Smart Cities

ANNONCETILLÆG MAJ 2022

SMART CITIES

EN DAG HAR ALLE DERES EGET INTELLIGENTE POSTHUS LIGE UDEN FOR DØREN dao’s intelligente pakkepostkasse

Læs mere side 6-7

NY LØSNING LØSER PLEJESEKTORENS KAPACITETSPROBLEMER Sense Solutions og Nemlia er sammen om løsninger til plejesektoren

Læs mere side 10-11

DATA FÅR KAFFEN TIL AT SMAGE BEDRE Flowplan har peppet maskinerne op ved hjælp af IoT

Læs mere side 15

Mercedes-EQ EQE 350+. Kontantpris fra 675.000 kr. Forbrug ved blandet kørsel 16,1 kWh/100 km (WLTP). CO2 0 g/km (lokalt).

Ved valg af ekstraudstyr påvirkes bilens strømforbrug og dermed rækkevidde. Strømforbruget og rækkevidden påvirkes desuden af faktorer som kørestil, terræn samt vejr- og temperaturforhold. Bilen kan være vist med ekstraudstyr.

OPLEV DEN NY EQE – SPORTY LUKSUS FOR ALLE SANSER. Udefra er EQEs æstetik nærmest skulpturel takket være det elegante one-bow design. Indenfor har interiøret et komfort- og teknologiniveau, der får de 645 km, som EQE kører på en opladning, til at føles som ren afslapning. Men det bedste er, at du nu kan opleve EQE i virkeligheden i vores showrooms i City, Søborg eller Hørsholm.

EQE 350+. Kontantpris fra 675.000 kr.

Book en prøvetur på mercedesbenzcph.dk

Mercedes-Benz CPH

Mercedes-Benz CPH. City: Sydhavnsgade 16. Hørsholm: Ådalsvej 54. Søborg: Dynamovej 7. www.mercedesbenzcph.dk

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NYT EU-PROJEKT GIVER SMART CITIES LUFT UNDER VINGERNE Danmark er forhåbentligt på vej til at tage et stort skridt mod realiseringen af Smart Cities. Et dansk konsortium har lagt billet ind på et EU-projekt om et test- og forsøgscenter for digitale løsninger til Smart City – også kaldet TEF.

D

Af Morten Kristiansen, chefkonsulent Dansk Industri

Kommunerne har taget TEF’er til sig En TEF gavner ikke bare kommunerne men også erhvervslivet, som i stort omfang har taget løsningerne til sig. 21% benytter allerede IoT-løsninger ifølge DI’s virksomhedspanel 2021. Men da teknologierne kan bruges i alle brancher er der stadig et betydeligt potentiale for en meget større anvendelse.

Et blå-stempel fra en TEF kan også fremme denne udvikling.

Men en TEF kan ikke stå alene om at fremme udviklingen.

DI vurderer, det er oplagt, at man i regi af regeringens aktuelle digitaliseringsstrategi ser på at fremme IoT-anvendelsen i erhvervslivet såvel som i den offentlige sektor. DI foreslår konkret, at afsætte midler til virksomheder, der vil lave testforsøg med avanceret digital omstilling, navnlig 5G og IoT. Bag det danske konsortium står ikke bare DI, men også andre stærke kræfter i form af DTU og We Build Denmark. Tilknyttet projektet er desuden en lang række organisationer, der både repræsenter kommuner og erhvervsliv. Men vi er ikke i mål endnu. Nu indsendes ansøgningen og så vil EU-Kommissionen efter sommer vurdere om den danske ansøgning er købt eller solgt.

Danmark bliver et digitalt centrum i EU Da der er tale om et EU-projekt, skal virksomheder fra andre lande også kunne bruge faciliteterne, ligesom den danske TEF organiserer et samarbejde med TEF-centre i andre lande. Det er med andre ord et ægte europæisk projekt med stærk repræsentation i flere lande – med Danmark som centrum.

Visionen er, at Danmark med denne placering kan blive et omdrejningspunkt for udvikling og afprøvning af kunstig intelligens, IoT, robotter mv. Et sådan økosystem inden for avanceret digital omstilling er et vigtigt konkurrenceparameter for danske virksomheder, som førende i både udvikling og anven-

delse af digitale løsninger. Det er jo i anvendelsen af de digitale løsninger at værdien skabes.

En dansk TEF giver og fordrer digital omstilling Hvis en dansk TED skal skabe grobund for et bedre dansk økosystem, så skal en TEF være målrettet virksomhederne med klare tilbud, som skaber reel værdi.

Derfor er DI gået med i det danske konsortium for at sikre, at der er klar erhvervsvinkel og reel værdiskabelse.

Det er i øvrigt intentionen, at det skal være uden omkostninger for SMV’ere at få testet deres løsninger.

Det kræver også, at kommunerne er parate til at tage løsningerne til sig. Sidste år lavede DI en undersøgelse over paratheden af danske kommuner i forhold til Smart City.

Den viser at kommunerne er i gang, men at der er en del forskelle i tilgangen. De aktuelle kommunalforhandlinger kunne være et relevant sted at tage emnet op.

Under alle omstændigheder er kommunerne aktivt med I TEF’en og det tilsikrer et vigtigt engagement.

I DI håber vi på, at danske virksomheder vil tage godt imod muligheden for at kunne teste deres AI/IoT-løsninger, når TEF’en forhåbentligt kommer til Danmark og bliver klar 1. januar 2023.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Kære Læser

Projektleder Christine Højer Rytter, christine@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister Peter Klar, Pia Bundgaard Hansen, Michael Fahlgren

blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Shutterstock

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver:

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

anmark er ansøger om en stor pulje EU-midler øremærket til test af kunstig intelligens.

Formålet er at give danske virksomheder mulighed for at afprøve fysiske produkter, der er baseret på kunstig intelligens i et tæt-på-virkeligheden by-lignende miljø – så vi er sikre på, de virker efter hensigten.

EU-projektet – og hvad der ender med at blive et test- og forsøgscenter – kaldes også for TEF. En blå-stempling fra en TEF bliver f.eks. vigtig, når en kommune skal indkøbe selvkørende græsslåmaskiner, adaptiv trafikregulering, droneovervågning og meget andet. For en kommune kan der være et naturligt forbehold i forhold til at slippe kunstig intelligens løs i et by-miljø med risiko for mange uforudsete hændelser.

En TEF vil være en vigtig facilitet i forhold til at rydde forbehold og barrierer for kommunerne væk, så vi kan komme endnu mere i gang med Smart City.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

Light Bureau har arbejdet tæt sammen med Gladsaxe Kommune om at renovere og opgradere belysningen på supercykelstien ved Skovbrynet, hvor der bor en flagermuskoloni.

CYKLISTER OG FLAGERMUS DELER DET RØDE LYS Ny belysning på en supercykelsti i Gladsaxe Kommune tager både hensyn til biodiversitet og cyklister og er første trafikale anlægsprojekt herhjemme, der anvender smalspektret rødt led-lys på denne måde. Løsningen er designet af Light Bureau, der forudser mange nye projekter i fremtiden, hvor ny teknologi udnyttes til at tilgodese både natur og mennesker.

D Af Peter Klar

er er et før og et efter den flagermusvenlige røde belysning på 700 meter af supercykelstien ved Skovbrynet i Gladsaxe.

Det er ikke længere kun menneskets behov for tryghed og fremkommelighed, der styrer designet af lysløsninger på gader og stræder. ”For os er det her starten på en anden måde at arbejde med lys på. Fremover vil vi uden tvivl i højere grad undersøge, hvilke andre behov der kan være, og hvilken skade, lyset kan forvolde, når vi designer nye løsninger til anlægsprojekter,” siger Rune Brandt Hermannsson, senior designer og visualisator i Light Bureau – Part of AFRY. Det første projekt i Danmark Light Bureau har arbejdet tæt sammen med Gladsaxe Kommune om at renovere og opgradere belysningen på supercykelstien ved Skovbrynet, hvor der bor en flagermuskoloni.

Som Verdensmålskommune ønsker Gladsaxe at gå forrest med at sikre de bedste forhold for både dyr, mennesker og biodiversiteten, og målsætningen var derfor at skabe en løsning, der gjorde det nemt og sikkert for cyklister at komme frem og samtidig tog det størst mulige hensyn til flagermusene.

Det er det første projekt af sin art i Danmark og et af meget få på verdensplan, hvor der arbejdes med så anderledes lys i vejbelysning.

Kunstigt lys skubber til balancer Men kombinationen af kunstig belysning og naturhensyn indebærer et paradoks, som hvert projekt skal balancere. ”Grundlæggende er det jo en dårlig idé at gøre det, vi gør, for alt kunstigt lys, der bliver sat op, er en forlængelse af dagen.

Hvert lyspunkt skubber til eksisterende balancer og systemer i naturen. Det har man ikke tidligere været voldsomt meget opmærksom på, når man lavede lys, men det vil komme nu,” siger Rune Brandt Hermannsson.

I Gladsaxe har man valgt først at slukke den nye belysning, når det er blevet lyst. Så sker der kun én forandring hver dag.

Dyr og menneskers behov Med valget af det røde lys har man fundet en belysning, hvor både menneskets og flagermusenes behov kan tilfredsstilles. ”Mennesket øjne er indrettet til at bruge det fulde spektrum af lys. Fra de lange røde bølgelængder i den ene ende til de korte blå i den anden. Flagermus har til gengæld skruet helt ned for det røde lys. Det har de ikke brug for, fordi de er natlevende. Derimod er de meget følsomme over for det blå og det grønne lys.”

Det er afgørende for løsningen i Gladsaxe, at det valgte røde ledlys er smalspektret. ”Mange varme eller orange led’er har ikke kun det røde lys i sig, men også det blå. Det kan vi mennesker bare ikke se, fordi balancen er mod det røde. Vi sørgede for at finde en producent, der kunne hjælpe med at montere en velegnet smalspektret rød led-belysning, så flagermusene næsten ikke eller slet ikke kunne se lyset.”

Brug for mere forskning Ifølge Rune Brandt Hermannsson er det stadig småt med forskning i, hvordan nye lysløsninger som for eksempel smalspektret rødt led-lys fungerer. ”Normalt laver vi vores løsninger på baggrund af eksisterende viden, men her er vi ude på kanten. Vi skal vide meget mere om, hvordan nye lysløsninger påvirker natur og mennesker, biologisk og sociologisk. Vi ved dog allerede, at hvid gadebelysning påvirker menneskets døgnrytme lige som elektronikskærme, mens det røde lys sandsynligvis piller mindre ved vores døgnrytme.”

Flere bølgelængder og bredere samarbejde De brugere af supercykelstien, Light Bureau indtil videre har talt med, er tilfredse, selv om belysningen adskiller sig fra alt andet, der er set i trafikken. ”De har købt ind på præmissen. Ja, det ser virkelig underligt ud med det røde lys, men der er en god grund, og som blød trafikant kan man stadig finde vej, og man bliver stadig set af de andre trafikanter, når man skal krydse vejen,” siger Rune Brandt Hermannsson. Han er sikker på, at vi fremover vil se stadig flere

nye anlægsprojekter med belysning på andre bølgelængder, end vi er vant til – og et endnu bredere samarbejde, når nye projekter skal føres ud i livet. ”Det røde lys er måske nok et ekstremt yderpunkt af, hvordan man kan gøre det, men der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden i langt højere grad vil bruge de teknologier, vi har til rådighed, for at få belysning til at lyse mindre, i kortere tid og meget mere præcist end i dag. Vi vil mere og mere se lysforurening på linje med støjforurening og være mere bevidste om, at lys kan påvirke og måske endda genere mennesker eller dyr på en måde, vi ikke ønsker. Derfor vil vi som lysdesignere og rådgivere også helt naturligt skulle samarbejde med en endnu bredere gruppe af fagpersoner i for eksempel en kommune, hvor landskabsarkitekter, naturvejledere og biologer kan have vigtige bidrag til et nyt anlægsprojekt.”

FAKTA Light Bureau – part of AFRY rådgiver om lysdesign til projekter inden for blandt andet infrastruktur og arkitektur. Light Bureau er en international virksomhed med en omfattende portefølje af prisbelønnede projekter med lysdesign, blandt andet Musiconstien i Roskilde. I Danmark rådgiver Light Bureau om energieffektive løsninger til infrastruktur, kontorer, hoteller, restauranter, urbane miljøer og byplanlægning.

Se og læs mere på www.lightbureau.com

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

EN DAG HAR ALLE DERES EGET INTELLIGENTE POSTHUS LIGE UDEN FOR DØREN

dao kommer løbende med nye fleksible løsninger til det private segment for at hjælpe webshops, deres kunder og byerne, de bor i, med at gøre fragt nemmere, grønnere og mindre støjende. Senest med dao’s egne intelligente pakkepostkasse daoHOMEBOX og den nye service daoPICKUP, der tilsammen gør aflevering og afhentning i pakkeshops overflødig.

N Af Peter Klar

ærmest lydløse som ninja’er bevæger buddene sig rundt på deres elektrificerede, batteridrevne scootere på tre eller fire hjul i det øde og stille nattelandskab i de danske byer.

Her sover borgerne trygt, mens nattens kurerer med aviser, magasiner og pakker placerer forsendelserne i de rette intelligente pakkepostkasser, hvorefter borgeren vågner op til en notifikation på sin smartphone med besked om, at der er en pakkepostkasse ude ved indkørslen eller nede i opgangen, der skal tømmes.

For bare få år siden havde et sådant scenarie været betragtet som stiliseret fremtidssnak, men i disse år bliver det til dagligdags virkelighed i stadig flere danske byer.

Udviklingen skyldes ikke mindst den landsdækkende danske kurervirksomhed dao, som med et historisk udgangspunkt inden for distribution af aviser (dao står egentlig for Dansk Avis Omdeling) er blevet frontkæmper og branche-pioner inden for grøn og intelligent kurervirksomhed så tæt på slutmodtageren som overhovedet muligt og med størst mulig hensyntagen til, at det gode liv i moderne smarte byer ikke skal generes af støjende operatører, der afleverer varer.

Drop turen til pakkeshoppen Med daos nyeste service daoPICKUP er det ikke længere nødvendigt at stå i kø i en pakkeshop eller på et posthus for at sende en pakke.

Du skal blot tilvælge daoPICKUP og oplyse din adresse, når du køber din fragt hos dao på pakke.dao.as.

Så kommer dao forbi og henter den på det bestilte tidspunkt og

sørger for, at den kommer godt og sikkert frem til modtagerens privatadresse.

Løsningen fungerer både med printet daoE-LABEL og med en håndskrevet unik 9-cifret kode direkte på pakken.

“Vi udnytter, at vi alligevel er til stede i byen om natten for at aflevere produkter. I en opgang vil vi typisk levere tre-fire produkter og tage en returforsendelse med tilbage igen, og da vi kan garantere, at returforsendelsen sker 100 procent grønt, tror vi på, at vi kan skubbe til virksomheders og forbrugeres tilgang til fragt. Det er vigtigt for dao, at vi hele tiden udvikler os og kommer med gode, fleksible løsninger til det private segment.

Kun på den måde kan vi hjælpe webshop-kunder og private kunder med at gøre fragt nemmere,” siger direktør for dao, Morten Villberg.

Snart en boks til hvert hus daoPICKUP følger efter lanceringen af daoHOMEBOX, en intelligent pakkepostkasse, som forbrugeren styrer via en app.

Forbrugeren kan styre både faste adgangskoder og engangskoder og få overblik over vægt og temperatur i postkassen, der har nøglefri åbning. daoHOMEBOX er forsynet med kraftige solceller og kan derfor fungere optimalt kun ved brug af solenergi. ”Vores mål er, at daoHOMEBOX i fremtiden skal kunne fungere som forbrugerens eget posthus, og udover levering til postkassen ønsker vi altså at kunne afhente fra postkassen – for eksempel via vores egen service daoPICKUP,” siger Morten Villberg.

Han anslår, at cirka 80 procent af de omkring 66.000 parcelhuse, der hvert år bygges i Danmark, er født med semi- eller hel-intelligente pakkepostkasser, der flytter aflevering og afhentning af pakker helt ud til slutbrugeren og vil gøre stadig flere pakkeshops overflødige.

Pakkepostkasser tiltrækker lejere Der sker også en udvikling blandt ejendomsselskaber og ejendomsudviklere, idet intelligente pakkepostkasser i stigende grad bliver et parameter, nye ejere eller lejere vælger bolig ud fra.

Typisk er det ejendomsselskabet, der selv investerer i pakkekostkasser og opsætning, og så kan interesserede transportører benytte dem. Men det er et område i vild vækst, og dao bidrager også til udviklingen af selve infrastrukturen gennem projekter, rådgivning og hjælp til facilitering. ”Ikke alle operatører tilbyder hjemmelevering som en del af deres forretningsmodel, men det gør vi, og vi vil gerne samarbejde med alle de transportører og producenter af pakkepostkasser, der er. Det bliver stadig mere udbredt med pakkepostkasser på kollegier og andre steder, hvor der bor mange mennesker sammen. Vi samarbejder også med eksempelvis Dansk Blindesamfund og hjemmeplejen forskellige steder i landet, fordi en intelligent pakkepostkasse helt tæt på borgeren kan løse flere daglige udfordringer både for borgeren og plejemedarbejderen,” siger Morten Villberg.

Så lydløse som muligt dao udvider løbende andelen af grønne køretøjer i sin flåde for at eliminere de fossile brændstoffer, først og fremmest i byerne, men også udenfor. ”Vi får stadig flere tre- og firehjulede elscootere, og i dag foregår 85 procent af alle vores leverancer og afhentninger hos borgere i Danmarks større byer med et CO2-neutalt transportmiddel. Vi investerer i egne solcelleanlæg og køber derudover kun grønt certificeret strøm. Endelig differentierer vi os ved at konsekvent at være i miljøet om natten. Vi fylder ikke, og vi støjer ikke. Heller ikke, når vi bakker! Vi skal være så lydløse som mulig, for støj er også en stor udfordring for smarte byer,” siger Morten Villberg.

FAKTA Med sammenlægningen af Dansk Avis Omdeling (dao) og Bladkompagniet blev der ved årsskiftet etableret det største, rent danskejede distributionsselskab med klare ambitioner om at udvikle endnu stærkere og endnu mere konkurrencedygtige alternativer til de øvrige aktører på distributionsmarkedet. Moderselskabet dao tilknyttes nu eksterne kræfter med stærk brancheerfaring på bestyrelsesniveau, som et led i kompetenceoprustningen af de strategiske mål for selskabet.

Se mere på www.dao.as

daoHOMEBOX er forsynet med kraftige solceller og kan derfor fungere optimalt kun ved brug af solenergi.

Nøglefri

125 L.

TILBUD MODTAG OG med vægbeslag SEND DIREKTE FRA BOXEN

3.699,-

Solceller

med fod 4.199 -,

App betjent

Ny og anderledes pakkepostkasse - gør hverdagen nem og enkel.

•

daoHOMEBOX har ekstra stor volumen på hele 125 L. Med masser af plads til både, breve, aviser, pakker og måltidskasser kan alle distributører levere i boxen.

•

Med daoPICKUP service sparer du tid. Send pakker hjemmefra, læg dem sikkert i daoHOMEBOX til afhentning.

•

Med daoHOMEBOX app, kan du give andre adgang. Du kan endda dele boxen med naboen.

•

Nysgerrig? Læs mere på daohomebox.dk

Mere end bare en postkasse

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

APCOA PARKING ER KLAR MED BETALINGSAUTOMATENS DIGITALE AFLØSER

Parkering skal være lige så nemt at betale for som alle vores andre indkøb. Derfor udskifter APCOA PARKING Danmark nu en stor del af sine betalingsautomater med et nyt fuldt digitalt system, hvor indgangen blot er en QR-kode, der skal scannes. Med convenient parkering og ekstra services som pakkebokse og ladestandere ser APCOA PARKING parkeringsarealet som en ny hub i byens digitale og fysiske økosystem.

D Af Peter Klar

et er ikke kun i supermarkedet og i webshops, at vi forbrugere fortrækker digitale betalingsløsninger, der gør betalingen så nem som mulig.

Det gælder i stigende grad også, når vi skal betale for parkering, og det tager Europas førende parkeringsoperatør APCOA PARKING nu konsekvensen af i Danmark.

APCOA PARKING har indledt en trinvis nedtagning af betalingsautomaterne på de P-arealer, virksomheden administrerer i Danmark, og vil erstatte dem med et nyt digitalt betalingssystem.

Med tiden skal over halvdelen af betalingsautomaterne fjernes, for det er den vej, det går med digitaliseringen og bilisternes præferencer, når de skal betale.

”

Nu er det en trend i samfundet, at vi skal kunne gøre så meget som muligt digitalt og kontantløst, og den trend reagerer vi på ved at gøre det så nemt og convenient som muligt for brugerne at benytte vores parkeringsanlæg.

Dan Kirk, Head of Marketing, Business Development & Consumer Relations hos APCOA PARKING Danmark.

Således viste en undersøgelse fra december 2021 om bilisters parkeringsvaner, at kun 32,8 procent af de adspurgte bilister foretrak at betale via en traditionel betalingsautomat, mens resten helst ville benytte moderne, digitale betalingsmetoder.

Et levn fra mønternes tid I stedet for den klassiske parkeringsautomat til kreditkort eller kontanter vil APCOA PARKINGs kunder møde en stander med en QR-kode, som skal scannes, og så kan processen omkring registrering og betaling ordnes nemt via mobiltelefonen. ”Selv om vi senest har brugt kreditkort i billetautomater, er selve princippet i en betalingsautomat, jo et levn fra dengang, vi alle gik rundt med mønter på lommen. Nu er det en trend i samfundet, at vi skal kunne gøre så meget som muligt digitalt og kontantløst, og den trend reagerer vi på ved at gøre det så nemt og convenient som muligt for brugerne at benytte vores parkeringsanlæg,” siger Dan Kirk, Head of Marketing, Business Development & Consumer Relations hos APCOA PARKING Danmark.

Så mange betalingsløsninger som muligt Målsætningen med den nye betalingsløsning er, at betalingsoplevelsen skal flugte med de digitale flows, vi i øvrigt benytter og har vænnet os til i det daglige. ”Derfor ønsker vi også kunne tilbyde så mange af de gængse betalingsløsninger som muligt, dvs. MobilePay, Apple Pay, Goog-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

APCOA PARKINGS nye stander med QR-kode i Kalkbrænderihavnsgade i København.

le Pay og diverse kreditkort. Brugere fra udlandet skal ligeledes kunne betale med deres kreditkort, og vi arbejder også på at få den norske og svenske udgave af MobilePay, Vipps og Swish, med i systemet,” forklarer Dan Kirk.

Færre automater vil spare CO2 Der er også en klimamæssig gevinst ved at nedlægge de gamle betalingsautomater. ”De er af metal og skal produceres, transporteres og serviceres.

Både den planlagte service og de løbende reparationer, fordi de jo som alle andre maskiner kan gå i stykker, koster kilometer og CO2-udledning på vejene. Vi vil i den kommende tid måle på, hvad det giver af effekt i CO2-regnskabet, at vi udfaser betalingsautomaterne,” siger Dan Kirk.

Vi er vanemennesker De nye standere med QR-kode og information er bevidst designet, så de minder brugerne om betalingsautomater. ”Det giver noget genkendelighed, og det er ikke for fremmedartet i forhold til den vane og forventning, brugerne har.

Vi har været meget omhyggelige med at designe standeren, så folk, så at sige, føler sig hjemmevante og ikke vælger den nye løsning fra, fordi de ikke forstår den.”

Hvorvidt betalingsautomater bliver udskiftet med den nye fuldt digitale løsning, afhænger i høj grad af de mennesker, der besøger pladserne, og hvilket forbrugsmønster de har. ”Selv om ambitionen er at fjerne så mange automater som muligt, vil det på bestemte pladser fortsat være muligt at betale gennem en automat. Af hensyn til for eksempel ældre bilister, vil vi derfor beholde nogle af betalingsautomaterne ved hospitaler og andre steder, hvor mange af vores brugere er ældre og er mest trygge ved at klare parkeringen på en måde, de kender godt. Det vigtigste ved indfasningen af en ny løsning er, at bru-

gerne skal have nemt ved at finde ud af det og sagtens forstår, hvorfor det skal være sådan.”

Når mange biler kører samtidig I andre situationer kan den nye digitale løsning blive en stor fordel, når en stor mængde biler skal til og fra det samme parkeringsområde på kort tid. ”For eksempel har Bakken og andre forlystelses-, koncert- og messesteder, vi samarbejder med, nu mulighed for at give deres gæster en QR-kode til direkte betaling af parkering på billetten, så de mange mennesker og bilers ankomst og afgang kan glide nemmere. Det giver mulighed for at forbedre kundeoplevelsen.”

En hub i den fysiske og digitale by Indfasningen af fuldt digitale betalingsløsninger understøtter den transformation af parkeringspladsens rolle i samfundet, som APCOA PARKING har sat i gang gennem en række initiativer, der udvider parkeringspladsens funktionalitet.

APCOA PARKING vil omdanne sine parkeringspladser til Urban Hubs og levere den fysiske og digitale infrastruktur til mobilitet, logistik, e-opladning og teknologibaserede tjenester. ”Vi gør, hvad vi kan, for at give folk en præference. Parkering er jo i forvejen en meget vanebaseret ting, og hvis vi i samarbejde med vores partnere kan give kunderne fordel af innovative og praktiske services, bliver de endnu mere motiverede for at vælge os, selv om der måske er andre pladser tættere på deres destination. Derfor har vi også pakkebokse og ladestandere, som vi også vil digitalisere yderligere. Jo mere værdi, vi lægger i de pladser, jo mere tager folk pladserne til sig. Det kommer også miljøet til gode, da vi aktivt bidrager til reduktion af emissioner i byer ved at mindske trafikmængden til logistik og parkeringssøgetrafik,” siger Dan Kirk.

FAKTA

SÅDAN BETALER DU HOS APCOA UDEN AT BRUGE BETALINGSAUTOMAT 1) Scan QR-koden.

2) Du sendes til en betalingsside på din smartphone.

3) Her vælger du, hvor lang tid du vil parkere, og indtaster bilens registreringsnummer.

4) Du vælger betalingsmetode.

5) Parkeringen starter, og du modtager en kvittering på mail.

6) Du kan forlade p-pladsen.

APCOA PARKING Group er Europas førende parkeringsoperatør med 50 års brancheerfaring.

Med sine 5.500 ansatte administrerer virksomheden mere end 1,5 millioner individuelle parkeringspladser på over 11.000 placeringer i 13 europæiske lande. Disse omfatter parkeringspladser ved 1.800 by- og indkøbscentre, 400 hoteller, 250 jernbanestationer, 150 hospitaler og over 60 europæiske lufthavne. Samlet set dækker APCOA områder, som ligger i nærheden af 70 procent af befolkningen i APCOA’s 13 lande.

Se mere på www.apcoa.dk

9

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

KEEP IT SIMPLE:

UKOMPLICERET TEKNOLOGI BIDRAGER TIL LØSNING AF PLEJESEKTORENS KAPACITETSPROBLEMER

Det skal være let at installere, bruge og tilpasse løsningerne til den enkelte beboers behov på landets plejehjem. Det er mantraet for Sense Solutions, der leverer det tekniske fundament under Nemlias løsninger til plejesektoren. Sammen leverer de to partnere et anderledes bud på, hvordan man kan løse kapacitetsproblemerne på plejehjemmene med ukompliceret teknologi, der skaber arbejdsglæde og mere tid til de ældre.

D

er er ingen snærende bånd, når plejehjem vælger Nemlia. Hele ideen med den nye plejehjemsløsning, som anvendes overalt på Færøerne og nu er på vej ind i Danmark, er, at både software og hardware skal være nemt at bruge.

Softwaren, som er app-baseret, kræver højst tre klik for at få overblik over en beboersituation.

Og hardwaren består af blandt andet af helt almindelige smartphones og ukomplicerede sensorer, der kan sammensættes og flyttes rundt, så de understøtter den enkelte borgers aktuelle behov.

“Der findes mange væg-til-væg-løsninger på markedet, som tvinger plejehjemmene ned i en ramme defineret af leverandøren. Ofte udspringer løsningerne fra hospitalssektoren og er baseret på kompliceret teknologi, som skyder forbi plejehjemmenes behov. Vores løsning er udviklet af folk fra plejesektoren med et grundprincip om brugervenlighed og enkelhed,” siger Mads Liebst, CCO i Sense Solutions, der leverer netværket og al hardwaren til Nemlias løsninger.

ALARMKNAP BEVÆGELSESSENSOR CELLECTOR DØRSENSOR GPS-TRACKER INTELLIGENT STIKKONTAKT LUFTKVALITETSSENSOR RØGSENSOR

“Hvorfor investere i dyre sensorgulve i alle boliger?”

“Man kan ikke undgå at bruge teknologi i plejesektoren. Men man kan gøre sig umage med at designe nogle løsninger, som skaber glæde frem for frustration blandt personalet, og som tager afsæt i den individuelle borgers behov,” siger han og fortsætter: “Hvorfor skal plejehjem investere i dyre sensorgulve i alle boliger, når det kun er nogle borgere, der har faldrisiko?

Eller installere bevægelsessensorer i hver eneste bolig, når det kun er nødvendigt i nogle? Vi vender det om og bruger lettilgængelige, enkle sensorer, som nemt kan installeres, når der er behov for det,” forklarer Mads Liebst.

Sense Solutions er ikke en hvilken som helst virksomhed. Selskabet er ejet af Cibicom, der blandt meget andet driver alle de danske sendemaster og er driftsleverandør til DR, beredskabet og andre med kritisk behov for pålidelig infrastruktur. Cibicom ejer også det danske LoRaWAN-net (Long Range, Low Power), som er designet til opsamling og distribution af data fra sensorer.

Sensorer der er lette at vedligeholde “LoRaWAN passer perfekt til plejesektoren. Kombinationen af lang rækkevidde og et lavt strømforbrug betyder, at man kan bygge det ind overalt og effektivt distribuere de relativt små datamængder, der er. Data fra fx dørsensorer, sengesensorer, gps’er osv. fylder ikke meget, så behovet for at bygge en tung infrastruktur er nul. Igen er det noget, man har brug for på hospitaler, hvor man sender store billedfiler, men ikke på et plejehjem,” forklarer Bo Erichsen, CTO i Sense Solutions.

Sense Solutions går målrettet efter sensorer, der er meget lette at vedligeholde og sjældent skal oplades.

Koblingen mellem sensorer og netværk er én enkelt, redundant gateway, hvor andre løsninger kræver flere.

“Det er en helt anden og mere simpel driftssituation, vi tilbyder. Når du kun skal administrere én gateway, og dine gps’er kun skal oplades hver tredje måned i stedet for hver anden dag, så får du en langt mere fejlresistent løsning, som personalet og beboerne er trygge ved,” siger Mads Liebst.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

ET GODT ARBEJDSMILJØ ER NØGLEN TIL BEDRE ÆLDREPLEJE Plejehjemmet Adelaide har med brug af simple velfærdsteknologiske løsninger skabt et miljø med tilfredse medarbejdere, højere kvalitet i plejen og lavere lønomkostninger. Dyre vikarløsninger er blevet afskaffet og erstattet af færre fastansatte, der i kraft af teknologien har forbedret nattetimerne på plejehjemmet.

P

å Adelaide sover de fleste beboere nu om natten. Det treetagers plejehjem med 55 beboere, hvoraf langt størstedelen er demente, var tidligere præget af meget uro i nattetimerne, hvilket gik ud over både beboerne og personalet. Selvom der i dag kun er to nattevagter til at dække hele plejehjemmet mod før tre medarbejdere, er det lykkedes at skabe et roligere miljø med højere trivsel for alle.

“Det strider måske mod den gængse logik om, at kvalitet og antallet af antallet af medarbejdere går hånd i hånd. Der skal selvfølgelig være kompetente hænder til at varetage plejen, men med teknologi kan vi løse mange af de udfordringer, der er i plejesektoren, uden at det går ud over kvaliteten, tværtimod,” siger forstander på Adelaide, Tina Petersen og peger på, at det positive samspil mellem kompetente medarbejdere og velfungerende teknologi kommer meget tydeligt til udtryk i forhold til demente beboere.

“Jo længere demente går rundt i deres egen verden, desto sværere er det at få dem til at falde til ro. Vi har fået en meget brugbar teknologisk løsning, der giver besked med det samme, når noget er galt, så beboeren hurtigt mødes af en kompetent medarbejder.”

tidspunkt i forhold til søvnmønstre, og de enkelte boliger blev vurderet i forhold til sensorbehov. I nogle boliger er der sensorer på både døren og i rummet, og i andre er der ingen, fordi beboerne ikke har brug for det.

“Vi har tidligere haft en klassisk, omfattende løsning, som var alt for kompliceret. Sensorerne var pivdyre og alt for tekniske til os, så de gav ikke den ønskede værdi. Jeg skal ikke kunne sige, hvis skylden var, men de fungerede ikke. Vi kan ikke drive plejehjem og yde omsorg uden teknologi, men den skal være nem for personalet at administrere. Reelt har vi brug at blive alarmeret, hvis der er aktivitet på gangene om natten, eller hvis en beboer forlader sengen og ikke vender tilbage efter et givent tidsrum. Men personalet fik ikke beskederne, og det skaber jo stor utryghed,” siger Tina Petersen.

Nemlias løsning har løst de tekniske problemer, som personalet tidligere sloges med. Både softwaren og hardwaren i den nye løsning er meget intuitiv og væsentlig nemmere at bruge. Der er kun én app på den helt almindelige smartphone, personalet anvender, og det kræver kun få tryk at få overblik over en beboersituation. Sensorudstyret et ligeledes af en anden og langt mere enkel samt billigere kaliber.

Den helt store fordel er dog den frihed og fleksibilitet, man har opnået i brugen af sensorer.

Del af et større forandringsprojekt Adelaide har for nylig installeret Nemlias plejehjemsløsning med sensorer på fællesarealer og i de boliger, hvor det er nødvendigt og tester i øjeblikket også beboerkald og nødkald. Løsningen blev valgt sideløbende med et større forandringsprojekt, der satte den individuelle beboer i centrum. Hver beboers medicin blev gennemgået for at sikre, at den blev givet på det rette

Lydsensor i lampen kan tilkalde hjælp “Vi vil gerne være et plejehjem med værdighed og respekt for de ældre, der bor her. Hvis man ikke har behov for sensorovervågning, skal der selvfølgelig ikke være sensorer i ens bolig. Og har man et behov, skal sensorerne være så diskrete som muligt.

Det samme gælder beboerkaldene. Vi har beboere, der ikke fysisk kan trykke på en kaldeknap. De kan i stedet få en lydsen-

sor monteret i sengelampen, så de med stemmen kan tilkalde hjælp. Denne fleksibilitet og det, at teknologien er så brugervenlig, gør hele forskellen for os,” siger Tina Petersen.

Inger Holm Pedersen, som er den ene af de to fastansatte nattevagter på Adelaide, er også meget tilfreds med løsningen.

“Den er meget brugervenlig og enklere end noget, jeg før har arbejdet med. En af de ting, jeg især er glad for er, at vi har en nemt tilgængelig historik over de enkelte beboerregistreringer.

Vi kan se, hvem der har kaldt og hvem der har været urolig i løbet af natten, så vi har et fuldt overblik over den enkelte beboers søvnmønster, som vi kan videregive til dagvagten. Det har stor betydning for den omsorg og pleje, beboeren har behov for i løbet af dagen” siger sosu-assistent Inger Holm Pedersen.

“Vi har en stor opgave i at fastholde dygtige medarbejdere” Selvom de er færre ansatte på nattevagt end tidligere, er stressniveauet ikke steget, tværtimod. De to nattevagter går rundt sammen og har på deres smartphones fuldt overblik over aktiviteten på plejehjemmets tre etager. Bekymringerne over oversete beboersituationer er væk, ligesom behovet for løbende at rutinetjekke i samtlige boliger.

“Vi har været i stand til at reducere lønomkostningerne, uden at det er gået ud over kvaliteten. Vi bruger velfærdsteknologien som en hjælp, der skaber et godt arbejdsmiljø, så personalet kan give en bedre pleje. I et samfund med mangel på hænder med plejekompetence synes jeg, det er en meget væsentlig pointe.

Vi har en stor opgave i at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, og det kan vi ved at tilbyde et arbejdsmiljø med nogle brugbare løsninger, der frigiver mere tid til kerneopgaven, som er pleje og omsorg for de ældre,” siger Tina Petersen.

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Ved en stor fest på Island den 18. maj 2022 vandt Spirii førstepræmien i Nordic Startup Greentech Awards – i skarp konkurrence foran 15 andre nordiske virksomheder. Nu går vejen videre til Global Startup Greentech Awards i 2023

SMART OPLADNING AF ELBILER GAV NORDIC STARTUP GREENTECH AWARDS 2022

Med Spiriis IoT-løsning til opladning af elbiler, kan elbilejere oplade deres elbiler overalt i Europa med roaming på den måde kan kunden bruge app’en til at tilgå alle slags ladestandere i Europa foruden Spiriis egne.

S

Af Michael Fahlgren pirii er en ung, dansk og innovativ virksomhed med hovedsæde i København. Her udvikler de ladeløsninger til elbiler og har en målsætning om at gøre det lettere for alle at skifte til elbil – og have opsat 50.000 ladestandere om ét år. ”El-biler og den måde vi bruger dem på, herunder brug af bilernes batteri som en samfunds-

FAKTA

KRAFTIGT EKSPANDERENDE VIRKSOMHED På trods af at Spirii blot har 3 år at trække på som virksomhed, har der været fart over feltet siden starten. Således har Spirii i dag kontorer i • Danmark • Tyskland • Sverige • Spanien • Storbritannien Hvor der aktuelt er større projekter inden for både lynopladning og standardopladning i gang.

Alene ét projekt handler om opstilling af 15.000 ladestationer.

Læs mere på www.spirii.dk

mæssig ressource i perioder med strømmangel, er et af elementerne bag Smart Cities-konceptet. Med en intelligent styring af elnettet i bestemte områder kan vi undgå at elselskaberne over en bred kam skal investere milliarder af kroner i en forstærkning af elnettet” indleder Torben Fog, COO i Spirii.

SIM-kort fra 3Business sikrer fleksibilitet og robusthed Virksomheden er i rivende vækst og har siden deres opstart i 2019 ansat 67 medarbejdere, der har international erfaring fra elbil – og opladningsbranchen. Spirii opererer i flere europæiske lande herunder bl.a. Holland, Tyskland, Spanien og Storbritannien. I 2019 blev Spirii kunde hos 3Business og i 2021 fik de en IoT-løsning. Her leverer 3Business SIM-kort til deres ladestandere igennem Ciscos platform, der er anerkendt over hele verden, hvilket betyder, at de kan overvåge hver enkel ladestander og løse eventuelle fejl direkte fra et kontrolcenter. ”IoT er omdrejningspunktet i vores virksomhed. Vi valgte 3Business, fordi vi begge deler en IoT-passion, og den fleksibilitet de tilbyder, er fantastisk. Vi er i gang med et væksteventyr, og det er vi glade for, at 3Business er med på”, fastslår Torben Fog. Brugervenlig app Med målet om at levere 20.000 ladestandere med SIM kort til Spiriis europæiske setup i 2022 og 50.000 i 2023 har virksomheden rygende travlt. Foruden ladestandere har Spirii udviklet Spirii Go appen, som gør det nemt for kunden at få adgang til et europæisk roaming-netværk, hvor de kan oplade i Danmark og resten af Europa. 3Business kan som det eneste danske selskab roame på tværs af netværk. Derfor giver det Spirii en altafgørende rolle, når det kommer til at skabe den bedste kundeservice og IoT-dækning på markedet.

Bedre kundeservice og administration med 3Kontakt Foruden en solid IoT-platform, har Spirii 3Kontakt igennem 3Business. Her benytter de sig især af virtuelle kundeservice, der er med i 3Kontakt. På den måde går ingen internationale opkald tabt, og medarbejderne kan desuden benytte den sta-

”

Vi har valgt at have roaming aftaler i hele Europa, så vi kan skabe den bedste ladeoplevelse for vores kunder.

På den måde kan kunden bruge app’en til at tilgå alle slags ladestandere i Europa foruden Spiriis egne.

Det mener vi skaber tryghed og den bedste service for kunderne Torben Fog, COO i Spirii.

tistik og data, som de kan trække ud fra 3Kontakt. Fremtiden for Spirii ser ret grøn ud, når man tager deres målsætning og arbejde i betragtning. Og her er det især connectivity og IoT, der kommer til at rykke for den spirende virksomhed. Med om bord på rejsen er 3Business, og det er Torben glad for. Han ser nemlig potentiale for meget mere end biler. ”Det ligger mange synergier mellem 3Business og Spirii. Den power vi har sammen, kan være med til at accelerere den grønne omstilling, og det glæder vi os til. 3Business er en af grundpillerne i vores vækst, vi er nødt til at have en samarbejdspartner, hvor der er god kemi, hvor man hjælper hinanden efter behov og hvor man sammen udforsker nye muligheder både teknologisk om markedsmæssigt”, påpeger Torben Fog afslutningsvis.

FLERE FORBINDELSER GIVER BEDRE FORRETNING ”3’s IoT-løsning gør os i stand til at drive en digital forretning på et helt andet niveau, world-wide. De forbinder os med vores maskiner i alle de 48 lande, vi sælger til, så vi kan forbedre dem og lære af dem længe efter, at de er solgt. Det er både med til at forøge og forlænge vores kundetilfredshed”, fortæller Frederik Vibe-Petersen, Head of Business Development i Scanomat.

Scanomat får et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag med avanceret mobilitets data og førende IoT-teknologier fra 3Business.

Få professionel rådgivning hos 3Business.dk

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”Vi så mange smarte og gode løsninger sidste år, så mit håb er, at både bredden og diversiteten i ansøgerfeltet vil holde samme niveau som tidligere, og selvfølgelig at så mange virksomheder, brugere og leverandører som muligt ønsker at dele deres løsninger med os”, siger Anders Mynster.

NYT IOT-CENTER:

VIL LØSE VIRKSOMHEDERS EFTERSPØRGSEL PÅ BEDRE BRUG AF IOT

Der er mere end 10 milliarder IoT-enheder på verdensplan. Teknologien er moden og klar til brug, men disse enheder skal skabe værdi i virksomhederne og samfundet for at have en eksistensberettigelse.

D

Af Nordic IoT Centre enne udfordring deler rigtig mange virksomheder og offentlige institutioner. De ønsker at kunne anvende IoT, så det giver den ønskede værdi – og de ønsker at ibrugtage teknologien på en sikker og hensigtsmæssig måde – som skaber værdi både økonomisk, for mennesker og for miljøet. McKinsey har i rapporten ”The Internet-of-things catching up to an accelerating opportunity” vurderet den økonomiske gevinst i 2020 af IoT til svimlende 1.600 milliarder dollars årligt. Dette accelererer til op mod 12.600 milliarder dollars i 2030 – og det er vigtigt at Norden får del i denne gevinst.

Et helt centralt element i at modne anvendelse af IoT er kollektiv erfaringsopbygning.

Derfor har FORCE Technology i samarbejde med Alexandra Instituttet etableret Nordic IoT Centre, støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Centret vil gøre Norden til det bedste sted i verden at anvende og udvikle IoT-produkter og IoT-baserede services og afspejler den store vækst i IoT, da det er vokset fra 15 til 60 IoT-ekspert medlemsorganisationer på blot to år. De bedste IoT-løsningsudviklere i Danmark udveksler viden om hvordan vi udvikler løsninger i samarbejde, dertil er særligt ”IoT-brugergrupperne” grundlag for den kollektive erfaringsopbygning omkring værdiskabende anvendelse af IoT i Danmark.

Bred enighed om udfordringer ift. IoT Der har været gennemført en lang række nationale og internationale undersøgelser vedr. udbredelsen og anvendelsen af IoT.

Disse peger samstemmende på, at alle organisationer deler de samme udfordringer, når det handler om at anvende IoT. Det er udfordringer som: mangel på business cases, mangel på tekniske cases, manglende ledelsesopbakning, organisatorisk håndtering af udvikling og drift, håndtering af data, mv. Men undersøgelserne viser også, at udfordringerne ikke kan løses generisk, men skal løses i kontekst af anvendelsesdomænet.

F.eks. kan en business case inden for transport ikke uden videre overføres til bygningsdrift. Derfor er formålet med brugergrupperne er at skabe et videns- og erfaringsforum der kan hjælpe organisationer indenfor det pågældende anvendelsesdomæne med at rydde fælles barrierer for IoT-anvendelsen af vejen, øge udbyttet og den samlede anvendelse af IoT i ens organisation, og gøre ens organisatoriske tilgang til IoT så effektiv som muligt.

Ved at have samlet de dygtigste udviklere i centret, kan fokus flyttes fra det teknologiske og til værdiskabelsen og implementering i driften. I brugergrupperne arbejdes med at skabe de konkrete værktøjer som kan støtte denne proces for både udviklere og brugere at IoT løsninger.

For at opnå dette, er det nødvendigt at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor man kan lære af hinandens og andre relevante organisationers erfaringer.

Kåring af årets IoT-løsning Det har givet grundlag til oprettelsen af Årets IoT-løsning, som afholdes på Digitaliseringsmessen den 29. september 2022. ”Vi ønsker at sætte fokus på et centralt område i den digitale transformation, nemlig evnen til at skabe eller omforme fysiske

objekter til digitale enheder. Ved hjælp af IoT-løsninger kan vi gennem digitalisering øge velstand, bæredygtighed og livskvalitet til glæde for både industri og samfund. Det var et tæt felt sidste år, så jeg glæder mig til at se de mange spændende og innovative IoT-løsninger - og i sidste ende finde årets bedste”, siger Anders Mynster, der er afdelingschef, IoT Technology & Architecture, FORCE Technology og leder af Nordic IoT Centre.

Pris til værdien skabt for samfundet I konkurrencen, hvor nomineringen officielt løber fra den 21. april til den 31. maj, opfordrer partnerne alle virksomheder, brugere og leverandører af IoT-løsninger til at indstille deres bud på Årets IoT-løsning.

Herefter vil alle løsningerne blive delt på sociale medier og den 17. august vil de tre bedste kandidater blive offentliggjort i et finalefelt vurderet af en dommerkomité.

Ved kåringen den 29. september på Digitaliseringsmessen vil ejeren af løsningen modtage prisen for Årets IoT-løsning. Ligesom sidste år vil bedømmelsen især lægge vægt på den værdi og effekt, de indstillede IoT-løsninger skaber for brugerne og samfundet, dvs. om løsningen skaber øget bæredygtighed, øget omsætning og bedre velfærd og livskvalitet. ”Vi så mange smarte og gode løsninger sidste år, så mit håb er, at både bredden og diversiteten i ansøgerfeltet vil holde samme niveau som tidligere, og selvfølgelig at så mange virksomheder, brugere og leverandører som muligt ønsker at dele deres løsninger med os”, siger Anders Mynster.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

De tre stiftere af Flowplan: Henrik, Marcus og Jan

DATA FÅR KAFFEN TIL AT SMAGE BEDRE

Service og vandfilterskift på kaffe- og storkøkkenmaskiner bør være baseret på data og ikke gæt.

Flowplan har udviklet en intelligent løsning, der gør det muligt at overvåge maskinerne. Løsningen, der er universel og let at installere, reducerer serviceomkostningerne med op til 25% og ændrer måden at tænke service af industrielle hvidevarer og kaffemaskiner.

E

Af Pia Bundgaard Hansen

n friskbrygget dampende varm kop kaffe er noget, de fleste medarbejdere rundt omkring på arbejdspladserne ser frem til. Og for cafe- og restaurantgæster er kaffe ofte en velfortjent lille pause efter middagen eller blot som en hyggestund sammen med vennerne. Bag den velbryggede kop kaffe står kaffemaskinen, hvor mange i branchen kan nikke genkendende til, hvordan hyppige filterskift og teknikerbesøg påvirker budgetterne. Faktisk i en sådan grad, at nogle overvejer at finde en ny udbyder af kaffemaskiner.

Filtrene påvirker økonomi og miljø I dag kasseres mange tusinde vandfiltre om måneden - ikke blot fra kaffemaskiner, men også fra dampovne, vaskemaskiner etc.

Bliver filteret udskiftet for sent, kan det føre til dyre reparationer eller udskiftning af hele maskinen. Udskifter man filteret for tidligt, er det ikke blot dyrt, men går ud over miljøet. ”Vi har udviklet en IoT-løsning, der monteres på vandforsyningen til maskinen. Ved at bruge vanddata og AI kan vi forudsige det helt rigtige tidspunkt at servicere maskinerne baseret på reelt forbrug, hvilket reducerer driftsomkostningerne og sikrer større pålidelighed i den daglige drift,” fortæller Marcus Rosholm, der er adm. direktør hos Flowplan.

Flowplan, der i dag har monteret løsningen på mere end 3000 maskiner både i Danmark og udlandet, sikrer færre nedbrud og højere kundetilfredshed. Den helt enkle løsning kan reducere serviceomkostningerne med op til 25%.

”

Vi har udviklet en IoT-løsning, der monteres på vandforsyningen til maskinen.

Ved at bruge vanddata og AI kan vi forudsige det helt rigtige tidspunkt at servicere maskinerne baseret på reelt forbrug, hvilket reducerer driftsomkostningerne og sikrer større pålidelighed i den daglige drift Marcus Rosholm, adm. direktør hos Flowplan

Løsningen er designet fra bunden Flowplan har selv udviklet løsningen, der udnytter data intelligent. ”Vi begyndte at udvikle løsningen, fordi serviceteknikerne brugte tiden på vejene i stedet for at servicere maskinerne. Det betød unødigt mange kørte kilometer, hvilket både gik ud over miljø og muligheden for at planlægge arbejdsdagen optimalt.

Der var ikke en løsning, der kunne samle dataene uanset mærke og type,” forklarer Marcus Rosholm Sørensen, og han uddyber: ”Det har været helt centralt for os, at vores løsning skal være universel, nem at installere og integrere med eksisterende systemer på tværs af fabrikanter af maskinerne. Det tager kun to minutter at installere vores løsning og komme i gang.”

Løsningen, der kører som et abonnement, kræver ikke programmering. Det er blot at tænde for den batteridrevne boks Beam, der opretter forbindelse til sit eget netværk, så der er ingen problemer med WiFi, netværksnøgler eller sikkerhed.

Kaffen smager bedre En anden fordel ved den intelligente løsning fra Flowplan er, at kaffen kommer til at smage bedre. Data fra vandforbruget røber nemlig også noget om smagen på kaffen. ”En kop kaffe, der ikke er brygget optimalt, fordi maskinen ikke er indstillet rigtigt, kan være en kedelig oplevelse og ofte grund til at man skifter leverandør. Som regel er der dog kun behov for at justere indstillingerne på maskinen for at få den fulde kaffesmag frem, hvilket data også bidrager til,” fortæller Marcus Rosholm Sørensen. Overvågningen af vandforsyningen betyder, at et læk på vandforsyningen aktiverer en alarm. ”Vi har kunder, hvor der gik hul på en vandledning uden for normal arbejdstid. Fordi alarmen var på, kunne de undgå en alvorlig vandskade,” siger Marcus Rosholm Sørensen.

Løsningen fra Flowplan kan monteres på alle storkøkkenmaskiner fx opvaskemaskiner, dampovne isterningemaskiner etc.

FAKTA Flowplan, der er landsdækkende, blev etableret i 2018. Virksomheden har allerede installeret den intelligente løsning på mere end 3.000 maskiner i både Danmark og udland.

Læs mere på www.flowplan.dk

Christian IX’s Gade 10 - 1111 København K Book din ZUMA oplevelse på democph@zuma.ai