Eksempler på sponsorerede artikler i TØJ

Page 1


/ Med en online omsætning, der vokser med et trecifret millionbeløb om året, er der god grund til at tale om succes i DK Company, Ikast og København. Foto: Astrid Dalum.

Et samarbejde der stortrives på digitale platforme

Den danske modetøjskoncern

DK Company har succes med at udvikle deres salg af 25 tøjbrands på online platforme. Hemmeligheden er blandt andet at have styr på processerne, så værdikæden er effektiv, men alt afhænger i sidste ende af en skarp levering.

Holdningen til e-commerce platforme som Amazon, Zalando og Boozt deler vandene. Nogle ser dem som en trussel, andre som et potentiale. Flere eksperter fremhæver, at du næsten ikke kan få et bedre vindue til verdens mange forbrugere end en moderne digital platform: De kan skalere dit salg enormt, fordi de er i kontakt med flere brugere, end de fleste virksomheder ville kunne nå ud til på egen hånd.

”På platformene er der en volumen, der ikke findes andre steder. Vi har ikke enkelte kunder, der når i nærheden af at være på størrelse med online platformene,” siger medejer og CEO i DK Company, Ikast og København, Jens Obel Jørgensen.

Han har været med til at dreje virksomheden over mod online platforme som pendant til wholesale – salg til butikker. Da Zalando blev lanceret i 2008, tog det kun to år for DK Company at satse på denne og andre platforme som en accepteret del af forretningen og en vej ud til et bredere publikum. Selvom ikke alle platforme har vist sig levedygtige, ser satsningen ud til at have givet pote:

I perioden 2019 til 2022 steg den samlede omsætning fra 3.388 mio. kr. til 4.646 mio. kr. – en stigning på 37 pct. Målet er at ramme de fem mia. kr. i 2024.

Små vinduer kræver skarpe processer

DK Companys rejse mod mere online omsætning startede som et nysgerrigt samarbejde, men sker i dag på baggrund af et strategisk fokus på at samarbejde med platforme. Ikast-foretagendet sælger i dag på 14 forskellige platforme inden for mode og tekstil.

”Alle platforme har en række krav til leverandørerne og bødesystemer, hvis du ikke lever op til leveringstider, så dine processer skal være helt skarpe hele vejen gennem værdikæden,” siger Susanne Mikkelsen, der er Key Account Director, Ikast og København, i DK Company.

For fire år siden førte det til en udskiftning af logistikpartner. Ind kom DACHSER, der som en foretrukken logistikleverandør til Amazon og andre platforme havde stor erfaring med disse. DACHSER kendte platformenes specifikke krav og processer og vidste, hvordan man udnyttede blandt andet it-integration og transitterminaler for at undgå øgede omkostninger og tabt indtjening på grund af fejl i leveringsprocessen eller manglende overholdelse af leverings-slottider. Men selv med en erfaren logistikleverandør tager det tid at fintune samarbejdet. Susanne Mikkelsen peger på, at nærhed til processen med kontinuerlig tilpasning mellem dem selv og platformenes krav er nøglen til succes. Derfor har DK Company haft trepartsmøder med platformene og logistikpartner DACHSER for at optimere processerne.

”Det er en fordel, at vi søger dialogen og søger nærvær med vores partnere. Hvis vi skal blive ved med at tage skridt i den rigtige retning og skærpe processerne, skal vi lære af dem.

De store krav til rapportering og deling af data kræver strømlinede processer og struktur, som udvikler og dygtiggør os,” siger hun.

Meget kan tabes på last mile

Adgangen til de mange digitale shoppere, der gladelig swiper og går til kassen fra deres smartphone, står i stærk kontrast til de fysiske realiteter, der er en forudsætning for ethvert online salg. Forud ligger en lang og kompleks, fysisk værdikæde, som skal forløses inden for kort tid. Før leveringen af en ny kollektion til platformene er der foretaget analyser af tidligere kollektioners performance i markedet, udviklet nye kollektioner, som er timet med levering fra fabrikker i Asien og Europa til lageret i Ikast. Herefter pakkes de på lageret og sendes ud af døren til levering til platformenes lagre.

Det er en proces, hvor få dage kan gøre forskellen på, om varerne får en god eller dårlig performance i virksomhedens forskellige markeder. Hvis noget går galt på den sidste etape, er det mange måneders spildt arbejde. Det er kort sagt her, hvor de sidste fire års strategiarbejde i DK Company har vist sit værd. Og for at kunne følge processerne helt til dørs har det krævet en logistikpartner som DACHSER, der kan ramme et ankomstvindue på en halv time efter at have kørt en kollektion tværs gennem Europa.

Susanne Mikkelsen understreger, at det uden skarpe processer i hele værdikæden er umuligt at bevare overskuddet og fleksibiliteten helt frem til leveringsvinduet mange kilometer væk:

”Der er mange vellykkede processer, der er gået forud, når vi leverer til Zalandos lagre i Tyskland og Polen. Hvis ikke vi har styr på last mile, er der et kæmpe arbejde i hele værdikæden, der går tabt,” siger hun.

/ Susanne Mikkelsen, Key Account Director, og CEO Jens Obel Jørgensen i den indre shopping-gade på hovedkontoret for DK Company Ikast.

Foto: Astrid Dalum.

Vores medarbejdere skal elske virksomheden,

før vores kunder kan komme til det

Hos softwarevirksomheden TRIMIT ønsker man ikke blot at hjælpe virksomheder med at automatisere og optimere deres arbejdsprocesser. Man ønsker frem for alt at skabe en arbejdskultur, der sammen med mange års brancheerfaring giver det optimale afsæt for at udvikle fashionvirksomheder bedst muligt.

Softwareløsninger bliver i stadig højere grad en afgørende del af fashionbranchen. I dag arbejder både små og store brands med ERP-systemer for at samle data og effektivisere og automatisere komplekse varestrukturer og komplicerede processer.

Det har medvirket til, at softwaresystemer er blevet et altafgørende konkurrenceparameter, der kan gøre en

stor forskel for enhver virksomhed, og spørger man den danskejede softwarevirksomhed TRIMIT, kan de i den grad mærke efterspørgslen på deres løsninger. At netop TRIMIT, der er baseret på Microsoft Dynamics 365 Business Central, er en populær leverandør af softwaresystemer til fashionbranchen, er ingen tilfældighed. Det fortæller Carsten Hedemann, der er CEO for TRIMIT Group.

”Vi har i mere end 25 år specialiseret os i fashionbranchen. Vi har bevidst valgt at fokusere på netop denne branche for at kunne skræddersy optimale løsninger til virksomheder, der arbejder med mode. Det er vores ekspertområde, og vi har hjulpet kunder i både Danmark, Norge, Holland, Tyskland og Schweiz, ligesom vi gennem et partnernetværk opererer i yderligere 10 lande,” forklarer han.

Glade medarbejdere giver glade kunder

Men selvom de hos TRIMIT har stort fokus på deres kunder, så forklarer Carsten Hedemann, at softwarevirksomheden i lige så høj grad har fokus på sine ansatte ud fra den overbevisning, at man kun kan levere det bedste produkt ved at have de bedste, mest kompetente og mest tilfredse medarbejdere. ”Hos TRIMIT kalder vi os for: ’Dem du gerne vil arbejde med’. Det gør vi, fordi vi ikke bare leverer de rigtige løsninger, men også fordi vi sætter en ære i at være den helt rigtige samarbejdspartner. For os er det ikke nok kun at sælge softwareløsninger. Vi ønsker også at møde vores kunder gennem vidende, tillidsfulde og engagerede medarbejdere, der er med til at løfte helhedsoplevelsen og levere den

bedste rådgivning,” siger Carsten Hedemann og tilføjer: ”Vi tror oprigtigt på, at når først en kunde mærker vores motivation, glæde og grundighed, så kan vi være med til at inspirere kunden. Vores medarbejderes begejstring for det, vi er gode til, skal smitte af på samarbejdet. Vi tror på, at det er vejen frem. Det gør en verden til forskel at møde vores kunder i øjenhøjde, men for at kunne det, har det været nødvendigt for os at skabe en arbejdsplads, hvor vores ansatte er begejstrede for at være. Vi er bevidste om, at vores medarbejdere skal elske virksomheden, før vores kunder kan komme til det,” forklarer han.

Tillid er afgørende

Hos TRIMIT lægger de vægt på åbenhed og ærlighed over for deres kunder for at sikre, at samarbejdet bygger på tillid, hvilket er afgørende, når et teknisk softwaresystem skal implementeres i en kreativ virksomhed.

”Hvis vi skal fremtidssikre vores kunders forretning, skal vi først og fremmest vise, at vi forstår deres forretning for at opnå deres tillid. Jeg kan godt forstå, hvis man som fashionvirksomhed ikke har den store holdning til softwaresystemer – eller den store interesse for den sags skyld. I en kreativ branche kan vores produkter ofte fremstå forholdsvis uhåndgribelige. Derfor er det afgørende, at vores kunder fornemmer, at vi kommer med en stor brancheerfaring og en imødekommenhed, der hurtigt kan afdække, hvor deres behov ligger. Det skaber en tillid, som vi kan bygge videre på,” fastslår Carsten Hedemann. Han understreger samtidig, at hvis tilliden mangler, og man ikke føler, at der er et match med kunden, så vælger TRIMIT altid at takke nej til opgaven.

”Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe så mange kunder som muligt, men der skal være et match. Hvis ikke vi kan mærke det match, takker vi pænt nej til et samarbejde. Hos TRIMIT har vi den filosofi, at vi skal passe sammen med dem, vi samarbejder med. Både på produktsiden og ikke mindst som mennesker. Kun sådan kan vi levere den optimale værdi til vores kunder,” afslutter Carsten Hedemann.

Læs mere om TRIMIT og deres kunder

Carsten Hedemann, CEO, TRIMIT Group

Everlast er tilbage med fornyede kræfter

Everlast slår stærkt igen på det skandinaviske marked, hvor tekstilhuset Contrast har overtaget rettighederne til det velkendte sportsmærke. En ny livsstilskollektion og rebranding skal få Everlast tilbage på vinderpodiet i Skandinavien.

Everlast har været bannerfører for præstation og kampånd i årtier fra legendariske boksere som Muhammed Ali til moderne MMA-stjerner og fitnesstalenter. Nu rebrandes Everlast på det skandinaviske marked, hvor tekstilhuset Contrast har købt de skandinaviske rettigheder. På den måde bringes det ikoniske brand til live med et nyt fokus på apparelog lifestyle:

”Det har været vigtigt for os at bringe brandets historie og værdier med ind i kollektionen. Derfor har styrke, dedikation og individualitet været grundstenene i udtrykket på kollektionen. Det er rammet ind i brandets slogan ’Greatness is within’, der bogstavelig

talt er printet i nakken på stort set alle styles,” fortæller Jesper Hartvigsen, CEO hos Contrast. Tekstilhuset, der har base i Viby, har gennem de sidste 12 år haft et partnerskab med Everlast. Nu har de overtaget alle de skandinaviske rettigheder, hvor apparel- og livsstilsdelen er helt ny, og der tilføjes løbende nye kundegrupper inden for mode- og sportsbranchen.

”Vores in house-designere og konstruktører har skabt en helt ny kollektion, der skal ramme en yngre målgruppe, som kan se det fede i retromærket fortolket i skandinavisk stil. Det blev hurtigt klart for os, hvilken vej vi ville gå med brandet. Kollektionen skulle ikke

kun ramme kampsportsmiljøet, men i højere grad ramme en stemning i dén, som bærer tøjet,” siger

John Junk-Eriksen, salgsdirektør hos Contrast.

Contrast er kendt for deres stærke tekstil-DNA og indsigt i branchen. De ved, hvordan de rammer både indkøbere og slutkunder. Forståelsen for markedet og det store netværk har blandt andet ført til, at

Contrast har skabt succes med en rebranding af RedGreen gennem de sidste 2,5 år, der også er i porteføljen af brands hos Aarhus-virksomheden.

Sport i modebilledet

I 1970'erne skabte Muhammed Ali en enorm hype om Everlast. Hans præstationer i bokseringen og hans utrættelige kærlighed til Everlast-brandet gjorde det til et ikon i bokseverdenen og et symbol på udholdenhed og styrke.

”Nu ønsker vi at genoplive den samme begejstring og lidenskab i Danmark og Skandinavien – også udenfor bokseringen. Fra starten af arbejdede vi med en kollektionsopdeling, der hed boksning/ MMA, street/casual og fitness/workout. Men det blev hurtigt tydeligt for os, at produkterne overlappede hinanden – netop fordi sport er blevet så stor en del af både modebilledet. En ting er dog sikkert; kollektionen indeholder styles, der kan bruges både før, under og efter træning,” siger John Junk-Eriksen. I rejsen tilbage til rødderne har de udviklet en bred kollektion med basisstyles med det ikoniske logo: ”Vores fokus er at skabe styles i en lækker heavy kvalitet med et flot print og små detaljer. Det har samtidig været en klar målsætning at få skabt nogle fede fitness- og workoutstyles i kollektionen med fokus på funktionalitet og komfort. Materialevalg, pasform og teknologier som EVERDRI™ skal hjælpe med at øge performance og udholdenhed hos brugeren, men også skabe en præference for Everlast, når der skal vælges tøj hjemme i skabet,” slutter Mette Fabricius Dorby, brand- og produktudvikling hos Contrast.

Contrast Company, Rudolfgårdsvej 6A, 8260 Viby J. www.contrast.dk

Midt Factoring

”Vi

er der for modebranchen

i medgang og modgang”

Midt Factoring har i mere end 40 år hjulpet de danske modevirksomheder med debitoradministration, debitorfinansiering og værdifuld sparring. CEO Søren S. Larsen fortæller her om den tætte relation med branchen i både opgangs­ og nedgangstider.

Hos den finansielle virksomhed Midt Factoring har administrerende direktør Søren S. Larsen oplevet, hvordan det går op og ned i modebranchen, som de har været leverandør til siden 1978.

”Vi starter mange af vores relationer med vækstvirksomheder, ligesom vi har flere samarbejdspartnere, vi møder første gang i vanskelige tider. Vi er der for dem, når det går skidt, og når det går godt. Derfor har vi også mange langvarige samarbejder med modevirksomhederne, fordi de ved, de kan regne med os.”

Sådan fungerer det i praksis

Når Midt Factoring overtager en virksomheds debitoradministration, betyder det, at virksomheden, som normalvis vil sende en faktura til en kunde, i stedet sender den til Midt Factoring, som så tager sig af resten. Hertil tilbyder Midt Factoring finansiering af debitormassen, hvor kreditsalg bliver til kontantsalg. Midt Factoring hjælper alle typer af tekstilvirksomheder inden for B2B.

Søren S. Larsen

Midt Factoring

• blev etableret i 1978 og er oprindeligt grundlagt af Egetæpper.

• er i dag ejet af Frankrigs næststørste bankkoncern BPCE.

• varetager alle opgaver omkring virksomheders debitoradministration.

• håndterer 130.000 debitorer på 10 forskellige sprog.

• præsenterede et årsresultat på 35,8 mio. kroner i 2022-regnskabet.

Historisk set har Midt Factoring, der har base i Ikast, samarbejdet med den danske modebranche i mere end 40 år og er et kendt navn for mange. I dag tæller deres kundeportefølje mange modevirksomheder i hele landet – fra store koncerner til mindre brands, hvor de fleste er på en vækstrejse. Gennem tiden er de gået fra at have over 300 m2 fyldt med fakturaer i ringbind til, at digitaliseringen har mindsket de fysiske papirarkiver og flyttet datamængden til eksterne servere. I praksis administrerer og optimerer Midt Factoring modevirksomhedernes debitorer og leverer et finansielt supplement til at låne penge i banken som add-on. På den måde supporterer Midt Factoring modebranchen og frigiver potentiale til at få bedre likviditet, færre tab og mere tid.

”Vi er et supplement til en bank. Det giver modevirksomhederne et forbedret og fleksibelt likviditetsberedskab at have to partnere i stedet for én. Vi tilbyder helt konkret en løsning med debitorfinansiering, som kan anvendes for at sikre ekstra luft i likviditeten til vækst eller til at afbøde et midlertidigt fald i omsætningen,” forklarer Søren S. Larsen.

For den administrerende direktør er det vigtigt at være en agil samarbejdspartner, som er med i det omfang, branchen har brug for:

”For 3,5 år siden troede man, at branchen ville gå i stå, da nedlukningerne ramte – men modevirksomhederne kom stærkt igen under pandemien og med eksplosiv vækst. Det er en lidt sværere tid nu for mange. Midt Factoring har kapaciteterne til at følge branchens tempo. Vi kan hjælpe både økonomisk og debitormæssigt,” lyder det fra Søren S. Larsen. De livslange relationer fylder på direktørens skrivebord. Han kan fornavnene på alle, og generelt værner alle de 60 ansatte hos Midt Factoring om relationen til modekunderne. Derfor besøger et fast hold modemessen CIFF x Revolver to gange om året i København: ”Vi er der for at se, hvilke strømninger der er i modebranchen, men det handler lige så meget om at besøge vores samarbejdspartnere. Det bliver altid bemærket, når vi er forbi for at hilse på. Vi interesserer os for branchen som helhed, og for at vores kunder lykkes. Hos os har de én ting mindre at tænke på, og det giver fordele,” slutter Søren S. Larsen.

Sådan kan factoring give din virksomhed fordele

Tag en snak med os, hvis du ønsker en skræddersyet factoring-løsning til din virksomhed.

Telefon: Salgschef John Korsgaard: 22 79 72 70 / Salgschef Jakob Kehlet: 28 88 45 53 mail@midtfactoring.dk / www.midtfactoring.dk

ILSE JACOBSEN HORNBÆK SÆTTER

NY

AMBITIØS KURS

Energien og lyset strømmer gennem hovedkvarteret for ILSE JACOBSEN HORNBÆK, hvor solen og det smukke vinterlys bevidner, at vi er i Nordsjællands smukkeste rammer, nemlig i Hornbæk, hvor virksomheden er i fuld gang med videreførelsen af Ilse Jacobsens livsværk.

Virksomheden, der i dag har en imponerende global position med repræsentation i mere end 25 lande, oplever vækst på eksportmarkedet og har opbygget en stærk tilstedeværelse i Europa, Nordamerika og Canada, samt i Australien. Der er meget at være stolte af, og det er tydeligt, at Ilse efterlod en spændende arv for det stærke team at føre videre.

Det kommercielle salgs & marketing team ledes af Trine Frausing, Chief Commercial Officer, som arbejdede tæt sammen med Ilse Jacobsen, så længe designeren havde kræfter til det mens Ilse Jacobsens mand, Jesper Bo Jacobsen, fortsat er CEO og

majoritetsejer af IJH A/S. Til at udvikle brandet i den rigtige kreative retning i fremtiden samt implementere en ny vision og strategi for bæredygtighed, har IJH A/S netop budt velkommen til Product, Purpose & Category Director, Bianca Hegedüs.

Biancas store erfaring indenfor datahåndtering, design, indkøb og supply chain er en styrke for den fremtidige strategi, som direktionen har sat. Bæredygtighed har altid være et vigtigt element i brandets værdigrundlag.

Rejsen startede allerede for 10 år siden, hvor de største produktkategorier blev omlagt til PFAS-fri certifi­

cerede materialer, samt fik udviklet alle retningslinjer for kun at arbejde med de bedste lynlåse og knapper på markedet.

Rejsen forsætter nu med en strategi som sætter bæredygtighed og fornyelse på dagsordenen, og hvor der sættes fokus på at nå i mål med de øvrige krav, som ESG­arbejdet kommer til at kræve. Styr på data og transparens i alle led af forsyningskæden er nummer et. Dokumentationsbehovet samt ECO­design er det naturlige fokus for 2024, og der er allerede nu taget stilling til, at der skal arbejdes med en kontinu­

erlig skærpelse af bæredygtighedsnivauet i alle produktkategorier i 2025.

Klar til vækst

De seneste år har virksomheden gennemgået en tranformation og en professionalisering med formål at ruste den til fremtiden.

Der er foretaget store investeringer og tilført de nødvendige kompetencer både i form af systemer og relevante partnerne, men også i form af talentfulde og dedikerede medarbejdere. Virksomheden står derfor nu klar til at fokusere på udviklingen og mere udadrettede aktiviteter.

Det er ingen hemmelighed, at ambitionerne er høje, således både efter vækst på de nuværende markeder, fortsat at åbne nye markeder samt efter at udvikle nye kvalitetsbevidste designs med fokus på feminin funktionel fashion.

Designfilosofien er, at trends naturligvis spiller en rolle, men endnu vigtigere er det, at de enkelte styles er holdbare og ikke svigter kunderne i hverken pasform, kvalitet eller i evnen til at få kvinder til at føle sig godt tilpas og se fantastiske ud.

Kvalitet, farver og detaljer der skaber blikfang er vigtigt for brandet og for kunderne, ligesom det var vigtigt for Ilse Jacobsen.

Ilse Jacobsens drøm lever videre med et håndplukket og dediceret team til at bære arven videre i hendes ånd.

ilsejacobsen.com

PHONE: +45 88 77 93 98

E­MAIL: webstore@ilsejacobsen.com

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.