ORDET 1
/ 2019
Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap
2019, første halvårs aktiviteter Foredrag om Svenska Akademien 1913 - 1977, Lunds Universitet Årsmøde i Malmö, Margaretapavillionen, Pildamsparken Foredrag om Hjalmar Söderberg på Årsmødet Foredrag om svensk udvandring til Danmark som underbelyst tema. Gullbergsalen, Malmö Bibliotek Oplæsning af medlemmer Salonen, Østerbro i København
Pildamsparken 6.april 2019
Redaktion og fotos: per-olof johansson. 1
Årsmøte/Generalforsamling 2019 6.april:Efter Gunnar Syréhns föredrag vidtog årsmötet, som inte bjöd på några större överraskningar. Några höjdpunkter: Den sittande styrelsen omvaldes i sin helhet och årsavgiften fastställdes till oförändrat 200 SEK/200 DKK. Styrelsen ser derfor fortsat ud som følger:
Ordförande/formand Helge Krarup
2
Svenska Akademiens modernisering 1913-1977 20.2.:Møde på Lunds Universitet med Per Rydén, Jenny Westerström.
Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret forfatterne til at tale om deres 749 sider og 1530 gram store værk. De delte opgaven imellem sig jf. opdelingen i bogen: Per Rydén om perioderne med Erik Axel Karlfeldt og Per Hallström, og Jenny Westerström om perioderne med Anders Österling og Karl Regnar Gierow. Som dansk tilhører blev det en tour de force gennem både den svenske litteraturhistorie og toppen af den internationale i perioden. Da deres fremstilling af Akademiets aktiviteter går op til 1977, kom de ikke ind på disse års skandaler om akademiets medlemmer og den udeblevne uddeling af litteraturprisen i 2018. Der var problemer nok at fremlægge endda. En lille aha-oplevelse at høre, at stifteren kong Gustav 3.stillede krav om, at medlemmerne i modstrid med svensk sædvane dengang skulle tiltale hinanden uden standsforskel! 3
Forlagsteksten er nok vores bedste bud på et referat: Här är berättelserna om vad som skedde med Svenska Akademien internt och utåtriktat under de fyra ständiga sekreterarna som styrde under drygt sex decennier, 19131977: Erik Axel Karlfeldt 1913-1931; Per Hallström 19311941; Anders Österling 1941-1964 och Karl Ragnar Gierow 1964-1977. Under denna tid började Börshuset användas av Akademien. Anders Zorn skänkte Gyldene Freden till Akademien, av vilket också följde det stora Bellmanspriset. Karlfeldt sörjde för ett bättre arbetsklimat i själva Akademien. Här klarar man också att under nazitiden hålla samman Akademien trots flera Hitlervänner bland ledamöterna. Dag Hammarsköljd var tänkt att bli ny ständig sekreterare men dog i Kongo och då blev det istället Gierow. Under perioden blev De Aderton författares och forskares främsta prisgivare. Under dessa decennier utgjordes Akademien av sammantaget 73 ledamöter. Boken är en guldgruva för den som önskar en inblick i Akademiens omfattande verksamhet. Per Rydén och Jenny Westerström, båda lundaprofessorer och erfarna forskare, har hanterat ett enormt arkivmaterial med insikt och blick för såväl skratt som stort allvar. Boken är en inträngande skildring av vad som har tilldragit sig bakom stängda dörrar. De har tidigare skrivit en lång rad böcker om vår litterära historia, Rydén flera böcker om Akademiens ledamöter. 4
Hjalmar Söderberg 6.4.: Gunnar Syréhn taler om sin bog ved selskabets årsmøde I Margaretapavillionen i Pildamsparken i Malmö.
Anmälan för Bibliotekstjänst av Gunnar Syréhns bok om Hjalmar Söderberg, Den landsflyktige stockholmaren av Bo Gentili. Hjalmar Söderberg, vår kanske främste Stockholmsskildrare, levde större delen av sitt vuxna liv i Danmark. Efter en livskris 1906 lämnade han Sverige och bosatte sig i vårt södra grannland. Han gifte sig med en danska, men hade redan tidigt ett stort intresse för dansk kultur. Inte minst var H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, J.P.Jacobsen, Herman Bang och Georg Brandes viktiga inspiratörer. Sina senare år ägnade Hjalmar Söderberg främst åt religionskritik och politik. Han tog kraftfullt avstånd från nazisterna och dog desillusionerad i det ockuperade Köpenhamn 1941. Gunnar Syréhn är litteraturvetare och har varit verksam i både Sverige och Danmark. Med sin bok om Hjalmar Söderberg och Danmark – såväl en biografi som ett betydande litteraturvetenskapligt arbete – fyller Syréhn ett tomrum i den annars omfattande litteraturen om författaren. Boken är välskriven och kan läsas såväl av litteraturforskare som av icke-akademiska Söderberg-beundrare. Med noter, käll- och litteraturförteckning samt personregister 5
Stor tak til Gunnar Syréhn for at afdække de litterære forbindelser Danmark- Sverige! 6
Medlemsoplæsning 23.5.: Medlemsoplæsning i Salonen, Østerbrogade 222 København. Teksterne har oplæserne selv sendt til denne udgave af Ordet.
JULIANE PREISLER læste fra en ny digtsamling, som endnu ikke var navngivet:
Som om der var et sollys bagved dig, som om der var et sollys efter Jeg ser mig selv på spinkle ben, imens jeg løber rundt og strækker arme op, som om jeg kunne nå dig dér, som om der var et sollys 7
PETER WINAI fra Sverige havde skrevet ”En flanöressä”, blanding af essay og fiktion om Malmö, hvorfra han har sendt et uddrag: Se upp i Malmö! Där står han, Gösta Ekman och gråter. Alldeles nära Rössjökanalen i Malmö. Varför gråter han? Vad är det han tittar på? Gösta som berett så många människor glädje, att han gråter! Visserligen bara en tår då och då, men det ser ömkligt ut. Kanske driver han med oss, kanske är han inte alls ledsen? Blicken är riktad mot något på andra sidan kanalen. Bestämt ser han på Brandstationen, men är det så ledsamt? Fast en glad skit är kanske deprimerad när han är för sig själv? Nej, Gösta ska förkroppsliga det svenska tungsinnet. Se där. Det är oss han förkroppligar! I Malmö. Malmö som är mångfaldens stad i Sverige. Den borde väl vara Sveriges minst tungsinta stad? Tungsinnet borde vara utspätt, liksom? Det är jag säker på. På fasaden bakom Gösta, vid Södra Esplanaden, finns ett solur och en inskription: ”Akta på tiden, tiden inte aktar”. Och ett årtal, 1928. Alltså långt innan Gösta ställde sig framför huset. Men det passar bra, tycker jag. Livet är kort och konsten är lång. Gösta påminner oss om det, med alla fina bidrag som fortfarande lever. 8
Huds tektoniske plader, der rummer nye og gamle haikudigte og friere former, er THORVALD BERTHELSENS nyeste bog:
Skrider sammen Fremtidens afglans Huds tektoniske plader flår verden åben. Prikkende Når vi slukker for TV, står de spraglede glimt tilbage, som udvides til blinde pletter på landkortet af frygt for forsvindingspunktet, lige før vi tænder universet igen. Vi tvivler ikke på tvivlen lige så lidt som vi er sikre på at der er noget at tvivle om mens stjerneformationer udvides i den krumning af tiden hvor det uendelige gennemskæres af sorte hullers Møbiusbånd der tænder vor endeløse huds galaksegennemtrængende kvasarlys. 9
BO LILLE har efterhånden udgivet mange haikusamlinger, men læste blandt andet: Revolution Det er en kedelig dag Endnu er ingen busser kørt gennem husmure og landet i fredelige borgeres køkkener ingen storbarmede blondiner har udgivet ny plader ingen studieværter har udgivet erindringsbøger ingen sexskandaler ud over de sædvanlige ingen træer er væltet ud over vejene ingen skuddramaer af betydning ingen soldater sprængt i luften ingen kendte er omkommet ingen ny vittigheder ingen prinsefødsler Det er en kedelig dag men dér slap træet et gult blad det svæver ned ad vejen lander blidt som et suk oven på et rødt 10
IDA HAMRE havde lige udgivet Naturhistorier på Forfatterforlaget Attika
At pakke sammen at gi plads
jeg pakker kufferten som gjaldt det livet et stykke liv et lille stykke i fremtiden som om det har betydning at samle ydertøj undertøj fodtøj grønne hoser og strømpebånd at forberede et nyt rum et mellemrum pakker poser æsker futteraler etuier opladere og depoter uundværlige omslag fiktive papirer som sangskjulere af værdi sikkerhedsforsikringer sikre sikkerhedsseler sik-zak-suk sikkerhedsnåle 11
i en flyvende kuffert til syner forventninger flagrende ideer ømhed og håb jeg løsner og slipper som gjaldt det livet at frisætte åbne dagene at vende dagene at dagene vender tilbage at dagene går deres egne veje at dagene bliver bliver til
ULRIKKA GERNES læste op af nye digte: JEG VED IKKE, HVOR I ALVERDEN Jeg ved ikke, hvor i alverden jeg skal gøre af mig selv, siger du og ligner en flaskepost, der med kejtet elegance vugger på bølgerne, følger strømmene, lader dig bære frem, underkastet kræfter større end dig selv, ruller i en brænding, hvis skjulte skær nær knuser dig, indtil en tilfældig strejfer med sænket blik ser det glimt, der bryder havskummets mønster af fråde, tang og stjerneløs nat og griber dig ud af stormen, åbner dig, står dér med dig i hånden, en grænseløs undrens kastevind over ansigtet og prøver at aflæse dig, men udover skriftens fugtplettede utydelighed er bogstaverne uigenkendelige, sproget fremmed, sært som en rebus, hvis løsning eventuelt står skrevet på en anden seddel, i en anden flaske, på et andet hav, i en fjern galakse, og tiden er 12
ligeglad, det samme er strømmene, bølgerne, kloden skvulper over sine manglende kanter, og selve kernen i din akavede vÌren mü tilskrives det faktum, at du er et funklende udkast, dumpet ned, som vraggods fra en vildfaren komet.
13
OLE BUNDGAARD har også udgivet mange samlinger med haikudigte, men valgte ikke at læse fra dem: Nattevandrer Jeg er en nattevandrer med mange fjender det må du da vide Astrid. Selvom du bor på en øde ø. Jeg vandrer rundt i Berlin efter min forsvundne sjæl. Og selvom jeg ikke hører fra dig ved jeg det vil interessere dig at jeg aldrig sover
Jeg ved det ikke Jeg ved det ikke det er ikke hvad det gir sig ud for jeg skal ikke der ind jeg har aldrig været der har ikke lyst hverken nu eller senere det er ikke noget for mig det blir det aldrig det kan jeg love dig. 14
NARCISA VUCINA udgav sidste år romanen Tildas hemmelige bog, på Forlaget Hovedland. Den foregår i det gamle Jugoslavien, i Chile og tilbage igen i exJugoslaviens borgerkrig. Det er Narcisa Vucinas romandebut; tidligere har hun blandt andet udgivet digte.
15
HELGE KRARUP var ordstyrer og læste op fra en cyklus bydigte:
vågner blandt tingenes stemmer i dialog med rummet farver, fart og former bryder væggene ned åbner for trafik, fly børns gaderåb og fugles territoriepip det er lyden af mit øje der ser
16
Foredrag om udvandringen fra Sverige til Danmark 6.5. Per-Olof Johansson på Malmö stadsbibliotek. Foto: Helge Krarup.
I Sverige er det udvandringen til Amerika, som er omfattet med interesse, udvandringen til Danmark er ikke meget omtalt. Heller ikke i Danmark, derfor kunne Richard Willerslev i 1983 udgive bogen om den glemte indvandring til Danmark fra Sverige. Fra et personligt perspektiv foldede – danskeren! – PerOlof Johansson udvandrerhistorien ud – fra det store billede med tusindvis af svenske udvandrere til Danmark fra midten af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet til det snævre fokus på den lille koloni af spånkurvemagere i Lillerød på Sjælland, hvor han selv bor, og hvor hans børnebørn nu er femte generation af de udvandrede svenskere. Denne del af historien starter i 1890, da Danmark forbød svenskere at gå rundt og sælge spånkurve og en gren af familien Johansson derfor bosatte sig på Sjælland.
Per-Olof Johansson udgav i 2009 bogen En tid med spånkurve. Det svensk, PerOlof Johansson taler,lagde han ikke skjul på, har dets rødder i Göinges skove! 17
Fra Årsmødet 2019: Gunnar Syréhn
Om medlemskab For at finde optagelse i dsfs skal man være forfatter eller oversætter på dansk eller svensk, og man skal opfylde kriterierne for at blive medlem af Sveriges Författarförbund, respektive Dansk Forfatterforening eller Danske Skønlitterære Forfattere. Andre professionelle skribenter kan dog optages, dersom de med deres udgivelser dels ville kunne blive medlem af en forfatterforening, dels yder en aktiv og værdifuld indsats for litteraturen. För medlemskap vänligen kontakta: Helge Krarup helgekrarup@gmail.com
Thomas Grundberg thomas@dansk-svensk.com
Ordförande / Formand Helge Krarup helgekrarup@gmail.com
Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författersälskap dsfs@dansk-svensk.com www:dansk-svensk.com
Facebookgruppen - hvor enhver er velkommen - administreres af Per-Olof Johansson og Jonas Rasmussen. 18