Hørby Efterskole Årsskrift 2014 by Superego

Årsskrift

2014

LÆ R SOM DU ER

MUSIK- OG DRAMALINJE

LÆRINGSSTILE

IDRÆTSLINJE

Indhold 3

Til kæmper bli’r de, der vil gribe det blå - Mogens V. Pedersen

Hørby - en efterskole med karakter - Ole Læborg

Positive tendenser og forventninger på Hørby - Jens Højer

Elevforeningen træder i karakter - Morten Sønderskov

Helle Hat – 25 år på Hørby Efterskole - Mogen V. Pedersen

Er der mon plads til mig? - Mathilde A. Sørensen og Simon B. Jakobsen

Nye øjne på Hørby Efterskole - Mads O. Nielsen

Spil hovedrollen i din egen film - om at finde sig selv som reflektor - Thea Brogaard

Send dit barn på efterskole - det bliver vi rigtig kloge af! - Orla Hav

Unge skal opdrages til at modstå presset fra konkurrencestaten - Per S. Jørgensen

Bildungsvorstellungen im Zeitgeist-Wandel - Thomas Ziehe

En lille hilsen fra en læringsforsker - Knud Illeris

Hvem i alverden er Grundtvig? - Mette Ravnholt

Hørby Efterskole i Grundtvigs fodspor - Marlene U. Hedegaard

Nye valgfag på Hørby Efterskole - Vibeke Nilesen og Janni Jensen

Idrætsmesterskaber på Hørby Efterskole - Jesper E. Jensen og Dennis Svendsen

Fokus på kommunikationsopgaven - Marlene U. Hedegaard

Nej til klasseværelser- ja til læringsmiljøer - Nina M. Weckesser

Hørby BørneMusikFestival knytter bånd og skaber samhørighed - Anette B. Jacobsen

Historie, sagn og armbrøster - Finn Jakobsen

Året der gik - Mogens V. Pedersen

Ministeren besøger Hørby Efterskole

Nye koste…

Snemangel gav nye skiudfordringer

Hørby Efterskole støtter forskningen i ALS

Byggeriet, der ingen ende ville tage

48 49

Dobbelt floorballguld til Hørby Husk 2015

Udgivelse: Hørby Efterskole. Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen, Marlene Ulrikke Hedegaard og Charlotte Christensen. Foto: Hørby Efterskole, fotograf Jørgen Nielsen og Løkke Foto. Grafik: Outsource dk.

Julehilsen I anledning af højtiden og årsskiftet sender jeg på egne og personalets vegne de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.

Mogens Vestergård Pedersen Forstander

Til kæmper bli’r de, der vil gribe det blå Af forstander Mogens Vestergård Pedersen

i skal synge mere! Sådan har det i de seneste par år lydt fra såvel skolefolk og politikere samt fra musikere og erhvervsfolk. Flere har ligefrem udtrykt ønske om et nationalt sangmanifest, der forpligter skoler, arbejdspladser og foreninger på at lade tonerne klinge i fællesskab. Vi gør det også på Hørby Efterskole! ”Finder min plads…” sådan indledes en af de mange fællessange, der på Hørby Efterskole er med, når et nyt elevhold i begyndelsen af et skoleår præsenteres for en af de sange, som er med til at ramme skoleårets morgensamlinger samt en lang række øvrige fællesarrangementer ind. Fællessangen har betydning for fællesskabet, og den er med til at binde et elevhold sammen. Der opstår et helt specielt sammenhold, når man synger, hvorfor sangen får betydning for den måde efterskolefællesskabet udvikler sig på. Det en bestemt sang i et bestemt fællesskab giver med, er ofte noget af det, der gør, at man som en der har været med i fællesskabet kan blive ved med at genkalde sig den stemning fællesskabet bragte med sig. Dig og mig – jeg og os Mange af tidens store fællessange handler om vores forhold til hinanden. Der er tale om en relation mellem mennesker – et jeg og et du – som skal være etableret for, at livet kan leves fuldt ud. Du skal altså have betydning for mig og jeg skal have betydning for dig, og det er noget, som er helt grundlæggende og essentielt for det at være i et efterskolefællesskab. Derfor handler mange af de ”store sange” i løbet af et år da også om netop dette. Tag bare den tidligere nævnte efterskolesang ”Finder min plads” - den er

fyldt med sprogbilleder, der fortæller om dig og mig: ”..jeg vil så godt jo falde til..”, ”Vi er på vej, ikke kun mig..” og ”..ja samlet, ærer vi magten og gror og gror, og finder plads og føler os nu så godt tilpas i livet og det, dét er”. En anden – og ikke mindre vigtig sang for et efterskoleår – er ”Giv os lyset tilbage”, som Per Kjærsgaard har skrevet teksten til, og som er rig på referencer, når det handler om den vigtige relation mellem mig og den anden. Vigtigst er nok ”..fællesskab fødes, når JEG bli’r til OS”, men også ”Lykken du holder i hænderne nu, den er vist egentlig min” og ”Kroppene mange, men styrken er en” er gode bud på, hvad det er, som optager unge på efterskole: Hvem er jeg? Hvem er du – og hvordan er forholdet mellem dig og mig? At finde sig selv er at røbe sit skjul Jesper Kallesøes ”At kende sig selv” hører også med i ”sangbogen”, og fortæller med på historien om, hvad det er et efterskoleophold går ud på. Den tager nemlig fat på den svære proces det er, at blive klog på hvem man er og træde frem med det, man har. ”At finde sig selv er at røbe sit skjul og finde sig i at blie fundet..” – en vigtig sætning at have med sig, ligesom det også er godt at huske på, at ”Til kæmper bli’r de, der vil gribe det blå og kende sig selv og hinanden”, inden du bliver bragt frem til det afgørende spørgsmål: ”Fandt du en ven“. Fællesskabet omkring sangen og ordene fra verslinjerne er med, og rammer ofte hovedet på sømmet, når hverdagens følelser skal beskrives og udtrykkes. Når det gør lidt ondt, og der samtidig ikke er nogen vej tilbage fortæller ”At ville sig selv er at bane sig vej i krattet, hvor tornene flænser”, hvad man er oppe imod, men at det nytter, ligesom Per Kjærsgaards

Sangen er en vigtig del af fællesskabet på Hørby Efterskole.

“Linedanser” med sætningen ”Og kigger du op, er der nok en vej” måske er det, der kan stimulere modet. Sangen har det hele – både til dagene, hvor alt kan overvindes og til dagene, der kræver fuld koncentration for at bevare fokus og overblik – og i øvrigt blive stående på benene. Der findes en verden at vinde I et efterskoleår er det aldrig for sent at række hånden ud. Det er heller aldrig for tidligt, for den tid, der er sammen i fællesskabet er kun ganske kort. Man må ikke være bange for at række hånden frem, men for ikke at gøre det. Bange for at gå glip af noget - noget vigtigt - bange for at livet og mulighederne i et efterskoleår drønede lige forbi uden, at øjnene så meget som bevægede sig – det er aldrig for sent at bevæge sit verdensbillede og søge ukendte vidundere. For bevæge – det kan efterskolen – og netop i bevægelsen er det, at livet mærkes. Livets kilde er bevægelse. Vi mærker det hver gang vi bevæges. Vi mærker, hvordan bevægelsen fornyer os, genskaber os og giver os nye oplevelser, nye venner, fællesskaber og erfaringer. Det er

alt sammen fine ord, men ord som fællessangene kan være med til at omsætte til virkelighed, fordi sangens ord og billeder kan udtrykke noget, som ellers kan være svært helt at få hold på. Fællessangen og efterskolen har nemlig det til fælles, på én gang både socialt, kulturelt og åndeligt at kunne sætte noget i spil. Socialt opstår der et fællesskab, som alle kan være med i. Kulturelt støder man på ny viden, der lever videre og bliver kendt af mange. Åndeligt handler om, at her er noget, som løfter sig og drejer sig om værdier, og som rækker ud over hverdagen, fordi det handler om forståelse af tilværelsen, følelser og identitet. Skal vores verden blive større, må den først blive vedkommende, og vi må blive klogere på os selv. Sangen, fællesskabet, bevægelsen og relationen mellem dig og mig er redskaber til vores udvikling, så vi kan nå dertil, hvor også Jesper Kallesøe er i ”Der findes en frihed”, hvor vi ”skaber af glæde det ny”.

Hørby - en efterskole med karakter Af viceforstander Ole Læborg

o gange har vi i dette år haft besøg af professor Per Schultz Jørgensen. Det har ikke været tilfældigt, at disse besøg har fundet sted. Per Schultz Jørgensens forskning omkring børn, unge og børnefamilier, har altid været vigtige kilder for vores forståelse af den del af efterskolearbejdet, der har med dannelse og gode relationer at gøre. En fælles interesse for begrebet dannelse og hvordan man kan blive bedre til at facilitere denne proces, har nu udmøntet sig i et konkret samarbejde. Med økonomisk støtte fra Efterskoleforeningen har vi indledt et samarbejde med Per Schultz Jørgensen og konsulentfirmaet Lilhauge-Svarre i projektet: ”Hørby – en efterskole med karakter”. Projektet er allerede i fuld gang og det skulle gerne ende med nogle kvalificerede bud på en mulig efterskolepædagogik og generelle guidelines, der kan støtte og styrke den enkelte unge på vej mod uddannelse og selvstændiggørelse. En proces der altid har fyldt meget på Hørby. Men spørgsmålet om, hvorledes man bedst kan understøtte denne proces i forbindelse med undervisning og læring, er ikke så lige til at få hold på. For hvad ligger der egentlig i ordene dannelse og karakterdannelse? Hvad betyder det overhovedet for os, om de eksisterer eller ej? Den vanskelige dannelsesproces Vi fødes som mennesker, men det er ikke nok. Vi må også gøre noget for at blive menneskelig. Den menneskeliggørelse, der så må finde sted, betegner vi ofte som en dannelsesproces. I

menneskeverdenen har processer det nogle gange med at kunne løbe af sporet, modsat i naturens verden, derfor kan vi også fejle i vort forsøg på menneskeliggørelse og altså dannelsesprojektet. Allerede i det antikke Grækenland ved vi, at man var opmærksom på denne proces og ikke mindst vanskeligheden i at arbejde med den. Det fornemmes i disse udsagn fra det antikke Grækenland: “Du skal blive den, du er” og “Kend dig selv”. Kryptiske og gådefulde udsagn, men insisterende. Vi kender og bruger dem stadigvæk. Nemme at huske, nemme at sige, men umådelig vanskelige at finde ud af at håndtere. Hjem - ud - og hjem igen Man må kultiveres for at hæve sig op over naturen. Ikke fordi naturen er forkert, tværtimod, den er, som den nu en gang er, men fordi vi har fået den smule ekstra i vores dna, der gør os i stand til at være bevidste om vores eksistens, vore valg og dermed vort ansvar for den verden eller rettere den tid, vi bliver født ind i. Bevidstheden om dette bliver til, ved vores evne til at tage ved lære. Derved dannes vi som personer, rundet af den tid, vi er børn af. Men dannelse som en proces handler også om at komme ud af snæversynetheden, det enøjede syn på tilværelsen. Det optræder for alvor i oplysningstiden i 1800-tallet. Efter de mange omvæltninger rundt om i Europa formes et nyt syn på det enkelte menneskes muligheder, og trenden bliver, at man må stræbe efter at uddanne det eller de anlæg, man har. Den gang var det en nødvendighed for at blive betragtet som et dannet menneske, at man skulle ud ”for at danne sig”. Møde det fremmede, indoptage noget af dette nye fremmede og få

nå ja, og så PISA, fortæller os, at det er helt galt med de danske skoler, børn og lærere. Overset bliver det måske en smule, at de, der vil bestemme hvad og hvorfor, ikke altid taler i et tydeligt sprog om, hvad det er, man vil med skolen, undervisning og læring. Lidt ureflekteret kunne man sige, at af frygt for kineserne ønsker vi flere matematik- og dansktimer i den tro, at det så vil gøre os bedre - men til hvad og hvorfor? Siger man ikke indirekte, at det handler om endnu en gang at danne små kloninger parate til at tage over i et samfund og erhvervsliv, der ikke har ret mange andre svar og reguleringsmekanismer at tilbyde end mere produktion og mere konkurrence? På Hørby Efterskole arbejder vi bevidst med at støtte og styrke den enkelte unge på vej mod uddannelse og selvstændiggørelse.

nedbrudt nogle af de gamle forestillinger om, hvordan verden var og er, for derved at blive en anden mere hel og indsigtsfuld person. Man skal ”ud i verden” for at overskride sig selv, man skal slutte sig til nye fællesskaber frem for blot at være et løstgående individ til falds for, hvad vej vinden nu må blæse. ”Hjem – ud – hjem igen” som et nyt, forandret og menneskeliggjort menneske, ligesom i eventyrene, hvor det er ”ganske vist”. En proces, der styrker robusthed, vedholdenhed og indrestyring, det at man bliver i stand til at turde indgå i nye relationer, ikke blot tro blindt på det overleverede, men også på sin egen formåen. I dag kan et ungt menneske ”nøjes” med at tage på efterskole og i særdeleshed på Hørby. Skolen skal være bedre - men til hvad? På et biologisk plan kan det eksempelvis være ved overgangen fra barndom til puberteten. Forestillinger om det at være barn og ung må nedbrydes for at give plads for nye erkendelser af, hvad den nye proces fører én ud i af muligheder og risici, samt den vigtige dannelse af en ny identitet gennem afprøvning af forskellige roller. De seneste årtiers svingende konjunkturer, har gjort det endnu mere vanskeligt mht. arbejdsro i skolen, bl.a. fordi tiltag ikke får lov at bundfælde sig. Den ene sammenligning efter den anden med finske, kinesiske, canadiske eller new zealandske børn eller.,

Med vores samarbejde i dette projekt, ønsker vi at nå endnu dybere i forsøget på at finde farbare veje for den dannelse, vi mener også er vigtig at få med gennem et uddannelsesforløb. Vi vil gerne lave en skole i en balancekunst mellem både det at kunne danne, uddanne og styrke den enkeltes kompetenceudvikling. Karakter giver retning Vi ønsker at lægge spor ud for en karakterdannelse, der skal kunne sætte retningen for den unge, til at opnå den robusthed og styrke, der skal til for at få et menneskeligt liv, der både evner individets ret samt individets forpligtende ansvar, for det vi er fælles om: tilværelsen. At selv blive den forandring, man ønsker at se i verden, som Gandhi så smukt udtrykte det. Forestil dig lige, at udover den formelle undervisning og læring, dette også ligger indenfor vort pensums rammer. Så kan den opmærksomme læser nok fornemme et ambitionsniveau, der vil noget, hvis man fejlagtigt skulle sidde med fornemmelsen af rundkredspædagogik og laissez faire. Men det kræver af alle involverede elever, forældre, lærere og skole, at vi gør os umage. Vi er gået fra at uddanne og danne til at forsøge at forudsige, hvad det er man får brug for at kunne, hvilke kompetencer der vil være nødvendige i fremtiden. Alt for megen fokusering på bundlinjer, undervisning og læring uden behørig respekt for det dannende aspekt i opdragelse og uddannelse, giver mennesker uden særegne karakter og det er mennesker med karakter, der viser vejen. Samarbejdets sigte er at skabe en efterskolepædagogik, der både kan danne, uddanne og styrke den enkelte unges kompetenceudvikling.

Positive tendenser og forventninger på Hørby Af Jens Højer, bestyrelsesformand på Hørby Efterskole

ndnu et år er gået på Hørby Efterskole, og set fra formandsstolen har det været et super år, der er meget positive tendenser på tilgangen til skolen, og flere og flere vælger et år på Hørby. Mange af jer, der læser årsskriftet, er sikkert tidligere elever eller nogen, som har haft elever på skolen, og det varmer i alles hjerter, når der tales om Hørby. Vi er nu på vej væk fra finanskrisen, vil nogen sige, og måske passer det gamle udtryk ”7 fede år, efterfuldt af de 7 magre år” meget godt. Krisen startede i 2008/09 og det vil jo betyde, at de 7 fede år vil begynde omkring 2015/16. Vi ser ikke det hele så sort længere, som da vi var tilbage i 2009. Den lysere måde at se tingene på er helt sikkert også medvirkende til, at der igen satses på ungdommen, og de bedste unge er og bliver nu engang dem, der har et eller flere efterskoleophold i bagagen. Store forventninger til nyt arkitektsamarbejde Denne positive tendens har bl.a. betydet, at bestyrelsen i 2014 har besluttet at indgå aftale med arkitektfirmaet Friis og Moltke. På skolen har vi i 2014 arbejdet en del med optimering af læringsrum og læringsmiljøer set i forhold til undervisningen. Det betyder, at det både skal være muligt at samle store elevhold, give fælles beskeder for derefter have mange forskellige holdstørrelser, med mulighed for individuel fordybelse i samme omgivelser. Det var evnen til at se og forstå disse vilkår, som gjorde, at vi valgte at samarbejde med Friis og Moltke, og jeg glæder mig meget til at se deres forslag bl.a. til vores Alrum (det samlings- og fordelingsrum, der ligger foran indgangen til hallen). Friis og Moltke har arkitekter, der specifikt er vant til at arbejde med læringsrum. Når de har set

på alrummet, kommer turen til de omkringliggende områder, hvor både tag og indretning på 9. klassegangen tages til revision. Lærernes kundskaber Lærerne på Hørby er verdensmestre i at se de unges forskelligheder, og dermed se de stærke sider, hvor eleverne kan klare stort set det hele. Men lærerne magter også at se de sider, hvor der lige skal støttes Udviklingen af nye læringsmiljøer skal mere, for at give hver understøtte den enkelte elevs behov enkelt elev mulighed for at komme styrket ud efter efterskoleopholdet, og blive det selvstændige menneske, vi alle ønsker for dem. Et arbejde, der gerne skulle understøttes af planerne for udviklingen af de fysiske rammer. Til slut vil jeg ønske alle god læselyst med årsskriftet, og sidder der nogle læsere med gode historier fra tiden på Hørby Efterskole, der tåler deling, så hold jer ikke tilbage. Send jeres historier til skolen, mens I husker det. Send til: he@hoerbyefterskole.dk

Elevforeningen træder i karakter Af Morten Sønderskov, formand for Hørby Efterskoles Elevforening

ørby Efterskoles Elevforening har historisk set ikke haft det store virke, ud over at fastholde kontakten imellem skolen og dens tidligere elever. Det har primært handlet om at afholde vores årlige elevstævne på skolen hvert forår, samt støtte op om diverse øvrige arrangementer skolen har afholdt og inviteret til.

ansvaret for skolens virke og fremtidige eksistens - og hvem kan være bedre til det end tidligere elever? Vi har om nogen et indgående kendskab til, hvad det vil sige at være elev på Hørby Efterskole. Vi har rygsækken fyldt med minder fra vores tid som elev på skolen, og vil uden tvivl i kraft af disse ligge liv og sjæl i arbejdet.

Men i 2011 ændrede vi en smule karakter, da vi blev spurgt om vi fremadrettet ville stille med to personer som tilforordnet til Hørby Efterskoles bestyrelse, og den vej igennem komme med indspark til bestyrelsens arbejde set med tidligere elevers øjne. I 2012 valgte vi så for første gang 2 medlemmer, og vi har siden hjulpet bestyrelsen lidt fra sidelinjen.

Elevstævnet den 28. marts 2015 bliver på den måde et historisk elevstævne. Vi går fuldt og fast ind i arbejdet med at fastholde og fremtidssikre verdens bedste efterskole i Hørby, og jeg håber at se så mange gamle elever som overhovedet muligt til elevstævnet.

Nye muligheder for elevforeningen I foråret 2013 meddelte Indre Mission, som er en af de fire foreninger bag Hørby Efterskole, at de ønskede at trække sig fra repræsentantskabet og bestyrelsen. Dette medførte, at vi i Elevforeningen blev spurgt, om vi ville og kunne overtage den ledige plads som fuldgyldigt medlem af Hørby Efterskoles repræsentantskab og bestyrelse. Vi besluttede enstemmigt på forårets elevstævne at takke ja, og fik ændret hele vores vedtægtsgrundlag, sådan at alt det lovformelige er på plads. Nu gælder det - nu skal vi træde i karakter Vi skal til elevstævnet den 28. marts 2015 for første gang følge vores nye vedtægter og vælge 10 tidligere elever til Hørby Efterskoles repræsentantskab, som derfra vælger 2 medlemmer til bestyrelsen. Vi skal indgå som fuldgyldige medlemmer i repræsentantskabet og bestyrelsen og være med til at løfte

Elever klar til Høstfest.

Helle Hat – 25 år på Hørby Efterskole Af forstander Mogens Vestergård Pedersen

t så ung en kollega har været ansat 25 år på skolen er næsten ikke til at forstå, men ikke desto mindre var det et faktum, at Helle Krogsgaard den 1. august 2014 kunne fejre sit 25 års jubilæum som lærer ved Hørby Efterskole. Alle, der kender Helle ved, at hun ikke hører til de mest traditionsbundne – heller ikke når det handler om fejring af et jubilæum. Som altid bliver en jubilar spurgt om, hvordan man kunne tænke sig at jubilæet skal fejres, og Helle gav med det samme udtryk for, at hun gerne ville have et pædagogisk og dannende foredrag, der kunne være med til at skabe udvikling, oplevelse og fællesskab blandt kollegerne. Derfor blev det allerede tidligt i 2014 besluttet, at professor Per Schultz Jørgensen skulle være ”gaven” til Helles jubilæum og, at han skulle lave et oplæg, der kom omkring ”Unges karakterdannelse”, som er en væsentlig brik at have for øje i det arbejde en lærer udfører i dagligdagen. Normsætter Helle blev en del af Hørby allerede tilbage i midten af 80´erne, da hun kom fra Thyholm til Vendsyssel for at begynde som elev på efterskole. Siden dengang er hun aldrig helt kommet væk fra Hørby og sagde en gang for alle farvel til sin hjemegn for i det nordjyske at få sin læreruddannelse, stifte familie og få job på Hørby Efterskole i nu foreløbigt 25 år. Helle er en af de lærere, der har været med i stort set alle fag og alle de funktioner som efterskolelærerjobbet byder på. Hun har således været en af drivkræfterne i begge af skolens store valgfagslinjer – musik&drama og idræt – og har her taget del i den

udvikling, der har ført linjerne og de enkelte fag frem til det, de er i dag. På samme vis, når det handler om skolens pædagogiske udvikling, har Helle her fra første færd været med i forreste række og har med stor synlighed over for såvel elever som kolleger været bærer af den undervisnings- og dannelseskultur, som er central i det eleverne møder som grundlaget for den pædagogiske tilgang til læring på Hørby Efterskole. Fra Hørby og ud i efterskoleverdenen – og hjem igen I de senere år har det ikke blot været Hørby Efterskole, der har nydt godt af Helles brændende engagement for efterskoleformen. På Efterskoleforeningens årsmøde i 2013 blev hun valgt som medlem af foreningens styrelse og allerede efter årsmødet i 2014 kunne hun gå fra det første møde i styrelsen som foreningens næstformand. Dette tillidshverv gør, at Helles job pt. er fordelt med 75% til Hørby Efterskole og 25% til Efterskoleforeningen, og det har for Helle åbnet en lang række nye udfordringer med kurser rundt i landet, møde med en lang række skolefolk, drøftelser med undervisningsministeren og forhandlinger med embedsmænd på Slotsholmen, hvor det handler om at tale efterskolens sag på en måde, som folk forstår. Det kan Helle! Allerede ved sin tiltrædelse gav Helle udtryk for, at hun er praktikeren, der skal have de mange indtryk fra opgaverne som næstformand omsat, så det bliver brugbart over for dem, det hele handler om – nemlig eleverne.

Per Schultz Jørgensen og Helle Krogsgaard fotograferet ved Helles 25-års jubilæum.

Apropos – i øvrigt – det med procentsatserne ovenfor! Så bliver det også i dette tilfælde, som det ofte gør, når Helles arbejdsindsats bliver talt sammen, at man ender langt over de 100%.

samtaler og fastholdelse har fået noget med, som er blevet en del af deres karakter og personlighed, og som har været med til at give dem noget at leve på.

Der skal fra Hørby Efterskoles side sendes et stort tillykke til Helle og en tak for hendes store arbejde for skolen og for de elever, hun har været tæt på gennem årene – de mange, der gennem

Tillykke med jubilæet!

Er der mon plads til mig? Af Mathilde Aakjær Sørensen og Simon Braad Jakobsen, elever på Hørby Efterskole

e fleste mennesker har høje tanker om efterskoler og fortæller, at det er et virkelig godt sted at tilbringe et - eller måske to - skoleår. Vi valgte at tage på efterskole, for selv at opleve det og finde ud af, om det nu virkelig var så godt, som folk gik og sagde. I vores omgangskreds hørte vi kun positive ting om efterskoler, og sendte vores indmeldelser med de bedste intentioner om at blive udfordret fagligt samt socialt. Vi valgte Hørby på baggrund af deres tilbud om at lære som du er og blive undervist med de fire læringsstile. Vi startede her på Hørby den 10. august 2014 med samme udgangspunkt. Vi havde alle sammen drømme og forventninger til dette sted: Hvem kunne man snakke med? Kommer man til at kunne lide den person, man bor på værelse med? Kommer man overhovedet til at passe ind? Alle disse spørgsmål fløj igennem vores hoveder, da vi stod sårbare og alene, efter at vi havde taget afsked med familien. Tankerne og forventningerne blev først til en realitet, da vi stod på det tildelte værelse med vores værelseskammerat, med vores kufferter fyldt med håb, drømme - og naturligvis tøj. Før vi kom på efterskole frygtede vi, at den første forsigtige kontakt med værelseskammeraten ville blive akavet og grænseoverskridende, men tilfældet var det helt modsatte. Samtalerne gik som smurt, mens tiden fløj af sted og det blev hurtigt sent. Dette sendte os beredte af sted på introtur til Thorup Hede.

En øjenåbnende lejr Vores tur til Thorup Hede var på mange måder en øjenåbner for mange af os, fordi vi måtte stole på os selv og vores medmennesker. Alle huse skulle sammen lave sin egen bivuak at overnatte i samt tilberede aftensmad over bål. Aftenen ved bålpladsen var med til at give indblik i vores fælles fremtid. Tusmørket faldt på, men vi kunne stadig fornemme de positive energier, der kom fra vores fælles lege og fællesskab. De første to dage føltes som to uger, naturligvis på den gode måde, fordi vi fik så meget input. Disse dage var grundstenene til vores gode fællesskab. Lær som du er I vores anden uge havde vi fokus på læringsstilene. Dette åbnede en helt ny verden for os, da vi fandt ud af, at vi ikke var så alene i vores tankegang og væremåde. Det var spændende at finde ud af, hvilken læringsstil, som var ens foretrukne. I timerne spiller ’’lær som du er’’ konceptet ind, da lærerne gør plads til den individuelles måde at lære bedst. Forventningsværdigt Indtil videre har vores efterskoleophold udelukkende overrasket positivt. Efter vi har oplevet efterskolelivet, er vi begge overbeviste om, at vi må huske at værdsætte hvert eneste øjeblik vi har sammen, for om vi kan lide det eller ej, så løber tiden stadig fra os. Et af Hørby Efterskoles mange koncepter er et godt fællesskab, og vi arbejder meget med citatet ’’fællesskab fødes, når jeg bliver til os’’. Derfor blev vi inspireret til at skrive dette digt:

Samarbejdet spirer allerede på Introturen.

Første dag, hver sin smag Fanget mellem glæde og ubehag

Lykken vi søger, venskab vi forøger Hemmeligheden bag vi afslører

Åbent sind, lukkes ind Før var jeg så blind

Så tag min hånd, i skolens ånd Hvor vi danner helt nyt bånd

Vi tænder flammen, alle sammen Det er os, som danner rammen

Vi giver den los Når jeg bliver til os

Nye øjne på Hørby Efterskole Af Mads Overvad Nielsen, lærer på Hørby Efterskole

eg hedder Mads Overvad Nielsen og er ny lærer på Hørby Efterskole. Onsdag den 1. maj 2014 havde jeg min første egentlige arbejdsdag - nord for fjorden. Jeg trådte direkte ind i et velsmurt efterskoleår, der kørte af sted med 120 km/t. Alting summede af forsommer, eksamensforberedelse og fællesskab. Det var let at falde til i det ambitiøse og forpligtende fællesskab, som jeg, med stor fornøjelse, kunne konstatere dominerede skolen. Det blev hurtigt klart for mig, at jeg var havnet på en efterskole, som virkelig vil noget med eleverne både fagligt, socialt og menneskeligt. På Hørby prioriterer vi – selvfølgelig - fagfagligheden højt, men det er samtidig vigtigt for os at danne eleverne, så de bliver livsduelige unge mennesker, som er i stand til at indgå i et forpligtende fællesskab. Vi har et motto om, at vi vil: se eleverne som de er – og vise dem hvem de kan blive. Målsætningen søges udlevet gennem en undervisningsform, der har blik for elevernes forskellige intelligenser og læringsstile. Dette understøtter vi igennem en fleksibel tilrettelægning af undervisningsform, hvor vi kan ’geare op eller ned’ i holdstørrelse og fagligt niveau, efter behov. Dette har været meget inspirerende og energigivende at være en del af, for en 28-årig lærer med blot 2 års praksiserfaring. Fra sociologi til efterskolelærer I 2007/08 var jeg egentlig sociologistuderende i Aalborg. Studiet var såmænd spændende nok, men jeg kunne ikke få øje på, hvilket job jeg ønskede studiet skulle munde ud i. Derfor lavede jeg et skifte og begyndte på Den frie Lærerskole i Ollerup på Sydfyn – en lærerskole, hvor jeg kunne uddanne

mig specifikt til det at blive efterskolelærer(!). Tænk sig at arbejde i en skoleform, hvor jeg ud over at flytte eleverne rent fagfagligt, får en unik mulighed for at komme hele vejen rundt om de unge mennesker - se eleverne, som de er. Vi er sammen med hinanden 24 timer i døgnet og bliver derfor nødt til at kunne slappe af og være os selv. Vi interagerer med hinanden i et væld af differentierede situationer: Om aftenen, til valgfag, i weekender, når livet er hårdt, når livet er let, på skitur.... Efterskoleformen giver mangfoldige muligheder for selv at blive set, som den man er, at se andre som dem de er, og at spille ind med personlige kvaliteter i tilblivelsen af et helt unikt fællesskab. Fællesskab og forundringsparathed Jeg er meget glad for at være endt på Hørby Efterskole og mærker klart, at skolen gerne vil gøre en forskel. Det er en fornøjelse at opleve både det fælles fodslag, men også masser af plads til forundringsparathed. Vi reflekterer over egen praksis – og er ikke bange for, at der bliver stillet spørgsmål. Jeg oplever en skole, som står på et ganske solidt fundament, men – som alle andre – må være bevidste om, at verden hele tiden flytter sig. Den pædagogik, der i 1990’erne kunne danne et godt praksisfundament for at udleve skolens værdier, kommer måske til at have en helt anden praktisk indvirkning på eleverne i dag. Selvom skolen har samme værdigrundlag, har samfundet simpelthen flyttet sig. Den elev og lærergruppe, der i dag befolker den gamle håndværkerskoles lokaler, er unægteligt en anden, end den var for bare 10 år siden. Værdigrundlaget er stadig glimrende, men for at leve op til

Efteråret er herligt på Hørby Efterskole.

vores målsætning som (ud)dannelsesinstitution skal vi med jævne mellemrum spørge os selv: Ser vi os selv, som vi er? Ved vi, hvem vi vil blive?

Jeg glæder mig til fortsat at være en del af det fællesskab, der laver et os ud af teenagere og personaler på Hørby Efterskole. Fællesskab fødes, når jeg bliver til os.

Spil hovedrollen i din egen film - om at finde sig selv som reflektor Af Thea Brogaard, elev på Hørby Efterskole

a jeg startede på Hørby Efterskole, lærte jeg om de forskellige læringsstile, og fandt også min egen fortrukne læringsstil: Jeg er en reflektor. Ved at lære om læringsstilen reflektor, har jeg samtidig også lært mig selv bedre at kende som person. Jeg har også fundet ud af, at jeg ikke er den eneste, der har det som jeg. Jeg kan godt lide at sidde og iagttage mine omgivelser. Jeg sidder tit dybt inde i mig selv og fokuserer på, hvad der sker omkring mig og vender det i mine tanker. Og det er der jo ikke noget galt med som sådan, men sidste år, da jeg gik i folkeskole, sad jeg tit sådan i klassen for mig selv. Jeg kunne blive helt forskrækket, hvis nogen sagde noget til mig, fordi jeg helt havde glemt min egen tilstedeværelse i lokalet. Det var som om, jeg sad og så en film.

At skabe sit efterskoleår Nu har jeg gået på Hørby Efterskole i fire måneder, og jeg er allerede kommet ud af min observerende boble. Jeg kan stadig godt lide at sidde og kigge ud gennem ruden, og bare glemme alt omkring mig. Men jeg har lært, at det kun er mig, jeg kan bebrejde, hvis jeg synes, at mit liv er for kedeligt. Derfor er jeg begyndt selv at tage initiativ til, at der skal ske noget og at jeg skal have en indholdsrig dag. Jeg har altid vidst, at jeg ville få et fedt år på efterskole, nu ved jeg bare, at det er mig selv, der skal skabe det. Derfor vil jeg gerne opfordre alle med reflektor som foretrukne læringsstil, eller folk, som har det, som jeg havde det i niende klasse, til at træde ind i filmen og spille hovedrollen i sit eget liv. Hvem ved, måske er der et eventyr lige rundt om hjørnet.

Men der er jo ikke noget galt i, at jeg sidder og observerer mine omgivelser og lever mig ind i mit eget univers, jeg vil ligefrem mene, at det er sundt. Det er min egen form for meditation, hvor jeg kan tage en pause fra omverden. Det farlige er bare, at jeg ikke må glemme, at selvom det kan være rart at tage en pause fra den virkelige verden, så er det jo den verden, jeg lever i. Og selvom det er rart at se en film en gang i mellem, skal man huske også at skabe sin egen historie med det liv, man har fået.

Gennem arbejdet med læringsstile får eleverne indblik i, hvordan de selv kan optimere deres læring.

Send dit barn på efterskole - det bliver vi rigtig kloge af! Af Orla Hav, forælder og formand for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg

et har været udfordrende, spændende og lærerigt at sende familiens yngste på efterskole. Det lå lidt i luften, at der skulle nye udfordringer til i det sidste år af grundskolen. Fruen og datteren havde stillet antennerne ind mod et efterskoleophold. Den tanke skulle jeg lige vænne mig til. Tænk at skulle give slip på sit barn et helt år, hvor det jo nok ville blive til weekendbesøg; med streg under besøg. Da beslutningen var taget, gik jagten i gang på en egnet skole og heldigvis har vi i Nordjylland rigtig mange efterskoler, noget for enhver smag! Valget faldt på Hørby Efterskole, som vi havde kendskab til ad andre kanaler. En rundvisning på skolen med et par engagerede unge, der gik fint i spand med den måske kommende elev gjorde udslaget, her skulle det være. Invitation til og overværelse af årgang 2012/13s store dramaprojekt om “Hvidstengruppen” bekræftede, at her var noget at komme efter, både når det gjaldt indhold, form og sociale kompetencer. Usikkerheden gjort til skamme Dagen oprandt, alt for hurtigt, syntes jeg. Spændingen var ikke blevet mindre, efter at den nye elev havde været en tur omkring sygehusvæsenet for et større indgreb. Kunne skolen rumme de hensyn en sådan forhistorie betingede? Et lille værelse, som skulle deles med en ”roomie”, lærte vi at det hed! Ville kemien nu passe og ville de passe godt på hinanden? Spørgsmålene stod i kø og vi voksne måtte dele dem med hinanden, for ikke at skabe usikkerhed om og i opholdet, der var imødeset med så mange forventninger.

1188

Usikkerhed og tvivl blev gjort til skamme, kunne vi konstatere på engagementet og lysten til at opholde sig på skolen også i weekenderne var stor. Så vidste vi godt, at vores rolle var at udgøre backing- og servicefunktionerne! Det primære var nu skolen og ikke mindst ungdomslivet sammen med de jævnaldrende og alt hvad det indebar af sociale kontakter, leg/spil og samvær. Nye emner kom på ”dagsordenen” ved besøgene herhjemme, emner som vidnede om større refleksioner over tilværelsens små og store udfordringer. Et betydningsfuldt år Året fløj af sted med sine mærkedage, hvor invitationen til dette års opførelse af dramaopgaven om Grundtvig var et af højdepunkterne. En lille andel i forberedelserne til at afdække, hvem ham Grundtvig nu var, fik jeg lov til at være en brik i ved et besøg af efterskolen på Christiansborg. Alle de input, der var hentet, blev omsat til forestillingen med sang, musik, tale og samspil til stor glæde og læring fra vi forventningsfulde publikummer. Fra samfundets side lægger vi i disse år stor vægt på, at de unge skal blive så dygtige, som de formår og skal have afdækket netop de kompetencer, evner og interesser hver enkelt kan bygge sin fremtid på. Det er baggrunden for den store og bredt aftalte reform af Folkeskolen. Vi kan naturligvis have nok så mange ambitioner på de unges vegne; men hvis vi ikke formår og forstår at placere den unge midt i ansvaret for sit liv med alt hvad det indebærer af modenhed og mod på tilværelsen, så er der en risiko for, at det ikke vil lykkes.

Forældrene må se til fra sidelinjen, mens den unge udfordres på efterskolen. Men det er sundt!

Naturligvis findes der ikke nogen entydig patentløsning på alle vore unges vej ind i voksenlivet med alle de forskellige forudsætninger og udfordringer, de unge rummer og står overfor; men efterskolen er et godt svar på rigtig mange af udfordringerne. Intet ungt menneske undgår at blive ramt af tvivl på egne forudsætninger og det at slå til i det videre uddannelsesliv; men helt afgørende er det denne tvivl kan håndteres og gøres til et aktiv frem for noget, der tynger og plager. Vi kender vel alle til sådanne udfordringer; men det afgørende er, at det kan kanaliseres ind i baner, der skaber bedre forudsætninger for hver enkelt ung med netop hans eller hendes kvaliteter.

Jo, man bliver ”rigtig klog” af at følge unge menneskers vej frem mod den diamant, som de alle rummer, hvis ”slibningen” lykkes, og her synes jeg efterskolerne gør et godt og stort arbejde. Tak for det og lykke og held for fremtiden!

Unge skal opdrages til at modstå presset fra konkurrencestaten Af Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet

åde de unge, der dagligt kæmper for at leve op til samfundets tårnhøje forventninger, og de, som er stået helt af, mistrives. Derfor er det afgørende, at både forældre, daginstitutioner og skole satser på at udvikle børn og unge som hele mennesker – i stedet for blot at fokusere på deres udvendige og målbare præstationer. Konkurrencestaten har sat sig i børn og unge. Det har man kunnet konstatere i en lang række indlæg i Information sommeren over. “Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok”, skrev en 12-talspige (Information den 5. juli). Men ikke engang 12 holder. Hun er ikke god nok og knokler videre – i ”hamsterhjulet”. Og hun er ikke alene. Den adfærd er blevet et udbredt træk hos de yngre generationer. Hvorfor? Er den et resultat af konkurrencestaten? Presser de dygtige piger sig selv for at leve op til det stadig mere udbredte dogme om at bidrage til samfundets vækst? Kæmper de en indædt kamp for at leve op til forventninger, de mener at se hos omverdenen, samtidig med at de bruger flere og flere ressourcer på at holde den indre uro i skak, indtil de en dag bryder sammen og opdager, at de har stress? For så at blive klar over, at det er der mange andre, der også har. Som det siges i en anden Informationkronik (den 15. september): “Mine veninder kunne nikke genkendende til symptomerne. Én havde haft en konstant prikken i højre arm et halvt års tid, som gjorde, at hun havde svært ved at sove. En anden var flere gange brudt sammen i supermarkedet, fordi beslutningen om, hvad menuen skulle stå på til aften, blev for uoverskuelig. Og en tredje havde i flere omgange ikke kunnet mærke sine ben. Sådan skal man ikke have det, når man er 25 år gammel”.

Stress som 15årig Man kan kun give hende ret. Men det er der mange – også blandt de endnu yngre – der har. Ser vi på, hvordan unge i de sidste år i folkeskolen har det, peger svaret i samme retning som hos de studerende 12-talspiger. De har stresssymptomer, som hos mange af dem formentlig vil aftage, hvis de får hjælp fra forældre eller kammerater. Hos andre vil de uden tvivl fortsætte som konsekvensen af et mere eller mindre selvpålagt forsøg på at leve op til egne forventninger om at gøre det godt nok. Er det konkurrencestatens skyld? Ja, et stykke ad vejen, for vi lever i et samfund, hvor konkurrencen opleves fra den tidlige barndom. Sådan er det i skolen, i det fortsatte uddannelsesforløb, på arbejdsmarkedet og i karriereforløbet. Konkurrence med sig selv og med alle de andre. Det er virkeligheden i den medialiserede verdens konstante upfronttilværelse, hvor man altid er på, og hvor der ikke er nogen backstage, man kan trække sig tilbage til. Mobilen er altid åben. Over- og underpræsterende Men bagtæppet for dette pres er et individualiseret samfund, hvor det enkelte menneske er sat fri fra tidligere tiders strukturelle rammer. I modsætning til tidligere er der ikke faste forskrifter at hente i tradition og livsform. Den enkelte skal selv finde sin retning. Alternativet er, at andre gør det for en – og her begynder prisgivelsen: Vi bliver lette ofre for konkurrencestaten – eller vi giver op, står af, dropper ud. Og det er jo, hvad rigtig mange unge gør netop på uddannelsesområdet. De tilhører gruppen, som uddannelsesforskerne karakteriserer som motivationsløse. De har svært ved at tage sig sammen eller føler ikke, at uddannelse er noget for dem.

Unge skal støttes i at udvikle dømmekraft og selvstændighed.

Overpræsterende eller underpræsterende; det individualiserede samfund stiller en helt ny type krav til det at være et velfungerende menneske, der hviler i sig selv. Det er ikke nok at være konstant søgende efter ydre holdepunkter for sit liv. Det er ganske vist en naturlig reaktion, kan man sige, når der ikke er sket en socialisering til faste og troværdige værdier. Den konstante søgen opleves som redningen – og det relevante svar. Men samtidig er den en katastrofe, fordi den fører til et konstant pres i retning af en jagt på holdepunkter, sammenligning og konkurrence, der aldrig stopper: “Alt, hvad jeg kan se for mit indre blik, er et hamsterhjul, der fortsætter og atter fortsætter” konstaterer 12-talspigen.

udfordring for vores samfund. Vejen frem går i to retninger. Den ene peger mod opdragelsen. Vi må nydefinere begrebet, og som forældre have mod til at opdrage, og dermed også mod til at være tydelige modeller for børn, så de kan udvikle en indre fornemmelse af værdi. Og karaktertræk, der kan støtte dem i både at yde modstand og skridt for skridt nå frem til en personlig integritet. Men selvfølgelig er det ikke bare en opgave for en familie, der også er presset – mange forældre magter ikke selv opgaven. Det er et projekt, der skal støttes systematisk af skole og uddannelsessystemet.

Autonomiens nødvendighed Jo større mentalt pres, der er på den enkelte – og det er stort i konkurrencestaten – desto større krav til selvstændighed og indre styring. Kort sagt: autonomi. Den helt store udfordring er at styrke det enkelte menneskes dømmekraft, så det kan sige fra og evner at vælge sin egen retning. Det handler ikke om lydighed og endnu mere underkastelse for at leve op til konkurrencekravene, men om at udvikle en indre målestok i forhold til det ydre pres – og om at kunne forvalte et personligt ansvar. Det drejer sig om at udvikle karaktertræk som robusthed og modstandskraft.

Derfor peger pilen også i retning af både daginstitution og skole, hvor der for alvor skal nytænkes. Og vises politisk mod. For skolens vedkommende skal der gøres op med den blinde præstations- og konkurrenceorientering, vi er kommet ind i. Den er en blindgyde. Udviklingen skal drejes i retning af at styrke børn og unges mentale robusthed og autonomi. Skolereformen bruger udtrykket ”livsduelighed”, og det er på papiret rigtigt. Men også tvetydigt, for i det kan der også ligge et forsøg på at gøre børn duelige til at leve endnu mere op til konkurrencekravenes udvendighed. Pointen er, at de frem for alt skal gøres duelige i noget andet, der langt mere handler om dømmekraft og indrestyring.

12-talspigernes stresssymptomer, skoleelevernes psykosomatiske lidelser og de unges motivationsløses afmagt er en enorm

Artiklen er et uddrag af en kronik skrevet af Per Schultz Jørgensen til Information den 31. oktober 2014.

Bildungsvorstellungen im Zeitgeist-Wandel Af Thomas Ziehe, Professor i pædagogik ved Gottfried Wilhelm Leibniz Universität i Hannover

n meinen Ausführungen möchte ich hier der Frage nachgehen, in welcher Weise sich das ganz alltägliche Verständnis von Bildung in den letzten Jahrzehnten verändert hat. Dabei werde ich drei Zeitphasen in ihren entsprechenden Unterschieden beleuchten.

– angezündet! Und als Ausgleich bekamen wir so pädagogisch wertvolle Lektüre wie das Mitteilungsblatt des Deutschen Jugendherbergswerks oder „Das Tier“.

Erste Phase: 1950er/60er-Jahr: Teilhabe an Hochkultur – ein überpersonales Sinnsystem

Vor dem Abitur hatte man damals einen „Bildungsgang“ zu schreiben. Das war eine längere Abhandlung über die eigene biographische Bildungsentwicklung. Wenn Sie gestatten, darf ich einmal eine Stelle aus meinem eigenen Bildungsgang vorlesen. Jetzt sind wir im Jahr 1966, und ich war achtzehn. Auch ich identifizierte mich mit dem impliziten Motto „Moderne Hochkultur statt 19. Jahrhundert“. Ich schreibe nun – recht gespreizt und altklug, aber so war man damals in dem Alter: „Es ist bedauerlich, aber für mein Alter wahrscheinlich natürlich, dass ich zur Klassik noch kein rechtes Verhältnis gefunden habe.“

In der ersten Phase, den 50er- und 60er-Jahren, bedeutete Bildung noch Teilhabe an Hochkultur. Die Hochkultur bildete damals so etwas wie ein symbolisches Dach für die Gesellschaft. Hochkultur war weitgehend eine Schöpfung des Bildungsbürgertums im Verlauf des 19. Jahrhunderts, und dieses Bildungsbürgertum verwendete „Bildung“ (auch) zur Identitätsvergewisserung und Distinktion. [...] In der Phase der 50er- und 60-Jahre war dieser Effekt noch wirksam. An Hochkultur teilhaben zu können, zu bislang Verschlossenem Zugang zu bekommen, das hatte noch eine geradezu auratische Qualität. [...] Ich bin als Kind in Hannover aufgewachsen und kann mich noch gut an folgende Szene in den 50er-Jahren erinnern: Der sogenannte Stadtjugendpfleger – auch ein ziemlich auratisches Wort – hatte alle Kinder aufgerufen, an einem bestimmten Tag zum Stephansplatz zu kommen und alle „Schmutz- und Schundhefte“ mitzubringen, die man besaß. (Heute würden wir Comics dazu sagen.) Die Hefte wurden dort zu einem großen Haufen aufgeschichtet und

[...]

Zweite Phase: 1970/80er-Jahre: Engagement für die „Gegenkultur“ – auch ein überpersonales Sinnsystem Mit der zweiten Phase kommen wir in die 70er- und 80er-Jahre (beginnend in den späten 60ern). In dieser zweiten Phase kommt es nun zu schubartigen Umwertungen im Bildungsbegriff im Kontext der neuen Jugendsubkulturen, der Studentenbewegung und eines verschärften Generationenkonflikts. Es bildet sich ein konkurrierender Bildungsbegriff heraus, im Sinne einer anderen Bildung, im Sinne eines „Gegen-Wissens“. [...]

Faktaboks

Thomas Ziehe regnes som en af Europas mest betydningsfulde forskere i ungdomskulturer. Han er især kendt for sin forskning af tidens kulturelle udtryk blandt ungdommen, hvor han analyserer muligheder og problemstillinger, der åbner sig i det moderne samfund. Hørby Efterskole har over de seneste år haft to besøg af Thomas Ziehe, hvor han har talt om dannelse og læringsmuligheder i det senmoderne samfund og har haft drøftelser med såvel lærere som elever på skolen. Thomas Ziehe har i år bidraget til årsskriftet med en artikel, hvori han sætter fokus på dannelsesforestillinger og deres forandring gennem tiden. Artiklen her i årsskriftet er et uddrag af den fulde tekst, der kan findes på Hørby Efterskoles hjemmesiden på adressen KLIK HER

Ein weiterer Impuls in dieser zweiten Phase entstand in den späten 70ern in Form einer internen Konkurrenz, in Gestalt eines erneuten Umwertungsschubs. Das bisherige Leitmotiv „Gesellschaftsveränderung“ verschiebt sich semantisch hin zum Leitmotiv Selbstveränderung. Und die neuen Schlüsselbegriffe sind nun: Selbsterfahrung, Neue Lebensformen und Gegenkultur. [...] Beide Motivquellen der zweiten Phase – Gesellschaftsveränderung und Selbstveränderung – wirkten als lebenspraktische wie semantische Verstärker für die umfassende Enttraditionalisierung unseres Alltagslebens, die uns heute so selbstverständlich geworden ist. Und – wie immer nicht vorhersehbar – ebneten diese Enttraditionalisierungen den Eintritt in eine dritte Phase.

Ole i samtale med Thomas Ziehe under et af besøgene på Hørby Efterskole.

Dritte Phase: 1990er-Jahre bis heute: Subjektiv gefilterte Wissenszugänge Sinnsysteme

–

individualisierte

Die dritte Phase reicht bis in die Gegenwart, wir sind zur Zeit mitten in ihr. Bildung, „Bildung mitten in der Stadt“, findet nun statt ohne die Abstützung der individuellen Bildungsmotive durch die eben aufgezählten „großen Erzählungen“, ohne die identifikatorischen Kraftquellen von Hochkultur oder Gegenkultur. [...] Dafür will ich Ihnen einmal ein kleines Beispiel erzählen. Eine Studentin kommt in meine Sprechstunde, um mit mir denkbare Examensthemen abzusprechen. Nur ein Satz von ihr macht, glaube ich, sofort klar, was ich meine. Sie sagt zu mir: „... aber bitte nichts von Adorno, das ist ja echt die Härte!“ Interessant daran ist nicht nur, dass sich hier eine kognitive Umwertung zeigt, sondern auch eine normative: das Nichtwissen und das Gar-nicht-wissen-Wollen hat jegliche Anstößigkeit verloren! [...] In einer Quizshow habe ich vor einiger Zeit einen Kandidaten gesehen, ein jüngerer Mann von vielleicht Mitte zwanzig, der bei allen popkulturnahen Fragen gut Bescheid wusste – Kino, Sport,

Musik. Aber bei den Fragen, die sich eher auf hochkulturelle Themen bezogen, musste er regelmäßig passen. Und er gab dann mehrfach eine interessante Antwort. Er sagte nämlich: „Das weiß ich nicht, das war vor meiner Zeit.“ Und im Verlaufe der Sendung zeigte es sich, dass eine ganze Menge vor seiner Zeit war. Dieser junge Mann schien der festen Überzeugung zu sein, dass man in erster Linie solches Wissen hat, das man selbst persönlich erlebt hat. Und das scheint für die heutige Zeit ein durchaus typisches Verständnis geworden zu sein.

wieder verworfen. Ursprünglich wollte ich nach Australien. Aus dem Australien-Plan wurde eine Weltreise. Aus der Weltreise ein Aufenthalt in Frankreich, mit dem Ziel, einen deutsch-französischen Studiengang zu beginnen. Hieraus ergaben sich Zweifel daran, ob es sinnig ist, sich auf Französisch zu spezialisieren, ohne einen Satz fehlerfreies Englisch sprechen zu können. Ein soziales Jahr in England war der nächste Gedanke, ich schickte sogar eine Bewerbung ab. Leider zu spät, der nächste Starttermin ist erst im nächsten Frühjahr.“

Ich habe es jetzt schon dreimal versucht, diese Anekdote in meinen Anfängervorlesungen unterzubringen. Und jedes Mal war das ein vollkommener Flop: Alle guckten mich an, niemand lachte, und im Raum stand nur die Frage: Wo soll da jetzt ein Witz sein ...? So kann es gehen. Es scheint sich hier also ein kleines Bausteinchen eines echten Generationsunterschiedes zu zeigen.

Hier zeigt sich so etwas wie ein Optionalitäts-Leiden. Es ist keineswegs, – wie in Phase zwei – eine „flippig“ Konstellation. Das Individuum fürchtet sich nicht mehr vor dem Festgelegtsein als solchem, sondern es fürchtet sich nun vor der eigenen Schwierigkeit mit dem Sich-Festlegen.

[...] Eine frisch gebackene Abiturientin beschreibt ihre Lage wenige Wochen nach dem Abitur folgendermaßen in der Zeitung: „Eigentlich möchte ich weder eine Ausbildung beginnen noch gleich studieren. Pläne hatte ich viele, ebenso viele habe ich Den dannelsesproces, som eleverne gennemlever på efterskolen, findes også i deres sociale samvær.

Das ist der heutige Kontext für Bildung. Der Bildungsbegriff ist heutzutage ganz unvermeidlich pluralisiert, intern verzweigt und in sich widersprüchlich. Das heißt, mehrere Bildungsverständnisse koexistieren nebeneinander, und das ist objektiv wie subjektiv auch nachvollziehbar. [...] Livsglæde og venskaber trives på Hørby Efterskole.

En lille hilsen fra en læringsforsker Af Knud Illeris, professor i læringsteori ved Københavns Universitet

e danske efterskoler har, for mig i hvert fald, været en af de få ægte succeshistorier gennem de seneste 2-3 årtier, hvor det meste af det danske uddannelsessystem ellers gradvis er blevet opsuget i og underlagt konkurrencestatens mere og mere indskrænkende effektivitets- og målbarhedspædagogik. Efterskolernes succes skyldes at de – midt i det forjagede ræs mod en optimering af den guddommelige nationale konkurrenceevne – har været i stand til at skabe et rum, hvor unge menneskers personlige udvikling har kunnet fylde lige så meget som den foreskrevne og til dels også nødvendige tilegnelse af viden og færdigheder. Et rum, hvor der er plads og input til at arbejde med, hvem man er og gerne vil være, indenfor et samfund, hvor det ellers kun er karakterer, eksamener, tests og gennemførelsesprocenter, der for alvor betyder noget. Identitetsudviklingen er under pres Når man er et ungt menneske i en verden, hvor alting er uhyre kompliceret og hele tiden ændrer sig, og hvor man får tudet ørerne fulde af, at man selv kan bestemme over sin egen skæbne – så er der et kolossalt pres på den identitetsudvikling, som for bare et par generationer siden stort set bestod i, at man skulle overtage sine forældres og sin families forståelser og normer og indplacering i samfundet. Unge mennesker i dag har både frihed og pligt til at skabe sig selv, til at udvikle sig til at blive lige præcis sådan, som de gerne vil være, og det er noget tidligere generationer og ungdomsoprør har kæmpet for, og som naturligvis er noget meget, meget positivt.

Men samtidig er det en meget omfattende og meget krævende proces, som lige netop kræver et rum og nogle omgivelser med god plads og inspirerende input. Det har konkurrencestaten og dens bannerførere imidlertid ikke haft ret meget forståelse for. De er bare fokuseret på, at man skal kvalificere sig, så hurtigt og effektivt og gnidningsløst som muligt, til at blive brugbare soldater i samfundets kamp for den økonomiske produktivitet, der er blevet målet for alt og alles tilværelse. Halleluja! Identitet er lige så vigtig som faglige kvalifikationer Jamen, jamen, jamen ... det er jo ikke engang sådan, at når bare man er effektiv og lever op til uddannelsessystemets krav, så kan man også klare sig og skabe sig en rimelig plads i konkurrencesamfundet og blive til gavn og glæde for sig selv og andre og bruttonationalproduktet. Det bliver man kun, hvis man også klarer at skabe sig lige netop den identitet, der er lige så vigtig som de faglige kvalifikationer, så snart man kommer udenfor uddannelsessystemets rammer – og for så vidt også indenfor disse rammer, men det er bare ikke det, de drejer sig om. Eller sagt på en helt anden måde: konkurrencestaten er ved at udvikle et skole- og uddannelsessystem, hvor hensynet til den nationale konkurrenceevne går forud for hensynet til læringen og de lærende - og dette har tendens til at medføre, at læringen som helhed bliver dårligere og mere snæver, hvilket reducerer den nationale konkurrenceevne! Det er lige netop her, at efterskolerne kommer ind – og for nogle af konkurrencestatens mest snævertsynede og mest magtfulde

Efterskolernes succes hænger sammen med, at de bidrager til de unges dannelsesproces.

agenter kommer på tværs. Efterskolerne er blevet en drønende succes, netop fordi de har magtet at forbinde den skolemæssige kvalificering med de muligheder for identitetsudvikling, som står så centralt for de unge i dag. Efterskolerne skaber værdifuld livsglæde Det kan godt være, at det for nogle skaber lidt forsinkelse, så de i den sidste ende får cuttet et år af den økonomisk aktive del af deres livsforløb. Men det kan ofte samtidig medvirke til at deres bidrag til nationalproduktet alligevel bliver både bedre og større – for slet ikke at tale om deres livskvalitet. Det er lige netop derfor efterskolerne har haft så stor en folkelig succes, at konkurrencestaten må acceptere dem og bør være henrykt for dem – for at de er der, at de gør gavn, at de producerer både kompetence, identitet og livsglæde, og at de konkret demonstrerer, at ikke alt her i verden kan gøres op i målinger og økonomi.

Hvem i alverden er Grundtvig? Af Mette Ravnholt, lærer på Hørby Efterskole

vem i alverden er Grundtvig?” Ja det var, hvad Oliver Poulsen (O.P.) elev i 2013/14 tænkte, da vi fremlagde årets musicaltema for musicalholdet. Ved præsentationen var Oliver blevet en smule skeptisk, men heldigvis også nysgerrig.

”

O.P’s indrømmelser I skriveprocessen i musicalteamet havde Ole, Mark, Helle og jeg ikke været i tvivl om, at O.P. skulle spille Grundtvig, så her efterfølgende var det spændende at høre, hvordan han reagerede på dette, for unge umiddelbart lidt støvede, emne. O.P. indrømmer: - Jeg tænkte, at det ikke lød af meget, at vi ”bare” skal arbejde med en salmeskriver, det kunne let gå hen og blive tørt og svært at sluge… men samtidig lyder det af store tanker fra lærerne og en speciel måde at vise Grundtvigs tidslinje, med både op- og nedture.

Efterskole sad og kikkede med stolthed op på vores helt egen Grundtvig. Hvad mon O.P. tænkte? - Jeg stod der og savnede Grundtvig. MEGET faktisk, husker O.P., - Men så kikkede jeg ud på mine kammerater, som jeg vidste havde gjort et stort stykke arbejde i musicalen og tænkte, at uanset hvad, så ville de mennesker ikke stikke af. De er her endnu! Vi er stadig sammen. Derfor savnede jeg ikke stykket så meget, som hvis alle bare var skredet, når musicalen var forbi. Og desuden fandt jeg min bedste ven i den uge, hvor vi fokuserede fuldt ud på musicalen, så en lille del af musicalen er stadig hos mig. - Jeg vil hermed gerne takke skolen og musicalteamet for den fantastiske oplevelse, der blev gjort mulig. Ved at finde ud af meget om Grundtvig, blev vi klar over, at der var endnu mere, vi gerne vil vide. Så vi spørger stadig: ”Hvem i alverden er Grundtvig?”

Så heldigvis nøjedes O.P. ikke med at tænke, hvem i alverden Grundtvig var, han gik på opgaven med krum hals og dyb seriøsitet. Han og holdet blev derfor en vigtig brik i vores formidling af Grundtvig som præst, digter, bortcensureret, rebel, ildsjæl, som politiker, underviser, højskolegrundlægger, idealist og ikke mindst som menneske. Lige efter sidste opførelse drog hele skolen til København, for at følge i Grundtvigs fodspor. Fodsporene ledte os til Vartov Kirke, hvor Grundtvig en overgang havde sit virke. Oliver fulgte fodsporene helt op på Grundtvigs prædikestol. Hele Hørby

Hørby Efterskoles egen Grundtvig i skikkelse af Oliver.

Se mig som den jeg er Er der sjæl i huskeremser? Ikke tænke en tanke selv? Grå med massen? Et med bænken? Kan man lære så? Er jeg kun et tal i rækken? Ikke tænke en tanke selv? Hvis jeg husker? Er jeg noget? Kan man lære så? Viden skal gi mening for den – der vil lære og se Viden skal gi mening for dig – der vil lære og se Se mig som den jeg er vis mig hvem jeg kan bli Se mig som den jeg er og vis mig hvem jeg kan bli Liv mig op tænd mit lys Valget bliver mit - kan la vær Liv mig op tænd mit lys Valget bliver mit - om jeg hel´re vil leve end dø Mennesket er ingen abe Tænke tænke tænke selv Først oplive så oplyse Man kan lære så! Bogen i og munden op – Tænke tænke tænke selv Lys gør liv som gir erfaring Man kan lære så! (fra ”Grundtvig”. Mel: OL, MC. Tekst: HK, MR) Oliver, der spillede hovedrollen i musicalen Grundtvig, indtog prædikestolen i Vartov Kirke.

Hørby Efterskole i Grundtvigs fodspor Af Marlene Ulrikke Hedegaard, kommunikationsmedarbejder og lærer på Hørby Efterskole

et er sjovt og anderledes at gå på Hørby Efterskole. Derfor var det selvfølgelig også en sjov og anderledes tur, eleverne var på, da de i ugen op til påske var i København som afslutning på forårsemneugen. Turen byggede videre på temaet fra emneugens store musicalopsætning om Grundtvigs liv og virke.

Grundtvig blev virkelig Gennem arbejdet med musicalen forholdt eleverne sig bl.a. til den betydning, som Grundtvigs tanker har for deres moderne efterskolehverdag. De tog ham til sig og funderede over, hvordan Grundtvigs ideer og kritiske tænkning blev virkelig i deres liv.

Omkring 50 elever fra skolens musik- og dramahold brugte forårsemneugen på at arbejde koncentreret på opsætningen af en historisk musical om Grundtvigs liv. Gennem arbejdsprocessen havde eleverne tilegnet sig replikker, sange og musikstykker, lavet kostumer og rekvisitter, lært sceneteknik og lyssætning. Musicalteamet fremførte en meget flot og vellykket premiere, hvor hårdt arbejde, udholdenhed og talent gik op i en højere enhed.

Grundtvigs København Efter emneugen drog elever og lærere så til København. Turen var tilrettelagt, så eleverne ved selvsyn kunne opleve de steder, hvor Grundtvig havde sit virke. Derfor besøgte eleverne bl.a. Vartov, der i dag er et kulturelt kraftcenter i Københavns centrum, men tidligere bl.a. var hospital, hvor Grundtvig var ansat som præst fra 1839 til 1872. Det blev også til salmesang (morgensang) i Vor Frue Kirke og et topmoderne selfie-løb i centrum, hvor eleverne skulle fotografere sig selv og kammeraterne foran diverse seværdigheder i hovedstaden. Eleverne besøgte også Glyptoteket, Nationalmuseet, Tivoli og Christiansborg, hvor de to nordjyske politikere Orla Hav og Bjarne Laustsen guidede rundt i magtens højborg. Første aften underholdt Anders Kofoed Pedersen, også kendt som “Travelape”, med et foredrag om det at være ung, om selvtillid og selvbilleder, og om at turde være sig selv. På sin forrygende uhøjtidelige og provokerende facon gav Anders eleverne et par gode råd med på vejen. Anden aften blev tilbragt i Tivoli - udstyret med turpas, madpakker og højt humør.

Orla Hav viste rundt på Christiansborg

Københavnerturen sluttede med en mindeværdig aften i Tivoli.

“Vi sov i en kirke” Overnatningerne foregik i Ungdomskirken på Dannebrogsgade midt i København. En enestående mulighed, der uden tvivl har givet eleverne noget at huske tilbage på. Ungdomskirken eller uKirke som den også kaldes - har til huse i en nedlagt og ombygget sognekirke på Vesterbro, hvor der er skabt et helt nyt og enestående kirkerum uden salmesang og hårde bænke, men med koncerter og bløde sofaer at slænge sig i. Ungdomskirken danner ramme om en masse forskellige arrangementer og benyttes også af Vesterbros unge til at mødes, snakke, høre musik, lave gruppearbejde og meget andet.

At overnatte i en kirke er noget ganske særligt. Selvom den er ombygget, har uKirke bevaret sit særpræg som kirke, og den oprindelige højtidelige stemning skaber i dag et enestående rum for kreative tanker. Og så har kirken ingen bad. Det betyder, at elever og mandskab fra Hørby Efterskole ikke kom i bad i løbet af turen - men alle klarede heldigvis denne udfordring, og så var det hjem til påskeferie, langt brusebad og tid til at hvile ud ovenpå en begivenhedsrig og udfordrende emneuge.

Nye valgfag på Hørby Efterskole Af Vibeke Nielsen og Janni Jensen, lærere på Hørby Efterskole

å Hørby Efterskole er der plads til både tradition og fornyelse - også i udbuddet af fag på skolens to store linjer, Idrætslinjen og Musik- og dramalinjen, og blandt de supplerende valgfag. I skoleåret 2014/15 har to nye valgfag fået plads på mange af elevernes skemaer, nemlig det fagligt udfordrende CAMBRIDGE ENGLISH og det nye idrætsfag HORSEMANSHIP. Horsemanship Nu kan man få heste på skemaet på Hørby Efterskole. Det nye fag udgør to lektioner om ugen og størstedelen af undervisningen foregår på Dansbjerg Rideklub, som ligger i cykelafstand fra skolen. I faget Horsemanship kommer eleverne selvfølgelig ud af ride! Men der er også en betydelig teoretisk del, som har relation til den praktiske undervisning. Det er emner som hestens biomekanik, hvor eleverne lærer noget omkring hestens muskulatur. Der bliver demonstreret jordtræning, hvor der arbejdes med hestens adfærd og instinkter, hvorefter vi analyserer på de forskellige reaktioner: Hvilket udslag kommer fra hesten, når en person giver tegn med fagter og kropssprog? Et andet emne, som har en stor betydning for det at have hest, er økonomi. Der er ingen tvivl om, at ridning ikke er en billig sport, og derfor er det vigtigt, at eleverne også bliver bevidste omkring, hvilke udgifter der følger med, når man har hest, f.eks.

Horsemanship er et af de to nye fag, som eleverne kunne vælge i skoleåret 2014/15. Det skal være sjovt at gå på efterskole.

til opstaldning, fodring, vaccinationer, forsikring, ormekur, smed, dyrlæge osv. Størstedelen af undervisningstiden går dog med at ride, hvor vi skal øve os på et kvadrilleshow, som skal vises senere på året. Elevernes erfaring med heste og ridning er forskellig, så derfor lægges der i undervisningen op til, at alle kan deltage og komme til at byde ind på deres niveau.

Man kan sagtens følge faget og få en masse ud af det uden at gå til eksamen. Men man kan også vælge at gå til den internationalt anerkendte Cambridgeeksamen og få sit FCE (First Certificate in English). Studieskolen, som er Danmarks eneste testcenter for Cambridge English, stiller eksaminatorer til rådighed, som kommer til Hørby Efterskole; der skal dog betales en eksamensafgift på ca. 2.000 kr. Det bliver spændende at se til foråret, hvor mange, der vælger at prøve kræfter med denne FCE eksamen.

Målet for faget er at give eleverne en positiv oplevelse af det tætte fællesskab, der opstår, når man arbejder i mindre grupper. Der opleves et brud med hverdagen, hvor eleverne kommer væk fra skolen og får værdifuldt samvær med hinanden og hestene. Horsemanship er et fag, som ikke har plads til så mange elever, men det er samtidigt et fag, som giver luft og overskud til at klare andre ting i hverdagen. Hørt på faget: “Jeg har ikke lagt mig syg i dag, for jeg ville bare med til Horsemanship, men jeg har det altså ikke ret godt”. Cambridge English Cambridge English er et supplement til den obligatoriske undervisning i engelsk. Det er primært et tilbud til de elever, der kan lide at udfordre sig selv fagligt og ønsker at beherske engelsk på højt niveau. Derudover får man mulighed for at stifte bekendtskab med en internationalt anerkendt tilgang til eksamen. I indeværende skoleår har vi nu Hørby Efterskoles første Cambridgehold i gang. Her er sytten flittige piger og drenge, der i hver lektion arbejder fokuseret med det engelske sprog. Der skal indøves ordforråd og sproglige formuleringer, og der skal skrives essays, artikler og breve. Generelt er vores elever meget dygtige i mundtlig formulering, de sætter stor pris på en god diskussion, men den skriftlige side af pensum kræver mere opmærksomhed.

Udeliv og adventure udgør en voksende del af efterskolelivet på Hørby.

Idrætsmesterskaber på Hørby Efterskole Af Jesper Ejnar Jensen og Dennis Svendsen, lærere på Hørby Efterskole

elvom vi ikke kalder os idrætsefterskole, så er vi en stor gruppe idrætslærere, som brænder for vores fag, og kan se en stor værdi i at få præsenteret mange oplevelser og udfordringer for vores elever inden for idrætsfagene. At være med til at planlægge og afvikle større stævner og arrangementer giver gode fællesskabsskabende oplevelser for alle elever og lærere, uanset om man er med som deltager eller hjælper. Her får vores elever en fornemmelse af at ”Vi er Hørby - vi står sammen”. Det er fælles oplevelser som disse stævner, der er med til at knytte vores elever sammen, så de kan opleve det vi kalder for Hørby-ånd og Hørby-stemning. NM i fodbold Det har i mange år været en fast tradition, at vi afvikler nordjyske mesterskaber for efterskoler på Hørby Efterskole. Det er et stævne med kæmpe opbakning, og i løbet af dagen afvikler vi ca. 60 kampe på de 5 baner i Hørby. Når vinderne er fundet, kvalificerer de 2 bedste drengehold og de 2 bedste pigehold sig til et final-four stævne med vinderne fra et tilsvarende stævne i Thisted. I alt er der ca. 400 efterskoleelever fra 10 forskellige efterskoler, der spiller fodbold på Hørby Efterskole denne dag. For at kunne afvikle et stævne af en sådan kaliber, er det nødvendigt at alle elever og lærere på Hørby Efterskole giver en hånd med. I løbet af dagen er der selvfølgelig mange af vores egne elever som deltager i kampe på de forskellige hold, og de øvrige elever hjælper til som journalister, banevagter, køkkenhjælpere o.lign, når de ikke lige giver opbakning til vores egne hold. Vi har et

Fodboldtraditionen er stærk på Hørby - også når det gælder afviklingen af Nordjyske Mesterskaber for efterskoler.

meget fint samarbejde med den lokale fodboldklub om afvikling af stævnet, som også er blevet en vigtig begivenhed i byen. NM og DM i floorball Som den førende floorballefterskole i Danmark er det ganske naturligt, at vi har taget initiativ til at afholde mesterskaber og sportscamps med fokus på floorballsporten. Nordjylland har været et pionerområde for floorballsporten i dens indtog i Danmark igennem de sidste 10-15 år. I den forbindelse nyder vi godt af muligheden for at kunne sparre med lokale klubber. Vi får hvert år flere floorballspillere fra de lokale klubber, og leverer ligeledes mange nye spillere tilbage til klubberne - både piger og drenge. Nordjyske Mesterskaber i floorball har været afholdt de sidste 4 år, og hvert år har 6-7 nordjyske efterskoler med interesse i floorball besøgt stævnet. Vi har både flere pigehold og drengehold med til stævnet som afvikles i vores egen hal. Vi går hvert år NMstævnet i møde med en målsætning om, at vi vil vinde stævnet. Som noget nyt vil vi i 2015 afvikle et DM for efterskoler. Her er det selvfølgelig planen, at vi vil forsøge at tiltrække interesse fra efterskoler fra andre regioner i landet.

NM og DM i volleyball For 3. år i træk skal vi afvikle Nordjyske Mesterskaber i volleyball for efterskoler. Det er et stævne, hvor vi får besøg af ca. 50 volleyballhold fra hele regionen, og hvor der dystes i 2 rækker. Kampene afvikles i dobbelthallen i Sæby, samt på egne baner, og vi får hvert år stor hjælp af tidligere elever, som hjælper med at dømme kampene. Vores egne elever deltager i kampene, eller hjælper med praktiske opgaver i forbindelse med stævneafviklingen. Finalekampene spilles i vores egen hal, og er altid garant for en særdeles intens stemning og seværdig volleyball. I indeværende skoleår skal vi ligeledes afvikle DM for efterskoler i volleyball. Her vil vi opleve volleyball på højeste niveau, og som værter får vi lov til at deltage i mesterskaberne. Der venter vores volleyballspillere en fantastisk, men også svær, udfordring, når de skal tage kampen op mod landets bedste ungdomsvolleyballhold.

Idrætsstævnerne skaber sammenhold og giver eleverne fælles oplevelser.

Fokus på kommunikationsopgaven Af Marlene Ulrikke Hedegaard, PR- og kommunikationsmedarbejder på Hørby Efterskole

fterskolerne har mærket presset fra de seneste års mindre ungdomsårgange og enkelte har endda måtte dreje nøglen om. Selvom situationen langt fra har været kritisk på Hørby Efterskole, så er indsatsen for at tiltrække nye elever blevet et tema, også her på skolen. Kommunikation og PR er ofte det, man skal til at lave, når arbejdsdagen ellers er forbi. Når dagens ildebrande er slukket, opgaverne er løst, kunderne betjent og alarmen slået til. Så kommer man i tanke om det - man burde måske også lige arbejde lidt på at få nyhedsbrevet sendt ud, hjemmesiden opdateret, lave et opslag på Facebook og måske planlægge lidt markedsføring. Men klokken er allerede mange, så det må vente til i morgen. Når så morgendagen oprinder, viser den sig lige så fuld af opgaver, som sin forgænger. Sådan følger den ene dag den anden, og det er ærgerligt, for der findes stor værdi i at prioritere sin markedsføring. Fokus på opgaven Det samme gælder på efterskolerne. Her er det oftest lærere og ledelse, der sidder med kommunikationsopgaverne som en sekundær driftsopgave, og det kan være svært at finde tid til at løse denne type opgaver. Samtidig handler det også om at holde fokus. For selvom man har god erfaring eller arbejder i et PRudvalg, så bliver opgaverne ofte løst af folk, der har rigeligt at se til med at undervise og koncentrere sig om alle de problemstillinger, der opstår i den foranderlige hverdag på en efterskole. Tilmed ender mange med at spilde tid, fordi man arbejder i hver sin retning eller overlapper hinanden i opgaveløsningen, netop fordi kommunikationsopgaver og PR kan være vanskelige

størrelser at definere. Ansætter man en professionel med kommunikationsfaglig baggrund, kan denne medarbejder have fokus udelukkende på opgaven og arbejde koncentreret med at lave målrettet markedsføring. Når arbejdet giver mening Jeg startede som kommunikations- og PR-medarbejder på Hørby Efterskole i april 2014 og kom ind i en verden med mange spændende udfordringer. Nye tryksager, messedeltagelse, annoncering, hjemmeside og pressearbejde, hvor det primært handler om at fortælle de gode historier fra Hørby til pressen. Dertil kommer den mere langsigtede planlægning, der skal sikre en god strategi og værdi for annoncekronerne. Også det bagvedliggende har betydning, når man som jeg er med til at fortælle en efterskoles gode historier. Det handler for mig at se også om at være med til at bevare og udvikle en unik skoleform, der gang på gang viser sig uvurderlig i unge menneskers identitetsdannelsesproces. Med sin læringsstilsundervisning og særlige tilgang til eleverne, udmærker Hørby Efterskole sig også på dette område. Blandt de mange kommunikations- og PR-opgaver på Hørby Efterskole ligger arbejdet med at få skolens markedsføring til også at tale elevernes sprog på internettet. Her er Facebook en god medspiller, når man gerne vil nå de unge i øjenhøjde. Derfor har vi ansat fire elevredaktører, der skal være med til at styre skolens Facebookside - mød dem på Facebook!

find os på facebook - klik her

Nej til klasseværelser - ja til læringsmiljøer Af Nina Marie Weckesser, Højer Møbler

å Hørby Efterskole søger man at understøtte læringsstilsundervisningen med forskellige læringsmiljøer, der fremmer elevernes individuelle behov i denne undervisningsmetode. Det stiller store krav til både møblering og indretning af skolen i både undervisnings- og opholdsrum. Undervisningslokaler ser i deres grunddesign ofte ens ud: lyse vægge, identiske lyskilder, og fladt møbleret landskab i rummet. Hvis man vil arbejde med de nye læringsprincipper, som på Hørby Efterskole, er man også nødt til at forholde sig til møbleringen af rummet, så man får skabt et spændende og indbydende miljø, der motiverer og inspirerer til læring. For at vide, hvordan man skal indrette sig, er man først nødt til at forholde sig til de aktiviteter, man ønsker i rummet. Skal undervisningen kun foregå i et rum? Hvorfor ikke inddrage skolens øvrige fællesarealer, som ofte står tomme, og så kan ”undervisningslokalerne” omdannes til fordybelsesrum eller samlingssted for fælles beskeder i starten af undervisningen. Akustisk ’læ’ i indretningen Når man har fundet ud af, hvilke aktiviteter man ønsker hvor på skolen, kan man nedbryde indretningen i zoner, hvor man kan diskutere funktioner og behov i indretningen. Hos Højer Møbler arbejder vi i indretningsprocessen med mindst 5 elementer, som understøtter de forskellige zoner i indretningen. Ved at tage udgangspunkt i de symbolske elementer frem for specifikke møbler, fastlåser man ikke indretningen, men bevarer fokus på funktioner og behov. Bjerget er stationært, monotomt og synligt fra resten af lokalet. Sletten kan være en åben plads, hvor der er

plads til at udfolde sig fysisk. Trætoppen kan være et højt møbel eller en hems, som giver overblik og udsigt. Vandstedet kan være loungemøbler, sækkestole eller en samling af taburetter, og sidst kan Hulen være et fordybelsesmøbel, hvor man kan trække sig tilbage og finde ro. Når man har fastlagt, hvilke funktioner og behov der er i rummet, kan man så lægge sig fast på hvilke specifikke møbler, der understøtter dette. Helheden skaber de bedste resultater For at skabe den optimale indretning, er man nødt til at forholde sig til mere end blot møbler. Lys, luft, farver, miljø og ikke mindst støj er vigtige elementer at forholde sig til. Efter en lang skoledag går mange elever hjem ikke kun med ny viden, men desværre også med hovedpine på grund af det høje støjniveau. Undersøgelser har vist, at støjbelastningen i skoler kan forårsage bl.a. stress og hovedpine hos både lærere og elever. Ved at tænke akustikken ind i møblerne, kan man skabe et bedre læringsmiljø for både lærere og elever. På Hørby Efterskole går eleverne ikke hjem efter en til tider lang arbejdsdag. De opholder sig også på skolen i deres fritid, hvilket stiller krav til en møblering, der på en fleksibel måde også indbyder til fritidsaktiviteter og social hygge.

Nye læringsmiljøer på Hørby understøtter læringsstilsundervisningen.

Hørby BørneMusikFestival knytter bånd og skaber samhørighed Af Anette Bilde Jacobsen, medarrangør af Hørby BørneMusikFestival

enne sommer blev en drøm til virkelighed! Hørby BørneMusikFestival blev en realitet. En flok Hørbyfolk havde forberedt festlighederne over et år i forvejen, og jo tættere vi kom på festivaldagen, des mere klart stod det, at denne festlighed ikke blot blev en forrygende dag for hundredevis af børn, men også et arrangement der knyttede bånd og trak tråde både mellem byens borgere men også til Hørby Efterskole. Både ledelsen og flere af de musikkyndige på efterskolen var med på ideen helt fra begyndelsen, og det blev hurtigt besluttet, at efterskolens sportsplads både kunne danne en smuk ramme om en dag med musik og sjov for børnene, men det var også

praktisk i forhold til toiletter, køkkenfaciliteter, scenegrej mm.. Som en ekstra bonus kunne efterskoleelever både før og under børnefestivalen bruges som teknikere på pladsen, men også til andre praktiske opgaver. På dagen var det tydeligt, at de unge også havde en sjov og hyggelig dag. Festivalen var også en oplagt mulighed for forhenværende elever, der har stiftet familie, til at vise ”sin gamle efterskole” frem. Mange tog festivalen til sig En musikfestival med 1000 deltagere kræver mange hænder, og byens borgere – og andre lokale - stod klar til at hjælpe med plakatophængning, madlavning, teltrejsning, parkering og meget mere. Ingen tvivl om at mange følte, at det var ”deres festival”, for sådan er det, jo mere man engagerer sig, jo mere

Hørby BørneMusikFestival blev så stor en succes, at festivalen afholdes igen næste år.

Store og små hyggede sig til Hørby BørneMusikFestival

knyttet bliver man også til et projekt. Det betyder, at vi også her på den anden side af det hele, allerede har en flok, der er klar igen. En stor succes Den 14. juni 2014 var dagen, hvor sportspladsen stod omdannet til en festivalplads med mobilscene, cirkustelt med sæbebobleaktiviteter, børnebar med drinks, et kæmpe madtelt, MGP-telt med udklædning og musik, besøg af brandmænd og brandbil, kreatelt og ammetelt og et mastesejl, hvorunder der kunne eksperimenteres med Stomp. På scenen kunne børnene

og deres voksne opleve Mek Pek og Søn, Ole Kibsgaard og Sæbygarden samt det fjollede - men meget musikalske - orkester Ørehængerne. Sikke en fest! Den skønne musik, det fantastiske vejr og alle de mange gode børneaktiviteter gjorde, at alt gik op i en højere enhed, og det var en sand fornøjelse at stoppe op undervejs og bare betragte festlighederne. Mange positive tilkendegivelser og spørgsmålet om der mon bliver en BørneMusikFestival i Hørby igen i 2015 meldte sig hurtigt på banen, da dagen var ovre, og der er slet ingen tvivl. Vi ses igen den 13. juni 2015 til mere musik, latter og leg.

Historie, sagn og armbrøster Af Finn Jakobsen, tidligere forstander på Hørby Efterskole

ender du alle fortællingerne på Hørby Efterskole? Både de levende og de “afdøde” har deres plads på en skole, der trods moderne undervisningsmetoder og pædagogisk udvikling emmer af tradition og

historie.

Ved Hørby Efterskoles 40 års jubilæum fik skolen en unik gave med sin helt egen historie - en skulptur lavet på en arkitektskole i Frankrig efter originale tegninger af Gunnar Hansen, der var elev på Hørby Håndværkerskole i 1948/49. Hørby Håndværkerskoles bygninger blev overtaget af Hørby Ungdomsskole – nu Hørby Efterskole - i 1971. Gunnar Hansens søn, Jørgen Hansen, der er bosat i Frankrig, møder i forbindelse med sit arbejde skolens nuværende formand Jens Højer. Sønnen har forbindelse med arkitektskolen i Frankrig, og Jørgen og Jens’ samarbejde fører til, at den første skulptur arkitektskolen lavede, skulle placeres på det sted, hvor den oprindelig var blevet tegnet – altså på Hørby Efterskole! At det så senere har maget sig således, at jeg har fået lov til at gøre skulpturen til et levende kunstværk ved at give den farver, så den i dag symboliserer ”Livsvejen”, gør jo bare skolens forhistorie fuldendt! Hørbys hævnende ånd Og det er jo meget pudsigt at tagkonstruktionen på den måde dukker frem i skolehistorien. For eleverne på Hørby Efterskole har gennem årene fået fortalt historien om ”Den Grå Mand”, der til tider går igen på skolen. Sagnet om ham siger, at da skolen blev bygget, væddede en murer og en tømrer om, hvem der hurtigst kunne løbe hen over tagrygningen med en stabel lægter på skulderen. Mureren løb først, men da tømreren skulle prøve at slå hans tid, faldt han ned og slog sig ihjel. Det sidste han skulle have sagt med grådkvalt stemme var: ”Jeg

4422

vil tage hævn!” Og historien er nu, at den hævn tager han ved engang imellem at gå igen! De medaljoner, der er muret i væggen til den gamle hovedindgang til forstanderboligen (døren er nu muret efter), skulle være til minde om den hændelse. Da Emmy og jeg boede på skolen, skete det jævnligt, at elever midt om natten kom og vækkede os, fordi de var bange, angiveligt fordi de havde både hørt og set Den Grå Mand løbe hen over taget! Den hvide dames færden Tidligere elever husker også en anden historie om spøgelser på skolen. Nemlig historien om ”Den Hvide Dame”. Og ingen kunne bedre end Niels fortælle den historie, når han i en sen aftentime på en weekendvagt, i dunkel belysning levende fortalte om Den Hvide Dames færden! Og jeg har mange gange selv måttet bekræfte overfor eleverne, at en vigtig opgave ved forstanderjobbet var, at jeg en gang om året kravlede ind i krybekælderen i hovedbygningen, hvor hun boede, for at rede hendes seng. Gjorde jeg ikke det, ville hun lade alverdens ulykker regne ned over skolen og dens elever! Armbrøstmanden og søn En hændelse, der også har et historisk vingesus, var da vi på skolen dystede med armbrøster – det gamle kampvåben, der blev brugt langt op i middelalderen. Et af de første år efter skolestarten havde vi fundet ud af, at en mand i Hirtshals selv lavede armbrøster. Vi kontaktede ham, og fik lov at låne dem til en konkurrence ved en elevfest. ”Armbrøstmanden” i Hirtshals var Niels Hausgaards far! Jeg havde fornøjelsen af at aflevere Skulpturen Livsvejen, der ses foran hovedbygningen, er tegnet af arkitekt Gunnar Hansen, som er tidligere elev på Hørby Håndværkerskole.

armbrøsterne efter brug. Jeg husker, det blev en rigtig hyggelig eftermiddag med kaffe og hjemmebragt brød. Jeg fik også set nogle tegninger Niels havde lavet, og jeg så, hvor faderen røgede fisk og fik et par stykker med hjem til aftensmaden. Og sønnen Niels havde vi også en pudsig skoleoplevelse med på den tid. I midten af halvfjerdserne var han i begyndelsen af sin karriere. Vi havde hyret ham til en åbenthus-koncert med efterfølgende kaffebord. Koncerten skulle holdes i fællessalen som dengang var ganske lille, og ganske sparsommeligt indrettet. For at skjule hullerne i loftet, havde vi anskaffet noget militær sløringsnet, der blev hængt op. Problemet var bare, at nettet havde fået tjære, hvilket let kunne konstateres, når vi kom ind i salen! Men da koncerten skulle starte stod der næsten 700 i kø foran indgangen!! Vi fik hurtigt lavet en aftale med Niels Hausgaard om at lave to koncerter lige efter hinanden!. Så lukkede vi halvdelen ind til første koncert, mens den anden halvdel blev budt på kaffe i klasselokalerne. I en hast blev lærere sendt til Bageren, Brugsen og Rigmor og tømte butikkerne for alt kage de havde. Og da første koncert var forbi, byttede de to hold lokaler. Og således fik alle både koncert og kaffe og var tilfredse med en forrygende aften!

Året der gik Af forstander Mogens Vestergård Pedersen

Ministeren besøger Hørby Efterskole Christine Antorini (S) – undervisningsminister og medlem af Folketinget – var i det tidlige forår gæst på Hørby Efterskole, hvor hun oplevede noget af en undervisningsdag og mødte lærere og elever i en snak om rammer for det pædagogiske arbejde på Hørby Efterskole – altså hvordan arbejdet med Læringsstile og Mange Intelligenser i praksis opleves af dem, der har det inde på livet i hverdagen. Et vigtigt budskab, når undervisningsministeren nu var på besøg, kom til udtryk i samtalen om de ting, som de unge mennesker får med fra et efterskoleophold. På Hørby Efterskole er der gennem de senere år to gange årligt foretaget en undersøgelse blandt eleverne, der fortæller, at over 90 % af eleverne har oplevet et anderledes skoleår i forhold til tidligere, ligesom langt over halvdelen af eleverne udtrykker, at opholdet på Hørby Efterskole har gjort dem mere parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Undervisningsminister Christine Antorini gæstede Hørby Efterskole.

Christine Antorini fik også et indblik i, at en vigtig del af læringsstilpædagogikken er, at den praktiseres i et miljø, hvor elevernes forskellige arbejdsformer, i forhold til at tilegne sig nye ting, tilgodeses. Hørby Efterskole arbejder løbende på at indrette et læringsmiljø, som tager højde for denne forskellighed, og skolen har derfor et samarbejde med nordjyske Højer Møbler, der har specialiseret sig i indretning og etablering af undervisnings- og læringsrum.

Nye koste… Inden begyndelsen af skoleåret 2014/15 var der sket en række ændringer i lærergruppen. Nogle af de gamle kendinge har søgt nye udfordringer, mens andre har orlov i indeværende skoleår. Således kunne vi midt i det solbeskinnede forår sige tillykke til Louise Gregersen, der fik en lille datter og senere op mod sommerferien gratulere både Mads Lauge og Johnni Rasmussen, der begge siden 1. august har kunnet kalde sig folkeskolelærere. Tidligere i 2014 stoppede Morten Kristensen, der er blevet IT-

Mads Overvad er en af de nyansatte, der kaster sig ud i livet som efterskolelærer.

konsulent i Frederikshavn Kommune og her fra begyndelsen af det nye skoleår påbegyndte Dennis Myrdal et år, hvor han afholder en planlagt orlov fra arbejdet på Hørby Efterskole.

En spændende tid med mange nye mennesker på lærerværelset, men dejligt at møde nye mennesker, der engageret og med stort ansvar tager del i de opgaver, de bliver præsenteret for.

Det har så givet plads til nye ansigter, hvor vi allerede i foråret kunne byde velkommen til hhv. Marlene Ulrikke Hedegaard, som er blevet ansat som kommunikationsmedarbejder, og Mads Overvad Nielsen, der 1. maj begyndte som lærer på skolen.

Snemangel gav nye skiudfordringer

Efter sommerferien kunne vi igen byde nye kolleger velkommen på skolen, idet Bjarke Stoklund og Janni Jensen har været med til at dække ind efter de medarbejdere, der har forladt skolen, ligesom Nanna Jensen og Mia Larsen – som vi for et års tid siden lærte at kende som praktikanter – arbejder som lærere på skolen samtidig med, at de arbejder på at afslutte deres læreruddannelse på UCN i Aalborg.

Ski og sne hører uvilkårligt sammen, og det var da også lidt af en udfordring, da det aftenen før Hørby Efterskoles afrejse til skisportsstedet Oberstdorf i de sydtyske alper stod klart, at store dele af det skiområde, efterskolen plejer at besøge – herunder hele begynderanlægget – var lukket pga. snemangel. Heldigvis er der i området omkring Oberstdorf hele fem skicentre at vælge imellem, hvorfor gruppen fra Hørby rykkede op i højden og brugte de fire skidage på centret Nebelhorn, der er opkaldt efter den højeste alpetinde i området. Nebelhorn ligger i tre

Skirejsen bød på rigeligt med sne - trods dystre udsigter.

plateauer på hhv. 1300, 1950 og 2450 meters højde og der er mulighed for helt fra 2450 meters højde at køre på ski direkte ned til byen. En del elever brugte den første dag på begynderpisterne, mens andre fra første færd var på toppen og prøvede her kræfter med Nebelhorns røde og sorte pister, alt imens sneen faldt tæt og lagde sig flot rundt på pisterne som sikring for et godt og stabilt skiføre.

Den store badedag blev foreviget på film, og klippet, der allerede er set af næsten 7.500 mennesker, fortæller hvordan elevholdet 2014/15 tog Ice Bucket udfordringen op. Filmen kan ses på Facebook via dette link: klik her

Skiløb er en udfordring, der kræver tålmodighed og mod på igen og igen at rejse sig fra sneen, hvis det er første gang, man er undervejs på bakkerne. Heldigvis fik mange hurtigt fornemmelsen for, hvordan skiene reagerer i sneen. Men, for mange af eleverne blev smilet nok lokket frem, da solen en morgen skinnede fra en skyfri bjerghimmel, så skiløberen ud over farten fik et fantastisk blik ud over alpetoppene, når man vovede sig op på områdets højeste alpetop og startede sit skiløb herfra.

Hørby Efterskole støtter forskningen i ALS Ice Bucket-Challenge er hen over sommeren blevet et fænomen, der har floreret ikke mindst på Facebook, og som har haft det formål at skabe opmærksomhed omkring forskningen i sygdommen ALS. Hørby Efterskole fik også en sådan udfordring til hele elevholdet 2014/15, og da det var svært at skaffe så meget is og så mange spande, at alle kunne mærke kuldet, blev udfordringen klaret med et kollektivt hop i poolen. Imidlertid gav Hørby Efterskole ikke udfordringen videre, men det blev i stedet besluttet, at hver elev skulle give 10,- kroner, der er sendt videre til ALS-forskningen. Samtidig kan denne kollektive dukkert måske blive den sidste i poolen på Hørby Efterskole. Den står under alle omstændigheder over for en stor renovering, og på det seneste er der kommet en Hørby Efterskole har i 2014 afholdt flere idrætsmesterskaber bl.a. Nordjyske Mesterskaber i fodbold for efterskoler.

Hørby Efterskole greb udfordringen Ice Bucket-Challenge og sprang i poolen til fordel for forskningen i ALS.

del nye regler på området, der fordrer store ændringer i driften af en pool på en efterskole. Det betyder, at der nu skal tages stilling til, om poolen skal genopstå i en ny form, eller om pool-gården skal finde ny anvendelse som et af opholdsområderne på Hørby Efterskole.

Byggeriet, der ingen ende ville tage En af de mindre behagelige overraskelser i 2014 var, da det på et tidspunkt i foråret stod klart, at vi måtte banke hele gulvet op i vores nyrenoverede område omkring TV-stuen og biblioteket. Igennem længere tid havde fugen plaget, og det var som om gulvet aldrig ville blive helt tørt.

drenge og piger, efter en lang dag på banen, smykke sig med guldet. Floorball er en upcomming idrætsgren inden for efterskoleverdenen, og Hørby Efterskole har været med som en af de første efterskoler, der i det nordjyske forsøgte sig med floorball. I begyndelsen var det en lille idrætsgren ved siden af de traditionelle idrætsfag, men i dag har rigtig mange elever floorball, og det er blevet et fag, der tiltrækker flere og flere. Seks efterskoler deltog i stævnet i Hørby, og således har kampene på tværs af skolerne udviklet sig til et fællesskab, så eleverne i den daglige træning har noget at spille op til.

Kort efter første renovering bød gulvet på flere overraskelser…

Der blev gjort forskellige forsøg med udtørring, men en dag stod dommen klar: Gulvet var ikke til at rede, af med belægningen og ind med maskiner og håndværkere, der over nogle dage fjernede alt helt ned til sandet, så et nyt gulv kunne lægges helt fra bunden. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Terrænet under området er nu renset op, et nyt gulv med ny isolering er lagt, og vi har fået nye lune gulvtæpper på over hele det nye gulv. Med dette lille ekstraprojekt er renoveringen af musikområdet med den nye hal “Performance” og hele området omkring pejsestuen nu afsluttet. Vi er klar til nye projekter, der kan bringe hele vores undervisningsområde op på “version 2.0”, så alle rum, hjørner og afkroge på skolen ender med at spille med, når det handler om at have det bedste læringsmiljø.

Dobbelt floorballguld til Hørby Hørby Efterskole har i 2014 været vært for flere af de nordjyske efterskoleidrætsstævner. Et af dem – NM i Floorball – sluttede med dobbelt guld til to Hørbyhold, og således kunne både

Hørby vandt dobbelt guld i de nordjyske floorballmesterskaber for efterskoler i 2014.

Det er godt nok, at eleverne kan spille mod kammeraterne fra deres egen skole, men der kommer anderledes gang i spillet, når det er gæster, man møder på banen – så kommer det hele lidt op i tempo, fortæller Hørbys floorballtræner Dennis Svendsen, mens han hele tiden med tilfredshed skæver hen mod de to guldmedaljer, som Hørbyeleverne ved stævnet hentede hjem til skolen.

husk 2015 25., 26. og 27. marts ÅRETS MUSICAL OPFØRES

28. Marts ELEVSTÆVNE Kl. 11.00: Velkomst for jubilarer. Herefter jubilæumsmiddag for følgende årgange: 2009/10 2004/05 1999/00 1994/95 1989/90 1984/85 1979/80 1974/75 Kl. 13.30: Musical, generalforsamling og kaffebord. Husk tilmelding på: www.hørbyefterskole.dk

de 4 frihedsgrader Børn lærer bedre i bevægelse, og derfor er det vigtigt at afstemme, hvilken adfærd man ønsker på skolens forskellige områder, så møblerne kan være med til at regulere graden af frihed i læringsmiljøerne. Som et værktøj til at definere graden af frihed i læringsmiljøerne har vi udviklet “De 4 frihedsgrader”. Med dette værktøj kan vi i samarbejde med Jer skabe en fælles forståelse for de behov som indretningen

skal imødekomme, og dermed forventningsafstemme, hvor stor frihed I ønsker i skolens forskellige læringsmiljøer. “De 4 frihedsgrader” er ikke kun begrænset til indretning af undervisningslokalerne, men kan anvendes som et værktøj til at definere adfærden på hele skolen, og dermed sikre en større sammenhæng mellem hvilke aktiviteter man ønsker hvor på skolen.

1. FRONTAL

Stationær møblering

2. FLYTTE RUNDT

Fokus på gruppearbejde

Stillesiddende tavleundervisning

3. FLYTTE UD

Fleksibel møblering

4. SÆTTE FRI

Sceneskift i undervisningen

Vil du høre mere om de 4 frihedsgrader? Så send en mail til hojer@hojermobler.dk

From space to place Rammerne defineres ud fra sted