Turisme i et industrilevn - transformation af Hoed Kalkværk

Turisme i et industrilevn - Transformation af Hoed Kalkværk

Pernille Bøgh Hansen

|

Afgangsprojekt 2021

|

Redegørelse

|

Studio 1C

|

Aarhus School oArchitecture

Pernille Bøgh Hansen Studienr.: 2016155 Afgang forår 2021 Arkitektskolen Aarhus Studio: 1C Transformation Vejleder: Mo M. Stochholm Krag

INDHOLD AFSÆT

5

STED

6

Kalkværsindustrien på Djursland Tidslinje Tidligere forhold Eksisterende forhold Registrering

SITE

18

Hoed Kalkværk Landskabssnit Bygningsudvikling Bygningsoversigt

ANALYSE OG REGISTRERING

34

PROGRAM

42

Brugere Rumprogram Case studies

TRANSFORMATION

52

Hovedgreb Volumestudier Konceptudvikling Subtraktion og addition Program placering Materialitet Projekttegninger

3

REFLEKSION

78

LITTERATUR

79

AFSÆT Afgangsprojektet tager afsæt i en transformation af Hoed

restaurerede kubeovne ved Birkesig, står Hoed Kalkværk

Kalkværk, der ligger i det østlige Djursland. Kalkværket

som det sidste bebyggende industrilevn fra denne epoke.

består af seks mindre bygninger placeret i en tidligere

I de seneste år har der været en stigende interesse i

grusgrav beliggende i et åbent landskab med bakkede

at betragte industrisamfundets anlæg som en del af

marker og aktive grusgave. Kalkværket har eksisteret

kulturarven og som en ressource for udvikling af by og

siden 1936 og er familieejet i 3. generation. Stedet står

land. Det er dog stadig ingen selvfølge at bevare indu-

overfor en uvis fremtid, da der ikke er planer om at vide-

strianlæg, og projektets intention er derfor at undersøge

reføre produktionen til en 4. generation, og indenfor en

potentialet i at bevare og transformere et industrilevn, så

nær fremtid vil stedet og bygningerne derfor stå funkti-

ikke Hoed Kalkværk kommer til at lide samme skæbne

onstomme.

som de andre kalkværker, der har været i området.

Projektet tager derfor udgangspunkt i at produktionen er

Den anden problemstilling, som projekter beskæftiger

indstillet, og i kraft af bygningstransformation og genpro-

sig med, er en øget vækst af turister på Djursland. Ifølge

grammering søges stedet bevaret til en nutidig funktion.

VisitArhus, som Djursland er en del af, forventer man at

Helt konkret arbejder projektet med at transformere

investere betydelige midler i udviklingen af attraktioner

kalkværket til et minimuseum og et vandrehjem i tæt

på Djursland, hvilket fordrer en vækst i overnatnings-

forbindelse med både det naturlige og det kulturskabte

kapaciteten.1 Hoed Kalkværks placering i det østlige

landskab.

Djursland ligger i tæt forbindelse til kysten, naturarealer og eksisterende cykel- og vandreruter. Hoed Kalkværk

Projektet arbejder ud fra to overordnede problemstillin-

står altså som en særlig mulighed for at skabe et unikt

ger. Den ene udspringer af det generelle syn der er på

overnatningssted tæt på natur og den lokale historie.

bevaring af industrilevn i Danmark. Kalkværksindustrien var sammen med landbruget et af de vigtigste erhverv

Projektet ser et stort potentiale i at sammenstille de to

i det østlige Djursland i perioden år 1840-1980. Land-

problemstillinger med det formål at undersøge hvordan

skabet fortæller dele af historien med dybe kalkbrud og

et industrilevn kan indskrives i nutiden med turisme som

de stejle kalkklinter på den nordlige kyst, mens der til

drivkraft, og særligt hvordan turisme og bevaring i et og

gengæld ikke er mange bygninger fra denne specifikke

samme bygningsanlæg kan komme hinanden til gavn.

udvindings- og raffineringsindustri tilbage. Uodver tre 1

https://www.visitaarhus.dk/sites/visitaarhus.com/files/2019-10/visitaarhus_strategi.pdf 5

Kridt fra yngre kridttid Kalk fra Danien (lige under morænelag)

Kilde: Kjær, Børge. Djurslands Kalk, 2001.

Kort: Per Smed

STED Hoed Kalkværk er placeret i det østlige Djursland, ca.

14 km syd for Grenå, tæt ved Glatved Strand. Området er helt særligt og opstået som et møde imellem flere forskellige geologiske forhold.

Danmarks kalklag Danien, der blev dannet for ca. 60-65 millioner år siden, strækker sig i et bredt bælte fra Thy i Nordvestjylland mod sydøst til Sjælland. Danienkalken kan ses i råstofgrave ved fx Mønsted kalkgruber og få steder er kalken frit tilgængelig som lodrette kalkklinter som ved Karlby og Sangstrup Klint nord for Grenå.

Kalkforekomsterne ved Glatved Strand er dog ikke vokset op på stedet som ved Sangstrup Klint. Glatved ligger i forlængelse af Mols morænelandskab med overvejende sandbund, hedesletter og storslåede terrænformer.

I bunden af Kattegat er der skubbet materiale fra et 65 mio. gammelt koralrev op, som derefter er blevet ført ind over Djurlsland ved Glatved Strand og har efterladt kalken i oprevet tilstand ikke langt under jordoverfladen.

Hermed blev den særlige bakkeø ved Glatved Strand dannet, som har dannet grundlaget for den store råstofudvinding af kalksten i området og som i stor stil har præget det nutidige landskab. 1

1 Sørensen, Peter (2018). Fra Urtid til Nutid ved Djurslands Kalkklinter. Kahrius.

7

Udgravning ved Glatved Strand. Billedet er fra omkring år 1900.

Kort over Glatved området, lave målebordsblade.

KALKVÆRKSINDUSTRIEN PÅ DJURSLAND De oprevede kalkforekomster ved Glatved kaldes også

I 1877 og 1901 blev der anlagt to nye jernbaneforbindelser

rullestenskalk. Rullestenskalk forekommer i moræneaflej-

gennem Djursland, som skabte nye vilkår for udnyttelse

ringer, hvor de udgraves og sorteres fra jord, grus, sten

af kalken. Med jernbanen var der dannet grundlag for en

og flint. Et sorteringsarbejde der er vanskeligt at mekani-

forarbejdningsindustri, der gjorde det muligt at transpor-

sere og derfor bliver gjort manuelt ved et sorteringsbånd.

tere den brændte kalk til landets jernbanestationer. Der

Denne type kalk egner sig til brænding og læskning, og

blev etableret flere store kalkværker ved jernbanen, hvor

det denne form for kalk, der har dannet grundlaget for

man satsede på storproduktion i ringovne og senere hen

kalkværksindustrien på Djursland.

skaktovne.

Udnyttelsen af kalkforekomster på Djursland kan spores

Fra 1920’erne gjorde udbredelsen af lastbilen det nu

tilbage til middelalderen, men det var først i midten af

muligt at etablere kalkværker ved små og store kalkbrud,

1800-tallet at råstofudvindingen blev sat i system og en

da transporten af de tunge rå kalksten fra udgravnings-

egentlig kalkindustri opstod. Omkring 1840’erne be-

stedet til kalkovnen kunne reduceres og rationaliseres.

gyndte stordriften af udgravning af kalksten ved Glatved

Dette medførte en decentralicering og der opstod man-

Strand, hvor man kunne udskibe kalkstene direkte til de

ge små nye kalkværker på Østdjursland, heriblandt Hoed

østjydske købstader, hvor brændingen foregik.

Kalkværk.

Sted

Ny Balle Kalkværk med jernbanen i forgrunden. Foto fra ca. 19281933.

Katholm Kalkværk beliggende på Glatved Strand. I baggrunden kan man se den enorme udgravning af landskabet. Foto fra 1952.

Med biltrafikkens udvikling i 1920’erne blev behovet for

Begge kalkværker lukkede i 1980, og herefter var Hoed

sten og grus til veje forøget, og i kalkbruddene gik man

Kalkværk det eneste aktive kalkværk tilbage i området.

over til en totaludnyttelse af råstofforekomsterne, således at sten og grus også blev sorteret i bruddene. Snart blev

Vanskeligheden ved at gennemrationalisere udvindingen

sten og grus ligeså værdifuldt som kalksten.

af rullestenskalk, der kræver manuel sortering, var en af grundene til, at kalkværksindustrien på Djursland blev

Op igennem 1900-tallet var der stor aktivitet og udvik-

indstillet. Hvor grus og sten tidligere var affald ved kalk-

ling i kalkværkerne på Djurlsland. De Jydske Kalkværker

bruddene, er det i dag omvendt. Kalkstene bliver frasor-

A/S, forsøgte at kontrollere den jyske kalkindustri ved at

teret som affaldsprodukt i de mange store grusgrave, der

opkøbe de store kalkværker. Heriblandt blev Grenå Kal-

i dag har overtaget råstofudvindingen i området.

kværk, Trustrup Kalkværk, Ny Balle Kalkværk og Katholm Kalkværk alle opkøbt af De Jydske Kalkværker. Når et nyt

Udover det bakkede landskab og de enorme grusgrave,

kalkværk blev overtaget, blev produktionen i de fleste til-

er der ikke mange bebyggede levn tilbage fra kalkværk-

fælde indstillet på det foregående kalkværk. Til sidst var

sindustrien på Djursland. De store kalkværker er nedre-

kun to af de store kalkværker tilbage - Ny Balle Kalkværk

vet for længst, og Hoed Kalkværk står tilbage som det

og Katholm Kalkværk, begge beliggende ved Glatved.

eneste af sin slags. 1

1

Kjær, Børge (2001). Djurslands Kalk - råstofudvinding og kalkværksindustri.

9

1885

1890

1922-1925

1935

Trustrup Kalkværk To store ringovne.

De Jydske Kalkværker opkøber værket.

Produktionen af brændt kalk er dobbelt så stor som øvrige værker i Jylland.

Kalkværket får status som reservekapacitet efter DJK opkøber Ny Balle Kalkværk.

1892 Djursland Kalkværk, Grenå.

1850’erne Udskibning af kalksten fra Bredstrup Kalbrud.

1878 Grenå Kalkværk Stor ringovn og arbejderboliger.

1935 Tilslutter sig Jyllands Kalkcentral.

1891 De Jydske Kalkværker opkøber værket og produktionen indstilles.

Ringovnen bruges periodevis et par gange, senest i 1926.

AKTIVE KALKVÆRKER PÅ DJURSLAND

Grenå Havn udvides

Jernbanen Randers-Grenå

Jernbanen Ebeltoft-Trustrup.

1900

1850

1840’erne

1856

1877

1893

Udskibning af kalksten fra Glatved Strand.

Opførelse af boliger til gæstearbejdere.

Omlægning til vogne på skinner i stedet for trillebører.

Ny bro til udskibning ved stranden.

Lastbilen bliver ny transportform..

1920

1920 1929 Ny Balle Kalkværk Udvides med opføres. ny skaktovn.

1928-1929 Tre Kubeovne opført af Rasmus Møller Larsen, Bikesig.

TIDSLINJE Sted

1948 Værket nedrives.

1938 Produktionen indstilles.

1953 Bygninger nedrives.

1959-65 Værket og arbejderboliger nedrives.

1936 Hoed Kalkværk grundlægges.

1952 Ny skaktovn, muret op.

1988 Produktionen af kulekalk starter.

2000

1950

1939

1947

De Jydske Kalkværker overtager Katholm Brud (Glatved Strand).

Opførelse af Katholm Kalkværk med en skaktovn.

1980 Produktionen indstilles.

Værket rives ned. Der er stadig aktiv grusgravning i området.

1935

1980

De Jydske Kalkværker opkøber værket.

Produktionen indstilles.

1938

1947

Østjydsk Kalkværk, Skaktovn i Rosmus. Gammel- metalskrog. dags kubeovn.

2004 Produktionen af brændt kalk indstilles pga. nye miljøbestemmelser.

1996 Værket rives ned. Der var i årenes løb op til nedrivningen flere planer om bygningens anvendelse (fra råstofmuseum til kulturcenter).

1970 Ovnen brændte efter omlægning til oliefyr og blev ikke genopført.

1935

2001

Indstillede produktionen efter tilslutning til Jyllands Kalkcentral.

De tre kubeovne fredes og restaureres.

1935

1970

Birkesig Kalkværk.

Skaktovn.

Ovnen brændte efter omlægning til oliefyr og blev ikke genopført.

11

3.

2.

1.

4.

6.

5.

0

0,5 km

1. Østjysk Kalkværk 2. Ny Balle Kalkværk 3. Hoed Kalkværk

1 km

1,5 km

2 km

2,5 km

3 km

4. Birkesig kubeovne 5. Birkesig Kalkværk 6. Katholm Kalkværk

3,5 km

4 km

4,5 km

5 km

Tidligere og eksisterende kalkværker. Cirklernes størrelse indikerer produktionsstørrelsen på de enkelte kalkværker.

5,5 km

1:30.000

TIDLIGERE FORHOLD Kalkværkerne på Djursland var i høj grad koncentreret

det i midten af 1900-tallet. Der skød dog også flere min-

til området ved Glatved. Det var ved Glatved Strand

dre selvstændige kalkværker op i området, heriblandt

at udgravningen og udskibningen af kalksten tog sin

Hoed Kalkværk og flere kalkværker, der specialiserede

begyndelse, men der blev også gravet i områder længe-

sig i den traditionelle brændeteknik i kubeovne. Det store

re væk fra stranden. Området bærer præg af de to store

kalkværk Ny Balle Kalkværk blev etableret i forbindelse

kalkværker, Ny Balle Kalkværk og Katholm Kalkværk, der

til jernbanestrækningen Ebeltoft - Trustrup i 1920. Jernba-

var ejet af De Jydske Kalkværker og dominerede områ-

nen blev nedlagt i 1968.

Sted

1.

2.

4.

3.

5.

6.

8.

7.

7.

10.

9.

11.

12.

0

0,5 km

1. Balle.

2.. Hoed 3. Hoed Kalkværk.

1 km

1,5 km

4. Glatved.

5. Hoed tidligere kalkbrud 6. Hoed Å.

2 km

2,5 km

3 km

7. Katholm Grusgrav.

8. Reno Djurs genbrugstation.

9. Glatved Strand.

3,5 km

4 km

10. Stenmølle Industri grusgrav 11. Nationalpark Mols Bjerge.

12. Rugaard Gods.

4,5 km

5 km

5,5 km

1:30.000

Råstofområde

EKSISTERENDE FORHOLD De tidligere kalkbrud er nogle steder overgået til grus-

ved Nymølle Stenindutri (tidligere Katholm Kalkbryud).

gravningsindustrien og andre steder har kalkbrudene

De rekreative områder ligger altså i tæt forbindelse til

fået lov til at stå til og er dækket af beplantning eller søer

råstofområderne, og det er også muligt at krydse grus-

er opstået i gravene. Syd for sitet grænser nationalpark

graven på sin tur.

Mols Bjerge op til Hoed Å, der også udgør skillelinjen

Nord for sitet ligger de tre landsbyer Balle, Hoed og

imellem Syddjurs og Nordjurs kommune. En stor planta-

Glatved på stribe, og imellem Hoed og Glatved løber den

ge nord for Glatved Strand er med til at danne et grønt

trafikale hovedåre for sitet, der strækker sig fra Tirstrup

bælte langs kysten, der kun bliver afbrudt af grusgraven

til Grenå.

13

Balle, Østergade.

Hoed Kirke.

Balle

Glatved Hoed

Hoed Kalkværk, Nymandsvej.

Glatved Strand

1:30.000

REGISTRERING Sted

Betonlevn ved kysten.

Betonlevn fra Ny Balle Kalkværk.

Katholm Skov langs kysten.

Markerne ligger side om side med grusgravene.

Stenmølle grusgrav.

Hoed Å.

Udskibningsbro.

Birkesig kubeovne.

Skovplantage.

Rugaard Gods.

Strandslette syd for Glatved Strand.

15

17

SITE Imellem grusgrave og maker på Nymandsvej ved Glatved skyder et sølvtårn op imellem træerne og giver en beskeden indikation af, at noget er på færde. Gemt fra vejen nede i en grusgrav, ser det ikke ud af meget, når man kører forbi. Men bevæger man sig ned ad skråningen, åbner grusgraven sig op og afslører det sidste tilbageværende kalkværk på Djursland, Hoed Kalkværk.

19

De tidligste billeder fra Hoed Kalkværk og Hoed grusgrav.

Adgangsvejen til Hoed grusgrav.

Skaktovnen kan anes i baggrunden.

Kalkbrænding i skaktovnen. Kalksten tilføjes fra toppen sammen med cinder. De færdigbrændte kalksten tappes fra bunden af ovnen.

Hoed Kalkværk har været familieejet i 3 generationer og

blev hentet fra egen nærliggende grusgrav og bragt til

i 1973 overtog 3. generation, Finn og Minna Pedersen

værket med hest og senere lastbil. Grusgraven blev solgt

driften af kalkværket. I dag er ægteparret ved at afvikle

fra i 1996. I begyndelsen var det primære produkt brændt

produktionen af kulekalk og læsket kalk. Hvad der heref-

kalk, som blev kørt ud til tømmergårde, byggepladser og

ter skal ske med kalkværket er uvist, men ønsket fra Finn

småforbrugere i værkets egen lastbil. Senere blev hoved-

og Minna er, at det kan blive stående som et museum

produktet læsket kalk.

hvor de kan fortælle historien om stedet og om fremstillingen af brændt og læsket kalk. 1

I 1952 byggede man en ny skaktovn, som blev muret op.

Den nye skaktovn var revolutionerende for virksomhe-

Hoed Kalkværk blev grundlagt af Anders Peter Andersen

den og kunne producere 10-12 tons brændt kalk i døgnet.

i 1936. I løbet af de første par år byggede man to traditio-

Til sammenligning skulle man i kubeovnene brænde

nelle kubeovne, hvor den ene i dag stadig står på stedet.

kalkstenene i døgndrift en hel uge før de var færdig-

De to kubeovne stod i bunden af en tidligere grusgrav,

brændte. 2

så man kunne fylde kalk i ovnen fra toppen. Kalkstenene 1 2

Besøg på Hoed Kalkværk, 11.05.21 Kjær, Børge (2001). Djurslands Kalk - råstofudvinding og kalkværksindustri.

Site

Kalkladen øverst.

Nederst bygges lagerhallen i 1982.

Den læskede kalk fyldes i kulerne.

Nederst kalkværkets egne lastbiler.

Øverst: Den sidste produktion af læsket kalk. Nederst: Finn og Minna Pedersen, 2021.

Ligesom flere andre kalkværker i området, havde man

fulgte man en gammel håndværkertraditions opfattel-

i starten af 1971 anlagt til at fyre med olie, hvilket ikke

se af, at den læskede kalk helst skal lagres nogle år før

lykkedes og delvist ødelagde skaktovnen. Ovnen stod

anvendelsen til mørtel eller hvidtekalk. Den læskede kalk

herefter stille i en årerække indtil Finn Pedersen overtog

fyldes i kuler, hvor den lagres i 3-7 år og gerne i længere

driften af kalkværket og istandsatte ovnen. Man fjernede

tid. 3

oliefyringsanlægget og begyndte igen at brænde kalk med cinders, som man havde gjort før 1970. Da de to

I 2004 stopper man med at brænde eget kalk pga. nye

store kalkværker i området lukker i 1980 er Hoed Kal-

miljøbestemmelser. Herefter køber kalkværket brændt

kværk det eneste aktive kalkværk i området, og de første

kalk fra Fakse, som de forarbejder til læsket kalk og

år i 1980’erne er nogle gunstige år for kalkværket.

kulekalk.

I 1988 begyndte man produktionen af kulekalk. Hermed

3

Jeppesen, L. H., 2020. Sidste Generation på Hoed Kalkværk. Kristeligt Dagblad.

21

I de to landskabssnit er det tydeligt, hvordan Hoed Kalkværk ligger placeret nede i en grusgrav. Området er karakteriseret ved de åbne marker og det bakkede landskab.

Hoed Å

Hoed

Hoed Kirke

LANDSKABSSNIT A

Hoed Å

LANDSKABSSNIT B Site

Hoedvej

Værksted (tidligere hestestald)

Hævet markvej, tidligere adgangsvej til Hoed kalkbrud

Kalklade Kalkkuler Nymandsvej

23

Luftbillede 1947

Luftbillede 1956

1936

1952 Skaktovn, 12 m høj, bygning 17 m

Kubeovne

Stråtag

Hestestald Cementstøberi

BYGNINGSUDVIKLING Site

Luftbillede 1967 Grusgraven kan ses i baggruden

Luftbillede fra efter 1988

1960’erne

1980’erne

Hydratværk

Siloer

Lagerbygning, 1982

Kalkkuler, 3,5 m dybe

Trækulsovn

Tilbygning til eksisterende Nyt tag

Brændeskur

25

n ma Ny

13.

ve ds j

4.

3.

12.

2.

5.

1.

8.

9.

6.

10.

7.

11.

14.

1:1000

BYGNINGSOVERSIGT Kalkværket består af flere mindre bygninger. De fleste af bygningerne har gennemgået renoveringer og mindre

Bygningsareal ekskl. skaktovn: 840 m2 Skaktovn: 245 m2 I alt: 1.085 m2

ændringer i årenes løb, men de fremstår alle som en samlet helhed.

1. Skaktovn, 1953.

2. Siloer.

3. Hydratværk.

4. Kalklager.

5. Værksted, tidligere stald.

6. Kalkladen.

7. Stakladen.

8. Kubeovn.

9. Kalkkuler.

10. Trækulsovn.

11. Brændelager.

12. Transportbånd.

13. Kalkplads.

14. Tidligere kalkbrud.

Der er adgang til kalkværket fra Nymandsvej, hvor der er trafik til og fra Katholm grusgrav og Reno Djurs genbrugsstation. Nord for Nymandsvej løber Hoedvej, som er den trafikale hovedvej i området.

Der forefindes kun tegningsmateriale til kalklageret (4).

Tegningsgrundlaget brugt til projektet bygger derfor på min egen opmåling af bygningerne foretaget d. 10.02.21.

27

53 m2 930

54 m2

1200

2. sal

BYGNING 1+2 : SKAKTOVN OG SILO Skaktovnen blev bygget i 1952. Den 12 meter høje ovn er

Silobygningen er bygget op på samme måde som skakt-

muret op, og har en diameter på 3 m i bunden og 2,36

ovnsbygningen. Indvendig hænger to siloer, hvor den

m i toppen. Ovnen bliver beskyttet af en bygning, der

brændte kalk blev opbevaret. Lastbilerne blev herefter

består af en trækonstruktion, der er monteret i et beton-

kørt ind under siloerne og læsset med den brændte kalk.

fundament. Trækonstruktionen er dækket af sølvfarvede

I forlængelse af silobygningen er en lille tilbygning, der er

pandeplader, der udgør facaden hele vejen rundt og tag-

muret op og hvidkalket. Bygningen havde funktion som

pladerne. Bygningen består af 5 etager, hvor der på 2. sal

vægthus.

er adgang til siloerne, der først blev bygget til senere. På

Skaktovnen er på mange måder været kalkværkets

2. sal er der også indrettet en lille frokoststue og en dør,

hjerte. Under kalkbrændingen var ovnen bemandet i

der giver adgang til en gangbro, der forbinder skaktov-

døgndrift, og i dag står ovnen og bygningen som da man

nen med det øvre terrænniveau.

indstillede brændingen i 2004.

Site

29

BYGNING 3+4 : LAGERHAL OG HYDRATVÆRK Hydratværket er bygget på et tidspunkt imellem 1956 og 1967. Lagerhallen er bygget til i 1982. Lager-

200 m2

eneste, hvor der forefinder et tegningsgrundlag. Her

10200

120 m2

tagspær i træ.

11500

16000

kan det læses at bygningen består af lecablokke og Hydratværket er bygget ind i skrænten, så 1. salen ligger på niveau med det øverste terrænniveau.

Hydratværket er dermed også den eneste bygning, der deler niveau med ankomstvejen. På 1. sal er lekablokke blottet indvendigt, og jeg antager derfor, at resten af bygningen også består af lekablokke.

Begge bygninger har hvidkalkede facader.

I hydratværket står selve hydratværket, som går fra stueplan til 1. sal, og en udluftningsmaskine, der er forbundet til skaktovnen (billede til venstre).

BYGNING 5: VÆRKSTED Værkstedet er oprindeligt en hestestald, og den er en af de ældste bygninger tilbage fra før 1936. Stalden er bygget i mursten med en hvidkalket facade og rødmalede detaljer. Bygningen fremstår med originale detaljer og er flot velbevaret.

78 m2

9900

12500

hallen er som den nyeste bygning i kalkværket den

Den lille sidebygning var tidligere indrettet til personaletoilet.

7900

Site

31

BYGNING 6: KALKLADEN Kalkladen er fra før 1938. Den har gennemgået flere

10300

forandringer i tidens løb og oprindeligt var der kun den ene indgang mod skaktovnen og åbningen imellem de to rum.

Den oprindelige bygning er i hvidkalket mursten og i facaden, hvor man har tilføjet den nye port,

12900

131 m2

er facaden bygget op igen af lecablokke. De røde trapezplader er også tilføjet senere. Oprindeligt var den venstre side af bygningen åben med kun tagdækning.

Indvendig er laden beklædt med træplader.

BYGNING 7: STAKLADEN Stakladen er den af bygningerne, der har gennemgået den største forandring. Den oprindelige del af bygningen er fra samme periode som kalkladen og værkstedet, og var oprindeligt en halvåben lade med stråtag. Efter flere tilbygninger frem til 12200

1980’erne står stakladen som den står i dag.

91 m2

Den ældste del af bygningen er mursten imens den nyeste ende af bygningen er lekablokke.

I dag bliver stakladen brugt til forsamlinger og foredrag.

7400

Site

33

ANALYSE OG REGISTRERING

BYGNINGERNES PLACERING I TERRÆN

KANTEN

Alle bygninger er placeret nede i graven, og de fleste

Imellem hydratværket, skaktovnen og kalklageret er

er placeret i kanten og i samme retning som terrænet.

støbt halvmure i beton, der støtter terrænet og forbinder

En af årsagerne til dette skal findes i kalkens vej under

tre af bygningerne. Bygningernes placering langs ter-

produktionen af brændt kalk. Når kalken skal brændes,

rænet og de to halvmure skaber sammen med gravens

bliver kalkstene påfyldt ovnen fra toppen og den færdige

bund en kant, der definerer rummet imellem bygninger-

kalk tømmes fra bunden af ovnen. Bygningernes place-

ne i den nordlige del af sitet.

ring langs kanten giver altså en stor logistisk fordel for produktionen, da man kan udnytte de to niveauer.

Analyse og registrering

UDSIGT OG UDSYN

KOMPOSITION

Den 17 meter høje skaktovn er sitets højeste punkt, og

De to halvmure skaber en forbindelse imellem en række

på den øverste etage er der potentiale til en 360 grader

af bygningerne, så de ligger som perler på en snor. De

udsigt over graven og landskabet.

resterende bygninger er placeret spredt og som enkelt-

I den sydvestlige del af grunden skråner terrænet ned og

stående volumer.

åbner op mod landskabet.

35

ve ds

n ma Ny j

Køretøjer Fodgængere

ANKOMST OG FLOW Analyse og registrering

1:500

1. Ankomst fra Nymandsvej. Til højre ses grusvejen ned til bunden af graven.

5. Stakladen på venstre hånd.

2. Hydratværket og skaktovnen er de eneste synlige bygninger fra vejen.

6. Fra den åbne plads er der en smal passage imellem stalden og siloerne.

3. Grusvejen ned til kalkværket.

7. Lagerhallen og hydratværket indrammer den mindre plads efter passagen.

4. For enden af grusvejen er der udsyn til hele kalkværket.

6. Terrænet afslutter pladsen. En privat sti leder op til beboelsen nord for kalkværket.

37

COLLAGE : SÆRLIGE KARISTISKA Analyse og registrering

COLLAGE : SÆRLIGE KARISTISKA 39

COLLAGE: SÆRLIGE KARAKTERISTIKA Analyse og registrering

Fællesskab i gården.

Udsigt og oplevelse af industrilevn.

Privathed på kanten.

RUMLIGE OPLEVELSER 41

Letbanen Molsruten vandrerute National cykelrute N5 Naturattraktioner Dyre -og forlystelsesparker Kulturattraktioner Nationalpark Mols Bjerge Site

FORBINDELSER OG ATTRAKTIONER Program

PROGRAM Hoed Kalkværks placering i det østlige Djursland ligger i tæt forbindelse til kysten, naturarealer og eksisterende cykel-og vandreruter.

Hoed Kalkværk står som en særlig mulighed for at skabe et unikt overnatningssted tæt på natur og den lokale historie. Samtidig er der et potentiale i at skabe en turistattraktion ved at omdanne dele af kalkværket til en form for mini-museum. Programmet består altså af en krydsning, hvor de to funktioner kan styrke og gøre gavn af hinanden.

Overnatningsdelen vil have karakter af et vandrehjem, og det vil være det overvejende fokus i projektet. Vandrehjemmet underdeles yderligere i to typer af overnatning.

Den ene er sovesale med høj grad af fællesskab og den anden er hytter på kanten af sitet med høj grad af privathed. Det er ikke projektets intention, at kalkværket skal stå som et museum i traditionel forstand.

43

OVERNATTENDE TURISTER Den primære målgruppe er de overnattende turister, som kan inddeles i to grupper: 1. Naturturister. Områdets rekreative områder og den tætte forbindelse til den nationale cykelrute og fjernvandreruten Molsruten har potentiale til at tiltrække overnattende turister, der ønsker at opholde sig tæt forbindelse med naturen. Deres overnatningsmuligheder vil derfor have karakter af en tæt forbindelse til naturen og en stor grad af privathed.

Naturturister: Cyklister og vandrere

Skoleklasser

2. Skoleklasser. Skoleklasser kan bruge stedet som et udgangspunkt for at tage på tur i området og bruge stedets museumsfaciliteter til læring. Deres overnatningsmuligheder vil modsat naturturisterne have en større grad af fællesskab og en tættere relation til museumsfaciliteterne.

DAGSTURISTER Den sekundære målgruppe er dagsturister.

Museumsfaciliteterne er en vigtig del i at bevare og fortælle Hoed Kalkværks historie. Dagsturisterne vil give aktivitet på stedet i løbet af dagen og de vil primært besøge stedet for museumsfaciliteterne. Da størstedelen af området er åbent for alle gæster, er der dog også mulighed for en interaktion imellem dagsturisterne og de overnattende gæster i fællesfaciliteterne.

LOKALE Den tredje målgruppe er de lokale. Den lokale målgruppe fylder mindre i programmeringen, men i og med at Hoed Kalkværk er en del af en større lokal fortælling, er det forventeligt, at der vil være stor interesse for stedet i lokalområdet. Stedet bør derfor være åbent som et mødested og udflugtsmål for lokale, så interessen kan holdes ved lige og lokale aktører kan gøre brug af nogle af fællesfaciliteterne til kurser eller arrangementer, når der i perioder vil være få overnattende gæster.

BRUGERE Program

23

24

1

22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 Diagram over den årlige brug af stedet.

23

24

1

22

2

21

3

20

4 5

19 18

6

17

7 16

8 9

15 10

14 13

12

11

Diagram over den daglige brug af stedet.

De tre målgrupper komplimenterer hinanden, idét dag-

Samtidig vil de lokale i højere grad besøge stedet året

sturister og lokale giver aktivitet midt på dagen, når de

rundt, og de kan dermed holde aktivitet i stedet hen over

overnattende turister kan være væk på tur for at opleve

vinteren, når der er få turister.

andre attraktioner i området.

BRUGERE 45

12

11

PRIVAT

Vandrehjem Overlappende funktioner Dagsturister

Hytter Fælleskøkken/ spisesal Teknik

Sovesale

Personalerum

Fællesrum

Vaskerum

Administration Industrilevn Værksted

Depot

Cykelvask

Udstilling Ophold

Lokalt mødested

Toiletter/ garderobe

Café

Udsigt

Køkken

Reception/ information

Depot

Servicerende

OFFENTLIGT

PROGRAM Program

VANDREHJEM Sovesale Hytter

AREAL (netto) 97 m2

319 m2

Spisesal

68 m2

Fællesstue (ved sovesale)

29 m2

Tagterrasse

93 m2

Fællesbad/toiletter

30 m2

Vandrehjem i alt

OFFENTLIGE FACILITETER

636 m2

Reception/information

52 m2

Café

91 m2

Udstilling kalkladen

123 m2

Udstilling siloer og skaktovn

245 m2

Toiletter/garderobe

15 m2

Workshop

67 m2

Fællesstue

32 m2

Offt. faciliteter i alt

ADMINISTRATION

625 m2

Køkken

51 m2

Personalerum m. kontor

34 m2

Vaskerum

12 m2

Teknik

30 m2

Udstillingsdepot

20 m2

Administration i alt

Samlet areal

147 m2

1.408 m2

AREALER 47

Parkering

Offentligt

Ankomst

Privat

PROGRAMMERING Program

Parkering

Parkering

Ankomst

Ankomst

Off. faciliteter

Reliefmodel 1:500 Værelser

Off. tilgængelige faciliteter

Fælles ophold for overnattende

Depot/administration

Industrilevn

Formidlingsrum Nye tilføjelser

Jeg har fra starten arbejdet med at ankomsten til ste-

kommer til at ligge i den sydlige ende af sitet. Jeg har

det er fra øverste terrænniveau. Jeg har derfor arbejdet

arbejdet med hvordan de forskellige faciliteter skal over-

med at de offentlige faciliteter koncentrerer sig omkring

lappe hinanden og hvor opdelt faciliteterne skal være for

ankomstområdet og at de private faciliteter gradvis

henholdsvis overnattende turister og dagsturister.

PROGRAMMERING 49

Museumsbutik Udstilling Café

Kalkværk

Hytter

Gymnastiksal

Servicerende Foyer Gruppe- Multirum rum

MØNSTED KAKLGRUBER

DET NY SLETTEN, RY

Arkitekt: Søren Vig-Jensen m.fl.

Funktion: Museum, kalkgruber Faciliteter: Udstillinger, café, museumsbutik.

Arkitekt: AART Funktion: Friluftscenter Overnatningspladser: 88 fordelt i hytter

I Mønsted kalkgruber kan man udforske store dele af den jyske kalkværksindustri i kalkgruberne, i det gamle kalkværk og i landskabet rundt om.

Friluftscentret med tilhørende hytter er et bud på hvordan en moderne spejderhytte kan se ud med åbne og multifunktionelle rum. I projektet vil jeg arbejde med indtænke rum, der kan adressere forskellige brug og behov.

Skalamæssigt er Mønsted Kalkgruber langt større end Hoed Kalkværk, og mit projekt vil ikke fokusere på at forvandle stedet til et museum. Jeg har analyseret Mønsted Kalkgruber i forhold til hvordan museet er organiseret og hvilke faciliteter der er.

CASE STUDIER Program

Lagerbygning

Servicehus

Sovehus Sovesal Fælleshus

ØYNA HOTEL, NORGE

TUNGESTØLEN, LUSTER, NORGE

Arkitekt: Green Advisors Funktion: Kulturlandskabshotel Kapacitet: 18 værelser

Arkitekt: Snøhetta Funktion: Vandrehytter Overnatningspladser: ca. 30

Øyna hotellet er placeret halvt ind i terrænet, hvor værelsesgangen er under terræn. Værelserne ligger fordelt ud fra værelsesgangen, så de stadig fremstår som en samlet bygning.

Tungestølen er et mindre sted med hytter til vandrere. Stedet er karakteriseret ved enkeltstående bygninger med hver deres funktion, hvilket kan sammenlignes med kalkværkets enkeltstående bygninger. Jeg har undersøgt forholdet imellem de forskellige bygninger og hvordan bygningerne orienterer sig i forhold til omgivelserne.

Jeg har analyseret projektet for at undersøge hvordan hytter kan ligge langs kanten uden at skærme udsynet mod landskabet. Jeg vil med mit projekt arbejde med en udendørs værelsesgang, så enkeltstående hytter stadig vil fremstå som en samlet helhed.

CASE STUDIER 51

Opsummeret skitsemodel 1:500.

Transformation

TRANSFORMATION Følgende kapitel er et sammendrag af min process i konceptudviklingen af projektet.

Efter at have etableret en række hovedgreb for projektet, arbejdede jeg meget med volumestudier, som jeg herefter skitserede videre på.

53

FORMIDLING Museumsdelen af projektet koncentrerer sig til skaktovnen og siloerne og de enkeltstående industrielementer som kubeovnen og kalkkulerne.

GRAD AF TRANSFORMATION Projektet arbejder med en differentiering i hvor fokuset ligger i forhold til bygningstransformation. Projektet fokuserer primært på en transformationen af lagerhallen og hydratværket.

Lav

Høj

FRAGMENTERING Projektet arbejder med en fortætning i den nordlige del af sitet, som gradvis fragmenterer mod syd.

Fortættet

Fragmenteret

HOVEDGREB Transformation

GÅRDRUM Gårdrummet får en central rolle i projektet som et samlingspunkt for fælleskab og udadvendte faciliteter.

KANTEN Projektet arbejder med ophold på kanten af terrænet, hvor graven åbner op mod sydøst.

Ankomst

NEDTRAPNING Ligesom kalkstenenes vej igennem kalkværket arbejder projektet med at man ankommer fra toppen og herefter bevæger man sig ned og ud i sitet.

HOVEDGREB 55

VOLUMESTUDIER 1:500 Transformation

Fortætning og højde mod bakken og hydratværk Privat gårdrum Offentligt gårdrum

Nyt ankerpunkt der modspiller hydratværk og skaktovn

Indrammet gårdrum

Enkeltstående volumer koblet sammen af eksisterende mur

Gårdrum

Volumestudierne undersøger hvordan man kan substrahere og addere omkring lagerbygningen.

UDVALGTE VOLUMESTUDIER 57

VOLUMESTUDIER 1:500 Transformation

Fragmentering mod syd

Vender mod udsigt

Volumer langs kanten

Volumestudierne undersøger hvordan man kan tilføje volumer på kanten af sitet og i hvor høj grad volumerne skal fragmentere og om de skal følge terrænets retning.

Volumer imellem træerne

UDVALGTE VOLUMESTUDIER 59

TILPASSET VOLUME De nye additioner tilpasses til ét sammenhængende volume, der tilpasses terrænets retning og åbner op med syd.

TAGFORM Tagformen er højest ved hydratværket og trapper ned i takt med at volumen bliver mindre.

KONCEPTUDVIKLING VANDREHJEM Transformation

FRA STÆNGER TIL HYTTER De lange stænger fra de tidligere volumestudier bliver brudt op og erstattet af mindre hytter, der giver et blik af udsigten, når man bevæger sig imellem dem.

STØTTEMUR I BETON Som en reference til de eksisterende støttemure etableres en støttemur i terrænet, som hytterne placeres nedenfor.

Støttemuren fortsætter som betondæk, som hytterne placeret ovenpå.

TAGFORM OG PLACERING Hytterne placeres i terrænet, så der stadig er udsyn hen over hytterne. Tagformen mimer landskabet.

KONCEPTUDVIKLING HYTTER 61

Modellen er lavet undervejs i projektet, og har haft til formål at teste det nuværende projektforslag og hvordan hytterne ligger placeret i landskabet.

MODEL 1:200 Transformation

MODEL 1:200 63

SUBTRAKTION OG ADDITION Transformation

ADDITION Vandrehjemmet tilføjes som et nyt volumen ovenpå lagerhallen. Der tilføjes nye indervægge og vinduer til lagerhallen og hydratværket. Samt der tilføjes en trappe for at forbinde hydratværkets to etager.

Hytterne tilføjes på kanten af terrænet ovenpå et betondæk, der også udgør støttemur.

Der tilføjes nye tag af sølvfarvede pandeplader til de nye volumer og de af de eksisterende bygninger, der ikke har det i forvejen, for at skabe en samlet helhed for sitet.

For at give mere lys bliver portene i stalden og stakladen erstattet med glasdøre og vinduer.

SUBTRAKTION Der substraheres i ydermurene i lagerhallen og hydratværket for at skabe nye åbninger og nye vinduer.

Tag, der ikke består af sølvfarvede pandeplader, fjernes.

TERRÆN Der substraheres i terrænet på kanten og bag lagerhallen for at gøre plads til nye tilføjelser.

BEVARING I det store hele bevares størstedelen af bygningerne som de står i dag.

SUBTRAKTION OG ADDITION 65

Overnatning Fællesarealer Reception Café Administration Toiletter/fællesbad Spisesal/fælleskøkken Workshop Formidling

PROGRAM PLACERING Transformation

De to forskellige overnatningstyper er placeret i hver sin ende af sitet. Sovesalene er placeret i tæt forbindelse til fællesarealer og de offentlige faciliteter, imens hytterne er placeret på kanten, hvor der er en høj grad af privathed.

For dagsturister er faciliteterne placeret centralt, og der vil være flere overlappende brug af områder for dagsturister og overnattende turister fra især sovesalene.

De administrative dele af programmet er placeret nordligst tæt på de programmer, der kræver mest service.

PROGRAM PLACERING 67

Sølvfarvede pandeplader og hvidkalkede facader.

Rødmalede spær og vinduer.

Synlig trækonstruktion i skaktovnen.

Indvendig træbeklædning i kalkladen.

MATERIALITET EKSISTERENDE Transformation

De nye tilføjelser i træ bæres af spinkle stålkonstruktioner.

Indvendig træbeklædning.

Der tilføjes sølvfarvede pandeplader som ny tagbelægning.

Facaderne på de nye tilføjelser består af rødmalet træ, som reference til de røde detaljer på de eksisterende bygninger.

MATERIALITET TILFØJET 69

Nye tilføjelser Eksisterende

STUEPLAN Transformation

1. SAL 71

Sovesal

Sovesal

Reng.

Terrasse

Reception

VANDREHJEM 1. SAL

Park e

ring

Teknik

Personalerum Vaskerum

Køkken Depot

Udstillingsdepot

Terrasse

Fællesstue Garderobe

”Hydratværk” Café Bålplads

Servering

VANDREHJEM STUEPLAN Transformation

Eksisterende tag og spær

Tag i pandeplader

Facade i træ

Nyt etagedæk og nye forbindelser

Nye vægge

Eksisterende

VANDREHJEM 73

4000 8500

HYTTE Transformation

Tag i pandeplader

Trælameller

Facade i træ

Konstruktion i træ

Betondæk

Stålkonstruktion

HYTTE 75

A B C

SNIT A

Vandrehjem

Siloer

Kalkladen

SNIT B

Kubeovn

SNIT C Transformation

Skaktsovn

Trækulsovn

Hydratværket Café

Spisesal

77

REFLEKSION Intentionen med mit afgangsprojekt er at adressere kvaliteterne i bevare og omprogrammere industrilevn. Helt specifikt Hoed Kalkværk, som aktuelt står overfor en uvis fremtid, hvor man skal tage stilling til om og hvordan man skal bevare kalkværket.

Jeg har ønsket at udfordre tanken om, at bygningerne udelukkende forvandles til museum. I stedet har jeg ønsket at undersøge hvordan man kan styrke stedet ved at kombinere det typiske museumsprogram med et vandrehjem.

Hvor nogle industrilevn kan være i så dårlig stand, at man nærmest kan betragte det som ruiner, så er Hoed Kalkværk omvendt utrolig velholdt og bygningskomplekset fremstår umiddelbart som en harmonisk helhed. En udfordring i projektet har derfor været hvordan man kan transformere med øje for nutiden og samtidig bevare de eksisterende kvaliteter. Det er derfor ikke et projekt, hvor de nye tilføjelser forsøger at stjæle opmærksomheden fra de eksisterende bygninger. I stedet har fokus været at skabe en samlet helhed, hvor der stadig er en tydelig forskel imellem eksisterende og nye tilføjelser.

Projektet har ikke været et typisk bygningstransformationsprojekt, hvor der lægges vægt på transformationen af en given bygning. Jeg ser i ligeså høj grad projektet som en transformation af et sted, hvor også landskabet og historien spiller ind.

Projektet skal ikke læses som et entydigt svar på hvordan man kan transformere Hoed Kalkværk, men som et bidrag, der kan være med til at rejse refleksion og diskussion omkring hvordan vi bevarer vores industrianlæg for fremtiden.

LITTERATUR

Kjær, Børge (2001). Djurslands Kalk - råstofudvinding og kalkværksindustri. Djurslands Museum, mfl.

Storgaard, Ole (2006). Kalk. Københavns Ehvervsakademi.

Sørensen, Peter (2018). Fra Urtid til Nutid ved Djurslands Kalkklinter. Kahrius.

WEB - UDGIVELSER Dansk Vandrelaug. Molsruten Rugaard - Hyllested. Dansk Vandrelaug m.fl. https://dvl.dk/wp-content/uploads/sites/3/2018/08/molsruten-rugaard-hyllested.pdf Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2017). Screening af kulturmiljøer: Norddjurs Kommune. Arkitektskolen Aarhus.

pp. 16-17: Hoed Kalkværk.

Norddjurs Kommune, 2020. Udkast til Kultur-, fritids-, turisme- og landdistrikspolitik og tilhørende strategier. https://www. norddjurs.dk/media/7488371/Udkast_Kultur-fritids-turisme-og-landdistriktspolitik-plus-strategier_Norddjurs-Kommune.pdf Schønherr Landskab, 2008. Reno Djurs - deponi ved Glatved, landskabsplan. Norddjurs Kommune. https://polweb. norddjurs.dk/open/Milj%C3%B8-%20og%20teknikudvalget%20(%C3%85ben)/2009/13-01-2009/Beslutningsprotokol%20(%C3%85ben)/Punkt_02_Udkast_til_landsskabsplan_MTU0901.pdf Visit Aarhus, 2019. Djursland Kortet - cykelture, vandrestier, attraktioner og naturoplevelser. Visit Aarhus. http://www. uploaddjursland.dk/Kort/DjurslandKystogStikortDK2019.pdf VisitAarhus, 2019. Strategi 2025 for VisitAarhus. https://www.visitaarhus.dk/sites/visitaarhus.com/files/2019-10/visitaarhus_strategi.pdf

WEB - ARTIKLER

Jeppesen, L. H., 2020. Sidste Generation på Hoed Kalkværk. Kristeligt Dagblad. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kulturhistorie/sidste-generation-paa-hoed-kalkvaerk [lokaliseret 19.01.2021] Norddjurs Kommune, 2016. Den sidste Kalkmand. Norddjurs Kommune nyhedsbrev. https://www.norddjurs.dk/nyheder/pressemeddelelser/2016/nov/den-sidste-kalkmand [lokaliseret 19.01.2021] TV2 Østjylland, 2016. Historien om Hoed Kalkværk skal bevares. https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/historien-om-hoed-kalkvaerk-skal-bevares [lokaliseret 19.01.2021]

HJEMMESIDER

8750 Netavisen, 2021. Trustrup Kalkværk. http://www.8570.dk/lokalhistorie/trustrup/kalkvaerk/trustrup_kalkvaerk.htm Danmarks Kulturarvs forening, 2021. Birkesig Kalkovne. https://fortidsmindeguide.dk/lokaliteter/nyere-tid/birkesig-kalkovne [lokaliseret 21.01.2021] Kulturministeriet, 2021. Kalkværksindustri - Balle og Glatved, Syddjurs Kommune. https://slks.dk/omraader/kulturarv/ bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/kalkvaerksindustri/ [lokaliseret 01.02.2021]

BESØG

Besøg på Hoed Kalkværk d. 10/2-21 og d. 11/5-21. Rundvisning og samtale med Finn og Minna Pedersen.

79

Afgang 2021