kongressen 2011 startet. Den finder som bekendt sted i København og planlægningen er i fuld gang. Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary har sagt ja til at være protektor for kongressen, og vi er stolte af at kunne præsentere både kongres og Kronprinsessen på kongressens hjemmeside: www.efccna2011.dk Der er nedsat en lokal komite til at organisere de praktiske ting omkring

ASTOTHERM PLUS 260 S Den effektive blod- og infusionsvarmer er optimalt udstyret til enhver brug Varme infusioner og transfusioner beskytter dine patienter mod hypotermi på operations- og intensivområdet.

ASTOTHERM PLUS opvarmer ved tørgennemløbsmetoden alle infusioner og transfusioner – effektivt, sikkert og ved den daglige brug absolut økonomisk i brug- ASTOTHERM PLUS er klar til brug i en håndevending.

På grund af den patientnære opvarmning er foropvarmning af infusioner og blodprodukter ikke nødvendig.

ASTOTHERM PLUS 260 S Ved ASTOTHERM PLUS 260 S anvendes slanger med en udvendig diameter på 6,8 mm og kan infundere væskerne med en strømningshastighed op til 60 l. i timen. Den er justeret til opvarmning af blod og andre væsker inden for dialyse, hæmofiltration, urologi og skylleopløsninger af enhver art.

ASTOLINE (blå tube incl. varme elektrode), en 130 cm. lang varmeprofil fra blodvarmeren og til patienten, er standard.

STIHLER blodvarmer

ORIOLA

ORIOLA A/S · Sandvadsvej 17 b · 4600 Køge Tel 4690 1400 · Fax 4690 1405 · ordre@oriola.com

kongressen, og vi er heldige at have fået en håndfuld virkelig kompetente og dynamiske intensiv, anæstesi, - og opvågningssygeplejersker til at tage del i den opgave.

IFNA: International Federation og Nurse Anaesthetists afholder kongres i den Haag i juni, en begivenhed der plejer at samle tusindvis af anæstesisygeplejersker fra hele verden.

NOSAM (Nordisk Samarbejde) afholder kongres på Færøerne i september. Alle de faglige selskaber i Norden har støttet op om kongressen og den udfordring det er for et så lille land at huse så mange anæstesi- og intensivsygeplejersker til en så stor begivenhed. Færøske anæstesi- og intensivsygeplejersker arbejder på højtryk på at gøre denne begivenhed til en succes.

WFCCN: World federation of Critical Care Nurses, har afholdt møde og kongres i Firenze. Foreningen har fået ny formand, Wouter de Graaf fra Holland.

For et par år siden fik FSAIO oversat Cirkulærerne for specialuddannelserne fra dansk til engelsk.

Det har afstedkommet flere forespørgsler, blandt andet fra den lægelige chef for Den Danske Internationale Brigade (DIB’en). Storbritannien bad i 2009 danske læger og sygeplejersker om at vikariere for sig i Afghanistan, og i den forbindelse var de britiske myndigheder i tvivl om danske anæstesisygeplejerskers kompetencer.

Denne tvivl kunne manes i jorden, da de britiske myndigheder kunne læse Cirkulæret for anæstesisygeplejersker – på engelsk!

56

Regionsgrupper For at følge med tiden, har bestyrelsen besluttet at omstrukturere arbejdsgrupperne (tidligere amtsgrupper). Nogle arbejdsgrupper er velfungerende, andre har været mere hvilende og enkelte er nedlagt. Derfor har bestyrelsen – lige som DSR også taget konsekvensen af regionsdannelsen og etableret regionskredse i stedet for amtskredse. Ligeledes bliver flere sygehuse til færre sygehuse, så for at følge med tiden bliver arbejdsgrupperne fra medio 2010 til regionsgrupper. Det betyder ganske vist større geografiske afstande for nogle, men der er mulighed for at dele en regionsgruppe i eksempelvis to mindre grupper. Det økonomiske tilskud er samtidig ændret – eller faktisk øget – så økonomien forhåbentlig kan hænge sammen. Der bliver som udgangspunkt fem anæstesigrupper, fem intensive grupper og tre opvågningsgrupper på landsplan.

Råd og udvalg I stil med tidligere år har FSAIO været stærkt repræsenteret i forskellige udvalg. Blandt flere kan nævnes: Center for Organdonation, Den Danske Anæstesi Database (DAD), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, det Nationale Indikator Projekt for blødende ulcus/perforeret ulcus, DSR/dasys arbejdsgruppen.

Arbejdende suppleanter Denne valgperiode har bestyrelsen haft 6 ordinære medlemmer, ingen suppleanter men til gengæld en kasserer udenfor bestyrelsen. På grund af stigende efterspørgsler på foreningens

tilstedeværelse i bl.a. ovennævnte udvalg, har der været ekstra pres på de medlemmer, der er i bestyrelsen.

På generalforsamlingen fik vi tilladelse til at udpege arbejdende suppleanter – uden at afholde ekstraordinært valg.

Dels for at få ekstra forstærkninger og dels med henblik på at give kollegaer indblik i bestyrelsesarbejdet med det formål at få flere til at stille op til næste valg.

Vi udpegede to, men desværre måtte den ene trække sig efter få måneder pga. arbejdsskift. Nu håber vi, at der er rigtig mange sygeplejersker fra de tre specialer, der har lyst til at lade sig udfordre, inspirere og stille op til bestyrelsesarbejdet i Danmarks største (og efter min mening det bedste) faglige selskab.

WFCCN – World Federation of Critical Care Nurses v/ Birte Baktoft

Verdenssammenslutningen af intensivsygeplejersker blev stiftet i 2001 i Sydney og tæller nu mere end 25 intensive organisationer spredt over hele verden.

WFCCN har afholdt seks kongresser og den syvende finder sted i Phillipinerne i 2010. Der er p.t. intet kontingent, økonomien er beskeden, men dog på plussiden bl.a. på grund af sponsorater og frivilligt arbejde udført af medlemslandene.

I 2009 valgte FSAIO at sponsorere 1000 US dollars til revidering af hjemmesiden, og en ny og anderledes hjemmeside har set dagens lys på: www.wfccn.org

Fraset kongressen i Firenze har der været meget stille omkring WFCCN i 2009. Det kan skyldes det faktum, at hele bestyrelsen blev udskiftet, og en ny lige skal finde sine ben. Ny formand er Wouter de Graaf fra Holland. Ambitionerne om at afholde en verdenskongres en gang årligt synes umiddelbart for store – men afholdes altid i forbindelse med en verdenskongres for læger.

Tidsskriftet ” CONNECT” – the world of critical care – er stadig officielt tidsskrift for både WFCCN og EfCCNa – den europæiske organisation for intensivsygeplejersker.

57

IFNA, den internationale organisation for anæstesisygeplejersker v/ Lotte Reiter Verdensorganisationen for anæstesisygeplejersker har eksisteret siden 1989. Danmark havde deltagere med på kongresserne inden vi blev meldt ind i 1997. Formålet med IFNA (International Federation of Nurse Anaesthetists) er, at samarbejde om udvikling af faget og af uddannelsen til anæstesisygeplejerske, samt at arbejde for at flere lande kommer til at uddanne sygeplejersker i anæstesi.

I 2010 er der verdenskongres i Haag, Holland, den 4-8. juni, anæstesisygeplejerskerne i bestyrelsen deltager, og jeg deltager som repræsentant for Danmark i mødet med alle de

andre lande 2 dage i forvejen. I 2012 er der kongres i Slovenien, og i 2014 er kongressen i Tunesien, da der fremover bliver der afholdt kongres hvert andet år.

Jeg overtog posten som IFNA repræsentant sidst i 2008, men har endnu ikke været til nogen møder, da der kun afholdes stormøder med alle landsrepræsentanter hvert andet år, jeg glæder mig meget til at få mere hold på opgaven her i juni når jeg skal deltage på Danmarks vegne i CNR møde (Country National Representative Meeting) .

Intensiv – og anæstesi arbejdsgrupper v/ Kirsten Høgh År 2009 blev starten på omstrukturering for arbejdsgrupperne og arbejdet vil først slutte i 2010.

FSAIO ønsker at strukturen følger DSR´s kredse. Bestyrelsen ved, at der vil blive længere afstande for gruppemedlemmerne til møderne. Det er FSAIO´s ønske at få en arbejdsgruppe

58

for hvert speciale i hver kreds. Samtidig med omstruktureringen øges det økonomiske tilskud til grupperne, så der er ikke tale om en nedprioritering hverken af gruppernes arbejde eller det økonomiske tilskud. Er kredsen stor rent geografisk, er der mulighed for at regionsgruppen kan dele sig i to

L E J R I N G S P U D E R O G VA R M E T Æ P P E R

Hvordan ligger dine patienter Vores ESWELL pudeserie består af et stort udvalg af standard madrasser og lejringspuder udviklet i samarbejde med de danske hospitaler. Herudover tilbyder vi vores kunder at producere madrasser og lejringspuder helt efter eget ønske og behov. Det eneste vi behøver er målene, så har du puden inden for 4 uger. Kontakt os på telefon 2171 0087 for at rekvirere et katalog.

og kan de holde varmen Geratherm varmesystemer til opvågning og operation yder optimal forebyggelse mod nedkøling af patienten. Alle Geratherms varmesystemer er elektriske, støjsvage og udstyret med et 95° C vaskbart betræk, der kan udskiftes. Betrækket er latexfrit og antibakterielt coated. Det er samtidig blod- og væskeresistent og kan desinficeres.

og dermed dele tilskuddet.

Er der sygeplejersker der ønsker at oprette en gruppe, hvor der ikke er nogen i forvejen, er de meget velkomne til at kontakte bestyrelsen om, hvordan en gruppe opstår. Er der en gruppe i ens kreds og man ønsker at komme med i samarbejdet, kan bestyrelsen formidle kontakten til gruppens kontakt person til FSAIO, som ligeledes står på FSAIOs hjemmeside www.dsr.dk/fsaio Betingelser og forpligtelser for arbejdsgrupperne kan læses et andet sted i ”Dråben”.

I 2009 har de intensive grupper i de tidligere amter Roskilde og Storstrømmen slået sig sammen til en gruppe sidst på året. De har ikke meddelt mig om et evt. nyt navn på gruppen.

Intensivarbejdsgruppen i det tid-

ligere Århus amt har taget navne ændring til: Østjyllands arbejdsgruppe for intensiv sygeplejersker.

Efterårslandskurset blev arrangeret af ”Trekantens interesse gruppe for intensiv sygepleje”. Det var et vældigt fint og godt kursus med mange deltagere. FSAIO håber på og regner med at en opvågningsgruppe vil arrangere et landskursus.

Det 8. intensive og 20. anæstesi årsmøde blev afholdt i maj/juni måned. Møderne bruges til gensidigt at udveksle erfaringer, meninger og få ny inspiration til grupperne. Referaterne fra disse møder kan læses i ”Dråben” september 2009.

Bestyrelsen har kontakt med grupperne via de årlige møder og referater fra arrangementer og møder.

NOSAM v/ intensivsygeplejerske Tove Pelle og anæstesisygeplejerske Kirsten Høgh NOSAM er den Nordiske samarbejdsorganisation for anæstesi- og intensiv sygeplejersker der begyndte i 1970érne. Medlemslandene inden for intensivsygepleje er Sverige, Norge, og Danmark. Inden for anæstesisygepleje består medlemslandene af Island, Færøerne, Finland, Norge Sverige og Danmark.

Gruppen holder møder ca. hver 9.

60

måned på skift i de Nordiske medlemslande. En af NOSAM gruppens vigtigste opgaver er at arrangere NOKIAS – DEN NORDISKE KONGRES, der afholdes på skift i de Nordiske lande hvert 3. år.

I det forgangne år har der været afholdt 2 møder. I marts var mødet arrangeret på Færøerne af de Norske anæstesi- og intensiv repræsentanter

– dette for at arbejde med programmet til næste NOKIAS i Thorshavn d.

3. – 5. september 2010. Den færøske gruppe havde herefter 8 måneder til at arbejde videre med NOKIAS i samarbejde med kongresbureauet Greengate. Program, tilmelding, overnatning oma. er nu at finde på NOKIAS´ hjemmeside: www.greengate.fo/nokias Der er deadline for tilmelding den 1.april og derefter kan man tilmelde sig til en højere kursusafgift.

I november var der møde i Åbo, Finland – her blev en ny NOSAM folder præsenteret. Folderen er fordelt mellem landene og skal udbrede kendskabet til det Nordiske samarbejde. Den vil være at finde på de kommende landskurser og senere tilgængelig på hjemmesiderne i med-

lemslandene.

Kirsten Høgh har i de sidste 2½ år været koordinator for møderne, i november var der valg og denne gang blev det intensiv sygeplejerske Hildegunn Synnevåg fra Norge, der blev koordinator for de næste 2 år.

Der er tradition for at vi inviterer hinanden til studiedage/landskurser for at få inspiration og udveksle gensidige erfaringer.

Referat fra NOSAM mødet i november i Finland er at finde et andet sted i ”Dråben” Næste NOSAM møde finder sted i København i maj 2010.

VI SES TIL NOKIAS I THORSHAVN I SEPTEMBER.

Samarbejdet med Dråben 2009 v/ Lotte Reiter

Samarbejdet med Dråben er som altid vældig fint. Jubilæumsnummeret for FSAIO var vellykket og redaktionen af Dråben gjorde jubilæums aftnen festlig, da de havde hyret band til receptionen, Jan Normann gav et flot nummer på trompeten!

Vi holder fælles møder 2 gange

årligt med redaktionen, og kommunikerer per mail, hvis der er ting indimellem. I 2010 holder Dråben jubilæum på forårslandskurset og her kommer et af foredragene til at være sponsoreret af Dråbens redaktion. Vi glæder os til de næste mange år.

61

European federation of Critical Care Nursing Association SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG

L EP

OP

A NM

RK ANÆS T

E

v/ Mette Ring, Næstformand, EfCCNa repræsentant

Der blev i 2009 holdt to møder for repræsentanterne.

Første møde var i april i Stockholm.

Her var der bl.a. valg til bestyrelsen og Bronagh Blackwood fra Irland blev valgt til vicepresident og Heike Strunk fra Tyskland blev genvalgt til sekretærposten.

Andet møde blev holdt i Berlin den første weekend i oktober. Her blev det fejret at det er 10 år siden at EfCCCNa officielt blevet ”founded”.

De 3 EfCCNa-fellows, Birte Baktoft fra Danmark, Jos Latour og Wouter de Graaf fra Holland, var inviteret med til mødet.

På EfCCNa`s hjemmeside: www. efccna.org findes flere oplysninger om arbejdet i EfCCNa. Ligeså er der links til tidsskriftet Connect, som udgives i elektronisk form i et samarbejde mellem WFCCN (World Federation of Critical Care Nurses) og EfCCNa. I EfCCNa – regi er der i 2009 afviklet en stor E-Link undersøgelse. En spørgeskemaundersøgelse der på europæisk plan skal forsøge at blotlægge intensiv sygeplejerskernes kundskabsniveau.

Jeg har i 2009 haft kontakt til 20

62

intensiv afdelinger her i Danmark. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for hjælpen til alle jer sygeplejersker, som har udfyldt spørgeskemaet. Det var tidsrøvende at svare alle spørgsmålene, men dejligt at så mange af jer gjorde det. Danmark var det land, der havde den 3. bedste svarprocent ud af de 20 deltagende lande. Undersøgelsen er afsluttet pr.

31. december 2009. Med hensyn til resultaterne fra undersøgelsen, så er de ikke publiceret endnu. Der vil blive gjort opmærksom på kommende artikler fra undersøgelsen i DRÅBEN eller på FSAIO`s hjemmeside: www. dsr.dk/fsaio Den kommende ”4th EfCCNa congress and FSAIO spring congress 2011” med temaet: ”European Critical Care Nursing: Working together for a better tomorrow” i København 24.-26. marts er I fuld gang med at blive planlagt. Der er oprettet kongreshjemmeside: www. efccna2011.dk Af hjemmesiden fremgår det, hvem der er med i International Organising and Scientific Committees. Der er endvidere nedsat en Local Organising

Committee med sygeplejersker fra FSAIO – bestyrelsen og sygeplejersker fra forskellige hospitaler her i landet. Alle sammen sygeplejersker som vil hjælpe med at organisere og promovere den kommende kongres.

Af kongreshjemmesiden fremgår det også at Kronprinsesse Mary er protektor for kongressen. Det er en stor ære for EfCCCNa og FSAIO at Kronprinsessen har valgt at støtte de

intensive sygeplejersker og deres faglige interesser med sit protektorat.

I 2010 vil planlægningen af den kommende store europæiske intensive kongres kræve megen opmærksomhed. Der vil med stor spænding blive set frem til marts 2011, hvor intensivsygeplejersker vil mødes til en international kongres under mottoet for EfCCNa: Working together – achieving more

Opvågningsarbejdsgrupperne 2009 v/ Lotte Reiter

Det første årsmøde for opvågningsarbejdsgrupperne blev afholdt af Vestgruppen i Odense i april. Det var en stor oplevelse at deltage fra bestyrelsens side da Vestgruppen havde arranget et spædende program også med fagligt foredrag.

Det 2. årsmøde afholdes i København af Østgruppen, i april.

Der er nu 3 arbejdsgrupper for opvågningssygeplejersker, alle tre grupper fungerer og arrangerer temaaftner osv. Vestgruppen delte sig i en nord og en syd gruppe i foråret.

Der er stadig behov for flere medlemmer i opvågningsdelen af selskabet, for at der kan opstå flere grup-

per. Den samlede bestyrelse synes at medlemsgrundlaget skal være større for at danne flere gupper for opvågningssygeplejersker.

Så de tre opvågningsgruppers største opgave er at få kollegerne til at melde sig ind i FSAIO. Der har været en henvendelse fra en amerikansk opvågningssygeplejerske for at danne et internationalt samarbejde for opvågningssygeplejersker, dog er der endnu ikke sket videre.

Indtil der har været valg til bestyrelsen står jeg for kontakten hertil.

Vores håb er at opvågningssygeplejersker stiler op til valget………

63

Studiestøtten 2009 v/ Lotte Reiter Der er i 2009 uddelt studiestøtte til i alt 23 sygeplejersker heri medregnet de to som modtog jubilæumslegater ved FSAIO`s 50 års jubilæum i foråret 2009.

Der er uddelt til 7 intensiv, 8 anæstesi samt til 8 anæstesisygeplejersker fra Nordjyllands anæstesiarbejdsgruppe til en studietur til Boston.

Reglerne for ansøgning om studiestøtte kan ses på hjemmesiden og i Dråben.

2010 byder på spændende kongresser bl.a. verdenskongres for anæstesisygeplejersker i Haag i Juni og Nokias kongres på Færøerne i sep-

tember. Der kan søges støtte til begge kongresser.

Det er en stor glæde at vores selskab har økonomi til at uddele støtte til udvikling af vores fag, dog vil jeg håbe at I alle bliver bedre til at sende ansøgningerne i tide d.v.s. 3 måneder før arrangementet, så vi kan give tilsagn til flere.

Jeg vil gerne opfordre alle til at søge om støtte, samt at sende mig referater fra turene så hurtigt som muligt, så alle i FSAIO kan få glæde af oplevelserne, dels i Dråben dels på hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio

Kassereren v/ Karin Fietje FSAIO har stadig en sund økonomi, som skal bruges til at støtte op om det, som det drejer sig om, nemlig den faglige udvikling af vores fag.

Det være sig i form af studiestøtte, tilskud til arbejdsgrupperne, bestyrelsens deltagelse i diverse udvalg, arbejdsgrupper og råd, det nordiske og internationale samarbejde, støtte til vores fagblad DRÅBEN og afholdelse

64

af relevante og fagligt kvalificerede Landskurser.

2010 bliver året hvor DSR og de Faglige Selskaber arbejder hen imod en ny organisering af de Faglige Selskaber.

Formålet er, at understøtte og styrke den faglige indsats og udvikling ved at trække de faglige selskaber juridisk tættere på DSR, samtidig med

at de faglige selskaber forsat bibeholder deres autonomi • FS bliver en juridisk enhed af DSR koncernen • Fællesopkrævning af kontingent til DSR og til de faglige selskaber • Kontingent bliver momsfrit • Ansvarsfordeling mellem bestyrelsen for de faglige selskaber og DSR præciseres • Forretningsgangsbeskrivelse for opgaver i forbindelse med regnskab osv.

FSAIO`s bestyrelse mener, at vi vil få

et mindre økonomisk råderum, i forbindelse med en ændring fra at være en selvstændig juridisk enhed, til at blive juridisk knyttet til DSR. Vi vil meget gerne øge samarbejdet med DSR men vil ikke opgive FSAIO`s juridiske selvstændighed, som alt andet lige, giver os større frihed og råderet over en sund økonomi.

Jeg er stadig glad for at være delvis del af FSAIO’s bestyrelse. Derfor forsætter jeg gerne med at monitorere økonomien og bidrage med det, jeg kan.

Hjemmesiden v/ Majken Dam Frederiksen FSAIO´s hjemmeside har adr.: www.dsr.dk/fsaio Vi prøver at gøre hjemmesiden så attraktiv som muligt, ved at opdatere den løbende, med det der er aktuelt.

Hjemmesiden bliver besøgt af flere og flere medlemmer, og bestyrelsen håber at det i stigende grad kan blive vores ansigt udadtil til medlemmerne.

Ind- og udmeldelse, adresse- og navneændringer foregår via hjemmesiden.

Du skal være logget ind, for at kunne sende en adresseændring.

Vi lægger alle referater fra medlemmer der har modtaget studiestøtte til forskellige kurser og kongresser på hjemmesiden. Husk at læse dem. Du

kan læse referater fra SI-gruppernes møde og IFNA´s møder. Som noget nyt, lægger vi invitationer til temaaftener på. Dette er arrangementer som arbejdsgrupperne arrangerer, det er især opvågningsarbejdsgrupperne der bruger dette.

Du kan se kommende kurser og kongresser. Efter afholdelsen af vores egne kurser, prøver vi at lægge noget af materialet på hjemmesiden, således at medlemmer der ikke deltog, kan læse enkelte foredrag.

Husk man kan abonnere på nyheder, ved at tilmelde sig. Så modtager man automatisk en mail, når der er lagt nyt på siden.

65

Medlemsregistranten v. Majken Dam Frederiksen

Denne post er en af de store poster i bestyrelses arbejdet, og derfor har vi arbejdet på at gøre det nemmere gennem årene, og det begynder at vise sig nu.

En stor ændring har været at overgå til FSAIO´s hjemmeside www.dsr. dk/fsaio, med al ind- og udmeldelse, navne- og adresseændring. Dog er der stadig enkelte medlemmer der skriver til mig på almindelig mail, og det er også fint.

Ved at bruge hjemmesidens blanketter til ind- og udmeldelse, får DSR´s medlemsregistrant samtidig oplysningerne, og dette gør så at jeg med det samme får besked hvis et medlem ikke er medlem af DSR. Det er et krav for at kunne blive medlem af et fagligt selskab.

Vores kontingent bliver også opkrævet af DSR´s regnskabs afde-

66

ling, og også her får de oplysningerne lige ved indmeldelsen.

Hermed er min opfordring til alle vores medlemmer, brug i videst muligt omfang hjemmesiden til kontakt til medlemsregistranten.

En stor opfordring til alle medlemmer: Husk at melde adresseændring til mig, ellers modtager I ikke vores medlemsblad DRÅBEN Danmark, når det udkommer. Der er som regel ca.

30 medlemmer der ikke får bladet, pga. forkert adresse registrering. Vi er ikke tilkoblet folkeregisteret, ligesom DSR er det.

FSAIO har ca. 2600 medlemmer, og desværre er medlemstallet faldende. Så fra mig skal der lyde en opfordring til alle FSAIO´s medlemmer om at lave reklame for vores faglige selskab, så medlemstallet igen begynder at stige.

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

A NM

RK ANÆS

TE

STUDIESTØTTEORDNING Målet med studiestøtteordningen er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i forbindelse med: • studieophold • kongresser • kurser Betingelserne for at komme i betragtning: • studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne: intensiv/anœstesi/opvågning.

• arrangementet skal vœre uden for Danmark • man skal have vœret medlem af FSAIO min. 1 år på ansøgningstidspunktet • man skal have søgt arbejdsgiver om tjenestefri og økonomisk støtte INDEN man søger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlœgges ansøgningen.

• man skal oplyse, hvor man ellers søger støtte • anslået budget skal vedlœgges • der skal vœre en udførlig begrundelse for at deltage • Ansøger skal skrive et resume af arrangementets faglige højdepunkter og sende det elektronisk til lotte.reiter@live.dk senest en måned efter studieopholdet/kongressen.

Ansøgningsskema: fås hos - og sendes til: Lotte Reiter, Sauntevej 113b, 3100 Hornbæk E-mail: lotte.reiter@live.dk Ansøgningsskemaet kan også hentes på DSR’s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio, gå ind under studiestøtte og download ansøgnings-skema Ansøgningerne skal fremsendes senest 3 måneder før arrangementet finder sted, idet alle ansøgninger behandles af en samlet bestyrelse.

Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement.

Navne på alle studiestøttemodtagere vil blive bragt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 måneder frem.

67

Indlæg til "Landet rundt" På landskurset den 9. og 10. november 2010 for anæstesi, intensiv og opvågningssygeplejersker vil der være afsat tid til såkaldte "frie indlæg". Der vil være afsat 30 minutter til hvert indlæg: 25 minutter til fremlægning og 5 minutter til spørgsmål.

Formålet med "landet rundt" er først og fremmest at sætte fokus på den fagudvikling, der finder sted på landets anæstesi- intensiv- og opvågningsafdelinger.

Målet er, at dele sin viden med andre og eventuelt hente inspiration til selv at gå i gang med et sygeplejefagligt tiltag – større eller mindre.

Rundt om i landet sker der en masse. Man kunne fortælle om: • en specialuddannelsesopgave • evidensbaserede kliniske retningslinier • små projekter • større projekter • kvalitetssikringstiltag eller bare et eller andet man har lyst til at dele med andre.

Hvis du/I har lavet et noget du/I gerne vil fortælle om, så indsend en beskrivelse af emnet på ca. 1/2 A4 – side til: Kursusleder Bente Buch, mail: bente.buch@rh.regionh.dk Opvågningsarbejdsgruppe Øst vil gennemgå de indsendte forslag og foretage en udvælgelse.

Der kan max være 2 personer til hver fremlæggelse. Alle indlægsholdere tilbydes frokost, samt deltagelse i det faglige program på dagen.

Deadline for indsendelse af forslag er 15/8 2010.

68

SI-

A NM

RK ANÆS

TE

At sikre selskabets fortsatte beståen og berettigelse ved at:

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

Mål for FSAIO

OP

✔

Overholde de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) udarbejdede vedtægter for Faglige selskaber

✔

Samarbejde med DSR

✔

Højne det faglige niveau og synliggøre sygeplejen ved at arrangere og afholde landskurser

✔

Bidrage til at DRÅBEN DANMARK består, for at sikre formidling af nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne

✔

Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anæstesi- og intensivsygeplejersker

✔

Arbejde for efteruddannelse til opvågningssygeplejerskerne

✔

Repræsentere danske anæstesi-, intensiv og – opvågningssygeplejersker i det nordiske og internationale samarbejde

✔

Arbejde for at fremme det tværfaglige samarbejde mellem medlemmerne

✔

Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anæstesiog intensivafdelingerne

✔

Arbejde for en sund økonomi

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg 69

IN VÅGN GSSYG

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

L EP

OP

A NM

RK ANÆS

TE

Nationalt Årsmøde Opvågningsarbejdsgrupperne d. 22 april 2010 kl.10-15 DSR Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads 30, København Program: 09.30 - 10.00

Velkomst og morgenkaffe/brød

10.00 - 10.30

Årsberetning Nord/Midtjylland

10.30 - 11.00

Årsberetning Fyn/Sønderjylland

11.00 - 11.15

pause

11.15 - 11.45

Årsberetning Øst Danmark

11.45 - 12.30

Frokost

12.30 - 13.00

Walk and talk

13.00 - 14.30

Foredrag: Utilsigtede Hændelser i opvågningsafsnit v. Kvalitetskoordinatorer Signe Sidenius og Mette Flensborg Hillerød Hospital.

Kaffepause

14.30-14.45 14.45-15.30

Opvågningsafdelingers organisering i DK v/Helle Kahl Andersen

Med forbehold for ændringer Gratis deltagelse for 3 deltagere fra Midt/Nord, 3 fra Syd/Fyn, 2 fra FSAIO’s bestyrelse, samt 10 fra Øst. Derudover vil der være et begrænset antal pladser til 200,- kr. pr. person Interesserede fra arbejdsgrupperne bedes maile til bente.buch@rh.regionh.dk

70

Opslagstavlen: V[ hiZ C² ^kZahZ jY\ WZcÇ Ç9g ^ '%&% _jc Z/ % Ya^c ^a '%& V Z 9 Veg &*#

Z Y^\ Y a Z b c Vi

\ ^ Y i e hiV Z c W V V `

` 9j hZah [hV^d ^cY ^ $ ` Y # g #Yh lll

CVkcZ e hijY^Zhi³ii ZbdYiV\ZgZ

`Vc hZh e lll#Yhg#Y` $[hV^d

<ZcZgV a[dgh '%&% [d Vba^c\ g ;H6 d\ 9g WZc 9V >D cbVg` =diZa 8 dblZaa ! ! @daY^c Y# &($) \! "' `a# &&#& %&%! *"&'#)*

:[iZ

g gh a

VcY h`

Y # .# jghjh cdk ZbW d\ & Zg ' %# %&% !

8db e ^ @d lZaa aY^c \#

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

INFUSIONS- OG SPRØJTEPUMPER FRA TERUMO

TE-171/172

TE-311/312

SMERTE- OG INFUSIONSPUMPER FRA MICREL

RYTHMIC

MICROPUMP

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Tlf. 36 45 65 17 • www.hemax.dk • hemax@hemax.dk M E D I C A L

™

TERUMO: Kendetegn for alle Terumos pumper: • Høj brugervenlighed.

• Robuste pumper.

• Lang levetid.

TE-171/172 infusionspumpe: • ”Mid-press” betyder, at pumpen ikke klemmer infusionsslangen helt flad og dermed ødelægger blodlegemerne. Derfor er pumpen meget velegnet til blodtransfusioner.

• Stor spredning på indløbshastigheden – fra helt lav til høj. 0,1 ml/t til 1200 ml/t.

• Høj præcision.

TE-331/332 sprøjtepumpe: • Letlæseligt display.

• Med tydeligt decimal markering.

• Tydelig monitorering af alarmer.

MICREL: RYTHMIC smertepumpe: • • • • •

Let og kompakt pumpe.

Simpel at programmere.

Nyskabende og unikke infusionssæt.

Infusionssættet kommer samlet i en pakke – dermed meget hygiejnisk og nemt. ”Air in line” alarm-irritationen er væk takket være air eliminerings filteret, som er indbygget i det unikke infusionssæt.

MICROPUMP infusionspumpe: • • • • • •

Nem og hurtig programmering i ML/T Lille, let og transportabel Lang batterilevetid Bruger standard sprøjter Hurtig identifikation af alarmer Stor sikkerhed og præcision

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Produktspecialist Anja Hermansen • Tlf.: 28 18 70 64 (Jylland & Fyn) Produktspecialist Karen Ambirk • Tlf.: 20300208 (Sjælland)

M E D I C A L

™

Forårslandskursus for Anæstesi – Intensiv og Opvågningssygeplejersker Hotel Comwell, Kolding, den 13. – 15. april 2010.

Tilmeldingsfrist den 12. februar 2010, kun via www.dsr.dk/fsaio Tirsdag den 13. april.

09.00 - 10.00 Ankomst, indregistrering, kaffe 10.00 - 10.15 Velkommen v/ kursusleder Lotte Reiter 10.15 - 11.15 Irreversibelt Institio Cordis – kan det behandles? v/ Bo Gottschau, Overlæge, Gentofte Hospital Anæstesiafdelingen 11.15 - 12.45 Generalforsamling for FSAIO samt Dråben Danmark 12.45 - 13.45 Frokost i udstillingsområdet 13.45 - 15.30 Specialefordeling, hvor skal fremtidens syge børn behandles? v/ Søren Kjærgaard, overlæge Aalborg Sygehus Nord 15.30 - 16.30 Pause, udstilling, kaffe 16.15 - 17.45 DRÅBEN sponsorerer underviser i anledning af 25 års jubilæum Peter Lund Madsen Hjernen og kreativiteten 19.00 - 20.00 Jubilæumsreception, 25 år med DRÅBEN Danmark 20.00 -

74

Festlig middag

Onsdag den 14. april Forskningsdag 09.00 - 09.15 God morgen – introduktion til dagen v. Mette Ring 09.15 - 10.15 Deltagelse i internationale studier v. seniorforsker, cand.cur, ph.d Ingrid Egerod Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) Rigshospitalet 10.15 - 11.00 Kaffe og udstilling 11.00 - 12.

Den operationsassisterende funktion – et forskningsprojekt Metodelære, kulturens betydning for tværfaglige projekter og præliminære fund. v. seniorforsker, cand. cur, ph.d Erik Elgaard Sørensen Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus

12.00 - 12.10 Kort pause 12.10 - 13.00 Den operationsassisterende funktion – fortsat 13.00 - 14.00 Frokost i udstillingsområdet 14.00 - 15.00 ”Å leve med erfaringer og minner fra intensivbehandling - et livsverdensperspektiv”. v. intensivsygeplejerske, doktor Sissel Lisa Storli Det medicinske Fakultet,Universitetet i Tromsø 15.00 - 15.45 Kaffe og udstilling 15.45 - 16.15 Opgave i anæstesiologisk sygepleje ”Præoperativ faste” v/ Thurid Waagstein Madsen 16.15 - 16.45 Opgave i intensiv sygepleje ”Dagbog som omsorgsredskab til den intensive patient.” v/ Anette Djursaa 16.45 - 17.15 Opgave i opvågningssygepleje ”Smertescoring af børn” v/ Rikke Ladefoged Vestergaard 18.00 - 20.00 Som noget nyt arrangeres der fælles travetur til Koldinghus slotsruin med rundvisning, husk gode sko!!!!

20.00 -

Middag

75

Torsdag den 15. april.

08.30 - 10.30 Pressorstoffer. Hvor virker de? Hvad vælges?

Hvilke bivirkninger?

Underviser meddeles senere.

09.00 - 09.15 Pause - check ud 11.00 - 12.00 En personlig beretning om arbejdet tværfagligt og nationalt på Felthospitalet i Camp Bastian. v/ anæstesisygeplejerske Jette Ring, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet samt ved Felthospitalet i Camp Bastian.

12.00 - 13.00 Frokostbuffet 13.00 - 13.45 Kerneårsagsanalyser, hvad har de medført?

Hvad lærer vi af dem? v/ Birte Baktoft, Formand FSAIO 13.50 - 15.20 Fra ydre pres til indre ro. v/ Jens Hansen, idrætspsykolog 15.20 - 15.30 Afslutning v/ kursusleder Lotte Reiter

76

CRITICAL CARE NURSING IN EUROPE: WORKING TOGETHER ACHIEVING MORE

FIRST ANNOUNCEMENT & CALL FOR ABSTRACTS European Critical Care Nursing: Working together for a better tomorrow

COPENHAGEN, DENMARK, 24 – 26 MARCH 2011 www.efccna2011.dk

INVITATION Dear Colleagues and friends, On behalf of the European federation of Critical Care Nursing associations (EfCCNa) and the Danish Society of Anaesthesia and Critical Care Nurses (FSAIO) we have great pleasure of inviting you to the forthcoming international congress.

The 4th EfCCNa Congress and the FSAIO Spring Congress will be held in Copenhagen, Denmark from 24-26 March 2011 This unique congress of two critical care nursing organizations conveys the strength of collaboration and motivation of critical care nurses inspired by the EfCCNa motto: Working Together â&#x20AC;&#x201C; Achieving More.

The location for the congress is in the centre of the wonderful and fashionable city of Copenhagen. Besides a promising and stimulating scientific programme, Copenhagen is the pulsating and metropolitan capital of Denmark with a historical oasis full of contrasts and surprises.

We are looking forward to welcoming you in Copenhagen.

International Organising Committee Jos Latour, The Netherlands (Co-Chair) Birte Baktoft, Denmark (Co-Chair) Eva Barkestad, Sweden Gordana Dragosev, Serbia Elio Drigo, Italy Maria Carrion Torre, Spain Lothar Ullrich, Germany TBA, Finland Anne Kokko, Finland Mette Ring, Denmark Lisbeth Grenager, Norway Mette Ring, Denmark

International Scientific Committee John W. Albarran, UK (Co-Chair) Ingrid Egerod, Denmark (Co-Chair) Tom Andrews, Ireland Carmen Asian, Spain Aysel Badir, Turkey Ingegerd Bergbom, Sweden Maureen Coombs, UK Maureen Coombs, UK Elizabeth Papathanassoglu, Greece Elizabeth Papathanassoglu, Greece Sissel Lisa Storli, Normay SisselSamuelsen Lisa Storli, Sweden Norway Karin TBN, Scandinavia Leanne Langhorn, Denmark

CALL FOR ABSTRACTS The International Scientific Committee welcomes abstract submissions of relevance to critical care nursing. The congress aims to cover the broad spectrum of the critical care disciplines. Therefore, we encourage colleagues working in intensive care, cardiac care, anaesthesia, emergency care, recovery room, and high care to submit abstracts.

The abstracts should fit into the major congress streams: o o o o o

Creativity in Clinical Practice and Safety Improvement Health Informatics & Technology Education Innovations and Developments to Support Practice Family Involvement and Cross Cultural Care Issues Research, Evidence-Based Care, and Role Development

The abstracts will be subject to blind peer review and authors will be notified within four weeks of closing date. Authors may submit abstracts to present either as an oral presentation or a poster presentation.

Abstracts can only be submitted online via the congress website and must be written in English. Specific details on how to submit and to write an abstract are available on the congress website: www.efccna2011.dk Successful authors must register as a congress delegate in order to be eligible to present their abstract.

DEADLINE ABSTRACT SUBMISSION: 15 September 2010

EfCCNa & FSAIO SCHOLARSHIP AWARDS EfCCNa and FSAIO are offering six Scholarships Awards. Each Award is worth â&#x201A;Ź500. Three for Scandinavian delegates and three for European (except Scandinavian countries) delegates.

To apply, those submitting an abstract online can indicate whether they wish to be considered for the (a) Young Scientist Award, (b) Best Practice Award, or (c) Educational Innovation Award.

KEY DATES 15 September 2010

Deadline abstract submission

15 October 2010

Notification of abstract acceptance

1 November 2010

Deadline early registration

24-26 March 2011

4th EfCCNa Congress & FSAIO Spring Congress

OFFICIAL LANGUAGE The official congress language is English.

GENERAL INFORMATION Detailed information on abstract submission, scientific program, registration, accommodation, and travel is available on the congress website: www.efccna2011.dk

CONGRESS OFFICE Van Hauen Conference Aps Amaliegade 36 1256 Copenhagen Denmark Phone: +45 (0)33 14 00 50 Fax:

+45 (0)33 14 57 50

E-mail: svh@vanhauen.dk

Valg til FSAIO’s bestyrelse - en udfordring for dig!

Så er det atter tid for valg til FSAIO’s bestyrelse. Har du lyst til at være med i arbejdet, få indflydelse på dit fag og være en del af et spændende team??

Bestyrelsen skal helst være på syv medlemmer og to suppleanter. Ved mindre end fem medlemmer nedlægges foreningen – og det kan vi jo ikke have!

Hvad skal der til for at stille op?

• Man skal være medlem af DSR + FSAIO • Man skal arbejde aktivt inden for anæstesi- eller intensiv- eller opvågningssygeplejeområderne • Man skal have lyst til at præge faget, være engageret og gerne have visioner indenfor specialerne • Man skal være indstillet på at bruge lidt af sin fritid Hvad indebærer bestyrelsesarbejde så?

• Tilrettelæggelse af to årlige landskurser • Deltagelse i det internationale, europæiske og nordiske samarbejde • Deltagelse i diverse faglige råd og udvalg – nogle permanente – andre ad hoc • Samarbejde med de regionale arbejdsgrupper samt eventuelle SIG grupper • Mulighed for at deltage i danske,

82

nordiske og internationale kongresser.

• At man opnår øget viden om foreningsarbejde • At man sammen med redaktionen af ”Dråben Danmark” opfordrer kollegaer til at skrive artikler som alle kan få glæde af Ovennævnte opgaver fordeles naturligvis blandt bestyrelsesmedlemmerne, svarende til de poster, der er i bestyrelsen.

Hvor meget tid handler det om?

Der afholdes fem heldags møder og et to-dages bestyrelsesmøde fordelt over hele året. Herudover afholdes der to landskurser, hvor det forventes at hele bestyrelsen deltager.

Hvor meget tid man bruger løbende er individuelt og afhængig af, hvilke bestyrelsesposter man besidder.

De internationale poster indebærer desuden rejseaktivitet en til to gange årligt.

Helt konkret hvor mange timer det drejer sig om, er svært at sige.

En stor del af bestyrelsesarbejdet afvikles løbende via mail, så det forventes, at alle har adgang til en mail adresse og checker deres e-post jævnligt. Økonomiske udgifter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet dækkes af foreningen.

Praktiske oplysninger vedrørende kandidatopstilling findes på modsatte side.

Hvad får man så?

• Fingeren på pulsen • Stor personlig og faglig udvikling og udfordringer • Stor kontaktflade blandt kollegaer både indenlands og udenlands

• Mulighed for at præge og udvikle vores specialer Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger ved at ringe eller maile til et af de siddende bestyrelsesmedlemmer. Se telefonnumre under: bestyrelsen har ordet.

Birte Baktoft, formand.

Indkaldelse af kandidater til FSAIO’s bestyrelse Praktiske oplysninger: Kandidater bedes indsende valgoplæg svarende til ½ - 1 A4 side samt oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, speciale, ansættelsessted og DSR-nummer til Formand, Birte Baktoft, senest 15. april 2010 på følgende mailadresse: birte.baktoft@mail.dk Kandidaterne og deres valgoplæg vil blive præsenteret i DRÅBEN/Danmark i juni 2010.

Der skal vælges syv bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. Valget foregår ved ur afstemning over inter-

nettet/hjemmesiden.

Stemmeafgivelsen finder sted efter sommerferien.

Besked om resultatet af valget udsendes til alle opstillede kandidater umiddelbart efter.

Konstituerende bestyrelsesmøde holdes indenfor 4 uger efter valgets afslutning. Mødet afholdes sædvanligvis, i København, over 2 dage. Dato og sted for mødet og overnatning vil blive meddelt i juni nummeret af Dråben samt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio Bestyrelsen.

83

Referat af NOSAM møde d. 6. – 8. november 2009 Åbo i Finland v/ Kirsten Høgh

På mødet deltog fra Norge Anne Marie Gran Bruun, anæstesi og Hildegunn Synnevåg, intensiv. Fra Sverige Eva Åkerman, intensiv og Ingrid Andersson, anæstesi. Fra Island deltog Stefan Alfredsson, anæstesi, for første gang i stedet for Barbara Marie Greirsdóttir. Fra Finland deltog Gila Seera, anæstesi. Fra Færøerne deltog Hergerd Heldarskard, anæstesi. Fra Danmark deltog Tove Pelle, intensiv og Kirsten Høgh, anæstesi.

Mødet blev forsinket ca. 1 time fordi deltagerne fra Sverige, Færøerne og Danmark (Tove Pelle) var ramt af fly forsinkelse fra Kastrup.

Første mødedag var berammet til at gennemgå punkter på dagsordenen, som altid er med. Der blev gennemgået landsrapporter, hvor vi gensidigt orienterer hinanden om, hvad det enkelte lands bestyrelser har arbejdet med siden sidste NOSAM møde.

NOSAM brochuren var færdig til uddeling. Det er nu besluttet, at hvis det enkelte land ikke har flere brochurer skal den lægges på landets hjemmeside, hvor man kan printe den ud fra.

84

Denne dag havde vi valg af koordinator. Kirsten havde været koordinator siden 2007. Koordinator posten er på valg hvert. 2. år. Valget blev at Hildegunn Synnevåg fra Norge blev den fremtidige koordinator.

2. møde dag var planlagt til NOKIAS. Justering af programmet, vi fik de sidste foredragsholdere på plads, gennemgik budgettet og finpudsede. NOKIAS afholdes i Thorshavn 3. – 5. september 2010. Program og tilmelding foregår allerede nu på www.greengate.fo/nokias Sidste mødedag blev kort. Der blev talt lidt om propofol sedering, hvordan ikke anæstesiologiske afdelinger gerne vil bruge dette og om holdninger til dette. Der findes åbenbart ikke retningslinjer for dette i ret mange lande, i alt fald ikke i De Nordiske Lande.

Der var rigtig mange flere punkter på dagsordenen, som desværre ikke blev nået, men de vil blive prioriteret til næste NOSAM møde i maj, som afholdes i København.

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌR DEN ER AKTIVERET ER KANYLESPIDSEN HELT INDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ET UNIKKE DESIGN OPFANGER RESIDUAL BLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

Fremtidens samarbejde mellem De Faglige Selskaber og DSR Karin Fietje og bestyrelsen for FSAIO

I FSAIO´s 50 års jubilæums nummer af vores fagblad DRÅBEN, der blev udgivet i foråret 2009, skrev tidligere formand for DSR Kirsten Stallknecht i forordet: ”Lige så vigtigt det havde været at allerede i 1899 at samle Danmarks sygeplejersker for at sikre det fælles grundlag i form af grunduddannelsen, lige så vigtigt blev det, at skabe nogle fora, hvor sygeplejersker med speciale faglige problemer kunne mødes og meninger brydes og fælles strategier lægges. I Danmark valgte man den model, at disse sammenslutninger blev faglige fora, medens alle sygeplejersker forblev medlem af DSR. Den model misundes os i dag verden over blandt sygeplejerskernes organisationer, for der ved forbliver stemmen klar og tydelig, men samtidig giver det rum til at de konkrete faglige problemkredse kan drøftes og løses i det faglige forum, hvor viden om forholdene er størst” Dette samarbejde med DSR og de faglige sammenslutninger eller selskaber som det hedder i dag har fungeret godt i mere end 50 år.

De faglige selskaber, FS, er selvstændige juridiske enheder med et

86

tæt samarbejde til DSR og har gennem årene bidraget til den sygeplejefaglige udvikling af faget. Det er frivilligt for den enkelte sygeplejerske om vedkommende vil være med i et fagligt selskab og der betales et årligt kontingent til selskabet.

Når de faglige selskaber har udtalt sig om sygeplejefaglige sager, har man ikke været i tvivl om, at det primært var det sygeplejefaglige der var fokus på.

Der har længe været et ønske fra FS om at forbedre samarbejdet med DSR og i 2007 blev der nedsat en arbejdsgruppe som skulle udarbejde konkrete forslag til forbedringer af samarbejdet.

Gruppen udarbejdede et konkret idekatalog som blev fremlagt i 2008.

I 2009 gjorde SKAT imidlertid DSR opmærksom på at den hidtidige praksis, hvor kontingenterne til de faglige selskaber har været momsfrie indtægter, bliver ændret fra 1.1.2010, hvor der blandt andet vil være krav om, at kontingenter tillægges moms og dette kan få økonomisk og administrative konsekvenser for bestyrelsesarbejdet i de faglige selskaber.

På baggrund af overstående har

DSR stillet et forslag til ændring af organiseringen mellem DSR og FS, som har været behandlet på møder mellem DSR og FS. Hovedpunkterne i en ny organisering af de faglige selskaber vil være: • FS bliver en juridisk enhed af DSR koncernen • Fællesopkrævning af kontingent til DSR og til de faglige selskaber • Kontingent bliver momsfrit, da FS bliver en del af DSR • Ansvarsfordeling mellem bestyrelsen for de faglige selskaber og DSR præciseres, men FS bliver underlagt de beslutninger der tages i Hovedbestyrelsen • Forretningsgangsbeskrivelse for opgaver i forbindelse med regnskab osv. FS skal tilslutte sig regnskabspakken fra DSR DSR vil dermed ændre på den model for samarbejde som sygeplejerskernes organisationer verden over misunder os i dag.

Hvilke konsekvenser får denne organisationsændring for FSAIO og dig som medlem?

Hvis vi vælger at indgå i den nye organisering skal FSAIO opløses som selskab og genopstå som en del af DSR`s organisation. Det betyder at vi risikerer at skulle betale selskabsskat af vores nuværende formue.

Kontingent til FSAIO er i dag 300 kr. om året, kontingentet bliver cirka fordelt som følgende: 82 kr. driftstilskud til fagbladet DRÅBEN, udkommer 4 gange om året i A5 format

57 kr.

til studiestøtte, så medlemmer har mulighed for at deltage i kongresser og kurser i udlandet 76 kr. til tilskud til arbejdsgrupper som er med til at sætte fokus på faget regionalt 38 kr. til nordisk og internationalt samarbejde 47 kr. til administration og bestyrelsens arbejde Ialt giver det 300 kr.

Som det fremgår af ovenstående går 215 kr. af kontingentet direkte tilbage til medlemmerne. Det er FSAIO`s bestyrelses vision, at kontingentet skal bruges til at støtte op om det, som det drejer sig om, nemlig den faglige udvikling af vores fag.

De ændrede momsregler vil medføre en øget administrativ udgift men vil kunne dækkes ind ved at lade kontingentet stige med 15 til 20%. Da FSAIO i dag har en ikke helt ubetydelig formue, vil det ikke være aktuelt med en kontingent stigning de første par år.

I den nye organisering skal alle ca.

52.0000 aktive sygeplejersker i Danmark betale til et FS via DSR`s kontingentet, i dag er der ca. kun 18.000 sygeplejersker der har valgt at være medlem af et Fagligt Selskab DSR forestiller sig en kontingent stigning på 120 kr. om året for alle aktive medlemmer af DSR. Denne kontingent stigning fordeles mellem de ca. 35 faglige selskaber, således at hvert FS får 108 kr. pr medlem om året.

Det er svært at spå om hvor stor medlemstilgang FSAIO vil få, vi har i

87

dag ca. 2600 medlemmer og har desværre oplevet en medlemstilbagegang på ca. 400 de sidste par år.

Som FS skal man tilslutte sig DSR regnskabspakke en udgift for FSAIO på over 40.000 kr. om året.

82 kr.

driftstilskud til fagbladet DRÅBEN, udkommer 4 gange om året i A5 format 15 kr. til regnskabspakken 11 kr. til dækning af alt andet Ialt giver det 108 kr.

FSAIO`s bestyrelse vil gerne fortsætte det konstruktive samarbejde med DSR, men kan umiddelbart ikke tilslutte os organisationsændringerne.

Vi mener, at det er af betydning at DSR bibeholder adskillelsen mellem den fagpolitiske og den sygeplejefaglige gren.

Vi mener, at det vil få konsekvenser for de medlemmer vi arbejder for, i form at et mindre økonomisk råderum og derved muligheder for at støtte op om sygeplejen inden for vores fagområde. Økonomi og autonomi hænger sammen og vi kan blive bekymret for muligheden for at tiltrække nye bestyrelsesmedlemmer. Vores arbejde i

bestyrelsen er frivilligt og noget vi bruger en stor del af vores fritid på, derfor skal der bl.a. være mulighed for at sende bestyrelsen på forskellige kongresser, for at de bliver fyldt op fagligt og føler at de får lidt igen for deres store arbejdsindsats.

I de faglige selskabers bestyrelser, er der på nuværende tidspunkt ikke 100 % opbakning for den nye organisering.

På trods af det har DSR valgt at arbejde videre med forslaget som vil blive fremlagt Hovedbestyrelsen den 9. marts 2010.

Hvilke konsekvenser det vil få for de faglige selskaber der vælger ikke at tilslutte sig ændringen er endnu uvist, men vi har da en formodning om, at DSR stadig vil være interesseret i at bibeholde det vigtige samarbejde indenfor de forskellige fagområder.

Det er dig, som medlem af FSAIO, som tager den endelige beslutning om vi skal sige ja til at opgive vores juridiske selvstændighed og indgå i DSR koncernen.

Vi vil diskutere organisationsændringen i løbet af foråret og tage endelig beslutning på en ekstraordinær generalforsamling til efteråret.

Mit første møde med Grønland I Dråbens dec.nr. havde vi fejlagtigt skevet en forkert forfatter til denne artikel den er skrevet af:

Annette Selimann

88

Kan man sætte en pris på sikker intubering?

Med Ambu® aScope™ kan du.

Med introduktionen af det helt nye Ambu® aScope™ er det nu muligt at intubere med et engangsscope uden større investeringer eller omkostninger.

Ambu® aScope™ har ny kamerateknologi, et ergonomisk håndtag samt er til engangsbrug, hvilket eliminerer enhver form for krydsinfektion.

Du behøver ikke længere at tænke på dyre reparationer og rengøring.

Nemt og enkelt at bruge En helt ny måde at arbejde på Altid tilgængeligt Ingen krydsinfektion

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup Denmark T +45 72 25 20 00 F +45 72 25 20 50 www.ambu.com

Indkaldelse til Årsmøde i Intensiv arbejdsgrupper 2010 Arrangør er arbejdsgruppen i Sydjylland.

ONSDAG 16. JUNI 2010 KL. 9.30-15.30 OBS ændret tidspunkt! afholdes i DANSK SYGEPLEJERÅDS LOKALER Vejlevej 121, 2. sal, Fredericia Der kan deltage 2-3 personer fra hver arbejdsgruppe og 2 personer fra bestyrelsen.

Andre personer som påtænker at starte en arbejdsgruppe er velkomne.

Tilmelding og forslag til dagsorden skal være arrangørerne i hænde senest 20. maj 2010.

Derefter sendes dagsorden ud til deltagende grupper på mail.

Husk at medsende mailaddresse.

Tilmelding på mail til: Ingrid Bonde ingridbonde@ofir.dk tlf. 25771896

90

NORDISK BØRNEANÆSTESIKURSUS FOR ANÆSTESI- OG INTENSIVSYGEPLEJERSKER SAMT ANÆSTESIOLOGER KØBENHAVN, RIGSHOSPITALET 28.-30. JANUAR 2011

First announcement

FOR FØRSTE GANG MED 2 PARALLELSESSIONER Intensiv terapi

!N STESI

s %RN RING TIL B RN PÍ INTENSIV AFDELING s 3EDATION OG ABSTINENSBEHANDLING s )NDDRAGELSE AF PÍR RENDE I DET KRITISKE FORL B PÍ INTENSIV s 6ENTILATIONSSTRATEGIER s %#-/ BEHANDLING TIL B RN s %RFARINGER FRA B RNEINTENSIV AFDELING -ANCHESTER

s 0 DIATRISK FARMAKOLOGI s 6 SKE OG BLODKOMPONENTBEHAND LING TIL B RN UNDER AN STESI s +OGNITIV DYSFUNKTION EFTER AN STESI s ,UFTVEJSHÍNDTERING HOS B RN s !N STESI TIL B RN MED VRE LUFTVEJSINmAMMATION s 2EGIONAL AN STESI TIL B RN

& LLES SESSIONER s 0 DIATRISK ANATOMI OG FYSIOLOGI s -ODTAGELSE AF DET KRITISK SYGE BARN s 4RAUMEMODTAGELSE AF B RN s 3MERTEBEHANDLING AF B RN s !N STESI INTENSIV BEHANDLING TIL B RN MED KONGENIT HJERTESYGDOM s !KUT MEDICINSK TEAM s 4RANSPORT AF NYF DTE B RN s " RNS PSYKISKE REAKTION PÍ AN STESI INTENSIV BEHANDLING s 7ORKSHOPS

!RRANG RER !N STESIKLINIKKERNE I *ULIANE -ARIE #ENTRET OG (OVED/RTO#ENTRET 2IGSHOSPITALET + BENHAVN

IN VÅGN GSSYG

INTENSIV- OG

SK EJER ER I D A

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

L EP

OP

SI-

A NM

RK ANÆS

TE

SI-

Indkaldelse til Generalforsamling for FSAIO A NM

RK ANÆS

TE

Dato: 13. april 2010 Tid: kl. 11.15-12.45 Sted: Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Emner til dagsorden sendes til formand, Birte Baktoft Inden den 13. februar 2010 på mail: birte.baktoft@mail.dk Generalforsamling for Dråben Danmark bliver afholdt i forlængelse af FSAIO`s.

CD@>6H

(# Ä *# hZeiZbWZg '%&% 9Zg Zg cj WcZi [dg i^abZaY^c\ i^a CD@>6H '%&%# I^abZaY^c\Zc [dgZ\ g e / lll#\gZZc\ViZ#[d$cd`^Vh! ]kdg VaaZ ^c[dgbVi^dcZg `Vc ÒcYZh# 9ZVYa^cZ [dg i^abZaY^c\Zc Zg Y# &# Veg^a '%&%# =^ahZc IdkZ EZaaZ d\ @^ghiZc =³\] CDH6B gZeg²hZciVciZg# 92

Strategiske printløsninger INTEGREREDE PRINTLØSNINGER Hos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARER Gennem mange år har Rosendahls – HTOdense A/S været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger.

I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop.

Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSET Rosendahls – HTOdense A/S har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGER Som endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls – HTOdense A/S i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls – HTOdense A/S · Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense S · www.htodense.dk · mail@htodense.dk · T +45 66 12 60 91

Dråbens beretning for 2009 Af Jan Normann Kristensen, ansvarshavende redaktør Året 2009 har været et forholdsvis godt år. Investeringerne har givet et godt rsultat, og vi har foreløbig ikke været berørt af finanskrisen.

Vores revisor Arne Ullner har takket af efter mange års revision.

Vores nye revisor er Bisborg Revision ved revisor Karsten Albrechtsen.

Samarbejdet med FSAIO er fortsat meget godt. Artikler modtages med glæde.

9Gu7:C 96CB6G@Éh \ZcZgVa[dghVba^c\ '%%YZc &(# Veg^a '%&% e =diZa 8dblZaa! H`dkWgncZi &! +%%% @daY^c\ :[iZg \ZcZgVa[dghVba^c\Zc ^ ;H6>D# ;dghaV\ i^a YV\hdgYZcZc h`Va k²gZ Vchk# gZYV`i³g ?Vc CdgbVcc @g^hiZchZc ^ ]²cYZ hZcZhi ' b cZYZg [³g V[]daYZahZ V[ \ZcZgVa[dghVba^c\Zc#

94

DRÅBEN Danmark har 25 års jubilæum - en historisk redegørelse -

25

Af Jan Normann Kristensen, ansvarshavende redaktør

På landskurset på Nyborg Strand i 1986 blev spørgsmålet om et blad taget op igen. Vi var fire anæstesisygeplejersker fra Give som meldte os.

Sonja Gry, Birte Stephansen, Birgitte Lassen og Jan Normann Kristensen.

Birgitte Lassen gik ud af redaktionen i 1987 og blev erstattet af Annette Dindler fra Hjørring.

Vi fik, af den daværende bestyrelse, frie hænder til at forsøge at udgive et blad. Til dette blev der bevilget 5000,kr.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde det norske »Fagoscopet« som model. Vi lavede et koncept og fik kontakt med fem firmaer, som var villige til at annoncere/ sponsorere, og vi fik dermed det første nummer udgivet i efteråret 1986 med navnet DRÅBEN. Dette nummer havde 24 sider. Sammenlignet med dagens udgave virker det lidt tyndt, men vi var svært stolte og glade den gang.

Vi startede med at være totalt uafhængige af bestyrelsen og skulle selv være ansvarlige for stof og økonomi. Vi måtte dog bede den om lidt hjælp til distributionen, da portoen var meget kostbar.

Angående indholdet skulle bladet være tredelt. 1/3 fagorganisatorisk/bestyrelsesorientering, 1/3 sygeplejemæssigt/videnskabeligt stof og 1/3 annoncer. Dette har vi forsøgt at holde fast ved.

Det, at udgive et blad, er faktisk en ret kompliceret affære, hvor man skal være opmærksom på mange love og regler. Dette havde vi ikke så meget rede på, men det har vi fået efterhånden, som problemerne er kommet.

Nogle af disse var f.eks. bladets navn, DRÅBEN. Navnet DRÅBEN var registreret hos postvæsenet. Danmarks Radio har nemlig et blad, som hedder DRåben.

Efter en del telefonsamtaler og brevveksling, fik vi tllladelse til at hedde DRÅBEN Danmark, og er idag registreret under dette. Ligeledes har vi et ISSN-nummer p.g.a. registrering via Det Kongelige Bibliotek på den internationale database for tidsskrifter.

Vi vidste heller ikke noget om, at man skal have Sundhedsministeriets godkendelse for at bringe annoncer for lægemidler. Det har vi også fået.

Vi måtte også momsregistreres. Disse regler og skattereglerne er ikke bare let læsestof. Resultatet af alt dette er,

95

at DRÅBEN Danmark drives som et non-profit-blad d.v.s., at vi ikke udbetaler nogen form for honorar. Vi giver heller ikke diæter eller tabt arbejdsfortjeneste. Ingen får altså nogen form for økonomisk udbytte, i stedet bruger alle deres fritid til at arbejde med bladet.

Alligevel må vi drive det som en moderne virksomhed med hensyn til administration og drift udadtil.

Et af vores største problemer er distributionen. Vi har før købt navnelabels hos DSR (0,50 kr. pr. stk.), men producerer dem selv nu, da vi anskaffede et EDB-anlæg og lagde et medlemsregister ind. Vi udkommer i dag som postbesørget blad, d.v.s. med forholdsvis lav porto. For at vi kan være tilsluttet postens avisordning , skal der dog udkomme min. fire numre pr. år. Prisforskellen mellem avisudbringelse og brevporto er ca. 15.000 til 20.000 kr. pr. nummer.

Vi holder redaktionsmøder, hvor alle redaktionsmedlemmer deltager, før hvert nummer af DRÅBEN, og i forbindelse med landskursus har vi også fast aftale om møde med bestyrelsen for FSAIO. På redaktionsmøderne lægges artikler og annoncer op, og næste nummer planlægges.

Der bestemmes også hvilke aktiviteter/møder/kurser, den enkelte skal deltage i. Her planlægges og fordeles også kontakten udadtil til annoncører, firmaer, eventuelle artikelforfattere o.s.v.

Da hverken artikler eller annoncer kommer dumpende ind af døren af sig selv, må vi ud og hente disse hjem. Dette sker på den måde, at vi deltager/bliver inviteret på semina-

96

rer, konferencer og kurser forskellige steder. Vi benytter da gerne samme lejlighed til at kontakte forskellige firmaer. Det samme gør sig gældende på vore egne landskurser. Desuden er der her en god lejlighed for vore læsere/medlemmer til selv at sige os deres mening eller komme med forslag direkte til os.

Vi har i alle disse år haft et nært samarbejde med bestyrelsen for FSAIO. I 1992 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling for foreningen DRÅBEN Danmark. Dannelsen af denne forening er af skattetekniske og økonomiske grunde. Det vil sige, at bladet er totalt adskilt/uafhængigt af FSAIO, dog har vi lavet en skriftlig samarbejdsaftale.

Da ordet abonnementsbetaling før blev benyttet angående det beløb, som overføres til DRÅBEN Danmark, vil dette kunne anses som et udtryk for sammenhæng mellem FSAIO og DRÅBEN Danmark. Dette vil kunne medføre regreskrav overfor FSAIO fra eventuelle kreditorer hos DRÅBEN. Derfor har vi i dag to foreninger med overførsel af drifttilskud fra FSAIO. Beløbets størrelse vedtages på generalforsamlingen.

I årenes løb er vi udkommet med særtryk bl.a. Traumemanualen og program/abstract til Nordisk Kongres.

Efterhånden kommer der nye kræfter til, redaktionen er blevet udvidet til 6 medlemmer, således at vi fortsat kan levere et læseværdigt tidsskrift.

Nostalgisk tilbageblik

t allerførste Forsiden af de ben nummer af Drü

Årsmøde for anæstesiarbejdsgrupperne Torsdag den 27. maj 2010 - Kl. 09.30 – 15.30 Arbejdsgruppen Region Sjælland inviterer.

Mødet afholdes i DSR´s lokaler Ringstedcentret · Nørregade 13. 1´ste · Ringsted.

Der kan deltage 4 personer fra hver arbejdsgruppe.

Tilmelding samt forslag til dagsorden Bedes sendt senest d. 6. maj 2010.

Sendes til Gina Elvig eller Marianne Nielsen Gina_elvig@sol.dk Clausogmarianne@stofanet.dk Alternativt kan flg. adresse anvendes: Anæstesiafdelingen Region sjælland - Sygehus Syd - Næstved Sygehus - 4700 Næstved Gina: Tlf. 55775000 / 40821900 Tilmelding m.m. pr. mail foretrækkes.

Flg. bedes oplyst ved tilmeldingen: - Navn & DSR nr.

- Arbejdsgruppens hjemmehørende (region) - Deltagers privat adresse og tlf.nr.

- Arbejdsstedets adresse og tlf.nr.

Husk også forslag til dagsorden....

På gensyn i Ringsted.

På vegne af anæstesiarbejdsgruppen i Region Sjælland Gina Elvig 98

Har du lyst til at opleve Grønland på nært hold?

Så tilbyder ActivCare dig • en oplevelse for livet • faglig og personlig udfordring • attraktiv løn • storslåede naturoplevelser • rigt friluftsliv • godt netværk

Vi sørger for • vikariatet • fri bolig • relevante papirer • fri ud- og hjemrejse fra Danmark • udstationeringstillæg • rejseforsikring

Få nye oplevelser i Grønland! Ring straks til ActivCare og hør om dine muligheder på telefon +45 70 20 30 00 eller send en mail til udland@activcare.dk.

Du kan også læse mere om os på www.activcare.dk Vi glæder os til samarbejdet med dig!

Personalet fra Intensiv Afsnit, Regionshospitalet Holstebro inviterer til

9. Holstebro Symposium om Intensiv Terapi & Sygepleje

” Rehabilitering – Nyt Fokus i Intensiv Terapi” Dato: Tirsdag den 11. maj 2010 kl. 08.00 – 16.00 Sted: Mødelokalerne indgang U, Regionshospitalet Holstebro Baggrunden for symposiet er, at der venter en rehabiliteringsperiode, når den kritisk syge patient har overstået den akutte kritiske fase. Den periode starter straks på intensivafsnittet og kan vare op til flere måneder. Massive udfordringer står forude ikke bare for patienten men også for sygehuset og ude i kommunen. En effektiv rehabilitering vil øge livskvaliteten og mindske risiko for komplikation og genindlæggelse.

Foredrag ved: Professor i klinisk neurorehabilitering Jørgen Feldbæk Nielsen, Århus Dr John Griffiths, John Radcliffe Hospital, Oxford Ledende overlæge Carsten Kock-Jensen, Hammel Neurocenter Gennem workshops fremlægges og diskuteres erfaringerne med: 1. Dysphagi i et neurorehabiliterings perspektiv 2. Dokumentation og kvalitetssikring af patientovergange 3. Funktionsevnemåling. Formål og resultater 4. Follow-up i Danmark Målgruppe: Pris:

Læger og plejepersonale fra intensive afdelinger.

Kr. 400,- incl. forplejning, max. ca. 100 deltagere

Sidste tilmelding: 01. april 2010 til lægesekretær Karen-Elise Larsen, tlf.: 9912 5570, e-mail: akel@ringamt.dk Ved tilmelding bedes oplyst følgende: Stilling, navn, sygehus, afdeling, adresse og EAN nr.

100

INTENSIVSYGEPLEJERSKER TIL

GRØNLAND Er du interesseret i aktivt og engageret at deltage i udviklingstiltag inden for sygeplejen på Intensiv afdeling ved Dronning Ingrids Hospital og samtidig opleve grønlandsk kultur og en storslået natur, har du chancen nu.

Der er mulighed for en fast stilling eller et vikariat af kortere eller længere varighed.

Afdelingen er Grønlands eneste Intensive afdeling, der er 4 intensive sengepladser samt 3 neonatal pladser.

Derudover har afdelingen en opvågningsenhed med 4 pladser.

Vi søger sygeplejersker som: • Har intensiv specialuddannelse • Har lyst til at arbejde med intensiv og neonatal sygepleje • Har bred klinisk erfaring • Kan arbejde selvstændigt • Er positive, engagerede og fleksible samt har gode samarbejdsevner Vi tilbyder: • En velfungerende afdeling • Introduktion som er tilrettelagt efter dine kvalifikationer og forudsætninger • En alsidig arbejdsplads, vekslende i plejetyngde og sammensætning af patientkategorier • Rekrutterings - og fastholdelsestillæg samt puljetillæg for fastansatte.

Dronning Ingrids hospital har 182 sengepladser til såvel stationære som deldøgnssenge. Der er sengeafdelinger indenfor specialerne: medicin med børneafsnit, ortopædkirurgi, parenkymkirurgi, otologi, obstetrik og gynækologi.

Intensivafdeling modtager patienter fra alle nævnte specialer.

Dronning Ingrids Hospital er et moderne og veludstyret hospital med et højt fagligt niveau og god kollegialitet.

Omgivelserne kan næppe ønskes bedre. Om vinteren kan vi byde på skisport, både langrend og alpint. Sommer og efterår indbyder til vandreture i en vidunderlig natur, sejlads på Godthåbsfjorden og fisketure – naturen ligger lige uden for din dør!

Se og læs mere om sygehuset og Det grønlandske Sundhedsvæsen på hjemmesiden www.peqqik.gl Søg ligeledes oplysning om løn - og ansættelsesvilkår via sygeplejerskernes faglige organisation, ” Peqqissaasut Kattuffiat” på www.pk.gl Løn og ansættelsesforhold.: Der ydes til fastansatte et rekrutterings- og fastholdelsestillæg på henholdsvis 3400 kr. 4300 kr. 4700 kr. pr. måned afhængig af anciennitet. Der ydes tillige kvalifikationstillæg på kr. 1500kr pr. måned samt intensivtillæg på 2000kr Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos afdelingssygeplejerske Karin Robsahm Hansen på telefon 00299 344532 , mail karo@peqqik.gl. eller oversygeplejerske Agnes Zakis til (+299) 34 43 81 e-mail agza@peqqik.gl efter kl. 12.30 dansk tid.

Ansøgning: Ansøgning bilagt kopi af autorisations- og eksamensbeviser, dokumentation for tidligere ansættelser og referencer sendes til: Det Grønlandske Sundhedsvæsen Personaleadministrationen Postboks 1230 3900 Nuuk.

Ansøgning bedes tillige vedlagt bolig- reference og oplysningsskema, ansøgning om grønlandsk autorisation samt MRSA erklæring i udfyldt stand.

Skemaerne rekvireres hos Personaleadministrationen, telefon (+299) 34 40 00, mail shv - pers - adm@peqqik.gl og kan hentes direkte fra :

http://www.peqqik.gl/Ansaettelse/Skemaer.aspx

KZ_aZYc^c\ [dg ^cYa²\ ^ Æ9g WZcÇ 6aaZ ^cYa²\ YZg ³ch`Zh d[[Zcia^\\_dgi! W³g ^``Z [naYZ bZgZ ZcY * h^YZg ^ 9g WZc XV# (%%% VchaV\ eg# h^YZ # IZ`hiZc hZcYZh e bV^a Vg`^kZgZi ^ LdgY! LdgYEZg[ZXi ZaaZg 6H8>>"[dgbVi 2 `jc iZ`hi # ;gZbhZcY \ZgcZ Zi eg^ci V[ iZ`hiZc! h k^ jcY\ g Vi YZg h`Zg [Z_a ^ iZ`hiZc# 9^\^iVaZ W^aaZYZg hZcYZh hdb e]didh]de Zeh"Òa ^ Zc de" a³hc^c\ e (%% Ye^ ZaaZg _e\"Òa ^ h hidg Zc dea³hc^c\ hdb bja^\i# ;didh hVi ^cY ^ ldgY"Yd`jbZciZg ZaaZg \^[" _e\"ÒaZg ]ZciZi [gV ]_ZbbZh^YZg Zg ^``Z Z\cZi i^a ign`# EVe^gW^aaZYZg h`Va k²gZ dg^\^cVa[didh ^``Z eg^ci ZaaZg `de^# GZYV`i^dcZc WZ]VcYaZg ^cYa²\$Vgi^`aZg e ) ga^\Z gZYV`" i^dchb³YZg# EjWa^XZg^c\hi^Yhejc`iZi WZhiZbbZg gZYV`" i^dcZc! d\ Zg V[]²c\^\ V[ Wa#V# hid[b²c\YZ d\ V`ijVa^iZi Ä YZg[dg `Vc YZg \dYi \ cd\Zc i^Y [gV k^ ]Vg bdYiV\Zi Y^i ^cYa²\ i^a YZi Wg^c\Zh ^ WaVYZi# K^ WZhig²WZg dh e Vi \^kZ Zc i^aWV\ZbZaY^c\ c g k^ bdYiV\Zg hid[ i^a 9g WZc#

GZYV`i^dcZc e iV\Zg h^\ ^``Z cd\Zi VchkVg [dg gZhja" iViZg! ]daYc^c\Zg! bZc^c\Zg d#a# YZg b iiZ [gZb\ V[ Vgi^`aZgcZ ^ 9g WZc# 9ZVYa^cZ/ bVgih cg# &*# _VcjVg

_jc^ cg# &*# Veg^a

hZeiZbWZg cg# &*# _ja^

HZcYZh i^a/ EZiZg 7gjh\VVgY I]^i ?ZchZch KZ_ &' .'%% 6VaWdg\ HK Ia[#/ .- .' -- ), :"bV^a/ Wgjh\VVgY5\kYcZi#Y`

102

YZXZbWZg cg# &*# d`idWZg

New Powerful Temperature Management Warning Unit

New Bair Hugger serie of Under Body Blankets Pediatric - Large Pediatric - Adult Spinal - Lithotomy - Full Access

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

+45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

Magasinpost: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` " `a^` ^cY bZY \dYZ ^YZZg